Årsskrift 2000-2001 - Kristelig Forening til Bistand for Børn og Unge

kfbu.dk

Årsskrift 2000-2001 - Kristelig Forening til Bistand for Børn og Unge

Årsskrift 2000-2001

Kristelig Forening til Bistand for Børn og Unge


2

Kristelig Forening til Bistand

for Børn og Unge (KFBU)

Kristelig Forening til Bistand for Børn og Unge

(KFBU) driver på landsplan dag- og døgninstitutioner

for børn og unge – hovedsageligt døgntilbud.

Herudover er andre aktiviteter tilknyttet

KFBU, bl.a. en familieplejeforening, to socialpædagogiske

seminarier, og i tilknytning til institutioner

boliger til unge. Der kan indgås aftale

med KFBU om forretningsførerskab.

KFBU’s overordnede ledelse er en hovedbestyrelse.

Foreningens højeste myndighed er et repræsentantskab,

der består af:

•Medlemmer af foreningens hovedbestyrelse

og dennes suppleanter.

•Medlemmer af bestyrelser ved foreningens

egne dag- og døgninstitutioner.

•Medlemmer af de selvejende dag- og

døgninstitutioners bestyrelser.

•De af foreningen udpegede medlemmer i

pædagogseminariernes bestyrelser.

•Enkeltpersoner, der er optaget som

medlemmer af foreningen.

Den daglige ledelse varetages af KFBU’s

administrationschef.

Beretningen er udgivet af Kristelig Forening til Bistand for Børn og Unge,

Dronningensvej 4, 2000 Frederiksberg. Telefon 38 88 36 36. Telefax 38 88 03 13.

E-mail: KFBU@KFBU.dk. Hjemmeside: www.kfbu.dk

Forsidebillede: Lille Bethesda i Århus

Tekst: Roland Durup, KFBU.


Indhold

Side

4 Forord

6 Foreningens synlighed

– KFBU og omverdenen

8 En mærkesag for KFBU

– den kriminelle lavalder må ikke sættes ned

9 Bogen ”Du Herlige Land”

10 Den nye folkeskolelov og institutionerne

12 Nye tanker og visioner med ”Lille Bethesda”

14 Behandlingsstedet Frydekær

16 Paideia – børnenes hjem

18 Efterværn på Skovly

20 Efterværn på Orøstrand

25 Foreningens fremtidige arbejde

30 Nyttige adresser

37 KFBU’s regnskab 2000 i nøgletal

40 KFBU’s aktiviteter

3


4

Forord

Gennem de sidste år er der fra forskellig side blevet

sat fokus på begrebet frivillighed, både frivillighed

i meget bred forstand, men i høj grad og

på frivilligt socialt arbejde.

Kristelig Forening til Bistand for Børn og

Unge hører sammen med tilsvarende foreninger

til i den sidste kategori.

I foråret tog regeringen initiativ til at lave et

såkaldt Charter for samspil mellem det frivillige

og det offentlige Danmark. Det er værd at bemærke,

at denne arbejdsgruppe var meget bredt

sammensat med ikke mindre end 22 medlemmer

heraf 4 ministre, repræsentanter for Kommunernes

Landsforening, Amtsrådsforeningen og repræsentanter

fra store dele af det frivillige Danmark.

I charteret står der, at et af charterets formål er

at ”fastholde og udvikle det frivillige Danmark/Foreningsdanmark”.

KFBU betragter udviklingen af det sociale

område som en indlysende fælles forpligtelse,

men det virker usikkert, hvad der menes med at

fastholde - og ikke mindst, hvem der er ansvarlig

for det.

Som anden del af formålet med charteret

nævnes, at ”det frivillige Danmark/Foreningsdanmark

har gode muligheder for at vise det offentlige

nye veje og bidrage til udviklingen af

velfærdssamfundet.

Det er indlysende, at foreninger kan bidrage,

og alle dage har gjort det, men det er usikkert,

om teksten lægger op til, at dette bidrag er en

forpligtelse. Der er brug for hurtigst muligt at få

skabt klarhed over, hvad der helt præcist er formålet

- og hvilken proces, der skal føre til en sådan

klarhed.

KFBU har i alle sine leveår arbejdet for at udvikle

det sociale område, og har også mange

gange sat fingeren på områder, der havde særlige

behov og selv taget fat på opgaverne. Men

foreningen oplever også at kommunale og amtskommunale

embedsmænd gør vores nyudvikling

og opgaveløsning unødigt vanskelig.

Vel har vi set at nogle har søgt at score hurtige

penge på at løse en social opgave, men det bør vel

ikke føre til, at man opfatter alle som snydere, det

er i hvert fald i modstrid med al anden dansk retspraksis.

KFBU ser gerne et dygtigt fagligt tilsyn


med den sociale indsats, der gøres af frivillige

eller private, men den administrative tjenesteiver

kan også have en sådan karakter, at de private sociale

organisationer får så vanskelige udviklingsvilkår,

at initiativ og dynamik forsvinder.

Når vi taler om den frivillige sociale indsats,

må vi til kernen - “at frivillighed ikke kommer ud

af den blå luft”. Frivilligheden kommer af, at der

er bestemte mål, holdninger, ideologier, der engagerer

mennesket og motiverer gennem sit

“væsen” til at tage en opgave op. Samspillet opstår

de steder, hvor tillid og fælles lyst til at løse

opgaverne er helt centrale.

Ser man frivillighed i forhold til folkelighed

kan man i sin enkelthed sige, at det frivillige er en

ikke lønnet indsats på felter, hvor f.eks. det offentlige

med lige så god kvalitet kunne løse opgaven.

Hvorimod det folkelige, “græsrodsarbejdet”

eller måske “kaldet”, har et mere dybtgående

væsen - et væsen der ganske enkelt gør, at du ikke

kan lade være med at tage initiativ, at lave en indsats,

fremme et mål, altså noget idébestemt.

Kristelig Forening til Bistand for Børn og

Unge er både en frivillig og en folkelig forening,

med mere end 100 frivillige i bestyrelser, udvalg

og arbejdsgrupper, med en hovedbestyrelse sammensat

af frivillige som foreningens ledelse og

med et repræsentantskab som den øverste myndighed.

KFBU er en forening der ønsker åbenhed

og har derfor naturligvis åbne og synlige regnskaber

og årsskrifter mv., der fortæller om

foreningens virksomhed.

Vi har åbenheden og energien til fortsat at leve

op til vort formål og meget gerne i et tillidsfuldt

samarbejde med det offentlige Danmark.

Det er ikke umuligt, men vores lovgivning og

ikke mindst vejledninger fra Amtsrådsforening

og Kommunernes Landsforening trænger til et

kvalitetseftersyn for at leve op til charterets hensigter.

John E. Hansen

Administrationschef

5


6

Foreningens synlighed

- KFBU og omverdenen

At være synlig indebærer, at man kan ses, at man

viser sig frem. Da KFBU’s stifter for mere end

100 år siden viste sig frem, var det med budskabet

om at tage vare på de børn og unge, som

havde brug for at nogen ville passe på dem og

give dem mulighed for at skabe en tilværelse,

hvor de kunne opleve sig selv som værdifulde i

fællesskab med andre.

KFBU skal fortsat være synlig og skal kunne

ses af omgivelserne. Forholdene er anderledes nu

end for 100 år siden, men behovene for at realisere

vores formål er vel større end nogensinde før.

KFBU’s institutioner har været og er en levende

reklame for foreningens aktiviteter, og det er da

også igennem vore handlinger, og den måde vi

forvalter vores indflydelse på, at vi vil blive set og

bedømt. Det er blevet nævnt fra forskellig side, at

man gerne så, at KFBU som forening markerede

sig tydeligere i offentligheden. KFBU har gennem

Børnesagens Fællesråd, men også selvstændigt,

været medvirkende til at påpege urimeligheder

og uenighed i forhold til lovgivningen,

og kommet med høringssvar eller forslag til ændringer

af lovforslagene. Det har bl.a. gjort sig

gældende i forbindelse med beskatning af institutionsbørns

lommepenge, og som nu viser sig

vil blive ændret i meget nær fremtid, i forbindelse

med lovforslaget om CVU og i forbindelse med

den nye lov om efterværn, og senest vedrørende

de svært anbringelige unge. Spørgsmålet er, om

KFBU som forening skal markere sig tydeligere i

den offentlige debat, og med hvilket formål. Det

er hovedbestyrelsens vurdering, at foreningen er

kendt og respekteret for det store og velkvalifi-


cerede arbejde, der foregår på institutionerne, og

det er også vores vurdering, at KFBU som forening

er respekteret og anerkendt som en værdig

og reel samarbejdspartner, der ønsker at medvirke

til at skabe de bedst mulige forhold for de

børn og unge, som har fået en svær start på livet.

At vi er kendt, og at amter og kommuner

ønsker at samarbejde med os, har vi fået

bekræftet i forbindelse med bl.a. Ishøj kommunes

kontakt til os for om muligt at være med

til at oprette en centerenhed i kommunen.

Københavns Amt har på tilsvarende måde ønsket

et samarbejde med foreningen omkring opholdsstedet

Paideia, og amtet har vist stor interesse

for Det nye Frydekær.

Det har ikke været tradition i KFBU, at

foreningen har stået på gadehjørnerne og gjort

opmærksom på mangler eller urimeligheder i

forhold til varetagelse af omsorgen for børn og

unge. Man kan anskue de frivillige sociale

foreninger ud fra to synsvinkler. De der har det

som deres formål at udføre socialpædagogisk arbejde

og drage omsorg for børn og unge på et

helt konkret plan ved at drive dag og døgntilbud

og de foreninger, der som hovedformål har at

gøre offentligheden, regering, amter og kommuner

opmærksom på de problemstillinger, der

er omkring børn og unge.

