Klik her - Landsforeningen bedre psykiatri

BEDRE PSYKIATRI 

landsforeningen for pårørende 

DANSKERNE VIL 

HAVE PSYKIATRIEN 

PÅ DAGSORDENEN 

MANDEN DER 

REVOLUTIONEREDE 

PSYKIATRIEN 

Kampen skal tages 

af de pårørende 

FORÅR/SOMMER 2013

MENS VI 

VENTER 

PÅ ASTRID 

FORMANDEN TAGER ORDET 

af Landsformand Ebbe Henningsen 

Foto: Helga Theilgaard 

I skrivende stund går arbejdet i Psykiatriudvalget 

ind i sin afgørende fase, hvor 

de mangfoldige analyser, arbejdspapirer, 

forslag og ideer skal koges sammen til 

en samlet rapport med anbefalinger til 

regeringen om, hvordan vi skaber en bedre 

psykiatri. 

Jeg håber meget, at sundhedsminister 

Astrid Krag og regeringen kender deres 

besøgelsestid; at de for alvor trækker i 

arbejdstøjet og spiller ud med en ambitiøs 

plan på baggrund af udvalgets anbefalinger. 

Psykisk syge, pårørende og medarbejdere 

i psykiatrien står og tripper, og 

venter på at man fra politisk side smøger 

ærmerne op og tager fat på det helt nødvendige 

arbejde med at sikre grundlaget 

for en bedre psykiatri i Danmark. 

Vi har brug for en plan, som sikrer et 

markant løft af behandlingen af de mange 

danskere, der lider af psykisk sygdomme. 

Og vi har mere end nogensinde brug for 

en plan, der anerkender pårørendes rolle, 

skaber grundlaget for en målrettet inddragelse 

af pårørende og sidst men ikke 

mindst, sikrer ordentlige vilkår for alle os 

pårørende. 

Psykiske sygdomme er den tredjestørste 

sundhedsudfordring for Danmark. Det 

mener danskerne ifølge en helt ny undersøgelse. 

Der er derfor mere end rigeligt at 

tage fat på for Folketingets medlemmer, 

hvis vi skal have støbt et solidt fundament 

for fremtidens psykiatri samt indfri 

danskernes forventninger om en styrkelse 

af psykiatrien i de kommende år. 

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 

har dokumenteret, at psykiske

FAKTA 

PSYKIATRIUDVALGET: 

I regeringsgrundlaget blev det aftalt at nedsætte et udvalg, der skal 

komme med anbefalinger til regeringen om fremtidens psykiatri. 

Regeringen vil efterfølgende komme med en handleplan for psykiatrien. 

Psykiatriudvalget har 21 medlemmer. BEDRE PSYKIATRI repræsenteres 

af Ebbe Henningsen. Udvalgets anbefalinger forventes færdige i 

august 2013. 

PSYKISK SYGDOM ER DEN TREDJESTØRSTE SUNDHEDSUDFORDRING 

Vi har spurgt danskerne: 

Hvilke områder mener du, er de væsentligste sundhedsudfordringer i 

Danmark i de kommende år? 

Kræftområdet 69% 

Overvægt 58% 

Psykiske sygdomme 54% 

Diabetes 

Hjerteområdet 

Forebyggelse 

Misbrugsproblemer 

UNDERSØGELSEN: 

Er udarbejdet af Epinion på vegne af BEDRE PSYKIATRI. Undersøgelsen 

er gennemført i marts og april 2013 – 1061 respondenter har deltaget. 

sygdomme årligt koster Danmark 55 mia. 

kr. Hovedparten af de mange milliarder 

skyldes førtidspensionering, langt 

sygefravær og nedsat produktivitet - ikke 

udgifter til behandling. 

Mens vi venter på Astrid Krag og regeringens 

forhåbentligt ambitiøse udspil, 

kan jeg ikke lade være med at tænke på, 

hvor mange penge man kunne spare, hvis 

blot 10 % af de 55 mia. kr. blev brugt på 

forebyggelse, systematisk inddragelse af 

pårørende og mere kvalitet i behandlingen. 

I BEDRE PSYKIATRI har vi eksempelvis 

påvist en samfundsgevinst på mindst 

33% 

29% 

42% 

39% 

1,5 mia. kr. hvis de pårørende inddrages 

mere i behandlingen. Med de pårørende 

på sidelinjen får de syge betydelig færre 

tilbagefald, bliver hurtigere raske og kommer 

dermed også tilbage på jobbet eller 

skolen. Det er da sund fornuft i økonomiske 

krisetider. 

Ebbe Henningsen 

Landsformand 

INDHOLD 

2 

4 

6 

7 

8 

10 

11 

12 

13 

18 

19 

FORMANDEN 

TAGER ORDET 

KAMPEN SKAL TAGES 

AF DE PÅRØRENDE 

PSYKISK SYGE FÅR 

SJÆLDENT ERSTATNING 

Søren Bladt er én af de 

få psykiatriske patienter, 

der har fået erstatning for 

fejlagtig behandling 

TO SKARPE TIL 

ASTRID KRAG 

MANDEN DER 


PSYKIATRIEN 

”DET HANDLER OM 

FÆLLESSKAB” 

Danskerne laver frivilligt 

arbejde som aldrig før. Vi 

søger den gode sag og 

det sociale samvær, siger 

ekspert 

HVORFOR ER 

FRIVILLIGT ARBEJDE 

VIGTIGT FOR DIG? 

ANDRES PROBLEMER 

-INGEN ADGANG 

DANSKERNE VIL 



Kommunal- og regionsvalget 

november 2013 

KORT & GODT 

ÆRLIG TALT 

BEDREPSYKIATRI.DK 

RESSOURCE | side 3

Af Anne Randby Toft 

KAMPEN SKAL 

TAGES AF 

DE PÅRØRENDE 

Søren Bladt fik voldsomme muskelskader efter fem år på 

antipsykotisk medicin. Han er én af de få psykiatriske 

patienter, der har fået erstatning for fejlagtig behandling 

– men det var hans mor, der måtte kæmpe kampen med 

systemet 

Søren Bladt er maniodepressiv og én af 

de ti psykiatriske patienter, der i 2011 fik 

erstatning for fejlagtig behandling i psykiatrien. 

Søren er også én af de få, der rent 

faktisk har søgt erstatning – men det var 

heller aldrig sket, hvis ikke hans mor, Eva 

Bladt, havde besluttet, at det var en kamp, 

der var værd at kæmpe. Det var en kamp, 

der tog tre år, krævede en endeløs række 

af breve, et afslag og en ankesag – førend 

Søren fik 178.200 kroner i erstatning fra 

Patientforsikringen. 

”Sørens sygdomsforløb havde i forvejen 

fyldt utrolig meget – og jeg var faktisk 

ikke sikker på, at jeg orkede en erstatningssag. 

Men omvendt havde jeg det 

bare sådan, at det ikke kan være rigtigt, 

at man skal acceptere at blive fysisk syg, 

fordi man bliver behandlet for en psykisk 

sygdom,” siger Eva Bladt, der er lokalformand 

for BEDRE PSYKIATRI i Varde. 

