Printversion - Cykelviden

Nyhedsbrev om
sikker cykeltrafik
Indeks
Ny håndbog om
cykelparkering
Nr. 15 Årgang 6
august 2007
Udgivet af Dansk Cyklist Forbund
og Cykelnetværket
Århus kåret som Årets
Cykelby
Nyt cykelregnskab for
Københavns Kommune
Hvorfor cykler så mange i
Holland?
Ny pjece om
højresvingsulykker
Ny rekord for Alle Børn
Cykler 2007
XHusk tilmelding til:
Vejforum 2007
CYKELVIDEN - Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik
V/ Dansk Cyklist Forbund
Rømersgade 5
1362 København K
Hjemmeside: www.cykelviden.dk
E-mail: info@cykelviden.dk
Redaktør: Pablo Celis - Celis Consult
E-mail: pablo@celis.dk
Redaktion afsluttet: 24. august 2007
side 1
side 4
side 5
side 6
side 7
side 8
Konferencen afholdes den 5. og 6.
december 2007
Tilmelding på www.vejforum.dk
Forventet deadline for næste nummer: 19. oktober
2007
Af Erik Bølling-Ladegaard - DCF
Ny håndbog
om cykelparkering
Cykelparkering er ikke et spørgsmål om at stille stativer op, der hvor der tilfældigvis
er plads. Kommuner, bygherrer og rådgivere skal omformulere opgaven
for at skabe pladser og gaderum, hvor cykelparkering fungerer som en integreret
del af helheden.
Cykelparkering er det mest oversete led i cykeltrafikkens infrastruktur. Og alle kan få øje
på problemerne med de kaotiske cykelparkeringsforhold. Derfor har Dansk Cyklist
Forbund udgivet en Vejledning og Håndbog om Cykelparkering. Håndbogen er udarbejdet
med Celis Consult som rådgiver.
I håndbogen flytter vi fokus fra problemerne til løsningerne. Så her står de fleste af
svarene på, hvordan man indretter en cykelparkering, der virker.
Men vi har også undersøgt hvorfor det indtil nu har været så vanskeligt, at få løst problemet.
Er cyklisterne dumme og tankeløse? Eller ligger hunden begravet et helt andet
sted?
Københavns Kommunes seneste cykelregnskab viser, at to ud af tre cyklister er utilfredse
med de muligheder, der er for at parkere cyklerne. Det betyder, at forventningerne
til, at man kan komme af med sin cykel på en fornuftig måde er minimal blandt
cyklisterne. Især hvis man kører til en S-togs- eller Metro-station.
Lad os se nærmere på Metrostationerne. Oprindelig var stationernes forpladser tænkt
som åbne pladser fri for cykelparkering. Alle de dybe stationer er forsynet med underjordisk
parkering, og det var her, man havde forestillet sig, at de cyklister, der skulle videre
med Metroen, skulle parkere. Men det gør de ikke.
De underjordiske parkeringer er ikke synlige nok og de er alt for besværlige at anvende.
Ramperne er for stejle og den køreskinne, cyklerne kan trækkes i er forkert placeret.
Adgangen til den underjordiske cykelparkering via elevatorerne er for tidskrævende og
omstændelig. Elevatorerne kører langsomt, er oftest optaget og vejen fra elevator til
cykelparkering og tilbage igen er en omvej.
Hvis man vil vide lidt om, hvorfor cyklister parkerer som de gør, er Lergravsparkens
Metrostation et godt eksempel. Stort set alle cyklerne her er parkeret ud fra den samme
enkle logik. Cyklisterne orienterer sig efter hvad de kan se og hvor de skal hen. Og de
parkerer på vej til målet, hvor det er nemt og hvor der er plads.
Hvis man med andre ord skal indrette en cykelparkering, der virker, skal den være synlig
Fortsættes på side 2

Ved Frederiksberg Metrostation parkeres
der ved elevatorskakten - cykelparkeringen
er ikke til at få øje på.
Ved Lindevang Metrostation ligger
cykelparkeringen på vej til målet og i
nærheden af hovedindgangen.
