bogform - Arne Navne

Min slægt 

især fra 

København, Nordsjælland, Sorø-egnen, Sjællands Odde og Sydvestlolland 

Dette hæfte er ikke trykt på papir, men kun tilgængeligt via en pdf-fil. 

Filen vil løbende blive ændret. En dato på hjemmesiden 

http://anavne.dk 

viser, hvornår filen sidst er ændret. 

Hæftet dækker ikke alt, hvad vi har i vor slægtsdatabase. 

Da hæftet mest vil blive anvendt som opslag til de enkelte personer, er 

der på næste side indsat et slægtsskema med henvisning til afsnittene 

og bagerst i hæftet er et personindeks med henvisning til afsnit og 

side. 

Det første tal af et sidenummer er afsnittet og det efterfølgende tal er 

sidetallet indenfor afsnittet. 

Det er vort håb, at interesserede vil kontakte os med rettelser og 

tilføjelser. 

Læs teksten ud fra mottoet 

Kend fortiden før du dømmer den 

God fornøjelse 

Gurli Navne (f. Kragh) og Arne Navne 

anavne@email.dk

1. Gurli 

1943- 

19-01-2013 

2. Einar 

1915-1966 

Afsnit 2 

3. Elsie 

1922-2003 

4. Einar 

1891-1944 

Afsnit 4 

5. Pouline 

1896-1975 

6. Aksel 

1896-1936 

Afsnit 6 

7. Karla 

1901-1996 

8. Valdemar 

1870-1954 

Afsnit 8 

9. Olympia 

1868-1894 

10. Christian 

1860-1947 

Afsnit 10 

11. Boline 

1864-1953 

12. Jens 

1847-1928 

Afsnit 12 

13. Birthe 

1856-1941 

14. Karl 

1872-1950 

Afsnit 14 

15Anna 

1872-1936 

16. Christian 1844-1924 

Afsnit 16 

17. Hulda 1849-1916 

18. Heinrich 1823 - 1907 

Afsnit 18 

19. Ellen 1832 - 1914 

20. Niels 1829 - 1916 

Afsnit 20 

21. Anne 1835 - 1900 

22. Morten 1822 - 1871 

Afsnit 22 

23. Anne 1829 - 1904 

24. Anders 1820 - 1882 

Afsnit 24 

25. Ane 1817 - 1898 

26. Jens 1816 - 1871 

Afsnit 26 

27. Birthe 1825 - ? 

28. Christian 1835 - 1883 

Afsnit 28 

29. Karen 1838–før 1898 

30. Hans 1844 - 1906 

Afsnit 30 

31. Marie 1848 - 1914 

32. Christian 1817-1866 

33 Wilhelmine 1809-1883 

34. Jens 1824-1878 

35. Johanne 1821-1882 

36. 

37. 

38. Andreas c1781-1856 

39.Anne 1800-1855 

40. Ole 1770-1838 

41. Birthe 1797-1875 

42. Mads 1792-eft.1859 

43. Karen 1804-1857 

44. Jens ca.1783-eft.1845 

45. Ane 1787-1859 

46. Lars ca.1794-1858 

47. Inger 1805-1850 

48. Christoffer 1784-1848 

49. Maren 1779-1855 

50. Jens 1778-1832 

51. Mette 1786-1866 

52. Lars 1769-1833 

53. Bodil 1777-1820 

54. Kresten 1792-1837 

55. Mette 1804-1880 

56. Peder1800-1882 

57. Johanne c1797-1872 

58. Lars 1804-1882 

59. Giertrud 1801-1875 

60. Lars 1811-1877 

61. Kirsten 1813-1880 

62. Hans1818-? 

63. Ane 1823-1858

Afsnit 2 

Einar V. Kragh og Elsie G. Andersen 

Familierelation til Gurli Kragh *1943 

Proband Forældre Bedsteforældre Oldeforældre 

1. Gurli 

1943- 

2. Einar 

1915-1966 

3. Elsie 

1922-2003 

4. Einer V. 

1891-1944 

5. Pouline 

1896-1975 

6. Aksel 

1896-1936 

7. Karla 

1901-1996 

2.1 

8. Valdemar 1870-1954 

9 Olympia 1868-1894 

10. Christian 1860-1947 

11. Boline 1864-1953 

12. Jens 1847-1928 

13. Birthe 1856-1941 

14. Karl 1872-1950 

15. Anna 1872-1936 

Data: 

Ane 2 Einar Valdemar Kragh født 6. oktober 1915 på Rockarray Beach Hospital i New York - 

USA, døbt 17. december 1916 i Hans Tausens Kirke på Islands Brygge - København S, hvor han 

også blev konfirmeret 20. oktober 1929. Død 6. maj 1966 på Sønderbro Hospital - København S 

og bisat på Bispebjerg Kirkegård - København NV 14. maj 1966. Beskæftigelse bryggeriarbejder 

og formandsvikar. 

Gift 2. gang 30. januar 1943 på Københavns Rådhus med (se 1. ægteskab sidst i dette afsnit): 

Ane 3 Elsie Gudrun Andersen født 24. juli 1922 på adressen 1180 Mc.Allister Avenue i Benton 

Harber i staten Michigan - USA, døbt 4. februar 1923 i Metodistkirken i Benton. Død 29. december 

2003 på Stenløse Plejehjem og Bisat på Stenløse Kirkegård 5. januar 2004. 

Ane 2 Einar Valdemar 

Kragh var enebarn og boede 

i New York de første 

10 måneder, hvorefter han 

flyttede med moren 1. november 

1916 til Islands 

Brygge - København, hvor 

han blev døbt i Hans Tausens 

Kirke, hvor han fik 

samme navn som hans far. 

Først boede de hos hans 

mormor og morfar og 1. 

november 1918 flyttede de 

til en lejlighed i Gunløgsgade 

31, 2.th (en opgang 

fra morens forældre). Fra 

denne dag blev hans far også registreret som boende i lejligheden. Hans forældre blev separeret 

20. juli 1920 (se Einars forældre på side 4.1). Einar og hans mor blev boende i Gunløgsgade, hvor 

moren blev boende til hun kom på plejehjem i 1974. Einars far emigrerede i 1924 til New York i 

USA. Da Einar var 7 år (1922) startede han sin skolegang på Amagerbroskolen. 

Einar og hans mor rejste fra København 25. februar 1927 med Amerikadamperen "Oscar II" og 

ankom til Miami 12. marts 1927. Her var Einars far emigreret til, og det har nok været forældre-

Einar (ane 2) fotograferet i april 1927 (12 

år) i Miami på Florida - USA. Samme år 

som han rejste alene med amerikabåden 

fra New York til København. 

nes forsøg på at finde sammen igen. Einar 

startede her på skolegang 18. april 

1927. Forældrenes forsøg på at starte 

som familie igen mislykkes og 22. maj 

1927 rejste Einar og hans mor til New 

York, hvor de ankom 28. maj. Einar 

blev 25. august 1927, som 12årig, sendt 

alene til København med damperen Oscar 

II, da hans mor først skulle tjene 

penge til sin egen billet. I København 

boede han hos sin mormor og morfar i Gunløgsgade, og 

genoptog sin skolegang på Amagerbroskolen. Hans mor 

kom hjem året efter i december 1928. 

19. april 1930 rejste Ejnar alene med damperen ”Hellig 

Olav” til New York for at besøge sin far. 

Einar startede med en uddannelse som bager, men fuldførte 

den ikke, da han fik ansættelse på bryggeriet Carlsberg, 

hvor han som bryggeriarbejder bl.a. bragte øl ud med hestevogne 

til forhandlerne i København. Senere kom han på 

lageret, hvor han til sidst fungerede som formandsvikar. 

Einar gifter sig 2. gang i 1943 (se 1. ægteskab sidst i dette 

afsnit) med: 

Ane 3 Elsie Gudrun Andersen blev født 1922 som den 

ældste af i alt 3 søskende i Benton Harber i staten Michigan 

- U.S.A., hvor hendes forældre var emigreret til i henholdsvis 

1919 og 1921 (se Elsies forældre og søskende på 

side 6.1). Hun blev født på adresse 253 Belleview St. i 

Benton Haber og døbt i Metodistkirken. 

Elsie var, med sine forældre, på besøg hos bedsteforældrene 

i Danmark, da hun var 3 år. 

Hun havde 1. skoledag 

(børnehaveklasse) i Benton 

Haber 6/9 1927 (5 år) - og 

havde på det tidspunkt fået 

kælenavnet Snookie. Senere 

begyndte hun at spille violin i 

Benton Harber High School 

Orchestre samt i kirken, hvor 

hun også medvirkede i kirkekoret. 

I 1936 døde Elsies far (40 år 

gammel) og hendes mor valgte 

derefter den 30. maj 1937, 

at rejse tilbage til Danmark 

med hendes 3 børn. Dengang 

var Elsie 15 år. De boede først 

hos hendes moster i Hedebygade 

på Vesterbro i Køben- 

2.2 

Elsie Gudrun Andersen 

ca. 1934 

Oscar II. blev søsat 14. november 

1901. Hun var 158 

meter langt og 17,8 meter 

bredt. Hun kunne sejle med 

en maksimum hastighed af 16 

knob og havde plads til 130 

1. klasses, 140 2. klasses og 

900 3. klasses passagerer. 

