Mine langelandske aner - Arne Navne

MINE 

LANGELANDSKE 

RØDDER 

af Arne Navne, 2012

Forord 

Min interesse og nysgerrighed for hvad der lå bag mit efternavns historie 

førte til, at jeg i slutningen af 1970’erne begyndte med slægtsforskning. 

Det blev til en slægtsbog om Slægten Navne i 1985. Denne 

slægtsbog blev fremstillet på skrivemaskine og uden muligheder 

for skanning og behandling af billedmateriale på samme måde som i 

dag. Senere er bogen ændret og kan ses (downloades) på min hjemmeside 

http://anavne.dk. 

Da omtalte bog kun omhandlede slægten Navne og dens efterkommere, 

kom der til at mangle en del af mine aner, hvilket jeg prøver 

at afhjælpe med denne bog. 

Læs disse oplysninger om vore forfædre under mottoet 

Kend fortiden før du dømmer den 

( Kend fortiden før du dømmer den ) 

God fornøjelse 

Arne Navne 

Rosenvænget 11 

3660 Stenløse 

E-mail: anavne@email.dk 

Hjemmeside: http://anavne.dk 

(adresser i 2012)

Om bogen 

I denne bog bliver hvert ”anepar”, omtalt under samme afsnit. 

Man vil ofte møde ordene ane og efterslægt. Ane er en persons forældre, 

bedsteforældre osv. Efterslægt er en persons børn, børnebørn 

osv. 

I skemaerne i starten af afsnittene har hver person et anenummer, 

hvor det fremgår, at en persons far har det dobbelte nummer og moren 

det dobbelte nummer plus 1. 

Nummeret nederst på siderne, er afsnittets nummer efterfulgt af 

siden i afsnittet. F.eks. vil 4.3 angive, at den første person i afsnittet 

har anenummer 4 og det er 3. side. 

Bagerst er indsat en anetavle, hvor de aner, der indgår i afsnittet er 

indrammet. Her er også et personindeks.. 

I slutningen af hver afsnit er omtalt parrets efterslægt. Det indeholder 

omtale af fælles børn og eventuelt andre ægteskaber. Ved det barn 

der er en af anerne henvises til andet afsnit. I de ældste slægtled kan 

personens aner (forældrene m.m.) også blive omtalt. 

Bagerst er en oversigt der viser bogens infobokse. 

Kort er ikke målsat og ikke alle veje er indtegnet.

Ejvind Navne og Else Marie Hansen 

Familierelation til Arne Navne *1943 

Proband Forældre Bedsteforældre Oldeforældre 

1. Arne 

1943- 

2. Ejvind 

1909-2002 

3. Else 

1912-1982 

4. Rudolf 

1881-1968 

5. Inger 

1882-1963 

6. Karl 

1879-1932 

7. Johanne 

1881-1944 

2.1 

8. Rasmus 1849-1883 

9. Anne 1852-1916 

10. Niels 1843-1931 

11. Karen 1849-1929 

12. Hans 1839-1897 

13. Maren 1841-1931 

14. Jørgen 1853-1885 

15. Annesine 1853-1918 

Data: 

2. Ejvind Navne født 28. december 1909 i Rudkøbing (Ndr. Landevej 7) og døbt i Simmerbølle 

Kirke 6. februar 1910. Konfirmeret i Simmerbølle Kirke 1923. Han døde 24. september 2002 på 

Rudkøbing Plejehjem og bisat, via Rudkøbing Kirke, 28. september 2002 på Simmerbølle Kirkegård. 

Beskæftigelse - gartner og postbud.. 

Viet 23. august 1936 i SimmerbølleKirke med: 

3. Else Marie Hansen født 23. maj 1912 i Illebølle, Lindelse Sogn, og døbt 21. juli i Lindelse 

Kirke. Hun døde på Rudkøbing Sygehus 7. maj 1982 og blev bisat, via Rudkøbing Kirke, 10. maj 

1982 på Simmerbølle Kirkegård. Beskæftigelse - husmoder. 

De røde pile viser hvor Else og Ejvind boede i Rudkøbing. 

Til venstre Strandgade 9 og til højre Nørrebro 195. 

Blå pil viser hvor Ejvind boede fra 2001 til hans død i 2002 

Ejvind Navne. Han blev født i forældrenes hus på Ndr. 

Landevej 7 ved Rudkøbing Mose. Her havde de en købmandsforretning, 

som moderen passede, mens hans far gik 

på arbejde som postbud i Rudkøbing (se afsnit 4). I huset 

var også et plejebarn, Ellen, der dengang var 4 år (se afsnit 

4.5). Da Ejvind var 7 år fik han en lillebror, Arne, der kun 

nåede at blive 8 år før han døde (se afsnit 4.5).

Ejvind har fortalt følgende om sin skoletid på 

fire skoler i Rudkøbing (1916 - 1923). 

Jeg startede min skolegang i bygningerne på 

Kirkegårdspladsen, og denne skole var gratis 

for alle elever. Dengang var hele bygningen 

indrettet til skole. Der var også klasseværelse 

på første sal, og når vi gik op ad trappen med 

vore træsko og træskostøvler, larmede det gevaldigt. 

Uden for klasserne havde vi nogle 

små rum, hvor fodtøjet blev placeret, og hvor 

vi skiftede til sutsko. Der var både drenge og 

piger i klassen, men vi var skarpt adskilt - også 

i frikvartererne. Her sneg vi os over til fru 

Røllings butik i Smedegade, hvor vi købte 

kræmmerhus med hjemmelavede karameller af 

sirup - de kostede 2 øre stykket. Min morbror 

havde syet et meget fint tornyster af kalveskind, 

som jeg burde være stolt af, men jeg 

ville nu hellere have en almindelig rygsæk, der 

ikke var så stiv. 

Der var skolegang hver dag. I starten skrev vi 

med grifler på små tavler, det gav nogle iskolde 

lyde, som nogle fik kuldegysninger af. Senere 

skrev vi med pen og blæk. Den mest eftertragtede 

pen var en elastik-pen der lignede 

guld. Et ternet hæfte skulle holde mindst 1 år. 

Ud over regning og læsning blev vi undervist i 

naturhistorie og botanik. Vi havde også anskueligheds-undervisning, 

hvortil vi havde nogle 

store plancher, hvor der f.eks. var tegnet billeder 

af en høst, lige fra kornet blev sået, til det 

blev tærsket og opbevaret. Næste dag skulle vi 

så genfortælle hvad læreren havde fortalt. Bag 

skolen lå der en gymnastiksal. Om middagen 

blev salen indtaget af nogle damer, som kogte 

gule ærter, grønkål og lignende, der blev serveret 

gratis for "de fattige børn". De øvrige 

børn måtte spise deres madpakker i skolegården. 

Under Den spanske Syge blev der holdt mandtal 

hver dag, og var der nye meldinger om 

sygdom, fik vi fri den dag. Jeg husker tydeligt 

hvor vi, på grund af den ekstra fridag, løb jublende 

ned ad Østergade og råbte hurra, og 

grundet vore træsko larmede det meget. Senere 

har jeg tit tænkt på, at det var noget makabert. 

Af lærer husker jeg frk. Mouritsen, der gjorde 

meget ud af, at vi skulle skrive mere flydende. 

Fru Larsen var lidt snerpet. Engang blev lokalet 

fyldt af en mistænkelig lugt, og på hendes 

inspektion rundt i klassen, kom hun snusende 

til min sidekammerat, Einar, som så trykkede 

2.2 

en kraftig vind ud af bagenden. Vi fik en vikar, 

Rueløkke, som havde det med at slå på eleverne. 

En gang blev det forældrene for meget, og 

en klage bevirkede, at Rueløkke måtte give en 

undskyldning, hvilket gjorde meget ondt på 

ham. 

Skolen følte også, at de var ansvarlig for elevernes 

gang og opførelse til og fra skolen. Således 

måtte smedens søn tit sidde efter, fordi 

han altid tændte sin pibe på hjemvejen. De 

mange eftersidningstimer hjalp dog ikke, han 

tog sig fortsat et bak på piben efter skoletid. 

Efter 4. eller 5. klasse kom jeg på den kommunale 

Mellem- og Realskole i Ahlefeldtsgade 

(den blev senere til Alderdomshjem og derefter 

Medborgerhus). Det var en betalingsskole, 

hvor vi skulle betale 5 kr. om måneden. De 

dygtigste fik dog fripladser, og mindre bemidlede 

kunne søge kommunen om friplads. Bøgerne 

skulle vi også selv anskaffe, og her var 

det om at kende nogle større kammerater, der 

havde passet godt på bøgerne. Til morgensangen 

skulle vi have vore sangbøger med, og 

havde vi glemt dem, gav det en eftersidning. 

Efter kort tid blev denne bygning for lille, og 

en del af os blev flyttet til Teknisk Skoles bygninger 

- også i Ahlefeldtsgade. I 1921 blev den 

nye skole på Kastanievej færdig, og jeg flyttede 

nu til min fjerde skole. Flytningen foregik 

på den måde, at vi marcherede i lange rækker, 

hvor hver elev bar en ting f.eks. en udstoppet 

fugl, et stort atlas og så videre. 

Dengang måtte lærerne godt slå eleverne, dog 

skulle der være et vidne, som gerne var en anden 

lærer. Eleven blev så ført ned i gymnastiksalen, 

hvor han skulle trække bukserne ned og 

lægge sig over en stol, hvorefter lærerne kunne 

fornøje sig med at lave striber på elevens 

bagdel. 

Følgende beretning er fortalt af Ejvind, og er fra 

tiden omkring 1925. Den stammer fra Rudkøbing 

Mose, som dengang ejedes af Grube, der 

boede i det sidste hus ned til mosen. 

Om vinteren, når mosen frøs til, blev isen 

"høstet", og gemt til om sommeren, hvor bl. a. 

manglen på kulde til madvarer og lignende 

gjorde isen til en salgsvare. 

Til dette arbejde indkaldte Grube et par drenge 

og fem husmænd, hvoraf de 3 mødte med hest 

og vogn. En mand var ude på isen, hvor han 

med en sav, der bestod af en lang klinge med et 

håndtag i den ene ende, savede store isflager

fri af isen. De to drenge rutschede derefter isen 

ind til bredden, hvor der stod en mand og huggede 

isen i mindre stykker. I skrænten ned til 

mosen var der i forvejen bygget et træhus, der 

var isoleret med et tykt lag tang. Døren var 

stængt, og der var lavet et hul i taget. 

Husmændene med hestevognene læssede nu isstykkerne 

på deres vogne og kørte dem op på 

skrænten, hvorfra isen blev kastet ned gennem 

hullet i taget. Når huset var fyldt op blev hullet 

omhyggeligt dækket til, og isen lå nu godt isoleret 

under det tykke lag af tang. 

En husmand med hest og vogn fik 10 kr. pr. dag, 

og vi drenge fik 3 kr. Det var jo ikke den store 

dagløn, men det var sikkert en kærkommen indtægt 

midt om vinteren. 

Når sommeren begyndte, læssede Karl Grube 

sin hestevogn med is, lagde våde sække over og 

kørte til Rudkøbing, hvor han solgte en spand 

is for 25 øre. Senere på sommeren, når der kom 

åkander i mosen, lagde han åkanderne oven på 

isen, og solgte dem til de folk som syntes det var 

flot med en åkande i en skål. Efterhånden som 

isen forsvandt i det tangbeklædte træhus, blev 

pladsen udlejet til slagtere fra Rudkøbing, som 

hængte hele slagtede dyr derind. Isen kunne holde 

sig det meste af sommeren, og Grube kunne 

derefter håbe, at det ville blive en god kold vinter 

igen. 

Ejvind startede efter skolegangen som tjenestekarl 

hos Jens Larsen i Kadsebølle. Herfra 

gik han til konfirmationsforberedelse i Simmerbølle. 

I de kommende 4 år var han karl hos 

Chresten Rasmussen i Rifbjerg og hos Peter 

Winther Madsen i Simmerbølle. Den 1 .marts 

1928 kom Ejvind til gartneriet Rosenhøj i 

Svendborg, hvor han var i ca. l år. Efter solda- 

Else som brud 

23. august 1936 

Ejvind som soldat (forrest tv.) i 1930 

2.3 

tertiden, hvilket var 5 måneder som infanterist 

i Odense, var han ca. 1½ år på et gartneri i 

Kertinge samt l år på et gartneri i Ullebølle. 

Efter stillingen på gartneriet i Ullebølle fik Ejvind 

en stilling ved postvæsnet i Rudkøbing, 

hvor han blev fastansat som postbud 1. august 

1936. Denne stilling havde han i 40 år til han 

blev pensioneret 28. december 1976. 

Else Marie Hansen blev født i forældrenes 

hus i Illebølle ved Lindelse. Hun var nummer 

7 af 9 søskende, hvoraf 1 var død ½ år gammel. 

Moderen drev en købmandsforretning og 

faderen var slagtermester (se afsnit 6). 

Efter skolegangen i Illebølle Skole, kom Else 

ud at tjene og var bl.a. på Hotel Ærøskøbing, 

som dengang ejedes af hendes moster og onkel. 

En periode var hun også på et hotel i Bogense. 

Før hendes vielse med Ejvind, tjente 

hun, sammen med hendes søster Anna, på 

Hovbohus restauration på Nordlangeland, som 

ejedes af hendes kommende svigermors bror. 

Efter Else og Ejvind vielse i Simmerbølle Kirke, 

kørte hele selskabet til Ejvinds forældre på 

Nørrebro 207 i Rudkøbing, hvor der blev serveret 

kaffe med kager og fotograferet (se næste 

side). Herefter kørte hele selskabet til Hovbohus 

på Nordlangeland, hvor festen blev afholdt. 

Ejvind og Else boede de fire første år af deres 

ægteskab i en lejlighed på første sal i Strandgade 

9, Rudkøbing. I 1940 flyttede til eget hus 

på Nørrebro 195 i Rudkøbing. Her havde Ejvinds 

far købt 2 grunde, da det var deres håb, 

at de senere kunne flytte op som nabo til deres 

eneste søn. Det blev imidlertid aldrig til noget.

Bryllupsgæster ved Else og Ejvinds bryllup 23. august 1936. Fotograferet i Ejvinds forældres have. 

1. Temine Petersen (g.m. 3) 

2. Anna Jørgensen (Elses søster) 

3. Niels Petersen (g.m. 1) 

4. Rudolf Hansen (g.m. 27) 

5. Inger Ottesen (g.m. 7) 

6. Peter Petersen (g.m. 8) 

7. Karl Ottesen (g.m. 5) 

8. Singer K. Petersen (g.m. 6) 

9. Ingeborg Hansen (g.m. 12) 

10. Tine Bertelsen (g.m. 13) 

11. Magrethe Hansen (datter til 9+12) 

12. Peter Hansen (g.m. 9) 

13. Peter Bertelsen (g.m. 10) 

14. Signe Navne (g.m. 16) 

15. Eva Hansen (g.m. 17) 

16. Rasmus Navne (g.m. 14) 

17. Hans Hansen (g.m. 15) 

18. Ella Navne (g.m. 20) 

19. Marie Navne (datter til 23+25) 

20. Håkon Navne (g.m. 18) 

2.4 

21. Hans Hansen (g.m. 24) 

22. Evald Hansen (g.m.33) 

23. Katrine Navne (g.m. 25) 

24. Anna Hansen (g.m. 21) 

25. Oluf Navne (g.m. 23) 

26. 

27. Karla Hansen (g.m. 4) 

28. Johanne Hansen (mor til bl.a. 29) 

29. Else Navne (brudden) 

30. Ejvind Navne (gommen) 

31. Inger Karoline Navne (mor til 30-g.m.32) 

32. Rudolf Navne (far til 30 - g.m. 31) 

33. Julie Hansen (g.m. 22) 

34. 

35. 

36. 

37. Niels Åge Navne (søn til 14+16) 

38. Edith Hansen (datter til 9+12) 

39. Mogens Navne (søn til 14+16) 

Blå navne er Ejvinds familie Røde er Elses familie

Huset på Nørrebro 195 

Huset blev bygget på den ca. 1000m 2 grund, 

der lå mellem Nørrebro og Langelandsbanens 

spor til Spodsbjerg og Bagenkop. Herfra var 

der kun 100 meter hen til Ejvinds forældres 

have. 

Huset var uden isolation, med etlags vinduer 

og kakkelovns opvarmning. I køkkenet var der 

et komfur, hvor al maden blev tilberedt. Der 

var ingen opvarmning i kælderen. På første sal 

(soveværelserne) kom hurtigt en kakkelovn, 

da familien flyttede derop i de strengeste vintre, 

hvor der ofte var is på væggene i stuerne. 

Efter mange overvejelser blev der indrettet et 

toilet i kælderen, men ingen badeværelse. Det 

var hvad man fik for 10.000 kr. i 1940-41. 

I Else og Ejvinds tid nåede de at opleve 2 Verdenskrige, 

hvor den sidste startede, da de flyttede 

til deres nye hus på Nørrebro. De oplevede 

også de første flyvemaskiner, biler, radioer, 

grammofoner og telefoner mm. Desuden elektricitetens 

indførelse med mulighed for lys via 

el-pærer og kogeplader til madlavning i steder 

for komfurer opvarmet med træ samt køleskabe 

og frysere i stedet for spisekamre med salt– 

og røgvarer. 

Vaskedage 

En af de store forandringer var vaskemaskinernes 

indførelse. Før den tid var de 3-5 familier, 

der slog sig sammen en gang om måneden, 

for at vaske deres tøj. Det var damerne, 

der forestod dette arbejde. De skulle samtidig 

sørge for børnene og madlavningen, hvilket 

der gerne var en af damerne der påtog sig. 

Tøjet blev kogt i gruekedler, der blev opvarmet 

med brænde. Derefter blev tøjet vasket på 

vaskebræt, som senere blev afløst af den første 

Familiens dagligdag 

2.5 

Datteren Inge (i midten) foran Nørrebro 195 

omkring 1945 

Først 10 år efter kom der et brusebad på værkstedet 

i kælderen, ellers foregik al personlig 

vask ved husets eneste vask i køkkenet. I kælderen 

var indrettet et stort spisekammer, da 

hverken is– eller køleskabe fandtes dengang. 

Else og Ejvind blev boende her hele deres liv. 

Dog flyttede Ejvind på plejehjem, det sidste år 

før han døde i 2002. I 1965 blev der bygget en 

kvist på bagsiden af huset, og her blev oprettet 

en stue, hvor Ejvinds far flyttede ind, og boede 

til sin død i 1967. 

Nørrebro 197 set fra bagsiden, 2001. 

Ferm vaskemaskine, der dog kun erstattede 

vaskebrættet. Så blev tøjet skyllet, hængt til 

Else med strikketøjet ca. 1936.

Tv. Else og Ejvind under en ferietur til Jylland 

med Elses søster, Eva, og hendes mand, Hans, i 

sommeren 1935. 

tørre i det fri og rullet eller strøget. Det hele 

tog gerne 2 dage. 

Else var hjemmegående og sørgede for børnene, 

rengøring, madlavning og almindelig vedligeholdelse 

af tøj mm. Ind imellem havde hun 

noget rengøringsarbejde hos forskellige familier 

i Rudkøbing. 

Ejvind (tv.) som postbud omkring 1950. 

Ejvind var postbud i Rudkøbing og i hans fritid, 

var han meget aktiv, og havde altid mange 

projekter. I sit værksted i kælderen var der 

altid stor aktivitet. En tid fremstillede og reparerede 

han piber, sleb sakse og knive og fremstillede 

forskellige genstande til butikkerne i 

Rudkøbing. Ejvind var også interesseret i fotografering, 

og nåede at tage mange billeder som 

Else og Rosa i deres båd June i 1955 

2.6 

han selv fremkaldte. 

Omkring 1950 byggede han, sammen med en 

nabo og genbo, en pram, som de sejlede med i 

flere år. Herefter byggede han sammen med 

genboen, en motorbåd, reparerede en jolle 

hvor agterpartiet manglede, byggede den første 

optimistjolle i Rudkøbing og restaurerede 

en skærgårdskrydser til hans søn og dennes 

kammerat. 

Desuden var der en stor have der skulle holdes, 

og ofte måtte de hjælpe til hos Ejvinds 

forældre. 

Fra en af de mange fælles udflugter med deres motorbåd 

June. Sejljollen th. er deres søns. Foto 1958. 

I 1940’erne blev der foretaget mange cykelture 

til skov og strand, og selvfølgelig altid med 

en god hjemmelavet frokost. 

Fra omkring 1950 blev der brugt mange fritidstimer 

på vandet. I sommer-weekenderne 

gik turen til de omliggende øer sammen med 

andre både, og aftenturene blev brugt til badning. 

Disse aktiviteter var nok skyld i, at de aldrig 

følte behov for at rejse uden for øen. Det blev 

kun til nogle besøg hos Ejvinds plejesøster i 

Næstved og Elses søster i Odense, og senere 

til sønnen og svigerdatteren i København. 

Først i 1965, hvor de var henholdsvis 53 og 56 

år, fik de egen bil, hvorefter de tog på cam- 

Campingtur omk. 1970. Fra venstre Thorvald, Else, 

Rosa og Ejvind.

pingture med genboen, hvor en enkel tur gik 

til Norge. Ellers foregik disse ture i Danmark. 

Efter salget af motorbåden omkring 1965 købte 

Ejvind en motorjolle, som han brugte til 

fiskeri. Det var hovedsalig ål fanget i ruser, 

hvilket affødte nogle ålefester. Således blev 

der, til hans 60-års fødselsdag, ”kun” serveret 

ål, tilberedt på flere måder. 

Else fik omkring 1979 en hjerneblødning, som 

EFTERSLÆGT 

1. Inge Lisy Navne født 24. august 1937 i 

Rudkøbing og gift 27. maj 1961 på Gladsaxe 

Rådhus med Bent Sørensen født 9. juli 1935 

i Bagenkop, Magleby Sogn. 

Inge blev udlært i trikotageforretningen 

Østerby, der lå på Østergade i Rudkøbing. 

Midt i 1950érne var hun med en veninde på 

en busrejse til Rhinen i Tyskland. Det var 

dengang ikke almindeligt med selskabsrejser. 

Bent blev udlært som automekaniker, og under 

hans tid ved militæret, var han udstationeret 

til en dansk kasserne i Nordtyskland. Herfra 

tog han som civil til Kiruna i Nordsverige 

og da han mødte Inge, tog hun i 1959 også 

ophold i Kiruna. Efter nogle år her og i Midtsverige, 

vendte de hjem til Langeland og blev 

gift i Gladsaxe 27. maj 1961. Herefter tog 

Inge navnet Inge Lisy Sørensen. 

Efter nogle år med bopæl i Rudkøbing, flyttede 

de til Tranekær, hvor de byggede en servicestation 

med salg af benzin og reparationer 

af biler. 

2.7 

Ejvind i sin motorjolle 

med noget af dagens 

fangst i 1985. 

gjorde hende lam i højre side, og i 1982 døde 

hun af lungekræft på Rudkøbing Sygehus kort 

før hendes 70-års fødselsdag. 

Ejvind blev boende i huset, og sørgede selv for 

madlavning frem til han ikke mere kunne klare 

haven mm, og måtte flytte på plejehjem i 

2001, hvor han efter en del sygdomme sov ind 

1 år efter. 

Else og Ejvind var gift i 46 år og fik 2 børn. 

Inge og Bent fik 3 børn: 

1.1 Kai Sørensen født 13. februar 1962 i 

Rudkøbing og gift, efter bofællesskab siden 

1986, 23. december 1889 på Herning Rådhus 

med Lotte Toftdal født 17. april 1964 i 

Skt. Johannes Kirke i Herning. Kai og Lotte 

blev skilt 1997. De havde børnene: 

1.1.1 Morten Toftdal født 26. august 

1990 på Tagensbo i København NV. 

1.1.2 Ellen Toftdal født 31. juli 1992 på 

Tagensbo i København NV. 

Kai gifter sig igen 21. maj 2005, efter bofællesskab 

siden 1998, med Suzette Clément 

født i oktober 1966. De fik børnene: 

1.1.3 Magnus Luvis Clemént født 7. 

december 2002 i Sverige. 

1.1.4 Mille Clemént født 5. juni 2004 i 

Sverige. 

Før deres ægteskab havde Suzette børnene 

Daniel Leander Clemént født 30.

september 1990 og Monica Lea Clemént 

født 4. oktober 1993. 

Kaj og Suzette blev skilt i 2010. 

1.2 Sten Sørensen født 19. august 1967 i 

Tranekær og gift 20. juli 1996 i Stoense, 

efter fællesbo siden 1989, med Lene Nogel 

født 4. september 1969 i Stoense. Sten og 

Lene fik 2 børn: 

1.2.1 Kasper Nogel født 24. oktober 

1994 i Stoense. 

1.2.2. Rikke Nogel født 29. januar 1998 

i Stoense. 

1.3 Mette Sørensen født 3. april 1973 på 

Rudkøbing Sygehus og døbt i Tranekær 

Kirke. Mette skifter navn i 2005 til Mette 

Navne Sørensen. Efter vielsen 3. september 

2005 i Holmens Kirke i København 

skifter hun navn til Mette Navne Jensen 

og bliver her gift med Tom Grastrup Jensen 

født 22. november 1978 i Sønderborg 

og døbt i Haderslev. Mette og Tom havde i 

2012 ét barn: 

1.3.1 Valdemar Morten Navne Jensen 

født 6. juni 2011 på Odense Sygehus. 

2. Arne Bent Navne født 25. juli 1943 på 

Rudkøbing Sygehus og døbt i Simmerbølle 

Kirke. Arne blev udlært som radiomekaniker 

hos Uhrskov Radio i Rudkøbing. 1. juni 1963 

gifter han sig på Svendborg Rådhus med Gurli 

Kragh født 22. december 1943 på Frederiksberg 

og døbt i Hans Tausen Kirke på Islands 

Brygge, København S. Gurli skifter herefter 

navn til Gurli Navne. 

De flytter i 1964 til Islands Brygge i København 

S, hvor de bor til 1969. Herefter flytter 

de til eget hus i Stenløse, ca. 30 km fra København. 

Gurli og Arne fik 2 børn: 

2.1 Eva Navne født 2. november 1965 på 

Nørrebro i København og døbt i Hans Tausen 

Kirke, Islands Brygge, København S. 

Eva gifter sig 17. november 1990 på Ishøj 

Rådhus, efter fællesbo siden 1983, med 

Jørgen Bo Andersen født 19. november 

1964 på Frederiksberg og døbt i Flintholm 

Kirke i Hvidovre. Efter vielsen skiftede 

Jørgen navn til Jørgen Bo Navne. 

Eva og Jørgen fik 2 børn: 

2.8 

2.1.1 Jesper Navne født 25. juli 1990 

på Glostrup Sygehus og døbt i Torslunde 

Kirke i Ishøj. 

2.1.2 Jonas Navne født 5. april 1993 på 

Glostrup Sygehus og døbt i Ishøj Landsby. 

2.2 Jan Navne født 19. juni 1967 på Nørrebro 

i København og døbt i Hans Tausen 

Kirke, Islands Brygge, København S. Jan 

gifter sig 18. november 1995 i Sankt Matthæus 

Kirke - København V efter fællesbo 

siden 1989 med Anette Ellegård Sørensen 

født 21. maj 1969 i Skjern. Efter vielsen 

tog Anette navnet Anette Ellegård Navne. 

Jan og Anette fik 2 børn: 

2.2.1 Tobias Ellegård Navne født 24. 

marts 2000 på Hvidovre Sygehus og 

døbt i Sankt Matthæus - København V. 

2.2.2 Mikkel Ellegård Navne født 25. 

juli 2001 på Roskilde Sygehus og døbt i 

Jyllinge Kirke.

Rudolf Hansen Navne og Inger Karoline Hansen 




1943- 

2. Eivind 

1909-2002 

3. Else 

1912-1982 

4. Rudolf 

1881-1968 

5. Inger 

1882-1963 

6. Karl 

1879-1932 

7. Johanne 

1881-1944 

4.1 

8. Rasmus 1849-1883 

9. Anne 1852-1916 

10. Niels 1843-1931 

11. Karen 1849-1929 

12. Hans 1839-1897 

13. Maren 1841-1931 

14. Jørgen 1853-1885 

15. Annesine 1853-1918 

Data: 

4. Rudolf Hansen Navne født 27. juli 1881 i Bagenkop - Magleby Sogn på Langeland, døbt 16. 

oktober 1881 i Magleby, konfirmeret 12. april 1886 i Simmerbølle, død 9. april 1968 på Nørrebro 

195 i Rudkøbing , begravet 13. april 1968 på Simmerbølle Kirkegård. Beskæftigelse - arbejdsmand 

og postbud.. 

Viet søndag den 25. august 1907 i Simmerbølle Kirke med: 

5. Inger Karoline Hansen født 5. februar 1882 ved Rudkøbing Mose, døbt 10. marts 1882 i 

Rudkøbing Kirke, konfirmeret 12. april 1896 i Simmerbølle Kirke, død 24. marts 1963 på Nørrebro 

207 i Rudkøbing, begravet på Simmerbølle Kirkegård, beskæftigelse husmoder og købmand. 

De røde pile viser 

hvor Rudolf og 

Inger boede. 

Øverst th. 

Ndr. Landevej 7. 

Øverst tv. 

Nørrebro 207. 

Nederste: 

Rolighedsvej 5 

Rudkøbing ca. 2000 

Rudolf Hansen Navne. Da Rudolf blev født, i forældrenes 

hus nord for Bagenkop By (se afsnit 8), havde han 2 brødre 

og hans mormor og morfar, Peder Hansen "Korse" og Anne 

Kristine Jensdatter, boede på aftægt i samme hus. Da 

Rudolf var 2 år, døde hans far af lungebetændelse, og da 

han var 3 år døde morfaderen. Moderen, der efter hendes 

mands død, havde født Rudolfs 3. bror, blev siddende i 

uskiftet bo, men da der dengang ikke var nogen form for 

socialt sikkerhedsnet for folk i nød, har det sikkert været 

strengt for hende, hendes 4 børn og hendes svigermoder. 

Rudolf kom som 10-årig i pleje hos hans fars fætter, Niels 

Pedersen “Navne”, på Navnegården i Simmerbølle. Herfra

gik han i Kassebølle Friskole. Rudolf beretter 

fra sin konfirmationsdag i 1896: "Arbejdet i 

stalden skulle ordnes før kirkegangen, så der 

var nok at se til fra morgenstunden. For at nå 

det hele måtte jeg skrå over markerne til kirken, 

så mine nye støvler blev mudret til. Det 

var ikke pænt, at blive konfirmeret med beskidte 

støvler, hvilket jeg også blev belært om, 

da vi kom hjem". 

Efter en tid som tjenestekarl hos Jens Larsen 

på Enghavegård i Kassebølle blev Rudolf 

gårdskarl i grovvareforretningen Bagenkop 

Jensen i Rudkøbing. Han aftjente senere sin 

værnepligt som dragon i Odense, og var herefter 

på et højskoleophold i Vestbirk. 

Inger Karoline Hansen 

Inger blev i daglig tale kaldt ved sit mellemnavn, 

Karoline, og dem der kendte hende, medens 

hun var gift, kendte hende kun under 

navnet Karoline Navne. 

Hun blev født som nummer 5 af en søskendeflok 

på 9, hvoraf de 7 var drenge (se afsnit 

10). Da pigernes plads dengang var i huset, er 

det sikkert der, hun har gjort sin gavn i ungdommen. 

Dog skulle der have været tid til et 

ophold på Vejstrup Højskole. 

Det år, 1907, da Inger og Rudolf blev gift, fik 

de borgerbrev som detaillist og overtog hermed 

købmandsforretningen ved Rudkøbing 

Mose (Ndr. Landevej 7 - martr. 121 i Kohaven) 

efter Ingers forældre. Ingers far gik i 

gang med at bygge et hus til ham og konen oppe 

ved landevejen (Ndr. Landevej 11), hvor de 

flyttede op i 1910. 

Købmandsforretningen på Ndr. Landevej 7 (v. Rudkøbing 

Mose) ca. 1912. 

Fra v.: Tjenestepigen, Inger Anne Marie (Rudolfs mor), Rudolf 

og i døren deres søn Ejvind. 

4.2 

Rudolf og Inger Karoline Navne ved deres vielse 

25. august 1907. 

I 1907 fik Rudolf også ansættelse ved postvæsenet 

i Rudkøbing. Et af de skriftlige spørgsmål, 

der skulle besvares, var: Kan De cykle? - 

Han startede på ruten Blangshave-Henninge, 

så det kunne godt blive til en gåtur på 10 km. 

hver dag. Han blev oplært af postbudet Maren 

Hansen, der dengang var 66 år. Senere blev 

Rudolfs barn (Ejvind Navne) og Marens barnebarn 

(Else Hansen) gift (se afsnit 2). Rudolf 

forlod postvæsenet 1. august 1948, da var han 

lige fyldt 67 år. 

Inger har haft rigeligt at se til med at passe 

hus, forretningen, deres nyfødte søn 

(Ejvind 1909) og plejebarnet (Ellen), så 

da svigerforældrene flyttede i 1910, fik 

hun også en pige til at hjælpe med i huset. 

Datidens kunder krævede mere tid end i 

dag. De kom ofte langvejs fra, så der blev 

både serveret kaffe med hjemmebag og til 

tider en enkelt brændevin. Når Rudolf 

kom hjem fra postruten måtte han, medens 

"banebisserne" byggede Langelandsbanen, 

ud og samle ølflasker langs banelinjen. 

Dengang betalte man ikke flaskepant, 

men lovede at komme retur med fla- 

skerne. 

Om det var disse besværligheder der gjorde, 

at de måtte opgive forretningen i 1914

Inger og Rudolfs familie ca. 1918. 

Fra venstre: Inger, sønnen Arne, Rudolf, plejebarnet 

Ellen og forrest sønnen Ejvind. 

og flytte til Rolighedsvej 5 i Rudkøbing vides 

ikke. Huset på Rolighedsvej blev købt for 8- 

9.000 kr. Dengang var Rolighedsvej en jordvej 

og kun ført igennem til Reberbanen, så Rudolf 

måtte lægge fliser hen til Spodsbjergvej. Det 

var i øvrigt først i 1919 vejen fik navnet Rolighedsvej, 

tidligere blev 

den bl.a. kaldt Sygehusevej. 

På kvisten logerede 

en ældre dame fra Rifbjerg. 

Hun var sengeliggende, 

og en dag da Inger, 

Rudolf og deres søn 

kom hjem fra gudstjeneste 

i Simmerbølle, var 

hun død. At Rudolf og 

Inger var tilknyttet Simmerbølle 

Kirke skyldtes, 

at de ikke kunne lide præsten 

i Rudkøbing - han 

var for hellig. Efter damen 

på 1. sal var død, 

flyttede pakmester Jensen 

Baklyhus, Nørrebro 207, Rudkøbing ca. 1955. 

4.3 

ind og han flyttede senere med, da familien i 

1918 flyttede til Nørrebro 207. 

I perioden på Rolighedsvej blev Rudolf angrebet 

af "Den spanske syge", og måtte isoleres 

på sygehuset overfor. Sygdommen satte sig til 

ørebetændelse, og Rudolf måtte gennem en 

større operation. Efter denne tid havde han en 

vis frygt for sygehuse, hvilket bevirkede, at 

han ikke ville lade sig opererer for mavesår, 

som han led meget af i årene før hans død. 

I 1918 solgte de huset på Rolighedsvej for ca. 