Ny håndbog om cykelparkering - fortsat fra side 1
Ikke så underligt at cykelparkeringskælderen ved metrostationen ikke bliver brugt!
og overskuelig og placeres mellem de retninger, cyklerne kommer fra, og deres
destination. Men det er ikke det, man har gjort. Da man opdagede at cyklerne
begyndte at hobe sig op på forpladsen, begyndte man modstræbende at opstille
stativer. Pladsen er imidlertid hverken udformet eller dimensioneret til cykelparkering
i den målestok, der er nødvendig. Derfor har det fra starten set rodet og uoverskueligt
ud. Alligevel har man opstillet flere stativer. Og flere endnu.
Når man stiller sig den opgave at forsøge at få plads til yderligere 30 stativer, uden at
det ser for tåbeligt ud, så er den umulig at løse. Der er stadig for få stativer, og de
stativer der er, tilgodeser ikke cyklisterne fra de forskellige retninger, de ankommer
fra. Det er svært for en travl cyklist, der skal med Metroen, at få øje på, hvor de ledige
pladser er. Derfor vil der altid stå cykler udenfor stativerne, både på forpladsen og
udenfor. Det er en om´er!
Når der nu er en stor politiske bevågenhed både nationalt og lokalt for at få flere til at
cykle, så er det ærgerligt at kommuner, bygherrer og deres rådgivere tager så lemfældigt
og useriøst fat på opgaven. Placering og indretning af cykelparkering er en
planlægningsopgave som alle andre. Der skjuler sig ikke noget mystisk eller uforudsigeligt
i opgaven. Og cyklister er lige så logiske som andre mennesker.
Man må starte med at omdefinere opgaven. Ud fra en optælling ved spidsbelastning
kan man få et indtryk af hvor mange cykler der aktuelt er behov for at gøre plads til.
Derefter må man vurdere fra hvilke retninger cyklerne kommer og opstille en fordelingsnøgle
på hovedretningerne.
Man skal se på pladsen som helhed og forestille sig hvordan det endelige resultat skal
se ud, inden man gennemfører den første fase. Den går ud på at opstille det beregnede
antal stativer ved de forskellige tilkørselsretninger på en måde, som er både
æstetisk og funktionelt tilfredsstillende.
Derefter vil det vise sig om behovet er dækket. Ofte stiger behovet, når parkeringsforholdene
forbedres. Derfor skal der gøres plads til udvidelser.
Fortsættes på side 3
2

Ved Copenhagen Buisness School (CBS) er
der kræset om cykelparkeringen.
Cykelparkeringen ved CBS er indtænkt fra
starten af projektet og resultatet er en
meget flot indrettet cykelparkering i fint
samspil med omgivelserne.
God cykelparkering kan med en smule
omtanke indplaceres meget smukt i
forskellige byrum - her på Christianshavn i
København.
Ny håndbog om cykelparkering- fortsat fra side 2
Man kan koge det hele ned til tre generelle retningslinjer:
- tag cykelparkeringen med i projekteringen fra begyndelse.
- gør plads til udvidelse
- tænk som cyklister: parkeringen skal placeres på vej til målet, synligt og være nem at
bruge.
Hvis cykelparkeringen placeres og indrettes efter disse retningslinjer, vil cyklisterne ikke
længere stille deres cykler uhensigtsmæssigt. Der vil måske være behov for en kort
omstillingsperiode, hvor man som cyklist lige skal vænne sig til at forholdene er i orden
og at der er pladser nok.
Med gode parkeringsforhold få vi flere til at cykle. Det betyder mindre trængsel, renere
miljø og bedre sundhed. Og ved stationer og trafikterminaler har det særlig stor effekt.
Hvis vi forbedrer parkeringsforholdene ved stationerne vil flere kombinere cykel og
offentlig transport.
I byplanlægning arbejder man med et stationsnærhedsbegreb. F.eks. forventer man at
folk der bor i 10 minutters afstand - svarende til 600 m - fra stationen gerne spadserer
mellem hjem og station. Hvis cyklen inddrages vil nærhedsradiussen øges til 2400 m -
en afstand man snildt tilbagelægger på cykel på 10 minutter. Man får altså et stationsnærhedsareal
der er 16 gange så stort som det areal, der kun medregner den gående
trafik. Dvs. 16 gange så mange mennesker bor i et område, hvor der er oplagte muligheder
for at kombinere offentlig transport og cykling.