Sidstnævntes rolle skal og må være en anden

end KFBU’s, men det skal naturligvis ikke

afholde os fra bestandig at gøre opmærksom på

det arbejde, vi udfører og de holdninger og

værdier, vi vægter højt.

7


8

En mærkesag for KFBU

- den kriminelle lavalder må ikke sættes ned

Opmærksomheden over for såkaldt utilpassede

unge har været og er fortsat stigende, og der

fremkommer ideer og forslag fra mange sider

om, hvad man kan, skal eller bør gøre. Politikere

af forskellig partimæssig observans har da og

givet udtryk for, at noget må gøres, og at man

ikke længere kan se passivt til over for de unges

mere eller mindre brutale fremfærd.

I 1898 stiftedes Kristelig Forening for offentligt

tiltalte og straffede Børns Redning. Baggrunden

var netop at undgå, at mindreårige

skulle fængsles sammen med voksne kriminelle.

Det er både chokerende og bevis på manglende

indsigt og forståelse for børns og unges

grundlæggende behov og retssikkerhed, at fremstående

politikere gør sig tanker og overvejelser

om at nedsætte den kriminelle lavalder. Kristelig

Forening ser det som sin klare opgave at medvirke

til, at disse tanker og overvejelser bliver diskuteret

ikke udelukkende ud fra følelsesmæssige

synsvinkler, men ud fra faglige, erfaringsmæssige

og etiske synsvinkler. Det er KFBU’s håb, at

hovedbestyrelsesmedlemmer, bestyrelsesmedlemmer,

forstandere, medarbejdere og forældre vil

være aktive deltagere i denne debat, og gøre deres

synspunkter gældende, hvor diskussionerne opstår.


Bogen

“Du Herlige Land”

Du Herlige Land, som er skrevet af Øjvind Kyrø,

blev udgivet i forbindelse med foreningens 100

års jubilæum. Bogen har vist sin værdi ved at rigtig

mange har spurgt efter den, og adskillige eksemplarer

er blevet sendt til forskellige socialpædagogiske

seminarier, som tilsyneladende har

opført bogen på litteraturlisten til de studerende.

KFBU har netop fået genoptrykt bogen i endnu

2000 eksemplarer, der vil blive solgt til omkostningsprisen.

Det er vores håb, at seminarier og

relevante uddannelsessteder fortsat vil anvende

bogen til de studerende, så de kan få indblik i den

historiske baggrund for KFBU og det socialpædagogiske

arbejde. Det er endvidere vores håb, at

institutionerne vil give bogen til nye medarbejdere

eller andre, som måtte have interesse i området.

Prisen for bogen er 95 kr. + ekspeditionsgebyr, og

den kan bestilles på e-mail KFBU@KFBU.dk

eller på telefon 38 88 36 36.

9


10

Den nye folkeskolelov

og institutionerne

Den nye folkeskolelov blev vedtaget i august

1998, men det har været og er fortsat forbundet

med ikke så få vanskeligheder at få intentionerne

i loven virkeliggjort i de undervisningstilbud, der

eksisterer. Bekendtgørelsen, som er arbejdsgrundlaget

for loven, blev først udsendt i september

2000.

Den politiske intention om at give samtlige

børn i Danmark samme undervisningsmæssige

tilbud er grundlæggende rigtig og indiskutabel.

Man skal blot have i tankerne, at børn og unge

der netop anbringes på døgninstitutioner er børn

og unge, som den traditionelle folkeskole ikke

har været i stand til at give et undervisningstilbud,

som de har profiteret af og undervisning må

derfor også tage udgangspunkt i en anderledes

tænkning end i det system, hvor mange af børnene

og de unge har lidt nederlag.

Loven kan og skal naturligvis realiseres, men

det kræver fornuftige og fleksibelt indstillede

medarbejdere med indsigt til at omsætte og forvalte

loven. Hvad er så årsag til, at loven endnu

ikke er blevet virkeliggjort?

Man kunne fristes til at sige, at det sædvanlige

problem er ressourcetildelingen. Det er naturligvis

ikke noget problem at vedtage en lov, der

gør de undervisningsmæssige forhold bedre,


problemet ligger heller ikke i, at der skal tilføres

ressourcer, nej problemet ligger i, hvem der skal

betale for de tilførte ressourcer. Amter og kommuner

har haft en åbenbar interesse i ikke at påtage

sig større ressourcemæssige byrder end højst

nødvendigt, og det har bl.a. resulteret i, at vejledningen

først er blevet udsendt år efter at loven

blev vedtaget. I øjeblikket ligger den varme

kartoffel hos institutionsledere og skoleledere.

De har nemlig ansvaret for, at den nye skolelov

bliver realiseret og efterlevet. Opfyldelsen af

loven stiller imidlertid flere spørgsmål end den

afklarer:

I hvilket omfang vil loven tilgodese institutionernes

helhedssyn på individet, dets udvikling

og dermed det individuelle behandlingstilbud,

der gives barnet, når loven forudsætter, at der skal

være en klar opdeling mellem det undervisningsmæssige-

og det socialpædagogiske tilbud?

Hvor længe kan de offentlige myndigheder

trække realiseringen af loven ud?

Hvilke grænser har den ændrede magtfordeling

og dermed andre myndigheders indflydelse

på institutionernes muligheder for at udvikle

hensigtsmæssige behandlingsmiljøer?

Disse problemstillinger er blot en lille del af

hele det problemfelt, der meget snart skal klarlægges.

Der er ingen tvivl om, at lovens intentioner er

rigtige og fremadrettede, og at den kan være

medvirkende til at skabe en positiv udvikling for

børnene og de unge, men det kan ikke understreges

kraftigt nok, at virkeliggørelsen i institutionsmiljøet

kræver nænsomhed og indsigt i institutionens

fintfølende pædagogiske praksis og

en fleksibilitet og udvidet forståelsesramme for

undervisningsbegrebet.

11


12

Nye tanker og visioner med “Lille Bethesda”

Når vi iscenesætter de rum, vi færdes i, foretager

vi nogle valg, som materialiserer de værdier, som

vi gerne vil give udtryk for.

Det gælder, når vi indretter vores private hjem,

og når vi indretter døgninstitutioner for børn.

Når det drejer sig om vore døgninstitutioner,

er denne øvelse faktisk en vanskelig opgave, da

der nemt kan være forskellige værdier og behov,

som strides. For børnene kan det være godt at

skabe rolige rammer med mulighed for afgrænsninger

- for medarbejderne er det vigtigt med

overskuelighed og flexibilitet.

På Familieinstitutionen Bethesda har vi, i det

netop færdigbyggede Børnehus, fået lov til at arbejde

med denne meget spændende udfordring.

Når der skal laves nye rammer indenfor vores

område, er det oftest ældre bygninger, som skal

istandsættes og omorganiseres med de begrænsninger,

som det giver. Her kunne vi

starte med at formulere, hvilke ønsker

vi har til den måde, vi skal leve sammen

med børn og medarbejdere på i huset.

For nogle år siden fik vi erfaring

med, hvad en bevidst indretning og farvevalg

betyder for oplevelsen af at være

i et rum.

I institutionens familieafdeling har vi et ca.

40m 2 stort rum, som bliver brugt hver formiddag

af de familier, som har børn under 1 år, samt 2

medarbejdere. Her arbejdes der med de tætte

forældre/barn relationer. Tidligere var rummet et

almindeligt kælderrum med blå og røde opslagstavler,

hvide vægge og forskellige møbler.

Inspireret af tilsvarende arbejdsrum på Victoriagården

fik nogle medarbejdere ideen til at ændre

farverne til at være varmere, mere rolige, og indretningen

til at være langt mere enkel. Virkningen

var slående. Både familier og medarbejdere

berettede om den forskel, der var ved at være

i rummet.

Inden arkitekten havde tegnet de første streger

til vores nye Børnehus, havde vi givet ham nogle

overordnede rammer at arbejde indenfor, udtrykt

i de værdier vi gerne ville lægge ind i byggeriet.

Tryghed, varme, ro, overskuelighed, lys og

flexibilitet var nogle af de ord, vi brugte.

Hovedparten af de 0 - 6 årige børn, som flytter

ind i vores Børnehus, bliver anbragt akut. Det

er utrygt for børnene at opleve at blive fjernet fra

forældrene og anbragt i en helt ukendt sammenhæng

- fremmede voksne og fremmede om-


givelser. Medarbejderne er naturligvis “klædt på”

til at tage imod barnet, så det føler sig velkomment

og kan få den omsorg, som det har behov

for, og kan vi iscenesætte de fysiske omgivelser, så

de understøtter dette, er meget vundet.

De farver, vi har valgt, er varme, rolige og

afdæmpede. Lyddæmpningen er fantastisk god,

hvilket man mærker så snart, man træder ind i

rummet, og det giver et meget roligere miljø for

børnene. Der trækkes meget lys ind i rummene,

som er med til at give et levende og venligt

udtryk.

Atriumgården i midten af byggeriet er indrettet

som legeplads, primært til de mindre børn.

Ideen hermed er at skabe det overskuelige, trygge

rum, hvor man kan lege uforstyrret inspireret af

den nærmest meditative ro, man kan finde i atriumgårde

i f.eks Firenze.

Bygningen i øvrigt er meget overskuelig med

mange glaspartier, men samtidig med flere muligheder

for at opholde sig i afgrænsede rum.

Denne mulighed bruger vi til de skrøbelige

spædbørn, vi har, og som ikke tåler meget stimulation,

eller de større børn, som nemt afledes ved

forskellige former for forstyrrelser. I det hele

taget er denne form for flexibilitet også et kende-

tegn for bygningen. Huset er naturligvis

indrettet til de børn, vi har i dag,

men da vi har erfaring for, at sammensætningen

af børn ændrer sig hurtigt,

kan de forskellige rum også nemt ændres,

hvis vi får andre behov - flere

spædbørn eller flere større børn.