Søren, der er tidligere professionel bokser, 

fik konstateret maniodepressivitet i 

2002 som 22-årig. Sygdommen brød ud i 

lys lue efter et opgør med en kæreste og 

en vigtig boksekamp, der blev tabt. Under 

en indlæggelse i 2004 ordinerede lægerne 

”Det er sådan set 

ikke pengene, der 

er vigtige, for de 

vil jo ikke gøre 

Søren rask – det 

er anerkendelsen 

af, at lægerne har 

lavet en fejl, der 

betyder noget.” 

EVA BLADT, 

LOKALFORMAND I VARDE 

det antipsykotiske middel Risperdal som 

et led i den behandlingsdom, som Søren 

tidligere havde fået for tyveri. 

Kort tid efter fik Eva en frygtelig 

mistanke om, at der var noget helt galt. 

Søren er hjemme på besøg hos forældrene 

i Varde og sidder ved familiens spisebord – 

midt i suppen forstener han med suppeskeen 

hængende i luften og et tomt blik. 

Der er slet ingen kontakt. Den slags anfald 

får Søren flere af, efter han er kommet 

på Risperdal. Lægerne mener, at Søren 

reagerer på den nye medicin og beslutter, 

at den fremover skal gives som sprøjte, så 

dosis kan sættes ned til det halve. Men 

præparatets navn er ikke til diskussion på 

grund af behandlingsdommen. 

Kroppen reagerer 

Efter et par år begynder Sørens krop at 

forandre sig. Hans venstre skulder falder 

fremover, og han kan ikke holde hovedet 

oprejst. Han begynder at gå næsten sidelæns 

og rager alt på gulvet. Samtidig har 

han voldsomme smerter. 

Eva synes, den fysiske forandring af 

Søren er uforståelig. Hun tænker gen-

tagne gange, at det må være medicinen, 

men hun undlader at sige det til Søren 

af frygt for, at sygdommen vil blusse op, 

hvis lægerne stopper med at give Søren 

Risperdal. 

Månederne går, og Søren bliver tiltagende 

fysisk dårligere. Hjemme i sin 

lejlighed i Århus orker han ikke længere at 

stå ud af sengen. 

”Jeg har aldrig oplevet smerte som den. 

Jeg kunne ingenting, ikke handle, ikke 

lave mad. Jeg lå bare der og ventede på, 

at det blev aften igen. På det tidspunkt 

er jeg overbevidst om, at det er på grund 

af medicinen, men uanset hvor mange 

gange jeg siger det til lægerne, så afviser 

de det,” fortæller Søren, hvis vægt på det 

tidspunkt ryger ned under 50 kilo. 

Bør tåle skader 

Hjemme i Varde er Eva efterhånden fysisk 

mærket af bekymring. Hun ringer rundt til 

alle, hun kan komme i tanke om. Fysioterapeuter, 

kiropraktorer, akupunktører 

og andre behandlere. Bestiller tider til 

Søren – og betaler. Ingen kan forklare 

Sørens skæve, smertende krop. Først da 

han kommer til en ortopæd i 2008, står 

det klart, at Søren har fået dystoni, som er 

konstante ufrivillige sammentrækninger i 

musklerne. Efter ortopædens vurdering er 

det forårsaget af næsten fem års forbrug 

af antipsykotisk medicin. Sørens læger 

indstiller med det samme behandlingen 

med Risperdal og finder et alternativ. 

Det er Sørens egen psykiater, der på det 

tidspunkt opfordrer ham til at søge erstat- 

”Jeg har det, som 

om jeg har været 

med i et medicinsk 

eksperiment, og 

hvis ikke min mor 

havde været med 

på sidelinjen, så 

havde jeg aldrig fået 

erstatning – ja, så ved 

jeg faktisk slet ikke, 

hvor jeg var endt.” 

SØREN BLADT, MANIODEPRESSIV 

ning, og det gør Eva og Søren i 2008. 

Patientforsikringen afviser i maj 2010 

erstatningskravet med den begrundelse, 

”at hans psykiske sygdom er så alvorlig, 

at han bør tåle selv alvorlige skader som 

følge af den nødvendige behandling af 

sygdommen.” 

”På det tidspunkt tænker jeg også på 

mig selv. Orker jeg at blive ved? Men jeg 

kan bare mærke, at det er forkert. Det er 

sådan set ikke pengene, der er vigtige, for 

de vil jo ikke gøre Søren rask – det er anerkendelsen 

af, at lægerne har lavet en fejl, 

der betyder noget,” siger Eva, der efterfølgende 

får hjælp fra Region Syddanmarks 

patientrådgivning til at skrive en anke til 

Patientskadeankenævnet. 

Sagen er vundet 

Året efter kommer svaret. Søren får 

medhold i sin sag og får 178.200 kroner i 

erstatning. I begrundelsen lægger ankenævnet 

vægt på, ”at behandlingen ikke 

var i overensstemmelse med, hvorledes en 

erfaren specialist ville have handlet,” og at 

lægerne har undladt at undersøge Søren 

for muskelbivirkninger én gang årligt, 

hvilket er almindelig psykiatrisk behandlingspraksis. 

I dag har Søren det bedre. Smerterne er 

færre, og på trods af at kroppen stadig er 

skæv, har han kræfter til at spille fodbold 

og træne et ungdomshold i boksning. Men 

tankerne kredser ofte om tiden, hvor han 

forsøgte at råbe lægerne op. 

”Jeg har det, som om jeg har været 

med i et medicinsk eksperiment, og hvis 

ikke min mor havde været med på sidelinjen, 

så havde jeg aldrig fået erstatning – 

ja, så ved jeg faktisk slet ikke, hvor jeg var 

endt,” siger Søren. 

RESSOURCE | side 5 

Foto: Anne Randby Toft

FAKTA 

Psykisk syge får 

sjældent erstatning 

SÅ MANGE PATIENTER FÅR 

ERSTATNING I ALT: 

2012: 2887 (foreløbige tal) 

2011: 2795 

2010: 2692 

SÅ MANGE PSYKIATRISKE 

PATIENTER FÅR ERSTATNING: 

2012: 12 

2011: 10 

2010: 12 

IKKE ERSTATNING FOR 

PSYKISKE SKADER 

Det gælder alle patienter, at 

man ifølge loven kun kan få 

erstatning for fysiske skader 

i forbindelse med et lægemiddel. 

Psykiske skader er ikke 

dækket af reglerne om erstatning 

for lægemiddelskader. 

FORSKEL PÅ AT VÆRE LIDT SYG 

ELLER MEGET SYG 

Jo mere alvorlig patientens 

sygdom er, jo større risiko må 

patienten - ifølge loven - acceptere 

uden at få erstatning. 

Der ydes derfor ikke erstatning 

for bivirkninger, der opstår, 

når en alvorlig sygdom behandles 

med et lægemiddel, 

der er kendt for at give svære 

bivirkninger. Omvendt betyder 

det også, at jo mindre alvorlig 

ens sygdom er, jo færre 

bivirkninger skal man kunne 

tåle, før der kan blive tale om 

erstatning. 

Kilde: Patientforsikringen. 


Psykisk syge søger sjældent erstatning for de mén, de 

pådrager sig i behandlingen – og de få, der får erstatning, er 

ofte afhængige af, at de pårørende trækker sagen igennem 

systemet 

Tusindvis af danskere får hvert år tilkendt 

erstatning, fordi lægerne laver fejl, eller 

fordi de får bivirkninger eller skader af 

den behandling, de får i sundhedsvæsnet. 