Det er derfor positivt at der i den nationale cykelstrategi (transportministeriet, maj
2007) er særligt fokus på cykelparkeringen ved de kollektive trafikknudepunkter. Her
står, at ministeriet i samarbejde med Dansk Cyklist Forbund vil udarbejde et idékatalog
om cykelparkering ved de kollektive trafikknudepunkter. Det ser vi frem til.
Det er helt afgørende at cykelparkering ved stationer og trafikterminaler er i orden.
Koblingen cykel-offentlig transport er én af de veje vi kan gå for at lette trængslen i
byerne.
Cykelparkeringshåndbogen er støttet af Realdania, Nykredit, Grundejernes
Investeringsfond og Københavns kommune og uddeles derfor gratis til alle interesserede.
Bestil den på 3338 2464 eller via mail ebl@dcf.dk
For yderligere information kontakt:
Dansk Cyklist Forbund
Erik Bølling-Ladegaard
mail: ebl@dcf.dk
Telefon: 3338 2464
3

Århus Kommune
Komfortmålinger på cykelstier skal sikre
bedre forhold for århusianske cyklister
Som et led i den løbende indsats for at
forbedre vedligeholdelsen af cykelstierne,
gennemfører Århus Kommune i den
kommende tid komfortmålinger på
samtlige cykelstier.
Målingerne relaterer sig til ét af initiativerne
i den cykelhandlingsplan, som Byrådet nu
skal tage endelig stilling til - nemlig en
forbedret drift og vedligeholdelse af
kommunens cykelruter.
En god vedligeholdelse og renholdelse af
cykelstierne er af mange cyklister udpeget
som en af de mest betydende faktorer, når
det gælder om at fremme cyklismen og
sikre en god komfort.
Målingerne vil danne baggrund for den
fremtidige strategi og prioritering af drift og
vedligehold af cykelstierne. Der er planlagt
tilbagevendende målinger, som i øvrigt
også vil muliggøre information til
cyklisterne om stiernes tilstand.
Det er firmaet Dynatest i Glostrup, der
gennemfører målingerne.
Billedtekst: Komfortmålingerne gennemføres
med et særligt målekøretøj, der ved
hjælp af laserteknologi registrerer stiernes
tilstand.
Dansk Cyklist Forbund
Århus - Årets
Cykelby 2007
Danmarks næststørste by har lagt en plan for at fremme cykling. Det belønnede
Dansk Cyklist Forbund med titlen Årets Cykelby 2007.
I begrundelsen for udvælgelsen af Århus som Årets Cykelby 2007 skrev landsformand
Claus S. Hansen og direktør Jens Loft Rasmussen bl.a.:
"Århus er kendt som smilets by. Nu vil Århus også være cykelby. Der hænger fint sammen:
CYKLER OG SMIL”.
Erfaringerne fra København og Odense viser, at det betaler sig at satse på cykeltrafik.
Hvis vi ser på udviklingen i perioden 1990-2005 og sætter 1990 til 100, er København og
Odense nu oppe på index 150, mens Århus ligger på 90. (kilde: statens ny cykelstrategi:
FLERE CYKLER PÅ SIKKER VEJ). Det er den udvikling, som kommunen nu vil vende.
Århus har en plan – en ambitiøs og god plan, som er blevet endnu bedre efter en omfattende
høringsproces. Uden en plan bevæger man sig i blinde, men en plan uden effektive
midler til gennemførelse af planen, kan ende med at blive en dagdrøm.
Århus har dog ikke alene en plan, men et bredt politisk flertal ønsker at sætte betydelige
midler af til gennemførelsen af planen. 50 mio. kr. over de næste 5 år. Det er et mærkbart
løft i forhold til tidligere år, og selvom det kun rækker til en del af ønskerne, er vi
overbevist om, at cyklisterne gradvist vil mærke, at der er blevet mere medvind."