Rejsen København - New 

York via Oslo og Kristiansand 

kunne tage 12-14 dage. 

I 1931 blev Oscar II. taget ud 

af ruten til New York, og 28. 

september 1933 blev hun 

solgt til ophugning.

Elsie Gudrun Andersen ca. 1943 

havn. Lejligheden var på mindre end 60m 2 og her 

boede nu 3 voksne og 5 børn. Senere flyttede Elsies 

mor og søskende til en lejlighed på Hamlets 

Passage 2, 1, København N. I 1939 giftede hendes 

mor sig med Robert Stammerjohan 

og de flyttede til hans 

hus på Haarlem Alle 49 ved 

Kongelundsvejen på Vestamager. 

Elsie blev udlært som syerske 

hos Tilskærerne a/s i Skindergade 

ved Københavns Rådhusplads. 

Dette arbejde ophørte 

efterhånden som hun fødte deres 

3 børn, og hun var herefter 

hjemmegående til Einar døde. 

Einar Krag med ølvognen. 

Einar og Elsie blev gift i 1943 og flyttede ind i 

Einars lejlighed på Gunløgsgade 27, 3.th., hvor 

han havde boet i sit 1. ægteskab (se afsnittet efter 

EFTERSLÆGT). De har sikkert mødt hinanden 

ved familiesammenkomster hos Elsies mormors 

2.3 

Einar Valdemar Kragh ca. 1943 

søster, der blev gift med Einars farfar (se side 

8.1). 

Einar og Elsie købte en sommerhusgrund i Kongelunden 

(Limburg Alle 20) den 2-8-1944 (areal 

677 m 2 - købesum 1000 kr.). 

Grunden var placeret 500 meter 

fra Elsies mor og stedfar, og Einar 

opførte et hus på grunden, 

hvor familien boede hver sommer. 

I 1962 blev huset isoleret 

og udvidet, hvorefter de flyttede 

derud hele året, og datteren, 

Gurli og hendes mand, overtog 

lejligheden i Gunløgsgade fra 

1964 til 1969. 

Den offentlige transport på Kongelundsvejen var 

dengang ikke så udbygget, men Ejnar havde en 

motorcykel med sidevogn. Børnene, som gik på 

Amagerbroskolen, måtte cykle de 8,5 km, hver 

vej, og det kunne godt være hårdt i modvind på 

Kongelundsvejen, som var uden sving og læhegn. 

Elsie og Einars sommerhus på Limburg Alle 20 i 1951 Elsie og Einars sommerhus på Limburg Alle 20 i 1965

Senere fik Einar og Elsie hver en knallert. 

Ejnar kæmpede med sukkersyge, og bl.a. derfor 

blev han indlagt på Sønderbro Hospital 30. marts 

1966. Torsdag 6. maj skulle han have været hjem 

i weekenden, men døde. Han blev bisat på Bispebjerg 

Kirkegård - København NV 14. maj 1966. 

Elsie, som stadig havde sønnen Ole boende, måtte 

nu tage arbejde, og det blev rengøring, bl.a. i 

Privatbanken ved Knippelsbro i København. 

Ane 3 Elsie Gudrun Kraghs 

2. samlever 

I 1967 serverede Elsie ved et selskab, hvor værten 

fyldte 50 år, og efter denne dag, begyndte de 

et fællesskab. Værten var: 

Karl Rudolph Uhlir, født 8. februar 1917 på 

Rigshospitalet i København af moderen Paulina 

Katerina Uhlir, født 5. juni 1894 i Tjekkoslovakiet. 

Karl blev døbt i Rosenkranskirken i København 

(katolsk), og hans biologiske far er ikke 

kendt. Efter fødslen kom Karl til Kristensen, 

Karl Uhlir og Elsie Kragh på Mallorca omk. 1969 

2.4 

Korsgade 39 o.g., og da han var 3/4 år, kom han i 

pleje hos Henry Hoder og Dagmar Sonne på Carl 

Langes Vej i Valby. 

Karl havde været gift 2 gange tidligere. Første 

ægteskab var med Martha Maren Manna Hansen 

omkring 1939, og de blev separeret 26. februar 

1944. 2. ægteskab var med Herta Marie 

Poulsen født 29. april 1914 og død 17. oktober 

1965 i Bagsværd. 

Omkring 1968-69 flytter Karl sit værksted til 

Kongelundsvejen 146, København S, hvor han 

også indretter en VVS forretning. I 1969 sælger 

Elsie huset på Limburg Alle 20, og flytter sammen 

med Karl. Sønnen Ole der stadig, grundet 

sygdom, bor hjemme flytter med. 

Elsie stopper med rengøringsarbejdet og hjælper 

nu til med at ekspederer mm. i den nye VVS forretning. 

Omkring 1982, da Elsie var 60 år, begyndte hun 

at miste orienteringsevnen og havde svært ved at 

huske. Dette blev værre med årene, og efter nogle 

indlæggelser på Københavns Kommunehospital, 

blev hun 7. marts 1989 flyttet til Plejehjemmet 

Lindegården i Roskilde, og hendes datter, Gurli, 

blev hendes værge. Senere blev det muligt at flytte 

plejehjemspatienter til en anden kommune, så 

24. august 1994 blev Elsie flyttet til Stenløse Plejehjem, 

samme kommune som datteren boede i. 

På dette tidspunkt var det ikke muligt at komme i 

kontakt med Elsie, og hun var helt afhængig af 

andres hjælp. 

Karl Uhlir døde af lungekræft 12. juli 1995 i 

hjemmet på Kongelundsvejen i en alder af 78 år. 

Elsie døde i en alder af 82 år på Stenløse Plejehjem 

29. december 2003 og bisat fra Stenløse 

Kirke. 

Karl havde ingen børn fra tidligere ægteskaber, 

og han blev ikke gift med Elsie. 

Einar og Elsie fik sammen 3 børn. 

EFTERSLÆGT 

Elsie og Einar Kraghs 1. barn 

Gurli Kragh født 22. december 1943 på Martinvejs 

fødeklinik, Frederiksberg og døbt i Hans 

Tausens Kirke på Islands Brygge - København S. 

Gurli voksede op på Islands Brygge i København, 

hvor fritiden gik med leg i gården, på legepladsen 

og i den lille biograf der lå over for. Det 

blev også til mange besøg hos hendes farmor og 

oldemor, der boede et par opgange fra dem. Skolegangen 

foregik på Amagerbroskolen, og det var

Gurli og Arne Navne ved deres bryllup 1. juni 1963. 

ofte nogle drøje cykelture om sommeren, når familien 

var flyttet i haven nær Kongelundsskoven. 

Efter skolegangen kom hun i lære på et kontor i 

Borgergade, København K, men det var ikke sagen, 

så i 1960 tog hun plads på gården Toftegård 

i Langstrup, Asminderød, hvor hun mest arbejdede 

i køkkenet. 

I 1961 tog Gurli på husholdningsskole i Rudkøbing 

på Langeland. Her mødte hun, efter kun 2 

dage, sin kommende mand. Efter husholdningsskolen 

tog hun plads i køkkenet på herregården 

Sørvertorp i Skrøbelev, og året efter hos en lægefamilie 

i Rudkøbing. 

Gurli blev gift 1. juni 1963 på Svendborg Rådhus 

med Arne Bent Navne født 25. juli 1943 i Rudkøbing. 

Gurli og Arne fik 2 børn: 

1.1 Eva Navne født 2. november 1965 på Sct. 

Josephs Hospital i København N og døbt i 

Hans Tausens Kirke, Islands Brygge, København 

S. Eva gifter sig 17. november 1990 på 

Ishøj Rådhus, efter fællesbo siden 1983, med 

Jørgen Bo Andersen født 19. november 1964 

på Frederiksberg og døbt i Flintholm Kirke i 

Hvidovre. Efter vielsen skiftede Jørgen navn 

til Jørgen Bo Navne. 

Eva og Jørgen fik 2 børn: 

1.1.1 Jesper Navne født 25. juli 1990 på 

Glostrup Sygehus og døbt i Torslunde Kir- 

2.5 

ke i Ishøj. 

1.1.2 Jonas Navne født 5. april 1993 på 

Glostrup Sygehus og døbt i Ishøj Landsby. 

1.2 Jan Navne født 19. juni 1967 på Sct. Josephs 

Hospital i København N og døbt i Hans 

Tausen Kirke, Islands Brygge, København S. 

Jan gifter sig 18. november 1995 i Sankt Matthæus 

Kirke - København V efter fællesbo siden 

1989 med Anette Ellegård Sørensen født 

21. maj 1969 i Skjern. Efter vielsen tog Anette 

navnet Anette Ellegård Navne. 

Jan og Anette fik 2 børn: 

1.2.1 Tobias Ellegård Navne født 24. 

marts 2000 på Hvidovre Sygehus og døbt i 

Sankt Matthæus - København V. 

1.2.2 Mikkel Ellegård Navne født 25. juli 

2001 på Roskilde Sygehus og døbt i Jyllinge 

Kirke. 