Men kun ganske få af dem er psykiatriske 

patienter. Sidste år var der kun 12 psykiatriske 

patienter, der fik tilkendt erstatning 

- og året før var tallet 10. 

Ifølge Peter Jakobsen, der er chefkonsulent 

i Patientforsikringen, handler det 

især om, at de psykiatriske patienter i 

langt mindre grad søger erstatning end 

patienter med en fysisk sygdom. 

”Når man søger erstatning, så kræver 

det jo, at man har overblik over sin situation, 

og det kan i det hele taget være svært 

som psykisk syg at blive klar over, om 

man har fået en skade, og for derefter at 

gennemskue hvilke muligheder man har,” 

siger Peter Jakobsen, der påpeger, at det 

derfor ofte er de pårørende, der anmelder 

de sager, der er. 

Alvorlige bivirkninger skal tåles 

Psykisk syge er dog også begrænsede af, 

at de slet ikke kan søge erstatning for 

de psykiske skader, de eksempelvis får 

på grund af et stort forbrug af medicin 

– ifølge loven er det nemlig kun fysiske 

skader, der kan udløse et økonomisk plaster 

på såret. Samtidig siger loven, at den 

skavank, patienten har pådraget sig, skal 

holdes op imod, hvor alvorlig den sygdom 

er, som patienten behandles for. Det bety- 

der, at alvorligt syge også må kunne tåle 

alvorlige bivirkninger. 

”For psykisk syge er det naturligvis en 

hæmsko, og det betyder, at mange helt 

afholder sig fra at søge erstatning eller får 

afvist deres sag – så på den måde er det 

”Tallene her er et 

eksempel på, at der 

er lang vej til reel 

ligestilling.” 

THORSTEIN THEILGAARD, 

GENERALSEKRETÆR I 


som psykisk syg sværere at få erstatning,” 

siger Peter Jakobsen. 

Thorstein Theilgaard, der er generalsekretær 

i BEDRE PSYKIATRI, påpeger, at 

langt over 100.000 patienter er i kontakt 

med det psykiatriske sygehusvæsen om 

året. Han er bekymret over skævvridningen 

mellem psykiatrien og det øvrige 

sundhedsvæsen. 

”Tallene her er et eksempel på, at der 

er lang vej til reel ligestilling. Det rammer 

eksempelvis psykisk syge helt urimeligt, 

at de skal kunne tåle alvorlige bivirkninger, 

fordi de har en alvorlig sygdom i 

forvejen. Det er jo helt hul i hovedet,” siger 

Thorstein Theilgaard, der opfordrer sundhedsministeren 

til at se på, om reglen kan 

gøres mere rimelig.

To skarpe til sundhedsminister 

ASTRID KRAG(SF) 

Hvordan vil du sikre lige adgang til muligheden for at søge erstatning, når 

det går galt? 

”Alle patienter skal naturligvis have mulighed for at kunne anmelde en sag til Patientforsikringen. 

Derfor er læger og andre sundhedspersoner også forpligtet til at informere en 

patient om en indtrådt skade, og i det omfang, det er nødvendigt, skal de hjælpe patienten 

med at anmelde sagen til Patientforsikringen.” 

Er det rimeligt, at man skal tåle mere, fordi man er alvorligt syg i forvejen? 

”Det er vigtigt at understrege, at alle patienter, uanset hvor alvorligt syge de er, kan få 

erstatning, hvis deres skade skyldes en fejlbehandling i sundhedsvæsenet. Men det er 

rigtigt, at vi har en ’tåleregel’, der lidt firkantet udtrykt betyder, at en alvorlig syg patient, 

der ofte har gennemgået et mere risikofyldt behandlingsforløb for at blive rask, ikke 

automatisk kan få erstatning for hændelige komplikationer. Og det synes jeg egentlig er 

rimeligt nok.” 

RESSOURCE | side 7

William R. McFarlane 

McFarlane er professor i psykiatri 

ved University of Vermont og 

leder af Center for Psykiatrisk 

Forskning ved Maine Medical 

Center og Spring Harbor Hospital. 

Han har modtaget adskillige 

Af Sofie Hviid 

priser for sit arbejde, blandt 

andet the Alexander Gralnick 

Award for forskning i skizofreni 

fra the American Psychiatric 

Association i 2007. 

Foto: Helga Theilgaard 

For professor i psykiatri William R. McFarlane 

er det ganske indlysende, at familien 

skal være en del behandlingen af psykisk 

syge patienter. Det lyser ud af ham, når 

han fortæller om den metode, som er 

blevet hans livsværk. Selv om han i dag er 

en ældre herre, går en stor del af hans tid 

med at rejse rundt for at fortælle om sin 

mangeårige forskning i psykoedukation. 

For ham er det en gåde, at en så effektiv 

behandlingsform ikke er en selvfølge: 

”Hvis det var et lægemiddel, ville alle 

tage det. Og nogen ville tjene en masse 

penge. Men fordi det er en psykosocial 

behandling, kan man ikke tage patent på 

den eller sælge den,” siger McFarlane. 

Som ung reservelæge var han meget 

optaget af familierne og deres relation 

til de psykisk syge patienter. Dengang i 

1970’erne var det en udbredt opfattelse, 

at familien var direkte årsag til psykisk 

MANDEN DER 


PSYKIATRIEN 

Af Sofie Hviid 

William R. McFarlane har i årtier forsket i og praktiseret 

en behandlingsform, hvor man danner et partnerskab med 

familien. Han forstår ikke, hvorfor alle ikke gør det 

sygdom. Ud fra den teori begyndte McFarlane 

at praktisere familieterapi. Han fandt 

dog hurtigt ud af, at hverken patienterne 

eller familien fik noget ud af det: 

”Den tilgang er dybt fornærmende, 

og de fleste kom faktisk ikke igen efter 

første session.” 

Familien som ekspert 

Den unge psykiater og hans kolleger begyndte 

at forske i området. De opdagede 

at ved at undervise familierne i, hvad der 

sker, når en person får skizofreni eller psykoser, 

kunne de udnytte familierne som en 

ressource, fortæller McFarlane. 

”Vi fandt ikke bare ud af, hvordan man 

hjælper familierne, men også hvordan man 

gør dem til eksperter i at gøre de ting, som 

kun familier kan gøre.” 

En af McFarlanes første patienter havde 

det problem, at han vandrede rundt om 

natten til stor gene for hans familie, der 

vågnede. I stedet for at se hans nattevandren 

som et problem, fandt de frem til at 

lægge tæppe de steder, hvor det larmede, 

når han gik. På den måde kunne han 

fortsætte med at gå om natten, hvilket på 

det tidspunkt var nødvendigt for den unge 

mand, der netop havde haft en voldsom 

psykose. 

Kommer ud af skjoldet 

Den problemløsende tilgang - kombineret 

med psykoedukation - er blevet 

omdrejningspunktet for McFarlanes 

behandlingsform. Metoden er simpel. Man 

tager familierne og sætter dem sammen 

i grupper. Så låner man et element fra 

forretningsverdenen kendt som ’brainstorming’ 

og går i gang med at løse problemer. 