Cyklister er mennesker – og som alle andre kan vi godt lide at blive forkælet. Vi elsker et
sammenhængende stinet, så vi kan komme rundt i byen, og vi elsker god asfalt uden
huller. Nu bliver det mere tillokkende at være cyklist i Århus, og det vil uundgåeligt føre
til en øget cykeltrafik – og som en afledet konsekvens, et bedre bymiljø.
Borgerne ønsker gode byer med et godt byliv. Århus å er gravet frem, og nu får cyklisterne
et venligt skub. Måske bliver Århus også det første by, der genindfører sporvognen
eller letbanen, som det nu hedder. Dansk Cyklist Forbund vil gerne ønske byen til lykke
med den ny positive udvikling.
Rådmand i Århus, Peter Thyssen, glæder sig over udnævnelsen:
"Byrådet har vist stor vilje til at gøre noget for cyklisterne i Århus, og så er det da dejligt
at få sådan en påskønnelse fra cyklistforbundet," siger rådmand Peter Thyssen.
Se Århus Kommunes cykelhandlingsplan på adressen:
www.aarhuskommune.dk/cykelhandlingsplan
For yderligere information kontakt:
Århus Kommune
Trafik og Veje
Pablo Celis
Tlf. 8940 4479
Mail: pc@vej.aarhus.dk
4

Københavns
Kommune
Hvad er Cykelregnskabet?
Cykelregnskabet en evaluering af indsatsen
på cykelområdet rettet mod henholdsvis
borgere og kommunen.
Over for borgerne er det informationskilden
til alle, der er interesserede i Københavns
status som cykelby.
Internt i kommunen er det et redskab, som
hjælper med at planlægge og skabe forbedringer
for cyklisterne.
Ud over det faste indhold i cykelregnskabet,
der omfatter den seneste undersøgelse af
trafikanter – især cyklister – i København,
nøgletal og cykelpolitiske måltal, fokuserer
cykelregnskabet i år på sundhed og økonomi.
Cykelregnskabet udgives hvert andet år, og
Cykelregnskab 2006 er det syvende i rækken.
Det er således muligt at følge udviklingen
i cyklisternes mening om cykelforholdene
samt en række nøgletal og cykelpolitiske
måltal helt tilbage fra 1995.
Følg med i den nyeste udvikling på
www.kk.dk/cyklernesby, som hele tiden
opdateres med informationer om forbedringer
for cyklisterne i København.
Københavns Kommune
Nyt Cykelregnskab for
Københavns Kommune
En gennemgang af cykelregnskab over 10 år dokumenterer, at risikoen for at
komme til skade som cyklist i København, er faldet med over 70 %. Derimod er
trygheden blevet mindre.
Københavns cyklister er blevet mindre trygge siden Cykelregnskab 2004. 53% svarer, at
de er trygge mod 58% i 2004. Dette medfører et fald fra 6 til 5 små cyklister i
Cykelregnskab 2006.
Megen trafik og dårlig adfærd skaber utryghed
Cyklisterne mener generelt, at tre forhold er specielt generende i trafikken: 27% generes
af dårlig opførsel fra andre trafikanter, 25% af for mange cyklister og 24% af for
mange biler.
Af de cyklister, der ikke føler sig trygge, mener 57%, at bilerne skaber utryghed.
Tilsvarende føler 45% (med overvægt af kvinder), at de øvrige cyklister gør dem utrygge.
23% føler, at busserne er med til at skabe utryghed. Henholdsvis 36% og 33% af de
utrygge cyklister mener, at flere cykelstier og bredere cykelstier vil være med til at gøre
København mere tryg at færdes i på cykel.
Der er således både en infrastrukturel og en kommunikativ opgave, der skal løses for at
øge trygheden. En adfærdskampagne rettet mod cyklisterne gennemføres i 2007, 2008
og 2009.
Kommunens mål er, at mindst 80% af cyklisterne skal føle sig trygge i trafikken og dette
mål skal nås bl.a. ved at gøre cykelstierne bredere de steder, hvor det er nødvendigt,
samt ved at påvirke cyklisternes adfærd med kampagner.