Peter Kragh født 4. juli 1945 på Frederiksværk 

Sygehus og døbt i Hans Tausens Kirke, København 

S. 

Peters barndom på Islands Brygge, København S, 

var især præget af leg og fiskeri ved havnen - 

især omkring Langebro. En anden interesse blev 

Hanne og Peter Kragh ved deres bryllup 7. juni 1967.

knallerter, motorcykler og biler. 

Peter kom i lære som klejnsmed på B&W på 

Christianshavn. Efter læretiden fik han arbejde på 

bryggeriet Carlsberg, først som smed i produktionen 

og senere som fadølsreparatør. 

Peter giftede sig 7. juni 1969 i Tårnby Kirke med 

Hanne Lungberg Jensen der tog navnet Hanne 

Lungberg Kragh, født 16. november 1949 på 

Frederiksberg. 

Hanne og Peter fik 3 børn 

2.1 Susanne Kragh født 18. februar 1971 på 

Rigshospitalet, København Ø. Hun døde i 

1972 og blev begravet på Tårnby Kirkegård 

14. september 1972. 

Susanne blev født med en hjertefejl, hvilket 

bevirkede hun kun blev 1½ år. 

2.2 Thomas Kragh født 21. juni 1973 på 

Rigshospitalet, København Ø, og døbt 9. september 

1973 i Hans Tausens Kirke, København 

S. Thomas gifter sig 7. juli 2007 på Dragør 

Rådhus med Patricia Grenés født 5. 

marts 1974. 

Patricia og Thomas får 3 børn. 

Ole Kragh ca.1980 

2.6 

2.2.1 Cecilie Kragh Grenés født 16. januar 

2001 på Hvidovre Sygehus og døbt 5. 

august 2001 i Tårnby Kirke 

2.2.2 Natalie Kragh Grenés født 9. maj 

2004 på Hvidovre Sygehus. 

2.2.3 Christine Kragh Grenés født 13. 

maj 2009 på Hvidovre Sygehus. 

3.3 Pia Kragh født 14. marts 1975 på Rigshospitalet 

og døbt 6. juli 1975 i Tårnby Kirke. 

Pia gifter sig 17. februar 2007 med Allan 

Raahauge født 3. januar 1976 i Reerslev ved 

Roskilde. Pia og Allan får 2 børn: 

3.3.1 Melanie Kragh Raahauge født 29. 

maj 2007 på Hvidovre Sygehus og døbt 28. 

juli 2007 i Tårnby Kirke. 

3.3.2 Zoe Kragh Raahauge født 14. juni 

2010 på Hvidovre Sygehus. 


Ole Kragh blev født 19. maj 1951 på Martinvejs 

Fødeklinik, Frederiksberg, og døbt i Hans Tausens 

Kirke, København S. 

Da Ole var 7 år, blev han ramt af sygdommen 

epilepsi. Han gennemførte en normal skolegang, 

fik plads i Privatbanken ved Knippelsbro som 

piccolo, og senere fik han, via revalideringen, en 

læreplads som møbelsnedker, som han bestod 

med pæne karakterer 28. april 1978. 

For at dæmpe de anfald, der følger en sådan sygdom, 

måtte Ole indtage mange piller, og han måtte 

tit til kontrol for at få justeret pillebehovet. Det 

blev også til en del indlæggelser på hospitaler, 

bl.a. på epilepsihospitalet Filadelfia i Dianalund. 

Oles mor gjorde et stort arbejde for at hjælpe 

ham, og først i hans sidste leveår flyttede han til 

egen lejlighed. Det blev et problem med at styre 

indtagelsen af pillerne, så han blev flyttet til Hørgårdens 

Plejecenter, København S, hvor han havde 

egen lejlighed, men hjælpen var nær, hvis det 

blev nødvendigt. 

Han døde 30. juni 1988 på Hørgårdens Plejecenter, 

København S, og bisat 11. juni 1988 på 

Sundby Kirkegård, København S.

Ane 2 Einar Kraghs 1. ægteskab 

Einar blev gift 1. gang 6. november 1936 på Frederiksberg 

Rådhus med ekspeditrice Elna Margrethe 

Harpøth Thorning, der var født 26. januar 

1916 i Ugilt Sogn ved Hjørring, og hun ændrede 

sit navn til Elna Margrethe Harpøth Kragh. 

Elna Kragh på altanen i deres lejlighed 

på Gunløgsgade 27, 3.th., 

København S., ca. 1938 

Det var 1. ægteskab for begge to, og de fik lejlighed 

på Gunløgsgade 27, 3.th. på Islands Brygge, 

København S. Sammen fik de datteren: 

Vivi Kragh født 28. marts 1937 på 

”Fagersminde” i Gentofte og døbt 20. juni 

1937 i Hans Tausens Kirke på Islands Brygge, 

København S. Elna og Einar blev skilt 19. august 

1941, og Vivi blev, før 1939, adopteret til 

præsteparret Erik og Anne Marie Margrethe 

Staffeldt i Middelfart. Hendes navn blev herefter 

Vivi Staffeldt. 

Vivi Kragh ca. 1955 

2.7 

Vivi havde, bl.a. gennem breve fra hendes 

stedfar, kontakt til hendes biologiske far og 

hans nye kone (Elsie Kragh), som begge havde 

indvilliget i at beholde hende, men dengang 

var det moren der bestemte barnets fremtid. 

Vivi havde dog enkelte kontakter og møder 

med sin biologiske farmor (ane 5 Pouline 

Kragh), hvorfra billedet stammer. 

Sidst kendte navn og adresse på Vivi stammer 

fra hendes biologiske fars skifte 19. juli 1966, 

hvor hun hed Vivi Guldbrandsen, Folehavevej 

5, Hørsholm.

Afsnit 4 

Einar V. Kragh og Pouline Nielsen 



1. Gurli 

1943- 

2. Einar 

1915-1966 

3. Elsie 

1922-2003 

4. Einar V. 

1891-1944 

5. Pouline 

1896-1975 

6. Aksel 

1896-1936 

7. Karla 

1901-1996 

4.1 

8. Valdemar 1870-1954 

9 Olympia 1868-1894 

10. Christian 1860-1947 

11. Boline 1864-1953 

12. Jens 1847-1928 

13. Birthe 1856-1941 

14. Karl 1872-1950 

15. Anna 1872-1936 

Data: 

Ane 4 Einar Valdemar Kragh født 3. januar 1891 på Fødselsstiftelsen i København, døbt 13. 

januar 1891 på Fødselsstiftelsen - København. Konfirmeret 9.april 1905 i Skt. Jacob Kirke på 

Østerbro. Død maj 1944 i USA. Beskæftigelse: Bager Kontorist mm.. 

Gift 22. juni 1915 i New York, separeret 20. juli 1920 i København og skilt 11. november 1939 

med: 

Ane 5 Pouline Christine Nielsen født 7. juni 1896 i Store Kannikestræde 8,1.over gården, København 

K og døbt 27. september i Vor Frue Kirke, København K. Konfirmeret 25. september 

1910 i Holmen Kirke, København K. Død 6. februar 1975 på Halkær Plejehjem, Stenløse og bisat 

11. januar 1975, via Stenløse Kirke, på Bispebjerg Kirkegård . 

Ane 4 Einar Valdemar Kragh blev født på 

Fødselsstiftelsen i København (se infoboks til 

højre), hvor han blev døbt med samme navn 

som hans søn fik i 1915 (se ane 2 på side 2.1). 

Grunden til at han blev født på Fødselsstiftelsen 

var sikkert, at hans forældre (se Einars 

forældre på side 8.1) ikke var gift. Hans biologiske 

mor døde, da han var 3 år, og efter 

hans far giftede sig 5 år senere, voksede han 

op hos sin far og hans kone. I 1899 fik han en 

halvbror Robert Kragh. Det er ikke kendt, 

hvor Einar opholdt sig fra fødslen i 1891 til 

han flytter ind hos hans far og stedmor i Viborggade 

3, 7.sal omkring 1899. Einars far 

boede hos hans forældre i 1895, hvor sønnen 

ikke var, og han boede heller ikke hos sin 

mormor i 1895 (hans mor døde 1994). Så enten 

har det været i privat pleje eller på et børnehjem. 

Da faren var ølkusk på Tuborg i Hellerup, 

flyttede familien til Tuborgs Arbejderboliger 

på Tuborgvej i 1901, og herefter til Juditsvej i 

Fødselsstiftelsen var en institution, oprettet 

i 1750, hvor ugifte kvinder kunne føde 

uden at opgive hverken deres eget eller 

faderens navn til myndighederne. 

I begyndelsen havde Fødselsstiftelsen 

(under navnet "Jordemoderhuset" eller 

"Fødselshuset") til huse i jordemoder Inge 

Petersens ejendom i Gothersgade. Da Inge 

Petersen døde i 1759, blev anstalten flyttet 

ind på Frederiks Hospital, der var blevet 

oprettet i 1756. I 1787 fik Fødselsstiftelsen 

sine egne bygninger i Amaliegade, fordi 

pladsen var blevet for trang i Frederiks 

Hospital. I 1804 ændredes navnet til Fødsels- 

og Plejestiftelsen, og i 1910 blev Fødsels- 

og Plejestiftelsen flyttet til Rigshospitalets 

fødeafdeling. Dog levede navnet 

"Fødselsstiftelsen" i lægejargon 

"Stiftelsen" videre langt ind i 1900-tallet 

som uofficiel betegnelse for fødeafdelingen.

