Klik her - Landsforeningen bedre psykiatri

ANDRES PROBLEMER
ingen adgang
Af Anne Randby Toft
Som pårørende til en psykisk syg kan det virke næsten forbudt
at tænke på sig selv. I Aarhus gør de forsøget ved hjælp
af mindfulness
Musikken dimrer blidt af sted, mens deltagerne
på BEDRE PSYKIATRIs mindfulness-kursus
i Århus finder deres pladser
og kryber ned i stolene, hvor tæpperne
venter, hvis kulden udefra stadig sidder i
kroppen. Deltagerne på kurset er pårørende
til psykisk syge, og for langt de fleste
er disse to timer onsdag eftermiddag
det ugentlige frirum, hvor det ofte evigt
tændte alarmberedskab bliver slået fra og
det tunge ansvar, som de fleste pårørende
føler, parkeres uden for døren.
Sanne Roesen, der er uddannet psykoterapeut
og mindfulnessinstruktør, har
til opgave at lære deltagerne, at det er
helt legalt at koncentrere sig om sig selv –
også selv om ens søn, ægtefælle eller mor
er alvorligt psykisk syg.
”Og det kan faktisk være ret svært. For
mange pårørende føler nærmest, det er
forkert at bruge tid på sig selv. Men hvis
man skal være den faste klippe, som den
sårbare syge kan støtte sig til, så er det
vigtigt, at man selv får ladet batterierne
op,” fortæller Sanne Roesen.
I Aarhus bruges metoden især til at
sætte naturlige grænser mellem pårørende
og syge. Deltagerne lærer at tillade
følelserne at komme op til overfladen, så
de ikke ender som en indre tikkende bom-
be. På denne onsdags kursus praktiseres
”bodyscan”, hvor kroppen får en indre
gennemgang, mens kursisterne mediterer
på gulvet. Der er erfaringsudvekslinger
om, hvordan man får den bedste nattesøvn,
hvordan man kan få gavn af en god
tudetur krydret med lidt teori om, hvordan
kroppens grundfølelser sorg, vrede, glæde
og frygt alle kan bruges til at blive mindet
om noget godt.
Ånder firkanter i hemmelighed
På holdet er der 19 deltagere - hvoraf
fem er mænd. Claus er en af dem, og han
meldte sig til kurset, fordi han har haft
svært ved at håndtere sin kones OCD og
angstanfald. Følelsen af magtesløshed og
den konstante bekymring kørte ofte rundt
i hovedet på ham i alle vågne timer. Oveni
det har Claus også sin egen ADHD at slås
med.
”Tidligere var jeg meget udadreagerende,
når min kone ikke havde det godt,
men jeg har lært ikke at forholde mig til
det i samme grad som tidligere. Det er
ikke, fordi jeg ikke er omsorgsfuld – men
jeg har fået en slags alibi, til at tænke på
mig selv. Så jeg øver mig i ikke at forholde
mig til hendes sygdom 24 timer i døgnet,”
siger han og påpeger med et grin ”at det
FAKTA
Mindfulness handler i sin enkle
form om at træne evnen til at
være nærværende, og at ændre
de tankemønstre, der opstår ved
pres og stress. Metoden bliver
blandt andet brugt til at hjælpe
krigsveteraner med posttraumatisk
stress, folkeskoleelever
med koncentrationsbesvær og
til at ændre adfærden hos voldsudøvende
mænd. Det praktiseres
ved hjælp af åndedrætsøvelser,
meditation og gruppesamtaler.
er længe siden, der er nogen, der har fået
et fur i køen i Bilka.”
”Men de kan jo heller ikke se, at jeg står
der og ånder en firkant,” siger Claus og
henviser til en af de mest brugte øvelser
på kurset, der netop fokuserer på åndedrættet.
Man skal holde vejret og puste
ud, mens man hver gang tæller til fire.
Samtidig forestiller man sig, at man kommer
helt ud i de fire hjørner – et efter et.
Vibeke har som pårørende heller aldrig
været vant til at sætte sig selv i fokus. For
hende har kurset været en dåseåbner til
følelserne.
”Jeg har været rigtig god til at lukke
ned for alt – smerte, vrede, ja alle følelser
– og kun se andres behov. Nu kan jeg
mærke, når noget gør ondt, og det har
faktisk været en stor lettelse,” siger hun
og påpeger, at hun især øver sig på ikke
hele tiden at finde løsninger på andres
problemer.
”Førhen var det ren og skær overlevelse.
Som pårørende lever man jo hele tiden
andres liv og er væk fra sit eget. Det kan
man kun klare i en vis periode – det er så
vigtigt for mig at skabe rum til mig selv og
have følelsen af at have fået mit eget liv,”
siger hun.
Foto: Conny O’Carrol