Positiv udvikling i cyklistulykker
Antallet af cyklistulykker med dræbte og alvorligt tilskadekomne er fra 2004 til 2006
reduceret fra 124 til 92 (inkl. 6 dræbte pr. år). Den konstante reduktion i ulykkestallet
over en 10-årig periode viser, at det kan lade sig gøre at reducere antallet af cyklistulykker
drastisk.
Cyklisternes risiko for at komme ud for en alvorlig ulykke er faldet endnu kraftigere,
fordi der samtidig med faldet i ulykker har været en stor stigning i cykeltrafikken.
Desværre slår denne ”objektivt” set gunstige udvikling ikke igennem i cyklisternes
”subjektive” opfattelse af deres tryghed i trafikken.
Flere midler til cyklistforbedringer
For at forbedre forholdene for cyklisterne i København har politikerne afsat i alt 75 mio.,
som skal anvendes til flere cykelparkeringsmuligheder, flere cykelstier, bedre kryds,
forbedring af trygheden for de yngste og ældre trafikanter.
Nye ambitiøse mål for cykeltrafikken
Kommunen har netop sat nye mål for udviklingen af København som verdens bedste
cykelby. Målet er, at i 2015 skal mindst 50% tage cyklen på arbejde eller til uddannelse i
København. Det vil spare CO2, forbedre sundheden og begrænse biltrafikken.
5

Kort nyt &
landet rundt
Knallerter og cykler er en dårlig blanding
Små knallerter skal ifølge loven køre på
cykelstierne, men de skaber stor utryghed
blandt cyklisterne.
Mange cyklister er kede af at dele cykelstierne
med knallerter, der mange gange kører
for hurtigt og skaber utryghed og farlige
situationer.
Og problemet er stigende, vurderer Jens Loft
Rasmussen, direktør i Dansk Cyklist Forbund.
Trafikforsker Søren Underlien Jensen er enig:
- Der bliver flere knallerter, og vi ser flere
ulykker, udtaler han.
Søren Underlien Jensen har været konsulent
for Odense Kommune på en trafiksikkerhedsplan,
der blandt andet ser på problemer
med knallerter.
I Odense er løsningen blevet at knallerterne
fremover forvises til kørebanen.
Også Rådet for Større Færdselssikkerhed har
kig på knallerterne - og ikke mindst dem,
der kører på dem. De kører alt for ofte for
stærkt og uden hensyn til medtrafikanterne,
mener projektleder Søren Troels Berg.
Rådet anbefaler derfor bl.a. øget politikontrol
og nummerplader på knallerterne.
Sidste år kom 24 personer til skade, fordi
cykler og knallerter stødte sammen - det
siger politiets uheldstatistik i hvert fald. Men
antallet kan være langt højere.
Det er nemlig kun otte procent af alle
cyklistulykker der registreres af politiet.
Kilde: Politiken d. 18. august 2007
Hvorfor cykler så
mange i Holland?
En ny rapport fra Holland sammenfatter nu landets
mangeårige indsats og erfaringer for at fremme
cykeltrafikken. En erfaring som vil kunne berige de
fleste kommuner og politikere i Danmark.
Holland har i mange år været synonymt med cyklister - og ikke uden grund. I 2005
foregik 35% af alle turene i Holland under 7,5 km på cykel. Gronningen er den by i
Holland, hvor der bliver cyklet mest. Her bliver 38% af samtlige ture tilbagelagt på cykel.
Generelt for Holland foregår alle 27% af alle turene på cykel. Til sammenligning har
hollænderne opgjort at “kun” 19% af turene i Danmark foregår på cykel - det giver en
samlet 2. plads til Danmark i forhold til cyklende lande i Europa. Tyskland er det tredie
mest cyklende land med en cykelandel på 10% af alle turene.
Det tilbagevendende spørgsmål er så: hvorfor cykler hollænderne så meget?
Og svaret er lidt kompliceret. Selvfølgelig er det flade terræn og de korte afstande i
landet en meget stor fordel, men en meget afgørende faktor har været den langsigtede
politiske opbakning i landet til at fremme cykeltrafikken.
Brugen af cykel afhænger meget af turlængden og gunstigt for Holland er det, at 70% af
alle ture har en turlængde under 7,5 km. Det er én af grundene til at cyklen er så udbredt
i Holland. Når hollænderne skal begive sig ud på rejser over 7,5 km, så er det alligevel
hele 15%, der vælger at tilbagelægge turen på cykel.
