her - Rudbjerg lokalhistoriske Arkiv

Disse metaller er hovedbestanddelen af bronzen,
det metal, som blev brugt til vaben og
skaerende redskaber i bronzealderen. Der er
ikke forekomster i Danmark hverken af tin eller
kobber, men tin fandtes for eksempel bade i
Tyskland og i Cornwall i England — ja, sa matte
det i bronzealderen indfores ved handel. I jylland
kunne man betale med ra y , men man ved
ikke, hvad man betalte med pa Lolland.
Nar man star ved de sma bronzealderhoje,
har man svaert ved at forsta, hvilken revolution
kendskabet til metaller skabte i forhold til den
lange stenalder, men bronzealderen var det
store spring fremad.
Lad os glcede os over de hoje, der er bevaret,
og vicerne om dem.
Handelen kraevede skibe, ikke bare udhulede
stammer, men bade, det havde man. Pa svenske
helleristninger fra bronzealderen er skibe, og i
Danmark har vi Hjortespringbaden, et fartoj fra
den tidlige jernalder, som er fundet i en mose
pa Als. Den blev bygget af lange lindeplanker.
Vi ved at lindetroe, det havde vi. Netop her finder
vi den dag i dag pa Vindeholmedistriktet en
lindeafdeling, som aldrig har voeret plantet;
dens alder fortaber sig i det fjerne. Vi ved ogsa,
at man of lindebark lavede tovv rk; det bekraeftes
af nye fund. For ikke mange ^r siden
havde man glemt linden som gavntroe.
Det fremgar af den tids handboger om tr^eets
nyttevaerdi, hvor man skrev, at lindetrae kun egner
sig til troeben. Uden at komme ind pa de
Lolland-Falsterske sygehusproblemer, tror jeg
dog at kunne sige, at pa trxben kan man ikke
bygge fremtiden. Sandheden er imidlertid, at
linden har vaeret brugt af billedskaerere, og skomagere
brugte den til trxsko. Endvidere blev
der lavet skeer, tallerkner og baegre af den. Og
trxkul af linden er gode til krudt og tegning. En
fremtid har linden dog naeppe som gavntrae.
Naturligvis skriver historikere of og til af efter
hinanden; men derfor behover det ikke at vaere
rigtigt. Saledes moder man ofte beretninger om,
at svenskerne i krigen 1657-1660 huggede 3.000
egetrxer i Vindeholme skovene; det soarer til
43 ha stor egebevoksning. Egene fandtes pa distrikterne,
hugges kunne de maske ogsa; men
man ma ikke glemme, at svenskerne i 1657
ilede til Kobenhavn og forst senere kom hertil.
Hvor blev tnret at? Den svenske flade var ude
af stand til at tage sig af trxet, og en transport
til Nakskov ad de davaerende veje var ikke mulig.
Brug for traeerne til skibsbygning havde
man; forbniget til bygning af et linieskib var
omtrent 3.000 troeer. Hele historien tyder mere
pa, at vi beskyldte de staerke svenskere for
mere, end sandt var.
Skoven havde dog svae rt ved at komme pa
fode; det kan dog ogsa skyldes ejernes pengemangel.
Vi har en bedommelse fra 1891, hvor
skoven betegnes som uden normal vedmasse.
Min farfader plantede meget. Da jeg kom til,
spurgte den gamle kloge regnskabsfsrer Trentemoller
mig: ,Na, min herre, hvordan gar det
med Deres skov?". ,Jo", svarede jeg, ,nar jeg nu
far plantet nyt efter de darlige afdelinger, sa skal
det nok ga". ,Ok, ja", sagde Trentemoller, ,det
sagde Deres farfader ogsa". Trentemoller havde
som sxdvanlig ret.
Nyd skoven og vicern om den.
11