Pouline og Einar Valdemar Kragh med deres eneste 

barn, der også blev døbt Einar Valdemar Kragh. 

Foto: Rockaway Beach, USA, 1916 

Hellerup i 1905. Herfra flytter Ejnar hjemmefra, 

som 16årig i 1907, til Estersvej i Hellerup, hvilket 

måske er det tidspunkt, han kommer i lære 

som bager. 

Den 1. maj 1909 flytter han hjem til faren og 

Einar Valdemar 

Kragh som 24årig 

i 1915 

4.2 

stedmoren, som i mellemtiden er flyttet til Trekronergade 

38, st. i Valby. Her bor han i ½ år inden 

han flytter til Kløverbladsgade 2, st. i Valby, 

hvor han bor i 2 år, og flytter så igen hjem til faren 

i Trekronergade. Efter ½ år der, flytter han til 

Gerdasgade 8, og efter endnu 1 år, den 6. november 

1912, til Trekronergade 46, 1. sal, begge steder 

i Valby. 

I løbet af de næste 2 år rejser Einar til Amerika. 

Ifølge politiregistret bliver han ikke registreret 

som rejst, men forinden må han have mødt sin 

kommende kone, da de bliver gift i New York 22. 

juni 1915. Hans ægtefælle var: 

Ane 5 Pouline Christine Nielsen blev født i Store 

Kannikestræde 8,1.over gården, ikke langt fra 

Runde Tårn. Foruden forældrene havde hun en 

søster, Dagmar, der var 5 år ældre (se Poulines 

forældre og søster på side 10.1). Pouline gik i 

Larslejsstræde Friskole fra 1903 til 1910. 

I 1909 flyttede forældrene til Gunløgsgade 33, 

st.tv. som de første i den nybyggede boligkarre 

”Saga” (se om Islands Brygge i afsnit 10). Pouline 

har nok været en pige, der var svær at styre. 

Hun har selv fortalt, hvordan hun, når hun fik 

stuearrest, kravlede ud af vinduet på og ned af 

nedløbsrøret fra tagrenden. 

Hvordan hun mødte sin kommende ægtefælle er 

ikke kendt, men da hun var omkring 19 år, rejste 

hun til New York, hvor de bliver gift, og hun ændre 

sit navn til Pouline Christine Kragh. 

Et år efter at Pouline havde født sønnen i 1915 

rejser hun tilbage til Danmark, hvor deres søn bliver 

døbt 17. december 1916 i Hans Tausens Kirke 

på Islands Brygge (han døbes med samme 

Pouline Christine 

Kragh, født 

Nielsen, som 

20årig i 1915

navn som sin far). I et postkort til Pouline, sendt 

fra Norge med poststemplet 30. oktober 1916, af 

hendes mand, skriver han: Jeg kommer hjem med 

Frederik VIII Onsdag Morgen. Amerikabåden 

anløb Norge inden ankomsten til København. 

Pouline og sønnen bor hos hendes forældre til 

hun får en lejlighed på Gunløgsgade 31, 2.th., 

den 1. november 1918, og her er noteret i politiregistret, 

at det er sammen med hendes mand. 

Ifølge udvandrearkivet skulle Poulines mand være 

emigreret til USA fra København med skibet 

Hellig Olav den 19. juni 1919, 2½ år efter sønnens 

dåb. 

Pouline og Einar bliver separeret 20. juli 1920, 

men først skilt i 1939. 

Einar (Poulines mand) kom herefter til Danmark 

igen, og boede i Peter Fabers Gade, Guldbergsgade, 

Fælledvej og til sidst i Meinungsgade 14, 

st.tv. Hans stedmors niece, ane 7 Karla Stammerjohan 

født Hansen, har fortalt følgende: 

Mens Einar boede i Meinungsgade, blev han far 

til en pige, hvor moren hed Elly. For at undgå en 

faderskabssag tog han hyre på et skib og emigrerede 

endnu engang til USA. 

Det er kendt fra Udrejsearkivet, at Einar emigrerede, 

via Liverpool i England, til USA d.16. september 

1923 med skibet Carone. 

Fire år efter rejste Pouline og sønnen fra København 

25. februar 1927 med Amerikaskibet "Oscar 

II" og ankom til Miami 12. marts 1927. Her var 

hendes separerede mand emigreret til, og det har 

nok været et forsøg på at finde sammen igen. 

Sønnen Einar startede her på skolegang 18. april 

1927. Pouline og hendes mands forsøg på at star- 

4.3 

te som familie igen mislykkes og 22. maj 1927 

rejste hun og sønnen til New York, hvor de ankom 

28. maj. Sønnen, Einar, blev 25. august 

1927, som 12årig, sendt alene til København med 

skibet Oscar II, da Pouline først skulle tjene penge 

til sin egen billet. Hun kom til København året 

efter i december 1928. 

19. april 1930 rejste sønnen Ejnar, der nu var næsten 

15 år, alene med skibet ”Hellig Olav” til 

New York for at besøge sin far, som nu var flyttet 

fra Miami til Newark i New Jersey syd for New 

York. 

Pouline, der tidligere havde arbejdet som ekspeditrice 

i forskellige forretninger, startede i 1930 i 

læderforretningen Pompadour på Godthåbsvej 

55, Frederiksberg. I 1934 startede firmaet en forretning 

på Rantzausgade 10, København N, som 

Pouline bestyrede frem til 1937. 

Pouline blev boende i hendes lejlighed i Gunløgsgade 

31, 2.th på Islands Brygge, til hun kom på 

Plejehjem i 1974. 

Hendes tidligere ægtefælle, Einar, blev boende i 

Newark også efter deres skilsmisse i 1938. I 1942 

noteres han i et register med navnet ”United States, 

Wold War II Draft Registration Cards”. I 

1945 søgte Pouline oplysninger gennem Dansk 

Røde Kors, om hendes fraskilte mand Einar, og 

fik det svar, at en ven, Alfred Bedard, kunne oplyse, 

at Einar døde i maj 1944. 

Ane 5. Pouline Kraghs (født Nielsen) 2. ægteskab 

Efter skilsmissen med Einar Kragh i 1938, gifter Pouline 

sig 10. februar 1940 med pakmester og styrmand Søren 

Martin Peter Andersen og hun skifter navn til Pouline 

Christine Andersen. 

Søren var født 7. april 1885 i Troense på Tåsinge i Svendborg 

Amt af forældrene lods Peter Thurø Andersen og Marie 

Hansine Hansen. 

Det var også Sørens 2. ægteskab, hvor hans 1. ægtefælle 

hed Christiane Sofie Charlotte født Saunte. Hun afgik ved 

døden 10. april 1937. 

Søren havde de år et job som styrmand på færgen Hundested 

- Rørvig. Han havde dengang lejet et sommerhus på 

adressen Rasborgvej 6 i Hundested. 

Søren døde 1. marts 1945 i hjemmet på Gunløgsgade 31, 

hvor han ved morgenbordet pludselig faldt ned af stolen og 

var død. Han blev brændt på Bispebjerg Krematorium og 

urnen blev nedsat på Bispebjerg Kirkegård. 

Pouline Andersen (født Nielsen) og Søren 

Martin P. Andersen på færgen Hundested- 

Rørvig ca. 1941

Ane 5. Pouline Andersens (født Nielsen) 3. bekendtskab 

Christian Melgaard Christiansen, 1949 Pouline Christine Andersen (født Nielsen), 1949 

Efter Poulines 2. mands død, har hun 

ikke giftet sig igen eller boet sammen 

med andre. 

I 1946 fik hun kontakt med jurist og afdelingschef 

i Finansministeriet Christian 

Meldgaard Christiansen. De besøgte 

hinanden og foretog rejser sammen, 

men boede hver for sig. 

Christiansen var født 31. marts 1880 og 

døde 30. november 1959. 

Pouline blev boende i lejligheden på Gunløgsgade 

31, 2,th. som hun havde haft siden 1. november 

1918. Efter en blodprop i starten af 1970erne, 

havde hun svært ved at klare sig. I 1974 flyttede 

Pouline til Plejehjemmet Halkær i Stenløse. Barnebarnet, 

Gurli, boede også i Stenløse med sin 

familie. 

Pouline døde 6. februar 1975 på Plejehjemmet 

Halkær i Stenløse og blev bisat fra Stenløse Kirke. 

Urnen blev nedsat på Bispebjerg Kirkegård. 

Pouline Andersen, barnebarnet Vivi (se side 2.7) og Christian M. 

Christiansen på Christiansminde Hotel ved Svendborg, 1950. 

4.4 

EFTERSLÆGT 

Pouline og Einar Valdemar Kragh (Poulines 1. 

ægteskab) fik kun drengen, der også blev døbt 

Einar Valdemar Krag (se side 2.1). Der var ikke 

andre efterkommere af Pouline. 

Som tidligere skrevet, blev Einar far til en pige 

omkring 1923, men det er ikke undersøgt (se billede 

i afsnit 8).

