Tilgængelighedsplan - Virkemiddelkatalog - Skanderborg Kommune

TRAFIKPLAN 2012 

TILGÆNGELIGHEDSPLAN - VIRKEMIDDELKATALOG 

Tilgængelighedsplan - Virkemiddelkatalog 

- Trafikplan 2012 

Skanderborg Kommune 

Vedtaget i Byrådet 5.9.2012



FORORD 

Som et led i Trafikplan 2012 er der, på baggrund af retningslinjerne fra Kommuneplan 09, udarbejdet en selvstændig 

rapport, der beskriver Skanderborg Kommunes tilgængelighedspolitik og -strategi. Dette virkemiddelkatalog 

understøtter tilgængelighedsplanen og kan bruges som opslagsværk for tilgængelige generelle løsninger. 

Skanderborg Kommune vil i de kommende år gennemføre 

øget fokus på tilgængelighed på det udpegede 

tilgængelighedsrutenet. På det øvrige vejnet 

vil der dog ved nyetableringer og renoveringer også 

ske tilgængelighedstiltag. Dette virkemiddelkatalog 

giver forslag til generelle udformninger af løsninger, 

hvor tilgængelighed for færdselshandicappede bør 

indtænkes. 

Virkemiddelkataloget anvender følgende kilder til 

løsningsforslagene: 

• DS 3028 (bygningsreglementet) 

• Færdselsarealer for alle – Håndbog i tilgængelighed 

– Vejdirektoratet - Vejregelrådet 

– December 2003 

• Nye tilgængelighedsløsninger - Vejregelforberedende 

rapport – Vejdirektoratet – 

Vejregelrådet – Juni 2010 

• Vejregler - Vejdirektoratet 

• Skab gode vilkår for handicappede og ældre 

i trafikken – 5 bud på hvad landets 

kommuner kan gøre – Vejdirektoratet i 

samarbejde med KL, DSI, Ældresagen 

• Dansk Blindesamfund – Tilgængelighed i 

detaljen 

• Danske Handicaporganisationer – For retten 

til lige muligheder 

Forsidefoto: Belægningsskifte i Skanderborg på Adelgade. 

Mangler ledelinier bliver til én. Er der mon valgt rigtigt 

eller møder du uforudsete genstande (et træ) på din vej?



INDHOLDSFORTEGNELSE 

FORORD ......................................................................... 2 

INDHOLDSFORTEGNELSE ........................................... 3 

GENERELLE OVERVEJELSER VED NYANLÆG OG 

RENOVERINGER ........................................................... 4 

BETEGNELSER - TILGÆNGELIGHED ......................... 5 

Ledelinje ............................................................................... 5 

Opmærksomhedsfelt ............................................................. 6 

Inventarzone og udligningszone ............................................ 7 

VIRKEMIDDELLISTE ..................................................... 8 

OVERGANGE OG KRYDSNINGSPUNKTER ................ 9 

Manglende krydsningspunkt ................................................ 10 

For stejl rampe ved eksisterende krydsningspunkt .............. 11 

Placering af opmærksomhedsfelt ved krydsningspunkter .... 11 

GANGBANER OG FORTOVE ...................................... 12 

Etablering af fortov som naturlig ledelinje ............................ 13 

Afbrudt fortov ved sidevej / overkørsel ................................ 14 

Inventar i gangbane ............................................................ 15 

Opmærksomhedsfelt ved retningsskifte .............................. 16 

Stibomme og inventar for retningsskifte .............................. 17 

Manglende niveauspring mellem fortov og cykelsti .............. 17 

BUSSTOPPESTEDER.................................................. 18 

Busstop med almindelig bushelle ........................................ 19 

Busstop på fortov ................................................................ 20 

Busstop med læskærm uden cykelsti .................................. 20 

Busstop med læskærm med cykelsti ................................... 21 

TRAPPER, RAMPER OG ELEVATORER .................... 22 

Trapper og ramper generelt ................................................ 23 

Placering af trapper i gangbanen ........................................ 24 

Trapper og ramper til butikker ............................................. 24 

PARKERING ................................................................. 25 

Cykelparkering .................................................................... 26 

Handicapparkering .............................................................. 26 

Indretning af parkeringsanlæg ............................................. 27 

Kantstensparkering ............................................................. 28 

TORVE OG PLADSER .................................................. 29 

Udefinerede gangbaner og opholdsarealer .......................... 30 

Placering af inventar ............................................................ 31 

SIGNALANLÆG ........................................................... 32 

Lydfyr med retningsangivere ............................................... 33 

Placering af stander ved fodgængerfelt ............................... 33 

ØVRIGE ......................................................................... 34 

Information ved bykort, køreplan mv. ................................... 35 

Opsætning af bænk ............................................................. 35 

3



GENERELLE OVERVEJELSER VED NYANLÆG OG RENOVERINGER 

Vejdirektoratet har i samarbejde med Kommunernes 

Landsforening, De samvirkende Invalideorganisationer 

og Ældre Sagen udarbejdet 5 enkle virkemidler 

til, hvordan der skabes bedre vilkår for handicappede 

og ældre i trafikken. 

