Stort tillykke til Sankt Johannes Gården - Sankt Ansgars Skole

Stort 

tillykke til 

Sankt 

Johannes 

Gården 

Fredag den 26. Marts 

fyldte Sankt Johannes 

Gården 50 år. 

Skolens ledelse deltog 

sammen med mange 

elever og forældre i 

f e s t l i g h e d e r n e o g 

glædede sig over at 

møde så mange til 

receptionen. 

Der var underholdning 

for enhver smag: dans, 

kor, musik og film om 

Sankt Johannes Gårdens 

tilblivelse. 

Stort tillykke til alle på 

Sankt Johannes Gården 

med tak for et 

forrygende arrangement 

og samarbejde med jer. 

Kirsten og Daniel 

Skolen i af Nørrebro - april 2010 

Påskespil 

af Daniel Majholm 

Traditionen tro var det igen i år 5.klasserne, der 

glædede os med et fantastisk påskespil. Fredag inden 

påske samledes lærere, elever og mange forældre til 

den tradtionsrige afslutning. 

5.klassernes påskespil var meget flot. Lys, musik og 

skuespil gik op i en højere enhed. Hvis du ikke tror mig, 

så se billederne på skolens hjemmeside www.sasnet.dk.

2 

Sankt Ansgar Skole Skolen i hjertet af Nørrebro april 2010 

En dag i 1.y. 

af René 

Torsdag i den alternative uge havde 1.y René i alle fem 

timer. Vi startede dagen i 16A, vores lille EDB lokale. 

Der var to lektioners koncentreret arbejde med 

alfabettræning, vokaljagt, staveøvelser og vendespil på 

computerne. Hårdt arbejde, når man er 7 og 8 år, men 

også sjovt og spændende. Der var vild konkurrence om, 

hvor hurtigt man kunne skrive alfabetet i rigtig 

rækkefølge. Rekorden blev på 21 sekunder efter megen 

træning. De fleste brugte mellem 4 og 8 minutter, da vi 

begyndte. 

I de to næste lektioner benyttede vi os af det fine 

forårsvejr til at gå på legepladsen i Wesselsgade, hvor leg, 

bevægelse og social træning går op i en højere enhed. 

Frokosten kunne vi for første gang i år nyde i 

skolegården. Vi sluttede en dejlig dag med at synge 

fødselsdagssange for Sara, som fyldte 8 år og havde 

dejlige muffins med til klassen. Der blev også tid til 

tegning, spil og hygge med tid til alle de små historier, vi 

ikke altid når på de almindelige dage. 

Læs i dette nummer: 

Sankt Johannes Gården har 

haft jubilæum. 

Læs på forsiden 

Hvordan mon en skoledag i 

den alternative uge ser ud i 

1.y.? 

Læs her på side 2 

Skolen pædagogisk set: 

Denne gang om de mange 

sager, der er dukket op i den 

katolske kirke. 

Læs på side 3 

Katolsk Centralskole som 

selvejende institution. Læs 

endnu en del af skolens 

historie. 


Læs seneste nyt fra skolen 

hjælpeprojekt i Indien: Geeta 

Nagar. 


Markedsdag den 8. maj. Har 

du sat kryds i kaldenderen? 


Skraldemodel Alice. 


MasterClass: Hvordan mon 

det gik? 


Kort Nyt 


Jungs Madside: Denne gang 

med mini pizza. 


Hvad er egentlig forældrerepræsentantens 

rolle? Se 

invitationen til et møde om 

dette. 

Læs på bagsiden


Skolen pædagogisk set 


For præcis et år siden skrev jeg i påskenummeret 

af skoleavisen ”Lige fra Hjertet” om den 

såkaldte brasilianske abortsag, hvor den 

katolske verdenskirke havde taklet en sag om 

en voldtægtsabort mindre heldigt. Når jeg 

dengang skrev om sagen, selvom den hverken 

havde noget med skole eller Danmark at gøre, 

var det fordi, at sagen stillede spørgsmål ved 

noget af det, vi står for som katolsk skole: 

omsorgen for den enkelte. 

