Cykelruter i fire byer – Sammenfatning - Cykelviden

More documents

Recommendations

Info

De danske cykelruteforsøg er igangsat efter inspiration fra Holland. Herover ses den statsstøttede cykelrute i den Haag. Flere steder langs de hollandske cykelruter har cyklisterne fået første prioritet. Her ses en krydsløsning ved cykelruten i Tilburg. 4
1. Indledning Efter den trafikale eksplosion i tresserne blev der i halvfjerdserne gjort en koncentreret indsats for at få forbedret trafiksikkerheden. Det lykkedes i nogen grad, idet antallet af trafikulykker og trafikdrab næsten blev halveret i den periode. Cyklisterne fik imidlertid ikke forholdsmæssig del i denne forbedring af forholdene. I begyndelsen af firserne var det således 4-6 gange så farligt at køre én km på cykel, som det var at køre en km i bil. Det var blandt andet på denne baggrund, at forsøg med cykelruter blev igangsat. Cyklisternes problemer er store i byernes centrale gader. Her færdes mange cyklister, og forholdene er ofte så snævre, at det er umuligt at udføre traditionelle cyklistanlæg. Det er derfor vanskeligt at give cyklisterne et fremkommeligt og sikkert trafiknet i byerne. Det er ønskværdigt, hvis cyklens rolle som transportmiddel skal bibeholdes eller forstærkes. I Tilburg og Haag i Holland har man med radikale indgreb og store investeringer givet cykeltrafikken egne ruter igennem byerne. Da det danske cykelruteprojekt blev igangsat, var det et forsøg på for relativt beskedne midler at demonstrere, hvorledes man med mere eller mindre utraditionelle løsninger kunne få cykelruter gennemført til gavn og glæde for byens borgere. Staten stillede 10 millioner kr. til rådighed for projektet. Blandt de mange kommuner, der var interesse- ret i at få del i disse midler udvalgtes Helsingør, Herning, Odense og Århus. Projektet var et forsøgsprojekt og blev som følge deraf omhyggeligt fulgt af forskere for at indsamle erfaringer. Forskningsprogrammet var omfattende. Institut for Veje, Trafik og Byplan (IVTB) på Danmarks tekniske Højskole gennemførte en lang række adfærdsstudier og trafiktekniske målinger. Rådet for Trafiksikkerhedsforskning har foretaget en spørgeskemaanalyse af cyklister på ruterne og på alternative cykelforbindelser i byerne. Institut for Afsætningsøkonomi på Handelshøjskolen i København har undersøgt, hvorledes forretninger påvirkes af cykelruterne. De involverede kommuner har gennemført trafiktællinger samt ydet de øvrige institutioner bistand ved deres undersøgelser. Vejdirektoratet har foretaget maskinelle tællinger af cykel- og biltrafik, og Sekretariatet for Sikkerhedsfremmende Vejforanstaltninger (SSV) har indsamlet uheldsinformationer for vejene. Analysen af uheld indgår imidlertid ikke i denne rapport, idet det er nødvendigt at vente en årrække inden datamængden er tilstrækkelig stor til, at konklusionerne kan drages. Der er udarbejdet flere rapporter om undersøgelserne jævnfør litteraturlisten. Organisationen af projektet er nærmere omtalt i kapitel 13. 5
Page 3 and 4: Cykelruter i 4 byer Vejdirektoratet
Page 5: Forord For en menneskealder siden v
Page 9 and 10: dette blevet undersøgt (se kapitel
Page 11: gene i tværprofilet understreges m
Page 15: sætter her ligeud mod byens centru
Page 18 and 19: 16 5. Ruten i Odense Forsøgsruten
Page 20: Cykelruterne i Odense 18
Page 23: snævre vej. Denne løsning er nær
Page 27 and 28: Krydset Kystvejen/Mejlgade 1:250 25
Page 29 and 30: Herning, syntes ikke at fremme brug
Page 31 and 32: lister på cykelruten kommer der da
Page 33 and 34: var jævn. I efterperioden var 38%
Page 37 and 38: Anlæg af cykelruten påvirker forr
Page 39 and 40: Krydset Nørreport/Mejlgade 1:250 3
Page 41 and 42: Den énsporede strækning 1:250 39
Page 43 and 44: Smalle cykelstier nå Silkeborgvej
Page 45 and 46: 13. Cykelruteforsøg Cykelrutefors
Page 47: 15. Litteratur 1) Cykelruter gennem

Cykelruter i fire byer – Sammenfatning - Cykelviden

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?