1. Fortovet bør være bredt nok til at to personer kan 

passere samtidig. Det vil i de fleste tilfælde sige 1,5 

meter friholdt for skilte mv., men i områder med 

mange fodgængere, er der behov for større bredde. 

2. Belægningen på fortove har stor betydning for 

farbarheden for kørestole, barnevogne mv. Der bør 

anvendes fliser på fortove og gangbaner og asfalt 

på stier. Undgå ujævne overflader som fx brosten 

og kløvede chaussésten. 

3. Knopfliser kan anvendes til at lette orienteringen 

for blinde og svagsynede. Knopfliserne kan angive 

fodgængerfelter, busstoppesteder, niveauspring, 

retningsændringer, krydsningspunkter mv. Knopfliserne 

bør som hovedregel være 90x90 cm eller 

større. 

4. For at gøre det lettere at krydse veje bør kantsten 

sænkes til 2,5 - 3,0 cm opspring og eventuelt 

suppleres med fortovsramper med hældning på 

maks. 10 %, fodgængerfeltet bør være vinkelret på 

fortovet, brede veje bør deles af en midterhelle, og 

der bør være længere grønt lys. Lydsignaler til hørehæmmede 

kan også være en fordel. 

5. Bliver turen for lang, kan hvilepladser være nødvendige. 

Bænke med ryg- og armlæn bør placeres 

med jævne mellemrum, gerne 50-100 meter i byerne, 

og strategisk i forbindelse med busstoppesteder 

og trafikterminaler. 

4



BETEGNELSER - TILGÆNGELIGHED 

I det følgende afsnit er beskrevet nogle af de mest benyttede begreber inden for tilgængelighedsplanlægning. 

Ledelinje 

1) Chaussestensbånd i fortov (naturlig ledelinje) 

2) Bygning / hæk / stakit og kantstensafgrænsning til kørebanen (naturlig ledelinje) 

3) Anden taktil belægning (decideret ledelinje – DSB-koncept med fire ”marcipanbrød”) 

5



Opmærksomhedsfelt 

1) Chaussestensflade (minimum 90 x 90 cm) 

2) Taktil flade i forskellige afskygninger (minimum 90 x 90 cm) 

6



Inventarzone og udligningszone 

1) Inventarzone - Zone af chaussesten eller græs mellem fortov/gangbane og cykelsti/kørebane, hvor der placeres inventar fx 

standere, lyssignaler, steler, belysningsmaster mv. 

2) Udligningszone - Zone af chaussesten eller anden afvigende belægning mellem fortov og bygning til udligning af bygningsfremspring, 

trapper til bygningen, cykelparkering, gadeudstilling, bænke mv. 

7



VIRKEMIDDELLISTE 

Det vil typisk være svagtseende og kørestolsbrugere, 

der er dimensionsgivende for tilgængelighedsvirkemidler. 

Med udgangspunkt i tilgængelighedsscreeningen af 

tilgængelighedsnettet i de fem byer er problemstillingerne 

opdelt i 8 kategorier: 

1. Overgange og krydsningspunkter 

2. Gangbaner og fortove 

3. Busstoppesteder 

4. Trapper, ramper og elevatorer 

5. Parkering 

6. Torve og pladser 

7. Signalanlæg 

8. Øvrige 

Forslag til hvilke virkemidler, som kan afhjælpe de 

generelle problemstillinger i de fem byer, er angivet 

i de efterfølgende tabeller med et anlægsskøn på 

forbedringer. 

Anlægsskøn er baseret på erfaringspriser for tilsvarende 

arbejder, men kan variere fra lokalitet til lokalitet 

og må derfor alene betragtes som vejledende. 

Alle beløb er i prisniveau 2010 ekskl. moms. 

8



OVERGANGE OG KRYDSNINGSPUNKTER 

Gyldne regler for overgange og krydsningspunkter: 

• Et krydsningspunkt bør være reguleret. Hermed kan både svagtseende, blinde og kørestolsbrugere 

benytte krydsningspunktet. Med reguleret menes fodgængerfelt med og uden lyssignal* 

• Et fodgængerfelt på en strækning skal være minimum 4,0 meter bredt 

• Et fodgængerfelt i et kryds skal være minimum 2,5 meter bredt 

• Et reguleret krydsningspunkt bør som minimum etableres med opmærksomhedsfelter og ledelinjer 

• Et krydsningspunkt bør være synligt både i bredden og i højden. 