Børnehuset har i skrivende stund

kun været i brug i 1 måned, så hvordan alle disse

tanker og overvejelser, om at skabe optimale fysiske

rammer for de omsorgssvigtede børn, kommer

til udtryk i virkeligheden er nok lidt tidligt

at konkludere. Men de udtalelser der møder mig

fra medarbejdere og forældre er meget positive, -

det er en markant anderledes oplevelse, end de

rammer vi kommer fra i den gamle børneafdeling.

Specielt den gode akustik og det dejlige lys

bliver bemærket.

Herligt at opleve de små lege i atriumgården,

udforske og smage på vandkunsten og trisse

rundt med spand og skovl.

Det virker lovende.

Henrik Ernst

13


14

Behandlingsstedet Frydekær

I september 2000 åbnede Frydekær, som behandlingsinstitution

for ældre stofmisbrugere.

Denne gruppe borgere har ofte et årelangt misbrug

bag sig og har levet et hårdt liv på gaden med

kriminalitet og prostitution som eneste finansieringsmulighed

for deres misbrug. Disse mennesker,

som er nedslidte fysisk og psykisk, har behov

for en særlig og individuel behandling og omsorg.

De ældre stofmisbrugere er blevet vænnet til

bestemte omgangsformer og måder at forholde

sig til sig selv og det omgivende samfund på, og

har derfor i udgangspunktet vanskeligt ved at indgå

i almindelige sociale sammenhænge: Familieog

vennerelationer, arbejdsmarkedet m.m. De har

ikke umiddelbart det netværk eller den ballast,

der skal til, for at få en dagligdag til at fungere

efter et vellykket nedtrapningsforløb. Mange er

forældre til anbragte børn og mestrer ikke opgaven

som deltidsforældre.

Frydekærs målsætning er på sigt at

gøre den enkelte stofmisbruger i stand

til at føre en stoffri og selvstændig

tilværelse med en højere grad af livskvalitet.

Hver enkelt beboer på stedet

skal gøres i stand til at få kontrol over

sine handlinger samt mulighed for at

påvirke sin livssituation. På lang sigt er det målet

at forbedre livssituationen for den enkelte, så

denne efter endt ophold kan flytte i egen bolig og

deltage i det offentlige liv ved at gå på kurser, i

skole eller ved at være tilknyttet arbejdsmarkedet.

Vi er af den opfattelse, at samspillet i en behandlingsmæssig

alliance mellem beboer og pædagog

er så kompleks og afhængigt af subjektive faktorer,

at samspillet efter vores mening ikke må reduceres

til forenklede formler ved hjælp af pædagogiske

teknikker og velkomponerede overskuelige

modeller eller metoder.

Enhver pædagogisk metode gør stofmisbrugeren

til objekt for sine omgivelser, og derved går

ligeværdigheden tabt. Vi vil hele tiden være på

vagt over for de gode intentioner, fordi de siger, at

vi ved bedre end beboere, hvorved vi signalerer to

budskaber samtidig: “Jeg ved, hvad der er godt for

dig”, og: “Jeg er ikke tilfreds med dig, som du er”.

Det er problematisk og udtrykker en lidet konstruktiv

holdning til beboeren med meget ringe

optimisme i samspillet. Vi vil derfor bestræbe os i

vores pædagogiske praksis på at have en ydmyghed

og tålmodighed overfor beboerne.

Det er i den enkelte selv, forandringspotentialet

ligger, men dette potentiale kan kun anven-


des gradvist og ud fra en forståelse for hvilken situation,

den enkelte befinder sig i.

På Frydekær søger vi derfor gennem samværet

at støtte udviklingen af ansvar, selvværd og selvstændighed.

Gennem forskellige frihedsgrader i

form af oplevet kontrol over egne handlinger vil

den enkelte beboer gradvist få oplevelsen af, at det

er muligt at påvirke sin egen livssituation. Målet

er at hjælpe den enkelte til, på et realistisk grundlag,

selv at kunne træffe en beslutning om at ændre

sit liv til det bedre.

Det kan efter et mangeårigt liv på gaden være

svært at vurdere, hvor meget der kan lade sig gøre

og, hvor hurtigt ens ønsker og mål kan indfries.

Beboerne vil derfor ofte være afhængige af hjælp

fra medarbejderne til i første omgang at starte

forandringsprocessen og siden - i forhold til løbende

at få støtte og råd om de valg, beboeren står

over for. Personalet vil i samarbejde med den enkelte

løbende søge at indkredse de øjeblikkelige

behov og formåen, og lade dette være udgangspunkt

for planlægningen af det videre forløb på

stedet.

På Frydekær foregår nedtrapningen til stoffrihed

over lang tid, således at krop og psyke kan

følge med. Der arbejdes med at genoptræne sociale

færdigheder, så den enkelte kan fungere

i sammenhænge udenfor stofmiljøet.

Der samarbejdes med den enkeltes

kommunale sagsbehandler om bolig og

social handleplan i forhold til arbejdstræning,

uddannelse eller pension.

Efter endt nedtrapning tilbydes et

kortere eller længerevarende efterbehandlingsforløb.

Denne periode bruges bl.a. til at udvikle

”clean time”, hvor beboeren løbende støttes i sin

stabilisering- og modningsproces. Det er nødvendigt

med en gradvis modningsproces, for at

beboeren, ud fra et realistisk grundlag, kan

beslutte sig for at tage springet væk fra Frydekær

og gradvist etablere en selvstændig tilværelse.

Efter udskrivningen tilbydes efterbehandling i

eget hjem. Det kan bare være besøg med samtaler

og hjælp til at fungere i dagligdagen, men kan

også være hjælp til at sætte boligen i stand.

Det enkelte behandlingsforløb er individuelt

planlagt efter den konkrete persons evner og

ressourcer. Det er imidlertid ikke alle, der magter

at blive helt stoffri. De opgives ikke, men her arbejdes

der på at stabilisere personen på metadon

og opbygge en tilværelse efter samme koncept

som for den, der er stoffri.

Dorthe Forsberg Olesen

15


16

Paideia - børnenes hjem

Det er nu ved at være fire måneder siden opholdsstedet

Paideia blev godkendt af Roskilde Amt. Det

første barn, en dreng på seks år, flyttede ind den 2.

maj og de to sidst ankomne, et søskendepar, flyttede

ind den 30. juni.

Vi har nu fuldt hus, dvs. syv børn, hvor den

yngste er fire år, og den ældste er ti år.

Alle medarbejdere er også i hus, og vi er nu i fuld

gang med at forme og arbejde os frem mod vores

fælles mål at skabe et “hjem”, hvor de syv børn kan

blive boende hele deres barn- og ungdom.

Vi har fået en del henvendelser fra

forskellige kommuner, og har desværre

måtte sige nej til flere af de henviste

børn. Det har været en spændende, men

ogtil tider vanskelig opgave at vælge

de børn, vi mente kunne passe sammen,

og som vi mener vores behandling og

målsætning kan hjælpe.

Vi lægger vægt på at være meget sammen

med børnene. Det betyder, at vi

bruger meget lidt tid på kontoret. Når

nye medarbejdere møder ind foregår

overlapningen ikke inde på kontoret bag

en lukket dør. Derimod sidder vi i vores

køkken-alrum eller ude, når vejret er

godt. Børnene ved på denne måde hvad

der skal foregå i løbet af dagen, og opstår der noget,

som ikke er for børneører, har vi naturlig mulighed

for at trække os tilbage.

I det hele taget bestræber vi os på at lægge

mange af vores til tider dårlige vaner fra traditionelle

døgninstitutioner fra os.

Eksempelvis er vi ikke på vagt, vi er på Paideia

eller på arbejde. Vi har et voksensoveværelse, og

ikke et vagtværelse.

Børnene får også lov til at tage telefonen, og alle

undtagen vores yngste har udviklet en fin telefonkultur,

og de bliver meget stolte, når de har

modtaget ros fra den, der har ringet op.

Børnene ser også indimellem en medarbejder i

nattøj om morgenen. Vi mener, at det er en mere

autentisk hverdag, når vi sammen kan sidde med

morgenhår og trætte øjne.

Et af vores mål er at børnene og de voksne skal

have en så rolig dag som muligt. Vi forsøger ikke

at jage, men give os tid, her er det vigtigt med en

god planlægning. Vi ser det som en stor fordel, at

børnene skal blive på Paideia i så mange år. Vi skal

ikke iværksætte en hurtig observation eller behandling,

men kan give børnene den tid, de har

brug for til at etablere en relation til de voksne og

de andre børn, der er på stedet.

Som alle ved, har der været en sommerferie,


som naturligvis har giver et afbræk i hverdagen,

men som stemningen er i huset blandt børn og

voksne, er der god grund til optimisme.

Ting tager tid, og vi minder hinanden om, at

Rom ikke blev bygget på én dag. Vi vil så mange

ting, men som sagt vi har tiden for os.

Det er dejligt at opleve den glæde, der fortsat er

hos medarbejderne. Alle har fortsat et stort engagement

og gå på mod. Vi må dog også indrømme,

at der er dage, hvor vi er meget trætte. Der

er meget omsorgsabejde, når børnene er så små.

Tandbørstning, badning, en går med ble, smøres

mad osv. osv. Tålmodighed er ikke noget, de små

poder endnu har nemt ved, så flere gange i løbet af

en dag og aften er der børn, der bliver kede af det,

vrede og gale, så de voksne må træde til og trøste.

Vi lægger vægt på, at pæne rammer har betydning

for den måde voksne og børn er sammen på.