Intet er for småt eller stort, og alt fra selvmordstanker 

til problemer med at tage sin

medicin kan komme på tavlen. Patienter 

og familiemedlemmer skiftes til at komme 

med problemer, som de andre i gruppen 

skal komme med løsninger på. 

Patientenes forbedrede tilstand er 

ikke den eneste fordel ved gruppearbejdet. 

Familierne får det også meget bedre, 

fordi de finder ud af, at det ikke er deres 

skyld. Samtidig bliver de trukket ud af den 

isolation, som mange familier havner i ved 

psykisk sygdom. 

”Det er fantastisk at se, hvad der 

sker. Patienterne er som skildpadder, der 

kommer ud af deres skjold. Man ser deres 

personlighed komme tilbage, forbedrede 

sociale relationer og endda forbedret 

kognition. Det fungerer simpelthen som et 

antidepressiv. Familierne føler samtidig, 

at de bliver stærkere og bedre til at tage 

sig af deres familiemedlem.” 

Siden har McFarlane igennem utalli- 

ge forskningsprojekter dokumenteret, 

at behandling med psykoedukation og 

flerfamiliegrupper er en gevinst for alle. 

Patienterne oplever færre tilbagefald, 

og man reducerer byrden for familierne. 

Samfundet kan spare milliarder på 

hospitalsindlæggelser og psykisk syge 

kommer hurtigere tilbage til hverdagen og 

i arbejde. 

Han undlader derfor ikke et svirp til 

kollegaerne: 

”Vores nuværende forståelse i den 

vestlige verden er, at mange psykiske sygdomme 

kun kan behandles med medicin. 

Det er forkert. Vi har før taget fejl, som da 

man forklarede skizofreni med en forbandelse 

eller Guds straf. Men jeg tror, at vi er 

ved at være i slutningen af den molekylære 

og biologiske æra, fordi beviserne for 

psykosocial behandling er så stærke.” 

BLIV 

MEDLEM 

VÆR MED TIL AT GIVE DIG SELV 

OG PÅRØRENDE EN STÆRKERE 

STEMME. DET KOSTER UNDER 50 

ØRE OM DAGEN. 

DU KAN MELDE DIG IND PÅ 

HJEMMESIDEN – DET ER ENKELT 

OG LIGE TIL. 


RESSOURCE | side 9

“ DET HANDLER 

OM FÆLLESSKAB” 

Af Amalie Edholm 

Danskerne laver frivilligt arbejde som aldrig før. Vi søger 

den gode sag og det sociale samvær, siger ekspert 

Næsten to millioner danskere laver 

frivilligt arbejde, og danskernes lyst til at 

bruge et par timer ugentlig på at hjælpe 

andre eller støtte en god sag har aldrig 

været større. 

Ifølge Bjarne Ibsen, der er professor på 

Syddansk Universitet og forsker i frivillighed, 

handler det om, at mange mennesker 

har brug for at arbejde med noget, der 

giver mening for dem. 

HVORFOR ER 

FRIVILLIGT 

ARBEJDE 

VIGTIGT 

FOR DIG? 

”Folk søger ofte frivilligt arbejde der, 

hvor de kan gøre det, de er gode til, 

samtidig med at de arbejder for en sag, 

som betyder noget for dem som mennesker. 

De fleste vælger et område, som 

de har erfaring med eller selv har været i 

berøring med.” 

Ifølge professoren fortæller folk, der 

laver frivilligt arbejde ofte, at de har en 

oplevelse af, at deres indsats er nødven- 

HELLE DUE BUCHVALDT, 47 år 

,pårørende til psykisk syg 

Formand i Lokalafdeling Kolding 

Job: Socialrådgiver 

dig – men det handler også om det sociale 

samvær, der opstår, når man mødes med 

de andre frivillige i en forening. 

”Alle kan blive frivillige, og mange bliver 

det på et eller andet tidspunkt i livet. 

Styrken i det frivillige arbejde er nemlig 

følelsen af at give det bedste af sig selv,” 

siger Bjarne Ibsen. 

HVAD FÅR DU UD AF AT VÆRE 

FRIVILLIG I BEDRE PSYKIATRI? 

”Først og fremmest hjælper det mig til 

at bevare fokus på et menneskeligt- og 

samfundsmæssigt område, som jeg finder 

vigtigt. De pårørende udgør en kæmpe 

menneskelig ressource, når de møder 

forståelse, hjælp og omsorg fra det omkringliggende 

samfund, herunder også fra 

politikerne.” 

HVORDAN MÆRKER DU, AT DIN IND- 

SATS GØR EN FORSKEL FOR ANDRE? 

”Jeg mærker, at min indsats giver mening 

ved, at der skabes debat i vores lokalsamfund, 

og at der kommer deltagere til vores 

arrangementer - og så håber jeg, at jeg 

ved kommunalvalget i november kan mærke 

min indsats ved, at der kommer mere 

lokalpolitisk fokus på området.” 

HVORDAN FINDER DU TIDEN? 

”Jeg tror, der er vigtigt, at der er fokus 

på, at frivilligt arbejde skal være sjovt 

og givende fremfor at bestå af stramme 

deadlines og perfektionskrav. Når jeg 

holder fokus på det sjove og givende, giver 

det mig en følelse af mening, forståelse og 

sammenhæng, og det har jeg altid tid til.”

FAKTA 

43 % 

af danskerne laver 

frivilligt arbejde 

18 % 

er frivillige på social- eller 

sundhedsområdet 

Kilde: Center for Frivilligt Socialt Arbejde. 

LARS POULSEN, 27 år, 

er ikke selv pårørende 

Frivillig i Lokalafdeling Amager 

Job: Studerer økonomi på CBS 

JYTTE ANDERSEN, 66 år, 

pårørende til psykisk syg søn 

Bestyrelsesmedlem i 

Lokalafdeling Vejle 

Job: Pensioneret lægesekretær 

HVAD FÅR DU UD AF AT VÆRE 

FRIVILLIG I BEDRE PSYKIATRI? 

”Det giver mig meget at få testet mine 

faglige egenskaber af, samtidig med at 

jeg rent faktisk lærer noget om en gruppe 

mennesker, som jeg ikke hidtil har været 

i berøring med. Jeg synes, det er vigtig at 

interessere sig for det samfund, man lever 

i og at tage del i arbejde, som giver én 

noget menneskeligt udbytte og ikke kun 

handler om penge og profit” 



”I vores afdeling har jeg ansvar for det 

driftsmæssige og økonomiske, og der kan 

det være lidt svært at se, hvordan det gør 

en forskel, fordi jeg ikke som sådan er ude 

og hjælpe folk direkte face- to-face. Men 

jeg ved, at jeg er en del af en organisation 

og en afdeling, som hjælper folk. Det er 

rigtig rart.” 


”Det er jo altid en prioritering. Jeg er 

studerende, så hvor meget tid jeg har 

veksler meget. Men hvis der er noget i 

lokalafdelingen, der skal gøres, så er det 

en prioritet for mig.” 

HVAD FÅR DU UD AF AT VÆRE FRI- 

VILLIG I BEDRE PSYKIATRI? 

”Jeg synes, det er spændende at være 

med til at skaffe bedre vilkår for vores 

syge - både i forhold til indlæggelser, 

udskrivelser, opfølgning osv. Selvfølgelig 

giver det også meget at kunne tale med 

andre om problemerne - og der er altid nogen, 

der forstår én, når der er problemer.” 