* Ifølge medlemsundersøgelse om trafiktryghed for Dansk Blindesamfund udtrykker langt over halvdelen af medlemmerne tryghed ved at 

færdes i trafikken, men medlemmerne vurderer det største problem for trygheden er fodgængerfelter, der ikke er regulerede med lyssignal. 

Over halvdelen udtrykker stor eller almindelig utryghed ved fodgængerfelter uden lyssignal. 

9



Manglende krydsningspunkt 

Problem 

Et eksisterende krydsningspunkt er ikke reguleret, eller der mangler 

en krydsningsmulighed, fordi der er mange krydsende fodgængere. 

Krydsningen er utryg. 

Et reguleret krydsningspunkt bør etableres, hvor der sker stor 

fodgængerkrydsning, hvor mange ældre, handicappede eller børn 

har deres daglige rute eller hvor der historisk set sker mange 

trafikulykker med krydsende forgængere. 

Et fodgængerfelt bør ikke etableres ved få krydsende trafikanter 

eller hvor den skiltede hastighed er >60 km/t eller der er flere end 

2 kørespor i hver retning (på 4-sporede veje skal der etableres 

støttehelle). 

Tiltag 

Etablering af fodgængerfelt med støttehelle inkl. opmærksomhedsfelter, 

sænket fortov og ledelinjer. 

Udformning af krydsningspunkt: 

Et strækningsfodgængerfelt etableres minimum 4 meter bredt af 

hensyn til synlighed for bilister. Opmærksomhedsfelt i hele fodgængerfeltets 

bredde og minimum 90 cm dyb. Overgangen bør 

være vinkelret på kantstensafgrænsningen. 

Fodgængerfeltet bør genafmærkes hvert 2 år eller efter behov. 

Udformning af venteposition: 

Fortovet sænkes ved krydsningspunktet til et kantstensopspring på 

2,5 - 3 cm. Alternativt etableres asfaltramper med en maksimal 

hældning på 10 % (kan give afvandingsproblemer). Eller der etableres 

en mellemting. 

Udformning af støttehelle: 

Støttehellen skal være minimum 2,0 meter bred (helst minimum 

2,5 meter bred, så der kan holde en cykel/barnevogn). 

Der bør være et mærkbart kantstensopspring på 2,5-3 cm og 

belægningen i støttehellen bør være en anden end kørebanebelægningen. 

Ved bredere støttehelle end 3,0 meter bør der etableres opmærksomhedsfelt 

i støttehellen. 

Anlægsskøn 

Sænkning af eksisterende kantsten på begge sider af krydsningspunkt: 

20.000 – 30.000 kr. 

Støttehelle: 25.000 – x kr. 

(afhænger af eksisterende forhold og hvorvidt sideudvidelse af 

kørebane er nødvendig) 

Driftsomkostning: 

- Genafmærkning hvert 2 år: ~10.000 kr. 

10



For stejl rampe ved eksisterende krydsningspunkt 

Problem 

Flere steder er eksisterende krydsningspunkter (også uregulerede 

krydsningspunkter) forsynes med dårlige asfaltramper eller slet 

ingen ramper. 

Det er et problem for kørestolsbrugere, rollatorbrugere og i øvrigt 

svagt gående. 

Tiltag 

Etablering af rampe. Rampen bør have en hældning på maks. 

1:10, eventuelt kombineret med sænkning af kantsten for at sikre 

at kørestolsbrugere kan benytte den. 

Anlægsskøn 

5-30.000,- kr. ved regulering af eksisterende ramper på begge 

sider af krydsningspunkt. 

Placering af opmærksomhedsfelt ved krydsningspunkter 

Problem 

Opmærksomhedsfelter, der markerer en reguleret krydsning skal 

opfattes korrekt. Derfor bør en række krav være opfyldt. 

Tiltag 

Opmærksomhedsfeltet placeres så tæt på kantstensafgrænsningen 

som muligt. 

Opmærksomhedsfeltet udformes så vinkelret på krydsningsretningen 

som muligt. 

Et opmærksomhedsfelt bør være mindst 90 cm i dybden og fylde 

hele fodgængerfeltets bredde. 

Anlægsskøn 

2- 4.000,- kr. pr. opmærksomhedsfelt 

11



GANGBANER OG FORTOVE 

Gyldne regler for gangbaner og fortove: 

• Minimum 1, 5 meter bred 

• Kantstensafgrænsning på 4-7 cm til cykelsti og 7-12 cm til kørebane 

• Gangbane skal bestå af jævn, fast og skridsikker belægning 

• Mærkbar ledelinje, der skal friholdes 0,5 meter til begge sider 

12



Etablering af fortov som naturlig ledelinje 

Problem 

En sikker ganglinje og jævn belægning er et væsentligt virkemiddel 

for at de offentlige færdselsarealer kan benyttes af kørestolsbrugere 

såvel som svagtseende og blinde. 

En gangbane / fortov bør være minimum 1,5 meter bred, der dermed 

tillader to personer at gå ved siden af hinanden. 