Børnene er værdifulde, og derfor skal de blandt

andet også vokse op i pæne omgivelser. Vi forsøger

at lære børnene, at vi sammen skal passe på huset

og de ting vi har, dvs. det er i orden at være gal og

ked af det, men vi ødelægger ikke tingene. Kontakten

til børnenes forældre har vi prioriteret højt,

og vi kan med stolthed sige, at alle har været positive

og glade efter at have været på besøg hos os.

Endnu er alt meget nyt, og mange tanker og

ideer skal afprøves, inden vi sammen har

fundet de måder, vi vil arbejde på.

Naturligvis har jeg gjort mig mange

tanker, og dem har jeg naturligvis involveret

de andre medarbejdere i.

Ingen skal være i tvivl om, at Paideia

skal leve op til sit formål. De små mennesker,

vi har været så heldige at få ansvaret

for, skal kunne tænke på stedet

med ro og glæde, og ikke mindst føle

tilknytning til de voksne, der har valgt at

påtage sig dette arbejde. Hensigten med

at Paideia er børnenes hjem, ønsker vi til

fulde at leve op til.

Børnene skal opleve, at de er værd at elske, og vi

gør meget ud af at give børnene opmærksomhed

og tilbyde dem nærhed og kontakt både fysisk og

mentalt.

I dagligdagen får vi ind imellem tilkendegivelser

fra børnene om, hvad de synes om at bo

hos os. En af vore drenge udtaler, at han synes, han

er heldig, fordi han skal sove her hver nat, men nu

hvor jeg også bor her, synes han jeg er ligeså heldig.

Sådanne tilkendegivelser bringer glæde og opmuntring

i de stunder, hvor det hele kan se noget

problematisk og besværligt ud, og fylder atter én

med energi og glæde.

Lone Boll

17


18

Efterværn på Skovly

Skovly er et skolehjem der ligger i dejlige omgivelser

i Vedbæk og har til huse i gamle smukke

bygninger. Udover at være et skolehjem for de

børn og unge i Københavns Amt, som af den ene

eller anden årsag må opholde sig uden for hjemmet

en periode af deres liv, står der i institutionens

målsætning, at man i forbindelse med udskrivning

af børn og unge tilbyder efterværn.

Efterværn betyder jo, at man værner om bar-

net og den unge også efter at institutionsopholdet

er slut. For mange unge gør der sig det gældende,

at de efter et institutionsophold selv, mere

eller mindre, skal stå på egne ben. Behovet for at

have en person, der kender en, og som kan råde

og vejlede med alle de praktiske ting i hverdagen,

der pludseligt strømmer ind over en, er stort, og

den unges usikkerhed på, hvordan man gør det

ene eller andet er lige så stort, eller måske større

end hos unge, der har boet hjemme hele deres liv.

Efterværnet på Skovly varetages oftest af den

unges kontaktperson, som barnet eller den unge

har været knyttet til under opholdet på institutionen.

På den måde bliver der i større grad kontinuitet

og sammenhæng i den unges liv. Man

undgår tillige, at den unge får oplevelsen af at

være kastebold i det sociale system. For en del

unge gælder det, at de i alt for stor udstrækning

har oplevet at skulle forholde sig til mange forskellige

voksne personer i sit liv, hvilket har været

medvirkende til, at oplevelsen af at være en sag

har været fremherskende.

Formålet med efterværnet er at hjælpe den

unge i overgangsperioden fra et institutionsliv til

en selvstændig tilværelse, hvor den unge skal

klare sig selv.


Kontaktpersonens opgave er at være vejleder,

rådgiver og praktisk gris i samarbejde med den

unge. Først og fremmest skal kontaktpersonen

være det nødvendige bindeled mellem sagsbehandleren

og den unge. Dernæst kan der være

rent praktiske forhold, som den unge står fremmed

overfor. Det kan være betaling af husleje,

indretning af værelse, rengøring, madindkøb, og

hvorledes den unge får økonomien til at hænge

sammen. Kontakten til den unges biologiske familie

kan også være en opgave, som kontaktpersonen

skal være den unge behjælpelig med.

I de tilfælde hvor den unge har behov for det,

kan institutionens socialrådgiver stå til rådighed

med samtaler og anden faglig ekspertise.

Omfanget af og prisen på efterværnet aftales

med den enkelte sagsbehandler i kommunen,

men efterværnet skal have en udstrækning på minimum

3 måneder. Herefter kan der ske en forlængelse

af efterværnet, eller det kan ophøre.

På Skovly viser det sig, at den overvejende del

af de unge, der forlader Skovly, får etableret en eller

anden form for efterværn. I de tilfælde, hvor

der ikke bliver etableret efterværn for den unge,

skyldes det i reglen, at den unge er blevet så selvstændig,

at efterværn ikke skønnes nødvendigt.

Det har vist sig gennem årene, at kommunernes

sagsbehandlere har været meget tilfredse med

tilbudet om efterværn for de unge, og det viser

sig også ved, at tilbudet er blevet flittigt brugt. I

evalueringerne med de unge giver de udtryk for

stor tilfredshed med efterværnet, og at det har

været medvirkende til, at de har kunnet etablere

sig selvstændigt uden de helt store problemer.

Senest hat Skovly fået tildelt 4 udslusningspladser

fra Københavns Amt. Dette skal bl.a. ses

med baggrund i den nye lovgivning, der er blevet

vedtaget af Folketinget omkring efterværn til

børn og unge. På den måde vil man fremover

endnu bedre kunne tilgodese et efterværn for

Skovlys børn og specielt for de unge, der skal begynde

at leve en selvstændig tilværelse.

Poul Andersen

19


20

Efterværn på Orøstrand

I 1990 skete der to ting som fik afgørende betydning

for udviklingen af Orøstrands efterværn. For

det første bad Københavns Kommune Orøstrand

om at oprette to ”flekspladser”, hvilket betød at vi

skulle betale en medarbejder to ekstra timer om

ugen af vores vikarbudget, hvis der var en ung,

der gerne ville udskrives af institutionen, men

fortsat ville have en form for støtte herfra.

For det andet havde vi på det tidspunkt en

elev, der sandsynligvis kunne profitere af en

sådan ordning. Drengen havde på det tidspunkt

været på Orøstrand i fire/fem år, og i forhold til

hans alder og behov blev udviklingsmulighederne

efterhånden begrænsede.

Hans store lidenskab var dyrene, som han gik

omkring med stor nidkærhed.

Han kunne ikke gå i en almindelig skole - det

kneb vældigt med læsningen - og han havde svært

ved at være sammen med andre børn og unge.

Men landmand ville han være...

Drengen kom ud at tjene hos en landmand, og

blev tilmeldt Teknisk skole - Jordbrugslinien. Vi

fik penge af socialcenteret til at aflønne ham –

efterværnet var nu sat på skinner.

Samtidig var den næste elev på trapperne til at

starte i efterværnsprojektet. Det drejede sig om

en elev, der havde været hjemgivet i et stykke tid;

men han vendte af sig selv tilbage for at få vores

hjælp til at komme videre.

Støttefunktionen blev varetaget af undertegnede,

der er lærer på Orøstrand, og ikke har nogen

speciel uddannelse i at arbejde socialt med

unge mennesker ud over de erfaringer, jeg har efter

20 års arbejde på Orøstrand. Det blev dog

meget hurtigt klart for mig, at det vigtigste i arbejdet

ikke var uddannelse eller diplomer, men et

overskud og en involvering, som de unge kunne

”tappe” af. Det, at der var en voksen, der altid var

villig til at stille op, tror jeg har været det alt afgørende

for, at støtten har virket. Jeg har haft

mange alvorlige samtaler med gråd og tænders

gnidsel, og ikke altid har vi skiltes som lige gode

venner, men de unge er altid vendt tilbage og

søgt om råd og vejledning, når de havde behov

for det - og det gør de i øvrigt stadig.

Det at finde beboelse til de unge viste sig at

være problematisk.

Vi kontaktede derfor KFBU med henblik på

om muligt at anskaffe et hus i Bybjerg på Orø, som

kunne anvendes som bosted til de unge, der tidli-


gere havde været anbragt på Orøstrand. KFBU var

med på ideen, men inden vi fik realiseret den,

havde de tre, vi havde på det tidspunkt i efterværnsordning,

fundet på andre løsninger. En var

sprunget fra efterværnsordningen, en var flyttet

væk fra øen, og en tredje var på skole. Tanken om

at købe hus på Orø blev derfor midlertidigt henlagt.

I 1996 var der atter nogle unge, der ønskede

at bruge tilbudet om efterværn. En pædagog fra

Orøstrand og jeg satte os ned og lavede en beskrivelse

af et projekt for de unge, som senere

kom til at danne grundlag for det nuværende efterværnsprojekt.

Vi havde en del tanker og ideer om at erhverve

en større ejendom, hvor der også kunne etableres

fritidstilbud. Forslaget kalkulerede også med

vagtværelse og fast pædagogdækning. Da vi

imidlertid fik arbejdet os igennem opgaverne

konkluderede vi, at de unge slet ikke havde brugog

behov for et nyt institutionsophold med en

voksen til at rende i rumpen af dem hele tiden,

og med hensyn til fritidsaktiviteterne var det vores

vurdering, at det var bedre, at de unge lærte at

benytte de tilbud, der var i lokalsamfundet.

Vores koncept gik ud på, at de unge skulle

kunne bo for sig selv i selvstændig bolig eller på

en art klubværelse med fællesfaciliteter. Der skulle

føres tilsyn via daglige besøg, og der skulle være

muligheder for samtaler mellem en voksen person

og den unge efter behov. Vi opsatte fem kriterier,

der skulle være idealmålet for de unge, som

der på forskellig vis skulle arbejdes hen imod:

Målet var at de unge skulle kunne:

1.Passe skole eller uddannelse/arbejde

tilfredsstillende.

2.Styre egen økonomi.

3.Sørge for at få ordentlig mad hver dag.