”Jeg er med i en samtalegruppe, og derigennem 

har jeg fået fornemmelse af, at 

andre i gruppen, som ikke kendte BEDRE 

PSYKIATRI, nu er blevet meget interesseret 

i, hvad vi kan tilbyde. Det handler om 

alt fra foredrag til det arbejde, vi gør for 

at påvirke politikere – både på kommunalt 

plan og på Christiansborg.” 


”Jeg er for et år siden blevet pensionist, 

så det hjælper gevaldigt på det med 

tiden.” 

DER ER 

OGSÅ BRUG 

FOR DIG 

SOM FRIVILLIG KAN DU: 

• VÆRE AKTIV LOKALT – 

MED BESTYRELSESARBEJDE 

ELLER SOM EVENTARRANGØR 

• FØRE VALGKAMP FOR BEDRE 

PSYKIATRI – TIL KOMMUNAL- 

REGIONSVALGET 2013 

• TILBYDE SÆRLIGE KOMPETENCER 

– EKSEMPELVIS IT ELLER 

REGNSKAB 

• MELDE DIG TIL LANDSDÆKKENDE 

ELLER REGIONALE NETVÆRK 

• BLIVE FACEBOOK-AGENT 

TJEK VORES HJEMMESIDE OG 

FIND DIN LOKALE AFDELING. 


RESSOURCE | side 11

ANDRES PROBLEMER 

ingen adgang 


Som pårørende til en psykisk syg kan det virke næsten forbudt 

at tænke på sig selv. I Aarhus gør de forsøget ved hjælp 

af mindfulness 

Musikken dimrer blidt af sted, mens deltagerne 

på BEDRE PSYKIATRIs mindfulness-kursus 

i Århus finder deres pladser 

og kryber ned i stolene, hvor tæpperne 

venter, hvis kulden udefra stadig sidder i 

kroppen. Deltagerne på kurset er pårørende 

til psykisk syge, og for langt de fleste 

er disse to timer onsdag eftermiddag 

det ugentlige frirum, hvor det ofte evigt 

tændte alarmberedskab bliver slået fra og 

det tunge ansvar, som de fleste pårørende 

føler, parkeres uden for døren. 

Sanne Roesen, der er uddannet psykoterapeut 

og mindfulnessinstruktør, har 

til opgave at lære deltagerne, at det er 

helt legalt at koncentrere sig om sig selv – 

også selv om ens søn, ægtefælle eller mor 

er alvorligt psykisk syg. 

”Og det kan faktisk være ret svært. For 

mange pårørende føler nærmest, det er 

forkert at bruge tid på sig selv. Men hvis 

man skal være den faste klippe, som den 

sårbare syge kan støtte sig til, så er det 

vigtigt, at man selv får ladet batterierne 

op,” fortæller Sanne Roesen. 

I Aarhus bruges metoden især til at 

sætte naturlige grænser mellem pårørende 

og syge. Deltagerne lærer at tillade 

følelserne at komme op til overfladen, så 

de ikke ender som en indre tikkende bom- 

be. På denne onsdags kursus praktiseres 

”bodyscan”, hvor kroppen får en indre 

gennemgang, mens kursisterne mediterer 

på gulvet. Der er erfaringsudvekslinger 

om, hvordan man får den bedste nattesøvn, 

hvordan man kan få gavn af en god 

tudetur krydret med lidt teori om, hvordan 

kroppens grundfølelser sorg, vrede, glæde 

og frygt alle kan bruges til at blive mindet 

om noget godt. 

Ånder firkanter i hemmelighed 

På holdet er der 19 deltagere - hvoraf 

fem er mænd. Claus er en af dem, og han 

meldte sig til kurset, fordi han har haft 

svært ved at håndtere sin kones OCD og 

angstanfald. Følelsen af magtesløshed og 

den konstante bekymring kørte ofte rundt 

i hovedet på ham i alle vågne timer. Oveni 

det har Claus også sin egen ADHD at slås 

med. 

”Tidligere var jeg meget udadreagerende, 

når min kone ikke havde det godt, 

men jeg har lært ikke at forholde mig til 

det i samme grad som tidligere. Det er 

ikke, fordi jeg ikke er omsorgsfuld – men 

jeg har fået en slags alibi, til at tænke på 

mig selv. Så jeg øver mig i ikke at forholde 

mig til hendes sygdom 24 timer i døgnet,” 

siger han og påpeger med et grin ”at det 

FAKTA 

Mindfulness handler i sin enkle 

form om at træne evnen til at 

være nærværende, og at ændre 

de tankemønstre, der opstår ved 

pres og stress. Metoden bliver 

blandt andet brugt til at hjælpe 

krigsveteraner med posttraumatisk 

stress, folkeskoleelever 

med koncentrationsbesvær og 

til at ændre adfærden hos voldsudøvende 

mænd. Det praktiseres 

ved hjælp af åndedrætsøvelser, 

meditation og gruppesamtaler. 

er længe siden, der er nogen, der har fået 

et fur i køen i Bilka.” 

”Men de kan jo heller ikke se, at jeg står 

der og ånder en firkant,” siger Claus og 

henviser til en af de mest brugte øvelser 

på kurset, der netop fokuserer på åndedrættet. 

Man skal holde vejret og puste 

ud, mens man hver gang tæller til fire. 

Samtidig forestiller man sig, at man kommer 

helt ud i de fire hjørner – et efter et. 

Vibeke har som pårørende heller aldrig 

været vant til at sætte sig selv i fokus. For 

hende har kurset været en dåseåbner til 

følelserne. 

”Jeg har været rigtig god til at lukke 

ned for alt – smerte, vrede, ja alle følelser 

– og kun se andres behov. Nu kan jeg 

mærke, når noget gør ondt, og det har 

faktisk været en stor lettelse,” siger hun 

og påpeger, at hun især øver sig på ikke 

hele tiden at finde løsninger på andres 

problemer. 

”Førhen var det ren og skær overlevelse. 

Som pårørende lever man jo hele tiden 

andres liv og er væk fra sit eget. Det kan 

man kun klare i en vis periode – det er så 

vigtigt for mig at skabe rum til mig selv og 

have følelsen af at have fået mit eget liv,” 

siger hun. 

Foto: Conny O’Carrol

DANSKERNE VIL 



Af Amalie Edholm 

FAKTA 

Forholdene for psykisk syge og deres pårørende bliver et 

af valgets varme emner, når danskerne skal stemme til 

kommunal- og regionsvalget. I en ny befolkningsundersøgelse, 

som Epinion har lavet for BEDRE PSYKIATRI, mener 

48 procent af danskerne, at det har en vis betydning for, 

hvor de sætter krydset, om partiet arbejder for bedre 

forhold i psykiatrien. Vi har derfor sendt en række lokale 

og regionale toppolitikere i ringen for at dyste på, hvordan 

de vil sikre en bedre psykiatri. 

VI HAR SPURGT DANSKERNE: 

Hvis der var valg i morgen, hvor stor betydning vil det have for dit 

valg af parti, at partiet arbejder for en bedre psykiatri? 

Stor betydning: 11% 

Nogen betydning: 37% 

Mindre betydning: 28% 

Ingen betydning: 17% 

Ved ikke: 8% 

KOMMUNAL- OG REGIONSVALGET NOVEMBER 2013 

Kilde: Epinion marts/april 2013 

VIL DU 

VÆRE MED? 