13.000 kr. og købte huset på Nørrebro 207 for 

12.000 kr. Huset var fra midten af 1800-tallet, 

og det vides at en forhenværende ejer, Jacob 

Hansen, solgte det 29. april 1873 til Herman 

Møller. Møller solgte ejendommen i 1914, da 

Langelandsbanen skar 2 3/4 album (1460 kvadratmeter) 

af grunden, til Frederik Larsen 

Bøye, der plantede frugttræer og byggede et 

større hønsehus. Senere overtog Ingers bror, 

Alfred Hansen, ejendommen. Dengang var der 

stadig stald i den ene ende af huset, hvor Alfred 

hævede loftet m.m. Det var dog først da 

Inger og Rudolf overtog huset, at der blev indlagt 

elektricitet. 

Haven blev herefter renset for ukrudt, og mange 

husker den som en pragthave med mange 

frugttræer, buske og blomster. Hønsehuset 

med dammen, frugtkælderen der var gravet 

ind i højen og oven på højen var bygget en 

stor paddehat. Det varierede terræn gjorde, at 

det også var en spændende have. Foruden 

høns, hund og katte havde de også en hest. 

Først en islænder og efter krigen en hest som 

tyskerne efterlod sig. Den var meget sky i starten, 

men blev senere en god trækkraft til plo-

Rudolf og Karoline Navne ved Baklyhus 1936 

ven, harverne, tromlen, jumben, fjedrevognen, 

arbejdsvognen og om vinteren til kanen. I 

mange år kørte Rudolf frugt til kunder i Rudkøbing, 

og en del år sendte de også frugt med 

parketten (fragtskib) til København. 

Da de flyttede til Nørrebro 207, hvor huset 

blev kaldt “Bakkelyhus”, skulle der betales 

“Kohavebyg”. Det viste sig at være en afgift, 

der skulle betales til præsten, som skulle holde 

en tyr og en orne til parring. Da ordningen ophørte, 

“glemte” kommunen at afskaffe afgiften, 

og pengene gik til kommunekassen. Rudolf 

fik sammen med de øvrige beboer afskaffet 

denne skat, ligesom man påpegede, at de 

ikke burde betale hundeskat, 

da byens vægter 

ikke kom i Kohaven, så 

beboerne havde behov 

for at holde hund. Der 

blev så indført den regel, 

at folk der boede 

mere end 100 meter fra 

offentlig vej ikke skulle 

betale hundeskat. Der 

blev hermed en længere 

sag mellem politimesteren 

og Rudolf, da deres 

hus lå 100 meter fra vejen, 

men ikke hvis man 

målte fra bunden af 

grøften. 

I 1923 døde deres søn 

4.4 

Arne. Inger fik herved et chok, som bevirkede, 

at hun ikke turde være alene hjemme om natten, 

når Rudolf var på arbejde. Deres søn, Ejvind, 

måtte derfor stoppe på sin plads i Kassebølle 

og flytte hjem. 

Inger og Rudolf hjalp mange mennesker, og 

var meget afholdte. Deres store omgangskreds 

bevirkede mange kaffeselskaber. Man mødtes 

til kaffe og hjemmebag, og sangbøgerne kom 

altid frem. En overgang havde de vævestue, 

som nærmest må sammenlignes med en aftenskole 

i dag. Se mere om dagliglivet hos Inger 

og Rudolf i barnebarnet Arne Navnes beretning. 

Da Gustav Jørgensen (den åbenhoved) sidst i 

trediverne solgte grunde fra gården på Nørrebro 

167, købte Inger og Rudolf grunden Nørrebro 

197, hvor der skiftevis blev dyrket roer 

og lucerne. 

Den 29. januar 1944 om morgenen stod Rudolf 

og barberede sig i deres bryggers. Pludselig 

blev der uro i hønsegården udenfor, og ind 

trådte en flyversoldat. Han var agterskytte på 

en engelsk bombeflyver, der under bombningen 

af Berlin blev ramt, så den ene brændstoftank 

blev læk. Besætningen, der hovedsagelig 

var fra Australien, valgte at forlade maskinen. 

Manden der dukkede op hos Rudolf var landet 

på marken bag “Bakkelyhus” og hed Ross A. 

Whitfield. Rudolf kunne ikke et ord engelsk, så 

der blev hentet hjælp hos andre. Der var ingen 

der turde hjælpe flyveren med at flygte til Sverige, 

så han blev overladt til tyskerne om eftermiddagen. 

Tyskerne var meget vrede over, at 

de ikke kunne finde faldskærmen, men man 

levede i en tid hvor det var svært at få tøj, og 

Skovtur med jumben. Ca. 1938. 

Tv. Rudolf og helt th. svigerdatteren Else med datteren Inge.

især silke, så den er nok “forduftet”. Efter krigen 

hørte man fra flyveren, og han havde ikke 

lidt overlast i den tyske fangelejr. Episoden er 

nærmere beskrevet i bogen “En dråbe i havet” 

udgivet af Rudkøbing byhistoriske Arkiv i 

1994. 

Politisk set var Inger og Rudolf meget betaget 

af daværende dr. P. Munch - altså radikal. De 

mente, at Munch og Stauning var den bedste 

gave Danmark havde fået. 

De sidste år før Inger døde var hun stærkt forkalket, 

hvilket gav Rudolf en del problemer. 

Han ville imidlertid ikke overlade Inger til 

"De gamles Hjem" eller lignende. Som Rudolf 

sagde: "Så længe Inger rækker mig hånden om 

morgenen og siger tak, når jeg har klædt hende 

på, kan jeg ikke svigte hende". Inger og Rudolf 

"sov i arm" om natten, og en morgen Rudolf 

vågnede, var Inger sovet ind. Efter hendes 

død boede barnebarnet, Arne, og hans kone, 

Gurli, hos ham i et års tid og derefter barnebarnet, 

Inge, og hendes mand, Bent, i næsten 

et år. I 1965 flyttede Rudolf op til sønnen og 

svigerdatteren på Nørrebro 195, hvor han boede 

til sin død. Han var blevet hjemme fra en 

køretur for at se hestespring i fjernsynet (en af 

hans store interesser) og derefter gået ned bag 

i haven for at skuffe ukrudt. Her fik han en 

blodprop, og var kravlet ind under et æbletræ, 

hvor hans hund sad og passede på. 

EFTERSLÆGT 

Fælles børn: 

1. Ejvind Navne født 1908 (se sektion 2). 

2. Arne Navne født søndag den 5. november 

1916 på Rolighedsvej 5 - Rudkøbing. Død 

torsdag den 20. september 1924 på Rudkøbing 

Sygehus og begravet 26. september 1924 på 

Simmerbølle Kirkegård. 

Arne nåede at begynde i Kassebølle Friskole 

inden han døde. Til transport brugte han sin 

mors cykel uden frihjul. Han elskede at løbe 

uden fodtøj, og fik på et tidspunkt skåret sig 

under foden. Dengang kontaktede man ikke 

lægen eller skadestuen, men rensede selv sårene. 

Da lægen blev tilkaldt, kunne han holde 

Arne op i armene, og han var helt stiv - stivkrampen 

var indtrådt. Han blev indlagt på 

Rudkøbing Sygehus, hvor lægerne mente, han 

havde børnelammelse, og blev derfor isoleret 

blandt andre lidelsesfælder. Arne overlevede 

ikke dette sygeophold. 

4.5 

Forrest fra v.: Ejvind, fætteren Haakon og bagerst 

Arne (alle med efternavnet Navne). 

Foto fra 1922. 

Plejebarn: 

Ellen Gudrun Ingeborg Hansen født lørdag 

den 11. november 1905 i Kædeby Haver, 

Humble. Død i Næstved. 

Viet med købmand Svend Nielsen. 

Kort efter Ellens fødsel døde hendes mor på 

Rudkøbing Sygehus, og hendes far, Johannes 

Marius Hansen (Ingers bror), bortadopterede 

Ellen til Rudolf og Inger. Hvornår dette skete 

er ikke kendt, men i folketællingerne i 1911 

bor Ellen hos Rudolf og Inger i huset ved Rudkøbing 

Mose. Ellen blev gift med Svend Nielsen, 

og de flyttede til Næstved (Præstøvej), 

hvor de havde en købmandsforretning. De fik 

ingen børn, men adopterede en dreng (Ole Nielsen), 

der var født omkring 1945. Han blev 

udlært som elektriker i Næstved. Efter Ingers 

død ophørte kontakten mellem Rudolf og Ellen. 

Ellen og Svends plejebarn: 

Ole Nielsen født omkring 1945

Karl M. Hansen og Johanne C. Jørgensen 




1943- 

2. Eivind 

1909-2002 

3. Else 

1912-1982 

4. Rudolf 

1881-1968 

5. Inger 

1882-1963 

6. Karl 

1879-1932 

7. Johanne 

1881-1944 

6.1 

8. Rasmus 1849-1883 

9. Anne 1852-1916 

10. Niels 1843-1931 

11. Karen 1849-1929 

12. Hans 1839-1897 

13. Maren 1841-1931 

14. Jørgen 1853-1885 

15. Annesine 1853-1918 

Data: 

6. Karl Marius Hansen født 19. oktober 1879 på Nørrebro 123 - Rudkøbing, døbt 15. februar 

1880 i Rudkøbing, konfirmeret 1. oktober 1893 i Rudkøbing, død 17. september 1932 på Rudkøbing 

Sygehus, begravet 21. september 1932 i Lindelse, beskæftigelse slagter. 

Gift 14. december 1902 i Lindelse med: 

7. Johanne Christine Jørgensen født 17. september 1881 på Kildemosevej 21 i Illebølle - Lindelse, 

døbt 23. oktober 1881 i Lindelse, konfirmeret 6. oktober 1895 i Lindelse, død 16. juli 1944 på 

Kildemosevej 19 i Illebølle, begravet 20. juli 1944 i Lindelse, beskæftigelse husmoder og købmand.. 

Den røde pil 

viser hvor 

Karl og Johanne 

boede. 

Karl Marius Hansen Da Karl blev født, havde han 5 

brødre og en søster, og tre år efter fik han en lillebror. Karl 

har gået i skole på Kirkegårdspladsen i Rudkøbing, hvor 

der var en Friskole, der var gratis, og en Borgerskole, hvor 

forældrene skulle betale for undervisningen. 

Fjorten dage efter Karls konfirmation kom han ud og 

tjene på forskellige gårde. Først hos R. Jørgensen i Herslev, 

hvor han var i to år. Herefter et år hos D. Larsen på 

Svendstrupgård i Skrøbelev, hvor hyren var 40 kr. for vinterhalvåret 

og 65 kr. for sommeren. I november 1896 fik 

han arbejde hos Anders Andersen i Uglebjerg på Hou, og 

her var lønnen steget til 140 kr. for et helt år, men det blev 

kun til 8 måneder, da han så flyttede tilbage til Skrøbelev,

hvor han var i 5 

måneder. Ovenståendeoplysninger 

er hentet fra 

Karls skudsmålsbog, 

som man 

dengang fik i 

konfirmationsgave, 

og bogen 

skulle følge en, 

som et pas gjorde 

det. Der var 

strenge straffe for 

at rette eller misligholde 

den, 

hvilket også 

gjaldt for arbejdsgiveren. 

Som nævnt afsluttede 

Karl på Skrøbelevgård 1. november 

1897, og ifølge skudsmålsbogen var grunden, 

at han ville udvandre til Amerika. Dette blev 

ikke til noget, men han kom i lære som pølsemager 

hos en slagter på Ahlefeldtsgade i Rudkøbing. 

Karl blev udlagt som barnefader til hans 

kommende kones førstefødte den 25. februar 

1901. 

Før Karl giftede sig, skulle han aftjene sin 

værnepligt, hvilket skete fra 31. marts til 2. 

november 1902 i Nyborg. Ifølge hans soldater- 

Johannes købmandsforretning på Kildemosevej 19 set mod NV omkring 1935 

6.2 

bog var han middel af vækst, 61 tommer høj 

(ca. 160 cm.), mørkhåret og havde brune øjne. 

Efter en måned ved Hærens Militærarbejderdepot 

kom han til Trainafdelingen. 

(se hans forældre i afsnit 12). 

Johanne Christine Jørgensen Da Johanne 

blev født, havde hun en bror og søster og senere 

kom to søstre. I huset boede hendes morfar 

Anders Christensen, der var tømrermester. Da 

Johanne var 4 år døde hendes far juleaften, og 

8 år efter døde hendes morfar. Moderen giftede 

sig ikke igen, så det blev en meget fattig 

barndom for Johanne. Det er fortalt, at der 

sjældent var til pålæg på skolemadderne, hvor 

der mellem rugbrødet blev lagt en slags pandekage. 

Johanne har sikkert være ude og tjene, men 

da hun var 19 år boede hun hjemme hos sin 

moder. Grunden var måske den, at Johanne 

var gravid. Huset i Illebølle kom igen til at 

rumme 3 generationer. 

(se hendes forældre i afsnit 14). 

Som nævnt fødte Johanne deres første barn inden 

de blev gift, og efter vielsen flyttede de 

sammen med Johannes moder på Kildemosevej 

21 i Illebølle i Lindelse sogn. Det har nok 

knebet med pladsen, for den 31. december 

1910 købte Karl huset af svigermoderen for 

250 kroner og fik opført et nyt hus på grunder, 

der senere fik adressen Kildemosevej 19.

Johanne og Karl med deres børn, fotograferet på 

Kildemosevej, 1915. 

Johanne Karl 

Anna Else Hans 

Thorvald Mary 

Karla Evald 

Huset blev bygget med en købmandsforretning 

i gavlen ud til vejen. Her solgte Johanne 

sine varer, og her blev sognets begivenheder 

udvekslet. I tiden 1909-11 var det nok opførelsen 

af Langelandsbanen, der blev talt om. Nu 

kunne man komme til Bagenkop, Rudkøbing 

6.3 

og Spodsbjerg med et damplokomotiv som 

trækkraft. Med 8 børn, et hus uden nutidens 

bekvemmeligheder, som f.eks. elektricitet, 

samt en forretning har Johanne ikke haft problemer 

med at få tiden til at gå. 

I modsatte ende af huset havde Karl indrettet 

et slagterrum. Her var ikke megen plads, 

men nok til at han kunne slagte dyrene og tilberede 

kødet til salg. I gulvet var der en rende, 

hvor blodet løb ud på møddingen, hvor også 

indvolde og andet overskud fra slagtningen 

blev kastet ud. Karl solgte kødet ved at køre 

rundt fra hus til hus, hvilket i starten foregik 

med hestevogn. Omkring 1926 fik han, som en 

af de første i sognet, en bil, hvor bagerste del 

kunne erstattes af et lad. 

Johanne og Karls barnebarn, Arne Petersen 

(datteren Marys søn), som boede en stor del af 

sin barndom hos dem, beskriver Karl som 

streng men retfærdig. Karl kunne også blive 

noget ilter, og vi har senere hørt, når man selv 

blev lidt ophidset, bemærkningen: “Man kan 

nok mærke, der er noget slagter i dig”. Johanne 

beskrives som en rigtig kyllingemoder, der 

sørgede for, at hendes børn fik den kærlighed, 

som børn har behov for. Således kom hun altid 

op og sagde godnat til børnene, gerne med lidt 

mundgodt, og alle fik et knus til godnat. 

Da Johanne blev enke, drev hun forretningen 

videre til hendes død i 1944. Dengang var 

der, grundet krigen, ikke benzin til bilerne, så 

følget måtte gå fra Illebølle til Lindelse Kirke 

(ca. 5 km.), og efter begravelsen tilbage igen, 

hvor der dog blev skudt genvej over nogle 

marker. 

Fra venstre: 

Johanne 

Karla 

Else 

Eva 

Karl 

Foran forretningen 

på Kildemosevej 19 

ca. 1924

EFTERSLÆGT 

Johanne og Karl havde begge kun dette ægteskab 

og fik sammen 9 børn. 

Børn : 

I. Hans Jørgen Hansen født 25. februar 1901 

på Kildemosevej 21 i Illebølle - Lindelse, 

hjemmedåb 5. maj 1901 på Kildemosevej 21 i 

Illebølle, død 7. juni 1957 på Rudkøbing Sygehus, 

begravet 11. juni 1957 i Lindelse, beskæftigelse 

tømrer. Viet 23. juli 1922 i Skrøbelev 

med Anna Johanne Kristensen, datter 

af Hans Peder Ferdinand Madsen Kristensen 

og Louvise Kristensen. Født 12. november 

1901 i Fuglsbølle, død 5. september 1977 på 

Rudkøbing Sygehus, begravet, 10. september 

1977 i Lindelse. 

Hans og Anna boede en kort tid i Skrøbelev 

og flyttede derefter til Illebølle Mose i Lindelse 

sogn. 1. april 1925 købte de hus på Bogøvej 

i Lindelse. Her byggede Hans et tømrerværksted, 

hvorfra har virkede som tømrermester. 

I 16 år var han husflidslærer 4 aftner og 2 

eftermiddag om ugen. Da Hans døde blev Anna 

boende i huset, som nedbrændte nytårsaften 

1971. Anna fik bygget et nyt hus, hvor hun boede 

til hendes død i 1977. 


Kaj Hansen*24.marts 1922 i Skrøbelev 

Knud Hansen*31.august 1923 i Illebølle 

Johanne ca. 1920 Karl ca. 1915 

6.4 

Lilly Lovise Hansen*26.juni 1925 i Lindelse 

Aksel Peder Hansen*23.juli 1926 i Lindelse 

Anne Lise Hansen*28.oktober 1928 i Lindelse 

Irene Hansen*8.marts 1931 i Lindelse 

Karl Erik Hansen*22.oktober 1933 i Lindelse 

Eva M. Hansen*3.februar 1938 i Lindelse 

Egon Frede Hansen*3.februar 1938 i Lindelse 

Birgit Marie Hansen*11.april 1942 i Lindelse 

II. Anna Marentine Hansen, født 26. august 

1903 på Kildemosevej 21 i Illebølle - Lindelse, 

døbt 18. oktober 1903 i Lindelse, død 3. 

november 1984 på Svendborg Sygehus, begravet 

7. november i Rudkøbing. Viet med bagerkusk 

Johannes Jørgensen og de bosatte sig 

på Nørrebro 71 - Rudkøbing. Ved vielsen tog 

Anna navnet Anna Marentine Jørgensen. 

Anna og Johannes blev senere skilt. Anna 

flyttede herefter sammen med søsteren Else 

Marie i en kælderlejlighed i “Slottet” på 

Ramsherredsgade i Rudkøbing. De arbejdede 

begge på bindegarnsfabrikken i Nørregade, 

men på forskellige tider så der altid var nogen 

til at passe Annas barn. Senere arbejdede de 

også sammen på restauranten “Houbohus” på 

nordspidsen af Langeland. 

Anna blev husbestyrerinde hos bankdirektør 

Andersen i Havnegade - Rudkøbing, og efter 

hans død blev hun husbestyrerinde hos fotograf 

Harald Knudsen på Torvet i Rudkø-

ing. Efter hans død flyttede hun til en lejlighed 

på Ørstedsgade, hvor hun boede til hendes 

død i 1984. 

Fælles barn: 

Ingrid Jørgensen*13.december 1923 

III. Thorvald Hansen født 18. juli 1904 på 

Kildemosevej 21 i Illebølle - Lindelse, døbt 4. 

september 1904 i Lindelse, død onsdag den 7. 

december 1904, begravet 12. december 1904 i 

Lindelse. Thorvald blev 4 måneder og 19 dage. 

IV. Thorvald Hansen født 18. august 1905 på 

Kildemosevej 21 i Illebølle – Lindelse, død 

26. september 1982 i Ridgetown - Ontario – 

Canada, begravet 28. september 1982 fra 

Ridgetown. Han blev gift med sygeplejerske 

Elizabeth Hemmingsen 

Thorvald lærte som smed i Longelse på 

Langeland og rejste herefter til Ridgetown i 

staten Ontario i Canada. Her startede han en 

smedje, hvor han kom ud for et uheld, der bevirkede 

et længere sygehusophold. Her mødte 

han sin kommende kone. Hans og Elisabeth 

fik ingen børn sammen, men hun havde børnene: 

Irene Burley 

Flemming Darel 

Chris Darel 

V. Mary Hansen født 26. september 1906 på 

Kildemosevej 21 i Illebølle – Lindelse, døbt 2. 

december 1906 i Lindelse, viet med Eigil Petersen. 

Ved vielsen tog Mary navnet Mary Petersen 


Arne Petersen 

Frank Petersen 

Erik Petersen 

Ella Petersen 

Kirsten Petersen 

VI. Evald Kristian Hansen, født 23. september 

1907 på Kildemosevej 21 i Illebølle – Lindelse, 

døbt 3. november 1907 i Lindelse, død 

6. november 1977 på Rudkøbing Sygehus, begravet 

9. november 1977 i Humble, viet til Julie 

Hansen. 

Da Evald blev udlært, kom han til Frederiks- 

6.5 

værk som svend, men vendte hjem til Langeland 

og blev gift. I 13 år havde de en slagterforretning 

i Lindelse og herefter en slagterforretning 

i 30 år i Humble. 


Ilse Hansen 

Ellen Hansen 

Søren Hansen 

Leon Hansen 

VII. Karla Johanne Hansen født 12. juni 


døbt 28. august 1910 i Lindelse, viet med 

cykelsmed Rudolf Bekker. Ved vielsen tog 

Karla navnet Karla Johanne Bekker. 

Karla og Rudolf flyttede til Odense, hvor 

de havde en cykelforretning. 


Preben Bekker 

Elyn Bekker*4.december 1933 

VIII. Else Marie Hansen født 1912 (se Arne 

Bent Navnes forældre afsnit 2). 

IX. Eva Margrethe Hansen født 1. oktober 


døbt og konfirmeret i Lindelse, død 27. oktober 

1972 på Rudkøbing Sygehus, begravet 

31. oktober 1972 i Lindelse, viet 16. januar 

1938 i Lindelse med tømrer Egon Hans Helmer 

Hansen, søn af Gustav Hansen og Karen 

Jensine Pedersen. Født 15. december 1915 i 

Illebølle – Lindelse, døbt 30. januar 1916 i 

Lindelse, konfirmeret i Lindelse, død 7. marts 

1986 på Rudkøbing Sygehus, begravet 12. 

marts 1986 i Lindelse. 

Eva og Egon boede 2 steder i Illebølle, inden 

de købte Kildemosevej 21 (Evas mors fødested), 

som Egon rev ned og opførte et nyt 

hus på stedet. Da Evas mor døde i 1944 købte 

de huset på Kildemosevej 19, hvor Eva drev 

købmandsforretningen videre. På samme 

grund byggede Egon et tømrerværksted. 

Deres børn: 

Lonny Johanne Hansen*25.juni 1938 

Anni Margit Hansen*6.februar 1940 

Mona Karen Hansen*12.december 1945 

Yrsa Ruth Hansen*30.april 19?? 

Gert Hansen*14.maj 1955†14.maj 1977

Rasmus Hansen og Anne Marie Pedersen 




1943- 

2. Eivind 

1909-2002 

3. Else 

1912-1982 

4. Rudolf 

1881-1968 

5. Inger 

1882-1963 

6. Karl 

1879-1932 

7. Johanne 

1881-1944 

8.1 

8. Rasmus 1849-1883 

9. Anne 1852-1916 

10. Niels 1843-1931 

11. Karen 1849-1929 

12. Hans 1839-1897 

13. Maren 1841-1931 

14. Jørgen 1853-1885 

15. Annesine 1853-1918 

Data: 

8. Rasmus Hansen født 9. februar 1849 i Skrøbelev (Svenstrup), døbt 16. februar 1849 i Skrøbelev, 

konfirmeret 1863 i Skrøbelev, død 24. august 1883 i Magleby (Bagenkop) - Langeland, begravet 

1. september 1883 i Magleby-Langeland, beskæftigelse Husejer - husmand , kaldenavn 

Rasmus Navne. 

Gift 4. september 1876 i Rudkøbing med: 

9. Anne Marie Pedersen født 20. april 1852 i Bagenkop, døbt 25. april 1852 i Magleby- 

Langeland, konfirmeret 1866 i Magleby-Langeland, død 8. februar 1916 i Simmerbølle, begravet 

13. februar 1916 i Simmerbølle, beskæftigelse husmoder. 

Den røde pil viser 

adressen Vestervej 

6 (matr. 36a, Bagenkop 

by), hvor 

Anne og Rasmus 

Navne boede. 

Rasmus Hansen blev født i Svenstrup By, gårde der senere 

blev samlet til Svenstrupgård, der i dag ligger mellem 

Møllemosevej og Omfartsvejen i Rudkøbing. 

Rasmus tjente som karl på forskellige gårde, og blev 

betegnet som meget kreativ og musikalsk (violin). I slutningen 

af dette afsnit ses et smukt dekoreret brev med et 

digt, som Rasmus skrev til sin dødende søster, Hanne Margrethe 

Hansen, der døde 14 år gammel (se afsnit 16). 

Mens han tjente på Biskopgård i Simmerbølle, blev han 

udlagt som far til Rasmus Hansen Jørgensen, født i 1870 

af ugifte Caroline Hansine Jørgensen, Longelse Sand (se 

familien side 8.4). 

Rasmus blev kaldt Rasmus Navne, og var den eneste af

Rasmus Hansen (Navne) og Anne Marie Pedersen ved deres vielse 1876 

sine søskende, der i dag har efterkommere 

med efternavnet Navne, men flere af hans fætre 

fra Svenstrup har efterkommere med dette 

slægtsnavn. 

(se hans forældre i afsnit 16). 

Anne Marie Pedersen voksede op i et hus 

ved Ågabet, hvor Magleby Nor har forbindelse 

med havet. Dette hus blev skyllet væk under 

stormfloden i 1872, hvorefter forældrene byggede 

et nyt på en bakke i nærheden (se Annes 

forældre i afsnit 18). 

Rasmus og Anne bosatte sig efter vielsen i 

1876, hos Annes forældre på Skibholm nord 

for Bagenkop. 

Foruden huset overtager de i 1879 den lod i 

det inddæmmede Magleby Nor, som svigerfaderen, 

Peder Korse, tidligere havde. Jordlodden 

var på 2 3/4 tønder land (ca. 5.500 m 2 ) og 

udgjorde i hartkorn 2 skæppe og 1/4 album. 

Lodden havde matr. 40, og der skulle årlig betales 

en afgift på 95 kr. til Langelands Godskontor. 

Rasmus Hansen Navne dør af lungebetændelse 

1883 i en alder af 34 år. I Skifteprotokollen 

fra Langelands Herred (1883-86) står følgende: 

1883 d. 25 aug anmeldte husmand Cresten 

Vedel, at hans svoger husmand Rasmus Hansen 

(Navne) af Bagenkop, 34 år gl., er død i 

8.2 

går. Der efterlades enke og 3 fælles umyndige 

børn, med hvilke hustruen agter at sidde i 

uskiftet bo. 

Cresten Vedel var Annes søsters mand. Da 

Rasmus døde var Anne gravid i 8. måned med 

deres 4. barn. Annes forældre, Peder Korse og 

Anne K. Jensdatter, bliver boende som aftægtsfolk 

i huset, dog dør Peder i 1885. 

Rasmus og Annes fire børn ca. 1900. 

Bagerst fra venstre:Rudolf og Oluf 

Forrest fra venstre Rasmus og Valdemar

I 1896 flytter Anne til Simmerbølle og gifter 

sig igen (se afsnit 8.4). Hendes moder flytter 

med og dør i Simmerbølle 1899. 

I 1902 bliver der bygget et nyt sted mellem 

det Anne flyttede fra og Vestervej. Huset på 

bakken står herefter tomt og brændte i 

1930’erne. Der faldt dengang en dom for forsikringssvindel. 

EFTERSLÆGT 

Rasmus og Anne fik i deres ægteskab 4 børn. 

Alle 4 fik ved dåb efternavnet Navne og Hansen 

som mellemnavn. 

I. Valdemar Hansen Navne født 17. oktober 

1878 i Bagenkop, døbt 26. januar 1879 i Magleby. 

Valdemar rejste til Amerika som 19-årig, 

og seks år efter rejste hans kommende kone, 

Pouline Carlotte 

Rasmussen, født 14. 

april 1872 i Skårup, 

over til ham. De blev 

gift i Petibone i North 

Darkota 14. november 

1910 og ernærede 

sig som farmere. Rasmus 

døde som enkemand 

omkring 1971. 

Pouline og Valdemar 

II. Oluf Hansen Nav- Navne ca. 1920 

ne født 16. november 1879 i Bagenkop, døbt 

15. februar 1880 i Magleby. Gift 24. september 

1908 med Katrine Kristine Vedel, født 2. 

januar 1884 i Magleby, døbt 30. april i Simmerbølle 

af Valgmenighedens præst fra Vejstrup. 

Katrine var datter af Kresten Hansen 

Vedel og Cecilie Pedersen, der var søster til 

Olufs mor. 

Oluf lærte at fremstille træsko hos skomager 

Bay i Rudkøbing. Han tjente også på 

Anexgården i Skrøbelev, og kom i år 1900 

hjem til moderen og stedfaderens gård i Simmerbølle. 

Oluf tjente også en tid hos gårdmand 

Mads Larsen i Kassebølle samt kørte 

brød for "Søren Bager" i Lejbølle. Han havde 

også et ophold på Vestbirk Højskole sammen 

med broderen Rudolf. 

Oluf og Katrine startede på hans stedfaderens 

sted matr. 14a i Simmerbølle, der lå ved 

vejen ned til Navnegården. Dette sted, som var 

på 4 tønder land, udvidede Oluf omkring 1912 

8.3 

Katrine og Oluf Navne med deres børn ca. 1928 

Bagerst fra v.: Karen, Svend og Else 

Forrest fra v.: Katrine, Marie, Frode og Oluf 

med en gård, der lå ved Ndr. Landevej 71 i 

Simmerbølle (matr.2a). Se side 8.5. 

Jorden blev senere udvidet til 10½ tønde 

land, og i 1945 til ca. 12 tønder (6,9 hektar). 

Stedet på matr. 4a blev efterhånden revet ned, 

og de sidste rester blev fjernet i 1943. 

Oluf døde på Rudkøbing sygehus 1945. 

Derefter overtog sønnen, Frode Navne, gården. 

Her boede moderen Katrine til sin død 

1956. 

Oluf og Katrine fik i deres ægteskab, der 

varede i 36 år, fire børn og Katrine havde en 

søn, Svend Åge Vedel, før hun blev gift med 

Oluf (se efterslægten i bogen Slægten Navne 

på Internetadressen http://anavne.dk). 

III. Rudolf Hansen 

Navne født 27. juli 

1881 i Bagenkop, døbt 

16. oktober i Magleby. 

Viet 25. august 1907 i 

Simmerbølle med 

Inger Karoline Hansen, 

født 5. februar 

1882 i Rudkøbing. 

Se denne familie i afsnit 

4. 

Inger med Arne, Rudolf 

med plejedatteren Ellen, 

forrest Ejvind. 

IV. Rasmus Hansen Navne født 25. september 

1883 i Bagenkop, døbt 28. oktober i Magleby, 

viet 1. maj 1908 i Simmerbølle med Valborg 

Olsen Vinsten, født 14. juli 1884 i Rifbjerg 

- Simmerbølle, af forældrene Jens Olsen 

Vinsten og Anne Mathilde Hansen.

Rasmus blev udlært som snedker i Vejstrup. 

Rasmus og Valborg boende i et hus i Peløkken, 

Simmerbølle, der lå ved vejen ned til gården 

Strandlyst. Senere flyttede de til et hus på 

Ndr. Landevej 4 i Simmerbølle. Huset som 

Rasmus havde været med til at bygge, havde 

både Skrøbelev og Rudkøbing kommune som 

nabo. Valborg, som var blevet lam, døde 1919 

under den spanske syge. Hun blev 34 år gammel. 

Rasmus og Valborg fik i deres ægteskab, 

som varede i 10 år, tre børn. 

Rasmus Hansen Navne gifter sig igen 1920 

med Signe Margrethe Jensen, født 29. maj 

1890 i Bindslev. 

Rasmus og Signe bosatte sig i huset på 

Ndr. Landevej 4, hvor Rasmus boede før deres 

ægteskab. Rasmus ernærede sig med bl.a. at 

sælge grønsager på torvet i Rudkøbing og en 

overgang kørte han med mælk, som dengang 

solgtes i spande. 

I 1930 flyttede de til Ndr. Landevej 10, 

hvor de startede et hønseri. Dette havde de i to 

år, hvorefter de flyttede tilbage til huset på 

Ndr. Landevej 4, som de havde haft udlejet. 

Rasmus Navne døde af en blodprop 1944. 

Signe boede derefter forskellige steder i Rudkøbing, 

og til sidst på Nørrebro, hvor hun døde 

1973 i en alder af 82 år. 

Rasmus og Signe fik i deres ægteskab, der 

varede i 24 år, tre børn, hvor et var dødfødt. Se 

efterslægten i bogen Slægten Navne på Internetadressen 

http://anavne.dk 

Rasmus og Signe med børn fra begge hans ægteskaber. 

Bagerst fra v.: Oluf, Valdemar, Haakon 

Forrest fra v.: Signe, Niels, Mogens, Rasmus 

8.4 

Rasmus Hansen (Navnes) 

barn før ægteskabet med 

Anne Marie Pedersen. 

Som nævnt på side 8.1 nederst blev Rasmus 

udlagt som barnefader til Rasmus Hansen Jørgensen, 

født i 1870 af ugifte Caroline Hansine 

Jørgensen, Longelse Sand. 

Rasmus Hansen Jørgensen født 6. marts 

1870 i Simmerbølle, døbt 14. maj 1870 i Simmerbølle, 

død 18. september 1955 i Tullebølle, 

gift med, Marie Hansine Thorvaldine Hansen 

født 5. maj 1872 i Rudkøbing, død 12. 

august 1956 i Tullebølle (Skebjerg), datter af 

Thorvald Rosenberg Hansen og Marte 

Hansen. 

Børn : 

I. Thorvald Jørgensen født i Tullebølle, død 

1989, Slagter, gift med Ester Nørby død 

1989. 

II. Ellen Jørgensen der blev gift med Carl og 

flyttede til Fyn - de fik 3 børn, Vagn, Edith og 

Børge 

III. Otto Jørgensen født Tullebølle, død 1989 

i Tullebølle, Murer, gift med Karla Jørgensen, 

død 1989, Tullebølle. 

IV. Hans Erik Rosenberg Jørgensen født 3. 

maj 1907 i Tullebølle, død 7. august 1991 i 

Gørslev, Gårdejer, gift 8. august 1937 med 

Dagny Karen Marie Andersen født 13. februar 

1908 i Gadbjerg, død 6. februar 1986 i 

Gørslev. 

Anne Maries 2. ægteskab 

Som omtalt på side 8.3 flytter Anne til Simmerbølle, 

hvor hun gifter sig 22. maj 1896 i 

Simmerbølle med Peder Hansen, der til daglig 

blev kaldt Peder Kusk, og som var født 11. 

juni 1843 i Fuglsbølle. 

Peder, som havde været gift en gang tidligere, 

havde fra dette ægteskab fire børn: 

Hans Madsen Hansen født 9. september 1876 

Rasmus Hansen født 5. september 1879. 

Anne Karentine Hansen født 7. april 1880. 

Carl Christian Hansen født 20. marts 1882.

Anne og Peder Kusk sted matr. 14 a i Simmerbølle ca. 1911. 

Bagerst fra v.: Hans Madsen Hansen, Herluf Vedel Hansen, Anna Vedel, Kirstine Kristine Vedel, Oluf Hansen 

Navne. 

Forrest fra v.: Svend Aage Vedel, Ragnhil Vedel Hansen, Peder Kusk, Else Navne, Anne Marie Pedersen, 

Karen Navne, Peter Evald Hansen. 