4.Have styr på sin egen hygiejne og sørge

for at have rent og helt tøj på.

5.Have et fornuftigt fritidsliv.

21


22

Vi gik i samarbejde med KFBU om etablering

af en ungdomsbolig på Orø, og der var stor velvilje

fra foreningens side, men af praktiske årsager

havde vi de to første unge, i dette ”nye” projekt,

boende i en lille lejlighed på den anden side

af gaden, hvor jeg bor med min familie. Det var

derfor rimeligt nemt at have tilsyn med de unge

og de trivedes fint i deres lille lejlighed. Jeg vejledte

dem i forbindelse med madlavning, gav råd

om økonomistyring og styrede selv de unge ved

hjælp af udbetalingers størrelse, sørgede for at de

blev meldt i fodboldklub og kunne ved selvsyn

holde øje med, at de levede rent og pænt, hvilket

de i øvrigt begge var interesserede i. Jeg havde ligeledes

et godt samarbejde med deres forældre,

der enkelte gange kom på besøg. Efter behov

havde jeg samtaler med dem om henvendelser fra

omverdenen - skattevæsenet - tandlæger - m.v.

samt om deres liv i øvrigt.

I mellemtiden havde vi erhvervet huset på

Orø, - Bygaden 51. Huset var velegnet til formålet

og efter en større ombygning var det klar til,

at fire unge kunne bo der. De to første havde vi -

de to næste kom, før vi havde set os om.

Vi havde nu gjort os nogle vigtige erfaringer

med samarbejdet og finansieringen med socialcentrene

omkring efterværnet til de unge.

For to af de unge havde vi opstillet et budget, der

kun lige akkurat kunne dække de rent faktiske

udgifter; men da de nye kom til, fastsatte vi en

pris, der kunne give lidt mere økonomisk råderum.

Som tommelfingerregel dækker prisen for

alle cirkulære bestemte beløb til de unge - løn, telefongodtgørelse

og kørsel til den medarbejder,

der bliver knyttet til den unge samt et administrationsgebyr

til Orøstrand. Herudover er der

mulighed for ferieopsparing - kontingenter -

tilskud til mobiltelefon mv.

Det var en stor dag, da vi havde indvielse. Jeg

havde inviteret personale fra Orøstrand samt naboer

og hvem jeg i øvrigt troede kunne være interesserede.

Vi var en pæn lille flok, der indviede

vores hus, og det var meget festligt. Hverdagen

kom i gang, og det hele så ret fornuftigt ud. Vi

indførte ugentlige husmøder, hvor jeg på skift lavede

mad med en af beboerne, og bagefter diskuterede

vi husorden - ideer - forsøgte at løse problemer

af intersocial karakter osv.


Det var en utrolig spændende og anstrengende

tid. Reglerne i huset var gjort så enkle som muligt.

Det drejede sig først og fremmest om at vise

hensyn, holde orden på sit eget værelse og i køkkenet.

For at minimere konflikterne var der indkøbt

maskiner til vask - tørring og til opvask.

Jeg var i den periode meget på arbejde - og

om natten, men jeg synes, det egentlig fungerede

godt.

Efterhånden opstod der et nyt problem, som

skulle vise sig at være større end først forudset.

De unge fra Orø begyndte at trække til i større

mængder, og der blev ind i mellem holdt nogle

gode solide fester. Jeg havde på et tidspunkt besluttet

mig for at tage på 5 dages ferie til Paris

med min familie. Jeg havde sikret mig, - troede

jeg, - at de unge var i Lalandia imens, og jeg

havde sat viceværten til at holde øje med huset.

Min chef var i øvrigt på stand by, hvis noget

skulle gå galt. Det der skete var, at de unge tog til

Lalandia, tog over med færgen til Tyskland,

købte skibets lager af spiritus og vendte direkte

tilbage til huset. Da jeg stod på trappen op til

Eiffeltårnet ringede en meget vred dame fra na-

bolaget i Bybjerg på min mobiltelefon og spurgte

mig, hvem der havde opsyn med huset, for det

var en forfærdelig bule med larm og hashrygning

og indtagelse af alle mulige stoffer, påstod hun.

Resultatet var en klage fra naboerne til den pædagogiske

konsulent, som igen henvendte sig til

Orøstrand.

Da jeg kom hjem fra Paris inviterede vi naboerne

til et møde på kroen, hvori også de unge deltog.

Vi forklarede dem meget nøje hele ideen

med huset og forsøgte at neddæmpe myterne.

Nogle af de fremmødte naboer var meget forstående

overfor vores problemer, mens andre nok

havde et noget anderledes syn på sagen. Med

hensyn til de unge indførte vi strengere regler for

gæstebud, fester og høj musik. Reglerne blev

trykt og sat op så alle kunne læse dem, og naboerne

fik også et eksemplar.

Med hensyn til kæresteriet gav det selvfølgelig

også anledning til snakke med de unge om

prævention og andre af kærlighedslivets sværere

spørgsmål.

Problemerne med den almindelige ungdom

på Orø var rimelige og reelle forstået på den

23


24

måde, at selvfølgelig kom de i huset og

selvfølgelig lavede de noget støj; men

de havde også stor respekt for mig og

jeg synes, jeg havde en god dialog med

dem.

Det var værre med de naboer, der

havde set sig meget gale på os. Der blev

ved med at husere de værste rygter om

os, og jeg synes, at det var lidt svært at

håndtere. Hvis vi havde brugt flere

kræfter på dem havde vi måske kunnet

skabe en større forståelse, men vi havde

ikke tilstrækkelige resurser til det.

Alt i alt har vi haft huset i fire år nu.

Det har været en god og lærerig tid. Når vi nu har

besluttet at sælge det, er det fordi jeg synes, at

smerte-grænsen for, hvad vores unge skal lægge

ryg til, er nået, og da jeg ydermere selv er i færd

med at forlade Orø, må dette kapitel af vores efterværn

bringes til ophør.

Men i mellemtiden er efterværnsprojektet

vokset i andre retninger. Det er nu sådan at alle

elever, der forlader Orøstrand, tilbydes efterværn.

Flere og flere socialcentre er opmærk-

somme på at de unge, også efter et institutionsophold,

har brug for og behov for ansvarlige

voksne, der kan rådgive og vejlede dem i deres

videre udvikling. Vi har nogle unge, der støttes i

forbindelse med hjemgivelsen til biologisk hjem.

Vi har andre unge, der vil på efterskole, og endelig

er der unge, der flytter på kollegieværelser i

Holbæk. Og så har vi haft et par unge, der er flyttet

i plejefamilie. Vi har dog ofte erfaret, at nogle

socialcentre er meget pressede økonomisk, så

sagsbehandlerne på gulvet må acceptere ”dårligere”

løsninger. Desuden sker det, at der er unge

mindre erfarne sagsbehandlere, der fokuserer

meget på juridiske spidsfindigheder frem for at se

på de åbenlyse fordele og billige løsninger vi tilbyder.

Efterværnsprojektet er i en stadig udvikling og

forandring, men sigtet er fortsat at kunne give de

tidligere Orøstrandbørn den støtte, vejledning

og kontinuitet de har brug for, så de får mulighed

for at uddanne sig og kan klare sig selv og således,

at de kan opleve fællesskab og glæde med andre

mennesker.

Jens Bloch


Foreningens fremtidige arbejde

Hovedbestyrelsen har de seneste år sat fokus på

bestemte indsatsområder indenfor institutionslivet.

Det er vores erfaring, at det har været medvirkende

til forandring og udvikling. De områder,

vi de sidste par år har gjort til genstand for

særlig opmærksomhed, kan ikke betragtes som

uaktuelle. Det er så store områder, at det er en

længevarende proces at få opfyldt alle de behov,

ønsker og intentioner, der ligger indenfor disse

områder. Vi forventer derfor også, at bestyrelser,

ledelse og medarbejdere på de enkelte institutioner

fortsat vil have deres opmærksomhed henledt

på disse områder samtidig med, at nye områder

bliver genstand for særlig interesse.

Hovedbestyrelsen har besluttet at ville sætte

særlig fokus på to områder de næste to år nemlig:

Efterværn, helhed og kontinuitet i børns og de

unges tilværelse og Børneliv på institution.

At få sammenhæng og kontinuitet i livet har

altid været vanskeligt for anbragte børn og unge.

På de tidligere børnehjem var der større tradition

end i dag for, at børnene kunne forblive der en

hel barndom og i flere tilfælde en hel ungdom.

Set ud fra en betragtning om at skabe kontinuitet

og helhed i børns og unges liv, må man sige, at

det i flere tilfælde kunne lade sig gøre dengang.

Efterhånden som institutionerne er blevet

mere specialiserede både hvad angår tilbud og

aldersgrænser, er der i stigende grad sket det, at

kontinuiteten og helheden er forsvundet ud af

børnenes tilværelse. Barndommen og ungdommen

opleves fragmentarisk, og barnets eller den

unges historie er præget af mange brud og skift.

I april 1999 udgav Børnesagens Fællesråd pjecen

“Herfra og sikkert videre”, et forslag til

styrkelse af efterværn for unge med anbringelsesbaggrund.

Pjecen beskriver de problemer, der er,

og hvilken indsats der blev ydet ud fra de regler,

der eksisterede, og på hvilken måde mange institutioner

selv etablerede løsninger, netop fordi de

eksisterende love og regler ikke gav tilstrækkelig

grundlag for et hensigtsmæssigt efterværn.

Socialcentrene har, i forbindelse med ansøgning

om efterværn, i flere tilfælde afvist at

etablere efterværn med personer fra barnets eller

den unges tidligere anbringelsessted med henvis-

25


26

ning til, at socialcentret selv havde medarbejdere,

hjemmehos’er, der kunne påtage sig denne opgave.