Afsnit 6 

Aksel Valdemar Andersen og Karla E. Hansen 



1. Gurli 

1943- 

2. Einar 

1915-1966 

3. Elsie 

1922-2003 

4. Einar V. 

1891-1944 

5. Pouline 

1896-1975 

6. Aksel V 

1896-1936 

7. Karla 

1901-1996 

6.1 

8. Valdemar 1870-1954 

9 Olympia 1868-1894 

10. Christian 1860-1947 

11. Boline 1864-1953 

12. Jens 1847-1928 

13. Birthe 1856-1941 

14. Karl 1872-1950 

15. Anna 1872-1936 

Data: 

Ane 6 Aksel Valdemar Andersen født 9. juli 1896 i Lynge, Sorø Amt, døbt 6. september 1896 i 

Lynge Kirke, Sorø Amt, konfirmeret 2. oktober 1910 i Sorø Kirke. Død 19. november 1936 i Benton 

Harber i staten Michigan, USA, hvor han blev begravet 21. november 1936. Beskæftigelse: 

Snedker, mejerist. 

Gift 5. august 1921 i Benton Harber i staten Michigan, USA med 

Ane 7 Karla Elisabeth Hansen født 19. juni 1901 i København Ø, døbt 18. august 1901 i Sion 

Kirken, København Ø. og konfirmeret i Blaagaards Kirke 3. oktober 1915. Død 8. august 1996 i 

Tårnby, Amager og bisat på Bispebjerg Kirkegård i september 1996. 

Ane 6 Aksel Valdemar Andersen blev født, som den 

yngste af 6 drenge og en pige, i Lynge syd for Sorø. 

Hans far havde her et smedeværksted, men i 1903 flyttede 

familien til Sorø, hvor forældrene blev gæstgivere på 

et svendehjem (se Aksels forældre og søskende på side 

12.1). 

I 1916 tager Aksel til København, og kommer i lære 

som møbelsnedker i Valby. Frem til efteråret 1919 bor 

han til leje flere steder, bl.a. i Kløverbladsgade 15,2., 

Tagensvej 48,2., Baldersgade 47,3., Karensgade 2, 

Slotsgade 27 og det sidste 1½ år i Trekronergade 40, 

stuen i Valby. Det er muligt, at det var her han mødte 

sin kommende ægtefælle, da hendes moster også boede i 

Trekronergade (se afsnit 8). Aksel udvandrede i 1919 til 

Benton Haber i staten Michigan, U.S.A. Her havde hans 

bror, Anders Chr. Andersen, arbejde på et mejeri, Producers 

Creamery, hvor han var driftsleder, og senere 

blev Aksel formand samme sted. Da navnet Aksel ikke 

var velegnet til det amerikanske sprog blev han kaldt 

Walter. 

Aksel gifter sig 5. august 1921 i Benton Harber, USA med: 

Aksel Valdemar Andersen ved hans 

konfirmation 1910

Ane 7 Karla Elisabeth Hansen der var den næst ældste af 5 

børn (se Karlas forældre og søskende på side 14.1). 

Karla boede som barn flere steder på Østerbro, og da hun 

skulle i skole, blev det på Amagerbro Skolen på Amager, da 

familien på det tidspunkt boede på Tingvej. 

I 3-4 år (efter 1909) boede hun hos sin moster og onkel på 

Trekronergade 38 i Valby. Mosteren var Larsine Karoline 

Larsen og onklen var ane 8 Valdemar Peter Christian Kragh. 

De fik senere yderligere tilknytning til Karlas familie, da 

Karlas datter, Elsie, blev gift med et barnebarn til Valdemar, 

ane 3 Einar (se side 2.1). 

Karla blev konfirmeret i 1915 i Blågårds Kirke, København 

N, og var dengang flyttet tilbage til hendes forældre, som nu 

boede i Baggesensgade 28B, stuen, København N. Herefter 

havde Karla flere pladser som “ung pige i huset”. 

I 1919, da Karla var 18 år, traf hun sin kommende mand, 

Aksel Valdemar Andersen, der var i lære som møbelsnedker 

i Valby. Som tidligere skrevet rejste Aksel til USA i 1919, så 

Karla rejste til Amerika i juli 1921 med skibet Oscar II. 

Om rejsen har Karla fortalt følgende: 

Turen til New York varede ca. 14 dage, og ved ankomsten til 

New York skulle jeg den første dag til Long Island til helbredsundersøgelser. 

Herefter med tog til Pittsburgh (1½ 

dag), og her skulle skiftes tog. Da jeg ikke kunne et ord engelsk, 

brugte jeg en adresseseddel. Efter at være vist rundt 

forskellige steder endte jeg ved startstedet. Da det i mellemtiden 

var blevet aften, blev jeg anvist til et rum uden lys, som 

kunne give ly til næste morgen. Da der ikke var nogen persontog 

til Benton Harbor, som var målet, måtte jeg med en 

kreaturvogn (med kreaturer). 

Karla og Aksel blev gift ca. en uge efter hendes ankomst 

til USA, og hun ændre sit navn til Karla Elisabeth 

Andersen. 

Efter at de havde boet til leje i en tid, flyttede de til 

eget hus på adressen 1180 Mc Allister i Benton Harbor. 

Her fremstillede Aksel selv de fleste møbler. I de 

følgende 15 år fik de 3 børn (se efterslægt). 

Aksel døde af blodkræft 19. november 1936 i en alder 

af 40 år. Han var sengeliggende det sidste halve år, før 

han døde. 

I avisen "News - Palladium" Benton Harbor, Mich., 

fredag den 20. november 1936 stod følgende (Aksel 

blev i USA kaldt Walter): 

W. Andersen døde efter lang sygdom. - Walter Andersen, 

40, fra 1180 McAllister avenue, formand ved 

Producers Creamery siden han kom fra Danmark for 

18 år siden, døde i går aftes kl. 17 efter en sygdom på 

ca. seks måneder. Hr. Andersen overleves af sin kone, 

Mrs. Carla Andersen; tre børn, Elsie 14, Grace 9 og 

James 4; en broder, Chris Andersen driftsleder på 

6.2 

Karla Elisabeth Hansen ved hendes 

konfirmation 1915 

Karla Elisabeth og Aksel Valdemar Andersen ved deres bryllup 

i Benton Haber, USA, 1921.

Karla Elisabeth og Aksel Valdemar Andersen med deres datter Elsie ved deres hus på 1180 Mc Allister i Benton 

Harbor, USA, ca. 1925. 

Producers, og en moder, tre brødre og en søster i 

Danmark. Gudstjenesten vil foregå lørdag eftermiddag 

kl. 3.30 i Dean mortuary, Rev. P. H. 

Murdick, præst ved Metodist Peace Temple. Begravelsen 

vil blive i Crystal Springs kirkegård. 

Den afdøde kan ses i lighuset. 

Karla blev, efter Aksels død, boende med deres 

6.3 

tre børn i huset i ca. et år, og rejste herefter tilbage 

til Danmark 30. maj 1937. 

I den første tid boede hun hos søsteren Gudrun og 

hendes mand i en toværelses lejlighed i Hedebygade, 

København V. Senere fik Karla egen lejlighed. 

Karlas og Aksels datter, Grace, kom til Aksels 

bror og hans kone, Niels og Marie Andersen 

i Sorø (se under Efterslægt). 

Aksel Valdemar 

Andersen ved 

tappemaskinen 

på mejeriet 

Producers 

Creamery i 

Benton Haber.

Ane 7 Karla Elisabeth 

Andersens 

(født Hansen) 

2. ægteskab 

Karla fik arbejde på skofabrikken 

Panter, hvor hun 

traf skomager Robert 

Stammerjohan, der var 

født 6. maj 1903 i Isenvad, 

Ikast, af forældrene Niels 

Peder Stammerjohan og 

Birte Marie Jørgensen. 

Karla og Robert giftede sig 

8. juli 1939 på Københavns 

Rådhus og hun ændrede sit 

navn til Karla Elisabeth 

Stammerjohan. 

Robert, der var skomager på skofabrikken Panter, 

havde tidligere været gift med Marry Kofmann 

Nielsen, der tog navnet Marry Kofmann Stammerjohan. 

Fra sit første ægteskab havde hun 

sønnen Hans Nielsen, der tog navnet Hans 

Stammerjohan. Hans, kom senere på et børnehjem 

eller lignende. Robert og Marry fik sammen 

datteren Grethe Stammerjohan født 18. december 

1932. 

Robert boede i et hus på Haarlem Allé 49, Dragør, 

hvor Karla flyttede ud med sine 2 børn 

(datteren Grace var, som tidligere skrevet, flyttet 

til Karlas første mands bror - se Efterslægt). Huset 

var uden strøm, kloak og varmekilden i køkkenet 

var en primus. Senere kom der strøm, men 

Karla og Robert Stammerjohans sølvbryllup i 1964 

Karla og Roberts hus på Haarlem Allé 49, Dragør. 

6.4 

kloakken blev først sent tilsluttet køkkenvasken 

og aldrig toilettet, som stadig bestod af en lokumsspand, 

da Karla flyttede derfra i 1994. 