VALGKAMP FOR PSYKIATRIEN 

19. NOVEMBER 2013 STEMMER 

DANSKERNE TIL KOMMUNAL- OG 

REGIONALVALGET. HAR DU LYST 

TIL AT VÆRE MED, NÅR BEDRE 

PSYKIATRI SÆTTER PSYKIATRIEN 

PÅ DAGSORDENEN? 

SE DEN NYE VALGSIDE FOR 

FORENINGENS AKTIVE: 

BEDREPSYKIATRI.DK/AKTIVITET. 

ASPX 

BRUGERNAVN: AKTIV 

KODEORD: AKTIV 

RESSOURCE | side 13

BÜNYAMIN SIMSEK, 

borgmesterkandidat (V) 

HVORDAN SIKRER MAN, AT PATIEN- 

TER IKKE ENDER SOM KASTEBOLDE 

MELLEM KOMMUNE OG REGION? 

”En forløbschef skal sættes ind mellem 

instanserne, så vi netop sikrer, at patienterne 

ikke bliver tabt mellem huller i 

systemet i overgangene mellem afdelinger, 

hospitaler, egen læge og kommuner. 

Forløbscheferne skal sikre, at den ene 

hånd ikke har sluppet patienten, før den 

næste hånd har taget fat om patienten.” 

KAN KOMMUNEN SPARE PENGE OG 

FORBEDRE BEHANDLINGEN, HVIS DE 

PÅRØRENDE INDDRAGES MERE? 

”Ja. Det er også en erfaring, vi kender fra 

sundhedsvæsenet. Her tilskynder man 

i dag patienter til at allierede sig med 

deres pårørende og stille spørgsmål og 

JACOB BUNDSGAARD, 

borgmester (S) 




”Vi har et fælles ansvar og en fælles opgave 

i forhold til at hjælpe psykisk syge, hvor 

regionerne står for behandlingen og kommunerne 

for den socialpsykiatriske støtte. 

Aarhus Kommune har et godt parløb med 

Region Midtjylland med faste møder og en 

solid sundhedsaftale, der sætter rammerne 

for den tværgående indsats.” 




”Det er altid en god idé, når stærke ressourcepersoner 

løfter et socialt ansvar, 

og for mig handler det ikke om økonomi. 

krav i forhold til at skabe det optimale 

behandlingsforløb. Det kan vi bruge i 

psykiatrien også – og det er en kultur, der 

skal indarbejdes.” 

HVAD VIL DU GØRE FOR AT SIKRE 

BEDRE VILKÅR FOR PSYKISK SYGE 

OG PÅRØRENDE, HVIS DU BLIVER 

BORGMESTER? 

”Jeg vil foreslå, at vi nedsætter et hurtigt 

arbejdende udvalg, som skal hente gode 

ideer ind - fra Region Nordjylland og Region 

Syddanmark, hvor man får udredt og 

behandlet mange flere end her. Samtidig 

skal vi få erfaringer fra vores kolleger 

i ”seks-by-samarbejdet” - København, 

Aalborg, Odense, Randers, Esbjerg. Vi skal 

ikke alle sammen opfinde den dybe tallerken 

hver gang, men lære af hinanden.” 

Det handler om, at pårørende – forældre, 

søskende, venner eller gode naboer – kan 

give en uvurderlig støtte i dagligdagen. I 

Aarhus Kommune har vi lagt en strategi 

for, hvordan vi inddrager pårørende til 

både psykisk syge, misbrugere og andre 

udsatte voksne.” 




BORGMESTER? 

”Jeg tror, det er vigtigt, at vi i første 

omgang afventer det reformudspil, som 

Folketingets Psykiatriudvalg er på vej 

med. Reformen vil lægge rammen for 

fremtidens indsats. Men det er vigtigt, at 

vi hele tiden udvikler nogle løsninger af 

høj kvalitet og sammenhæng, så vi så vidt 

muligt hjælper psykisk syge til et godt og 

aktivt liv.” 

ARHUS KOMMUNE AARHUS KOMMUNE AARHUS KOMMUNE AARHUS KOMMUNE AARHUS KOMMUNE

CLAUS GISSELMANN OLSEN, 





”Regionen er efter min mening den stærkeste 

tovholder, og langt størstedelen af 

psykiatrien er placeret i regionen - netop 

derfor er samarbejdet mellem kommune 

og region ekstremt vigtigt. Problemet, 

hvis dette samarbejde ikke fungerer, kan 

være, at der bliver for mange kasketter 

og for løse ansvarsfordelinger, og derfor 

havner nogle patienter i en gråzone.” 




”Jeg tror ikke direkte, at kommunen kan 

spare penge, men at forløbet for den 

ERIK NIELSEN, 

borgmester (S), formand for Kommunernes Landsforening 




”Det er overordnet helt afgørende, at der 

er et tæt samarbejde mellem region og 

kommune. Patienter med dobbeltdiagnoser 

er et eksempel på en særdeles udsat 

gruppe. I Rødovre er vi eksempelvis med i 

et nyt tre-årigt projekt i Region Hovedstaden, 

der sikrer, at patienter med dobbeltdiagnoser 

bliver udredt og behandlet for 

både den psykotiske lidelse og misbruget 

– og at det sker integreret.” 




”Hvis mennesker med sindslidelser har 

netværk, der fungerer, er der større sand- 

synlighed for, at de kommer sig. Vi skal 

inddrage de pårørende, når de primært 

berørte er indforståede med det, fordi 

det skaber langt bedre virkninger af vores 

indsatser og på sigt gør borgerne mere 

selvhjulpne.” 




BORGMESTER? 

”Vi er meget lydhøre over for nye tiltag og 

gode idéer til, hvordan vi kan gøre livet 

lettere for psykisk udsatte. For eksempel 

starter vi et nyt projekt ”Headspace” 

1. september, som skal hjælpe psykisk 

udsatte unge med problemer tilbage 

på deres eget livsspor igen. Vi er også 

begyndt at tilbyde åben rådgivning for 

psykisk sårbare og pårørende i vores 

sundhedscenter.” 

RØDOVRE KOMMUNE RØDOVRE KOMMUNE RØDOVRE KOMMUNE RØDOVRE KOMMUNE RØDOVRE KOM 

enkelte patient kan blive meget bedre. De 

pårørende er helt klart en stærk samarbejdspartner, 

og der skal lægges stor 

vægt på at indgå et tæt samarbejde.” 




BORGMESTER? 

”Den vigtigste opgave må være at sikre 

stærkere og bedre koordinerede samarbejder 

mellem kommune og region. Der skal 

laves helt klare retningslinjer og ansvarsfordelinger 

for, hvem der har ansvaret for 

den enkelte patient, så ingen efterlades 

eller får ringere behandling.” 

RESSOURCE | side 15

RG KOMMUNE AALBORG KOMMUNE AALBORG KOMMUNE AALBORG KOMMUNE AALBORG KOMMUNE 

TINA FRENCH NIELSEN, 





”Vi skal i kommunen have oprettet en 

permanent udskrivningsenhed for psykiatrien, 

ligesom den vi har på det somatiske 

område. I Aalborg har vi kørt forsøg med 

det, og det er gået rigtigt godt. Derudover 

er det vigtigste ansvarlighed hos 

medarbejderne i begge ender af ”linjen” i 

regioner og kommune.” 