Kulturen i landet har også en stor betydning. Cykling ses af alle som et ligeværdigt
transportmiddel og næsten ethvert barn i Holland får en cykel på deres fire-års
fødselsdag - og de lærer samtidigt at brugen den!
I holland har man også haft tradition for at monitorere indsatsen for cykeltrafikken via
den hollandske pendant til bl.a. Cykelregnskabet i København. Her er det tydeligt at byer
med høj score i cykelregnskabet har væsentligt flere cyklende borgere end andre byer
med mindre score. Dette styrker befolkningens og politikkernes konsensus om at
investering i gode cykelfacilliteter faktisk har en meget afgørende betydning for
befolkningens valg af transportmiddel.
I Amsterdam er der planlagt investeringer i cykelfremmende initiativer for knap 200 kr.
pr. indbygger de næste 4 år. Til sammenligning investerer Århus Kommune de
næstkommende 5 år “kun” knap 35 kr. pr. indbygger, hvilket med danske øjne er et ret
stor beløb.
Rapporten løfter sløret for en bred vifte af de spændende projekter og kampagner, der
gennem årenes løb fra tidligt i 50´erne virkelig har gjort holland til en af de mest
cyklende lande i verdenen.
Skriftet er oversat til engelsk og kan downloades på www.cykelviden.dk under
“databasen” og “Øvrigt”.
6

Kort nyt &
landet rundt
Cyklen er på vej frem i Europa
Århus er den tredje danske storby, der
satser millioner på cyklisterne - og ude i
Europa er trenden den samme. Pengene er
godt givet ud, mener trafikforsker.
Danmarks tre største byer er enige om, at
der skal flere cykler på vejene - også selvom
det kræver investeringer.
Senest har Århus bevilliget 50 millioner kr.
til at forbedre forholdene for byens cyklister
og på den baggrund vandt titlen som Årets
Cykelby.
Investeringerne kan blive en rigtig god
forretning, mener trafikforsker Otto Anker
Nielsen fra DTU:
- Man kan sagtens forestille sig store
besparelser ved at investere i i gode cykelforhold.
Det er billigere end vejanlæg, og
mindsker støj, forurening og trængsel,
udtaler han.
Den samme trend gør sig gældende i
mange europæiske byer - bl.a. Paris,
London og Hamburg, der alle har sat ambitiøse
cyklerplaner i værk.
Kilde: Metroxpress d. 14. august 2007
Cyklerne mindsker trængslen i byerne
I København er der blevet færre biler på
vejene. Flere er begyndt at vælge cykel, bus
og tog frem for bil.
Biltrafikken i det indre København falder.
Den ligger nu 16 procent under niveauet i
70'erne - og faldet har været konstant siden
2002.
- Hvis der er tale om en generel tendens er
det både interessant og lidt overraskende,
udtaler Brian Hansen, områdechef i
Københavns Kommunes Center for Trafik.
Faldet i bilkørslen sker samtidigt med, at
flere københavnere faktisk har fået bil.
En del af forklaringen på, at tusinder af
mennesker nu har valgt cykel og offentlig
transport fremfor bil er sandsynligvis de
lange bilkøer og de stigende p-afgifter.
Kilde: Jyllandsposten d. 13. august 2007
Ny pjece om
højresvingsulykker
En ny pjece fra Vejdirektoratet belyser en
række enkle vejtekniske tiltag der gør det
muligt at forebygge ulykker mellem højresvingende
lastbiler og ligeudkørende cyklister
i signalregulerede kryds.
Ulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister er få, men meget
alvorlige. I en ny pjece fra Vejdirektoratet , som er udsendt til samtlige kommuner, er
der opsamlet viden om, hvordan krydsene kan indrettes, så risikoen for højresvingsulykker
bliver mindre.
Ulykkerne kan reduceres ved at benytte nogle ganske få tiltag, når der skal etableres
nye signalregulerede kryds, eller når eksisterende kryds skal renoveres:
· Tilstrækkelig sigt bagud
Højresvingende bilister - også lastbilchauffører - skal kunne se tilstrækkeligt langt
tilbage (70 meter) i højre side.
