Årsskrift 2000-2001 - Kristelig Forening til Bistand for Børn og Unge

14
Behandlingsstedet Frydekær
I september 2000 åbnede Frydekær, som behandlingsinstitution
for ældre stofmisbrugere.
Denne gruppe borgere har ofte et årelangt misbrug
bag sig og har levet et hårdt liv på gaden med
kriminalitet og prostitution som eneste finansieringsmulighed
for deres misbrug. Disse mennesker,
som er nedslidte fysisk og psykisk, har behov
for en særlig og individuel behandling og omsorg.
De ældre stofmisbrugere er blevet vænnet til
bestemte omgangsformer og måder at forholde
sig til sig selv og det omgivende samfund på, og
har derfor i udgangspunktet vanskeligt ved at indgå
i almindelige sociale sammenhænge: Familieog
vennerelationer, arbejdsmarkedet m.m. De har
ikke umiddelbart det netværk eller den ballast,
der skal til, for at få en dagligdag til at fungere
efter et vellykket nedtrapningsforløb. Mange er
forældre til anbragte børn og mestrer ikke opgaven
som deltidsforældre.
Frydekærs målsætning er på sigt at
gøre den enkelte stofmisbruger i stand
til at føre en stoffri og selvstændig
tilværelse med en højere grad af livskvalitet.
Hver enkelt beboer på stedet
skal gøres i stand til at få kontrol over
sine handlinger samt mulighed for at
påvirke sin livssituation. På lang sigt er det målet
at forbedre livssituationen for den enkelte, så
denne efter endt ophold kan flytte i egen bolig og
deltage i det offentlige liv ved at gå på kurser, i
skole eller ved at være tilknyttet arbejdsmarkedet.
Vi er af den opfattelse, at samspillet i en behandlingsmæssig
alliance mellem beboer og pædagog
er så kompleks og afhængigt af subjektive faktorer,
at samspillet efter vores mening ikke må reduceres
til forenklede formler ved hjælp af pædagogiske
teknikker og velkomponerede overskuelige
modeller eller metoder.
Enhver pædagogisk metode gør stofmisbrugeren
til objekt for sine omgivelser, og derved går
ligeværdigheden tabt. Vi vil hele tiden være på
vagt over for de gode intentioner, fordi de siger, at
vi ved bedre end beboere, hvorved vi signalerer to
budskaber samtidig: “Jeg ved, hvad der er godt for
dig”, og: “Jeg er ikke tilfreds med dig, som du er”.
Det er problematisk og udtrykker en lidet konstruktiv
holdning til beboeren med meget ringe
optimisme i samspillet. Vi vil derfor bestræbe os i
vores pædagogiske praksis på at have en ydmyghed
og tålmodighed overfor beboerne.
Det er i den enkelte selv, forandringspotentialet
ligger, men dette potentiale kan kun anven-