Robert døde 21. maj 1983 på Glostrup Sygehus i 

en alder af 80 år. Kort før Roberts død var Karla 

blevet indlagt på sygehuset efter et fald, hvor hun 

brækkede den ene hofte. Dette bevirkede senere, 

at hun ikke kunne gå, men først i 1994 lykkedes 

det familien at overtale hende til at flytte på plejehjem, 

hvilket hun blev meget glad for. I de to år 

hun boede der, var hun en glad dame, som hyggede 

sig med personalet. 

Karla døde, efter 14 dages sygeleje, 8. august 

1996, i en alder af 95 år. Karla var træt, men havde 

også haft et langt indholdsrigt liv, hvor hun 

bl.a. nåede at blive tipoldemor.

EFTERSLÆGT 

Aksel og Karla fik sammen 3 børn. 

Aksel og Karlas 1. barn 

Elsie Gudrun Andersen født 24. juli 1922 (se 

ane 3 på side 2.1). 


Grace Alma Andersen født 21. september 1927 

i Benton Harber og døbt i Metodistkirken. 

Grace var 9 år, da hendes far døde, og året efter 

flyttede hun med moderen og hendes 2 søskende 

til Danmark. 

Kort efter kom hun til hendes farbror og hans kone, 

Niels og Marie Andersen i Sorø, hvor hun opholdt 

sig resten af barndommen. 

Før Grace blev gift, fødte hun en søn, hvor faren 

Grace Alma født Andersen ca. 1960 

var vulkanisør Nis Christian Hansen født 21. 

marts 1915 i Haderslev. Sønnens navn blev: 

Niels Valdemar Hansen der blev født 25. 

september 1946 på Amtssygehuset i Sorø og 

døbt i Sorø Kirke 26. januar 1947. Niels blev 

adopteret af hans mors kommende mand (se 

efterfølgende) og skiftede navn til Niels Valdemar 

Hjort. 

Niels barndom foregik i Sorø, hvor han blev 

konfirmeret i Sorø Kirke 2. oktober 1960. 

6.5 

Niels Valdemar Hjort ca. 1960 

Som 15-årig tog han ud og sejle. Først som 

messedreng og kom derefter i lære som kok. 

Senere fik han job som hovmester. 

Omkring 1979 gik han i land sammen med sin 

kommende kone. De boede først i Slagelse, 

hvor de havde en bodega, og senere startede 

de en grillforretning i Tune (syd for Roskilde), 

hvor de bosatte sig. 

Niels giftede sig 19. september 1981 i Sankt 

Jørgensbjerg Kirke, Roskilde, med Hanne 

Bisgaard Iversen der tog navnet Hanne 

Hjort. Hun blev født 7. april 1953 i Roskilde 

og døbt 21. juni 1953 i Roskilde Domkirke. 

Hanne var kahytsjomfru før de blev gift, og da 

hun “gik i land”, fik hun jobs som sælger. 

Hanne var meget interesseret i heste, og på deres 

bopæl i Tune oprettede hun et hestestutteri 

samt rideskole. 

I 1994 solgte de forretningen og Niels fik arbejde 

som kok på en boreplatform i Nordsøen. 

Niels og Hanne blev senere skilt- 

Niels startede et cafeteria sammen med hans 

fætters datter, Pia Kragh, på Godthåbsvej, Frederiksberg. 

Grace blev gift med beslagsmed Klaus Jensinius 

Hjort født 30. april 1924 i Krøjerup i Bromme 

Sogn nordvest for Sorø, og hun ændrede sit navn 

til Grace Alma Hjort. Grace og Claus fik ingen 

børn og blev senere skilt. Klaus døde i 1988. 

I 1964 rejste Grace tilbage til sin fødeby Benton 

Harber i staten Michihan, USA.

Grace giftede sig 26. maj 1966 i Benton Harber 

med Earl Metcalf født 4. marts 1912. Hun ændrede 

her sit navn til Grace Alma Metcalf. Grace 

og Earl fik kun datteren Cathrine Metcalf 

født 17. juni 1970 i Benton Harber. 

Earl døde 10. juni 1979 i Benton Harber i en alder 

af 67 år 


James Carl Andersen født 2. februar 1933 i 

Benton Harber og døbt i Metodistkirken. Han boede 

med sine forældre på adressen 1180 

Mc.Allister Avenue, Benton Harber i Staten Michigan, 

USA. Da han var 4 år døde hans far og 

året efter rejste han med sin mor og søskende til 

Danmark (se foregående sider). I Danmark blev 

han kaldt Jimmy. Efter morens 2. vielse skiftede 

han i 1945 efternavnnavn til Stammerjohan . Da 

han flyttede til USA var der problemer med at 

udtale hans efternavn, så i 1964 skiftede han det 

ud med sit dåbsnavn James Carl Andesen. 

James blev konfirmeret i Tårnby Kirke på Amager 

i 1947. Herefter fik han en uddannelse som 

kontorassistent hos Brødene Dahl på Vesterbro i 

København. 

James gifter sig 20. marts 1954 i Tårnby Kirke på 

Amager med Kirsten Jensen født 2. juli 1933 i 

Vigersted, Kværkeby i Sorø Amt af ugifte tjene- 

Kirsten og James Andersen ved deres bryllup 1954 

6.6 

stepige Ester Jensen født 19. december 1911 i 

Tilst Sogn. Kirsten blev døbt i Helligkors Kirke i 

København og kommer i pleje hos murerarbejdsmand 

Valdemar Georg Pedersen og hustru Ellen 

Hansen på Solitudevej 9, 4.sal. Hun bliver konfirmeret 

i Kastrup Kirke på Amager 27. oktober 

1947, og bor da hos sin biologiske mor på Nyalle 

27 i Kastrup. Denne vej blev senere lagt ind under 

flyvepladsen. Inden vielsen får hun en uddannelse 

som stenograf. 

James og Kirsten emigrerer 1. oktober 1954 til 

Benton Harber i staten, Michigan, USA, hvor James 

var født. Her boede stadig hans morbror 

Hans Peter Carl Hansen og hans hustru Emma. 

James fik arbejde i et firma der handlede med 

hårde hvidevarer. James og Kirsten fik 2 børn: 

I. Anita Andersen født 24. oktober 1958 

II. Allan Andersen født 22. februar 1963 

James og Kirsten bliver skilt i 1979. 

James gifter sig igen 15. februar 

1981 med Claire Andersen.

Afsnit 8 

Valdemar P.C. Kragh og Olympia J.A. Zingel 



1. Gurli 

1943- 

2. Einar 

1915-1966 

3. Elsie 

1922-2003 

4. Einar V. 

1891-1944 

5. Pouline 

1896-1975 

6. Aksel 

1896-1936 

7. Karla 

1901-1996 

8.1 

8. Valdemar 1870-1954 

9 Olympia 1868-1894 

10. Christian 1860-1947 

11. Boline 1864-1953 

12. Jens 1847-1928 

13. Birthe 1856-1941 

14. Karl 1872-1950 

15. Anna 1872-1936 

Data: 

Ane 8 Valdemar Peter Christian Kragh født 31. maj 1870 i København K og døbt 7. august i 

Citadel Kirke (Kastellet), København K. Han blev konfirmeret i Sct. Jacob Kirken på Østerbro. 

Valdemar dør 7. januar 1954 i København N og bisættes på Bispebjerg Kirkegård, København 

NV. Valdemar blev ikke gift med ane 9, Olympia, men havde et senere ægteskab. 

Ane 9 Olympia Josephine Albertina Zingel født 11. maj 1868 i København K og døbt (katolsk) i 

Ansgar Kirke i København N. Hun dør 25. januar 1894 i København og begraves via Ansgar Kirken. 

Valdemar Peter Christian Kragh da han aftjente sin 

værnepligt som marinesoldat ved Kongelundsfortet på 

Amager omkring 1889. 

Ane 8 Valdemar Peter Christian Kragh 

blev født på Mikkel Bryggersgade 11 over 

gården i København K. Han blev den ældste 

af 6 søskende (se hans forældre og søskende 

på side 16.1). Han blev døbt i kirken 

på Kastellet, da hans far på dette tidspunkt 

var underkorporal der. Da han var 6 

år, flyttede han med familien til Lægeforeningens 

Boliger (Brumleby) på Østerbro. 

Her boede han til 1895 (se efterfølgende). 

Valdemar arbejde i starten som farveriarbejder. 

Ane 9 Olympia Josephine Albertina Zingel 

blev født Farvergade, København K. og 

blev døbt katolsk. Hendes far var tysk katolsk 

og forældrene var gift i en katolsk kirke 

(se hendes forældre og søskende på side 

18.1). Olympias forældre blev skilt mellem 

1873 og 1880, og hun blev boende med 

hendes søskende hos moren i Farvergade 

22 over gården. Da hun var 16 år, var hun 

tjenestepige i Toldbodgade og i 1890 noteres 

hun som fabriksarbejder.

Den 3. januar 1891 føder Olympia et barn, der 

bliver døbt Einar Valdemar Kragh og som far 

blev udlagt ane 8 Valdemar Peter Christian 

Kragh (se foregående afsnit). Einar bliver ane 4 

(se side 4.1). Olympia boede herefter hos moderen 

i Farvergade, men 1. maj 1892 flytter hun til 

en lejlighed på Jægergade 25, 3.sal på Nørrebro. 