Peder Kusk og Anne Marie Pedersen blev 

boende på det sted, hvor han havde boet siden 

1880. Gården lå ved vejen ned til Navnegården 

i Simmerbølle på matr. 14a af Simmerbølle. 

Navnegården har i 2008 adressen Kassebøllevej 

6, Simmerbølle. Peder Kusk og Anne 

Marie Pedersen får et barn sammen: 

Peder Evald Hansen født 16. maj 1899 i 

Simmerbølle. Han gifter sig 24. november 

1924 med Gerda Kirstine Pedersen født 24. 

april 1902. Gerda dør 16. december 1936 i en 

alder af 34 år. 

Anne Marie Pedersen dør 1916 i Simmerbølle 

i en alder af knapt 64 år. Peder Kusk flytter 

senere fra gården, der bliver revet ned, og op 

til stedsønnen Oluf Navne ved Ndr. Landevej 

71 i Simmerbølle. Her dør han 1928 i en alder 

af næsten 85 år. 

Se bogen ”Slægten Navne” på Internetadressen 

http://anavne.dk Rød pil viser hvor Anne Marie og Peder Kusks 

boede. 

8.5

Brev fremstillet af Rasmus Hansen Navne til hans dødende søster Hanne Margrethe 

Hansen, der døde 14 år gammel (se afsnit 16). 

Søde Gud og milde fader 

Stor du her os steese bi 

Giv i alt os skal møde 

At vi dog kan prise di 

Vi kan sige vi ei kjender 

Herres vise styrelse 

Men give vi af hjertet beder 

Fadervor din villie ske 

Hanne Margrete Hansen 

Til Trøst for en Kierli Søster 

8.6 

O din villie er den Beste 

Hvordan det in skiker si 

Giv vor li vi dertil fester 

her i livets prøve thi 

Giv vi som et kærli Barn 

Slutter os til Frelserens Brøst 

Da kan han med naadi Øje 

skue ne til os med Trøst 

Rasmus Hansen

Niels Hansen og Karen Kristine Jørgensen 




1943- 

2. Eivind 

1909-2002 

3. Else 

1912-1982 

4. Rudolf 

1881-1968 

5. Inger 

1882-1963 

6. Karl 

1879-1932 

7. Johanne 

1881-1944 

10.1 

8. Rasmus 1849-1883 

9. Anne 1852-1916 

10. Niels 1843-1931 

11. Karen 1849-1929 

12. Hans 1839-1897 

13. Maren 1841-1931 

14. Jørgen 1853-1885 

15. Annesine 1853-1918 

Data: 

10. Niels Hansen født 26. april 1843 i Humble (Kædeby), døbt 18. juni 1843 i Humble, konfirmeret 

5. oktober 1856 i Humble, død 27. maj 1931 i Simmerbølle (Rifbjerg), begravet 2. juni 1931 i 

Simmerbølle, beskæftigelse murer, kaldenavn Niels murer. 

Gift 19. april 1874 i Simmerbølle med: 

11. Karen Kristine Jørgensen født 6. januar 1849 i Simmerbølle (Rifbjerg), døbt 24. januar 

1849 i Simmerbølle, konfirmeret 12. april 1863 i Simmerbølle, død 9. marts 1929 i Rifbjerg og 

begravet 16. marts 1929 i Simmerbølle. 

Karen og Niels 

Hansens 3 

bopæle ved 

henholdsvis 

Rudkøbing 

Mose og Rifbjerg 

Niels Hansen blev født i Kædeby og døbt og konfirmeret i 

Humble Kirke på Sydlangeland som nummer 3 ud af en 

søskendeflok på 5 (se hans forældre i afsnit 20). 

Karen Kristine Jørgensen voksede op i Rifbjerg, Simmerbølle 

hvor de var 5 børn fra 2 ægteskaber. Karens hjem 

var meget religiøst hvor forældrene var aktive i en vækkelsesbevægelse 

(se hendes forældre i afsnit 22). 

Efter vielsen i 1874 flyttede de til Klavsebølle hvor de 

boede i ca. 3 år inden de flyttede til huset ved Rudkøbing 

Mose (adressen i 2004 var Ndr. Landevej 7, Rudkøbing). 

Her drev Karen en lille købmandsforretning mens Niels, 

der var udlært murer, arbejdede uden for hjemmet. 

Om vinteren, hvor der ikke var så meget at lave som mu-

er, flettede han sivmåtter 

af siv fra Rudkøbing 

Mose, der lå 

for enden af deres 

grund. Når han så 

havde et parti sivmåtter 

færdig, bandt 

han dem rundt om 

kroppen og gik fra 

gård til gård og solgte 

dem. En sådan gåtur 

kunne godt være 

til Humble og tilbage 

igen, en tur på ca. 35 

km. 

Niels var også 

med til at bygge Hou 

Kirke ved Lohals og 

når arbejdet var endt 

lørdag eftermiddag, gik han hjem til Rudkøbing 

og returnerede igen søndag eftermiddag, 

en gåtur på to 

gange 30 km. 

I 1906 overtog 

datteren Inger 

og svigersønnen 

Rudolf 

forretningen 

og frem til 

1910 boede 

begge familier 

i huset ved 

mosen (se billedet 

af huset i 

afsnit 4). 

Omkring 

1909-10 byggede 

Niels et 

Kopi fra murer Niels Hansens 

regnskabsbog, 1911 

nyt hus oppe 

ved landevejen 

ca. 50 meter fra 

deres tidligere bolig. Her boede de en del år, 

hvorefter de flyttede ind til sønnen Sophus 

Hansen i Søborg (Bjørnsons Allé). Selv om 

forholdene her var gode, blev det for meget 

”storby” for Niels og Karen, så de flyttede tilbage 

til Langeland, hvor de købte et hus i Rifbjerg, 

Simmerbølle Sogn. 

Familien har fortalt, at der ofte blev holdt 

sammenkomster i huset i Rifbjerg og når familien 

var samlet, kneb det med pladsen, men på 

en eller anden måde blev det altid løst og alle 

havde en hyggelig dag. 

Huset på Ndr. Landevej 11, Simmerbølle ca. 1910. 

Fra venstre Niels, Karen og barnebarnet Eivind (ane nr. 2). 

10.2 

Da Niels havde passeret de 70 år, ”tvang” 

Karen ham til at gå over til sognefogeden, der 

boede på den anden side af vejen, for at søge 

om at få alderdomsunderstøttelse. Sognefogeden 

svarede: ”Hvad skal du dog med alderdomshjælp, 

du har jo 15 høns”. Og herved 

blev det så. 

Efter Karens død i 1929 blev huset solgt 

for 4.000 kr. og Niels flyttede op til datteren 

og svigersønnen, Inger og Rudolf Navne, på 

Nørrebro 207 i Rudkøbing. Niels blev mere og 

mere krævende og til sidst kunne Inger ikke 

klare det mere, så Niels blev flyttet ud til datteren 

Signe og hendes søn og svigerdatter 

(Anna og Valdemar Petersen) der boede på en 

gård i Rifbjerg ca. 100 meter fra det hus, hvor 

Niels tidligere var flyttet fra. Niels havde 

Karen Kristine og Niels Hansen ca. 1928.

imidlertid sværere og sværere ved at accepterer 

sit liv, så den 27. maj 1931 hængte han sig 

i den sengestrop, der hang over hans seng. 

EFTERSLÆGT 

Karen og Niels havde begge kun dette ægteskab 

og fik sammen 9 børn. 

Børn : 

I Hans Jørgen Hansen født 6. november 

1874 i Rudkøbing, død 5 juli 1966 på Svendborg 

Sygehus, beskæftigelse murermester. Viet 

23. maj 1902 i Egense med Anne Marie 

Emilie Jørgensen født 15. september 1877 i 

Fredericia, død 3. august 1958 i Svendborg. 

Hans Jørgen og Anne boede på Bakkevej 1 i 

Svendborg mens børnene var små - flyttede til 

Glarmestervej og siden til Odensevej (begge 

steder i Svendborg) først i nr. 35 hos sønnen 

Verner, og da huset på Odensevej 25 blev færdig, 

boede de her en lang årrække. De sidste år 

af Hans’s liv boede han på Sct. Jørgens Alderdomshjem 

i Svendborg. 

10.3 

II Christian Larsen Hansen født 23. maj 

1876 i Tullebølle (Klavsebølle), død 14. februar1956, 

beskæftigelse murermester. Viet til 

Karen Kirstine Hansen født 10. januar 1882, 

død 11. maj 1949. 

III Johannes Marius Hansen født 9. oktober 

1877 i Rudkøbing, beskæftigelse snedkermester. 

Viet til Inger Kirstine Hansen født 22. 

april 1872 i Fakse. Viet 2. gang til Johanne 

Kirstine Jørgensen født 4. marts 1879 i 

Egense (Fiskop). Johannes boede i Bransby - 

Humble, hvor han, som en af de første i landet, 

fremstillede parketstaver til gulve. Her fik 

han tilnavnet "Parketsnedkeren". Flyttede senere 

til Ålemose i Kædeby (Humble). Hans 

anden kone var søster til broderens (Hans Jørgen) 

kone. 

IV Signe Kristine Hansen født 9. oktober 

1877 i Rudkøbing, død i Rudkøbing og begravet 

i Simmerbølle. Viet 2. oktober 1898 med 

Peder Pedersen født 5. maj 1869 i Urlev 

(Spettrup), død omk. 1947 i Rudkøbing, begravet 

i Simmerbølle, beskæftigelse vognstyrer 

(sporvogne), brødkusk og gårdmand. Peder 

og Signe mødtes på Korsbøllegård ved Trane- 

Niels og Karen Hansen med deres børn. Fra datteren Signe Pedersens sølvbryllup i Rifbjerg 1928. 

Bagerst fra venstre: Hans Jørgen, Alfred, Christian, Sophus, Peter, Anton, Johannes. 

Forrest fra venstre: Inger, Karen Kristine, Niels og Signe.

kær, hvor han var staldkarl og hun stuepige. 

Efter vielsen flyttede de til Smallegade 19, 1. 

på Frederiksberg (Kbh.), hvor Peter var ved 

sporvejene (hestetrukne) og i datterens dåbsattest 

benævnes han som staldbetjent. I 1900 

flyttede de til Rudkøbing Mose (adressen i 

1998 var Ndr. Landevej 5) hvor Peder kørte 

brød for bager Heide (her blev han kaldt Peder 

kringle). Senere købte de en gård i Rifbjerg 

(ca. 20 tdl.), Simmerbølle på Rifbjergvej 2, 

hvor den tidl. ejer, Boel, boede på aftægt, og 

de sidste par år Signes far levede, boede han 

på gården. I 1937 overtog sønnen, Valdemar 

og hans kone Anna, gården. Senere flyttede 

Peder og Signe til Nørrebro 165 i Rudkøbing. 

Efter Peders død flyttede Jens Clausen (arbm. 

på cementfabrikken i Rudk.) sammen med 

Signe. Signe flyttede på De Gamles Hjem i 

Rudkøbing før hendes død. Hun var meget 

forkalket i hendes sidste leveår. Død omkring 

1953. 

V Anton Richard Thorvald Hansen født 17. 

november 1879 i Rudkøbing, beskæftigelse 

tømrermester og savværksejer. Viet til Olga 

Hansen. Anton ejede Rø Savværk på Bornholm. 

Flyttede senere til Rønne hvor han døde. 

VI Inger Karoline Hansen se afsnit 4. 

VII Frederik Sophus Hansen født 17. september1884 

i Rudkøbing, død 15. december 

1973 i Søborg. Beskæftigelse snedkermester. 

Viet 5. juli 1908 i Helligånd - København K 

med Ragna Pouline Rigine Narten født 2. juli 

1888 i Sellebaki i Norge, død 12. november 

1964. Frederik stod i lære i Lohals. 

VIII Alfred Hansen født 12. maj 1886 i Rudkøbing, 

beskæftigelse maler og kunstmaler. 

Viet 2 gange hvor begge hustruer hed Ingeborg 

Hansen. Alfred blev udlært som maler 

hos Joakim Rasmussen. Har boet i København, 

Nørrebro 207 i Rudkøbing og Hou Plantage. 

IX Peter Carl Martin Hansen født 6. juli 

1888 i Rudkøbing, død 1957 på Svendborg 

Sygehus, beskæftigelse landmand og entreprenør. 

Viet 17. marts 1912 til Ingeborg Louise 

Elisabeth Hansen født 2. marts 1893 i Svendborg, 

død 4. august 1969, Svendborg. Peter og 

Ingeborg boede i starten ved Rudkøbing Mose 

(Ndr. Landevej 5). Huset blev kaldt 

"Rendegraverhuset". Peter var dengang brødkusk 

hos bager Heide. Senere flyttede de til et 

husmandssted (ca. 10 td. land) i Skårupør ved 

Svendborg. De flyttede herefter til Linkenkærsvej 

i Svendborg, hvor der til huset hørte 

en grusgrav. 

Niels og Karen Hansen med deres børn evt. 1899 til deres sølvbryllup. 

Fra venstre bagerst: Johannes, Anton, Alfred, Christian Peter, Hans Jørgen, Frederik 

Forrest fra venstre: Inger, Niels, Karen, Signe 

10. 4

Hans Hansen og Maren Christine Hansen 




1943- 

2. Eivind 

1909-2002 

3. Else 

1912-1982 

4. Rudolf 

1881-1968 

5. Inger 

1882-1963 

6. Karl 

1879-1932 

7. Johanne 

1881-1944 

12.1 

8. Rasmus 1849-1883 

9. Anne 1852-1916 

10. Niels 1843-1931 

11. Karen 1849-1929 

12. Hans 1839-1897 

13. Maren 1841-1931 

14. Jørgen 1853-1885 

15. Annesine 1853-1918 

Data: 

12. Hans Hansen født 8. marts 1839 i Statene, Lindelse Sogn på Langeland, døbt 21. april 1839 i 

Lindelse, konfirmeret 1853 i Lindelse, død 9. august 1897 i Rudkøbing, begravet 9. august 1897 i 

Rudkøbing, beskæftigelse Kurvemager. 

Gift 22. juni 1866 i Rudkøbing med: 

13. Maren Christine Hansen født 7. januar 1841 i Illebølle, Lindelse Sogn på Langeland, døbt 

14. februar 1841 i Lindelse, konfirmeret 15. april 1855 i Lindelse, død 15. juli 1931 i Rudkøbing 

og begravet 18. juli 1931 i Rudkøbing. 

Maren og Hans Hansens 

bopæle på Nørrebro 

123 i Rudkøbing. 

Kort fra ca. 2010. 

Hans Hansen blev født i Statene, Lindelse Sogn, som 

nummer 3 ud af en søskendeflok på 7 (se hans forældre i 

afsnit 24). 

Hans blev indkaldt til militærtjeneste ved 2. trankuskdepot 

i Nyborg 10. januar 1864 i den periode, hvor der var optræk 

til krig i Sønderjylland mellem Danmark og de to 

stormagter Prøjsen og Østrig-Ungarn. Krigen startede 1. 

februar, altså 3 uger efter Hans blev indkaldt. Før han blev 

hjemsendt sidst i januar i 1865, var han stationeret i Odense. 

Hans nåede ikke at komme i direkte krigshandlinger, 

men fik, efter en ansøgning (se næste side), tildelt en medalje 

for tjenesten under krigen ved Dybøl og på Als i 

1864 .

Krigen i 1864 fik ikke noget heldigt udfald for Danmark, og derfor besluttede man ikke at uddele medaljer. 

Der var dog mange, der syntes, at det var for dårligt, at man ikke hædrede de soldater, der med fare for liv 

og lemmer havde deltaget i kampene, og i 1872 ansøgte en række initiativtagere på vegne af 3000 våbenbrødre 

om at få udgivet en erindringsmedalje for deltagelse i felttoget 1864. Kongen afviste sagen, men i 

1875-76 fik man endelig penge til medaljerne. 

Der blev fremstillet 58.000 stykker med årstal 1864 og Chr. 9.´s portræt. Medaljerne blev, efter ansøgning, 

uddelt i februar 1877. Ud over dem, der havde deltaget direkte i krigen, blev medaljerne også uddelt til 

dem, der lå i beredskab i Jylland og på Fyn. 

Øverst kan ses Hans Hansens ansøgning, hvor det bl.a. kan læses, at han ikke deltog direkte i krigshandlinger. 

Maren Christine Hansen voksede op i Illebølle, 

Lindelse Sogn, hvor hun var nummer 4 

ud af en søskendeflok på 10. Hendes forældre 

havde også 5 adoptivbørn (se hendes forældre 

i afsnit 26). 

Maren og Hans, der begge var fra Lindelse 

Sogn, blev gift i Rudkøbing Kirke 1866. Omkring 

9 måneder efter Hans blev indkaldt som 

soldat, fødte Maren deres første barn, Camilla, 

og omkring 4 måneder efter hans hjemsendelse 

fra militæret fødte hun deres 2. barn, Niels, 

hvorefter de giftede sig en måned efter. De har 

sikkert bosat sig i Kohaven (Nørrebro 123) før 

12.2 

brylluppet, da de boede her da Niels blev født. 

Som nævnt bosatte Hans og Maren sig i Kohaven 

(Nørrebro 123) i Rudkøbing, hvor Maren 

fødte deres 10 børn, hvoraf 2 døde. Da Maren 

havde født 7 drenge, fik hun de en medalje fra 

kongen. Hans skaffede føden som kurvemager 

og havde ind imellem ekstra arbejde ved havnen. 

Her kom han til skade med benet, og var 

meget syg inden han døde i 1897. Herefter 

måtte Maren, der nu havde fået sendt alle børnene 

af sted, søge arbejde, og det blev som 

postbud. Hun havde til sidst postruten i udkanten 

af Rudkøbing, og det kunne let blive til en

Hans Hansen (1839-1897). 

Foto ca. 1890. 

gåtur på ca. 10 km hver dag. Senere, omkring 

1906, oplærte hun Rudolf Navne, hvis søn, Ejvind, 

i 1936 blev gift med Marens barnebarn 

(Else) fra Illebølle (se afsnit 2). 

Om Marens evner til at gå langt, fortæller 

ovennævnte barnebarn: 

Når vi børn i Illebølle skulle passes, kom farmor 

(Maren) gående ud til os fra Rudkøbing 

(ca. 11 km) og om natten, når hun skulle hjem 

igen, insisterede hun på, at far ikke måtte køre 

hende. Det blev for meget for hesten, at skulle 

begge veje. Til sidst fik de hende overtalt til, at 

blive kørt til Henninge Mølle, så havde hun 

kun 5 km hjem. Det endte dog gerne med, at 

hun faldt i søvn, og vågnede først når de var 

nået Rudkøbing. Maren var dengang omkring 

75-80 år. 

I 1925 flyttede sønnen Rasmus hjem fra Amerika 

til Maren. Rasmus, der var skrædder, havde 

derefter skrædderforretning i hjemmet på 

Nørrebro 123. 

De sidste år Maren levede, måtte hun tilbringe 

på De Gamles Hjem i Ahlefeldtsgade i Rudkøbing, 

hvor hun døde i 1931. 

12.3 

Maren Christine Hansen (1841-1931). 

Foto ca. 1890. 

EFTERSLÆGT 

Maren og Hans havde begge kun dette ægteskab 

og fik sammen 10 børn, hvoraf 2 døsde 

I. Camilla Thora Hansen født 20. september 

1864 hos Marens forældre på Illebølle Mark, 

og hun blev døbt i Lindelse Kirke 8. november 

1864. Hans og Maren var ikke gift på det tidspunkt, 

og Hans var stadig soldat. 

Camilla er ikke fundet efter folketællingerne i 

Rudkøbing 1870, og hun er heller ikke fundet 

konfirmeret her. Familien har fortalt, at hun 

blev gift på Falster og blev over 90 år. 

II. Niels Hansen født 15. maj 1866 og døbt 

22. juni 1866 i Rudkøbing. Hans og Maren var 

ikke blevet gift endnu, men blev det en måned 

senere. Niels er ikke fundet konfirmeret i Rudkøbing, 

men det er oplyst, at han emigrerede 

til Amerika. 

III. Lars Jensen Hansen født 22. januar 1868 

og døbt 8. maj 1868 i Rudkøbing. Lars er, som 

sine 2 ældre søskende, ikke fundet konfirmeret 

i Rudkøbing. Han emigrerede senere til Amerika.

Rudkøbing i 1899. Hans og Marens hus er placeret i udkanten af billedet ved pilen øverst til højre. 

IV. Christian Hansen blev født 28. august 

1870 og døbt 11. december i Rudkøbing Kirke. 

Her blev Christian også konfirmeret 5. oktober 

1884. 

Christian blev udlært som murer, og bosatte 

sig på Tåsinge. I hans ægteskab er kendt 2 

sønner, hvor den ene emigrerede til Amerika 

og den anden, Edvard, bosatte sig i Svendborg. 

V. Hans Peter Hansen blev født 2. juni 1872 

og døbt 24. november i Rudkøbing Kirke. Her 

blev han også konfirmeret 3. oktober 1886. 

Hans Peter blev rebslager og fremstillede tovværk 

fra hans bolig på Nørrebro 117, tæt ved 

hans fødehjem. 

Han har måske været på farten (naver) til 

Tyskland, for 10. november 1896 gifter han 

sig i Hannover (Grohn Blumenthal) med Gesine 

Uhlhorn født 31. december 1871 i Bremen. 

Af deres børn er kendt: 

a. Marie Christine Hansen født 30. juni 

1897. 

b. Erich Wilhelm Hansen født 10. oktober 

1898. 

12.4 

c. Henrikke Katharina Hansen født 30. januar 

1901. 

d. Hans Peter Hansen født 9. januar 1904. 

e. Adelhein Gesine Hansen født 2. april 

1905. 

f. Viggo Gerhard Hansen født 13. december 

1910. 

Hans Peter dør 21. januar 1956 og Gesine 24. 

december 1959, begge i Rudkøbing. 

VI. Rasmus Hansen blev født 9. december 

1874 og døbt 11. juli 1875 i Rudkøbing Kirke, 

hvor han også blev konfirmeret 28. april 1889. 

Rasmus blev skrædder og emigrerede senere 

til Amerika. I 1925 flyttede han hjem og boede 

hos moderen på Nørrebro 123 i Rudkøbing, 

hvorfra han fortsatte som skræddermester. Før 

Rasmus døde 13. maj 1952, var han flyttet på 

De Gamles Hjem i Rudkøbing. 

VII. Mathilde Hansigne Hansen født 20. juli 

1877 og døbt 11. november 1877. Mathilde 

blev kun 3 år, hvor hun døde af kopper i december 

1880 og blev begravet på Rudkøbing 

Kirkegård 9. december 1880.

Maren Christine Hansen foran hendes hus på Nørrebro 123 i Rudkøbing. Foto ca. 1920. 

VIII. Karl Marius Hansen blev født 19. oktober 

1879 og døbt 15. februar 1880 i Rudkøbing 

Kirke. Se nærmere om Karl og hans familie 

i afsnit 6. 

12.5 

IX. Martin Hansen blev født 2. juni 1882 og 

døbt 6. august 1882 i Rudkøbing Kirke, hvor 

han også blev konfirmeret 12. april 1896. 

Martin blev smed og startede Havnesmedjen i 

Bagenkop, hvorfra han også kørte taxi. Han 

gifter sig med Anna Petrine Teodorsen, der 

var født 28. september 1886 i Bagenkop og 

døbt 7. november 1886 i Magleby Kirke. 

Af Anne og Martins børn er kendt: 

a. Niels Anker Hansen født 14. februar 1906. 

b. Magda Maria Hansen født 28. februar 

1907. 

c. Hans Ingolf Hansen født 7. juli 1909. 

d. Ejvind Viggo Hansen født 29. juni 1910. 

e. Anna Helene Hansen født 13. november 

1912. 

f. Evald Hansen født 7. november 1916 og 

død 17. juni 1917. 

g. Evald Hansen født 7. oktober 1923 

Anna døde 6. januar 1954 og Martin 17. september 

1966. 

Ifølge folketællingerne 1901 skulle Maren have 

født 10 børn, hvor 2 var døde. Det har endnu 

ikke været muligt at finde det 10. barn, som 

skulle være død inden 1901. 

Rudkøbing Kirke 

Marts 2003 

Foto: Flemming Iskov

Jørgen Jørgensen og Annesine C. Andersen 




1943- 

2. Eivind 

1909-2002 

3. Else 

1912-1982 

4. Rudolf 

1881-1968 

5. Inger 

1882-1963 

6. Karl 

1879-1932 

7. Johanne 

1881-1944 

14.1 

8. Rasmus 1849-1883 

9. Anne 1852-1916 

10. Niels 1843-1931 

11. Karen 1849-1929 

12. Hans 1839-1897 

13. Maren 1841-1931 

14. Jørgen 1853-1885 

15. Annesine 1853-1918 

Data: 

14. Jørgen Jørgensen født 4. april 1853 i Illebølle, Lindelse Sogn, døbt 16. maj 1853 i Lindelse 

Kirke, konfirmeret 1867 i Lindelse Kirke, død 24. december 1885 i Illebølle, begravet 30. december 

1885 på Lindelse Kirkegård, beskæftigelse Tømrer oh husmand.. 

Gift 11. oktober 1879 i Lindelse Kirke med: 

15. Annesine Claudine Andersen født 18. august 1853 i Illebølle - Lindelse, døbt 6. november i 

Lindelse Kirke, konfirmeret 1867 i Lindelse Kirke, død 17. maj 1918 i Illebølle, begravet 23. maj 

1918 på Lindelse Kirkegård, beskæftigelse husmoder og købmand. 

Den røde pil 

viser hvor 

Jørgen og 

Annesine boede. 

Jørgen Jørgensen tjente i 1876 på hovedgården Skovsbo 

mellem Fuglsbølle og Østerby på Langeland. I den periode 

blev han udlagt som far til hans kommende kones første 

barn. Det blev dog først, da de ventede deres 2. barn ca. 3 

år efter, de blev gift. På det tidspunkt var Jørgen 26 år. 

Annesine Claudine Andersen blev født på Illebølle, Lindelse 

Sogn, og har sikkert opholdt sig hos forældrene, hvor 

hendes kommende mand, Jørgen, også flyttede ind. Herfra 

arbejdede han som tømrer og drev det lille husmandssted., 

som hørte til stedet. Annesines mor, Johanne Katrine 

Clausdatter døde i 1880, men faderen, Anders Rasmussen 

Christensen, blev boende til hans død i 1893.

Jørgen Jørgensen (1853-1885). Foto ca. 1880. 

Ved et uheld med hestekørsel tæt på deres 

hjem, faldt Jørgen ned mellem hesten og vognen 

og kom slemt til skade. Uheldet skete 19. 

november 1885 og han kom sig aldrig over det 

14.2 

og døde juleaften 1885. Dengang havde de fået 

4 børn og Annesine var gravid med det femte. 

Annesine måtte nu klare hverdagen for sine 5 

børn og faderen, der nu var blevet 70 år, og 

foruden et lille stykke jord, havde hun lidt salg 

af købmandsvarer. 

En nevø, Valdemar Hesselbjerg, har fortalt 

følgende: 

Hun var ludfattig og havde kun 1 ko, og måtte 

selv holde jorden, da naboerne sjældent havde 

tid til at hjælpe. Børnene fik pandekage mellem 

rugbrødet i stedet for smør og pålæg. 

Femten år efter Jørgens død blev datteren Johanne 

gravid og fødte 25. januar 1901. Hun 

blev gift med faderen, Karl Hansen, året efter 

(se afsnit 6). De flyttede ind hos Annesine og 

boede der til omkring 1910, hvor de købte huset 

for 250 kr. og opførte et nyt hus på grunden, 

som senere fik adressen Kildemosevej 19. 

Annesine, som til dagligt blev kaldt Sine Hesselbjerg, 

døde i Illebølle 17. maj 1918 i en alder 

af 64 år. Hun havde som enke forsørget 5 

børn og en overgang sine forældre, under meget 

vanskelige forhold. 

Annesine Claudine Andersen med sine 5 børn foran hendes hus i Illebølle (Kildemosevej 19) ca. 1890.

EFTERSLÆGT 

I. Anna Johanne Jørgensen født 3. september 

1876 i Illebølle, Lindelse Sogn. Som 

nævnt blev Anna født før forældrene blev gift, 

og ifølge overleveringer skulle hun i starten 

have boet hos faderens familie i Longelse. 

Ifølge folketællingerne 1880, hvor hun var 3 

år, boede hun dog sammen med forældrene. 

Anne giftede sig med Christian Martin Pedersen, 

og de bosatte sig i Pederstrup, hvor de 

fik en datter, Karen Kirstine Pedersen født 

13. februar 1906. Anna Johanne Jørgensen døde 

23. juni 1945 i Longelse. 

II. Julius Jørgensen blev født 25. januar 1880 

i Illebølle, Lindelse Sogn. Han gifter sig 10. 

april 1904 i Humble Kirke med Singer Christine 

Jacobsen født 22. december 1878 i 

Humble. 

Julius og Singer startede som gårdbestyrer i 

Humble og senere købte de et husmandssted 

ikke langt fra Julius fødehjem. De fik 2 børn: 

a. Emma Jørgensen født 12. februar 1905 i 

Humble og gift med gårdejer på Pusselykkegården 

i Skrøbelev Erik Anton Nielsen født 

14. august 1895 i Vindeby, Lindelse Sogn. 

b. Valdemar Johannes Jørgensen født 1. maj 

1909 i Illebølle, Lindelse Sogn, 

III. Johanne Christine Jørgensen født 17. 

september 1881 i Illebølle, Lindelse Sogn. Johanne 

og hendes kommende mand, Karl Hansen, 

bliver boende hos Annesine (se afsnit 6). 

IV. Alma Marie Jørgensen født 10. september 

1883 i Illebølle, Lindelse Sogn. Alma blev 

gift 21. maj 1908 i Lindelse Kirke med Hans 

Marius Eskildsen født 13. maj 1883 i Lindelse. 

Hans var bagermester ved Strandhuse i 

Vejle og senere i Lindelse på Langeland og til 

sidst på Tvedvej ved Svendborg. Alma og 

Hans fik 6 børn: 

a. Rosa Elenora Hesselbjerg Eskildsen født 

9. oktober i Eltang ved Vejle og gift 27. juni 

1935 i Svendborg med urmager Hans Julius 

Eberhart Petersen. 

b. Volmer Rudolf Hesselbjerg Eskildsen 

14.3 

født 10. juni 1910 i Eltang ved Vejle og gift 

med Elva Kristine Andersen født 5. juli 1920 

i Hobro. 

c. Harry Anders Hesselbjerg Eskildsen født 

22. marts 1912 i Lindelse og gift 17. oktober 

1937 i Ærøskøbing med damefrisør Gerda 

Dam Rasmussen født 3. februar 1915 i Ærøskøbing. 

De fik 4 børn: 

d. Hans Ejnar Hesselbjerg Eskildsen født 

1.december 1913 i Lindelse på Langeland og 

gift i 1938 i Sankt Jørgens Kirke i Svendborg 

med Tove Lieberoth født 24. marts 1918. De 

boede først på Linkenvej 2 og senere på 

Øskenbjergvej 29, begge i Svendborg. De fik 

2 børn 

e. Aksel Hesselbjerg Eskildsen født 1. marts 

1918 i Tved ved Svendborg. Axel blev gift 

med Grete ? der døde af en hjernesvulst. Forinden 

havde de overtaget forældrenes bageriet 

i Tved. 

f. Annelise Hesselbjerg Eskildsen født 14. 

februar 1921 i Tved, Svendborg. Hun blev gift 

med Poul Larsen og de fik 2 bøen. 

V. Jørgine Jørgensen blev født 3. juni 1886 i 

Illebølle, Lindelse Sogn. Hun gifter sig 15. november 

1908 i Lindelse Kirke med skrædder 

Valdemar Carlus Hansen født 2. oktober 

1886 i Rudkøbing. Valdemar og Jørgine flytter 

til Ærøskøbing 1925 og køber Hotel Phønix, 

der ligger ved havnen nær færgelejet. Valdemar 

og Jørgine får 3 børn: 

a. Esther Valborg Hansen født 26. juli 1908 i 

Illebølle, Lindelse Sogn. Og gifter sig 29. november 

1928 i Ærøskøbing med komis Laurits 

C. Lauritsen født 22. februar 1903 i Søby. 

De får 3 børn. 

b. Villy Frederik Hansen født 15. februar 

1915 i Rudkøbing og gift 10. oktober 1937 i 

Snøde med Jenny Egidia Thomsen født 7. 

marts 1911 i Ærøskøbing. De får 5 børn. 

c. Ada Hansen født 18. august 1926 i Ærøskøbing 

og gift 4. maj 1947 i Ærøskøbing med 

Chresten Andersen Kock født 15 maj 1920 i 

Søby.

Mads Hansen og Karen Hansdatter 

Familierelation til Arne Navne * 1943 

Far Farfar/farmor Oldeforældre Tipoldeforældre 

2. Eivind 

1909-2002 

4. Rudolf 

1881-1968 

5. Inger 

1882-1963 

8. Rasmus 

1849-1883 

9. Anne 

1852-1916 

10. Niels 

1843-1931 

15. Karen 

1849-1929 

16.1 

16. Mads 1813 - 1868 

17. Karen 1818 - 1863 

18. Peder 1814 - 1885 

19. Anne 1811 - 1899 

20. Hans 1810 - 1855 

21. Anne 1810 - 1855 

22. Jørgen 1815 - 1890 

23. Singer 1815 - 1874 

Data: 

16. Mads Hansen født 18. maj 1813 i Skrøbelev (Svendstrup), konfirmeret 1827 i Skrøbelev, død 

17. oktober 1868 i Skrøbelev (Svendstrup), begravet 24. oktober 1868 i Skrøbelev, beskæftigelse 

gårdmand, kaldenavn Mads Navne. 

Gift 27. januar 1843 i Lindelse med: 

17. Karen Hansdatter født 13. juni 1818 i Lindelse (Illebølle), døbt 26. juli 1818 i Lindelse, konfirmeret 

1833 i Lindelse, død 8. februar 1863 i Skrøbelev (Svendstrup), begravet 14. februar 1863 

i Skrøbelev. 

Svendstrups placering på et 

nyere kort. 

Nederst på tværs er Spodsbjergvej 

med rundkørslen. 

Mads Hansen var en af de tre søskende, der i dag har efterkommere 

med slægtsnavnet Navne. Efter at have været soldat 

ved første livregiment i 1840, fæster han gården i Svendstrup 

By efter sin moder 4. oktober 1841. 

Karen Hansdatter, der er født og opvokset på Havegården i 

Illebølle, flytter efter brylluppet sammen med Mads på gården 

i Svendstrup, hvor også svigermoderen bor indtil hun dør 1½ 

år senere. 

Karen dør 1863 i en alder af 45 år og ca. 5 år efter dør Mads. I 

skiftet efter Mads Hansen opgøres boet til 1702 rigsdaler 3 

mark og 8 skilling. Der var 2 obligationer fra arbejdsmand 

Jørgen Frederiksen af Rudkøbing Møllemark på hver 250 kr.,

som man vedtog at opsige. Man blev også enige 

om at overdrage den foreløbige drift af gården 

til broderen Hans Rasmus Hansen, imod 

at han fremlagde nøjagtige regnskaber. Da 

forvalteren fra Faarevejle Gods ikke var fremmødt 

og da Hans Rasmus Hansen havde fået 

tilladelse til at bestyre gården til 1. april 1869, 

blev delingen over det registrerede udsat. 

Efterslægt 

I Mads og Karens ægteskab, der varede i 20 

år, fik de syv børn. 