Fortovet bør give plads til en inventarzone, hvor færdselstavler o. 

lign. placeres) og en udligningszone, der udligner bygningsfremspring, 

trappesten mv. 

Behovet i Skanderborg Kommune for ensartet udformning af 

gangbane / fortov er ikke stort på tilgængelighedsrutenettet. Der er 

et vist behov for opretning af slidte fortove. 

Tiltag 

Etablering af et såkaldt Københavnerfortov, der består af to brede 

fortovsfliser adskilt af et chaussestensbånd, fremhæves af Dansk 

Blindesamfund som en velegnet løsning. Flere chaussestensbånd 

kan forvirre og gangbanen bliver udefineret. 

Anlægsskøn 

Fortov: ~ 1.000 kr. per meter 

Opretning af eksisterende fortov: ~ 400 - 600 kr. pr. meter 

13



Afbrudt fortov ved sidevej / overkørsel 

Problem 

Mindre sideveje eller overkørsler / indkørsler har medført at fortove 

er afbrudt med enten en asfaltbelægning i niveau med fortovet, en 

brostensbelægning eller med asfaltramper til kørebanen og de dermed 

krydsning i niveau med kørebanen. 

Fælles for problemet er, at den naturlige ledelinje (chaussesten 

(chaussestensbåndet 

eller anden taktil belægning) afbrydes. 

For or sideveje i niveau med kørebanen er problemet manglende, 

stejle eller skæve (i forhold til færdselsretningen) asfaltramper 

samt generel færdsel på kørebanen. 

Tiltag 

Gennemførte fortove. 

Virkemidlet har både en tilgængelighedsmæssig effekt og en 

trafiksikkerhedsmæssig effekt. 

Tilgængelighed: den naturlige ledelinje videreføres ved sidevejen 

og den opnåede kontinuitet i gangbanen øger trygheden. Desuden 

skal der ikke skal færdes på kørebanen. 

Trafiksikkerhed: Effektstudier ktstudier af etablering af overkørsel i vig vigepligtsregulerede 

kryds viser en reduktion i trafikulykker med cykl cyklister 

på cirka 20 % og med fodgængere på cirka 40 %. 

Anlægsskøn 

Gennemført fortov: cirka 40.000 kr. 

(afhænger af længde af sidevej/overkørsel og brug af armeringsfl armeringsflise 

/ almindelige fortovsflise) 

FØR 

EFTER (illustration) 

14



Inventar i gangbane 

Problem 

En gangbane bør minimum være 1,5 meter bred og består af en 

jævn belægning med en mærkbar ledelinje eller naturlig ledelinje 

som et chaussestensbånd, der skal friholdes 0,5 meter til begge 

sider. 

Inventar kan både være trapper og ramper til private boliger eller 

forretninger, bænke, plinte, steler, standere, blomsterkummer mv. 

eller midlertidige forhindringer såsom udstilling, cykler mv. 

Placeret inventar i gangbanen vil medvirke til generel utryghed for 

blinde og svagtseende og være et irritationsmoment for kørestolsbrugere, 

der skal korrigere retning. 

Tiltag 

Gadearealer bør indrettes med udligningszone, gangbane og 

inventarzone. 

Trapper og ramper i gangbanen bør forsynes med gelænder. 

Midlertidig udstilling og inventar bør sættes i udligningszone. Mangel 

på plads som på fotografiet bør føre til en påtale til butikken 

eller alternativt indrettes gadearealet foran butikken i afvigende 

belægning dvs. inkl. cykelsti, så der indrettes en fællessti. 

Anlægsskøn 

Ændret belægning forhånd butik: cirka 30.000 kr. 

(afhænger af flade, der omlægges) 

15



Opmærksomhedsfelt ved retningsskifte 

Problem 

Ofte forbindes fortove fra sideveje ved at chaussestensbåndet 

slutter mod den tværgående flisebelægning. 

For blinde og svagtseende vil en markering af retningsskifte give 

en meget bedre signalgivning. 

Tiltag 

Dette kan gøres med et såkaldt opmærksomhedsfelt. Et opmærksomhedsfelt 

skal være minimum 90 x 90 cm for at det er mærkbart. 

Der kan være risiko for, at et opmærksomhedsfelt kan forveksles 

med en reguleret overgang. Derfor skal planlægningen af opmærksomhedsfelter 

være yderst opmærksomme på dette. Desuden 

bør brugen af opmærksomhedsfelter begrænses så meget 

som muligt og kun benyttes de steder, hvor det er mest nødvendigt. 

Fx kan ledelinjer føres i 45 grader sving uden brug af opmærksomhedsfelt. 

Chaussestensbånd omkring krydshjørner ned til 

radius 9 meter kan føres i uafbrudt linje. 