Dette er lige netop sagens kerne. Det er

netop ikke ligegyldigt, hvem der løser denne opgave.

Tilknytningsforholdet er den kvalitative

garanti for, at de personlige og følelsesmæssige relationer

er etablerede og derfor medvirker til at

give barnet eller den unge en stabil og god voksenkontakt.

På denne måde kan der skabes større

helhed og kontinuitet i barnets eller den unges

tilværelse.

Den nye lov, som blev vedtaget i efteråret,

giver nu mulighed for efterværn for de unge helt

op til 23 år. Det er en væsentlig forbedring af

tidligere forhold, selvom det i mange tilfælde

langt fra er tilstrækkeligt. I en undersøgelse fra

SFI viser det sig, at 51% af Danmarks unge på 20

år stadig bor hjemme. Det skal pointeres, at det

er gældende for ganske almindelige danske unge,

der har en almindelig opvækst bag sig. For en stor

del af de tidligere anbragte gør der sig det

gældende, at de er væsentlig mere sårbare end andre

unge, mange af dem har ikke noget naturligt

stabilt netværk, der kan støtte og vejlede med

gode råd, når der er brug for det, og derfor har de

i større udstrækning behov for støtte, vejledning

og stabil voksenkontakt i en endnu længere periode

end tilsvarende unge, der ikke kommer fra

en institutionsverden.

Det er KFBU’s overbevisning, at det er et område,

hvor der er meget at gøre, og hvor der kan

skabes udvikling og grobund for positive ændringer,

som kan give et kvalitativt løft set i

forhold til hele anbringelsestanken.


Børneliv på institution

Af den megen snak og energi der bliver anvendt

på kvalitetsmålsætninger, virksomhedsplaner og

kvalitetsstandarder sammenholdt med de mange

andre opgaver, der bliver stillet fra amter, kommuner,

samarbejdspartnere og brugergrupper til

institutionerne, kunne man forledes til at tro, at

børnene og de unge, der lever livet på institutionen,

kunne gå hen og blive en sekundær brik i

hele institutionslivet. Det kan derfor heller ikke

understreges tydeligt nok, at fokuspunktet på

vore institutioner er at skabe de bedst mulige

forhold både hvad fysiske omgivelser angår, og

hvad angår barnets indhold i hverdagen.

Set i et overordnet perspektiv er kvalitetsmålsætninger,

virksomhedsplaner og kvalitetsstandarder

udtryk for, at man som borger, politiker

og embedsmænd ønsker at vide, hvad man får for

de penge, der bliver investeret i anbringelserne.

Det er ret og rimeligt og også nødvendigt. Det

betænkelige opstår i det øjeblik, hvor megen tid

og energi bliver bundet i administrationen af

disse opgaver. Det er en problematisk sag, hvis

den tid der skal bruges i den direkte kontakt med

barnet eller den unge mindskes i væsentlig grad.

Der er ingen tvivl om, at det er en udvikling, som

er foregået mere eller mindre usynligt, og det har

da heller ikke været ukommenteret fra forstandere

og ledelse på institutionerne. Spørgsmålet

er ikke, om der kan gøres noget ved det,

men hvad der kan gøres ved det. Det er et åbent

spørgsmål, som er af væsentlig betydning for det

fremtidige arbejde.

Hvordan kan vi så gøre den periode af børns

eller unges liv, som skal leves på en institution, så

hjemligt som overhovedet muligt med de

kvaliteter et hjemligt begreb indebærer? Ordet

hjem indgår i stort set alle vore institutioner:

spædbørnshjem, behandlingshjem, skolehjem og

børnehjem, og det henviser til noget mere vedvarende

og stabilt, hvorimod ordet opholdssted

umiddelbart henviser til et sted, man opholder

sig i en kortere eller længere periode. Det er

muligt, at det kun er i sproget, der er en forskel,

men når man taler om et hjem - et barndomshjem

- ved vi alle, hvad det betyder for os. Det er

27


28

denne betydning en tilværelse på en af

KFBU’s institutioner gerne skal have

for de børn, der opholder eller har

opholdt sig her.

Et godt hjem indebærer, at man

er omgivet af ansvarlige voksne, der

grundlæggende holder af en, og som er

i stand til at tilgive og gentage. At de

voksne er i stand til at sætte grænser,

der er forståelige og fornuftige, og at de

voksne er troværdige, stabile og nærværende i

kontakten, og som det sidste er det væsentligt for

de børn og unge, der opholder sig på institutionen,

at de først og fremmest oplever mennesket

bag ved den professionelle, faglige facade. Vi ved

blandt andet fra udtalelser fra Lorentz Lindeman

og fra Karin Kildedals efterundersøgelse, at mennesket

bag den professionelle og faglige facade

har en meget stor betydning for og gør et stort

positivt indtryk på de børn og unge, der skal

vokse op på vore institutioner. Det betyder

naturligvis ikke, at vores faglighed skal undervurderes,

men det er vigtigt, at vi er bevidste om, på

hvilken måde og i hvilket omfang vi henholdsvis

er børn, forældre og voksne i vores samspil med

de børn og unge, vi har med at gøre.

Vender vi blikket mod vore egne hjem med

stuer, køkken og børneværelser forsøger vi med

stor energi at skabe hygge, intimitet og velvære.

Vi sørger for grønne planter og farverige blomster.

Vi finder netop de farver og den belysning

som skaber hyggen, nærheden og glæden, og når

noget går i stykker eller bliver ødelagt, sørger vi

for, at det snarest bliver repareret. Vi ønsker at

også andre synes, at vi bor og har det rart og

hyggeligt. Det er såmænd bare det, vi skal gøre

sammen med de børn og unge, der er på vore institutioner.

Vi skal tænke og handle ud fra, hvad

der er almindeligt, godt og fornuftigt, og anvende

den faglige viden og erfaring vi har på en

sådan måde, at vi får skabt omgivelserne sådan, at

det appellerer til hygge, nærhed og glæde.

Forståelse og nærhed er to begreber, der hænger

nøje sammen. Forståelsen for andre eller evnen

til at sætte sig ind i andres følelser, tanker og

handlinger er de egenskaber og kvaliteter, der er


det fundamentale for at skabe kontakt, nærhed

og tilknytning. At kunne sætte sig ind i andre

menneskers følelser og handlinger betyder, at du

forstår, hvordan den anden person føler det, og

det er vigtigt at understrege, at det er noget andet

end at føle det samme. At have indfølingsevne

forpligter os til at handle, og det kan derfor og

betyde, at du må gribe ind og afværge, når barnet

eller den unge kommer til at sætte sig selv i en

situation, hvor det kan udsættes for hån, foragt,

destruktivitet eller selvdestruktivitet. Det betyder

også, at vi må handle, når vi ser de glade, sørgende,

muntre eller deprimerede børn og unge.

At vi kommer hinanden nær betyder, at vi er

tæt på hinanden både fysisk og mentalt. Når

nærheden accepteres er den medvirkende til at

skabe tryghed. At man er nær en person, der er

glad, munter, sørgende eller modløs betyder jo,

at vi har forstået, hvad den anden føler, og at vi

vil stille os til rådighed, så den anden person ikke

er alene med disse følelser. Det kræver erfaring og

ofte faglig viden at fornemme, hvor tæt man

både fysisk og mentalt kan komme på barnet og

den unge, men med stor tålmodighed og vedholdenhed

vil det oftest lykkes at få etableret

tilknytningen på trods af barnets eller den unges

ofte negative erfaringer med voksenverdenen.

Det er disse perspektiver, foreningen ønsker at

sætte fokus på de kommende to år, og det er håbet,

at alle vil medvirke aktivt til, at opmærksomheden

omkring emnerne vil afstedkomme

positive ændringer i vores måde at være sammen

med børn og unge på.

29


30

Nyttige adresser

HOVEDKONTOR

Dronningensvej 4, 2.

2000 Frederiksberg

Administrationschef

John E. Hansen

KFBU ADMINISTRATION

tlf.: 38 88 36 36

Giro nr. 5 02 28 78

Telefax: 38 88 03 13

E-mail: KFBU@KFBU.dk

Hjemmeside: www.kfbu.dk

FAMILIEPLEJEN I KFBU

Lisbeth Andersen

Inger Houengaard

Jytte Joensen

Hanne Sattrup

Annegrete Theut

tlf.: 38 88 68 68

Telefax: 38 88 03 13

E-mail: familieplejen@kfbu.dk

Hjemmeside: www.kfbu.dk

REGNSKABSAFDELING

Inge Hegaard

Bente Jensen

Birger Stenå Nielsen

Kirsten Rigtrup

Søren Sørensen

SEKRETARIAT

Kirsten Brøndsted

Jette Isgaard

INFORMATION

OG UDVIKLING

Roland Durup

REVISOR

Statsaut. revisor Jens Østerby

Deloitte & Touche

Statsautoriseret

Revisionsaktieselskab

H. C. Andersens Boulevard 2

1553 København V

Tlf.: 33 76 33 18

Telefax: 33 76 39 77

E-mail: joesterby@deloitte.dk

BESTYRELSE

Johs. Morre Pedersen, formand

Miravej 18

8240 Risskov

Mark Thorsen, næstformand

Tjørnebakken 19

2800 Lyngby

Thomas Hjardem

Vinrankevej 4

2900 Hellerup

Hanne Hansen

Gærdesangervej 16

2630 Taastrup

Gyrite Madsen

Upsalagade 23

København Ø

Erik Rasmussen

Nørre Voldgade 23, 4.th.

1358 København K

Hans Raahauge

Jagtvej 204, st.tv.

2100 København Ø

1. suppleant

Inge-Bente Werenskjold

Landlyst Vænge 164

2635 Ishøj

2. suppleant

Hans Jørgen Boyen Rasmussen

Hortensiavej 10

1857 Frederiksberg C


FAMILIEPLEJEN I KFBU

Dronningensvej 4, 2.

