her - Rudbjerg lokalhistoriske Arkiv

plads og samtidig er underlagt nye og skoerpede
krav fra Arbejdstilsynet, arbejder vi nu med nye
tiltag pa omradet. De gar ud pa en anderledes
indsamlingsmetode og en mindskelse af maengderne
af affald til losseplads og forbraending.
Genbrugspladsen ma siges at have vaeret en
stor succes. Borgerne gor en god indsats for at
placere affaldet de rigtige steder pa pladsen.
Gratis udlan af trailere har vist, at de bliver
brugt rigtig meget. Vi har mattet anskaffe trailer
nr. 3 for at folge med, og antallet af besog pa
pladsen er staerkt stigende. Det kan naevnes, at
pr. 1/11-94 overskred man det totale besogstal
for hele 93, nemlig over 10.000 besog.
Vandforsyning
Vi har i samarbejde med Amtet, Hojreby og
Nakskov fact etableret en god vandforsyning
med godt drikkevand. Vi har en god forsyningssikkerhed,
i og med, at vi forsynes af to
ledninger, nemlig bade langs Maglehojvej og
Skodsebollevej. Desuden har vi meget fa og
kun kortvarige driftstop, hvilket bunder i et
godt overvagningssystem pa vandvaerket i
Vesterborg. Ledningsnettet er efterhanden ogsa
udbygget til de fjerneste hjorner i vores kommune,
og vi har gennem en vandforsyningsplan
fastslaet, at alle borgere kan forsynes med vand.
(Dog ikke Ankersholm og Barneholm). Vandmiljoet
skal vi stadig vxre opmaerksomme pa.
Her taenkes isxr pa mere skansom rensning af
vandlobene, tilsyn med udledninger og overholdelse
af de dyrkningsfrie bra miner.
Beplantning
Private plantelaug har plantet en hel del i vores
kommune, og kommunen planter til stadighed.
Lad os fortsaette med det, til glade for savel borgerne
som for turisterne, som jo gaester os i stadig
stigende antal. Hvis alle arbejder sammen,
kan vi ved faelles hjaelp, og uden store midler,
gore Rudbjerg til en mere gran og dermed en
mere spaendende kommune.
I Amtets planer for miljobrak er der udlagt
omrader, som kan tilbagefores til vadomrader.
Der er ogsa udlagt omrader til skovrejsning.
Begge dele skal forega ad frivillighedens vej,
men det bliver spoendende at se resultaterne.
Vindmoller
Med opforelsen af SEAS vindmollepark i 1990
ved Vesternaes bag Gottesgabe blev der for alvor
interesse for vindmoller i kommunen.
Byradet var positivt indstillet pa opforelse of
vindmolleparken, bl.a. fordi det i aftalen om
etableringen indgik, at lokale handvxrkere
kunne beskaeftiges ved bygning af molletarn
m.m., samt at der var mulighed for varige arbejdspladser
i drift og vedligeholdelse.
Det blev herefter nodvendigt at fa lavet en ordentlig
planlaegning for kommunens vindmollepolitik.
Hvor skulle fremtidige moller placeres?
Hvilke typer tarn, hvilken hojde pa mollerne og
afstand til det omliggende samfund ville vi
have? Og ikke mindst, hvor mange moller?
Alt dette blev sa politisk vedtaget igennem
kommuneplantilh g nr. 11, som endeligt har
15