Anlægsskøn 

Opmærksomhedsfelt: 2 – 10.000 kr. pr. styk 

16



Stibomme og inventar for retningsskifte 

Problem 

Inden en stikrydsning med vej eller anden sti opsættes af trafiksikkerhedsmæssige 

grunde ofte stibomme. Ligeså ofte udformes 

stibomme forkert. 

Fx mangler der stokværn (dvs. tværpind i 20 cms højde, der medvirker 

til at en blind kan mærke bommen med blindestokken inden 

den rammes). Andre eksempler er stibomme, der etableres med 

for kort afstand mellem to forskudte bomme. Det medfører, at 

kørestolsbrugere ikke kan komme igennem bommen. 

Tiltag 

Etablering af stibomme bør følge målene på illustrationerne. Desuden 

bør stibomme varsles med at stort opmærksomhedsfelt / 

afvigende belægning. 

Stibomme skal være godt belyst. 

Anlægsskøn 

Opsætning af stibomme: 1 - 5.000 kr. 

Manglende niveauspring mellem fortov og cykelsti 

Problem 

Der er generelt valgt en udformning af fortov og cykelsti 

i samme niveau i flere af byerne i Skanderborg Kommune. 

Det kan være problematisk for blinde og svagtseendes 

færdsel og tryghed. Flere benytter kantstenen 

som element til at finde vej ved at sætte blindestokken 

på kantstensopspringet. 

Tiltag 

Kantstensafgrænsning mellem fortov og cykelsti. Et 

kantstensopspring vil typisk være 4-7 cm. 

Anlægsskøn 

2-3.000,- kr./m inkl. regulering af tilstødende belægning, 

men kræver som udgangspunkt nærmere vurdering 

i forhold til den aktuelle lokalitet. 

17



BUSSTOPPESTEDER 

Gyldne regler for busstoppesteder: 

• Alle busstoppesteder med påstigende passagerer skal have en stander med køreplan (læsehøjde for 

køreplan er 1,4-1,6 meter). Standeren bør placeres i bushelle eller i inventarzone. Oftest er standeren 

placeret ved læskærmen, hvilket er uhensigtsmæssigt. 

• Alle busstoppesteder med påstigende passagerer bør have læskærm, der er placeret ud for indstigningsstedet, 

har jævn belægning og minimum 1,5 meter fortov forbi læskærmen (minimum 1,0 meter). 

• Alle busstoppesteder forsynes med bænk med siddehøjde på 48 cm med ryglæn og evt. armlæn. 

• Busstoppesteder placeres der hvor der er størst behov og hvor gangafstandene til det primære mål 

er mindst. Desuden er det vigtigt at det er muligt at nå begge busstop på hver side af vejen evt. via et 

krydsningspunkt 

• Busstoppesteder på tilgængelighedsrutenettet forsynes med opmærksomhedsfelter. 

• Busheller bør være 2,0 meter brede (minimum 1,5 meter) 

• God belysning både af hensyn til tryghed og til synligheden af ventende passagerer for buschaufføreren. 

18



Busstop med almindelig bushelle 

Problem 

På enkelte større busstoppesteder med cykelsti er der anlagt 

bushelle. 

- Oftest er bushellen for smal. 

- Der er ingen regulering over cykelstien. 

- Der er ingen niveauforskelle mellem fodgængerarealer og 

cykelsti, hverken til bushellen eller til det almindelige fortov. 

- Oftest er stoppestedsstanderen placeret ved læskærmen. 

- Der mangler synliggørelse for blinde og svagtseende ved 

opmærksomhedsfelter. 

Indretningen vil typisk passe til et stort stoppested med mange 

rejsende/passagerer og mange cyklende forbi stoppestedet. 

Tiltag 

Etablering af bushelle i korrekt bredde med tilgængelighedstiltag. 

Fordelen er stor service overfor buspassagerer uanset handicap 

og reguleret krydsning af cykelsti (fodgængerfelt uden signal 

vurderes af DKBlind som utryg). 

Anlægsskøn 

Busstop med bushelle: 

(afhænger af eksisterende forhold og hvorvidt der skal etableres 

buslomme eller busstop på kørebanen) 

19



Busstop på fortov 

Problem 

De fleste busstoppesteder på tilgængelighedsrutenettet er 

mindre stoppesteder med ud- og indstigning fra almindeligt 

fortov. 

Generelt mangler der plads til læskærm, bænk og indeholder 

sjældent andet end stoppestedsstander. 

Stoppestedet kan afmærkes yderligere for svagtseende og 

blinde ved brug af opmærksomhedsfelter. 

Tiltag 

Udskiftning af to fliser med taktil belægning samt eventuelt 

standerændringer fx justering af læsehøjde for køreplan. 

Bemærk at stoppestedsstander er placeret i fortovsbagkanten. 

Anlægsskøn 

Belægningsskift: cirka 1.500 kr. 