I Ane Kirstine Hansen født 18. november 

1843 i Skrøbelev (Svendstrup), gift 16. maj 

1868 i Skrøbelev med Kristen Rasmussen 

født 12. februar 1847 i Longelse, beskæftigelse 

skomager. Efter vielsen bosatte Ane og Kristen 

sig i Kohaven i Rudkøbing. 

II Hans Rasmus Hansen født 16. april 1845 i 

Skrøbelev (Svendstrup). Det vides at Hans i 

1865 tjente i Lindelse, i 1869 på Polleholm i 

16.2 

Longelse og den 24. april 1874 kom han til 

Simmerbølle. 

III Jacob Hansen født 12. januar 1847, Skrøbelev 

(Svendstrup), beskæftigelse husmand. 

Gift 16. maj 1871 i Rudkøbing med Hanne 

Margrethe Hansen født 12. juni 1844 i Lindelse 

(Illebølle). 

IV Rasmus Hansen født 9. februar 1849 i 

Skrøbelev (Svendstrup) se afsnit 8. 

V Mads Christensen Hansen født 9. november 

1850 i Skrøbelev (Svendstrup). Det vides 

at Mads tjente i Lindelse i 1870 og at han 1. 

november 1870 rejste til Sjælland. 

VI Peder Hansen født 27. juni 1854 i Skrøbelev 

(Svendstrup). Det er kendt Peder i 1870 

tjente i Fuglsbølle. 

VII Hanne Margrethe Hansen født 14. januar 

1859 i Skrøbelev (Svendstrup), død 3. april 

1873 i Skrøbelev (se dødsbrev afsnit 8.6) 

Matrikelkort af Svendstrup By, Skrøbelev Sogn, 1810-1848. 

Nederst på tværs af kortet ses nuværende Spodsbjergvej og th. Møllemosevej. 

Byen bestod dengang af 3 gårde og her havde Hans Pedersen ”Navne” og senere sønnen Mads Hansens 

gård og mark havde no. 18. 

På begge sider af vejen ned til Svendstrup By ses Hans Pedersens navn. 

Se efterfølgende sider om Hans Pedersen og Svendstrup By.

16. Mads Hansen (Navne) aner 


Tip oldefar Tip 2 oldeforældre Tip 3 oldeforældre Tip 4 oldeforældre 

16. Mads Hansen 

1813—1868 

Svendstrup/Svendstrup 

32. Hans Pedersen 

Ca. 1767 - 1829 

Kulepile/ Svendstrup 

33. Anne Nielsdatter 

1770 - 1844 

Svendstrup/Svendstrup 

16. Mads Hansen Navne se foregående. 

32. Hans Pedersen født omk. 1767 i Simmerbølle 

(Kulepile), død 11. december 1829 i 

Skrøbelev (Svendstrup), kaldenavn Hans Navne. 

Søn af Peder Hansen (Navne) og Maria 

Christensdatter. Gift 11. juni 1797 i Skrøbelev 

med: 

33. Anne Nielsdatter født omk. 1770 i Skrøbelev 

(Svendstrup), død 4. oktober 1844 i 

Skrøbelev (Svendstrup). Datter af Niels Larsen 

og Bodil Larsdatter. 

Se yderlig i bogen – Slægten Navne—på Internettet 

http://anavne.dk 

Hans Pedersen Navnes tid på gården i 

Svendstrup har været præget af bl.a. stavnsbåndets 

ophævelse, ni år før han overtog fæstet. 

I 1808 var det den fransk-spanske hjælpehær, 

der voldte de store problemer. Hæren 

kom jo for sent til at nå over Storebælt, inden 

Englænderne kom, så store dele af hæren blev 

indkvarteret på Langeland. I Skrøbelev blev 

det spanioler, og selvom de stort set opførte 

sig pænt, klagedes der dog over deres ridning 

gennem kornmarkerne og deres ødelæggelse 

af stengærderne. Desuden hedder det i en klage: 

-de vil have suppe og hvedebrød hver dag-. 

Udskiftningen, der hvor gårdenes jorde blev 

samlet, kom for Svendstrups vedkommende 

omkring 1810. Ifølge udskiftningskort fik 

Hans Pedersen Navne de arealer der ligger 

16.3 

64. Peder Hansen 

1717 - 1803 

Illebølle / Kulepile 

65. Maria Christensdatt. 

Før 1727 - 1782 

Rifbjerg / Kulepile 

66. Niels Larsen 

Ca. 1730 - 1797 

? / Svendstrup 

67. Bodil Larsdatter 

Ca. 1736 - 1804 

? / Svendstrup 

128. Hans 1665 - 1731 

129. Johanne 1678 - 1742 

130. Christen 1703 - 1751 

nærmest Spodsbjergvej. Arealerne blev opgivet 

til 687.440 kvadratalen, hvilket svarer til 

ca. 49 tønder land (se skitsen på side 16.2). 

Hans Pedersen Navne dør i en alder af 62 år i 

1829. Hans kone, Anne Nielsdatter driver gården 

videre til hendes død 1841, hvor hun er 70 

år. I skiftet efter Anne Nielsdatter opgøres boet 

til 910 Rigsbanksdaler 5 Mark og 3 Skilling. 

Efter diverse fradrag er der 220 Rbd. 4 M. og 

7 Sk. til deling, der bliver delt i tre broderparter 

af 49 Rbd. 5 1/9 Sk., og i tre søsterparter på 

hver 24 Rbd. 3 M. og 2 5/9 Sk. Den umyndige 

Maren Hansdatter, der er 30 år men ikke gift, 

får ikke udbetalt sin arvelod, som bliver indbetalt 

til Faarevejle Gods Overformynderi, og vil 

blive udbetalt, når Maren bliver gift. Den yngste 

søn Mads Hansen ønskede at overtage boet, 

og måtte derfor udrede arvelodderne til sine 

søskende. 

Hans og Anne fik i deres ægteskab, der varede 

i 32 år, ni børn. 

I. Niels Hansen født omk. 1798 i Skrøbelev 

(Svendstrup), død 19. august 1876 i Stoense 

(Skattebølle), kaldenavn Niels Navne. Gift 1. 

gang 1. marts 1828 i Snøde (Stoense) med 

Kirsten Pedersdatter født omk. 1786, død 

16. september 1841 i Stoense (Skattebølle). 

Gift 2. gang 6. november 1841 i Snøde 

(Stoense) med Martha Kirstien Hansdatter 

født omk. 1820 i Snøde, død 10. maj 1891 i 

Stoense (Skattebølle). Niels overtog en gård i

Skattebølle der herefter fik navnet Navnegården, 

se nærmere i bogen – Slægten Navne - på 

Internettet http://anavne.dk . 

II Marie Hansdatter født omk. 1799 i Skrøbelev 

(Svendstrup), død 14. februar 1865 i 

Longelse (Longelse Sønderskov), gift 11. december 

1824 i Skrøbelev med Hans Godtfredsen 

født omk. 1793 i Longelse, død 1. maj 

1862 i Longelse (Longelse Sønderskov), beskæftigelse 

gårdmand. 

III Maren Hansdatter født omk. 1801 i Skrøbelev 

(Svendstrup), død 1807, Skrøbelev 

(Svendstrup). 

IV Karen Hansdatter født omk. 1802 i Skrøbelev 

(Svendstrup), død 16. juni 1863 i Tullebølle 

(Løkkeby), gift 2. august 1823 i Skrøbelev 

med Rasmus Godtfredsen født omk. 

1792 i Tullebølle, død 8. februar 1866 i Tullebølle 

(Løkkeby), beskæftigelse gårdmand, 

(søn af Godtfred Pedersen og Maren Pedersen). 

V Margrethe Hansdatter født omk. 1804 i 

Skrøbelev (Svendstrup), død før 1842. Margrethe 

nævnes ikke i moderens skifte i 1841. 

VI Peder Hansen født omk. 1806 i Skrøbelev 

(Svendstrup), død 2. februar 1852 i Humble 

(Helsned), kaldenavn Peder Hansen Navne. 

Gift 13. september 1834 i Humble med Kirstine 

Rasmusdatter født 5. maj 1799 i Humble, 

død 26. okt 1870 i Humble (Helsned), (Datter 

af Rasmus Christensen og Karen Madsdatter). 

Peder er en af de tre søskende, der i dag har 

efterkommere med efternavnet Navne. Han 

fæster en gård i Helsned, Humble sogn, og er 

her den første fra Navneslægten på Navnegården 

i Helsned (se yderlig i bogen – Slægten 

Navne - på Internettet http://anavne.dk). 

VII Rasmus Hansen født omk. 1808 i Skrøbelev 

(Svendstrup), død omk. 1830. Ifølge 

lægsruller 1827 var Rasmus 18 år, målte 63½ 

tomme og noteres som død 1830. 

VIII Maren Hansdatter født 2. februar 1811, 

Skrøbelev (Svendstrup), død 6. april 1879, 

Humble (Helsned), gift 9. december 1843 i 

Skrøbelev med Peder Madsen født 1. novem- 

16.4 

ber 1798 i Humble (Helsned), død 21. juli 

1889, Humble (Helsned) (søn af Mads Godtfredsen 

og Kirsten Pedersdatter). 

Da Maren gifter sig 1843 bliver hun herefter 

"moder" til Navneslægten på Lolland, se bogen 

– Slægten Navne - på Internettet 

http://anavne.dk. 

IX Mads Hansen født 18. maj 1813 (se starten 

af dette afsnit). 

Svendstrup By 

Fæstegården i Svendstrup var i 1985, beliggende 

i Skrøbelev sogn, på grænsen til Rudkøbing. 

Gårdens adresse var Spodsbjergvej 

51 (matrikel nr. 16 m.fl.). Før 1865 bestod 

stedet af tre gårde, der var fæstet under Fårevejle 

Gods, og blev dengang benævnt som 

Svendstrup by. 

I notater efter bogen- De gamle Kongers 

Jordegods på Langeland, nævnes en mand 

med navnet Svend, der skænkede Kongen 5 

mark sølv, og Byskriver Rasmussen i Rudkøbing 

har senere tilføjet følgende bemærkninger: 

--det vil således ikke være urimeligt, om 

man tænker sig, at f.eks. Svend Grate er den 

som har skænket kronen eller landet de nævnte 

jorder og givet byen Svendstrup navn. 

I 1695, altså ca. 100 år før en fra Navneslægten 

kom til Svendstrup by, overdrog Christian 

V. en del jordegods, heriblandt 

Svendstrup by til Faarevejle Gods som dengang 

ejedes af Knud Urne. Den første person 

fra Navneslægten, der kom til Svendstrup by 

var Hans Pedersen Navne. 

I hvor stort omfang begivenhederne på Fårevejle 

Gods har ind virket på fæsternes dagligliv 

er svært at sige, da der ikke forefindes 

meget arkivmateriale fra Fårevejle Gods. Under 

pengeændringen i 1813, ca. 16 år efter at 

Hans Navne fæster gården, måtte ejeren på 

Fårevejle Gods, Ritmester Hansen, forlade 

gård og gods, der i 1822 blev købt af staten for 

60.000 Rd. 

I 1865 overtog Dines Larsen en af gårdene 

i Svendstrup by, og i de følgende år opkøbte 

han de to andre. Dermed blev de tre gårdes 

arealer slået sammen til en gård som i hartkorn 

blev 18,9 tønder land, hvilket her svarede 

til 99 hektar. I 1926 afstod Dines Larsen gården 

til svigersønnen proprietær O. lund.

64. Peder Hansen Navne født 13. maj 1717 i 

Illebølle og døbt 18. maj 1717 i Lindelse Kirke 

(se slægtsskema side 16.3). 

Peder Hansen flytter til fæstegården i Kulepile 

i 1745, hvorefter han gifter sig med enken på 

gården. Dette skete i Simmerbølle kirke 13. 

februar 1745, og hendes navn var 

65. Maria Christensdatter, der tidligere havde 

været gift med Rasmus Krøyer. 

Peder Hansen overtager fæstet af gården 6. 

marts 1748. Hans kone Maria Christensdatter 

dør 1. april 1782 og bliver begravet 6.april i 

Simmerbølle. Da boet gøres op, nævnes gårdens 

besætning til 

6 Heste 

7 Køer og kvier 

1 So med 6 grise 4 får og l vædder 

2 gæs 

1-tallet mellem Simmerbølle og Kulepile angiver 

hvor Peder Hansen Navnes gård lå, og som var 

placeret mellem den adresse der i dag (2008) er 

Simmerbølle Kirkevej 8 til 10. 

2-tallet viser hvor gården blev flyttet til en gang i 

1800-tallet. 

Peder Hansen og Maria Christensdatter var 

gift i 37 år og fik 9 børn sammen. 

I. Hans Pedersen døbt 11. juni 1747 i Simmerbølle. 

Han døde i en alder af 9 år, og blev 

begravet 29. august 1756 i Simmerbølle. 

II. Christian Pedersen døbt 26. juli 1752 i 

Simmerbølle. Han døde i en alder af 1 år og 3 

måneder, og blev begravet i Simmerbølle 3. 

oktober 1751. 

III. Maren Pedersdatter døbt 18. juni 1752 i 

Simmerbølle og gift 2. juni 1779 i Simmerbølle 

med Mikkel Larsen fra Fuglsbølle. 

16.5 

IV. Karen Pedersdatter døbt 8. september 

1754 i Simmerbølle og gift 14. november 

1784 med Peder Christensen, Kadsebølle. 

V. Anne Pedersdatter døbt 3. oktober 1756 i 

Simmerbølle, senere gift med Peder Olsen i 

Henninge. 

VI. Johanne Margrethe Pedersdatter døbt 

13. januar 1760 i Simmerbølle 

VII. Bodil Pedersdatter døbt 5. september 

1762 i Simmerbølle og gift med Peder Olsen, 

Henninge. 

VIII. Hans Pedersen døbt 22. marts 1767 (se 

ane 32 i dette afsnit). 

IX. Rasmus Mogensen Pedersen døbt 1. oktober 

1769 i Simmerbølle og gift 18. september 

1791 i Simmerbølle med Johanne Christina 

Hansdatter. 

Som nævnt døde Maria Christensdatter 1. april 

1782, og bliver begravet 6. april 1782 i Simmerbølle. 

Peder Hansen Navne gifter sig igen 28. november 

1782 i Simmerbølle, med den 41 år 

yngre Karen Olsdatter, der var datter af Peder 

Bay. Peder Hansen Navne var dengang 67 

år og Karen var ca. 26 år. Peder og Karen får 4 

børn sammen. 

X. Maria Pedersdatter døbt 18. december 

1785 i Simmerbølle. Hun døde ca. 2½ år gammel 

og blev begravet 17. juni 1788 i Simmerbølle. 

XI. Peder Hansen Pedersen døbt 26. august 

1787 i Simmerbølle. Han bliver soldat i 1808 i 

København, hvor han også boede i 1831. 

XII. Ole Pedersen døbt 12. juli 1789 i Simmerbølle. 

Han gifter sig med Kirsten Rasmusdatter. 

XIII. Anne Chatrine Pedersdatter døbt 15. 

februar 1795 i Simmerbølle. Hun dør 3½ måned 

gammel og begraves 31. maj 1795 i Simmerbølle. 

Med ni børn i første ægteskab med Maria 

Christensdatter og fire børn i andet ægteskab

med Karen Olsdatter blev Peder Hansen Navne 

fader til tretten børn, hvoraf de fire døde i 

en tidlig alder. Peders sidste barn blev født da 

han var 77½ år gammel. 

Peder Hansen Navne dør 21. januar 1803 i en 


Enken Karen Olsdatter gifter sig igen 9 måneder 

senere den 10. september 1803 i Simmerbølle 

med Ivar Knudsen, som fæster gården 

7. januar 1804. Ivar og Karen får ingen børn 

sammen, og Karen Olsdatter dør 7. juli 1831 i 

Simmerbølle. 

Se slægtsskema side 16.3 

66. Niels Larsen født omkring 1730 og var 

fæstebonde på en gård i Svendstrup By. Han 

gifter sig med: 

67. Bodil Larsdatter født omkring 1736. 

Niels begraves i Skrøbelev 10. april 1797, 

hvorefter svigersønnen Hans Pedersen Navne 

(ane 32 i dette afsnit) overtager fæstet. Bodil 

bliver boende på gården som aftægtskone, 

men dør 6 år efter og begraves 6. april 1804 i 

Skrøbelev. Eneste fundne datter er Anne 

Nielsdatter (ane 33 side 16.3). 

Se slægtsskema side 16.3 

128. Hans Madsen (Nafne) født ca. 1665 i 

Ormstrup på Sydlangeland. 

Det fremgår af kirkebøgerne, at Hans Matzsen 

har været gift mindst 2 gange i tiden frem 

til 1717, hvor familien flyttede til Illebølle. I 

kirkebøgerne omtales kvindernes navn sjældent 

på den tid. Der stod f.eks. Hans Nafnes 

kone, også ved introduktionen, der var mødrenes 

indgang til kirken efter en fødsel, som blev 

regnet for en uren handling. Derfor er navnet 

på hans første kone ikke kendt. 13. september 

1696 døbes deres første barn, Margrethe og i 

april 1700 døbes en datter kaldt Jehanne (se 

efterfølgende om Hans Nafnes børn), begge i 

Magleby Kirke. 

Hans Matzsens kone føder yderlig 7 børn, 

hvor 3 er dødfødt, her iblandt et sæt tvillinger. 

En datter (Jehanne) døde ca. 1 måned gammel, 

en datter (Kirsten) døde ca. 1 måned 

gammel, en datter (Mette) døde ca. 4 måneder 

gammel og en søn (Matz) døde 3 uger gammel. 

Hans Matzsen kone dør i 1707 og begraves 

7. august 1707 fra Magleby Kirke. 

16.6 

Svenskekrigen i Magleby 

Tiden omkring Hans Madsens fødsel var præget 

af stor nød og fattigdom. Store dele af 

Langeland lå øde hen efter Svenskernes hærgen, 

Svenskekrigen 1657-59. Fra Frederik 3. 

matrikel i 1661 opgives antallet af gårde på 

Langeland til 677, hvoraf de 283 var ødegårde, 

og alene i Magleby sogn var der 80 ødegårde. 

Præsten i Tryggelev, Erik Christensen, 

skrev bl.a. dengang:.....døde der nogle hundrede 

af mine sognebørn af hunger. 

At det på Hans Madsens tid kun kunne gå 

fremad syntes klart, men at det ikke har været 

en dans på roser, beskriver Ludvig Holberg så 

rammende i flere af sine skuespil. 

Seks uger efter konens død, troloves Hans 

Matzsen 25. september 1707 med Maren 

Rasmusdatter i Humble Kirke, og de bliver 

gift 4. november 1707 samme sted. Maren 

tjente dengang på Skovsgård. På dette tidspunkt 

var kun datteren, Margrethe, 12 år gammel, 

og evt. Jehanne, født 1700, i live. 

Maren Rasmusdatter føder 6 børn, hvoraf en 

(Peder) dør ca. 2½ måned gammel og en er 

dødfødt. De øvrige børn er følgende: 

I. Karen Hansdatter døbt 1. november 1708 i 

Magleby og gift med gårdmand i Herslev Peder 

Lauritsen. 

II. Rasmus Hansen (Nafne) døbt 6. juli 1710 

i Magleby og gift i Lindelse omkring 1737 

med Gertrud Mogensdatter. Rasmus dør 4. 

februar 1740 i Illebølle 30 år gammel. 

Rasmus Hansen Nafne overtager fæstet af gården 

i Illebølle efter moderen 28. december 

1737, hvorefter hun går på aftægt på gården. 

Indfæstningen opgives til 50 rigsdaler, og i 

budpenge skulle årlig betales 8 rigsdaler. Rasmus 

og Gertrud får i deres ægteskab en søn 

Mogens Rasmussen døbt 6. juli 1739 i Lindelse. 

I skiftet efter Rasmus Nafne, nævnes gårdens 

besætning til 

10 heste og 2 føl 15 køer og kvier 

14 kalve 

15 får og lam 3 gæs 

Gertrud Mogensdatter gifter sig igen med Peder 

Hansen Nielsen som 30. december 1740 

fæster gården.

III. Mads Hansen døbt 5 juni 1712 i Magleby. 

Han gifter sig med Kirsten Jørgensdatter 

og fæster en gård i løkkeby, Tullebølle Sogn. 

Mads Hansen dør 9. januar 1747, 34 år gammel. 

Mads og Kirsten får døtrene Maren 

Madsdatter født 1746 og Karen Madsdatter, 

der blev født i august 1747. 

Fra Hans Madsens andet ægteskaber er 2 børn 

kendt: 

IV Peder Hansen født 13. maj 1717 i Illebølle 

og død 21. januar 1803 i Kulepile. (se ane 64 

på side 16.5). 

Navnet Navne 

Navne var i middelalderen et navn, der blev brugt 

i det meste af landet. Det var et fællesnavn, der 

blev anvendt om en person, der havde samme 

navn som en anden person. Det var især, hvis en 

tilflytter kom til sognet, og hvor der boede en, 

som havde samme navn, at tilflytteren blev kaldt 

Navne. Det var derfor naturligt, at mange havde 

dette tilnavn uden at være i familie med hinanden. 

I bogen - Danmarks gamle personnavne - nævnes 

bl.a. Hans Naffne, Iess Nafne, Kurt Naffnæ som 

alle var fra tiden før 1510. På Langeland nævnes 

Henric Naffnes, der i 1465 var præst i Humble, 

Clement Naffnes, der var præst i Lindelse på 

samme tid, samt Clement Nans, der var bispens 

officialis på Langeland. 

Så langt tilbage i tiden kommer jeg ikke i dette 

bind, der starter med Hans Madsen, der blev født 

i Orm-strup, Magleby Sogn på Sydlangeland i 

1665. I et fæstebrev fra Illebølle, Lindelse sogn, i 

1719 omtales Hans Madsen med tilnavnet 

Ormstrup, og i et fæstebrev i 1721, omtales han 

med tilnavnet Nafne. I mange år troede jeg, at 

kilden til vort efternavn opstod, da Hans Madsen 

flyttede fra Ormstrup til Illebølle, men senere 

blev Hans Madsens far fundet, og han havde også 

tilnavnet Nafne. 

Alle nulevende, der har dåbsnavnet Navne som 

efternavn, har forfædre, der før 1880 var bønder. 

Blandt bønderne tog det lang tid, før de forskellige 

love og opfordringer til ændring af navneskik 

slog igennem. 

I året 1828 kom en forordning, hvor det påbydes, 

at et barn ved dåben skulle have både et fornavn 

og et familienavn eller et stamnavn. I dette bind 

møder vi det første gang i Svendstrup-linien, hvor 

Mads Hansens børn, første gang i 1843, alle får 

efternavnet Hansen. I Helsned-linien skal man en 

generation længere frem, hvor Hans Pedersens 

16.7 

V Margrethe Hansdatter født før 1720. 

Magrethe blev gift med Peder Hansen i Tressebølle 

hvor de fæster en gård, der tilhører 

Nedergård. Fæstet underskrives 16. april 1733. 

Ifølge skiftet er Peder og Margrethe barnløse. 

børn, første gang i 1867, får efternavnet Pedersen. 

Bønderne ville dog ikke helt give efter for den 

nye navneskik (lov), hvorfor mange drengebørn 

fik flere -sen navne som mellemnavn. På denne 

måde førte de faderens eller bedsteforældrenes 

fornavn videre. I Helsned-linien blev to af føromtalte 

Hans Pedersens børn døbt - Hansen Pedersen 

- i henholdsvis 1867 og 1873. Et anden eksempel 

er slægtslinien, der går fra Svendstrup til Lolland. 

Her får Martin Hansen Navne Pedersen, født 

1881 i Magleby, mellemnavnet Navne. Hans farmor 

fra Svendstrup havde tilnavnet Navne, så det 

kunne tænkes, at dette mellemnavn stammer derfra. 

Ingen af Martins søskende fik dette mellemnavn, 

så da han senere ved navneændring sløjfede 

Pedersen, var han den eneste i den slægtslinie, der 

førte slægtsnavnet Navne videre. 

Navneloven af 22. april 1904 gav adgang til at få 

et nyt slægtsnavn, og det var efter denne lov, at de 

fleste fik indført slægtsnavnet Navne i kirkebøgerne. 

De fire brødre fra Bagenkop (1878-83) 

havde dog opført Navne som dåbsnavn. Omkring 

1840 blev 3 drenge døbt Navne i Simmerbølle 

kirke. De havde også forbindelse til slægten, men 

de har ingen efterkommere, der har fået dåbsnavnet 

Navne. 

Navneloven af 17. maj 1961, efterfulgt af navneloven 

om personnavne nr. 193 af 29. april 1981, 

giver blandt andet mulighed for, at børn ved dåb 

kan få moderens dåbsnavn, samt at kvinder ved 

ægteskab kan beholde deres eget efternavn. Der 

gives også mulighed for at få navneændring til et 

af sine bedsteforældre eller tidligere aners efternavn, 

hvis dette ikke er erhvervet ved ægteskab. 

Det vil sige, hvis man f.eks. ikke har Navne som 

efternavn, men har en oldemor, der blev døbt 

Navne, vil det være muligt at få sit efternavn 

ændret. Denne lov må i fremtiden, give kommende 

slægtsforskere mange spændende timer.


Karen Hansdatters forældre: 

34. Hans Jacob Clausen født 25. februar 

1792 i Lindelse (Illebølle), død 16. november 

1856 i Lindelse (Illebølle). Kaldenavn Hans 

Jacob Have. Se forældrene i afsnit 68. 

I 1811, da han var 19 år, bliver han udlagt som 

far til en søn Ole - døbt 26. januar 1812 i Lindelse 

Kirke. Moderen var Anne Margrethe 

Olesdatter, som er ane 53 i afsnit 26. Hermed 

er Hans Jacob Clausen tipoldefar til både min 

mor og far. 

I 1813 frikøbte Hans Jacob Clausens far ham 

for militær tjeneste til en pris på 16.000 rd. 

Hans gifter sig 1. gang 19. marts 1814 i Lindelse 

Kirke med: 

35. Kirsten Rasmusdatter født omk. 1788 i 

Lindelse (Statene), død 24. august 1846 i Lindelse 

(Herslev). Se forældrene efterfølgende 

under ane 70 og 71. 

Som det kan læses i næste spalte, overtager 

Hans og Kirsten Havegården i Illebølle, Lindelse 

Sogn (læs mere om Havegården i afsnit 

68). 

17. Karen Hansens aner 

Tip oldemor Tip 2 oldeforældre Tip 3 oldeforældre Tip 4 oldeforældre 

17. Karen Hansen 

1818 / 1863 

Illebølle / Svendstrup 

34. Hans Clausen 

1792 - 1856 

Illebølle / Illebølle 

35. Kirsten Rasmusdt 

1788 - 1846 

Statene / Herslev 

16.8 

68. Claus Hansen 

1769 - 1828 

Stengade / Illebølle 

69. Karen Madsdatter 

1750 - 1827 

Illebølle / Illebølle 

70. Rasmus Clausen 

1738 - 1792 

Herslev / Herslev 

71. Dorthe 

Ca. 1754 - 1818 

? / Herslev 

Se afsnit 68 

Havegården 

Illebølle 

Se afsnit 138 

Guldborggården 

Illebølle 

140. Claus ? / 1764 

141. Kirsten ? / ? 

1814 Claus Hansen Hauge. 

Ieg underskrevne Claus Hansen Hauge Gjør 

vitterlig: at have solgt og afhændiget, ligesom 

jeg herved sælger, skjøder og aldeles afhændiger 

fra mig og arvinger, min iboende gaard i 

Lindelse Sogn, Illebølle Bye, Haugegaard kaldet, 

staaende for hartkorn ager og eng 7 tdr: 7 

skpr. og skovskyld Iskp med bygninger og al 

dens rette tilligede i mark og bye, saaledes 

som jeg den selv ejet haver med besætning og 

inventarium, sæde- og fødekorn, tilligemed al 

det i gaarden værende kreaturer samt boe intet 

undtagen, til min søn Hans Jakob Clausen 

og hans arvinger til mindelig ejendom, alt for 

den imellem os bestemte summa 4000 Rbdlr 

skriver fire tusind rigsbankdaler haver værdie; 

dog imod at opfylde og efterkomme efterstaaende 

betingelser: l: Ejendommen maa 

parcellere og udstykke jordene, naar han dertil 

i forvejen erhverver sig det høj kongelige 

Rentekammers tilladelse. Saadant stykkeviis 

salg maa gaardejeren selv hiemle med sit eget 

skjøde, der dog altid skal førend det maa læses 

til tinge, forevises grevskabet Langelands 

høje besidder, hans excellence hr. general 

grev Ahlefeldt Laurvig, eller hans forvalter, 

ikkuns for at anmærkes i grevskabets jordebog 

ifølge anordningerne. 

Hans Clausens overtagelse af Havegården efter sin 

far Claus Hansen

Efterslægt 

Hans Jacob Clausen og Kirsten Rasmusdatter 

var gift i 32 år og fik sammen 7 børn 

I Dorthea Katrine Hansdatter født 14. juni 

1814 i Lindelse (Illebølle). 

II Klaus Rasmussen Hansen født 17. marts 


III Karen Hansdatter født 13. juni 1818 se 

starten af dette afsnit (side 16.1) 

IV Rasmus Hansen født 18. april 1820 i Lindelse 

(Illebølle). 

V Hans Hansen født 5. august 1822 i Lindelse 

(Illebølle). 

VI Anne Hansdatter født 5. juni 1825 i Lindelse 

(Illebølle). 

VII Johanne Cathrine Jensine Hansdatter 

født 16. april 1830 i Lindelse (Illebølle). 

16.9 

Kirsten Rasmusdatter dør 24. august 1846 og 

begraves på Lindelse Kirkegård. 

Hans Jacob Clausen gifter sig igen 9. november 

1851 i Lindelse Kirke med tjenestepigen 

Karen Jørgensdatter født 27. maj 1828 i Lindelse. 

I dette ægteskab fik de 2 børn: 

I Marthe Kirstine Hansen født 2. februar 


II Hans Jørgen Hansen født 28. maj 1856 i 

Lindelse (Illebølle). 

Hans Jacob Clausen blev, foruden det tidligere 

nævnte tilfælde, yderlig udlagt til barnefader 2 

gange: 

Rasmus Clausen født 8. marts 1826, Lindelse 

(Klæsø), af moderen Anne Katrine Sørensdatter. 

Hans Clausen født 19. maj 1828, Lindelse 

(Illebølle) af moderen Karen Alexandersdatter. 

Hans Jacob Clausen dør 16. november 1856 i 

Illebølle og begraves på Lindelse Kirkegård. 

Hans Carl Sager 

Hans kongelige majestæts virkelige cancellieraad, byfoged i Rudkjøbing og herredsfoged samt 

branddirektør paa Langeland og Peder Rasmussen hans kongelige majestæts bye-skriver i 

Rudkjøbing og herreds-skriver paa Langeland, ridder af Dannebrogen 

Gjør vitterligt: At aar 1857 den 30 januar blev herredscontoret foretaget første auktion over 

afdøde gaardmand Hans Jacob Have i Illebølle hans boe tilhørende ejendomsgaard i Illebølle, 

der staaer for hartkorn ager og eng 6 td. 5 skp. 3 frk. 2 3/4 alb.. Som vidner var tilstede fuldmægtig 

Johansen og politibetjent Krøyer. Om auktionen er forud skeet bekjendtgjørelse i Berlingske 

Tidende, Fyens Stiftstidende og Langelands Avis. Auktionsdirektøren fremlagde afdødes 

skjøde paa samme af 10 juni 1814; endvidere fremlagdes skjøde af 1803, og endelig skattebog 

samt 3 matricelkort vedkommende den følgende eiendom. 

Conditionerne indlemmes saalydes: 

Conditioner hvorefter Læst Langelands Herreders ret den 7 maj 1859 

Fra boopgørelsen på Havegården efter Hans Jacob Clausen død

Kirsten Rasmusdatters forældre (se slægtsskema 

side 16.8 

70 Rasmus Clausen født omkring 1738 i 

Herslev, Lindelse Sogn af forældrene Claus 

Clausen og Kirsten Rasmusdatter. 

Rasmus overtager fæstet fra hans forældres 

gård i Herslev 5. januar 1765. Gården var fæstet 

fra Godset Langeland og havde dengang 

gårdnummer 10, som senere blev til matriklen 

10a af Herslev. Gården havde et areal på over 

11 td. hartkorn, og var dermed at regne for en 

større gård. 

Han blev sikkert gift i tiden omkring 1765, da 

han noteres for en søn, Poul Rasmussen, der 

var født omkring 1767. 

Rasmus første kone må være død før 1778, da 

han her gifter sig med: 

71. Dorthe Hansdatter født omkring 1754. 

Hun døde 5. marts 1818 i Herslev og blev begravet 

11. marts 1818 på Lindelse Kirkegård. 

16.10 

Fra Rasmus Clausen og Dorthe Hansdatters 

ægteskab er følgende børn kendt. Alle født i 

Herslev og døbt i Lindelse Kirke: 

a. Claus Rasmussen døbt 10. maj 1778. Claus 

blev gift med Gjertrud M. Jensdatter i Humble 

Kirke 25. oktober 1805, og var gårdmand i 

Humble til hans død 5. april 1850, hvor han 

begraves på Humble Kirkegård. 

b: Anne Rasmusdatter døbt 21. maj 1780. 

c. Hans Rasmussen døbt 2. juni 1782. 

d. Michel Rasmussen døbt 3. marts 1786. 

e. Kirsten Rasmusdatter døbt 10. maj 1778 

(se ane 35 på side 16.8). 

Efter Rasmus Clausens død i 1792 gifter Dorthe 

sig igen 28. september 1792 i Lindelse 

Kirke med: 

Peder Jørgensen, født omkring 1763 i Herslev, 

Lindelse Sogn. Peder overtager hermed 

gården, hvor han dør 7. marts 1815 og begraves 

på Lindelse Kirkegård. Dorthe dør 3 år 

senere den 5. marts 1818. 

Øverst et matrikelkort fra 1810 med rettelser 

til 1848. Nederst th. er, med overstregning, er 

noteret Peder Jørgensen, der overtog gården 

efter (70) Rasmus Clausens død i 1792 og et 

ægteskab med enken (71) Dorthe Hansdatter. 

Gården, der havde nr. 10, blev senere overtaget 

af Michel Rasmussen. 

Kortet tv. er et nyrere kort, der viser gårdens 

placering (rød pil) på Herslevvej 8, Lindelse, 

5900 Rudkøbing.

Peder Hansen (Korse) og Anne K. Jensdatter 


Far Farfar / farmor Oldeforældre Tipoldeforældre 

2. Eivind 

1909-2002 

4. Rudolf 

1881-1968 

5. Inger 

1882-1963 

8. Rasmus 

1849-1883 

9. Anne 

1852-1916 

10. Niels 

1843-1931 

11. Karen 

1849-1929 

18.1 

16. Mads 1813-1888 

17. Karen 1818-1863 

18. Peder 1814-1885 

19. Anne 1811-1899 

20. Hans 1810-1855 

21. Anne 1810-1855 

22. Jørgen 1815-1890 

23. Singer 1815-1874 

Data: 

18. Peder Hansen født 10. august 1814 i Nordenbro, døbt 14. august 1814 i Magleby, konfirmeret 

1829 i Magleby, død 6. januar 1885 i Bagenkop, begravet 13. januar 1885 i Magleby, beskæftigelse 

husmand , kaldenavn Peder Korse. 