”Ja, jeg mener, at det er helt afgørende. En 

succes kan næsten kun realiseres, hvis vi 

THOMAS KASTRUP-LARSEN, 

borgmesterkandidat (S) 




”Klare lokale aftaler mellem sektorerne 

vil kunne medvirke til at afhjælpe nogle 

af de problemer, vi i dag oplever med lang 

ventetid på diagnosticering, manglende 

diagnosticering og borgere, der ryger ind 

og ud af psykiatrisk behandling. Jeg mener, 

at et tæt og koordineret samarbejde 

mellem sektorerne vil kunne medvirke til 

at udbygge sikkerhedsnettet under borgere 

med eksempelvis dobbeltdiagnoser.” 

kobler vores forløb sammen med de frivillige 

organisationers indsats. De er rigtigt 

gode til koblingen mellem familie og 

patient. Her vil jeg gerne sætte ind med et 

mere formaliseret undervisningsforløb.” 




BORGMESTER? 

”Min første indsats vil blive for den yngre 

gruppe. Jeg føler, at vi pt. taber for mange 

for hurtigt, fordi vi ikke ved, hvordan vi 

bedst griber ind, og fordi der er så mange 

instanser indover.” 




”Når man har nogen til at hjælpe sig med 

at overholde aftaler, at tage den nødvendige 

medicin, passe træning eller simpelthen 

at være der som støtte, er jeg sikker 

på, at det har stor betydning for kvaliteten 

og succesen af et behandlingsforløb.” 




BORGMESTER? 

”Så vil jeg arbejde for at sikre det fornødne 

politiske fokus på det tværsektorielle 

samarbejde på psykiatriområdet. Som det 

er i dag, er borgere med psykiske lidelser 

overrepræsenteret i arbejdsløshed- og 

misbrugsstatistikker, og de lever i gennemsnit 

20 år kortere end andre. Derfor 

vil jeg fortsat arbejde for at bekæmpe 

ulighed i sundhed.”

MARTIN GEERTSEN, 

formandskandidat (V) 

HVORDAN VIL DU SIKRE, AT PSYKISK 

SYGE KAN FÅ BEHANDLING INDEN 

FOR BEHANDLINGSGARANTIEN? 

”Hvis vi skal løse udfordringerne på 

sundhedsområdet - herunder også de 

økonomiske - så skal vi også bruge de 

private hospitalers ressourcer langt mere 

offensivt. Jeg vil derudover bruge mange 

kræfter på, at regionen ikke bare sluser 

psykisk sårbare mennesker ind i systemet, 

for at vi kan bryste os af, at nu er de i behandling 

- for derefter at gøre meget lidt.” 

BØR PÅRØRENDE I HØJERE GRAD 

INDDRAGES I BEHANDLINGEN AF 

PSYKISK SYGE? 

”Mindst ét studie viser, at inddragelse af 

pårørende tidligt i et behandlingsforløb 

SOPHIE HÆSTORP ANDERSEN, 

formandskandidat (S) 

HVORDAN VIL DU SIKRE, AT PSYKISK 

SYGE KAN FÅ BEHANDLING INDEN 

FOR BEHANDLINGSGARANTIEN? 

”Det handler i høj grad om at organisere 

sig bedre, ligesom vi skal blive langt bedre 

til at stille diagnosen tidligere, så den rette 

behandling kan gå i gang. For mig handler 

det i bund og grund om, at psykisk syge 

har krav på hurtig og moderne behandling, 

nøjagtig ligesom alle andre patienter i det 

danske sundhedsvæsen.” 

BØR PÅRØRENDE I HØJERE GRAD 

INDDRAGES I BEHANDLINGEN AF 

PSYKISK SYGE? 

”Ligesom alle andre steder i sundhedsvæsenet 

er det altid en styrke, at pårørende 

REGION HOVEDSTADEN REGION HOVEDSTADEN REGION HOVEDSTADEN REGION HOVEDSTADEN REGI 

kan være en kæmpe gevinst for regionens 

økonomi. Og her er det nok så vigtigt, at vi 

lægger os i selen for at se mere specifikt 

på, om vi fra det offentliges side kan 

”uddanne” de pårørende bedre til at være 

pårørende.” 

HVAD ER DET FØRSTE DU VIL TAGE 

FAT PÅ, HVIS DU VÆLGES TIL FOR- 

MAND I REGION HOVEDSTADEN? 

”Jeg vil have stort fokus på ventelister. 

Det er meget vigtigt, at mennesker med 

psykiatriske lidelser gribes tidligt i forløbet. 

Netop derfor vil jeg blandt andet også 

bruge de private tilbud på markedet. Hellere 

bekæmpe ventelister end privathospitaler. 

Dernæst kvalitet, hvor vi skal blive 

bedre til at måle output af behandlingen.” 

er med til samtaler og kan hjælpe med at 

stille spørgsmål, spørge ind til medicin 

osv. Det handler i sidste ende om patientsikkerhed.” 

HVAD ER DET FØRSTE, DU VIL TAGE 

FAT PÅ, HVIS DU VÆLGES TIL REGI- 

ONSFORMAND? 

”Jeg vil invitere alle partier i regionen til 

en kulegravning af, hvordan vi håndterer, 

at mange mennesker med psykisk sygdom 

samtidig har et forbrug af alkohol, illegale 

stoffer eller medicin. Der er en stor overdødelighed 

blandt psykisk syge, som jeg 

ikke kan acceptere. Og så vil jeg sikre et 

bedre samarbejde med kommunerne, så vi 

skaber de sammenhænge for mennesker 

med psykisk sygdom, som mangler i dag” 

RESSOURCE | side 17

KORT 

GODT 

MEDICIN ER EN 

STOR BEKYMRING 

Pårørende er bekymrede for den medicinske 

behandling af psykisk syge. Det viser 

en ny medlemsundersøgelse, som BEDRE 

PSYKIATRI har lavet. Mere end halvdelen 

af de adspurgte har i en eller anden grad 

erfaringer med, at der er givet forkerte 

doser eller kombinationer af medicin til 

deres syge. Hver anden har i ”høj” eller i 

”meget høj grad” grad været bekymret for 

den syges helbred på grund af medicinen. 

Hele 45 procent fortæller, at de i en eller 

anden udstrækning har været bekymret 

for, om den medicinske behandling kan 

være livstruende i sig selv. Læs mere 

online på vores Vidensbank. 

www.bedrepsykiatri.dk 

& 

VI INDBERETTER 

FOR FÅ 

BIVIRKNINGER 

Danskerne skal blive bedre til at indberette, 

når medicin har uventede bivirkninger. 