Olympia og Valdemar når aldrig at blive gift og 

ved hendes død, grundet tuberkulose, i 1894, er 

hun flyttet tilbage til moderen i Farvergade. 

Valdemar Peter Christian Kragh flytter, som 

25årig, fra forældrene i Brumleby i 1895 til en 

lejlighed i Viborggade 19, 2.sal. på Østerbro i 

København. Den 1. januar 1899 gifter han sig i 

Sct. Jacobs Kirke med Larsine Karoline Larsen, 

og de flytter til Viborggade 3, 2.sal. Valdemars 

søn, der nu er 8 år og har været i pleje, 

flytter også ind hos sin far og stedmor. 

Larsine var født 9. juni 1877 på Østerbro. Hendes 

forældre var ane 30 Hans Peter Larsen og 

ane 31 Marie Lisbeth Hansen (se side 30.1). 

Hermed fik Gurlis forældre (ane2 og 3) fælles 

aner. 

Valdemar Kragh (ane 8) med sin kone Larsine omkring 1910. 

8.2 

Larsine Karoline Larsen fra omkring 1896.

Fra 13. juni 1896 til 11. november 1904 var 

Valdemar ansat som ølkusk på Tuborg Fabrikker 

i Hellerup. Fra 1901 til 1905 boede de 

i Tuborgs arbejderbolig blok A. Efter at have 

boet yderlig 2 steder i Hellerup flyttede de til 

Valby, hvor Valdemar fik arbejde på Pintofte 

Maskinfabrik. Først boede de fra 1909 i Trekronergade 

28, st., fra 1913 i Valby Langgade 

69, 1. og fra 1914 i Valby Langgade 70 stuen. 

I 1915 flytter de til Randersgade 3, 3. på 

Østerbro og i 1916 til Guldbergsgade 49 på 

Nørrebro. 

Det er ikke kendt, om de herefter boede andre 

steder end Bjergvænget 18, København NV, 

som blev den sidste bopæl for begge. 

Valdemar døde som 83årig på Nørre Hospital 

den 7. januar 1954. 

Larsine døde også som 83årig den 20. december 

1960. Begge blev bisat på Bispebjerg Kirkegård. 

EFTERSLÆGT 

Foruden Valdemars barn fra før ægteskabet, 

(se side 4.1) fødte Larsine deres fælles barn: 

Robert Charlie Villiam Peter Kragh der 

8.3 

blev født 23. juli 1899 og døbt i Sions Kirke 

på Østerbro. Han blev konfirmeret 1913 i Jesuskirken 

i Valby. Han bliver gift 1. november 

1920 med Astrid Gertrud Larsen, der 

var født 10.april 1901 i Nykøbing F., og som 

skiftede navn til Astrid Gertrud Kragh. 

Astrid og Robert bosatte sig på Guldbergsgade 

49, 2.sal (samme opgang som Roberts forældre). 

De flyttede herfra mellem 1925 og 

1930, men vendte tilbage inden Robert døde 

26. august 1956 på Bispebjerg Hospital. 

Hvor Astrid boede efter Roberts død er ikke 

kendt. 

Astrid og Robert var gift i 36 år, og de fik 3 

børn. 

A: Robert Ejnar Kragh født 26. juni 1920 

B: Rosa Astrid Kragh født 26. november 

1923. 

C: Willy Kragh 

Valdemar og Larsine Kragh i deres lejlighed på Guldbergsgade på Nørrebro i København omkring 1930.

Afsnit 10 

Christian M. Nielsen og Boline Mortensen 



1. Gurli 

1943- 

2. Einar 

1915-1966 

3. Elsie 

1922-2003 

4. Einar V. 

1891-1944 

5. Pouline 

1896-1975 

6. Aksel 

1896-1936 

7. Karla 

1901-1996 

10.1 

8. Valdemar 1870-1954 

9 Olympia 1868-1894 

10. Christian 1860-1947 

11. Boline 1864-1953 

12. Jens 1847-1928 

13. Birthe 1856-1941 

14. Karl 1872-1950 

15. Anna 1872-1936 

Data: 

Ane 10 Christian Martin Nielsen født 29. juni 1860 i Sjunkeby og døbt i Kappel Kirke på Lolland, 

hvor han også blev konfirmeret 4. oktober 1874. Christian var skomager og døde 17. juli 

1947 på Kommunehospitalet og blev begravet på Bispebjerg Kirkegård fra Hans Tausens Kirke 

på Islands Brygge, København S. 

Christian gifter sig 26. oktober 1890 i Helligånds Kirken i København K., med: 

Ane 11 Boline Mortensen født 10. maj 1864 i Overby på Sjællands Odde og døbt i Odden Kirke 

5. juni 1864, hvor hun også konfirmeres 28. april 1878. Boline dør 20. maj 1953 og begravet på 

Bispebjerg Kirkegård fra Hans Tausens Kirke på Islands Brygge, København S. 

Christian Martin Nielsen evt. som 18årig i 1878. 

Ane 10 Christian Martin Nielsen blev 

født som nummer 5 ud af en søskendeflok 

på 9 (se Christians forældre og søskende på 

side 20.1). Christian blev udlært som skomagersvend, 

og om det skete hjemme, hvor 

faren var skomager, eller senere er ikke 

kendt. I 1885 flytter han fra Køge til København. 

I 1890 bor han i Store Kannikestræde 

8, 1.sal i baggården sammen med 

en yngre familie, og her bliver han boende, 

da han gifter sig med Boline Mortensen 26. 

november 1890. 

Ane 11 Boline Mortensen blev født som 

nr. 7 ud af 8 søskende (se Bolines forældre 

og søskende på side 22.1). Boline flytter til 

København som 19årig i 1884, og får plads 

som tjenestepige hos en præstefamilie i Niels 

Juels Gade 12, København K. Efter vielsen 

i 1890 med Christian Nielsen, flytter 

hun til hans lejlighed i Store Kannikestræde 

8.

Avisbillede fra 7. juni 1896 af baggården 

til St. Kannikestræde. X’et i 

vinduet på 1. sal markerer den lejlighed 

hvor Christian og Boline boede 

fra 1890-1909. 

I den periode hvor Christian og Boline 

boede i Store Kannikestræde, 

føder Boline 4 gange. En datter er 

død ved fødslen og en dreng dør efter 

14 dage (se EFTERSLÆGT). 

Den 1. november 1909 flytter de til 

Gunløgsgade 33, stuen tv., og inden 

1916 flytter de til 2. sal tv. Datteren, 

Dagmar, var flyttet hjemmefra, 

mens de boede i Store Kannikestræde, 

og datteren, Pouline emigrerede 

til USA i 1915. Hun vendte tilbage i 

oktober 1916 og boede med sønnen, 

Einar, hos forældrene, til hun i november 

1918 flyttede ind i lejligheden 

i nr. 31, 2.th., altså ved siden af 

forældrene, men en anden opgang 

(se side 4.2). 

Boline Nielsen fra 

omkring 1890 

Christian og Boline Nielsen med børnene Pouline og Dagmar 

ca. 1905. 

10.2

I 1901 besluttede havevæsenet sammen med 

Privatbanken at opfylde vandarealet mellem 

Artillerivej og Langebro, og der blev anlagt en 

975 meter lang kaj, som kom til at hendde Islands 

Brygge, da der her anløb mange fragt- og 

passagerskibe fra Island. 

Allerede i 1905-06 blev der bygget 200 boliger 

langs Islands Brygge. Trods de smukke bygninger 

og flotte 5-6 værelses herskabslejligheder 

til ca. 800,- kr. om året, var de svære at leje 

ud. Folk syntes, de lå for afsides, 

og da huslejen var dyrere 

end på Nørrebro og Vesterbro, 

måtte ejendomsselskaberne 

lokke med gratis husleje i 3 til 

6 måneder samt gratis tapet 

eller maling efter eget valg. 

Man oplevede derfor det fænomen, 

at nogle flyttede gratis 

ind i en lejlighed, og efter 6 

måneder flyttede om natten 

med alt deres habengut til en 

ny lejlighed, hvor de kunne bo 

gratis i yderligere 3-6 måneder. 

Denne trafik kaldte man at 

„varme" lejligheder. 

Men snart begyndte folk alligevel 

at flytte til dette nye kvarter. Det var fortrinsvis 

unge og mere velhavende mennesker, 

og i folkemunde blev kvarteret kaldt „de nygiftes 

paradis". 

Christianshavns Oplagspladser A/S byggede 

deres første beboelsesejendomme i Njalsgade, 

Artillerivej og Egilsgade i 1906. Snart fulgte de 

andre karreer, og selskabet ejede ialt 2.633 

lejligheder på Bryggen. 

I 1927 boede der ca. 14.000. Det var fortrinsvis 

yngre par med børn. Børnene gik i skole på 

den anden side af Fælleden, hvortil der gik en 

Islands Brygge 

Fra lejlighedernes køkken i bl.a. Gunløgsgade 

10.3 

smal sti, som nu udgøres af den del af Njalsgade, 

der løber fra Artillerivej op til Amagerfælledvej. 