2000 Frederiksberg

Tlf.: 38 88 68 68

Telefax: 38 88 03 13

E-mail: familieplejen@kfbu.dk

Hjemmeside: www.kfbu.dk

Leder: Hanne Sattrup

BØRNEHAVEN

LYKKESHOLM

Søgårdsvej 20

2820 Gentofte

Tlf.: 39 65 11 35

Leder: Evelyn Andersen

Normeret til 83 børn

Overenskomst med

Gentofte kommune

Bestyrelse:

Thomas Hjardem*

Hans Raahauge*

Pernille Brodersen,

forældrerepr., formand

Tine Grundtvig, forældrerepr.

Dorte Villadsen, næstformand

VUGGESTUEN

CHR. X’S ALLÉ

Chr. X’s Allé 172

2800 Lyngby

Tlf.: 45 87 01 22

E-mail: vg.chr@kgslyngby.dk

Leder: Marianne Dinesen

Normeret til 44 børn

Overenskomst med Lyngby-

Taarbæk kommune

Bestyrelse:

Minna Siegumfeldt, formand*

Lars Lindahl*

Lene Kaspersen, Lyngby-

Taarbæk kommune

Elin Nørgård Kracht,

forældrerådsformand

Inge Vandal Olesen,

forældrerepr.

Steen Sørensen, forældrerådsnæstformand

SKODSBORG

OBSERVATIONS-

OG BEHANDLINGSHJEM

Strandvejen 130

2942 Skodsborg

Tlf.: 45 80 32 52,

Telefax: 45 80 37 53

E-mail: skodsborg@post.tele.dk

Forstander:

Charlotte Guldberg Christmas

Normeret til 20 børn (0-6 år)

Overenskomst med Københavns

kommune

Lokalbestyrelse

Kurt Jensen, formand*

Inge-Lise Jørgensen*

Lise Mollerup*

Susanne Kragh, Københavns

kommune

Kirsten Bruun Jensen, Søllerød

kommune

OPHOLDSSTEDET

PAIDEIA

Grønagervej 4, Varpelev,

4652Hårlev

Tlf.: 56 57 99 89

Leder: Lone Boll

Normeret til 7 børn

Godkendt af Roskilde Amt

Bestyrelse:

Inge-Bente Werenskjold,

formand*

Gyrite Madsen*

Palle H. Steffensen*

Poul Arne Nielsen*

FAMILIEINSTITUTIONEN

BETHESDA

Bethesdavej 31,

8200 Århus N

Tlf.: 86 16 76 77

Telefax: 86 16 76 86

Institutioner

31


32

Institutioner

E-mail:

bethesda.post.her@aa.dk

Hjemmeside:

www.aaa.dk/bethesda

Forstander: Henrik Ernst

Normeret til 28 beboere.

Overenskomst med Århus amt

Bestyrelse:

Johs. Morre Pedersen,

formand*

Inge Schmidt*

Pia E. Pedersen*

Rita Danielsen, Århus amt

Arvid Holm, Århus kommune

FAMILIEINSTITUTIONEN

BÜLOWSVEJ

Bülowsvej 22

1870 Frederiksberg C

Tlf.: 33 24 65 03

Telefax: 33 24 65 99

E-mail: fib@os.dk

Hjemmeside:www.sitecenter.dk/

fam.insti.bulowsvej

Forstander: Niels Grube

Normeret til 3 familiepladser,

12 børnepladser, 4 akutpladser

og 10-12 familier i værkstedet

Overenskomst med

Frederiksberg kommune

Bestyrelse:

Helge Lundblad, formand*

Benny Grubak*

Peter Harrit*

Mette Strøm*

Gitte Schwarck, Frederiksberg

kommune

KFBU’S BØRNE- OG

FAMILIECENTER

HOSTRUPHØJ

Socialpædagogisk opholdssted

og dagbehandling

Kontor: Wilh. Jensensvej 28 A

9500 Hobro

Tlf.: 98 52 06 88,

Telefax: 98 52 04 20

E-mail: kfbuhobro@mail.tele.dk

Leder: Sven Bang

Normeret til 8 døgnbørn og

5 dagbørn

Godkendt af Nordjyllands amt

Lokalbestyrelse:

Kirsten Libach Pedersen,

formand*

Johs. Morre Pedersen*

Jens Chr. Sondrup*

Birgit Søndergaard,

Hobro kommune

Aase Bjerrum, Hobro komm.

BEHANDLINGS-

HJEMMET HVIDBORG

Neergårds Allé 6

2650 Hvidovre

Tlf.: 36 78 00 12

Telefax: 36 77 07 47

E-mail: hvidborg@kbhamt.dk

Hjemmeside: www.hvidborg.dk

Forstander: Peter Brøndsted

Normeret til 16 døgnbørn og 14

dagbørn (i den skolepligtige alder)

Overenskomst med Københavns

amt

Lokalbestyrelse:

Fl. Cramer-Larsen, formand*

Helge Lundblad*

Inge-Lise Lyster*

Jonna Pode Madsen,

Københavns amt

Helle M. Adelborg, Hvidovre

kommune

SKOLE- OG

BEHANDLINGS-

HJEMMET ORØSTRAND

Orø, 4300 Holbæk

Tlf.: 59 47 00 04

Telefax: 59 47 08 25

E-mail: post@oroestrand.dk

Hjemmeside:

www.oroestrand.dk


Forstander: Troels Lohmann

Normeret til 36 børn (7-12 år)

Overenskomst med

Københavns kommune

Lokalbestyrelse:

Kurt Jensen, formand*

Vibeke Hindse*

Jytte Blomberg*

Ulla Skern,

Københavns kommune

Kim Wolstrup,

Holbæk kommune

SKOLEHJEMMET SKOVLY

Langhaven 18

2950 Vedbæk

Tlf.: 45 89 02 47

Telefax: 45 89 37 31

E-mail: skovly@kbhamt.dk

Forstander: Poul Andersen

Normeret til 16 døgnpladser, 8

dagpladser og 4 efterværnspl.

Overenskomst med

Københavns amt

Lokalbestyrelse:

Sven Herting, formand*

Ellen Dejgaard*

Hans Raahauge*

Bent Lundberg,

Københavns amt

Maria Elmo Andersen, Søllerød

kommune

BEHANDLINGS-

HJEMMET SOLBJERG

Sdr. Fasanvej 16

2000 Frederiksberg

Tlf.: 38 88 13 40

Telefax: 38 34 27 67

E-mail: Solbjerg-KFBU@

vip.cybercity.dk

Kst. forstander: Sanne Erdmann

Normeret til 16 børn (6-12 år)

Overenskomst med

Frederiksberg kommune

Bestyrelse:

Kurt Jensen, formand*

Sven Herting*

Hanne Lundsteen*

Hans Jørgen Boyen Rasmussen*

Gitte Schwarck, Frederiksberg

kommune

SKOLE- OG

BEHANDLINGS-

HJEMMET SOLHJEM

Hasselvej 2

4690 Haslev

Tlf.: 56 31 21 19

Telefax: 56 31 21 13

E-mail: post@solhjem.dk

Hjemmeside: www.solhjem.dk

Forstander: Niels Stage

Normeret til 26 børn (i den

skolepligtige alder)

Overenskomst med

Københavns kommune

Lokalbestyrelse:

Erik Rasmussen, formand*

Leif Nolling*

Gutte Jensen*

Flemming Nielsen, Kbh. komm.

Tage Pedersen, Haslev komm.

UNGDOMSHJEMMET

THORSHØJGÅRD

Pedersborgvej 20

2635 Ishøj

Tlf.: 43 99 08 93

Telefax: 43 71 09 17

E-mail:

thorshoejgaard@kbhamt.dk

Kst. forstander:

Morten Glæemose

Normeret til 25 døgnelever og 4

dagelever

Overenskomst med

Københavns amt

Lokalbestyrelse:

Hanne Hansen, formand*

Hans-Ole Petersen,

næstformand*

Niels Steensgaard*

Institutioner

33


34

Institutioner

Victoria Gotved,

Københavns amt

Hanne Riisgaard,

Ishøj kommune

BEHANDLINGSSTEDET

FRYDEKÆR

Brentedalen 130

2635 Ishøj

Tlf.: 43 52 78 84

Telefax: 43 52 52 50

E-mail: dortheforsbergfrydekaer@post.tele.dk

Forstander:

Dorthe Forsberg Olesen

Normeret til 13 klienter

Lokalbestyrelse:

Erik Rasmussen, formand*

Inge-Bente Werenskjold*

Niels Steensgaard*

Laila Ditlev, Ishøj komm.

OPHOLDSSTEDET

”DEN GL. BRUGS”

(tidl. Unnerupgård)

Strøbjergvej 26, Skævinge

3600 Frederikssund

Tlf.: 48 28 41 01

Leder: Palle Rose

Normeret til 6 elever

Intern skole er tilknyttet

Godkendt af Frederiksborg amt

Bestyrelse:

Kurt Jensen, formand*

Tage Bechmann*

Mogens Parning*

Anne Grethe Pedersen*

Eva Schmidt*

UNGDOMSHØJSKOLEN

SØNDBJERGGÅRD

Aggerholmsvej 19, Hvidbjerg

7790 Thyholm

Tlf.: 97 87 50 11

Telefax: 97 87 50 91

E-mail: sbg2000@worldonline.dk

Hjemmeside:

www.soendbjerggaard.dk

Forstander: Kurt Kristiansen

Normeret til 14 elever

(18-25 år)

Godkendt af Ringkøbing amt

Lokalbestyrelse:

Christian Kjær, formand*

Anse Leroy*

Svend Nørbjerg*

Johs. Morre Pedersen*

Peter Gade, Thyholm komm.