Gift 22. april 1843 i Magleby med: 

19. Anne Kristine Jensdatter født 29. november 1811 i Søndenbro, døbt 12. januar 1812 i Magleby, 

død 15. august 1899 i Simmerbølle, begravet 19. august 1899 i Simmerbølle, beskæftigelse husmoder. 

De blå pile viser adressen Vestervej 6 (matr. 36a (i dag 23b), 

Bagenkop By). Matrikelkortet til højre er fra slutningen af 

1800’tallet og er sammensat af to kort. Den røde pil viser den 

lod Peder Korse dyrkede i Magleby Nor efter inddæmningen i 

1853. 

Peder Hansen havde tilnavnet Korse. Dette tilnavn kan 

spores helt tilbage til hans oldefar, der levede fra ca. 1689 

til 1768. 

Peder blev gift første gang i 1838 (se dette efter afsnittet 

EFTERSLÆGT). Familien bosatte sig i Bagenkop, hvor 

Peder benævnes som husmand, husejer og træskomand. 

Efter sin første kones død gifter han sig igen 1843 i 

Magleby Kirke med Anne Kristine Jensdatter.

Peder Korses oldebarn, Eivind Navne, står på 

Vestervej og ser mod NØ over Bækken hvor stormfloden 

i 1872 brød gennem diget, og hvor Peder og 

Annes første hus blev skyllet væk. Bækkens dybde 

er senere, af fiskere, målt til 10 meter på det dybeste. 

Billedet er taget 1985 

Det ses, fra en nekrolog skrevet ved Peders 

død (se efterfølgende), at de har boet for foden 

af bakken ved Skibholm, der før 1853 lå direkte 

ud til Magleby Nor. Noret blev ikke inddæmmet 

før 1853. 

I 1852 blev der, på lærer Chr. Harboes initiativ, 

dannet et aktieselskab til norets inddæmning, 

og i de følgende år anlagdes nogle 

små dæmninger mellem Klisebjerg (Klægsbjerg), 

Skibholm (Trindbakke) og Øen. Ved 

auktion i 1857 solgtes det inddæmmede til 

grevskabet Langeland. Peder og Anne havde 

en jordlod på det inddæmmede areal. Jordlodden, 

der havde matr. 40 (Magleby Nor), var på 

2 3/4 tønder land (ca.5.500m 2 ) og udgjorde i 

hartkorn 2 skæppe og 1/4 album. 

Dæmningerne ødelagdes ved stormfloden i 

1872 og Peder og Annes hus blev skyllet bort. 

Det eneste de reddede var det dørslag, som er 

vist på billedet. 

Herefter byggede de et hus øverst på bakken 

Skibholm, så de undgik, at havet skulle tage 

deres hjem igen. Deres ene datter, Cecilie, 

rejste til Sjælland (se EFTERSLÆGT) og i 

1876 flyttede deres anden datter, Anne Marie, 

ind i huset sammen med hendes mand (se afsnit 

8). Her blev efterfølgende født 4 børnebørn. 

Svigersønnen døde i 1883. 

Peder døde i 1884, hvor vennen Karl Elnegård 

skrev følgende nekrolog: 

Peder Hansen havde en lille mager landejendom 

ved vandmøllen på Magleby Nor. Da 

stormfloden kom 13-11-1872, blev dette hus 

skyllet bort. Det lå ved foden af den høje bak- 

18.2 

Skibholm bakke set mod NNØ fra Vestervej i 1985. 

Det var her Peder og Anne byggede en ny bolig 

efter stormfloden i 1872. Huset til venstre blev 

bygger i 1902 og har i dag adressen Vestervej 6 

(matr. 23b). Huset på bakken stod ubeboet i mange 

år og brændte i 1930’erne. 

ke, som hørte til ejendommen. Da det atter 

blev opført, blev det flyttet op på toppen af 

bakken, men er nu nedrevet. 

Vandmøllen der omtales er den sydlige. 

Der var dengang 2 vandmøller. 

Anne Kristine boede herefter sammen med 

datteren og de fire børnebørn i huset, til de alle 

flyttede til Simmerbølle i 1896, hvor datteren 

giftede sig igen. Anne døde her i 1899. 

Huset i Bagenkop stod herefter ubeboet i 

mange år, og brændte i 1930’erne. Der faldt 

dengang en dom for forsikringssvindel. 

Dørslaget, der blev reddet, da Peder og Anne Korses 

hus blev opslugt af havet under stormfloden 

1872. Privateje.

EFTERSLÆGT 

Anne Kristine og Peder Korse fik 2 levende 

børn samt et dødfødt i 1843. I starten af deres 

ægteskab i 1843 havde de også 2 børn fra Peders 

første ægteskab. De var dengang 5 og 8 år 

(se efterfølgende afsnit). 

I. Cecilie Pedersen født 20. maj 1845 i Bagenkop 

og døbt 29. maj i Magleby Kirke. Efter 

stormfloden i 1872, hvor forældrenes hus 

blev taget af havet, flyttede Cecilie til Ormslev 

mellem Korsør og Slagelse. Her traf hun sin 

kommende mand Kristian Vedel, født 8. maj 

1854 i Frølunde. Cecilie blev lærerinde i nabosognet 

Tårnborg. Cecilie og Kresten giftede 

sig 24. september 1876, og flyttede til Kadsebølle 

i Simmerbølle sogn på Langeland. Her 

blev Kristian lærer på den nyoprettede friskole 

i Kadsebølle. Efter nogle år valgte Cecilie og 

Kristian og flytte til en ejendom på Øen ved 

Bagenkop, ikke langt fra Cecilies forældre. 

Det kneb dog med at få arbejde, så efter nogle 

år flyttede de til Lundby ved Præstø på Sjælland, 

hvor Kristian blev ansat ved Stadsbanen. 

Cecilie døde 1916 og Kristian 1942. De fik 

børnene Anders Sørensen Vedel i 1881 og 

Katrine Kristine Vedel i 1884. 

18.3 

II. Anne Marie Pedersen, født 20. april 1852 

og gift med Rasmus Hansen Navne. (Se afsnit 

8). 

Peder Hansen Korses 

1. ægteskab 

Peder Korse blev gift første gang 30. juni 1838 

i Humble Kirke med Sidsel Godtfredsdatter 

født 9. august 1810 i Søndenbro af Inger Henrichsdatter 

og Godtfred Mortensen. Sidsel 

havde før deres ægteskab en søn, Godtfred 

Mortensen Johansen, født 5. april 1835 i 

Nordenbro. Godtfred blev sømand og døde 22. 

april 1858 i Hamburg. 

Peder og Sidsel fik datteren Hansine Pedersen, 

født 7. august 1838 i Humble, hvilket 

var 5-6 uger efter brylluppet. Hansigne giftede 

sig med Rasmus Johansen Larsen og de bosatte 

sig i Østerskov, Tryggelev. Familien havde 

tilnavnet Kremmer og det vides, at en af 

deres sønner, Peter Larsen, fik navneforandring 

til Kremmer i 1905. Hansine døde 24. december 

1917 i Østerskov, Tryggelev. 

Peder Korse og Sidsel bosatte sig i Bagenkop, 

hvor Sidsel døde af hidsig feber 3. oktober 

1842. Peder giftede sig igen i april 1843 

(se starten af dette afsnit). 

Den gråblå farve viser det område, der blev tørlagt ved inddæmningen af Magleby Nor 1853. 

Den røde pil viser stedet, hvor Peder Korse havde sin ejendom 

Kort fra Kulturarvsstyrelsen - Kortlægning og registrering af kulturmiljøer, 2002

18. Peder Hansen (Korse) aner 



18. Peder Korse 

1814-1885 

Nordenbro/Bagenkop 

36. Hans C. Korse 

Ca. 1777 - 1835 

Tranekær / Bagenkop 

37. Birthe Jensdatter 

1778 - 1859 

Bagenkop / Bagenkop 

18. Peder Hansen (Korse) se 18.1. 

36. Hans Christoffer Jensen (Korse) er født 

omkring 1777 i Tranekær og gift 4. november 

1803 i Magleby med: 

37. Birthe Jensdatter født 22. marts 1778 i 

Bagenkop og døbt i Magleby Kirke. 

Hans nævnes som boelsmand i Bagenkop, 

og de fik 9 børn, hvor en var dødfødt og to 

døde før de fyldte 10 år. 

Hans dør 26. november 1835 og begraves i 

2. december i Magleby. 

Birthe dør 29. april 1859 i Bagenkop og 

begraves 7. maj i Magleby. 

72. Jens Hansen (Korse) født 8. april 1750 i 

Nordenbro og døbt i Magleby. Gift 1. gang 

med: 

73. Dorthe Hansdatter født før 1757. 

Jens nævnes som gårdfæster i Nordenbro. De 

fik 2 børn inden Dorthe dør 2. august 1785. 

Jens gifter sig 2. gang 18. november 1785 med 

Kirsten Stephansdatter født 29. september 

1759 i Humble. De fik 2 børn, hvoraf den første 

døde 18 dage gammel og den anden døde 

efter godt 4 måneder. Kirsten dør 12. februar 

1788 ved indebrænding, da deres hus i Nordenbro 

brændte den 12. februar 1788. 

Jens gifter sig 3. gang omkring 1788 med 

18.4 

72. Jens Korse 

1750 - 1830 

Nordenbro/Nordenbro 

73. Dorthe Hansdatter 

Før 1757 - 1785 

? - Nordenbro 

74. Jens Pedersen 

Ca. 1743 - ? 

? / ? 

75. Giertrud Clausdatter 

Ca. 1736 - 

? / ? 

144. Hans Madsen 

Ca. 1689 - 1768 

? /Nordenbro 

Marie Cathrine Pedersdatter. Hun føder 2 

børn, hvoraf den ene er dødfødt og dør selv 4. 

juni 1792 i Nordenbro. 

Jens gifter sig 4. gang 2. november 1792 i 

Magleby Kirke med Karen Hansdatter født 

14. august 1774 i Nordenbro. Hun føder 3 

børn, hvor 2 var død kort efter fødslen. Selv 

dør hun 10. september 1829 i Nordenbro. 

Ca. et halvt år efter dør Jens Hansen Korse 

1. maj 1830 i Magleby. Af de 9 børn han blev 

far til, døde 5 inden de fyldte 1 år. 

Sydlangeland

19. Anne Kristine Jensdatters aner 


Tip oldemor Tip 2 oldeforældre Tip 3 oldeforældre 

19. Anne Jensdatter 

1811-1899 

Søndenbro/Simmerbølle 

38. Jens L. Hansen 

1780 - 1827 

Henninge / Søndenbro 

39. Anne Pedersdatter 

1782 - ? 

Nordenbro / ? 

19. Anne Kristine Jensdatter, se begyndelsen af 

dette afsnit. 

38. Jens Larsen Hansen blev født i Henninge og 

døbt i Skrøbelev Kirke 30. april 1780 af forældrene 

Hans Jensen og Maren Ejlertsdatter. Jens gifter sig 

19. november 1809 i Magleby Kirke med enken 

efter Peder Pedersen, Søndenbro, der var død 2½ år 

tidligere, efter de havde været gift i godt 1 år. Jens 

fæster huset i Søndenbro og ernærer sig som hjulmand 

og husmand. 

39. Anne Marie Pedersdatter var født i Nordenbro 

og døbt i Magleby Kirke 21. april 1782 af forældrene 

Peder Henrichsen og Anne Rasmusdatter. 

Som nævnt gifter hun sig 28. februar 1806 i Magleby 

Kirke med Peder Pedersen født ca. 1748, døde 

Magleby Kirke, ca. 1999. Foto: Michael Clasen 

18.5 

76. Hans Jensen 

Ca. 1750 - ? 

? / ? 

77. Maren Ejlertsdatter 

? - ? 

? - ? 

78. Peder Henrichsen 

Ca. 1749 - 1826 

? / Søndenbro 

79. Anne Rasmusdatter 

Ca. 1753 - 1795 

? / Søndenbro 

i Søndenbro og begravet i Magleby 29. april 1807. 

I deres ægteskab, der kun varede 14 måneder, fik 

de ingen børn. Ifølge folketællingen 1801 havde de 

3 tjenestefolk og en soldat boende. 

Anne gifter sig igen med ovennævnte Jens Larsen 

Hansen. Jens dør 31. marts 1827 i en alder af 

47 år. De fik 4 børn ialle født i Søndenbro og døbt i 

Magleby Kirke. 

a. Anne Kristine Jensdatter (se først i dette afsnit) 

b. Hans Jensen født 7.januar. 1814. 

c. Peder Pedersen Jensen født 28. januar 1817- 

d. Lars Jensen født 1. maj 1820.

Afsnit 20 

Hans Pedersen og Anne Jensdatter 


Far Farfar / farmor Oldeforældre Tipoldeforældre 

2. Eivind 

1909-2002 

4. Rudolf 

1881-1968 

5. Inger 

1882-1963 

8. Rasmus 

1849-1883 

9. Anne 

1852-1916 

10. Niels 

1843-1931 

11. Karen 

1849-1929 

20.1 

16. Mads 1813-1888 

17. Karen 1818-1863 

18. Peder 1814-1885 

19. Anne 1811-1899 

20. Hans 1810-1895 

21. Anne 1810-1855 

22. Jørgen 1815-1890 

23. Singer 1815-1874 

Data: 

Ane 20 Hans Pedersen født i Hennetved, døbt i Humble Kirke 23. april 1810 og konfirmeret i 

Humble 1825, dør 21. juni 1895 i Ristinge og begraves på Humble Kirkegård. 

Gift 15. november 1836 i Humble Kirke med 

Ane 21 Anne Kirstine Jensdatter født Kædeby og døbt i Humble Kirke 3. juni 1810 og konfirmeret 

i Humble 1825, dør 3. marts 1855 i Ristinge og begraves på Humble Kirkegård. 

Hans og Anne bosatte sig i Kædeby og flyttede omkring 1880 til 

Ristinge. 

Ane 20 Hans Pedersen var før vielsen indkaldt til militæret 

som dragon i Odense i årene 1833-34. 

Ane 21 Anne Kirstine Jensdatter var ”uægte 

barn” [20.2]. Ved hendes dåb, blev følgende noteret i 

Humble Kirkebog: 

Anna Kirstine: Inger Jørgendatter hos Niels Kruuse i Kjædeby 

hendes uægte datter døbt og båret af Anna Dorthea 

Nielsdatter i Humble. Fadderne: Hans Eggertsen, Hans

Smed, Christen Hansen, Nicoline Nielsdatter 

og Johanne Hansdatter alle af Kjædeby. Til 

barnets fader udlagdes gift soldat Jens Miling, 

ved S: T: Hr Kapitaine Schindels Kompanie. 

Hans og Anne bosætter sig i Kædeby, hvor 

Hans ernærer sig som daglejer. Omkring 1880 

flytter de til Ristinge, Humble Sogn. De får 9 

børn, hvor 5 dør inden de er fyldt 3 år. Peder 

(I) er født i Humble, de øvrige i Kædeby. Alle 

er døbt i Humble Kirke: 

EFTERSLÆGT 

I. Peder Hansen Født 14. marts 1833 i Humble. 

Han blev gift 16. februar 1856 i Lindelse 

med Johanne Nielsen. De bosatte sig i 

Brandsby, Humble Sogn, hvor Peder ernærede 

familien som skrædder. Peder dør 1903 i og 

Johanne i 1912. Begge blev begravet på Lindelse 

Kirkegård. 

II. Martha Hansen Født 24. september 1835 

og gift 1867 i Magleby Kirke med enkemand 

og husmand Marcus Jensen fra Bagenkop. 

III. Rasmus Hansen Født 25. marts 1838 og 

død 6. marts 1839 under 1 år gammel. 

IV. Rasmus Hansen Født 5. maj 1840 og død 

14. marts 1841 under 1 år gammel. 

V. Niels Hansen Født 26. april 1843 (se side 

10.1). 

VI. Rasmine Hansen Født 31. marts 1846 og 

død 8. september 1846 under 1 år gammel. 

VII. Rasmus Hansen Født 3. august 1847 og 

død 17. december 1849 2 år gammel. 

VIII. Drengebarn Født 4. november 1851 og 

død ¼ dag gammel. 

IX. Rasmus Kristian Hansen Født 30. maj 

1853 og gift i 1887 i Humble Kirke med Dorthea 

Hansen fra Snøde. 

Ane 20 Hans Pedersens 

øvrige ægteskaber 

Anne Kirstine Jensdatter dør 3. marts 1855 og 

Hans Pedersen gifter sig igen 5. juli 1856 i 

Humble Kirke med Margrethe Sophie Jens- 

20.2 

datter født 1809 i Søndenbro, Magleby Sogn.. 

Hun døde af brystsyge 15. februar 1871 i Kædeby, 

Humble Sogn. 

Hans Pedersen gifter sig for 3. gang 27. maj 

1871 i Humble Kirke med Frederikke Larsen 

født 8. februar 1830 i Nordenbro, Magleby 

Sogn. Hun døde som enke 17. marts 1914 i 

Brandsby, Humble Sogn. 

Hans Pedersen døde 21. juni 1895 i Ristinge, 

Humble Sogn. 

Uægte børn 

I de danske landskabslove var uægte børn alle 

børn, hvis forældre ikke var gift ved undfangelsen 

eller blev det senere. Omkring år 1900 

afløstes betegnelsen af "børn uden for ægteskab". 

Uægte børn regnedes for medlemmer af moderens 

slægt og havde ikke ret til navn eller arv 

efter faderen. I 1500- og 1600-tallet var uægte 

børn udelukket fra præstevielse og fra gilder 

og lav. 

Faderen til et uægte barn kunne fra 1763 pålægges 

at betale et bidrag til barnets forsørgelse; 

han kunne dog indtil 1919 afsværge 

faderskabet. 

I 1937 indførtes blodprøver til fastslåelse af 

faderskab til børn født uden for ægteskab. Lov 

af 7. maj 1937 ligestillede i højere grad børn i 

og uden for ægteskab, mens Lov af 18. maj 

1960 om børns retsstilling helt ophævede 

sondringen. 1924-65 var børn uden for ægteskab 

under syv år sat under offentligt tilsyn. 

I 1800-tallet. udgjorde de uægte børn 20 % af 

alle børn i nogle egne af Danmark; kun et fåtal 

voksede dog op som uægte. De fleste blev 

legitimeret i løbet af det første leveår, ved at 

moderen indgik ægteskab. 

Andre voksede op i den tro, at deres morforældre 

var deres forældre. Tilbage blev dog en 

del børn, der måtte leve med den nedsættende 

betegnelse "uægte". Ofte blev disse børn sat i 

pleje allerede som spæde, og spædbørnsdødeligheden 

blandt dem var indtil 1960 omkring 

det dobbelte af ægtebørns. 

Uddrag fra Gyldendals Leksikon.


Ane 20 Hans Pedersens forældre 

Ane 40+54 Peder Hansen er født i Hennetved 

og døbt 27. januar 1771 i Humble Kirke. Han 

gifter sig 25. juni 1796 i Lindelse Kirke med: 

Ane 41+55 Maren Madsdatter født i Lindelse 

og døbt 17. september 1775 i Lindelse Kirke. 

Peder og Maren bosætter sig i Hennetved, 

Humble Sogn, hvor Peder betegnes som husmand. 

De er begge dobbelte tip 2 oldeforældre 

til mig (Arne Navne) da deres søn, ane 20 

Hans Pedersen, er ane til min far og deres datter, 

ane 27 Johanne Dorthea Pedersdatter, er 

ane til min mor ( se side 26.1). 

Peder og Maren får i deres ægteskab, der varer 

i 31 år, 10 børn. Alle er født i Hennetved og 

døbt i Humble Kirke: 

I. Anne Kirstine Pedersdatter døbt 1. 

februar 1801. 

II. Jens M. Pedersen døbt 9. marts 1803. 

III. Inger Pedersdatter døbt 25. maj 1805. 

IV. Johanne Dorthea Pedersdatter døbt 

6. marts 1808 (se side 26.1). 

V. Hans Pedersen døbt 23. april 1810 (se 

side 20.1). 

VI. Christian Pedersen døbt 8. maj 1812. 

VII. Hanne Pedersdatter født 12. november 

1814. 

VIII. Katrine Pedersdatter født 14. juli 

Ane 20 Hans Pedersens aner 


20. Hans Pedesen 

1810-1895 

Hennetved/Kædeby 

40+54 Peder Hansen 

1771 - 1827 

Hennetved / Humble 

41+55 Maren Madsdat. 

1775 - 1844 

Lindelse / Humble 

20.3 

80+108 Hans Pedersen 

ca. 1736 - 1812 

? / Hennetved 

81+109 Inger Hansdat. 

ca. 1738 - 1817 

Hesselbjerg / Hennetved 

82+110 Mads Pedersen 

? - ? 

? / ? 

75+111 

1816 

IX. Rasmus Pedersen født 11. november 

1819. 

Peder dør 17. august 1827 i en alder af 56 år 

og Maren dør 14. januar 1844 i en alder af 69 

år. Begge begraves på Humble Kirkegård. 

Husmand 

Husmand var en beboer af hus på landet 

med eller uden jordtilliggende. 

I landsbyfællesskabets tid boede de fleste 

husmænd i landsbyerne. De havde græsningsret 

på bymarken eller forten for nogle 

får og en ko. Husmændene ernærede sig ved 

arbejde på gårdene, i mindre grad på godserne 

og ved håndværk. Husmændene havde 

ikke sæde blandt byens mænd, dvs. i landsbyens 

styre, men den sociale afstand mellem 

gårdmænd og husmænd var mange steder 

ikke stor. Ved udskiftningen [s.18.6] fra slutningen 

af 1700-tallet fik husmændene i et 

vist omfang små jordlodder på to til fem tdr. 

land, hvilket muliggjorde et beskedent kvæghold 

og selvforsyning med brødkorn. 

I løbet af 1800-tallet befæstedes skellet mellem 

gårde og huse. Ved ejendomsstatistikkens 

indførelse sattes grænsen ved en td. 

hartkorn. Den stadig stigende husmandsbefolkning 

fremstod mere og mere tydeligt som 

landbosamfundets underklasse.

Ane 21 Anne Kristine Jensdatters aner 


Tip oldemor Tip 2 oldeforældre Tip 3 oldeforældre 

21. Anne Jensdatter 

1810-1855 

Kædeby / Humble 

42. Jens Hansen Milling 

1773 - 1851 

Bjerne (Fyn) / Fårborg 

43. Inger Jørgensdatter 

1789 - ? 

Lindelse / ? 

Ane 21 Anne Kirstine 

Jensdatters forældre 

Ane 42 Jens Hansen (Milling) født i Bjerne 

og døbt i Horne Kirke på Fyn 31. marts 1773. 

Som det ses af kirkebogen (se side 20.1) blev 

han udlagt som far til pigen ane 21 Anne Kirstine 

Jensdatter, mens han lå som soldat på 

Langeland i 1810. Han blev ikke gift med moderen: 

Jens gifter sig 27. januar 1810 i Horne Kirke 

med Karen Nielsdatter født i Horne og døbt i 

Horne Kirke 22. december 1782. De får sammen 

4 børn: 

I. Hans Jensen født 5. juli 1809 i Horne og 

død 1884 i Fåborg. 

II. Niels Jensen født 26. juni 1811 i Horne. 

III. Mads Jensen født 18. marts 1813 i 

Fåborg. 

IV. Jørgen Peter Jensen født 17. november 

1816 i Fåborg. 

Jens Milling dør i Fåborg 10. oktober 1851 i 

en alder af 78 år og hans kone Karen dør i Fåborg 

6. januar 1847 i en alder af 65 år. 

20.4 

84. Hans Hansen 

1709 - ? 

? / ? 

85. Kiersten Jørgensdatter 

1730 - 1801 

? - ? 

86. Hans Jørgensen 

? - ? 

? / ? 

87. Marie Lauridsdatter 

? - ? 

? / ? 

Ane 43 Inger Kirstine Jørgensdatter døbt 

18. marts 1789 i Lindelse Kirke. Ingers mor 

var Marie Lauridsdatter fra Lindelse og som 

far blev udlagt Hans Jørgensen. 

Inger føder et barn 

Anne Kirstine Jensdatter (se ane 21 side 

20.1), inden hun gifter sig 13. januar 1816 i 

Humble Kirke med: 

Lars Rasmussen (Thor). Inger og Lars bosætter 

sig i Kædeby, Humble Sogn, hvor Lars 

ernærer familien som daglejer, men på et tidspunkt 

flytter de til Fattighuset i Kædeby og 

betegnes herefter som almisselemmer [28.6]. 

Lars dør 27. november 1841 i Kædeby. 

Lars og Inger fik 4 børn sammen, hvor Hans 

er noteret som født i Helsned og de øvrige i 

Kædeby. Alle er døbt i Humble Kirke. 

I. Charlotte Cecilia Larsdatter født 

1817. 

II. Hans Jørgen Heined Larsen født 

1820. 

III. Mette Kirstine Larsdatter født 1823. 

IV. Rasmus Larsen født 1828.

Karen Kristine Jørgensens aner 



11. Karen Jørgensen 

1849-1929 

Rifbjerg / Rifbjerg 

11. Karen Jørgensen se afsnit 10. 

22. Jørgen Jørgensen 

1815 - 1890 

Rifbjerg / Rifbjerg 

23. Singer Jørgensdt. 

1815 - 1874 

Hennetved / Rifbjerg 

22. Jørgen Jørgensen født 29. juni 1815 i 

Rifbjerg og døbt 13. august 1815 i Simmerbølle 

Kirke, hvor han også blev konfirmeret i 

1830. 

I 1838 kom en kirkelig vækkelsesbevægelse 

(se oplysningsrubrikken i slutningen af dette 

afsnit) til Langeland, og Jørgen og hans forældre 

blev aktive inden for den. Jørgen, som 

dengang var 23 år, blev taler ved mange forsamlinger, 

som kunne rumme helt op til flere 

22.1 

44. Jørgen Salomonsen 

Ca. 1781 - 1860 

Klavsebølle / Rifbjerg 

45. Karen Jørgensdatter 

Ca. 1775 - 1847 

? - Rifbjerg 

46. Jørgen Rasmussen 

Ca. 1769 - 1826 

? / Hennetved 

47. Maren Hansdatter 

Ca. 1736 - 1862 

Humble / Hennetved 

88. Sallomon Andersen ? - 1768 

? / Klavsebølle 

89. Maren Jørgensdt. ca. 1737 - ? 

? / ? 

90. Jørgen Nielsen ca. 1742 - 1829 

? / Frellesvig 

91. Karen Hansdt. ca. 1743 - 1817 

? / Frellesvig 

hundrede tilhører. I 1839 kom baptistbevægelsen 

til Langeland, og flere yderliggående indenfor 

vækkelsesbevægelsen blev omdøbt 

som baptister. Jørgen fortsatte dog sine taler, 

hvilket bl.a. gav problemer efter en forsamling 

i Botofte, hvor de blev overfaldet med stenkast 

og korporlig afstraffelse fra demonstranter. 

I 1842 var han soldat ved 3. Livregement og 

her noteres han for at være 163 cm høj. 

Efter soldatertiden fortsatte han som taler ved 

forsamlinger, især i Ristinge ved Humble, men 

efterhånden som grundtvigianismen slog igennem, 

forsvandt vækkelsesbevægelsen. 

Jørgen Jørgensen 

og Singer Jørgensdattershusmandslod 

på matrikel 

16a, der senere fik 

adressen Risbjerg 

Strand 3, 5900 

Rudkøbing.

Jørgen gifter sig 28. oktober 1842 i Lindelse 

Kirke med: 

23. Singer Kirstine Jørgensdatter født 5. 

maj 1815 i Hennetved og døbt 11. juni 1815 i 

Lindelse Kirke. 

Jørgen omtales som husmand og fisker. Han 

og hans kone havde et husmandssted (matrikel 

16a i Rifbjerg, i dag Rifbjerg Strand 3), som 

de havde overtaget fra hans forældre. 

Jørgen og Singer fik 5 børn alle født i Rifbjerg 

og døbt i Simmerbølle Kirke: 

I. Christen Rasmussen Jørgensen Født 21. 

februar 1844. 

II. Martin Jørgensen Født 27. juli 1846. 

III. Karen Kristine Jørgensen Født 6. januar 

1849 (se ane 1 i starten af dette afsnit). 

IV. Jørgine Hansine Jørgensen Født 4. januar 

1852. 

V. Jørgen Pedersen Jørgensen Født 18. januar 

1855. 

Singer dør 25. februar 1874 i Rifbjerg og begraves 

i Simmerbølle. Hun blev 58½ år. I Langelands 

Herreds Skifteprotokol står: 

22.2 

1874 d. 26. feb. anmeldte murersvend Niels 

Hansen af Rudkøbing at husmand Jørgen Jørgensens 

hustru Singer Kirstine Jørgensen i 

Rifbjerg er død efterladende sig 5 fødte børn 

alle myndige. Enkemanden agter at hensidde i 

uskiftet bo. 

Murersvend Niels Hansen, der omtales i starten 

af dette skifte, er hendes svigersøn. 

Hendes mand, Jørgen Jørgensen, gifter sig 

igen 5. november 1875 i Simmerbølle med 

Marianne Larsen født omkring 1836 i Svalebølle. 

Jørgen dør 18. december 1890 i Rifbjerg (75 

år gammel) og begraves på Simmerbølle Kirkegård. 

Jørgen Jørgensens forældre 

44. Jørgen Salomonsen født omkring 1781 i 

Klavsebølle, Tullebølle Sogn af forældrene 

Sallomon Andersen og Maren Jørgensdatter. 

Jørgen gifter sig omkring 1804 med: 

45. Karen Jørgensdatter født omkring 1775 

antagelig i Frellesvig, Tullebølle Sogn af forældrene 

Jørgen Nielsen (1742-1829) og Karen 

Hansdatter (1743-1817). Begge forældre døde 

i Frellesvig og blev begravet på Tullebølle 

Kirkegård. Jørgen Nielsen var husmand men 

ved hans død, benævnes han som fattiglem. 

Matrikkelkort fra Rifbjerg Strand nord for Rudkøbing. Jørgen Salomonsens navn ses på No. 16, der i dag 

har adressen Rifbjerg Strand 3 (se kort på foregående side).

Jørgen og Karen bosætter sig i Rifbjerg som 

husmandsfolk, hvor sønnen Jørgen Jørgensen 

overtager stedet (se ane 22). Familien blev 

grebet af vækkelsesbevægelsen, der kom til 

øen omkring 1840 (se efterfølgende rubrik). 

Karen dør 26. juni 1847 og begraves på Simmerbølle 

Kirkegård. I skifteprotokollen kan 

læses: 

Husmand Jørgen Salomonsens hustru af Rifbjerg, 

Biskorpstorp Gods, Karen Jørgensdatter 

72 år. Død som følge af et ulægeligt benbrud. 

Meldt for herredsfogeden Sjødt af Niels 

Lollesgaard og Mads Dinesen s 2. juli. 

Langelands Herredsfogeds Arkiv Skifteprotokol: 

Aar 1847 d 30. jun anmeldte fæstehusmand 

Jørgen Salomonsen af Rifbjerg at hans 

hustru Karen Jørgensdatter i gaar ved døden 

er afgaaet efterladende sig myndige arvinger. 

Comperenten angav at han forbliver hensiddende 

i uskiftet boe. 

22.3 

Jørgen og Karen fik sammen 3 børn: 

I. Maren Jørgensen født omkring 1805. 

II. Salomon Jørgensen født i Rifbjerg og 

døbt i Simmerbølle Kirke 25. marts 1808. 

III. Jørgen Jørgensen født 29. juni 1815 i 

Rifbjerg og døbt i Simmerbølle Kirke (se ane 

22). 

Jørgen gifter sig igen 26. november 1847 i 

Simmerbølle Kirke med den 30 år yngre 

Anne Hansdatter født i Lindelse og døbt 24. 

november 1811 i Lindelse Kirke af forældrene 

Hans Madsen og Maren Kristiansdatter. 

De får sønnen 

Hans Jørgensen født 26 august 1848 og døbt 

i Simmerbølle Kirke. 

Jørgen Salomonsen dør 30. oktober 1860 i en 


Den såkaldte forsamlingsbevægelse 

Et kendetegn ved denne vækkelse var, at man var udadrettet missionerende, og kæmpede for 

retten til at holde møder i egne hjem uden den lokale præsts deltagelse. Man var ikke enig i den 

rationalistiske tilgang til Bibelen, men ønskede at mødes og udlægge Bibelen i lyset af ens personlige 

stillingtagen og tro. 

Disse møder var en overtrædelse af den såkaldte konventikelplakat fra 1741 og derfor blev der 

indledt retssager mod vækkelsens folk. Dommene lød på bøder og fængselsstraffe. 

Oplysningstidens tolerance slog dog langsomt igennem både i de forholdsvist milde straffe (de 

vakte satte sig egentlig op mod kongen og statsmagten), men også i en kancelliskrivelse fra 

1824. I den blev konventikelplakaten ophævet af guvernøren over Fyn, den senere Christian 8., 

og forsamlingsbevægelser var derfor tilladt. 

Forsamlingsbevægelsen gjorde sig gældende overfor myndighederne. Man var selvbevidst og 

ofte provokerende. Forordninger og tilhold blev ofte overtrådt bevidst. De omrejsende lægmandsprædikanter 

var rene tilløbsstykker, og det var kun få egne, der var uberørt. 

Der rejstes en generel kritik af statskirken og dens præster, også dem, der i deres øjne var rettroende. 

Vækkelsesbevægelsen fik mere og mere frihed. I 1839 lod Christian den 8. forsamlingsfriheden 

fra Fyn gælde i hele Danmark. 

Også i 1839 begyndte baptisterne for alvor at markere sig i Danmark, både som resultat af mission 

og selvgroende tanker. Mange af de vaktes ledere tog afstand til baptisterne, men de stod 

svagt, da mange vakte havde sympati for baptisternes understregning af den personlige omvendelse 

konkretiseret i dåben. 

Kirkeligt resulterede bevægelsen i de to retninger, grundtvigianerne og Indre Mission 

Uddrag fra wikipedia http://da.wikipedia.org/wiki/V%C3%A6kkelsesbev%C3%A6gelse 

Litteraturhenvisning: 

Den fynske Vækkelse af bl.a. Knud Ottesen. III bind 2 fra 1964

Singer Kirstine Jørgensdatters 

forældre 

46. Jørgen Rasmussen født omkring 1769. 

Han døde i Hennetved 30. oktober 1826 og 

blev begravet på Lindelse Kirkegård. 

Han gifter sig 3. maj 1805 i Humble Kirke 

med : 

47. Maren Hansdatter født omkring 1783 i 

Humble Sogn. 

Jørgen var gårdmand i Hennetved og degn i 

Lindelse Kirke. Gården havde nr. 9 i Hennetved. 

Ved en senere ændring af matriklen fik 

stedet matrikel 9e og ved endnu en deling matrikel 

9h. Gårdens adresse i 2011 er Hennetvedvej 

17, Lindelse. 

Deres børn, der alle var døbt i Lindelse Kirke: 

22.4 

I. Sidsel Jørgensdatter døbt 17. august 1806. 

II. Anne Jørgensdatter døbt 6. juni 1808. 

III. Rasmus Jørgensen døde ved fødslen i 

februar 1812. 

IV. Singer Kirstine Jørgensdatter født 1815 

(ane 23 - se starten af dette afsnit). 

Efter Jørgens død i 1826 gifter Maren sig igen 

3. november 1827 i Lindelse Kirke med: 

Hans Mikkelsen født omkring 1792. Han var 

før brylluppet karl på Jørgen og Marens gård i 

Hennetved. Sammen får de barnet: 

Hans Michel Hansen døbt 26. marts 1830 i 

Lindelse Kirke. 

