Årsskrift 2000-2001 - Kristelig Forening til Bistand for Børn og Unge

gere havde været anbragt på Orøstrand. KFBU var
med på ideen, men inden vi fik realiseret den,
havde de tre, vi havde på det tidspunkt i efterværnsordning,
fundet på andre løsninger. En var
sprunget fra efterværnsordningen, en var flyttet
væk fra øen, og en tredje var på skole. Tanken om
at købe hus på Orø blev derfor midlertidigt henlagt.
I 1996 var der atter nogle unge, der ønskede
at bruge tilbudet om efterværn. En pædagog fra
Orøstrand og jeg satte os ned og lavede en beskrivelse
af et projekt for de unge, som senere
kom til at danne grundlag for det nuværende efterværnsprojekt.
Vi havde en del tanker og ideer om at erhverve
en større ejendom, hvor der også kunne etableres
fritidstilbud. Forslaget kalkulerede også med
vagtværelse og fast pædagogdækning. Da vi
imidlertid fik arbejdet os igennem opgaverne
konkluderede vi, at de unge slet ikke havde brugog
behov for et nyt institutionsophold med en
voksen til at rende i rumpen af dem hele tiden,
og med hensyn til fritidsaktiviteterne var det vores
vurdering, at det var bedre, at de unge lærte at
benytte de tilbud, der var i lokalsamfundet.
Vores koncept gik ud på, at de unge skulle
kunne bo for sig selv i selvstændig bolig eller på
en art klubværelse med fællesfaciliteter. Der skulle
føres tilsyn via daglige besøg, og der skulle være
muligheder for samtaler mellem en voksen person
og den unge efter behov. Vi opsatte fem kriterier,
der skulle være idealmålet for de unge, som
der på forskellig vis skulle arbejdes hen imod:
Målet var at de unge skulle kunne:
1.Passe skole eller uddannelse/arbejde
tilfredsstillende.
2.Styre egen økonomi.
3.Sørge for at få ordentlig mad hver dag.
4.Have styr på sin egen hygiejne og sørge
for at have rent og helt tøj på.
5.Have et fornuftigt fritidsliv.
21