AALBORG SOCIALPÆDA-

GOGISKE SEMINARIUM

Odinsgade 21

9000 Aalborg

Tlf.: 96 31 45 50

Telefax: 96 31 45 70

E-mail: aalborgspsem@

aalborgspsem.dk

Hjemmeside:

www.aalborgspsem.dk

Rektor: Birthe Marie Pilgaard

Bestyrelse:

Peter Leonhardt, formand*

Peter Hvid Jensen*

Bente Høj Jensen*

Johs. Morre Pedersen,

næstformand*

ledig*

Birgit Eriksen, Nordjyllands amt

Dorte Rugholt, Aalborg komm.

Dorthe Kræmmergaard,

Kommuneforeningen i

Nordjyllands amt

SKOVTOFTE SOCIAL-

PÆDAGOGISKE

SEMINARIUM

Hummeltoftevej 145

2830 Virum

Tlf.: 45 85 25 11

Telefax: 45 85 83 82


E-mail:

skovtoftesem@skovtoftesem.dk

Hjemmeside:

www.skovtoftesem.dk

Rektor: Bent Jørgensen

Bestyrelse:

Jens Hallin, formand*

Hans Raahauge*

Aage Schøbel*

Gyrite Madsen*

Uni Isenstein, Lyngby-Taarbæk

komm., næstformand

Janne Bjødstrup, Københavns

amt

Jesper Andersen-Rosendal,

Foreningen af kommuner i

Kbh.s amt

UNGDOMSBOLIGER

Sankt Mikkels Allé 51, Tåstrup

Udslusningsboligen Birkelund

(Frydekær), Skippergårdsvej 6,

Moseby, Falster

FERIEEJENDOM

Aggerbo v/Søndbjerg

Henvendelse om udlejning til

KFBU.

* bestyrelsesmedlemmer

udpeget af KFBU.

Institutioner

35


36

Forretningsføreraftaler

TJEK-PUNKT

Mysundegade 26, st.

1668 København V

Tlf.: 33 25 00 60

Telefax: 33 23 22 19

E-mail:

tjek-punkt@worldonline.dk

Leder: Jeannie Hegstrup

UNNERUP

EFTERSKOLE

Stokkebrovej 31-33

3210 Vejby

Tlf.: 48 70 54 14

Telefax: 48 70 53 83

E-mail: unnerup@mail.tele.dk

Forstander: Søren Helkov

FAMILIEPLEJEN FOR

BØRN OG UNGE

Jyllingevej 59, 1.

2720 Vanløse

Tlf.: 38 76 06 80

Telefax: 38 76 06 99

E-mail: fabu@fabu.dk

Ledende kurator: Finn Voss

BEHANDLINGS-

HJEMMET

EGELUNDSHUSET

Egelundsvej 10

3630 Jægerspris

Tlf.: 47 52 20 17

Telefax: 47 52 26 04

E-mail:

egelundshuset@get2net.dk

Forstander: Torben Olsen

BOFÆLLESSKABET

MÅLØVGÅRD

Postbox 79

2760 Måløv

Tlf.: 44 97 23 35

Telefax: 44 64 39 79

E-mail:

maaloevgaard@kbhamt.dk

Forstander: Tinne Kjær

FAMILIEPLEJEN

SLAGELSE

”Skovsøgård”

Skovsøvej 10, 1.

4200 Slagelse

Tlf.: 58 52 78 30

Telefax: 58 52 00 36

E-mail:

fs@familieplejen.slagelse.dk

www.familieplejen-slagelse.dk

Ledende kurator: Kai Hansen


KFBU’s regnskab 2000

i nøgletal

Balance pr. 31. december 2000

Aktiver 2000 1999

t.kr. t.kr.

Likvidbeholdning 9.752 12.275

Debitorer 6.676 3.904

Omsætningsaktiver i alt 16.428 16.179

Institutionernes inventar 210 210

Ejendomme *) 164.678 135.000

Bankindestående til byggeri 0 196

Anlægsaktiver i alt 164.888 135.406

Henlæggelser 10.715 12.036

Aktiver i alt 192.031 163.621

*) (Kontantvurdering 01.01.2000 170 mio.kr.)

Balance pr. 31. december 2000

Passiver 2000 1999

t.kr. t.kr.

Diverse kreditorer 8.451 8.577

Forudbetalinger 6.903 6.595

Kortfristet gæld i alt 15.354 15.172

Lån i kreditforeninger 35.409 32.392

Offentlige lån 11.905 12.077

Lån i pengeinstitutter 1.248 2.300

Langfristet gæld i alt 48.562 46.769

Henlæggelser 10.715 12.036

Kapitalkonto 117.400 89.644

Egenkapital 128.115 101.680

Passiver i alt 192.031 163.621

37


38

KFBU’s regnskab 2000

Indkomne gaver i 2000

Den Danske Bank’s fond 10.000,00

Justitsministeriet 7.600,00

Københavns komm. legatkontor 1.880,00

Emil Petersens legat 1.000,00

Børnesagens Fællesråd *) 45.946,00

Børnehjemmet Bethlehems Fond 75.000,00

Augustinus Fonden 40.000,00

Ønskekoncerten Giro 413 5.000,00

JL-Fonden 20.000,00

Fabrikant Adolph Møllers Fond 16.000,00

Lions Club Aarhus 25.000,00

Aage og Ulla Filtenborgs Fond 40.000,00

Ronald McDonalds Børnefond 20.000,00

Sygekassernes Helsefond 100.000,00

Louis Petersens Legat 50.000,00

Boet efter Kjeld Børgesen 209.351,00

Paula F.J. og Bertrand Olsens Legat 28.500,00

Kundby Kirke 82,00

Kundby Menighed 53,00

Anna Jensens Bo 606,00

Inner Wheel, Charlottenlund 4.300,00

Gaver i alt 700.318,00

De indkomne gaver i år 2000 er dels givet til

foreningens virksomhed, dels til konkrete

aktiviteter på foreningens institutioner og

projekter.

Vi takker for de indkomne beløb og gør

opmærksom på, at gaver til foreningens

arbejde efter gældende regler med virkning

fra 1994 ikke længere er fradragsberettiget.

*) Tilskud fra julekollekten, kr. 45.946,00,

modtaget fra Børnesagens Fællesråd,

er anvendt til foreningens udslusningsbolig

Birkelund på Falster.


Institutionernes drift

Udgifter

Løn 78% 114.909.000

Fødevarer 3% 4.419.000

Div. elevudgifter 5% 7.106.000

Administration 3% 4.862.000

Ejendomsudgifter 9% 14.008.000

Andre udgifter 2% 3.197.000

100% 148.501.000

KFBU’s øvrige virksomhed

Årsregnskab kan rekvireres ved henvendelse til hovedkontoret

47%

5%

32%

16%

Udgifter

Administration 32% 4.026.000

Familieplejen 16% 2.093.000

Udviklingsopgaver 5% 575.000

Ejendommens drift

inkl. opholdssteder 47% 6.082.000

100% 12.776.000

5%

3%

55%

3%

9%

2%

0%

78%

28%

17%

Indtægter

Administration 28% 3.620.000

Familieplejen 17% 2.213.000

Tilskud udvikling 0% -

Ejendommens drift

inkl. opholdssteder 55% 6.979.000

100% 12.812.000

39


KFBU’s aktiviteter

16+22

18

6

8

27

1. FAMILIEPLEJEN I KFBU, Frederiksberg

2. BØRNEHAVEN LYKKESHOLM, Gentofte

3. VUGGESTUEN CHR. X’s ALLÉ, Lyngby

4. SKODSBORG OBSERVATIONS-

OG BEHANDLINGSHJEM, Skodsborg

5. OPHOLDSSTEDET PAIDEIA, Hårlev

6. FAMILIEINSTITUTIONEN BETHESDA, Århus

7. FAMILIEINSTITUTIONEN BÜLOWSVEJ, Frederiksberg

8. KFBU’s BØRNE- OG FAMILIECENTER, HOSTRUPHØJ, Hobro

9. BEHANDLINGSHJEMMET HVIDBORG, Hvidovre

10. SKOLE- OG BEHANDLINGSHJEMMET ORØSTRAND, Holbæk

11. SKOLEHJEMMET SKOVLY, Vedbæk

12. BEHANDLINGSHJEMMET SOLBJERG, Frederiksberg

13. SKOLE- OG BEHANDLINGSHJEMMET SOLHJEM, Haslev

14. UNGDOMSHJEMMET THORSHØJGÅRD, Ishøj

24

15. BEHANDLINGSSTEDET FRYDEKÆR, Ishøj

17 4+11

25 26 16. UNGDOMSHØJSKOLEN SØNDBJERGGÅRD, Thyholm

10 2+3+19

1+7+12 17. DEN GL. BRUGS, Frederikssund

9+23+28 18. AALBORG SOCIALPÆDAGOGISKE SEMINARIUM, Aalborg

14+15+20

19. SKOVTOFTE SOCIALPÆDAGOGISKE SEMINARIUM, Virum

13

20. UNGDOMSBOLIGER, Tåstrup

5

21. UDSLUSNINGSBOLIGEN BIRKELUND, Horbelev

22. FERIEEJENDOM AGGERBO, Thyholm

23. TJEK-PUNKT, København

21

24. UNNERUP EFTERSKOLE, Vejby

25. BEHANDLINGSHJEMMET EGELUNDSHUSET, Jægerspris

26. BOFÆLLESSKABET MÅLØVGÅRD, Måløv

27. FAMILIEPLEJEN SLAGELSE, Slagelse

28. FAMILIEPLEJEN FOR BØRN OG UNGE, Vanløse

24

17 4+11

25 26

0 2+3+19

1+7+12

9+23+28

14+15+20

Svendborgtryk 62 21 01 05

More magazines by this user
Similar magazines