Det mener Sundhedsstyrelsen, der netop 

har opgjort de seneste indberetninger fra 

medicinbrugere og deres pårørende. Disse 

viser, at antallet af indberetninger er 

halveret i de seneste tre år – fra 1600 til 

800. De markant færre indberetninger kan 

have konsekvenser, fordi styrelsen bruger 

dem til at advare læger og patientforeninger 

eller ændre indlægsseddelen, hvis 

en medicintype giver nye eller ukendte 

bivirkninger. Sundhedsstyrelsen søsætter 

derfor en ny kampagne, hvor de opfordrer 

pårørende eller syge til at indberette 

uventede bivirkninger. Du kan læse mere 

og indberette her: 

www.meldenbivirkning.dk 

TIDLIG 

OPSPORING 

GIVER BEDRE 

HELBREDELSE 

Ny norsk forskning viser, at tidlig opsporing 

betyder bedre helbredelse. Med tidlig 

opsporing og hurtig behandling af psykisk 

sygdom fordobles chancen for at blive 

helt rask. 30 procent af de patienter, som 

deltog i det norske TIPS-program (tidlig 

intervention ved psykose), er helbredt 10 

år efter, at de fik den første psykose. Tilsvarende 

er kun 15 procent af de patienter, 

som ikke deltog i et tidligt interventionsprogram, 

helbredt 10 år senere. Faktisk 

havde 27 % i den første patientgruppe 

fuldtidsjob, men for de patienter, som ikke 

modtog tidlig intervention, var kun 11 % i 

arbejde. Vil du vide mere: 

www.tips-info.com

Jann Sjursen 

formand for Rådet for Socialt Udsatte 

ÆRLIGT 

TALT! 

VI BÆRER 

VÆRDIEN I 

OS SELV 

Den politiske debat har et skævvredet fokus: Den ser på mennesket som arbejdskraft 

og spørger konstant, hvor meget den enkelte bidrager til eller trækker på samfundets 

økonomiske bundlinje. Men arbejdslivet er langtfra hele livet. Vi har brug for noget at 

leve af, men lige så meget noget at leve for: At blive anerkendt, respekteret og have 

mulighed for at bidrage så godt, vi hver især kan. Men at vi mennesker har værdi i 

os selv, det tager den politiske debat ikke alvorligt. Og det ensidige fokus på samfundsborgeren 

som yder eller nyder fører til alt for mange situationer, hvor mennesket 

overses. 

En del sindslidende kæmper med mere end blot deres sind – måske har de også et 

misbrug eller lever på gaden. Som socialt udsat sindslidende er man ofte ressource- 

svag og bliver ikke set som en aktie, der er værd at bruge tid på at pleje. Derfor får 

man sjældent den samme gode behandling som en ressourcestærk person, der kender 

sine rettigheder, kan møde op i lægens konsultationstid og kan administrere sin 

medicin på egen hånd. 

Denne ulighed i sundhedsvæsenet ser man for eksempel i undersøgelsen ”SUSY 

Udsat 2012” om sundhed og sygelighed blandt socialt udsatte personer. Tallene 

viser en høj forekomst af sygelighed blandt mennesker ramt af en sindslidelse. Næst 

efter fattige er det den gruppe, der oftest oplever ”meget stress” i hverdagen. Og 41 

procent af de adspurgte sindslidende har forsøgt selvmord – 15 procent inden for det 

seneste år. Den ultimative konsekvens af dårlig sundhed er en for tidlig død. Og der 

er en alt for stor overdødelighed blandt udsatte sindslidende: Når der i befolkningen 

som helhed dør én person i alderen 16-34, dør hele 43 udsatte sindslidende i samme 

aldersgruppe. Overdødeligheden fortsætter også i de ældre aldersgrupper. 

Rådet for Socialt Udsatte mener, at man kan forbedre vilkårene for udsatte 

sindslidende ved for eksempel at give borgere med dobbeltbelastninger en integreret 

behandling, så borgeren ikke bliver kastet rundt mellem læge, socialrådgiver og 

misbrugskonsulent – men at lægen, socialrådgiveren og misbrugskonsulenten snakker 

sammen OM borgeren MED borgeren. 

Ingen af os kan leve som solister. Vi har brug for at leve i fælleskab og få støtte i livet. 

Nogle har brug for mere støtte end andre. Og nogle har mere at give af end andre. Det 

handler om, at vi stiller vores ressourcer til rådighed for hinanden. Det bliver vi alle sammen 

rigere af. 

SEKRETARIATET 

Livjægergade 20 

2100 København Ø 

35 25 46 00 

info@bedrepsykiatri.dk 

www.bedrepsykiatri.dk 

ISSN 1602-4346, Bedre Psykiatri 

REDAKTION 

Anne Randby Toft (ansvarsh.) 

og sekretariatets medarbejdere. 

LANDSBESTYRELSEN 

Se mere på: bedrepsykiatri.dk 

Landsformand: 

Ebbe Henningsen 

eh@bedrepsykiatri.dk 

Næstformand: 

Katrine Tilma 

kkt@yahoo.dk 

FOTO 

Side 1, 7, 9: iStock Photo 

Side 2: Helga Theilgaard 

Side 5: Anne Randby Toft 

side 8: Helga Theilgaard 

Side 10-11: Privat 

Side 12: Conny O’Carrol 

Side 14-17: Politikkernes pressefotos 

Tegning side 19: Knud Andersen 

Artikler i Ressource kan frit citeres 

med kildeangivelse. 

Artikler og indlæg udtrykker ikke 

nødvendigvis redaktionens eller 

foreningens holdning. 

Design: Dreyer+Kvetny 

Tryk: PE Offset A/S 

Oplag: 12.000 stk 


RESSOURCE | side 19


landsforeningen for pårørende 

DDFADATATTDTATFTFATAAFATFATTTDDTFDDAFTTTTTADFDFDATDTFFDTDFADAFFFFF 

VIL DIN 

ARBEJDSPLADS 

STØTTE EN BEDRE 

PSYKIATRI? 

DER ER MANGE MÅDER AT HJÆLPE PÅ 

Virksomheder kan bl.a. støtte ved at give et 

sponsorat af sine produkter. 

Vi har brug for lidt af hvert. Lige fra kursussteder 

over PC-udstyr til tryk af magasiner og 

pjecer. 

Et samarbejde med BEDRE PSYKIATRI kan 

bruges til at vise, at virksomheden tager et 

socialt ansvar. 

SE MERE PÅ BEDREPSYKIATRI.DK 

UNDER ”STØT OS”. 

GI’ PSYKIATRIEN 

EN GAVE 

DIN STØTTE GØR EN FORSKEL 

For 250 kr. kan vi hjælpe 25 pårørende og 

deres familier ved hjælp af BEDRE PSYKIATRIs 

pårørendepakke. 

For 500 kr. kan vi kortlægge en del af 

danskernes syn på psykiatrien, takket være 

vores samarbejde med Epinion. 

For 10.000 kr. kan vi gennem et politisk udspil 

fortælle politikerne, hvordan man skaber en 

bedre hverdag for pårørende. 

Giv dit bidrag på 

STOETBEDREPSYKIATRI.DK i dag! 

I DIN 

LOKALE 

AFDELING 

GÅ IKKE GLIP AF NÆSTE 

SPÆNDENDE FOREDRAG 

ELLER TEMAAFTEN 

BEDRE PSYKIATRI har lokalafdelinger i mere 

end 50 byer fordelt over hele Danmark. På 

bedrepsykiatri.dk kan du se læse mere om 

din lokalafdelings kommende arrangementer, 

mulighederne for at fx at deltage i en samtalegruppe 

og finde kontaktoplysninger. 

BEDREPSYKIATRI.DK

Klik her - Landsforeningen bedre psykiatri

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?