Busstop med læskærm uden cykelsti 

Problem 

Som en væsentlig forbedring af et stoppested er opsætning 

af læskærm. Alle steder, hvor der er plads til 

en læskærm bør denne opsættes ud for stoppestedet, 

så der kan etableres opmærksomhedsfelter i lige linje 

mellem læskærm og stoppestedsstander, hvor indstigningen 

foregår. 

Tiltag 

Opsætning / flytning af læskærm samt belægningsskifte 

med opmærksomhedsfelter. 

Læskærmen placeres så dens ene side ligger umiddelbart 

ud for bussens indgangsdør for at hjælpe 

synshandicappede, og udformet i glas så ventende er 

synlige. 

Anlægsskøn 

Læskærm: 50.000 – 150.000 kr. 

(afhænger af type og placering) 

20



Busstop med læskærm med cykelsti 

Problem 

Busstoppesteder med cykelsti og hvor der ikke er 

plads til bushelle er trafiksikkerhedsmæssigt uheldigt. 

Tiltag 

Der bør etableres en mærkbar kantstensafgrænsning 

mellem fortov og cykelsti på 4-7 cm. Der bør være 

asfaltrampe (1:10) eller sænket fortov ved ind- og 

udstigning. 

Der bør etableres almindelig kantstensafgrænsning 

mellem cykelsti og kørebane på cirka 8-10 cm. For høj 

kantsten vil give risiko for påkørsel eller problemer 

med at åbne døre. For lav vil forringe indstigningen for 

dårligt gående. 

Læskærm og stander bør synliggøres for svagtseende 

og blinde med opmærksomhedsfelter. 

Eventuelt kan cykelstien afmærkes, så der bliver en 

indsnævring af cykelstiarealet ved indstigningsstedet 

og der kan afmærkes fodgængerfelt ved udstigningsstedet. 

Anlægsskøn 

Sænket kantsten: 10 – 15.000 kr. 

21



TRAPPER, RAMPER OG ELEVATORER 

Gyldne regler om trapper, ramper og elevatorer: 

• Minimum 1, 5 meter bred 

• Forsynes med markering af trappeforkanter 

• Gelænder med korrekt udførte gribelister 

• Opmærksomhedsfelter i bund og top af trappen / rampen 

• Placeres udenfor naturlig gangbane 

22



Trapper og ramper generelt 

Problem 

Der er et forholdsvist stort problem i de 5 byer i Skanderborg 

kommune med trapper og ramper. Trapper er ikke korrekt udformet, 

indrettet og afmærket. Dette gælder til dels også ramper. 

Tiltag 

1) Der er mange betontrapper, der går i et med den øvrige 

flisebelægning dvs. mangler kontrast, der markerer trappen 

2) Mange trapper og ramper mangler gribelister eller korrekt 

udført gribelister for både børn og voksne 

3) Stort set alle trapper og ramper mangler taktil markering 

af bund og top af trappen. 

4) Trapper ligger i den primære gangbane. 

Følgende tiltag etableres på trapper / ramper: 

1) Etablering af gelænder / gribeliste 

2) Afmærkning af trappeforkanter med kontrast 

3) Etablering af opmærksomhedsfelter i bund og top (90 

cm dyb og i hele trappen bredde) 

4) Placerer trapper udenfor naturlige gangbaner 

Anlægsskøn 

Trappe: cirka 700 kr. pr. trin ekskl. gelænder (afhænger af længde) 

Rampe: 20 – 30.000 kr. (afhænger af længde) 

Gribeliste: - 

Opmærksomhedsfelter (taktil flise): 1 – 5.000 kr. 

Markering af trappeforkanter: afhænger af valg af materiale og 

trappetype 

FØR 

EFTER 

23



Placering af trapper i gangbanen 

Problem 

Ved at etablere trappe i direkte forlængelse af gangbaner risikeres at blinde og 

svagtseende overser trappen og falder ned. 

Trapper bør derfor altid placeres uden for den direkte gangbane, hvorved der skal 

skiftes retning for at komme til trappen. 

Tiltag 

Sideforskydning af trappe. 

Anlægsskøn 

Trappe: ~ 700 kr. pr. trin ekskl. gelænder 

Trapper og ramper til butikker 

Problem 

Tiltag 

Terrænforskelle mindre end 20 cm forsøges udlignet vha. terrænregulering. 

Ved mere end 20 cm anvendes ramper eller trapper 

suppleret med elevator. 

Ved niveauspring over 3,0 cm sænkes kantsten over 1,5 meter, 

eller en rampe på 1,5 m med en hældning på maks. 1:10. 

Griberigtige, ikke varmeledende, håndlister med en diameter på 5 

cm skal placeres 80-90 cm over rampe. En ekstra i 60-70 cm’s 

højde kan være behjælpelig for børn og dårligt gående. 