Nu står den katolske verdenskirke igen med et 

stort problem. Denne gang foregår det ikke kun 

i fjerne lande, men også i kirkens egen baghave 

her i Danmark. Jeg tænker selvfølgelig på de 

seneste års sager om pædofili i den katolske 

kirke. 

Når jeg skriver ”de seneste års sager” er det helt 

bevidst, for sagerne er ikke nye – kun i en 

dansk kontekst. I udlandet har man i 

offentligheden i hvert fald siden sagen om den 

østrigske kardinal Hans Hermann Groer i 1995 

kendt til problematikken omkring pædofile 

præster. Men også tidligere er der sket 

overgreb. 

I Danmark er der i skrivende stund små 20 

sager, der nu skal undersøges af en uvildig 

myndighed. De fleste af disse sager er forældet 

i et strafferetsligt perspektiv. Når man alligevel 

ønsker at få dem undersøgt, er det får at få 

vendt alle sten, for at blive klogere på, hvilke 

tiltag, der skal til, for at undgå noget lignende i 

fremtiden. 

Det er næsten ubærligt at tænke på, hvad ofrene 

for overgrebene har været udsat for. Som præst 

(og som lærer for den sags skyld) indgår man i 

et fortrolighedsforhold med børn og unge. Man 

opbygger et tillidsforhold, der samtidig 

indebærer, at man skal kunne agere som en 

autoritet. Når nogle så udnytter dette forhold på 

den måde, som det i medierne har været 

beskrevet, så gør man uoprettelig skade på både 

Den katolske skandale 

krop og sjæl. 

I den katolske kirke i Danmark tog man for 

nogle år siden konsekvensen af de sager, der 

var opstået i udlandet. Man var allerede 

dengang klar over, at Danmark også kunne 

blive ramt af lignende skandaler, og derfor 

oprettede man et fagetisk råd, der skulle rådgive 

biskoppen og kirken. Samtidig lavede man en 

beredskabsplan, der meget nøje og detaljeret 

beskrev, hvordan man ville handle i givne 

situationer. I planen står der bl.a.: 

”Beredskabsplanen fastlægger kravene til 

Kirkens optræden i sådanne sager og skal 

udelukkende ses som et supplement til politi og 

andre relevante myndigheders indgriben. 

Beredskabet, som denne plan foreskriver, kan 

og må aldrig træde i stedet for, begrænse eller 

forsinke nødvendig inddragelse af politiet eller 

andre relevante myndigheder i konkrete sager” 

Senere står der: 

”Kirken må aldrig i sager om seksuelle 

overgreb eller misbrug foretage undersøgelser 

eller andre handlinger, der rettelig hører under 

politi eller andre civile myndigheder, ligesom 

Kirken aldrig vil gøre noget, der kan forsinke 

eller forpurre en sags fulde politimæssige 

opklaring og dens afgørelse hos rette 

myndigheder i det danske samfund.” 

Beredskabsplanen kan læses i sin fulde længde 

på kirken hjemmesiden www.katolsk.dk/ 

beredskabsplan/. 

På Sankt Ansgars Skole har vi også taget vores 

forholdsregler – ikke specifikt mod pædofile 

præster, men mod pædofili og krænkende 

adfærd i det hele taget. Pædofili er ikke kun et 

katolsk problem, men et problem som alle 

indenfor undervisningssektoren skal forholde 

sig til. På skolen indhenter vi f.eks. altid de 

lovpligtige børneattester på alle ansatte i huset, 

der er i kontakt med eleverne. 

3

4 


Katolsk Centralskole 

som selvejende institution 


Katolsk Centralskole, som vores skole jo 

tidligere hed, voksede støt i efterkrigstiden. I 

sidste nummer af skoleavisen ”Lige fra 

Hjertet” slap vi fortælling om skolens historie i 

tiden efter besættelsen. I dette nummer skal vi 

interessere os for skolens historie i den 

efterfølgende tid. 