Maren dør 26. juni 1862 i Hennetved og begraves 

på Lindelse Kirkegård. 

Matrikelkort fra 1814 med rettelser til 

1854. Jørgen og Marens gård er nr. 9 

ved rød pil. 

Matrikelkort fra 1973 med rettelser til 

1992. Jørgen og Marens gård lå på nr. 

9h ved rød pil.

Hans Jensen og Karen Jensdatter 


Mor Morfar/mormor Oldeforældre Tipoldeforældre 

3. Else 

1912-1982 

6. Karl 

1879-1932 

7. Johanne 

1881-1944 

12. Hans 

1807 - 1871 

13. Maren 

1841 - 1931 

14. Jørgen 

1853 - 1885 

15. Annesine 

1853 - 1918 

24.1 

24. Hans 1807 - 1871 

25. Karen 1810 - 1850 

26. Ole 1811 - 1886 

27. Johanne 1808 - 1888 

28. Johan 1823 - 1878 

29. Johanne 1826 - ? 

30. Anders 1815 - 1893 

31. Johanne 1820 - 1880 

Data: 

Hans Jensen født omk. 1807 i Hou, døbt 14. august 1807 i Stoense, konfirmeret 1822 i Stoens, 

død 30. marts 1871 i Vindeby (Lindelse), begravet 5. april 1871 i Lindelse. Beskæftigelse - rokkedrejer. 

Gift 8. marts 1834 i Lindelse med: 

Karen Jensdatter født 3. april 1810 i Statene, døbt i Lindelse, konfirmeret 1825 i Lindelse, død 

29. oktober 1850 i Statene, begravet 5. november 1850 i Lindelse. Beskæftigelse - syr hatte og 

fletter. 

Rød pil viser hvor 

Hans og Karen 

boede. 

Hans Jensen blev født i Hov (Lohals) på Nordlangeland 

som nummer 3 ud af en søskendeflok på 6. Før sit ægteskab 

tjente han i Statene hos sin kommende svigermor, 

enke Maren Sofie Pedersdatter, hvor hendes mand Jens 

Pedersen Angelbo døde i 1832. Her tjente også hans kommende 

brud datteren Karen Jensdatter. Karen var født i 

Statene (Lindelse) som den yngste af 5 søskende. 

Efter vielsen bosatte de sig i et hus på matrikel 30c i 

Statene. Huset lå ved grænsen til Rudkøbing Kommune 

samt ud til landevejen mellem Rudkøbing og Lindelse 

(adresse i 2005 var Statenevej 11). Her ernærede de sig af 

deres jord, som udgjorde 2 skæppe ½ album (ca. 150 kva-

dratmeter) og Hans arbejde også som rokkedrejer 

og Karen syede hatte og flettede. 

Karen døde af barselfeber som 40årig ca. 

2½ uge efter deres søn Carl Rasmussen Hansen 

blev født. 

Om Hans gifter sig igen er ikke undersøgt, 

men ved hans død i 1871 boede han i Vindeby 

ved Lindelse. 

Billede af en ukendt rokkedrejer. 

Rokkedrejer var et ikke ubetydeligt håndværk, 

idet der i næsten hvert hjem fandtes 

en spinderok, der ofte gik i stykker. Rokken 

blev også købt hos en rokkedrejer. Han 

fik ofte varer for sine rokke, og som regel 

kunne man regne med, at en tønde byg gik 

lige op med en rok. Men drejeren kunne 

også få andre naturalier i bytte, f.eks. træsko, 

hø, tørv og klæder. 

Spinderokken stod fremme i stuen, så man 

let kunne gå til og fra. 

En gammel spindekone kunne spinde et 

pund trendgarn om dagen, og til islæt, der 

var mere løst, kunne hun spinde to pund 

om dagen. I spindeløn fik hun i 1870 fire 

skilling om dagen samt kosten. Men hvor 

meget en kone spandt var helt afhængig af, 

hvor dygtig hun var, 

24.2 

Efterslægt 

Fra Hans Jensen og Karen Jensdatters ægteskab 

(1833-1850) er 7 børn kendt: 

Christine Jensine Hansen født 5. december 

1834 i Lindelse (Staten). 

Frederikke Hansen født 20. september 1836 i 

Lindelse (Statene). 

Hans Hansen født 8. marts 1839, Lindelse 

(Statene). Se kapitel 12. 

Niels Peter Hansen født 5. november 1842 i 

Lindelse (Statene). 

Marthe Hansen født 14. april 1847 i Lindelse 

(Statene). 

Lise Hansen født 14. april 1847 i Lindelse 

(Statene). 

Carl Rasmussen Hansen født 10. oktober 

1850 i Lindelse (Statene). 

Spinderokken som vi kender dem i dag, blev indført 

i 1500-tallet.


24. Hans Jensen se foregående. 

48. Jens Larsen er født omk. 1778 i Stoense, 

død 5. maj 1859 i Snøde, begravet 12. maj 

1859, Stoense. Jens døde som almisselem på 

Snøde Arbejderhus 

Gift med: 

49. Elisabet Hansdatter født omk. 1779 i 

Stoense, død 26. juni 1855 i Lohals, begravet 

1. juli 1855 i Stoense. 

Elisabeths døde som almisselem i Lohals. 

Fra Jens og Elisabeths ægteskab er 6 børn 

kendt: 

Ellen Jensdatter født 14. maj 1800 i Lohals, 

konfirmeret 1815 i Stoense 

Hans Jensens aner 


24. Hans Jensen 

1804-1871 

Hou/Vindeby 

48. Jens Larsen 

Ca. 1778 - 1859 

Stoense/ Snøde 

49. Elisabeth Hansdt. 

Ca. 1779 - 1855 

Stoense / Lohals 

24.3 

96. 

97. 

98. 

99. 

Frederikke Jensdatter født 1. juni 1806 i 

Lohals, døbt i Stoense, konfirmeret 1820 i Stoense. 

Hans Jensen født omk. 1807 i Hou. Se ane 

(kapitel 24). 

Ole Jensen født 15. juni 1813 i Lohals, døbt i 

Stoense, konfirmeret 1827 i Stoense. 

Niels Jensen født 2. oktober 1817 i Lohals, 

døbt 30. november 1817 i Stoense. 

Lars Jensen født 11. oktober 1822 i Lohals, 

døbt 24. november 1822 i Stoense. 

Stoense Kirke 

Marts 2003 



25. Karen Jensdatter se foregående 

50. Jens Pedersen (Angelbo) født omk. 1759, 

død 29. april 1832 i Statene, begravet 7. maj 


Gift med: 

51. Maren Sofie Pedersdatter født omk. 

1774, død som almisselem 14. juni 1841 i Statene, 

begravet 19. juni 1841 i Lindelse. 

Jens og Maren fik i deres ægteskab 5 børn: 

Karen Jensdatters aner 


25. Karen Jensdatter 

1810-1850 

Statene/Statene 

50. Jens Pedersen 

Ca. 1759 - 1832 

Hesselbjerg / Statene 

51. Marie S Pedersdt. 

Ca. 1774 - 1841 

? / Statene 

24.4 

100. Peder Christensen 

? - ? 

? / ? 

101. Marica Jensdatter 

? / ? 

? - ? 

102. 

103. 

Peder Jensen født 11. august 1793 i Haugbølle, 

døbt 1. september 1793 i Humble, død 


Christen Jensen født 20. september 1798 i 

Herslev, døbt 23. september 1798 i Lindelse. 

Rasmus Jensen født omk. 1802 i Herslev, 

døbt 21. marts 1802 i Lindelse. 

Hans Madsen Jensen født omk. 1807 i Herslev, 

døbt 29. november 1807 i Lindelse. 

Karen Jensdatter født 23. april 1810 i Statene. 

Se kapitel 24. 

Lindelse Kirke 

marts 2003 


Ole Hansen og Johanne Pedersdatter 



3. Else 

1912-1982 

6. Karl 

1879-1932 

7. Johanne 

1881-1944 

12. Hans 

1807 - 1871 

13. Maren 

1841 - 1931 

14. Jørgen 

1853 - 1885 

15. Annesine 

1853 - 1918 

26.1 

24. Hans 1807 - 1871 

25. Karen 1810 - 1850 

26. Ole 1811 - 1886 

27. Johanne 1808 - 

28. Johan 1823 - 1878 

29. Johanne 1826 - ? 

30. Anders 1815 - 1893 

31. Johanne 1820 - 1880 

Data: 

Ole Hansen Jacobsen født omk. 1811 i Illebølle, døbt 26. januar i Lindelse, konfirmeret 1826 i 

Lindelse, død 1. april i Illebølle (Lindelse), begravet 8. april i Lindelse. Beskæftigelse—Daglejer 

og murer.. 

Gift 30. september 1838 i Lindelse med: 

Johanne Dorthea Pedersdatter født omk. 1808 i Hennetsved, døbt 6. marts 1808 i Humble, død 

23. marts 1888 i Illebølle, begravet 30. marts i Lindelse. 

Ole blev født som ”uægte barn”, da forældrene ikke var eller blev gift. I kirkebogen blev 

noteret: 

Et uægte barn af kvinden ?????????? Ane Margrethe Olaftdatter hos Faderen Ole Schou i 

Illebølle. Fadd:... 

I slutningen står: 

NB Som barnefader udlagt Claus Hauges Søn Jacob Hansen Ligeledes af Illebølle.

Som det fremgår af kirkebogsudskriftet på 

forrige side, blev børn kun nævnt med fornavn 

ved dåben, da de som efternavn fik faderens 

fornavn efterfulgt af –sen. Ved Oles konfirmation 

i 1826 og hans vielse i 1838 benævnes 

han som Ole Hansen Jacobsen. Da han blev 

indskrevet i Lægsrullerne, blev det med navnet 

Ole Hansen, og ved flere af hans børns dåb 

noteres han som Ole Hansen Skov. 

Mellemnavnet Hansen og efternavnet Jacobsen 

stammer fra hans biologiske far, Jacob 

Hansen, og at han til dagligt blev kaldt Ole 

Skov stammer sikkert fra hans morfar, der til 

daglig blev kaldt Ole Skov, men var døbt Ole 

Jensen. 

Oles Mor blev gift med Ole Rasmussen, da 

han var 2 år (se efterfølgende side). 

Ole blev indkaldt som soldat ved Kronens Regiment 

i 1834, og her kan man se, at han var 

64 tommer høj. 

Johanne og Ole blev gift i 1838. Henholdsvis 

6 og 3 år tidligere havde Johanne født 2 børn, 

hvor Ole blev udlagt som barnefader. Den førstefødte 

fik efternavnet Olsen og de efterfølgende 

børn blev døbt med efternavnet Hansen. 

Børn skulle, efter en navnelov i 1828, døbes 

med både et for– og efternavn, og efternavnet 

skulle være familienavnet, og ikke faderens 

fornavn tilføjet –sen. Det tog imidlertid mange 

år før det blev anvendt i provinsen, men hos 

Johanne og Oles børn skete det allerede efter 

ca. 5 år. 

Johanne og Ole fik 10 børn og havde desuden 

5 plejebørn. 

1. Hanne Margrethe Olsen blev født 8. april 

1832 i Illebølle og døbt 13. maj i Lindelse 

Kirk. Hannes mor var ikke gift, men blev det 6 

år senere med Hannes biologiske far. 

26.2 

2. Rasmus Hansen blev født 29. januar 1835 i 

Illebølle og døbt 24. maj 1835 i Lindelse Kirke. 

Rasmus blev som sin storesøster født uden 

for ægteskab, hvor udlagte far blev hans mors 

ægtemand. 

3. Ane Cathrine Hansen født 5. juni 1839 i 

Illebølle og døbt 30. juni i Lindelse Kirke. 

4. Maren Christine Hansen født 7. januar 

1841 (se afsnit 12). 

5. Hans Peter Hansen født 30. juni 1842 i 

Illebølle og døbt 31. juli i Lindelse Kirke. 

6. Oline Hansen født 26. september 1844 i 

Illebølle og døbt 6. oktober i Lindelse Kirke. 

7. Anne Dorthea Hansen født 24. september 

1845 i Illebølle og døbt 9. november i Lindelse 

Kirke. 

8. Christian Hansen født 19. december 1850 i 

Illebølle og døbt 16. februar 1851 i Lindelse 

Kirke. 

9. Martine Hansen født 28. juni 1853 i Illebølle 

og døbt 14. august i Lindelse Kirke. 

10. Jens Hansen født 25. juli 1855 i Illebølle 

og døbt 30. september i Lindelse Kirke. 

Af Ole og Johannes plejebørn er følgende 

kendt: 

A. Peder Carl Oluf Mathias Hansen født 

omkring 1866 i Rudkøbing. 

B. Peder Madsen Hansen født omkring 1868 

i Lindelse. 

C. Hans Peder Hansen født omkring 1871. 

D. Anne Dorthe Hansen født omkring 1874. 

E. Jacob Villiam Hansen født omkring 1877.


Ole Hansen Jacobsens aner 


26. Ole H. Jacobsen 

1811 -1886 

Illebølle/Illebølle 

52. Hans J. Clausen 

1792 - 1856 

Illebølle/ Illebølle 

53. Ane Olesdatter 

Ca. 1787 - 1840 

Illebølle / Lindelse 

26. Ole Hansen Jacobsen se foregående. 

52. Hans Jacob Clausen er også far til en anden 

af mine aner. Se derfor afsnit 34. 

53. Ane Margrethe Olesdatter blev født omkring 

årsskiftet 1786/87 i Illebølle og døbt 28. 

januar 1787 i Lindelse Kirke. Anes forældre 

var Ole Jensen og Anne Kathrine Hansdatter 

(se efterfølgende anenummer 106 og 107). 

Ane blev til daglig kaldt Ane Skou efter hendes 

far der blev kaldt Ole Skou. 

Som nævnt på side 26.1 fik Ane et barn (Ole 

Hansen Jacobsen) inden hun blev gift i Lindelse 

Kirke 9. juli 1814 med: 

Ole Rasmussen, der var født omkring 1787. 

De får 3 børn: 

1. Niels Larsen Olsen født 25. maj 1817 i 

Illebølle og døbt i Lindelse Kirke. 

2. Johanns Olsen født 12. juni 1821 i Illebølle 

og døbt i Lindelse Kirke. 

3. Kirsten Olesen født 14. april 1825 i Illebølle 

og døbt 17. april i Lindelse Kirke. 

Ole dør 29. april 1829 i Illebølle og begraves 

3. maj på Lindelse Kirkegård. Ane, der kun er 

42 år og stadig har deres 3 børn at forsørge, 

lever videre som enke. I folketællingen 1834 

benævnes hun som indsidderske, enke og al- 

26.3 

Se afsnit 34 

106. Ole Jensen 

Omk. 1754 - 1828 

Fuglsbølle / Lindelse 

107. Anne K. Hansdatter 

Omk. 1757 - 1815 

? / Lindelse 

misselem. Ved hendes død 7. april 1840 i Illebølle 

noteres at hun er enke efter Ole Rasmussen 

og almisselem. Hun begraves 13. april 

1840 på Lindelse Kirkegård. 

Ane Margrethes forældre var: 

106. Ole Jensen født omkring 1754 i Fuglsbølle, 

men blev til dagligt kaldt Ole Skou. 

Han gifter sig første gang med Anes mor 

107. Anne Kathrine Hansdatter født omkring 

1757. 

Ole og Anne fik i deres ægteskab 8 børn: 

Hans Olsen døbt 5. maj 1772 

Rasmus Olsen døbt 29. august 1784 

Anne Margrethe Olsdatter (se ane 53). 

Jørgen Olsen døbt 16. august 1789 død 1790. 

Karen Olsdatter døbt 29. maj 1791 død 1831. 

Jens Olsen døbt 26. januar 1794 død 1794. 

Jørgen Olsen døbt 29. juni 1795 død 1798. 

Cathrine Olsdatter født 8. oktober 1797. 

Alle født i Illebølle og døbt i Lindelse Kirke. 

Anne Kathrine Hansdatter dør 7. februar 1815 

i Illebølle og begraves 15. februar på Lindelse 

Kirkegård. 

Ole Jensen gifter sig igen i Lindelse Kirke 25. 

marts 1815 med: 

Anne Tommasdatter født omkring 1780. 

Ole Jensen (Skou) dør 6. juni 1828 i Illebølle 

og begraves 12. juni på Lindelse Kirkegård.

27. Johanne Pedersdatter se foregående 

54. Peder Hansen døbt 27. januar 1771 i 

Humble Kirke af forældrene Hans Pedersen 

(1736-1812) og Inger Hansdatter (1738-1817). 

Peder døde 17. august 1827 i Hennetved og 

blev begravet på Humble Kirkegård. 

Han gifter sig 25. juni 1796 i Lindelse Kirke 

med: 

55. Maren Madsdatter døbt i Lindelse Kirke 

17. september 1775, hvor hun også bliver konfirmeret 

i 1790. Maren dør 14. januar 1844 i 

Humble og bliver begravet på Humble Kirkegård 

19. januar 1844. 

Fra Peder og Maren ægteskab er fundet 10 

børn, alle født i Hennetved, Humble Sogn og 

døbt i Humle Kirke. 

Karen Pedersdatter døbt22. oktober 1797. 

Anne Kirstine Pedersdatter døbt 1. februar 

1801. 

Jens M. Pedersen døbt 9. marts 1803. 

Johanne Pedersdatters aner 



27. Johanne Pedersdt 

1808 -1888 

Hennetsved/Lindelse 

54. Peder Hansen 

Ca. 1770 - 1827 

Hennetsved / Humble 

55. Maren Madsdt. 

1775 - 1844 

Lindelse / Humble 

Inger Pedersdatter døbt 25. maj 1805. 

Johanne Dorthea Pedersdatter døbt 6. marts 

1808 (se afsnit 26). 

26.4 

108. Hans Pedersen 

Omk. 1736 - 1812 

? / Humble 

109. Inger Hansdatter 

Omk. 1738 / 1817 

Hesselbjerg - Hennetsved 

110. Mads Pedersen 

111. 

Hans Pedersen døbt 23. april 1810 (se afsnit 

20). 

Christian Pedersen døbt 8. maj 1812. 

Hanne Pedersen født 12. november 1814 og 

døbt 11. december 1814. 

Katrine Pedersdatter født 14. juli 1816 og 

døbt 6. oktober 1816. 

Rasmus Pedersen født 11. november 1819 og 

døbt 23. januar 1820. 

Humble Kirke 

Marts 2003 


Johan Jørgensen og Johanne Jensdatter 



3. Else 

1912-1982 

6. Karl 

1879-1932 

7. Johanne 

1881-1944 

12. Hans 

1807 - 1871 

13. Maren 

1841 - 1931 

14. Jørgen 

1853 - 1885 

15. Annesine 

1853 - 1918 

28.1 

24. Hans 1807 - 1871 

25. Karen 1810 - 1850 

26. Ole 1811 - 1886 

27. Johanne 1808 - 1888 

28. Johan 1823 - 1878 

29. Johanne 1826 - ? 

30. Anders 1815 - 1893 

31. Johanne 1820 - 1880 

Data: 

Johan Jørgensen 27. maj 1823 i Lunde, Svendborg, døbt 6. juli 1823 i Lunde Kirke, hvor han 

også blev konfirmeret 22. april 1839. Død 10. Januar 1878 i Vindeby, Lindelse Sogn, begravet 17. 

januar 1878 på Lindelse Kirkegård. Beskæftigelse - murermester. 

Gift 20. februar 1853 i Fodslette Kirke med: 

Johanne Jensdatter født 4. april 1826 ved Påe, Humble Sogn, døbt i Humble 21. maj 1825, konfirmeret 

1840 i Humble Kirke, død i Amerika efter 1905. 

Johan Jørgensen blev født i Lunde By NV for Svendborg 

og øst for Stenstrup. I 1844 bestod byen af 11 gårde og 19 

huse. Meget tyder på at Johan blev boende hjemme til efter 

1850 og blev udlært som murer hos faderen. Kort før 1853 

(vielsen) flyttede han til Illebølle, Lindelse Sogn på Langeland. 

Før deres bryllup var han karl på Hjortholm Gods i 

Fodslette Sogn. 

Johanne Jensdatter havde sin barndom ved Påø i Humble 

Sogn på Langeland. Efter sin konfirmation havde hun bl.a. 

plads på Hjortholm Gods, hvor hun arbejde som tjenestepige 

op til sit bryllup. Johanne fødte deres første barn før 

brylluppet, derfor er det født og døbt i Fodslette Kirke. 

Efter Johan og Johannes bryllup bosætter de sig i Illebølle, 

hvor Johan ernærer sig som murer og landbrugsarbejde. 

Her fødes deres 2. barn (Jørgen - se afsnit 14), men kort 

efter flytter de til Vindeby også i Lindelse Sogn. Her betegnes 

Johan som murermester. Det er nok grunden til, at 

deres hus var bygget, så det kunne rumme 2 ekstra familier, 

der blev forsørget af fattigvæsnet. 

Johan dør i 1878 i en alder af 54 år. Johanne gifter sig ikke 

igen, men da hendes søn, Jørgen, dør i 1885, beslutter hun 

sig til at emigrerer. Johanne rejser 18. maj 1887 til byen 

Alden i staten Minnesota, USA, sammen med hendes døt-

e, Mathilde og Caroline. Ifølge udvandringsprotokollerne 

er datteren Annine rejst til samme 

destination 9 måneder tidligere og datteren 

Else Marie ca. 5 år tidligere. Johanne bor i 

1905 (79 år) hos datteren Caroline i Eureka, 

Polk, Wisconsin 

Efterslægt 

Før Johanne blev gift, fødte hun 

Rasmine Anne Kristine Jensen den 11. november 

1846. Rasmine blev døbt og konfirmeret 

i Lindelse Kirke. Som barnefader blev udlagt 

Rasmus Hansen fra Nordenbro, som dengang 

var soldat i København. 

Rasmine bliver gift 17. december 1871 i Lindelse 

Kirke med drængraver Ferdinand Anthon 

Find Baggesen født 5. maj 1847 i Brøndum, 

Salling Sogn. De flytter til Rudkøbing 

Kohave, hvor Rasmine føder 7 børn. Få måneder 

før den sidste fødes bliver de separeret og 

Rasmine må flytte til Rudkøbing Fattiggård 

med børnene. Her bor hun til hendes død 

7.maj 1915. 

Johan og Johanne fik sammen 5 piger og en 

dreng. 

1. Hanne Jørgensen blev født 15. april 1852 i 

Fodslette på Langeland og konfirmeret 1866 i 

A viser byen Alden i staten Minnesota i USA. 

28.2 

Lindelse kirke. Hun blev født uden for ægteskab 

(uægte), da hendes forældre først blev 

gift 10 måneder senere. Det er kendt, at hun 

boede hjemme i Vindeby ved konfirmationen, 

men hendes senere virke er ikke fundet. 

2. Jørgen Jørgensen blev født 4. april 1853 i 

Illebølle på Langeland (se afsnit 14). 

3. Else Marie Jørgensen blev født 9. juli 

1856 i Vindeby på Langeland og døbt 29. september 

i Lindelse Kirke. Her blev hun også 

konfirmeret i 1870. Else emigrerede i 1882 til 

USA med damperen Thingvalla. 11. oktober 

1885 gifter hun sig i Alden i staten Minnesota 

med Carl Marinus Nielsen, der var født 25. 

marts 1860 i Hørby ved Hjørring. Her føder

hun 7 børn inden hun dør 10. juni 1900 i Alden. 

Hendes mand dør 10. november 1934 i 

Milltown og begraves i Alden. Elses mor og 

hendes 3 yngre søstre emigrerer i 1886-1887 

til Alden. 

4. Mathilde Jørgensen født 29. maj 1859 i 

Vindeby på Langeland og døbt i Lindelse Kirke 

24. juli 1859. Her blev hun også konfirmeret 

i 1873. Efter at have været ude og tjene, 

emigrerede hun med moderen til Alden i staten 

Minnesota, USA den 18. maj 1887. 

5. Anine Cathrine Jørgensen født 11. februar 

1864 i Vindeby på Langeland og døbt 1. 

maj 1864 i Lindelse Kirke, hvor hun også 

28.3 

blev konfirmeret i 1878. Anine emigrerede til 

Alden i staten Minnesota, USA den 7. september 

1886 hvor hun havde stillingsbetegnelsen 

jomfru. 

6. Caroline Jørgensen født 12. marts 1867 i 

Vindeby på Langeland og døbt i Lindelse Kirke 

19. april 1867, hvor hun også blev konfirmeret 

i 1881. Caroline emigrerede sammen 

med hendes mor til Alden i staten Minnesota, 

USA den 18. maj 1887. Hun havde dengang 

titlen som tyende. Caroline bliver gift med 

danskeren Jens J. Petersen og det er kendt, at 

de fik 7 børn fra 1891 til 1905. Det er også 

kendt, at Carolines mor, Johanne, boede hos 

dem i Eureka, Polk, Wisonsin i 1905. 

Else Marie Jørgensenemigrerede 

i 1882 til USA 

med damperen 

Thingvalla. Det 

er ikke oplyst 

hvilken rejse 

hendes søskende 

og mor anvendte. 

Thingvalla-Linjen og den direkte forbindelse mellem København og New York. 

I året 1880 havde Thingvalla-Linjens to skibe der sejlede fra København til New York 

(anløbende Kristiania og Newcastle). 

Damperen Thingvalla opgives til 1577 netto registertons. På rejser fra København har det 

medført 580 tons død vægt (foruden passagerer).


56. Jørgen Johansen blev født i Høje, Lunde 

Sogn på Fyn og døbt i Lunde Kirke 31. august 

1794. 

Jørgens far var husmand Johan Olsen født omkring 

1755 og døde 2. maj 1821 i Lunde By og 

blev begravet på Lunde Kirkegård. 

Jørgens mor var Anne Jørgensdatter og var 

født omkring 1766 og døde som enke 15. februar 

1844 i Lunde By og begravet på Lunde 

Kirkegård. Anne blev, efter hendes mands 

død, boende hos sønnen Johan Jørgensen i 

Lunde. Johan Olsen og Anne Jørgensdatters 

børn blev alle døbt i Lunde Kirke og følgende 

er kendt: 

Anne Marie døbt 5. maj 1793 og begravet 4. 

august 1793. 

Jørgen døbt 1794 (se øverst på siden). 

Anne Marie døbt 4. september 1797. 

Johan Jørgensens aner 


28. Johan Jørgensen 

1823-1878 

Lunde / Lindelse 

56. Jørgen Johansen 

1794 - 1854 

Lunde / Lunde 

57. Else Rasmussen 

1799 - 1888 

Krarup / Lunde 

28.4 

112. Johan Olsen 

Ca. 1755 - 

113. Anne Jørgensdatter 

Ca. 1766 - 1844 

? / Lunde 

114. Rasmus Nielsen 

Ca. 1760 - 1835 

Kværndrup / Krarup 

115 Anne M. Nielsdatter 

Ca. 1761 - 1826 

? / Krarup 

Maren Kirstine født 17. november 1800. 

Karen dødfødt 4. januar 1804. 

Ole født 28 marts 1808 og død 21. april 1808. 

Ole født 6. august 1810. 

57. Else Rasmussen blev født 13. juni i Snarup 

og døbt 30. juni i Krarup Kirke. 

Else døde 12. april 1888 i Lunde By og begravet 

18. april på Lunde Kirkegård. 

Elses far var Husmand Rasmus Nielsen født 

omkring 1760 i Kværndrup. Han døde 7. marts 

1835 i Snarup og blev begravet 15. marts på 

Krarup Kirkegård. 

Elses mor hed Anne Marie Nielsdatter og blev 

født omkring 1761 og døde 11. marts 1826 i 

Snarup og begravet 20. marts på Krarup Kirkegård. 

Rasmus og Anne Marie fik 3 sønner 

og 4 døtre, hvoraf den ene datter døde.


58. Jens Johansen blev Gudbjerg 

på Fyn og døbt i Gudbjerg Kirke 

12. juli 1778. Hans forældre var 

blevet gift i Gudbjerg Kirke 16. november 

1764 og hans far var husmand 

og murermester Johannes 

Henningsen født omkring 1743 og 

fundet død på Gudbjerg Mark 26. 

december 1789, hvorefter han blev 

Johanne Jensdatters aner 


29. Johanne Jensdt. 

1826 - 

Humble / ? 

58. Jens Johansen 

1778 - 1847 

Gudbjerg / Humble 

59. Anne C. Hansdt.. 

1796 - 1860 

Humble / Humble 

begravet på Gudbjerg Kirkegård 30. december. Jens mor 

hed Maren Jensdatter der var født omkring 1743. Fra Johannes 

og Marens ægteskab er kendt 8 børn. 

Jens Johansen var som 33-årig soldat på Sydlangeland 

hvor han møder den 18-årig Anne Cathrine Hansdatter og 

de bliver gift i Humble Kirke 8. oktober 1814. 

59. Anne Chatrine Hansdatter blev født i Brandsby på 

Langeland og døbt i Humble Kirke 26. juni 1796, hvor 

hun også blev konfirmeret i 1811. Hendes far var Hans 

Christensen, der var født i Humble og døbt i Humble Kirke 

30. september 1770. Han var gift i Humble Kirke 26. 

september 1795 med Katrine Pedersdatter omkring 1784 

og konfirmeret 1784 i Humble Kirke. Hans døde på Påø 

27. september 1833 og blev begravet 4. oktober på 

Humble Kirkegård. I 1845 boede de i Hagenby ved 

Humble. 

Jens og nne bosatte sig først ved Påø og flyttede senere til 

Hagenby, der var en landsby ved Humble, som senere 

helt forsvandt som stednavn. Jens havde ernæret familien 

som husmand, men endte sine dage som almisselem. Fra 

deres ægteskab er 8 børn kendt og flere plejebørn. 

28.5 

116. Johannes Henningsen 

Ca. 1743 - 1789 

? / Gudbjerg 

117. Maren Jensdatter 

Ca. 1743 / ? 

? / Gudbjerg 

118. Hans Christensen 

1770 - 1833 

Humble / Humble 

119. Katrine Pedersdt. 

Ca. 1770 - ? 

? / Humble

Anders Christensen og Johanne Jensdatter 



3. Else 

1912-1982 

6. Karl 

1879-1932 

7. Johanne 

1881-1944 

12. Hans 

1807 - 1871 

13. Maren 

1841 - 1931 

14. Jørgen 

1853 - 1885 

15. Annesine 

1853 - 1918 

30.1 

24. Hans 1807 - 1871 

25. Karen 1810 - 1850 

26. Ole 1811 - 1886 

27. Johanne 1808 - 1888 

28. Johan 1823 - 1878 

29. Johanne 1826 - ? 

30. Anders 1815 - 1893 

31. Johanne 1820 - 1880 

Data: 

Anders Rasmussen Christensen født 23. oktober 1815 i Illebølle, døbt 10. december 1815 i Lindelse 

Kirke, hvor han også blev konfirmeret i 1830. Død 28. februar 1893 i Illebølle og begravet 

6. marts 1893 på Lindelse Kirkegård. Beskæftigelse - Tømrer og husmand. 

Gift 23. marts 1844 i Longelse Kirke med: 

Johanne Kathrine Clausdatter født 25. oktober 1820 i Sdr. Longelse, døbt i Longelse 17. december 

1820, konfirmeret 26. april 1835 i Longelse Kirke. Død 21. maj 1880 i Illebølle og begravet 

28. maj 1880 på Lindelse Kirkegård. 

Anders Rasmussen Christensen blev født i Illebølle hvor forældrenes 

sted lå ned til Langelandsbæltet og hvor vejen i dag hedder 

Sødalsvej. Efter vielsen i 1844 med 

Johanne Kathrine Clausdatter flytter de sammen i et husmandssted 

nær Anders forældre. Anders ernærer familien med 

jordlodden (ca. 2 3/4 td. Land) samt som tømrer. Ved datteren, 

Annesines bryllup i 1879 (se afsnit 14), flytter svigersønnen ind i 

huset og inden Johanne dør i 1880 kommer der 2 børnebørn. Anders 

bliver boende som enkemand og oplever samværet med alle 

Annesines 6 børn inden han dør i 1893. 

Matrikelkort ca. 1844. Nederst til venstre er matriklen som Anders havde 

og ved pilen boede han og familien. Øverst th. er hans forælders jord 

(Christen Andersen).

Efterslægt 

1. Karen Andersen født 17. februar 1845 i Illebølle 

og døbt i Lindelse Kirke 3. marts 1845. 

2. Christen Andersen født 17. april 1846 i Illebølle 

og døbt i Lindelse Kirke 14. juni 1846. 

3. Claus Hansen Andersen født 16. april 1849 

i Illebølle og døbt i Lindelse Kirke 10. juni 

1849. 

4. Anton Andersen født 29. november 1850 i 

Illebølle og døbt i Lindelse Kirke 11. marts 

1851. 

5. Karen Andersen født 18. februar 1852 i Illebølle 

og døbt i Lindelse Kirke 12. april 1852. 

6. Annesine Claudine Andersen født 1853 (se 

afsnit 14). 

Rillesav fra tømrer Anders Christensens værksted, 

som et barnebarn overtog og forærede saven 

til Arne Navne. 

30.2 

Anders og Johannes 5 børn ca. 1865 

Ukendt tømrer på sit værksted.

Anders R. Christensens aner 



30. A. Christensen 

1815-1893 

Lindelse / Lindelse 

60. Chr. Andersen 

1786 - 1856 

Humble / Lindelse 

61. Karen Rasmusdt. 

1784 - 1860 

Bøstrup / Lindelse 

60. Christen Andersen blev født i Hesselbjerg 

på Langeland og døbt i Humble Kirke 

28. januar 1787, hvor han også blev konfirmeret 

12. april 1801. Christens forældre er Anders 

Hansen døbt 21. februar 1745, død i Hesselbjerg 

17. juni 1813 og begravet på Humle 

Kirkegård 23. juni.. Anders blev til dagligt 

kaldt Anders Smed. Han gifter sig 1. gang 10. 

oktober 1773 i Humble Kirke med Kirsten 

Strangesdatter, der var født 1743 i Hesselbjerg 

og blev begravet 22. september 1783 i Humble. 

De fik 3 børn sammen. Anders gifter sig 2. 

gang med Johanne Hansdatter og 3. gang med 

Christens mor Johanne Jacobsdatter, der var 

født omkring 1743 i Tryggelev og døde i 

1827. Fra dette ægteskab er 7 børn kendt. 

Christen gifter sig 29. oktober 1814 i Tranekær 

Kirke med: 

61. Karen Rasmusdatter blev født i Bøstrup 

og døbt i Bøstrup Kirke 25. januar 1784, hvor 

hun også blev konfirmeret i 1798. Karens far 

hed Rasmus Hansen og levede fra ca. 1725 til 

han døde i Bøstrup i 1785. Karen kommer i 

tjeneste på Korsebøllegård i Tranekær, hvor 

hun bliver udlært som mejerske. 

30.3 

120. Anders Hansen 

1745 - 1813 

? / Humble 

121. Johanne Jacobsdt. 

Ca. 1743 - 1827 

Tryggelev / Humble 

122. Rasmus Hansen 

Ca. 1725 - 1785 

? / Bøstrup 

115 

Efter brylluppet flytter de i 1815 til en gård i 

Illebølle, Lindelse Sogn. Gårdens jord lå ned 

til Langelandsbæltet (se kort på side 1 i dette 

afsnit). Jorden var på ca. 15½ tønder land. 

Foruden som landmand fungerer Christen også 

som træskomand. 

Christen døde 23. november 1856 i Illebølle 

og blev begravet 29. november på Lindelse 

Kirkegård. 

Karen døde 20. august 1860 i Illebølle og blev 

begravet 25. august på Lindelse Kirkegård. 