Ramper skal markeres 1 m før og efter rampen, fx ved hjælp af 

chaussésten eller knopfliser, der føres helt hen til rampen. 

Ved rampe over 10 m udføres reposer i kontrastfarve på minimum 

1,5 m. Stigningen på en rampe bør være 1:20, maksimalt 

1:14. 

Anlægsskøn 

Opmærksomhedsfelt: 1 – 5.000 kr. 

Rampe: 20 – 30.000 kr. 

24



PARKERING 

Gyldne regler om parkering: 

• En parkeringsplads bør indrettes med naturlige gangbaner, regulerede krydsningspunkter, afmærkede 

båse, belysning og god trafikafviklingsforhold fx med ensrettet trafik. 

• Indretning af handicapparkering tættest på målet, uden inventar i udstigningszonen, ingen udstigning 

på kørebanen samt i bredde- og længdemål, der svarer til anbefalingerne i virkemiddelkataloget. 

• Indretning af cykelparkering udenfor gangbaner og tæt på målet men ikke i nærheden af handicapparkeringen. 

Cykelparkeringen bør være overdækket og eventuelt suppleres med kompressor. Cirka 60 cm 

mellem cykelholdere. Evt. separat cykelparkering til knallert ved skoler. 

25



Cykelparkering 

Problem 

Cykelparkering tænkes ofte ind i projekter til sidst, hvor arealreservationerne 

er lagt fast. Det giver flere steder en uhensigtsmæssig 

placering foran adgangsveje, i gangbaner eller mellem fx busstoppested 

og indgang til en dagligvarebutik. 

Cykelparkering har desuden en tendens til at brede sig. 

Tiltag 

Cykelparkering skal placeres så tæt på målet som muligt. Parkeringen 

skal placeres mellem adgangsvej og mål, og cykelparkering 

bør være fysisk begrænset de steder, hvor der ikke er kapacitetsproblemer. 

Mål for cykelparkering som vist på illustrationerne bør opfyldes. 

Anlægsskøn 

Cykelparkering: 

Handicapparkering 

26



Problem 

Tema om handicapparkering er beskrevet i Skanderborg Kommunes 

Parkeringsplan. 

På de fleste parkeringsanlæg i de 5 byer er der etableret handicapparkeringsbåse, 

men båsene lever ikke op til standardmål og 

indretning. 

Tiltag 

Der bør afmærkes båse for handicapbiler og busser, jf. kommunens 

p-norm. 

Der bør afmærkes på kørebanen og opsættes tavle på de reserverede 

p-båse (E23.1V). 

Anlægsskøn 

Ved ændring af kørebaneafmærkning/ skiltning skønnes udgift til 

3-10.000,- kr. pr. bås. Kræves inddragelse af ubefæstede arealer 

skønnes udgift til 1.000,- kr./m 2 . 

Opsætning af tavle: 2-4.000,- kr./stk. 

Indretning af parkeringsanlæg 

Problem 

Stort set alle parkeringsanlæg er udefinerede og færdsel til 

fods foregår på kørebanen. Selvom der er anlagt handicapparkering 

sker færdslen derfra på kørebanen. 

Flere steder er p-anlægget et stort asfalteret areal uden 

afmærkning eller klart defineret kørebane. 

Tiltag 

Der bør anlægges fortov og sikre krydsningspunkter på alle 

p-anlæg. Båsene bør afmærkes og færdslen bør reguleres 

yderligere fx ved ensretning af trafikken og dermed styring 

af cirkulation. 

Anlægsskøn 

- 

27



Kantstensparkering 

Problem 

Kantstensparkering er udbredt. Dog er kantstensparkering ofte 

til gene for færdsel på gangarealer. Enten sker udstigning på 

gangbanen og gangarealet skal dermed deles mellem udstilling, 

færdsel og udstigende passagerer eller også er det muligt for 

biler at holde med forenden ind over gangbanen, så gangarealet 

snævres ind. 

Tiltag 

Gangbaner bør holdes særskilt fra udstigningsarealer ved at 

etablere end udstigningsperron. 

Gangbaner bør friholdes for bilforender ved at opsættes steler i 

inventarzonen. 

Anlægsskøn 

Udstigningsperron: ~10.000 kr. (afhænger af længde) 

Steler: ~ 2.000 kr. per styk. 

28



TORVE OG PLADSER 

Gyldne regler for indretning af torve og pladser: 

• Der bør være defineret en entydig gangbane eller etableres ledelinjer og opmærksomhedsfelter ved 

retningsskifte. 

• Belægningen på gangbanen bør skille sig væsentligt ud (kontrast og overflade) fra belægningen på kørebanen. 

• Alle naturlige gangbaner bør friholdes for fast og midlertidig inventar. 

29



Udefinerede gangbaner og opholdsarealer 

Problem 

Store pladser og torve har tendens til at blive en stor og uoverskuelig 

flade for svagtseende og blinde. 