En af skolens lærere Henning Egelund skriver 

i 1981 et indlæg i et jubilæumsskrift for skolen 

i anledningen 75 årsdagen. Hans indlæg i 

skriftet er blandede tanker fra et langt liv på 

skolen. Fra 1950erne husker han særligt de 

store klassekvotienter og de problemer, som 

det gav i skolegården. Af hensyn til de små 

elever, havde man delt skolegården i to – en til 

de store og en side til de små. Tidligere havde 

man inddelt skolegården i en drengeside og en 

pigeside, men den tid var nu forbi. 

Skolegårdens størrelse var et stort problem. 

Skolen rummede i 1950erne ca. 450 elever i 

stort set samme lokale, som vi bruger i dag. Til 

sammenligning er der i dag små 300 elever på 

skolen. Henning Egelund fortæller bl.a. om 

Søster Philomene, der startede en førsteklasse 

op med 39 elever. I dag starter vi førsteklasser, 

der er næsten halvt så store. 

Så mange elever i skolegården på samme tid 

4b i 1951. Der var betydeligt flere børn i 

samme klasse end der er i dag. 

gav selvfølgelig nogle problemer. Skolen var 

slet ikke bygget til at rumme så mange elever, 

og klasserne slet ikke store nok til at rumme de 

op til 40 elever, som en klasse kunne have. 

Man sad som sild i en tønde – og i skolegården 

var det altså ikke meget bedre. 

Søster Gisela 

Søster Gisela var en af de omkring 10 Sankt- 

Josephsøstre, der virkede og boede på skolen i 

1950erne. Man kunne for så vidt have nævnt 

mange af de andre søstre eller lærere, men for 

mange blev Søster Gisela noget særligt. Hun 

kom til skolen i 1945 og blev i 1954 

viceskoleinspektør på Katolsk Centralskole. 

Søsterkollegiet på skolen i 1955. Søster 

Gisela er står bagerst nr. 3 fra venstre. 

Søster Gisela var et menneske med hjertet på 

det rette sted. I mange år arbejdede hun 

utrætteligt på at hjælpe, hvor hun kunne. Ikke 

kun i ledelsen og skolens øvrige virke gjorde 

hun sig bemærket. I mange år var hun primus 

motor for skolens ferie- og lejrskolehytte 

Friheden i Asserbo. Mange skoleferie blev 

tilbragt her under primitive forhold. 

Søster Gisela var ikke den eneste lærer på 

skolen, der tilbragte mange skoleferier 

sammen med eleverne i Friheden i Asserbo. 

Sr. Ansgaria og Sr. Philomene var ofte afsted 

med en pigeflok. Hvis ikke Friheden var ledig 

brugte man i stedet for Kvindeforbundets lejr i


Trørød. Den senere inspektør for Niels 

Steensens Gymnasium John Lundorf og 

tidligere skoleleder Helge Kjærulff skal også 

nævnes i den forbindelse. Der er givet vis 

mange flere, hvis navne og virke huskes af de 

mange elever, der fik glæde af de mange 

ferielejre. 

Søster Gisela blev den sidste Sankt-Josephsøster 

i ledelsen på skolen. I 1968, da skolen 

gik ind i en ny tid, skiftede Søster Gisela til 

Institut Sankt Joseph på Østerbro, hvor hun 

blev en elsket lærer for mange elever. Nogle af 

hendes gamle elever fra Institut Sankt Joseph 

har oprettet en gruppe på facebook. Den 

hedder slet og ret ”Søster Giselas disciple. 

Facebook: Søster Giselas disciple 

Skolekoret 

Fra 1945 til 1957 havde skolen et sangkor, der 

bestod af elever. Koret startede i det små med 

udviklede sig til et stort kor på mellem 50 til 

60 sangere. Koret optrådte ved forskellige 

lejligheder og flere gange blev koret opførelser 

sendt i radioen. I 1949 sang koret f.eks. i 

udsendelsen ”November-Cabaret” et udvalg af 

sange fra tegnefilmen ”Fyrtøjet”. 

