Årsskrift 2000-2001 - Kristelig Forening til Bistand for Børn og Unge

som naturligvis har giver et afbræk i hverdagen,
men som stemningen er i huset blandt børn og
voksne, er der god grund til optimisme.
Ting tager tid, og vi minder hinanden om, at
Rom ikke blev bygget på én dag. Vi vil så mange
ting, men som sagt vi har tiden for os.
Det er dejligt at opleve den glæde, der fortsat er
hos medarbejderne. Alle har fortsat et stort engagement
og gå på mod. Vi må dog også indrømme,
at der er dage, hvor vi er meget trætte. Der
er meget omsorgsabejde, når børnene er så små.
Tandbørstning, badning, en går med ble, smøres
mad osv. osv. Tålmodighed er ikke noget, de små
poder endnu har nemt ved, så flere gange i løbet af
en dag og aften er der børn, der bliver kede af det,
vrede og gale, så de voksne må træde til og trøste.
Vi lægger vægt på, at pæne rammer har betydning
for den måde voksne og børn er sammen på.
Børnene er værdifulde, og derfor skal de blandt
andet også vokse op i pæne omgivelser. Vi forsøger
at lære børnene, at vi sammen skal passe på huset
og de ting vi har, dvs. det er i orden at være gal og
ked af det, men vi ødelægger ikke tingene. Kontakten
til børnenes forældre har vi prioriteret højt,
og vi kan med stolthed sige, at alle har været positive
og glade efter at have været på besøg hos os.
Endnu er alt meget nyt, og mange tanker og
ideer skal afprøves, inden vi sammen har
fundet de måder, vi vil arbejde på.
Naturligvis har jeg gjort mig mange
tanker, og dem har jeg naturligvis involveret
de andre medarbejdere i.
Ingen skal være i tvivl om, at Paideia
skal leve op til sit formål. De små mennesker,
vi har været så heldige at få ansvaret
for, skal kunne tænke på stedet
med ro og glæde, og ikke mindst føle
tilknytning til de voksne, der har valgt at
påtage sig dette arbejde. Hensigten med
at Paideia er børnenes hjem, ønsker vi til
fulde at leve op til.
Børnene skal opleve, at de er værd at elske, og vi
gør meget ud af at give børnene opmærksomhed
og tilbyde dem nærhed og kontakt både fysisk og
mentalt.
I dagligdagen får vi ind imellem tilkendegivelser
fra børnene om, hvad de synes om at bo
hos os. En af vore drenge udtaler, at han synes, han
er heldig, fordi han skal sove her hver nat, men nu
hvor jeg også bor her, synes han jeg er ligeså heldig.
Sådanne tilkendegivelser bringer glæde og opmuntring
i de stunder, hvor det hele kan se noget
problematisk og besværligt ud, og fylder atter én
med energi og glæde.
Lone Boll
17