Årsskrift 2000-2001 - Kristelig Forening til Bistand for Børn og Unge

Foreningens fremtidige arbejde
Hovedbestyrelsen har de seneste år sat fokus på
bestemte indsatsområder indenfor institutionslivet.
Det er vores erfaring, at det har været medvirkende
til forandring og udvikling. De områder,
vi de sidste par år har gjort til genstand for
særlig opmærksomhed, kan ikke betragtes som
uaktuelle. Det er så store områder, at det er en
længevarende proces at få opfyldt alle de behov,
ønsker og intentioner, der ligger indenfor disse
områder. Vi forventer derfor også, at bestyrelser,
ledelse og medarbejdere på de enkelte institutioner
fortsat vil have deres opmærksomhed henledt
på disse områder samtidig med, at nye områder
bliver genstand for særlig interesse.
Hovedbestyrelsen har besluttet at ville sætte
særlig fokus på to områder de næste to år nemlig:
Efterværn, helhed og kontinuitet i børns og de
unges tilværelse og Børneliv på institution.
At få sammenhæng og kontinuitet i livet har
altid været vanskeligt for anbragte børn og unge.
På de tidligere børnehjem var der større tradition
end i dag for, at børnene kunne forblive der en
hel barndom og i flere tilfælde en hel ungdom.
Set ud fra en betragtning om at skabe kontinuitet
og helhed i børns og unges liv, må man sige, at
det i flere tilfælde kunne lade sig gøre dengang.
Efterhånden som institutionerne er blevet
mere specialiserede både hvad angår tilbud og
aldersgrænser, er der i stigende grad sket det, at
kontinuiteten og helheden er forsvundet ud af
børnenes tilværelse. Barndommen og ungdommen
opleves fragmentarisk, og barnets eller den
unges historie er præget af mange brud og skift.
I april 1999 udgav Børnesagens Fællesråd pjecen
“Herfra og sikkert videre”, et forslag til
styrkelse af efterværn for unge med anbringelsesbaggrund.
Pjecen beskriver de problemer, der er,
og hvilken indsats der blev ydet ud fra de regler,
der eksisterede, og på hvilken måde mange institutioner
selv etablerede løsninger, netop fordi de
eksisterende love og regler ikke gav tilstrækkelig
grundlag for et hensigtsmæssigt efterværn.
Socialcentrene har, i forbindelse med ansøgning
om efterværn, i flere tilfælde afvist at
etablere efterværn med personer fra barnets eller
den unges tidligere anbringelsessted med henvis-
25