Den selvejende institution 

Som tiden går udvikler lokalområdet og 

samfundet som helhed sig løbende. Hele tiden 

stilles der nye formelle krav til skolen, og det 

bliver efterhånden nødvendigt at organiserer 

sig mere professionelt end tidligere. Antallet af 

Sankt-Josephsøstre, der er tilknyttet skolen, 

falder i løbet af 1960erne og på skolen skal 

man vænne sig til de nye tider uden søstrenes 

utrættelige arbejde. Skolelederen Helge 

Kjærulff, der har været skoleleder siden 1940, 

vælger at træde tilbage i 1968 efter et langt liv 

på skolen. Kjærulff blev ansat som lærer helt 

tilbage i 1924. 

Ny skoleleder bliver 

Ole Dam, og han 

kaster sig straks over 

arbejdet med at styre 

skolen gennem en 

meget turbulent tid, 

hvor der stilles 

spørgsmålstegn ved 

m a n g e a f d e 

traditionelle værdier 

i samfundet. 

Året 1969 bliver et 

vigtigt og skælsættende 

år for 

Ole Dam 

skolen. Fra Undervisningsministeriet 

stilles nu krav til de frie 

grundskoler om, at de skal være selvejende og 

have selvstændig økonomi for at være 

berettigede til at modtage tilskud. Den 1. april 

1969 bliver skolen derfor en selvejende 

institution med egen bestyrelse og selvstændig 

økonomi. Den første bestyrelse består af meget 

kompetente folk. Formand for bestyrelsen 

bliver undervisningsinspektør og lektor Erik 

Lorenzen. Menige medlemmer er læge Anne 

Persson, der er datter af den afgående 

skoleleder Helge Kjærulff, Direktør for 

Ansgarsstiftelsen Bent Ortvald og Pastor 

Anton Dekkers, der er leder af Sankt Knuds 

Skole på Vesterbro. 

At overgå til at være en selvejende institution 

synes måske ikke at være så skelsættende, som 

her beskrevet. Det får dog stor betydning for 

hele skolen, der nu skal vænne sig til andre 

arbejdsgange end tidligere. Den nye skoleleder 

Ole Dam bliver manden, der trækker i trådene 

og leder skolen ind i moderniteten. 

I næste nummer af skoleavisen ”Lige fra 

Hjertet” kan du læse mere om skolens historie. 

Her kan du læse om skolen i 1970erne; om 

skoleskak og edb-undervisning med hulkort. 

5

6 


FRA GEETA NAGAR 

af Marie Louise Schmidt – medlem af skolebestyrelsen og tidliger forælder på skolen. 

Som I måske husker gik pengene fra 

markedsdagen sidste år til hjælpeorganisationen 

Helping Hand in Service, som 

hjælper folk i slumområdet Geeta Nagar i 

Mumbai (Bombay) i Indien. 

Jeg sendte de ca. 8000 kr til vores 

kontaktperson Vincent de Sa – og pengene 

blev selvfølgelig modtaget med glæde. Hver 

en krone er der brug for og mere til. Det er alt 

fra madprogrammer til computerundervisning, 

sanitet og skolepenge, der bliver hjulpet med. 

På et tidspunkt for nogle år siden var området 

udsat for en kæmpe flodbølge, der skyllede 

meget materiel bort og det samme er næsten 

sket igen. 

I juli måned kom der et regnskyl uden lige 

med i alt 5,05 meter regn. Nogle billeder fra 

Mumbay viser biler, der næsten er fuldstændig 

dækket af vand. Særlig slemt går det ud over et 

sted som Geeta Nagar, der ligger ved en 

skråning ned til havet. Ingen dødsfald Gud ske 

lov, men en masse, der blev hjemløse og stod 

uden mad og rent drikkevand og med alle 

ejendele gennemblødte. 

Det har betydet, at man har måttet sætte alle 

undervisningstiltag og hjælpeprogrammer på 

standby, da hjælpen med at genoprette hjem og 

skaffe mad, tøj, toiletsager, medicin osv - altså 

humanitær hjælp - selvfølgelig bliver det 

vigtigste i en sådan situation. 