Efterslægt 

Karen og Christen fik 2 børn: 

1. Anders Rasmussen Christensen født 1815 

(se side 1 i dette afsnit). 

2. Christen Christensen født 20. marts 1821 i 

Illebølle og døbt i Lindelse Kirke 3. januar 

1822, hvor han også blev konfirmeret i 1830. 

Han gifter sig med Karen Hansen, der er født 

omkring 1819 i Magleby. Deres børn er Caroline 

Christine Christensen født omkring 1851 i 

Illebølle, Lindelse Sogn og Hans Christian 

Christensen født omkring 1852 i Illebølle, Lindelse 

Sogn.

Johanne K. Clausdatters aner 



31. Johanne Clausdt. 

1820 - 1880 

Longelse / Lindelse 

62. Claus Hansen 

1778 - 1858 

Simmerbølle/Longelse 

63. Anna D. Hansdt. 

1786 - 1854 

Longelse / Longelse 

62. Claus Hansen blev født i 1778 i Simmerbølle 

og døbt 20. september 1778 i Simmerbølle 

Kirke. Hans forældre var Hans Clausen 

født omkring 1754 og Johanne Hansdatter 

født omkring 1743. Claus dør 14. februar 

1858 i Sønder Longelse og begraves 20. februar 

på Longelse Kirkegård. 

Han gifter sig med 

63. Anna Dorthea Hansdatter født omkring 

1786 i Longelse. Hun døde 11. december 

1854 i Sønder Longelse og blev begravet på 

Longelse Kirkegård 16. december. 

Claus og Anne havde et husmandssted i Sønder 

Longelse, Longelse Sogn, Svendborg 

Amt. 

30.4 

124. Hans Clausen 

Ca. 1754 - ? 

? / ? 

125. Johanne Hansdt. 

Ca. 1743 / ? 

? / ? 

126. 

127. 

Efterslægt 

1. Hans Clausen født 29. maj 1814 i Sønder 

Longelse og døbt 26. juni 1814 i Longelse Kirke. 

2. Stepfen Clausen født 6. juli 1816 i Sønder 

Longelse og døbt 7. juli 1816 i Longelse Kirke. 

3. Johanne Kathrine Clausdatter født 25. 

oktober 1820 (se starten af dette afsnit). 

4. Bodil Clausdatter født 2. juni 1822 i Sønder 

Longelse og døbt 8. september 1822 i Longelse 

Kirke. 

5. Jensine Caroline Clausdatter født 31. juli 

1830 i Sønder Longelse og døbt 26. september 

i Longelse Kirke. 

Longelse Kirke 

Taget i marts 2003 


Claus Hansen og Karen Madsdatter 


Tipolde 2 Tipolde 3 Tipolde 4 Tipolde 5 Tipolde 6 

34. Hans Jacob 

Clausen 

1792-1856 

Havegården 

Afsnit 16 

68. Claus 

Hansen 

1769-1828 

Havegården 

69. Karen 

Madsdatter 

1750-1827 

138. Mads 

Jensen 

1714-1789 

Guldborggård 

139. Maren 

Schibbygger 

1714-1787 

68.1 

278. Hans 

Schibbygger 

1671-1789 

Polleholm 

279. Sophie 

Wardinghausen 

1689-1759 

558. Hans C. 

Wardinghausen 

1635-1695 

Polleholm 

559. Maria 

Nissen 

1642-1712 

Afsnit 68 Afsnit 138 Afsnit 278 Afsnit 558 

Data: 

Claus Hansen født omkring 1769 i Stengade, Tullebølle Sogn og døbt i Tullebølle Kirke, død 6. 

oktober 1828 på Havegården i Illebølle og begravet 10. oktober 1828 på Lindelse Kirkegård. 

Han gifter sig 23. april 1790 i Lindelse Kirke med enken: 

Karen Madsdatter født omkring 1750 i Lindelse (Illebølle), døbt 13. juli 1750 i Lindelse af forældrene 

Mads Jensen og Maren Schibygger på Guldborggården (se afsnit 138), død 27. juli 1827 

på Havegården i Illebølle og begravet 2. august 1827 på Lindelse Kirkegård. 

Illebølle ca. 1945. 

Blå pil er Havegården. 

Rød pil er Guldborggården. 

Grøn pil er Polleholmgården. 

Claus Hansen var i 1787, som 18-årig, karl hos Rasmus Mortensen 

i Illebølle. Om han senere blev karl på Havegården vides 

ikke, men efter gårdmanden på Havegården, Jacob Jensens, 

død 23. juli 1789, bliver Claus 1. karl og gifter sig med 

enken, Karen Madsdatter , 9 måneder efter hendes første 

mands død. Carl er da 21 år og Karen 40 år. 

Karen Madsdatter var født på Guldborggården i Illebølle og 

blev ofte kaldt Karen Guldborg. Omkring 1770 gifter hun sig 

med Gårdfæsteren Jacob Jensen på Havegården. Han var ca.

35 år ældre end Karen, men om han havde 

været gift før er ikke kendt. 

Jacob og Karen fik i deres ægteskab 7 børn. 

Ved Jacobs død var der 2 sønner og 3 døtre, 

der arvede 419 rd. efter faderen og senere en 

betydelig arv efter moderen. Børnene bosatte 

sig på Lolland. Den ældste Haugeslægt forsvinder 

hermed fra Langeland. 

Uddrag af skifte efter: 

Jacob Jensen Hauge (Godset Langeland) 

gift med Karen Madsdatter. 

...........Børn: Johanne Jacobsdatter 18 år - 

Jens Jacobsen 16 år - Maren Jacobsdatter 

12 år - Anne Margrethe Jacobsdatter 10 år 

- Mads Jacobsen 6 år.1789 10/9 indfandt 

Jacob Jensens Hauges enke sig hos undertegnede 

????, og anmeldte, at hun var 

frugtsommelig efter sin husbonds død, 

hvorfor hun anmodede skifteforvalteren 

om, at blive siddende i udskiftet bo indtil 

hendes barsling var overstået. 

I Karens ægteskab med Claus føder hun sønnen 

Hans Jacob Clausen i 1792, som senere 

overtager Havegården (se afsnit 16). 

Før Karens død i 1827 bliver Claus udlagt 

som barnefader til det uægte barn Rasmus 

Clausen, født 8. marts 1826 af moderen Anne 

Katrine Sørensdatter. 

68.2 

HAVEGÅRDEN var en af Illebølles største 

og ældste gårde, der i gamle dage hørte 

til "Bielkegodset" og senere kom under 

grevskabet. Havegården er en meget frugtbar 

avlsgård, og gennem tiderne har der 

altid været stor velstand hos fæsterne og 

ejerne. I 1661 boede Peder Ibsen i Hauffue, 

der havde 8 tdr. hartkorn, og han nævnes 

som Henrik Bielkes tjener. Gården kaldes 

derefter HAUGE og senere HAVE, og ejerne 

har gennem tiderne taget gårdens navn, 

og de tilhørte Lindelse Sogns største og rigeste 

slægter. Af gårdens fæstere og ejere 

kendes: 

Jens Madsen Hauge død 1756, sønnen 

Mads Jensen Hauge død 1768, broderen 

Jacob Jensen Hauge død 1789, enkens 2. 

mand 

Claus Hansen Have død 1828, sønnen 

Hans Jacob Have død 1856. 

Købt af Johansen i 1858. 

Købt af Carl Christensen i 1925. 

Efter Karens død i 1827 bliver Claus udlagt som 

barnefader til det uægte barn Hans Clausen, født 

19. maj 1828, af moderen Karen Alexanderdatter. 

Claus Hansen blev Ridder af Dannebrog i 1803 

og dør på Havegården 6. oktober 1828. 

Frikøb af fæstet for Havegården i Illebølle, Lindelse Sogn 

1803 

Vi Christian den Syvende Af guds naade konge til Danmark og Norge, de venders og 

gothers, hertug udi Slesvig, Holsten, Stormaren, Ditmarsken Og Oldenborg: giøre vitterligt: 

At da Vi med bevilling af 5te october 1798 haver tilladt besidderen af grevskabet 

Langeland og stamhuset Ahlefeldt, Os elskelig kammerherre og general major Friderich 

grev Ahlefeldt Laurvigr at overdrage til bønderne paa bemeldte grevskab og stamhus 

deres gaarde til eiendom under de i forbemeldte bevilling anførte vilkaar; og bemeldte 

kammerherre grev Ahlefeldt Laurvig nu for Os allerunderdanigst haver andraget, at 

han ifølge heraf, her paa Vor forventede approbation, under 7de december forrige aar 

solgte til fæstebonden Claus Hansen Hage af Illebølle paa Vort land Langeland tilhørende 

gaard, som staar for harthorn ager og eng 7 tdr. 7 skp. Og skovski l skp.: for den 

summa, 4500 rdl., hvoraf de 500 rdl. udbetales førstkommende 11te juni, men resten for 

det første bliver staaende i eiendommen imod 1ste prioritets pandte-obligation - saa 

ville Vi efter de Os derhos foredragne omstændigheder dette salg, saaledes som det findes 

indført i den derom, under foranførte 7de december forrige aar sluttede kjøbscontract, 

hvoraf i Vort danske Kancellie er indsendt en gjenpart, i overensstemmelse med 

forbemeldte Vor bevilling. 

11 rdl. 93 ski.

Mads Jensen og Maren Schibbygger 




Clausen 

1792-1856 

Havegården 

Afsnit 16 

68. Claus 

Hansen 

1769-1828 

Havegården 

69. Karen 

Madsdatter 

1750-1827 

138. Mads 

Jensen 

1714-1789 

Guldborggård 

139. Maren 

Schibbygger 

1714-1787 

138.1 

278. Hans 

Schibbygger 

1671-1789 

Polleholm 

279. Sophie 

Wardinghausen 

1689-1759 

558. Hans C. 

Wardinghausen 

1635-1695 

Polleholm 

559. Maria 

Nissen 

1642-1712 


Data: 

Mads Jensen født 1714 i Ristinge, Humble Sogn af forældrene gårdmand i Ristinge Jens Rasmussen 

og Maren Madsdatter. Mads døde 1789 i Illebølle, Lindelse Sogn. Gårdfæster på Guldborggården 

i Illebølle, Lindelse Sogn, fra 1730. Kaldenavn Mads Guldborg. 

Gift 1733 i Lindelse Kirke med: 

Maren Hansdatter Schibbygger født 1714 på Polleholmgård i Illebølle, Lindelse Sogn af forældrene 

Hans Lauritsen Schibbygger og Sophie Gertrud Wardinghausen (se afsnit 278). Maren døde 

1787 på Guldborggården, Illebølle, Lindelse Sogn. 





Mads Jensens forældre var meget velhavende. Ved deres død 

i midten af 1700-tallet var boet beholdning 532 rd. Der hørte 

flere huse til gården i Helsned. Der var 140 stykker danske 

kroner, og gården havde 13 heste. 

Slægtsnavnet Guldborg stammer sikkert fra Mads, der 9. november 

1730 fæster Guldborggården i Illebølle - Lindelse 

sogn. Mads var vellidt og ærlig, hvorfor han havde mange 

tillidshverv, bl.a. var han Grevens vurderingsmand i mange 

skiftesamlinger.

Maren Hansdatter Schibbygger var vokset 

op på Polleholmgård (se afsnit 278) og i hendes 

54 års ægteskab med Mads Jensen fødte 

hun 4 børn: 

1. Jens Madsen blev født 1739 på Guldborggården 

i Illebølle og døde 1810 i Købelev på 

Lolland. Han blev kaldt Jens Guldborg. 

Jens Guldborg blev gårdejer i Torpe og sammen 

med proprietær Kier til Polleholm og 

Stævnegården forpagter af Nordenbrogård. I 

1798 købte han herregården Nøjsomhed på 

Lolland for 10.600 rd. af den såkaldte "Gale 

Baron Knuth". Det var en udmærket handel og 

Jens Guldborg blev en meget rig mand. 

2. Maren Madsdatter blev født 1742 på 

Guldborggården i Illebølle, som hun senere 

arvede. 

3. Elsabeth Sofie Madsdatter blev født 1744 

på Guldborggården i Illebølle. Hun døde i 

Skrøbelev og blev begravet 12. august 1825 på 

Skrøbelev Kirkegård. 

4. Karen Madsdatter blev født 1750 på 

Guldborggården i Illebølle og døbt 13. december 

1750 i Lindelse Kirke. Karen blev gift med 

gårdmand Claus Hansen på Havegården i Illebølle 

(se afsnit 68) 

138.2 

GULDBORGGÅRD i Illebølle er en meget 

gammel, frugtbar og skøn gård, der på 

fædrenes eller mødrenes side i mange 

slægtled har været et rigt og lykkeligt hjem 

for Slægten Guldborg. Navnet stammer sikkert 

fra Guldborg Slot, der nævnes allerede 

i sagntiden som Langelands ældste herresæde. 

Slottet lå på den mægtige Guldborgbakke, 

der har en højflade på 3 skpr. land. Der 

skal i gammel dage have været sejlads til 

slottet fra Østerstrand, hvilket egnen også 

tyder på, og ældre folk har meddelt, at i deres 

barndom, var store moselavninger i 

nærheden. Disse store moselavninger blev 

senere udtørrede, og nu er den såkaldte kanal 

det sidste minde om den gamle søvej til 

Guldborg Slot. Som ruiner af den gamle 

borg er her fundet munkesten, stumper af 

bronze og kobber, og ligeledes er her fundet 

skeletter. Marken og stedet her omkring har 

båret navne som Fruerlunde, Kvindebjerg, 

Buretoften, Ringholmen, Møllebjerget, Svalehøjen 

og Tårnshave, hvilke alle minder 

om, at her har været et herresæde. Guldborg 

Slot er nu for længst sunket i grus for mange 

århundrede siden. 

Følgende ejere/fæstere er kendt: 

Claus Ebbesen nævnes 1603 og døde 

1621, efterfølges af sønnen 

Mads Clausen. Senere ejes gården af 

Mads Pedersen der døde 1641. 

Iver Kierudsen der fæster husbondehold i 

1642 og døde 1684. Her efter arver sønnen 

Niels Iversen der giftede sig med August 

M. Wardinghausen. Guldborg udstykkes og 

sælges til Niels broder 

Kierud Iversen der sælger Guldborg 1728 

til 

Hans Ditlev Kaas der sælger til greverne 

Ahelfeldt hvorefter Kierud Iversens stifdattersøn 

Mads Jensen (Guldborg) fæster gården i 

1730. Han gifter sig med Maren Hansdatter 

Schibbygger. Svigersønnen 

Rasmus Hansen (Guldborg) (1746-1804). 

Sønnen 

Christian Henrik Rasmussen (Guldborg). 

Svigersønnen 

Morten Foged (1819-1891). Konens søsterdatter 

Christine Larsen (1857-1912).

Hans Schibbygger og Sophie Wardinghausen 




Clausen 

1792-1856 

Havegården 

Afsnit 16 

68. Claus 

Hansen 

1769-1828 

Havegården 

69. Karen 

Madsdatter 

1750-1827 

138. Mads 

Jensen 

1714-1789 

Guldborggård 

139. Maren 

Schibbygger 

1714-1787 

278.1 

278. Hans 

Schibbygger 

1671-1789 

Polleholm 

279. Sophie 

Wardinghausen 

1689-1759 

558. Hans C. 

Wardinghausen 

1635-1695 

Polleholm 

559. Maria 

Nissen 

1642-1712 


Data: 

Hans Lauritsen Schibbygger født 1671, død 1758 på Polleholmgård i Illebølle og begravet 16. 

marts 1758 på Lindelse Kirkegård. 

Han gifter sig 19. februar 1706 i Rudkøbing Kirke med: 

Sophie Gertrud Wardinghausen født 1689 på Polleholmgård i Illebølle, Lindelse Sogn, af forældrene 

Hans Wardinghausen og Maria Nissen (se afsnit 558). Sophie døde på Polleholmgård og 

blev begravet på Lindelse Kirkegård 7. februar 1759. 





Hans Lauritsen Schibbygger drev skibsbygger i sin ungdom 

og blev en velhavende mand, der købte Polleholm af sin hustrus 

slægtninge og boede her til sin død. Polleholm var på 

120 tdr. land og 10 huse. 

Sophie Gertrud Wardinghausen overtogPolleholmgård efter 

hendes forældre og fra hendes ægteskab er 2 børn kendt. 

1. Maren Hansdatter Schibbygger der blev født 1714 og gift 

med ejeren af Guldborggården i Illebølle (se afsnit 138).

2. Hans Christoffer Hansen født 1719 på 

Polleholmgård i Illebølle. Han arvede Polleholm 

og havde Lindelse kirketiende i fæste. 

Med sine hustru, Karen Olufsen (1741-1814) 

arvede han en del formue og Lindelse Mølle, 

og han var efter de tiders forhold, en meget rig 

mand, der efterlod sig Polleholm og 10 huse 

gældfrit og desuden en kapital af 1962 rd. 

Karen Olufsen var en meget virksom kvinde, 

der i sin enkestand flyttede Polleholm fra Polletoften 

ved Guldborg Banke til sin nuværende 

plads. Stadskassen udbetalte hende herfor en 

præmie på 100 rd. 

Karen Olufsen gifter sig igen med Christian 

Basballe Kier (1748-1830) som så bliver proprietær 

til Polleholm, Stævnegaard og forpagter 

af Nordenbrogaard, og hans hustru havde 

arvet Lindelse Mølle. Da de begge havde arvet 

betydelige formuer, havde de et overskud på 

278.2 

Polleholmgård er den største af gårdene i 

Illebølle, Lindelse. En gammel selvejergård, 

der tidligere lå i den såkaldte Polletoft 

ved foden af Guldborg Banke, men blev 

udflyttet herfra til sin nuværende plads. Den 

var da betydelig større, og der hørte dengang 

to småskove og 10 lejehuse til gården, 

der tillige havde en meget stor tørvemose, 

så det var en værdifuld gård. 

H. C. Wardinghausen (se afsnit 558) er den 

ældste og berømteste af Polleholmgårds 

ejere. 

Illebølle, Lindelse Kirkesogn, Langeland 

Illebølle er nævnt første gang 1412 i formen Ilebølle. Forleddet er svært bestemmeligt, men kan 

være en form af navneordet yl, som betyder varme. Efterleddet ’-bølle’ betyder enkeltgård eller 

helgård. 

Landsbyens jordtilliggende 

Af det 664 ha store ejerlav var i 1682 35% opdyrket. Byen havde da alsædebrug i 3 vange og takseredes 

i 1688 til 93 tdr. htk., hvilket - vel på grund af øget opdyrkning - sattes op til 108 tdr. i 

1844. Ejerlavet prægedes endnu omkring 1800 af store eng- og skovpartier. 

Byformen var meget løst opbygget med en glidende overgang til navngivne enkeltgårde. I 1412 

nævnes Havegård og Stuegård. Guldborggård skænkedes i 1465 til Skt. Hans Kloster i Odense. En 

Gammeltofte (jfr. Bytofte Mose) nævnes 1682 og vidner formentlig om den vikingetidige forgænger 

for den nuværende bebyggelse. På Bjerrebanken har muligvis ligget en tidlig middelalderlig 

borg. Illebølle blokudskiftedes i 1803, og siden er 10 gårde udflyttet. 

Godsejere og selvejere 

I 1412 pantsatte Sven Utsen Blegholm med bl.a. 5 gårde i Illebølle. I 1460 erhvervede Philip Axelsen 

1 gård, der optræder på skiftet efter hustruen i 1504. Kronen havde i 1510 under Tranekær len 

1 selvejergård og 4 egaliserede fæstegårde. Ved reformationen vandtes endvidere Guldborggård, 

der tilhørte Skt. Hans Kloster i Odense, samt 2-3 sognegodsgårde. 

Fra 1547 til 1636 afhændede kronen 3 gårde i byen og erhvervede 2. Fårevejle havde i 1583 3 egaliserede 

gårde. I 1664 var kronen stadig absolut dominerende. Med afhændelsen af Tranekær i 

1672 fulgte 14 gårde i Illebølle. I 1766 var Tranekærs andel 10 gårde og 11 huse. Skovsbo, Lykkesholm 

og Hjortholm havde da hver en enkelt gård. Endnu i 1844 var hovedparten af byen i fæste, 

men i 1903 var overgangen til selveje fuldført. 

Landsbyens udvikling 

Antallet af gårde ligger forholdsvis stabilt o. 21 fra 1610 til 1903. Hus- og befolkningsvæksten i 

det 19. årh. ligger noget under normen. Gårdene var i 1688 forholdsvis små. Byen udsattes for flere 

lodsejer delegaliseringer, men synes aldrig egaliseret i sin helhed. 

Fra Historisk Atlas (http://historiskatlas.dk/) 

12.000 rd. Men en stor del af den en gang så 

mægtige formue blev desværre tabt efter den 

ulykkelige stadsbankerot i 1813. Karen døde i 

1814.

Hans C. Wardinghausen og Maria D. Nissen 




Clausen 

1792-1856 

Havegården 

Afsnit 16 

68. Claus 

Hansen 

1769-1828 

Havegården 

69. Karen 

Madsdatter 

1750-1827 

138. Mads 

Jensen 

1714-1789 

Guldborggård 

139. Maren 

Schibbygger 

1714-1787 

558.1 

278. Hans 

Schibbygger 

1671-1789 

Polleholm 

279. Sophie 

Wardinghausen 

1689-1759 

558. Hans C. 

Wardinghausen 

1635-1695 

Polleholm 

559. Maria 

Nissen 

1642-1712 


Data: 

Hans Christoffer Wardinghausen født 19. juni 1635 i Kampen, Rendsburg i Tyskland. Hans far 

Johannes Wardinghausen (1603-1675) var præst der og præstesøn af Joacim Wardinghausen 

(1550-1627). Også han var præst i Kampen. Hans Christoffer Wardinghausen døde i Rudkøbing 

6. februar 1695 i Rudkøbing. Han gifter sig omkring 1662 med: 

Maria Dorthea Nissen født i oktober 1642 i Neumünster, Tyskland. Hendes far var Thomas Nissen, 

der senere blev bl.a. tolder og borgmester i Rudkøbing. Marie dør i maj 1712 i Rudkøbing. 





Hans Christoffer Wardinghausen 

Han var født 19. juni 1635 i Rendsborg i Tyskland, hvor faderen 

hed Johannes Wardinghausen (1603-1675). Hans havde 3 

søskende, Christian, Joachim og Gert, hvis senere voksenliv 

ikke er kendt. 

H.C. Wardinghausen fik en militær uddannelse og nævnes i 

1658 som løjtnant i Hans Adolph Buchvalds rytterkompani, 

hvor han havde 51 mand under sig. Han lå dengang på Samsø. 

Samme år udnævnes han til kaptajnløjtnant i oberst Körbers

egiment. Körber var dengang kommandant i 

Nakskov, og havde desuden befaling til at ordne 

Langelands forsvar. Det var ved den lejlighed, 

at Wardinghausen kom til Langeland og 

blev tilknyttet krigskommissær og landsdommer 

Vincents Steensen på Stensgård. 

Langelands Gøngehøvding 

Wardinghausen blev til sidst hårdt såret, man 

mente dødeligt, og faldt i svensk fangenskab. 

Men han kom sig, og efter krigen tog han igen 

til Langeland og giftede sig med sin ungdomskæreste, 

Maria Dorthea Nissen. 

Wardinghausen afløste sin svigerfar som inspektør 

ved grevskabet, og han omtaltes som 

en god mand, der lånte de forarmede bønder 

en del penge, som han aldrig fik tilbage. 

Efter krigen var de ruinerede gårde omtrent 

værdiløse, men Wardinghausen forventede 

atter bedre tider og købte derfor Polleholm i 

Lindelse, en gård i Kædeby og en i Simmerbølle 

- alt i alt 25 tdr. hartkorn. Polleholm nedarvedes 

i hans efterslægt i 140 år. 

Wardinghausen blev, efter svigerfaderens død, 

tolder i Rudkøbing til sin egen død i 1695. 

Han var meget afholdt af langelænderne - både 

i krig og fred. Han var kundskabsrig, klog, 

hjælpsom, en livsglad langelænder og man 

glemte ikke, at han hørte til de trofaste kæmper. 

Derfor fik han tilnavnet ”Langelands 

Gøngehøvding”. 

Skiftesamlinger efter ham viser at han, trods 

sin store børneflok, de dårlige tider og sin store 

velgørenhed, havde forstået at arbejde sig 

frem til velstand. Han efterlod sig landejendomme 

med i alt 20 tdr. hartkorn, en større 

gård i Rudkøbing, et større fartøj og et pragtfuldt 

indbo, hvor der særlig nævnes en del 

smykker af guld og sølv. Boets midler på 2466 

rd. deltes mellem enken og børnene. 

Maria Dorthea Nissen var født i Tyskland, 

men flyttede med forældrene til Langeland 

hvor faderen, Thomas Nissen var ridefoged og 

inspektør hos greve Rantzau på grevskabet 

Langeland. Han var meget afholdt af langelænderne 

for sin dygtighed og hjælpsomhed 

under og efter krigen (1657-59), og i 1662 

overlod han stillingen som ridefoged til svigersønnen 

Hans Christopher Wardinghausen. 

Nissen døde som tolder i Rudkøbing. Han blev 

udnævnt som borgmester i Rudkøbing 18. december 

1668, dog først med løn, når den fore- 

558.2 

Svenskekrigen 1657 - 60 

Den danske konge hed dengang Frederik 

III, der regerede landet fra 1648-1670. Han 

erklærede i 1657 Sverige krig. Det fik den 

svenske konge, Karl Gustav, der på det tidspunkt 

lå med sin hær i Nordtyskland, til at 

drage mod København. På grund af en hård 

isvinter, kunne dette ske via Langeland på 

tilfrosne bælter. 

Det blev en hård tid for langelænderne, da 

hæren efterlod sig et land, der var forpint og 

udplyndret. 

Da hæren nærmede sig København, indgik 

kongen i 1658 en fredsaftale, med tab af 

Skåne, Halland, Blekinge, Bornholm samt 

Bohus og Trondheim i Norge. 

Det var ved den lejlighed kong Karl Gustav 

skænkede Langeland som et grevskab til 

Corfitz Ulfeldt. 

Svenskerne beholdt dog en mindre hær på 

Langeland, som imidlertid blev fordrevet 

inden svenskerne brød den indgået fredsaftale, 

og nu ville give Danmark det endelige 

dødsstød. 

Det var ved denne sidste aktion, at bl.a. 

kaptajnløjtnant Wardinghausen kom til 

Langeland, og var med til at fordrive de 

sidste svenskere og efterfølgende forsvare 

øen mod nye svenske angreb. 

Øen måtte dog overgive sig, og svenskerne 

blev først standset ved København, som de 

forgæves belejrede. Ved fredsslutningen i 

1660, fik Danmark-Norge både Trondheim 

len og Bornholm tilbage, men ikke de øvrige 

tabte områder fra fredsaftalen i 1658. 

gående borgmester, Jørgen Rasmussen døde. I 

en skrivelse i Rigsarkivet står, at Thomas Nissen 

den 7. marts 1674 blev afløst som borgmester 

af Mogens Hansen, men i rådhusprotokollen 

nævnes datoen 23. december 1673. Thomas 

Nissens afgang havde noget med hans 

kones tragiske død og problemer med et 8 

mands udvalg at gøre. 

I Canseliets Registratur 28. august 1669 står: 

Borgmester og tolder Thomas Nissen i Rudkøbing 

må lade sin afgangne hustrus liig, som 

efter sin sygdom og raseri er dødfunden - udi 

kristelig jord - begravelse. 

I "Matrikelekstrat 1680 Tranekær amt" nævnes 

Nissen som "Oberinspecteur over Due-

holm". Det kan være Dueholm Hovedgård 

(Dueholm kloster) i Nykøbing Landdistrikt i 

Thisted amt. 

1. maj 1689 skænkede han en obligation på 16 

Rigsdaler og 4 mark til de fattige i Rudkøbing. 

Efter krigen 1657-60 havde byen Rudkøbing 

ingen penge til at betale sin gæld med. Derfor 

pantsatte man i 1668 Nymarken (evt. den 

kommende Møllemark) til tolderen, den senere 

borgmester Thomas Nissen, for den gæld 

byen var ham skyldig. 

Efterkommere 

Hans Christoffer Wardinghausen og Maria 

Dorthea Nissen, fik i periode 1666 til 1689 - 

10 børn (5 drenge og 5 piger). 

Thomas Wardinghausen 

(1666-1707) blev i 1706 ansat som assistent 

ved Det Kgl. octr. Dansk-Vestindisk- 

Guinesiske Kompani og udgik i november 

samme år med skibet Christianus Qvitus til 

fortet Christiansborg i Guina, hvor han senere 

døde. Han efterlod sig ingen børn. 

Hans Christoffer Wardinghausen 

(1667-1708) blev medejer af Polleholm, som 

han senere solgte, og ved hans død kunne hans 

gæld ikke dækkes. Han efterlod sig en søn, 

født udenfor ægteskab, der døde som ung. 

Christian Henrich Wardinghausen 

Født 1671 og blev senere skibsredder, men led 

store tab under de svenske kapringer i 1710, 

hvor han mistede et skib ved Møn med fødevarer 

for over 3000 rd., og et skib i Nordsøen 

med en ladning til en værdi af 1500 rigsdaler. 

Han efterlod sig en søn, der døde barnløs. 

Dorothea Cathrine Wardinghausen 

Født 1673. Hendes mand var præst i Simmerbølle. 

Han døde fattig og hun fragik arv og 

gæld efter ham. De havde 13 børn, som de 

efter de tiders urimelige skattelove måtte betale 

familieskat for. Da manden dør, fik hun kun 

ringe pension af efterfølgeren pastor Peder 

Pedersen, der var gift med hendes datter, og 

som sad i lige så ringe kår. Datteren dør tidligt, 

og efterlader sig flere små børn. I 1726 

boede Dorothea som fattig præsteenke i Rudkøbing. 

558.3 

Elisabeth Marie Wardinghausen 

Født 1675 og gift med Peder Hansen der var 

lærer og hører ved latinskolen. De fik ingen 

børn. I 1704 købte de en gård i Simmerbølle af 

kaptajn Wardinghausens enke, altså hans svigermor 

Maria Dorthea Nissen. Efter mandens 

død blev Elisabeth boende på gården i en årrække. 

Hun flyttede derefter til Rudkøbing, 

hvor hun vedblev at være enke. I 1726 kalder 

hun sig en fattig enke i slet stand. 

Charlotte Amalie Wardinghausen 

Født 1678 og var kun 24 år, da hun blev enke 

første gang. Ved skiftet efter Hans Steffensen 

var boets overskud på 97 rbd., der deles imellem 

enken og børnene. Hun bliver gift igen 

med enkemand og birkedommer Erich Erichsen 

fra Hou. De får ingen børn sammen. I 

1726 boede hun som fattig enke i Rudkøbing. 

Hun fortalte dengang, at hendes mand var meget 

rig, da han var birkedommer, indtil han 

blev fuldmægtig hos salig Grev Friderich v. 

Ahlefeldt. Der lod han bygge nogle skibe, 

hvortil han udlagde af sine egne midler, hvorfor 

Greven gav ham to steder på Hou - afgiftsfri 

på livstid. Charlotte havde ventet, at greven 

skulle give hende det ene sted på livstid. Men 

han bortbyttede disse steder med herregården 

Nygård, og man fratog hende alt gods og formue. 

Augusta Margrethe Wardinghausen 

(1680-1743) blev gift med Niels Iversen, der 

var proprietær til Østergård, hvorfra slægten 

Klæsøe nedstammer. N. Iversen udstykker 

Guldborg i Illebølle og solgte hovedparcellen 

til sin broder, Kierud Iversen. Men Niels beholdt 

dog den store, jordegne gård og var en 

velhavende mand. Augusta dør 1743 og efterlader 

sig 10 børn. 

Friderich Wardinghausen 

(1680-1709) var først handelsmand i Rudkøbing, 

hvor han ejede en gård, men flyttede 

derefter til Bergen i Norge, hvor han døde. I 

hans dødsbo var der en del fine klæder, sølvknapper 

mm. Gården i Rudkøbing og hans 

løsøre blev solgt ved auktion for 407 Rbd., 

men hans gæld var 351 Rbd. Overskuddet blev 

skænket hans moder til hjælp til hendes alderdom. 

Fridrich efterlod sig ingen børn.

Sophie Gertrud Wardinghausen 

(1686-1759) blev gift med Hans Lauritsen 

Schibbygger, der var skibsbygger i sin ungdom 

og blev en velhavende mand. Efter vielsen 

købte han Polleholm af sin hustrus slægtninge 

og boede der til sin død i 1758. Sophie 

døde 1759 (se afsnit 278). 

558.4 

Nicolaj Wardinghausen født 1689 opholdt 

sig en tid i Rudkøbing, men er formodentlig 

død i Rusland. I krigen mod Sverige 1709-20 

tjente han kongen som søkaptajnløjtnant og 

gik derefter i moskovitisk tjeneste. Han efterlod 

sig en søn, der var købmand i København, 

og fra ham nedstammer slægten Wardinghausen. 

Den eneste gren af Wardinghausens efterslægt, 

der har bevaret stamfaderens navn og 

slægtsnavn. 

Svenskekrigen 1657-60 på Langeland 

Denne krig var en streng prøvetid for Danmark. Krigen kostede store ofre af mennesker og værdier, 

og den tidligere velstand forsvandt. Men nationalfølelsen vågnede under krigen, og folket tog 

levende del i landets forsvar, der hovedsalig førtes af bønderne med adelen i spidsen. "Langelands 

nationalhelt", den tapre landsdommer Vincent Steensen til Stensgård fandt heltedøden, men hans 

trofaste kampfælle, oberstløjtnant Bernbach og hans tapre officerer, hvoraf den berømteste var 

kaptajn Wardinghausen, førte langelænderne til en afgørende sejr på denne hædersdag den 17. februar 

1659, og den berømte svenske feltmarskal Wrangel måtte trække sig tilbage med et tab af 2 

kanoner og 300 døde eller fanger, og svenskerne foretog derefter mange mislykkede angreb på 

Langeland. 

Onsdag d. 7. oktober 1657 kom der bud fra Tåsinge, at Ritmester af Fresens Regiment med 40 heste 

lå i kvarter ved Vemmenæs. Om natten sendte Bernebach Capitainlieutenant Wardinghausen 

med 20 soldater og nogle bønder over for at forsøge at overrumple dem, hvad der lykkedes så 

godt, at alle som ikke overgav sig, blev hugget ned. Kun Ritmesteren selv og en kvartermester slap 

i bar skjorte fra Færgegården, hvor de lå, ud i en båd og sejlede til Svendborg. 18 fanger sendtes til 

Nakskov og gik - det var jo hvervede folk - villigt i dansk tjeneste. 

Først 8. juni 1659 indtog svenskerne øen. Men både før og efter denne kamp deltog Wardinghausen 

i de mange hårde kampe og rostes som den tapreste og forvoveste af de unge officerer, der 

deltog i kampen på Langeland og småøerne, og han blev senere kaldt " Langelands Gøngehøvding". 

Wardinghausen blev til sidst hårdt såret, man mente dødeligt, og faldt i svensk fangenskab. 

Men han kom sig dog igen, og efter krigen kom han igen til Langeland, hvor han giftede sig med 

sin ungdomsbrud, Maria Dorthea Nissen. 