· Ingen rabat mellem cyklister og bilister
På de sidste 30-50 meter inden stopstregen bør der enten være kantstensbegrænsning
eller bred, profileret kantlinie uden skillerabat mellem cykelsti og den nærmeste vognbane.
· Tilbagetrukket stopstreg for bilister
Stopstregen for bilister skal altid placeres 5 m før fodgængerfeltet for alle vognbaner,
uanset om der er cykelsti eller cykelbane frem til krydset eller ej. Stopstregen for cyklister
placeres umiddelbart før fodgængerfeltet.
· Afkortet cykelsti
En løsningsmulighed er at afbryde cykelstien eller banen 20-30 m før stopstregen og
lade cyklisterne fortsætte i en højresvingsbane sammen med den højresvingende
biltrafik.
· Konfliktfrit signal
En signalteknisk løsning med konfliktfri krydsning mellem højresvingende bilister og
ligeudkørende cyklister er også en mulighed. Her afvikles først den ligeudkørende
cykeltrafik, mens der er rødt for den højresvingende trafik. Herefter lukkes for cyklisterne,
og der gives grønt til den højresvingende biltrafik.
Anbefalingerne tager udgangspunkt i Havarikommissionen for Vejtrafikulykkers analyse
og bygger på eksisterende viden i vejreglerne.
Download pjecen på www.cykelviden.dk i “Databasen” under fanen “Trafiksikkerhed”.
7

Dansk Cyklist Forbund
Ny rekord for
Alle Børn
Cykler 2007
Et rekordstort antal børn cykler i år med i Cyklistforbundets kampagne Alle Børn
Cykler. 112.000 børn er med på landsplan. Kommunernes nye ansvar for sygdomsforebyggelse
er en af årsagerne til, at 96 ud af 98 nye kommuner nu har
skoler med i kampagnen.
De to første uger i september vil det vrimle med små cyklister på skolevejene, når Alle
Børn Cykler-kampagnen løber af stablen for sjette år i træk – og i år bliver det vildere
end nogensinde før. 112.000 børn fra 5.500 klasser fordelt på 833 skoler er tilmeldt, og
det er 7.000 flere end sidste år.
Kommunerne bakker også op om kampagnen som aldrig før. Det skyldes ikke mindst, at
de nu har fået ansvar for det sygdomsforebyggende arbejde – og her spiller cykling en
vigtig rolle.
I Dansk Cyklist Forbund er der stor glæde over, at Alle Børn Cykler-kampagnen år efter år
kan tiltrække så mange deltagere:
– Alle Børn Cykler-kampagnen er vores bidrag til at give børn i Danmark sunde og sikre
trafikvaner. Cyklen er et genialt transportmiddel for børn, som netop har brug for at
bevæge sig meget, og som godt kan lide den selvstændighed en cykel giver, siger
kampagneleder Trine Juncher Jørgensen.
Fokus på forældrene
Det kræver øvelse at blive en god og sikker cyklist. Og børn lærer ikke at læse og forudse
trafikken fra bagsædet af bilen. Derfor opfordrer Cyklistforbundet i år forældrene til at
hoppe i sadlen sammen med børnene og være et godt eksempel i trafikken.
– I år sætter vi særlig fokus på forældrenes rolle som forbilleder for deres børn. Det er
ikke nok, at børnene lærer om færdselsreglerne i skolen. De skal også ud i trafikken
sammen med en voksen for at lære, hvordan den fungerer i praksis. Vi håber, at mange
forældre vil tage bolden op og cykle sammen med deres børn til skole eller i fritiden,
siger kampagneleder, Trine Juncher Jørgensen.
Alle Børn Cykler-kampagnen kører fra 3.-14. september. TrygFonden er samarbejdspartner
på kampagnen. 12 kommuner har desuden ydet økonomisk og praktisk støtte til
kampagnen. Læs mere på www.abc-abc.dk
Yderligere oplysninger:
Dansk Cyklist Forbund: Trine Juncher Jørgensen, kampagneleder. Tlf. 33 38 24 62.
8