Vincent da Sa har i første omgang ventet med 

at bruge vores penge, da tanken var, at de 

skulle bruges på nogle af de igangværende 

projekter. Endelig fik jeg så et brev forleden 

med oplysninger om, hvad pengene er gået til, 

nu hvor de så småt er ved at være på fode igen. 

Det er endt med at blive en blanding af 

skolepenge og humanitær hjælp. 

1) Mad i rationer, kiks, toiletsager, etc i 

bæreposer til 68 familier 

2) Medicin til gamle, børn og andre med 

behov 

3) Skolepenge til følgende fire børn i et år 

Roshna Robinson - Standard 4 (I 

engelsksprogede lande kalder man klasserne 

for ”standard”) 

Philomena Fernandes – Standard 3 

Daniel Joseph – Standard 3 

Raneshwari Rao – Standard 3 

Pengene strækker , som I kan se, langt og to af 

familierne, der modtog medicinhjælp har sendt 

nogle fine takkekort, som skolekontoret har.


Vi fik også tilsendt nogle dejlige billeder fra 

julefesten, hvor 200 børn deltog, og hvor 

lokale donorer havde sponsoreret mad og 

drikke og en slikpose til hvert barn. 

I år har Helping Hand in Service modtaget 3 

computere fra andre donorer og har derfor 

kunnet starte computerklasser for unge. 

Og som det sidste skriver Vincent, at de for 

første gang har kunnet sponsorere 8 elevers 

studier på college (det, der nogenlunde svarer 

til gymnasium her) 

Med andre ord, er der en virkelig god og solid 

indsats og udvikling igang, som hjælper 

mange mennesker til via uddannelse at få 

brugt deres evner, så de kan komme videre i 

tilværelsen og, som mange nok ønsker, ikke 

ende deres dage i Geeta Nagar. 

Så kom til næste markedsdag og vær med til at 

giv en god fremtid for vores brødre og søstre i 

Mumbay. 

Markedsdag den 8.maj 

Vi har efterhånden indarbejdet en 

tradition for en festlig markedsdag på 

Sankt Ansgars Skole, hvor både 

nuværende og gamle elever, forældre 

og venner af huset dukker op. Mange 

lærere og klasser er i gang med at 

planlægge. Og kreativiteten har ingen 

grænser. 

Forældre er meget velkomne til at 

byde ind med ideer til skolens 

ledelse.Vi er allerede bekendt med, at 

nogle forældre vil stille op med boder 

og andre kreative indslag. 

Overskuddet fra markedsdagen går til 

skolens indsatssted, Geeta Nagar, som 

er omtalt andet sted i skoleavisen. 

7

8 


Skraldemodel: Skraldemodel: Alice 

Alice 

af Diana, Amad og Maria 6.z 

Skraldemodel Alice er lavet af tre 

materialer: Aluminium, Jern og Plastik 

Aluminium 

Fortid: Aluminium er lavet af det man kalder 

bauxit. Bauxit er en rød jord-art, der ligger i 

jord-overfladen, og som kan findes i mange 

lande, blandt andet Australien, Kina, Brasilien, 

Guinea, Jamaica og Island. Der findes ikke 

bauxit i Danmark. 

Man skal bruge fire ton bauxit til at fremstille 

et ton aluminium. 

Det tager lang tid at lave aluminium, først 

graver man bauxiten frem fra jorden med 

nogle store maskiner, og bagefter bliver det 

tørret, knust og renset. Ved brug af varme 

kemikalier, udvinder man et stof, der kaldes 

aluminium-oxid. Det gør man i en fabrik, der 

ligger tæt ved minen. Den videre proces sker 

på fabrikker rundt omkring i verden. Her 

omdanner man aluminium-oxid til aluminium. 

For at kunne gøre dette kræves meget 

elektricitet, og høje temperaturer, op til 1.000 

grader. 

Til sidst sendes aluminiumet til fabrikker, der 

laver fx dåser, cykler, biler osv. 

Nutid: Aluminiumet er nu blevet lavet til et 

penalhus, der bliver brugt til at have med i 

skolen eller på arbejdet. 