I haven til villaen "Lønkilde" i Lindelse blev der rejst en mindesten for H.C. Wardinghausen med 

inskriptionen "Æresminde for H.C. Wardinghausen Langelands Gøngehøvding 1659". Her stod 

stenen indtil 1964, hvor den pensionerede lærer Carlin Klæsøe boede. Klæsøe havde også Wardinghausen 

som stamfader og havde selv indhugget inskriptionen, men efter hans død i 1963, hvor 

villaen blev solgt til fremmede, flyttede hans efterladte familie stenen til "Købingshoved" ved 

Klæsø ud til Lindelse nor - et område, som Carin Clæsøe havde ejet i mange år. Hvorvidt stenen 

fortsat står her er ukendt.

Infobokse 

Møntfod i 1800-tallet.........................................14.4 

Svenstrup By......................................................16.4 

Svenskekrigen 1656-59 i Magleby....................16.6 

Navnet Navne ....................................................16.7 

Navnet Korse .....................................................18.4 

Fæstebønder.......................................................18.6 

Stavnsbåndet......................................................18.6 

Udskiftningen ....................................................18.6 

Stormfloden 1872 på Langeland........................18.6 

Uægte børn ........................................................20.2 

Husmænd ...........................................................20.3 

Tønder land/Hartkorn ........................................22.2 

Forsamlingsbevægelsen.....................................22.4 

Rokkedrejer .......................................................24.2 

Amerika damperen ............................................28.3 

Fattiglem/Fattighjælp/Fattighuse.......................28.6 

Havegården i Illebølle .......................................68.2 

Guldborggården i Illebølle...............................138.2 

Illebølle, Lindelse Kirkesogn ..........................278.2 

Svenskekrigen 1657-60 ...................................558.2 

Svenskekrigen 1657-60 på Langeland.............558.4

Alexanderdatter, Karen------------------------------------68.2 

Andersen, Annesine Claudine (1853-1918) ------------14.1 

Andersen, Anton (1850-) ---------------------------------30.2 

Andersen, Christen (1846-)-------------------------------30.2 

Andersen, Christen (Ca.1786-1856)---------------------30.2 

Andersen, Claus Hansen (1849-) ------------------------30.2 

Andersen, Elva Kristine (1920-) -------------------------14.3 

Andersen, Jørgen Bo (1964-)------------------------------ 2.8 

Andersen, Karen (1845-)----------------------------------30.2 

Andersen, Karen (1852-)----------------------------------30.2 

Baggesen, Ferdinand Anthon Christian Find (1847-)-28.2 

Bekker, Elyn (1933-) --------------------------------------- 6.5 

Bekker, Rudolf ---------------------------------------------- 6.5 

Christensdatter, Maria (Ca.1727-1782) -----------------16.5 

Christensen, Anders Rasmussen (1815-1893) ---------30.1 

Christensen, Christen (1821-) ----------------------------30.3 

Christensen, Hans (Ca.1770-1833) ----------------------28.5 

Clausdatter, Bodil (1822-) --------------------------------30.4 

Clausdatter, Jensine Caroline (1830-)-------------------30.4 

Clausdatter, Johanne Kathrine (1820-1880)------------30.1 

Clausen, Hans (1814-)-------------------------------------30.4 

Clausen, Hans (1828-)------------------------------16.9+68.2 

Clausen, Hans (Ca.1754-)---------------------------------30.4 

Clausen, Hans Jacob (1792-1856) ----------------16.8+26.3 

Clausen, Rasmus (1826-) --------------------------16.9+68.2 

Clausen, Rasmus (Ca.1738-1792) --------------------- 16.10 

Clausen, Stepfen (1816-)----------------------------------30.4 

Clement, Daniel Leander (1990-)------------------------- 2.7 

Clement, Magnus Luvis (2002-) -------------------------- 2.7 

Clement, Mille (2004-)------------------------------------- 2.7 

Clement, Monica Lea (1993-)----------------------------- 2.8 

Erichsen, Erich ------------------------------------------- 558.3 

Eskildsen, Annelise Hesselbjerg (1921-) ---------------14.3 

Eskildsen, Aksel Hesselbjerg (1918-)-------------------14.3 

Eskildsen, Hans Ejnar Hesselbjerg (1913-) ------------14.3 

Eskildsen, Hans Marius (1878-1959) -------------------14.3 

Eskildsen, Harry Anders Hesselbjerg (1912-) ---------14.3 

Eskildsen, Rosa Elenora Hesselbjerg -------------------14.3 

Eskildsen, Volmer Rudolf Hesselbjerg (1910-)--------14.3 

Godfredsdatter, Sidsel (1810-1842) ---------------------18.3 

Godtfredsen, Hans (Ca.1793-1862) ---------------------16.4 

Godtfredsen, Rasmus (Ca.1792-1866) ------------------16.4 

Hansdatter, Anna Dorthea (Ca.1786-1854) ------------30.4 

Hansdatter, Anne (1825-) ---------------------------------16.9 

Hansdatter, Anne (Ca.1811-)-----------------------------22.3 

Hansdatter, Anne Catrine (Ca.1796-1860) -------------28.5 

Hansdatter, Anne Katrine (Ca.1757-1815) -------------26.3 

Hansdatter, Dorthe (Før1757-1785) ---------------------18.4 

Hansdatter, Dorthe (Ca.1754-1818) ------------------- 16.10 

Hansdatter, Dorthea Katrine (1814-1881) --------------16.9 

Hansdatter, Elisabet (Ca.1779-1855)--------------------24.3 

Hansdatter, Inger (Ca.1738-1817) -----------------------26.4 

Hansdatter, Johanne ---------------------------------------30.3 

Hansdatter, Johanne (Ca.1743-)--------------------------30.4 

Hansdatter, Johanne Cathrine Jensine (1830-) ---------16.9 

Hansdatter, Karen (1708-Ca.1740) ----------------------16.6 

Hansdatter, Karen (1774-1829) --------------------------18.4 

Personindeks 

Personindeks 1 

Hansdatter, Karen (1818-1863)-------------------------- 16.1 

Hansdatter, Karen (Ca.1743-1817)---------------------- 22.2 

Hansdatter, Karen (Ca.1802-1863)---------------------- 16.4 

Hansdatter, Maren (ca.1783-1862)---------------------- 22.4 

Hansdatter, Maren (1811-1879) ------------------------- 16.4 

Hansdatter, Maren (Ca.1801-1807) --------------------- 16.4 

Hansdatter, Margrethe (før 1720 -)---------------------- 16.7 

Hansdatter, Margrethe (Ca.1804-Før1842) ------------ 16.4 

Hansdatter, Marie (Ca.1799-1865)---------------------- 16.3 

Hansdatter, Martha Kirstien (Ca.1820-1891)---------- 16.3 

Hansen, Ada (1926-) -------------------------------------- 14.3 

Hansen, Adelhein Gesine (1905-) ----------------------- 12.4 

Hansen, Aksel Peder (1926-) ------------------------------6.4 

Hansen, Alfred (1886-) ----------------------------------- 10.4 

Hansen, Anders (1745-1813) ---------------------------- 30.2 

Hansen, Ane Cathrine (1839-) --------------------------- 26.2 

Hansen, Ane Kirstine (1843-)---------------------------- 16.2 

Hansen, Anna Helene (1912-1999) --------------------- 12.5 

Hansen, Anna Marentine (1903-1984) -------------------6.4 

Hansen, Anne Dorthe (Ca.1874-) ----------------------- 26.2 

Hansen, Anne Dorthea (1845-) -------------------------- 26.2 

Hansen, Anne Karentine (1880-) --------------------------8.4 

Hansen, Anne Lise (1928-)---------------------------------6.4 

Hansen, Anni Margit (1940-) ------------------------------6.5 

Hansen, Anton Richard Thorvald (1879-)-------------- 10.4 

Hansen, Camilla Thora (1864-)-------------------------- 12.3 

Hansen, Carl Christian (1882-) ----------------------------8.4 

Hansen, Carl Rasmussen (1850-)------------------------ 24.2 

Hansen, Christian (1850-) -------------------------------- 26.2 

Hansen, Christian (1870-) -------------------------------- 12.4 

Hansen, Christian Larsen (1876-1956) ----------------- 10.3 

Hansen, Christine Jensine (1834-) ---------------------- 24.1 

Hansen, Claus (Ca.1769-1828) -------------------------- 68.1 

Hansen, Claus (Ca.1778-1858) -------------------------- 30.4 

Hansen, Egon Frede (1938-) -------------------------------6.4 

Hansen, Ejvind Viggo (1910-)--------------------------- 12.5 

Hansen, Ellen Gudrun (1905-)-----------------------------4.5 

Hansen, Else Marie (1912-1982) --------------------------2.3 

Hansen, Erich Wilhelm (1898-) ------------------------- 12.4 

Hansen, Esther Valborg (1908-)------------------------- 14.3 

Hansen, Eva Margrethe (1916-1972) ---------------------6.5 

Hansen, Eva M. (1938-) ------------------------------------6.4 

Hansen, Evald (1916-1917) ------------------------------ 12.5 

Hansen, Evald (1923-) ------------------------------------ 12.5 

Hansen, Evald Kristian (1907-1977)----------------------6.5 

Hansen, Frederik Sophus (1884-1973) ----------------- 10.4 

Hansen, Frederikke (1836-) ------------------------------ 24.2 

Hansen, Gert (1955-1977)----------------------------------6.5 

Hansen, Hanne Margrethe (1844-) ---------------------- 16.2 

Hansen, Hanne Margrethe (1859-1873) ---------------- 16.2 

Hansen, Hans (1839-1897)------------------------------- 12.1 

Hansen, Hans Ingolf (1909-)----------------------------- 12.5 

Hansen, Hans Helmer ---------------------------------------6.5 

Hansen, Hans Jørgen (1856-) ---------------------------- 16.9 

Hansen, Hans Jørgen (1874-1966) ---------------------- 10.3 

Hansen, Hans Jørgen (1901-1957) ------------------------6.4 

Hansen, Hans Madsen (1876-)-----------------------------8.4

Hansen, Hans Michel (Ca.1830-) ------------------------22.4 

Hansen, Hans Peder (Ca.1871-)--------------------------26.2 

Hansen, Hans Peter (1842-) ------------------------------26.2 

Hansen, Hans Peter (1872-1956) ------------------------12.4 

Hansen, Hans Peter (1904-) ------------------------------12.4 

Hansen, Hans Rasmus (1845-) ---------------------------16.1 

Hansen, Henrikke Kathrine (1901-) ---------------------12.4 

Hansen, Ingeborg ------------------------------------------10.4 

Hansen, Ingeborg Louise Elisabeth (1893-1969)------10.4 

Hansen, Inger Karoline (1882-1963)--------------------- 4.1 

Hansen, Inger Kirstine (1872-)---------------------------10.3 

Hansen, Jacob (1847-)-------------------------------------16.2 

Hansen, Jacob Villiam (Ca.1877-)-----------------------26.2 

Hansen, Jens (1750-1830) --------------------------------18.4 

Hansen, Jens (1773-1851) ------------------------------- 20..4 

Hansen, Jens (1855-) --------------------------------------26.2 

Hansen, Jens Larsen (Ca.1780-1827) -------------------18.5 

Hansen, Johannes Marius (1877-) -----------------------10.3 

Hansen, Julie------------------------------------------------- 6.5 

Hansen, Kaj (1922-) ---------------------------------------- 6.4 

Hansen, Karen (Ca.1819-) --------------------------------30.3 

Hansen, Karen Kirstine (1882-1949)--------------------10.3 

Hansen, Karl Erik (1933-) --------------------------------- 6.4 

Hansen, Karl Marius (1879-1932)------------------------ 6.1 

Hansen, Karla Johanne (1910-1973) --------------------- 6.5 

Hansen, Klaus Rasmussen (1816-) ----------------------16.9 

Hansen, Knud (1923-)-------------------------------------- 6.4 

Hansen, Lars Jensen (1868-) -----------------------------12.3 

Hansen, Lilly Lovise (1925-)------------------------------ 6.4 

Hansen, Lise (1847-) --------------------------------------24.2 

Hansen, Lonny Johanne (1938-) -------------------------- 6.5 

Hansen, Mads (1712-1747)-------------------------------16.7 

Hansen, Mads (1813-1868)-------------------------------16.1 

Hansen, Mads Christensen (1850-)----------------------16.2 

Hansen, Maren Christine (1841-1931)------------------12.2 

Hansen, Marie Christine (1897-)-------------------------12.4 

Hansen, Marie Hansine Thorvaldine (1872-1956) ----- 8.4 

Hansen, Martha (1835-)-----------------------------------20.2 

Hansen, Marthe (1847-)-----------------------------------24.2 

Hansen, Marthe Kirstine (1853-) ------------------------16.9 

Hansen, Martin (1882-1966) -----------------------------12.5 

Hansen, Martine (1853-) ----------------------------------26.2 

Hansen, Mary (1906-) -------------------------------------- 6.5 

Hansen, Mathilde Hansine (1877-1880) ----------------12.4 

Hansen, Mona Karen (1945-) ----------------------------- 6.5 

Hansen, Niels (1843-1931) -------------------------------10.1 

Hansen, Niels (1866-) -------------------------------------12.3 

Hansen, Niels (Ca.1798-1876) ---------------------------16.3 

Hansen, Niels Anker (1906-)-----------------------------12.5 

Hansen, Niels Peter (1842-) ------------------------------24.2 

Hansen, Olga -----------------------------------------------10.4 

Hansen, Oline (1844-)-------------------------------------26.2 

Hansen, Peder (1717-1803)-------------------------------16.5 

Hansen, Peder (1771-)-------------------------------------20.3 

Hansen, Peder (1814-1885)-------------------------------18.1 

Hansen, Peder (1833-1903)-------------------------------20.2 

Hansen, Peder (1843-1928)-------------------------------- 8.4 

Personindeks 


Hansen, Peder (1854-) ------------------------------------ 16.2 

Hansen, Peder (Ca.1770-1827) ------------------- 20.3+26.4 

Hansen, Peder (Ca.1806-1852) -------------------------- 16.4 

Hansen, Peder Carl Oluf Mathias (Ca.1866-)---------- 26.2 

Hansen, Peder Evald (1899-1981) ------------------------8.5 

Hansen, Peder Madsen (Ca.1868-)---------------------- 26.2 

Hansen, Peter Carl Martin (1888-1957) ---------------- 10.4 

Hansen, Rasmine (1846-1846)--------------------------- 20.2 

Hansen, Rasmus (1838-1839)---------------------------- 20.2 

Hansen, Rasmus (1710-Ca.1740) ----------------------- 16.6 

Hansen, Rasmus (1820-)---------------------------------- 16.9 

Hansen, Rasmus (1835-)---------------------------------- 26.2 

Hansen, Rasmus (1840-1841)---------------------------- 20.2 

Hansen, Rasmus (1847-1849)---------------------------- 20.2 

Hansen, Rasmus (1849-1883)------------------------------8.1 

Hansen, Rasmus (1874-1952)---------------------------- 12.4 

Hansen, Rasmus (1879-)------------------------------------8.4 

Hansen, Rasmus (Ca.1725-1785) ----------------------- 30.3 

Hansen, Rasmus (Ca.1808-Ca.1830) ------------------- 16.4 

Hansen, Rasmus Kristian (1853-) ----------------------- 20.2 

Hansen, Signe Kristine (1877-)-------------------------- 10.3 

Hansen, Thorvald (1904-1904) ----------------------------6.5 

Hansen, Thorvald (1905-1982) ----------------------------6.5 

Hansen, Valdemar Carlus (1886-)----------------------- 14.3 

Hansen, Viggo Gerhard (1910-) ------------------------- 12.4 

Hansen, Villy Frederik (1915-) -------------------------- 14.3 

Hansen, Yrsa Ruth ()----------------------------------------6.5 

Hemmingsen, Elizabeth (-Eft.1982) ----------------------6.5 

Henningensen, Johannes (Ca.1743-1789)-------------- 28.5 

Iversen, Niels (1688-1744)------------------------------558.3 

Jacobsdatter, Johanne (Ca.1753-1827) ----------------- 30.3 

Jacobsen, Ole Hansen (Ca.1811-1886) ----------------- 26.1 

Jacobsen, Singer Christine (1878-)---------------------- 14.3 

Jensdatter, Anne Kirstine (1810-1855) ----------------- 20.1 

Jensdatter, Anne Kristine (1811-1899) ----------------- 18.1 

Jensdatter, Birthe (1778-1859)--------------------------- 18.4 

Jensdatter, Ellen (1800-)---------------------------------- 24.3 

Jensdatter, Frederikke (1806-) --------------------------- 24.3 

Jensdatter, Johanne (1826-) ------------------------------ 28.1 

Jensdatter, Karen (1810-1850)--------------------------- 24.1 

Jensdatter, Maren (Ca.1743-) ---------------------------- 28.5 

Jensdatter, Margrethe Sophie (1809-1871) ------------ 20.2 

Jensen, Christen (1798-)---------------------------------- 24.4 

Jensen, Hans (1809-1884)------------------------------- 20..4 

Jensen, Hans (1814-)-------------------------------------- 18.5 

Jensen, Hans (Ca.1807-1871)---------------------------- 24.1 

Jensen, Hans Christoffer (Ca.1777-1835)-------------- 18.4 

Jensen, Hans Madsen (Ca.1807-)------------------------ 24.4 

Jensen, Jacob (Ca.1715-1789) --------------------------- 68.2 

Jensen, Jørgen Peter (1816-) ---------------------------- 20..4 

Jensen, Lars (1820-)--------------------------------------- 18.5 

Jensen, Lars (1822-)--------------------------------------- 24.3 

Jensen, Mads (1714-1789) ------------------------------138.1 

Jensen, Mads (1813-) ------------------------------------ 20..4 

Jensen, Niels (1811-)------------------------------------- 20..4 

Jensen, Niels (1817-)-------------------------------------- 24.3 

Jensen, Ole (1813-)---------------------------------------- 24.3

Jensen, Ole (Ca.1754-1828) ------------------------------26.3 

Jensen, Peder (1793-1810)--------------------------------24.4 

Jensen, Peder Pedersen (1817-) --------------------------18.5 

Jensen, Rasmine Anne Kristine (1846-1915) ----------28.2 

Jensen, Rasmus (Ca.1802-)-------------------------------24.4 

Jensen, Signe Margrethe (1890-1973) ------------------- 8.4 

Jensen, Tom Grastrup (1978-)----------------------------- 2.8 

Jensen, Valdemar Morten Navne (2011-) --------------- 2.8 

Johansdatter, Anna Maria (Ca.1797-) -------------------28.4 

Johansdatter, Anne Marie (Ca.1793-1793) -------------28.4 

Johansdatter, Karen (1804-1804) ------------------------28.4 

Johansdatter, Maren Kirstine (1800-) -------------------28.4 

Johansen, Godtfred Mortensen (1835-) -----------------18.3 

Johansen, Jens (Ca.1778-1847) --------------------------28.5 

Johansen, Jørgen (Ca.1794-1854) -----------------------28.4 

Johansen, Ole (1808-1808) -------------------------------28.4 

Johansen, Ole (1810-) -------------------------------------28.4 

Jørgensdatter, Anne (Ca.1766-1844)--------------------28.4 

Jørgensdatter, Anne (Ca.1808-)--------------------------22.4 

Jørgensdatter, Inger Kirstine (1789-)------------------- 20..4 

Jørgensdatter, Karen (1828-) -----------------------------16.9 

Jørgensdatter, Karen (Ca.1775-1847) -------------------22.2 

Jørgensdatter, Sidsel (Ca.1806-) -------------------------22.4 

Jørgensdatter, Singer Kirstine (1815-1874) ------------22.2 

Jørgensen, Alma Marie (1883-Ca.1961)----------------14.3 

Jørgensen, Anine Cathrine (1864-) ----------------------28.3 

Jørgensen, Anna Johanne (1876-1945) -----------------14.3 

Jørgensen, Anne Marie Emilie (1877-1958) -----------10.3 

Jørgensen, Caroline (1867-) ------------------------------28.3 

Jørgensen, Christen Rasmussen (1844-) ----------------22.2 

Jørgensen, Else Marie (1856-1900) ---------------------28.2 

Jørgensen, Emma (1903-)---------------------------------14.3 

Jørgensen, Hanne (1852-)---------------------------------28.2 

Jørgensen, Hans (1848-) ----------------------------------22.3 

Jørgensen, Ingrid (1923-) ---------------------------------- 6.5 

Jørgensen, Johan (1823-1878) ---------------------------28.1 

Jørgensen, Johanne Christine (1881-1944)-------------- 6.2 

Jørgensen, Johanne Kirstine (1879-) --------------------10.3 

Jørgensen, Julius (1880-1953) ---------------------------14.3 

Jørgensen, Jørgen (1815-1890) --------------------------22.1 

Jørgensen, Jørgen (1853-1885) --------------------------14.1 

Jørgensen, Jørgen Pedersen (1855-)---------------------22.2 

Jørgensen, Jørgine (1886-)--------------------------------14.3 

Jørgensen, Jørgine Hansine (1852-) ---------------------22.2 

Jørgensen, Karen Kristine (1849-1929)-----------------10.2 

Jørgensen, Maren (ca.1805-) -----------------------------22.3 

Jørgensen, Martin (1846-) --------------------------------22.2 

Jørgensen, Mathilde (1859-)------------------------------28.3 

Jørgensen, Peder (Ca.1763-1815)---------------------- 16.10 

Jørgensen, Rasmus (1812-1812) -------------------------22.4 

Jørgensen, Rasmus Hansen (1870-1955) ---------------- 8.4 

Jørgensen, Salomon (Ca.1808-)--------------------------22.3 

Jørgensen, Thorvald(-1989) ------------------------------- 8.4 

Jørgensen, Valdemar Johannes (1909-)-----------------14.3 

Kier, Christian Basballe (1748-1830) ----------------- 278.2 

Kock, Chresten Andersen (1920-) -----------------------14.3 

Kragh, Gurli (1943-)---------------------------------------- 2.8 

Personindeks 


Kristensen, Anna Johanne (1901-1977) ------------------6.4 

Larsdatter, Bodil (Ca.1736-1804) ----------------------- 16.6 

Larsdatter, Charlotte Cecilia (1817-) ------------------ 20..4 

Larsdatter, Mette Kirstine (1823-) --------------------- 20..4 

Larsen, Frederikke (1830-1914)------------------------- 20.2 

Larsen, Hans Jørgen Heined (1820-)------------------- 20..4 

Larsen, Jens (Ca.1778-1859)----------------------------- 24.3 

Larsen, Mariane (Ca.1836-)------------------------------ 22.2 

Larsen, Niels (Ca.1730-1797) --------------------------- 16.6 

Larsen, Rasmus (1828-) --------------------------------- 20..4 

Lauritsen, Laurits C. (1903-)----------------------------- 14.3 

Lieberoth, Tove (1918-) ---------------------------------- 14.3 

Madsdatter, Elisabeth Sofie (1744-1825) -------------138.2 

Madsdatter, Karen (Ca.1750-1827) --------------------- 68.1 

Madsdatter, Maren (1742-)------------------------------138.2 

Madsdatter, Maren (Ca.1775-1844)------------- 20..3+26.4 

Madsen, Jens (1739-1810) ------------------------------138.2 

Madsen, Peder (1798-1889)------------------------------ 16.4 

Matzsen, Hans (1665-Ca.1731)-------------------------- 16.6 

Mikkelsen, Hans (Ca.1792-1860) ----------------------- 22.4 

Mogensdatter, Gertrud ------------------------------------ 16.6 

Narten, Ragna Pouline Rigine (1888-1964)------------ 10.4 

Navne, Arne (1916-1924) ----------------------------------4.5 

Navne, Arne Bent (1943-)----------------------------------2.8 

Navne, Ejvind (1909-2002) --------------------------------2.1 

Navne, Eva (1965-)------------------------------------------2.8 

Navne, Inge Lisy (1937-)-----------------------------------2.7 

Navne, Jan (1967-) ------------------------------------------2.8 

Navne, Jesper (1990-)---------------------------------------2.8 

Navne, Jonas (1993-)----------------------------------------2.8 

Navne, Mikkel Ellegård (2001-)---------------------------2.8 

Navne, Oluf Hansen (1879-1945) -------------------------8.3 

Navne, Rasmus Hansen (1883-1944) ---------------------8.3 

Navne, Rudolf Hansen (1881-1968) ----------------------4.1 

Navne, Tobias Ellegård (2000-) ---------------------------2.8 

Navne, Valdemar Hansen (1878-Ca.1971)---------------8.3 

Nielsdatter, Anne (Ca.1770-1844) ---------------------- 16.3 

Nielsdatter, Anne Marie (Ca.1761-1826) -------------- 28.4 

Nielsdatter, Karen (1782-1847)------------------------- 20..4 

Nielsen, Carl Marinus (1860-1934) --------------------- 28.2 

Nielsen, Erik Anton (1895-) ----------------------------- 14.3 

Nielsen, Johanne (1835-1912) -------------------------------- 

Nielsen, Jørgen (Ca.1742-1829)------------------------- 22.2 

Nielsen, Ole (1945-)-----------------------------------------4.5 

Nielsen, Rasmus (Ca.1760-1835) ----------------------- 28.4 

Nissen, Maria Dorthea (1642-1712) -------------------558.1 

Nogel, Kasper (1994-) --------------------------------------2.8 

Nogel, Lene (1969-)-----------------------------------------2.8 

Nogel, Rikke (1998-)----------------------------------------2.8 

Olesdatter, Anne Margrethe (Ca.1786-1840)---------- 26.3 

Olsdatter, Catrine (1797-) -------------------------------- 26.3 

Olsdatter, Karen (Ca.1791-1831)------------------------ 16.5 

Olsen, Hanne Margrethe (1832-) ------------------------ 26.2 

Olsen, Hans (Ca.1782-)----------------------------------- 26.3 

Olsen, Jens (Ca.1793-Ca.1794)-------------------------- 26.3 

Olsen, Johan (Ca.1755-1821) ---------------------------- 28.4 

Olsen, Johannes (1821-) ---------------------------------- 26.3

Olsen, Jørgen (Ca.1789-1790) ---------------------------26.3 

Olsen, Jørgen (Ca.1795-1798) ---------------------------26.3 

Olsen, Kristen (1825-)-------------------------------------26.3 

Olsen, Niels Larsen (1817-) ------------------------------26.3 

Olsen, Rasmus (Ca.1784-)--------------------------------26.3 

Olufsen, Karen (1741-1814)---------------------------- 278.2 

Pedersdatter, Anne (Ca.1756-) ---------------------------16.5 

Pedersdatter, Anne Cathrine (1795-1795) --------------16.5 

Pedersdatter, Anne Kirstine (Ca.1801-)--------- 20..3+26.4 

Pedersdatter, Anne Marie (Ca.1782-) -------------------18.5 

Pedersdatter, Bodil (Ca.1762-1821)---------------------16.5 

Pedersdatter, Hanne (1814-)---------------------- 20..3+26.4 

Pedersdatter, Inger (Ca.1805-) ------------------- 20..3+26.4 

Pedersdatter, Johanne Dorthea (Ca.1808-1888)20..3+26.1 

Pedersdatter, Johanne Margrethe (Ca.1760-) ----------16.5 

Pedersdatter, Karen (1754-1813) ------------------------16.5 

Pedersdatter, Karen (Ca.1797-) --------------------------26.4 

Pedersdatter, Katrine (1816-)--------------------------- +26.4 

Pedersdatter, Kirsten (Ca.1786-1841)-------------------16.3 

Pedersdatter, Maren Sofie (Ca.1774-1841)-------------24.4 

Pedersdatter, Maria (Ca.1785-1788) --------------------16.5 

Pedersdatter, Marie Cathrine (-1792) -------------------18.4 

Pedersen, Anne Marie (1852-1916) ---------------------- 8.2 

Pedersen, Cecilie (1845-1916) ---------------------------18.3 

Pedersen, Christen Martin (1874-)-----------------------14.3 

Pedersen, Christian (Ca.1812-)--------------------20.3+26.4 

Pedersen, Gerda Kirstine (1902-1936)------------------- 8.5 

Pedersen, Hans (Ca.1736-1812) -------------------------26.4 



Pedersen, Hansine (1838-1917)--------------------------18.3 

Pedersen, Jens (1759-1832) ------------------------------24.4 

Pedersen, Jens M (Ca.1803-) --------------------- 20..3+26.4 

Pedersen, Karen Kirstine (1906-)------------------------14.3 

Pedersen, Ole (1789-1839) -------------------------------16.5 

Pedersen, Peder (1869-Ca.1947)-------------------------10.3 

Pedersen, Peder (Ca.1748-1807)-------------------------18.5 

Pedersen, Peder Hansen (Ca.1787-) ---------------------16.5 

Pedersen, Rasmus (1819-) ------------------------ 20..3+26.4 

Pedersen, Rasmusv Mogensen (Ca.1769-1831)-------16.5 

Petersen, Jens J (1863-) -----------------------------------28.3 

Rasmusdatter, Anne (Ca.1780-)------------------------ 16.10 

Rasmusdatter, Karen (Ca.1783-1860)-------------------30.3 

Rasmusdatter, Kirsten (Ca.1788-1846) -----------------16.8 

Rasmusdatter, Kirstine (1799-1870) --------------------16.4 

Rasmussen, Claus (Ca.1778-1850) -------------------- 16.10 

Rasmussen, Else (1799-1888)----------------------------28.4 

Rasmussen, Gerda Dam (1915-) -------------------------14.3 

Rasmussen, Hans (Ca.1782-)--------------------------- 16.10 

Rasmussen, Jørgen (Ca.1769-1826)---------------------22.4 

Rasmussen, Kristen (1847-) ------------------------------16.2 

Rasmussen, Lars (Ca.1785-1841)----------------------- 20..4 

Rasmussen, Michel (Ca.1786-) ------------------------ 16.10 

Rasmussen, Mogens (1739-) -----------------------------16.6 

Rasmussen, Poul (ca.1767-) ---------------------------- 16.10 

Rasmussen, Pouline Carlotte (1872-Før1971) ---------- 8.3 

Salomonsen, Jørgen (Ca.1781-1860)--------------------22.2 

Personindeks 


Schibbygger, Hans Lauritsen (1671-1758)------------278.1 

Schibbygger, Maren Hansdatter (1714-1787)138.2+278.1 

Steffesen, Hans (1661-1702)----------------------------558.3 

Stephansdatter, Kirsten (1759-1788)-------------------- 18.4 

Strangesdatter, Kirsten (1743-1783) -------------------- 30.3 

Sørensen, Anette Ellegård (1969-) ------------------------2.8 

Sørensen, Bent Jørgen (1935-)-----------------------------2.7 

Sørensen, Kai (1962-)---------------------------------------2.7 

Sørensen, Mette (1973-) ------------------------------------2.8 

Sørensen, Sten (1967-)--------------------------------------2.8 

Theodorsen, Anna Petrine (1886-1954) ---------------- 12.5 

Tommasdatter, Anne (Ca.1780-) ------------------------ 26.3 

Thomsen, Jenny Egidia (1911-) ------------------------- 14.3 

Toftdal, Ellen (1992-)---------------------------------------2.7 

Toftdal, Morten (1990-) ------------------------------------2.7 

Uhlhorn, Gesine (1876-1959)---------------------------- 12.4 

Vedel, Anders Sørensen (1881-) ------------------------ 18.3 

Vedel, Katrine Kristine (1884-1956) ---------------------8.3 

Vedel, Kristen Hansen (1854-) -------------------------- 18.3 

Vinsten, Valborg Olsen (1883-1919) ---------------------8.3 

Wardinghausen, Augusta Margrethe (1680-1743) ---558.3 

Wardinghausen, Charlotte Amalie (1678-Eft.1726) -558.3 

Wardinghausen, Dorothea Cathrine (1673-) ----------558.3 

Wardinghausen, Elisabeth Marie (1675-Eft.1726)---558.3 

Wardinghausen, Friderich (1680-1709) ---------------558.3 

Wardinghausen, Gert-------------------------------------558.1 

Wardinghausen, Hans Christoffer (1635-1695) ------558.1 

Wardinghausen, Hans Christoffer (1667-1708) ------558.3 

Wardinghausen, Joachim --------------------------------558.1 

Wardinghausen, Joacim (1550-1627)------------------558.1 

Wardinghausen, Johannes (1603-1675) ---------------558.1 

Wardinghausen, Nicolaj (1689-1759) -----------------558.3 

Wardinghausen, SophieGertrud (1689-1759)---------558.3 

Wardinghausen, Thomas (1666-1707)-----------------558.3

Familierelation til 1. Arne Navne *1943 


1943- 

2. Eivind 

1909-2002 

Afsnit 2 

3. Else 

1912-1982 

4. Rudolf 

1881-1968 

Afsnit 4 

5. Inger 

1882-1963 

6. Karl 

1879-1932 

Afsnit 6 

7. Johanne 

1881-1944 

8. Rasmus 

1849-1883 

Afsnit 8 

9. Anne 

1852-1916 

10. Niels 

1843-1931 

Afsnit 10 

11. Karen 

1849-1929 

12. Hans 

1839-1897 

Afsnit 12 

13. Maren 

1841-1931 

14. Jørgen 

1853-1885 

Afsnit 14 

15Annesine 

1853-1918 

16. Mads 1813-1868 

Afsnit 16 

17. Karen 1818-1863 

18. Peder 1814 - 1885 

Afsnit 18 

19. Anne 1811 - 1899 

20. Hans 1810 - 1895 

Afsnit 20 

21. Anne 1810 - 1855 

22. Jørgen 1815 - 1890 

Afsnit 22 

23. Singer 1815 - 1874 

24. Hans 1807 - 1871 

Afsnit 24 

25. Karen 1810 - 1850 

26. Ole 1811 - 1886 

Afsnit 26 

27. Johanne 1808 - 1888 

28. Johan 1823 - 1878 

Afsnit 28 

29. Johanne 1826 - ? 

30. Anders 1815 - 1893 

Afsnit 30 

31. Johanne 1820 - 1880 

32. Hans ca.1767-1828 

33.Anne 1770-1844 

34+52 Hans 1792-1856 

35. Kirsten 1788-1846 

36. Hans ca. 1777-1835 

37. Birthe 1778-1859 

38. Jens 1780-1827 

39.Anne 1782-? 

40+54 Peder 1771-1827 

41+55 Maren 1775-1844 

42. Jens 1773-1851 

43. Inger 1789-? 

44. Jørgen ca.1781-1860 

45. Karen ca.1775-1847 

46. Jørgen ca.1769-1826 

47.Maren ca.1736-? 

48. Jens ca.1778-1859 

49. Elisabet1779-1855 

50. Jens 1759-1832 

51.Maren ca.1774-1841 

52+34. Hans 1792-1856 

53. Ane ca.1787-1840 

54+40 Peder c1771-1827 

55+41 Maren 1775-1844 

56. Jørgen 1794-1854 

57. Else 1799-1888 

58. Jens 1778-1847 

59. Anne 1796-1860 

60. Christen 1786-1856 

61. Karen 1784-1860 

62. Claus 1778-1858 

63. Anne 1786-1854 

Navneslægten tilbage til ca. 1665 

http://anavne.dk/slagt/Navnebog/navnebog.htm 

68+104 Claus Hansen 1769-1828 

69+105 Karen Madsdatter 1750-1827 

Afsnit 68 

138+210 Mads Jensen 1714-1789 

139+211 Maren Schibbygger 1714-1787 

Afsnit 138 

278+422 Hans L. Schibbygger1671-1758 

279+423 Sophie Wardinghausen 1689-1759 

Afsnit 278 

558+846 Hans C. Wardinghausen 1635-1695 

559+847 Maria Nissen 1642-1712 

Afsnit 558 

Samme person 

Samme forældre 

Afsnitsnummer = 1. del af sidenummer

Mine langelandske aner - Arne Navne

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?