Tiltag 

Gangbaner markeres med ledelinje eller traditionel fortovsbelægning 

(Københavnerfortov). 

Der etableres inventarzone og udligningszone. 

Afgrænsning til parkerede biler så bilerne ikke rager ind over gangbanen. 

Retningsskifte markeres med opmærksomhedsfelter. 

Der opsættes bænke, der markeres med opmærksomhedsfelter og evt. 

belægningsskifte. 

Anlægsskøn 

Afhænger af områdets størrelse og omfang af ændringer. 

FØR 

EFTER 

30



Placering af inventar 

Problem 

Inventar såsom bænke, blomsterkummer, standere og udstilling er 

et vigtigt element på torve og pladser, men ofte er disse placeret 

uhensigtsmæssigt og direkte til gene og fare for færdselshandicappede. 

Tiltag 

Oprydning i inventar og ændring i belægning der definerer udligningszoner 

(fx til udstilling og bænke), gangbaner og inventarzone 

(til skilte mv.) 

Ved bænke bør der skiftes belægning, der understreger en ændret 

anvendelse af pladsen. 

I gangbaner bør der ikke placeres steler i midten. 

Anlægsskøn 

- 

31



SIGNALANLÆG 

Gyldne regler for indretning af torve og pladser: 

• Der bør være defineret en entydig gangbane eller etableres ledelinjer og opmærksomhedsfelter ved 

retningsskifte. 

• Opmærksomhedsfelt ved krydsningspunkter. 90 cm dyb og i hele fodgængerfeltets bredde. 

32



Lydfyr med retningsangivere 

Problem 

Signalkryds er den sikreste og mest trygge krydsningsmulighed for 

blinde og svagtseende. Dog ikke uden et akustisk signal, der 

angiver signalvisningen. Lydfyr bør være en obligatorisk del af 

signalkryds på tilgængelighedsrutenettet. 

Signalkryds bliver desuden ofte så store, at der er behov for heller 

til afgrænsning af svingspor / køreretning og støtteheller til fodgængere. 

For en synshandicappet kan heller fejltolkes som at de 

er nået gennem krydset. 

Derfor kan der på lydfyr etableres retningspile, der foruden at 

angive retningen over fodgængerfeltet, angiver hvor mange støttepunkter 

der er undervejs. 

Tiltag 

Ved større lyskryds etableres lydfyr med retningspile. 

Anlægsskøn 

- 

Placering af stander ved fodgængerfelt 

Problem 

Blinde anvender ofte signalstandere til at orientere sig efter i lyskryds. Standeren 

bør derfor placeres ensartet dvs. længst fra krydsets centrum ud for fodgængerfeltet 

(som vist på illustrationen). 

Tiltag 

Signalstander eller stander med lydfyr og fodgængertryk placeres generelt på 

yderside af fodgængerfelter. 

Anlægsskøn 

- 

33



ØVRIGE 

Øvrige forhold vedrørende indretning for færdselshandicappede kan være følgende: 

• Opsætning af hvilemuligheder (bænke). Generelt bør der opsættes bænke langs tilgængelighedsrutenettet 

i en indbyrdes afstand på cirka 50-150 meter afhængig af en vurdering af, hvor benyttet ruten er 

for gående. 

• Højdemål for stitunneller (flere stitunneller er mindre end 2,0 meter ved loftsbelysning) 

• Informationskort mv. skal gæres tilgængelige ved korrekt læsehøjde og eventuelt taktil tekst eller mulighed 

for oplæsning af informationer. 

34



Information ved bykort, køreplan mv. 

Problem 

Infotavler (køreplaner) er ikke læsbare. 

Tiltag 

Teksten skal forstørres så svagsynede kan læse den, fx ved at 

dele informationen op på flere sider. Information i blindeskrift kan 

også være nyttigt. 

Anlægsskøn 

Udgiften til køreplaner med tydeligere skrift skønnes beskeden i 

størrelsesorden 500 - 1.000,- pr. stk. Information i blindskrift skal 

prissættes i forhold til den enkelte opgave. 

Opsætning af bænk 

Problem 

Manglende bænk ved naturlige hvilepladser, ved busstoppesteder 

eller andre steder. 

Flere steder er der opsat bænke uden ryglæn og uden armlæn. 

Enkelte steder er bænken opsat udenfor et belagt areal, hvorved 

rollatorbrugere kan have svært ved at komme frem til hvilepladsen. 

Tiltag 

Bænke med ryglæn, armlæn i griberigtig højde (ca. 65 cm) og 

siddehøjde på 48 cm bør etableres i forbindelse med busstoppesteder. 

Anlægsskøn 

Bænk: 5 – 10.000 kr. (afhænger af type og placering) 

35

Tilgængelighedsplan - Virkemiddelkatalog - Skanderborg Kommune

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?