Fremtid: For at genbruge aluminium, presser 

Alice bliver til. 

Skraldemodel Alice. Lavet af Diana, Amad 

og maria fra 6z 

man det først sammen til baller. Når det er 

presset til baller, smelter man det ved 660 

grader i en kæmpe ovn. Når aluminiumet er 

flydende, hældes det i forme og støbes til 

barrer. Det kan nu genanvendes, og bruges til 

nye cykler, biler osv. 

Jern 

Fortid: Jern kommer fra jernmalm, som graves 

op fra kæmpe miner. De største jernminer 

ligger i Australien, Kina, Rusland, og 

Brasilien. For at få fat i jernmalmen, graves en 

masse jord op, der derefter bliver sorteret. Det 

er nemlig kun en tredjedel til en fjerdedel af 

jorden i en jernmine, der er jernmalm. Det 

kræver masser af energi at lave jern. Når man 

har gravet jernmalmen op, skal den renses 

flere gange. Så transporteres det med skib eller 

tog til de højovne, hvor den skal smeltes. Før


man kan smelte jernmalmen, bliver den knust, 

og stykkerne sorteres efter størrelse. Derefter 

hælder man malmstykkerne i højovnen, med 

kalk og koks. 

Temperaturen kommer op på over 2000 grader 

før det smeltede jern tappes fra ovnen. 

Nutid: Nu er jernet blevet lavet til spidsen af 

en stiftblyant. 

Fremtid: Når man genanvender jern, smeltes 

det om, og på den måde sparer man en masse 

energi. 

Plastik 

Fortid: Plastik er noget nyt. Det er faktisk kun 

70-80 år siden, det blev opfundet. I dag bruger 

vi masser af plastik til hverdagen. Vi bruger 

plastik til bæreposer, legetøj, computere, 

plastikspande osv. Enhver dansker bruger ca. 

100 kg. plastik om året. 

Plastik er lavet af olie. Alt efter hvordan man 

behandler olien, kan man lave stærke, hårde, 

bløde eller lette former for plastik. 

Master Class 

af Johanne og Søren fra 8.y 

Som der stod i den forrige udgave af 

skoleavisen, var vi, Søren og Johanne fra 

8.y, på Master Class Biologi 2010. Master 

Class fandt sted i Hillerød og varede fire 

dage. Det var en rigtig spændende uge, 

synes vi begge to. Vi hørte både foredrag, 

var på ture ud af huset og holdt en 

udstilling på fjerdedagen for forældre og 

lærere. Vi havde en masse professionelle 

undervisere, både fra Zoologisk Have, 

Zoologisk Museum og Esrum Møllegård, 

og mandagen blev indledt med et foredrag 

af en professor, der har skrevet en bog om 

Darwin og hans liv. Ugen bød på både 

dissektion, artsklassifikation, læren om 

Der arbejdes på Alice. 

Nutid: Nu er plastikken lavet til en pakke 

smør, Legoklodser og mælkepropper. 

Fremtid: I Danmark genbruger vi ca. 20% af 

plastikken, og 80% bliver brændt. Man bliver 

nødt til at sortere plastik, før det skal brændes. 

Det gør man, fordi der er nogle giftstoffer i 

plastikken, som skader naturen. 

Søren fra 8y på Master Class Biologi 2010 

skeletter og fugle og meget andet. Udover 

at det var rigtig spændende, var vi også 

sammen med andre unge, som også har 

særlige interesser indenfor biologi. 

9

10 


Kort Kort nyt 

nyt 

Hærværk 

I slutningen af januar måned oplevede vi noget 

på skolen, som vi ikke er vant til - hærværk. I 

skolens nye edb-lokale var flere ledninger 

blevet klippet over og 3 computere var helt 

ødelagt og måtte til reperation. 

Det er ikke lykkes at spore gerningsmændene 

endnu, men der arbejdes statigvæk på sagen. 

Skolen har rettet henvendelse til systemets 

administrator for at få kortlagt, hvem der har 

været logget på systemet i den periode 

hærværket kan have fundet sted. 

Hærværket var heldigvis ikke mere omfattende 

ned vi efter en uges tid kunne starte op igen, 

men trist at skulle bruge økonomi og resourcer 

på noget sådan. 

Caritas 

Årets fasteindsamling til Caritas hjælpe-arbejde 

gav i år 8.776,50. Et meget flot resultat. 

Tak for alle bidrag. 

Udgiver: 

Sankt Ansgars Skole 

Nørrebrogade 27 

2200 København N. 

Tlf.: 35 39 46 46 

Skolens hjemmeside: 

www.sasnet.dk 

Oplag: 400 stk. 

Redaktionen i dette nummer: 

Daniel Majholm, Kirsten Poulsen 

Redaktionen kan kontaktes på: 

viceskoleleder@ansgarsskole.dk 

Næste nummer af skoleavisen 

udkommer op til sommerfeiren. 

Deadline for næste nummer er medio 

juni måned 2010. 

DR-kirken 

Elever fra skolen fejrede 

skærtorsdagen med en 

gudstjeneste i DR-kirken. 

På Danmarks Radios 

hjemmeside dr.dk kan du 

se flere af skolens elever 

deltage i gudstjenesten 

skærtors-dag i DR – 

kirken. 

En ganske ualmindelig, 

men tankevækkende 

g u d s t j e n e s t e m e d 

vidunderlig korsang af 

vores elever er absolut 

et kig værd på 

udsendelsens hjemmeside. 

Se videopodcastet her: 

http://vpodcast.dr.dk/ 

DR1/DRkirken/2010/ 

DRkirken_100401135933. 

mp4 

”Tid er ikke 

noget, der går - 

det er noget, 

der kommer” 

Afrikanske 

ordsprog 

FILOSOFUS 

FILOSOFUS


JUNGS MADSIDE 

11

Det gode forældresamarbejde i klassen – 

forældrerepræsentantens rolle 

En af konklusionerne i ”vejledning om disciplin, god adfærd 

og trivsel i folkeskolen” fra undervisningsministeriet er: 

Men… 

• Hvordan kan man få et godt 

samarbejde op at stå? 

• Hvad skal der til af aktiviteter ? 

Hvem skal stå for dem? 

• Hvor lidt er nok? Og hvor meget er 

for meget? 

• Hvordan får man flest muligt med? 

• Hvor langt skal man som 

forældrerepræsentant gå for at få 

alle med? 

• Hvad gør man dem der slet ikke 

svarer? 

• Forslag til gode aktiviteter- tips og 

tricks! 

¨ 

Kom til et møde med din ”medrepræsentanter ”, hvor vi vil diskutere og udveksle erfaringer på tværs af 

klasserne. Del ud af dine egne erfaringer, luft dine frustrationer eller hør hvad der har virket i andre 

klasser . Kort sagt kom og få eller giv inspiration til et godt forældresamarbejde☺ 

På seneste møde i forældrerepræsentantskabet blev dette emne åbnet og der var så stor lyst til at 

diskutere, at der blev besluttet at indkalde til et særligt møde om netop dette emne. Dette møde 

afholdes: 

Tirsdag den 20. april kl. 19-21 på skolens lærerværelse 

Send venligst en mail til drescher@kdp.dk eller ring på 35 36 93 50, hvis du vil deltage. 

Skolens kontor: 35 39 46 46 

Skoleleder Kirsten Poulsen: 

skoleleder@ansgarsskole.dk 

Viceskoleleder Daniel Majholm: 

viceskoleleder@ansgarsskole.dk 

Sekretær Kristina Murphy: 

sekretaer@ansgarsskole.dk 

VI GØR, HVAD VI SIGER, VI GØR ! 

Bestyrelsen for Sankt Ansgars Skole: 

Michael Kluth formand, forældrevalgt 

Sr. Susanne Hoyos næstformand, udpeget 

Henrik Hassing forældrevalgt 

Damian Nawarecki udpeget 

Marie Schmidt udpeget

Stort tillykke til Sankt Johannes Gården - Sankt Ansgars Skole

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?