Helt op til midten af 1960'erne var her masser 

af forretninger. Alene af cigarforretninger var 

der 7-8 stykker, 6 grønthandlere, 11-12 ismejerier 

og bagere, 5 viktualiehandlere og 3 rigtige 

slagtere. 

Hvis ikke man gad stå nede i vaskekælderen og 

vaske i gruekedel, kunne man, hvis man havde 

Islands Brygge, København S, set mod nord i 1964. Blå pil viser 

Gunløgsgade 33. 

råd, benytte sig af 2-3 vaskerier og få det hele 

tilbage vasket, tørret og rullet. 

Boligblokken Saga lå mellem Isafjordsgade/ 

Gunløgsgade/Leifsgade og Egilsgade. Det var i 

den familien boede i 4 generationer fra 1909 til 

1969. Blokken havde 271 boliglejemål og 41 

erhvervsmål. 

Læs mere om Islands Brygge i bogen 

”Bryggen - Den Glemte Bydel” fra ”Islands 

Brygges Lokalhistoriske Forening og Arkiv”, 

1995. Bogen indeholder mange billeder.

Boline og Christian Nielsen i deres lejlighed i Gunløgsgade 33, st.tv. omkring 1915. 

Christian Nielsen omkring 1940 

10.4 

Islands Brygge var dengang en ny bydel (se foregående 

side), og da de flyttede ud i 1909 var der 

endnu ikke gelænder på trappen. Huslejen var lille, 

da det kneb med at få folk til at flytte så langt 

væk, fra det indre København. 

Da Christian i 1940 fyldte 80 år stod der i Bryggebladet: 

80 år: Skomager Chr. Nielsen, Gunløgsgade 

33, 2.tv. fylder lørdag 29. juni 

80 år. Fødselslaren, der har boet i 

samme opgang siden 1909, er så rask 

som nogen og går hver dag sin sædvanlige 

morgentur. 

Christian dør på Kommunehospitalet kort efter 

sin 87 års fødselsdag i 1947, og blev bisat på Bispebjerg 

Kirkegård. 

Boline, var også frisk til hun dør kort efter sin 89 

års fødselsdag i 1953. At hun var en dame med 

orden i tingene, ses af det efterfølgende brev, 

hvor hun har nedfældet hendes ønsker omkring 

hendes begravelse.

Boline Nielsen ca. 1945 i datteren Poulines 

sommerhus i Hundested. 

Brev som Boline Nielsen, født Mortensen, 

skrev i 1948 - 5 år inden hendes død. 

Ja da jeg nu har naaet de 84 Aar og regner 

med at det snart kan være slut har jeg udset 

mig disse Salmer da det jo er saadan Skik og 

Brug først 641– og 643– og 460 og ingen Kistepyntning 

eller andre Kranse syntes i saa læg 

en lille Buket og ellers ikke mere jeg ligger lige 

godt og Pengene er smidt ud til ingen Gavn de 

kan anvendes til noget andet. 

Bedste 

EFTERSLÆGT 

Christian og Boline fik i deres ægteskab, der varede i 

57 år, 4 børn, hvor den ene var en dødfødt datter, født 

25. august 1898 i Store Kannikestræde 8, København 

K. 

1. Dagmar Marie Nielsen født 30. juni 1891 i Store 

Kannikestræde 8, København K., og døbt 8. november 

1891 i Vor Frue Kirke, København K. Dagmar blev 

gift med Edvard Pranov (1887-1946) og de fik 3 

børn, Erik Christian Pranov født 2. juli 1919, Jørgen 

Bendix Pranov født 1. august 1924 og Inger 

Trine Pranov født 20. september 1925. Dagmar døde 

i Nakskov 3. januar 1973. 

2. Poul Christian Nielsen født 23. december 1893 i 

Store Kannikestræde, København K., og hjemmedøbt 

6. januar 1894. Poul døde dagen efter, at han blev 

hjemmedøbt (14 dage gammel), og blev begravet via 

Vor Frue Kirke 10. januar 1894 

3. Pouline Christine Nielsen født 7. juni 1896 i Store 

Kannikestræde, København K., og døbt 27. september 

1896 i Vor Frue Kirke, København K. Pouline er ane 

5 (se side 4.1) 

Boline Nielsen ca. 1915 

10.5

Afsnit 12 

Jens Andersen og Birthe J. Jensen 



1. Gurli 

1943- 

2. Einar 

1915-1966 

3. Elsie 

1922-2003 

4. Einar V. 

1891-1944 

5. Pouline 

1896-1975 

6. Aksel 

1896-1936 

7. Karla 

1901-1996 

12.1 

8. Valdemar 1870-1954 

9 Olympia 1868-1894 

10. Christian 1860-1947 

11. Boline 1864-1953 

12. Jens 1847-1928 

13. Birthe 1856-1941 

14. Karl 1872-1950 

15. Anna 1872-1936 

Data: 

Ane 12 Jens Andersen født 28. marts 1847 i Vester Broby og døbt 24. maj 1847 i Vester Broby 

Kirke, hvor han også blev konfirmeret 7. april 1861. Død 2. august 1928 på Rolighed 9 i Sorø og 

begravet 10. august 1928 på Sorø Ny Kirkegård. Beskæftigelse: Smedemester, vært på svendehjem. 

Gift 19. juni 1875 i Vester Broby Kirke med: 

Ane 13 Birthe Johanne Jensen født 5. august 1856 i Haldagermagle i Krummerup Sogn og døbt 

i Krummerup Kirke 1. november 1856. Konfirmeret 1870 i Lynge Kirke. Død 5. februar 1941 i 

hjemmet på Rolighed 9 i Sorø og begravet på Sorø Ny Kirkegård 11. februar 1941. 

Vester Broby (blå pil) hvor Jens Andersen er døbt ligger 

ca. 4 km sydøst for Sorø. Græslodden hvor han er 

født ligger ca. 2 km nordvest for Vester Broby. 

Krummerup, hvor Birthe Johanne Jensen er døbt ligger 

nederst på kortet og Haldagermagle hvor hun er født 

ligger ca. 2 km nordvest for Krummerup. 

Ane 12 Jens Andersen blev født som den 

næst ældste af 6 søskende (se Jens forældre og 

søskende på side 24.1). Forældrene boede 

dengang på Græslodden, der lå ca. 2 km nordvest 

for Vester Broby og ca. 2 km sydøst for 

Sorø. Da Jens var 13 år blev han tjenestedreng 

på Karinebjerggård og senere bliver han udlært 

som smed. Hans værnepligt aftjente han 

som marinesoldat, og han oplevede at komme 

Jens Andersens smedje lå på matrikel 45 (blå pil), 

der senere blev samlet med matr. 3b som fik 

adressen Strandvejen 39 i Vester Broby. 

Matrikelkort fra Vester Broby 1859 med rettelser 

til 1874

med på togt til Vestindien og Amerika. Hans forældre 

flytter i 1871 til Strandvejen i Vester Broby, 

hvor de i 1873 får opført en smedje ved huset. 

Smedjen som Jens forældre byggede, var beregnet 

til ham. I brandforsikringsprotokollen fra 

1873 står følgende (se gul boks til højre): 

Jens var kun godt et år i denne smedje og flytter 

omkring 1874 til en smedje på Søgård i Suserup 

nord for Tystrup Sø (se kortet på side 12.1). Her 

stifter han familie efter et bryllup i Vester Broby 

Kirke i 1875 med: 

Ane 13 Birthe Johanne Jensen blev født som 

den ældste af 5 søskende fra hendes fars 2. ægteskab. 

Fra hans 1. ægteskab havde han 7 børn 

og moderen havde fra sit 1. ægteskab 4 børn (se 

Birthes forældre og søskende på side 26.1). 

Rejsende håndværkere 

Når håndværkere i ”gamle dage” havde udstået deres læretid, blev de optaget i et laug, og for at uddanne sig 

yderligere, drog de fra by til by for at arbejde andre steder (gik på valsen). Når en svend forlod en by fik han 

rejsepenge af lauget, så han kunne komme til den næste by. Her blev han bespist og fik rejsepenge, så han 

kunne fortsætte. 

I Danmark fik vi i 1857 en ny næringslov, der ophævede laugene og gav arbejdet frit. Det bestemtes, at man 

nu skulle være i besiddelse af en vandrebog og et vist antal kontanter, som skulle forevises politiet i ankomstsbyen. 

Politiet angav herefter hvilken rute svenden skulle følge til den næste by. Mange svende forfaldt 

til drikkeri, hvorfor der i 1878 blev oprettet rejseforeninger af de faste stedlige håndværksmestre, og i 

1885 blev der oprettet en 

landsforening. I 1886 blev 

vandrebogen og politivisiteringen 

ophævet, og svendene, der 

var medlem af et laug, skulle 

betale kontingent, som sikrede 

dem understøttelse, når de var 

på vandring. Mange borgere i 

byerne meldte sig som bidragsydere 

for at skaffe penge 

til svendehjem. 

Svendehjemmet i Sorø 

I Sorø lykkedes det rejseforeningen 

at samle nok penge 

ind i 1893, så de kunne bygge 

et svendehjem på Rolighed 9. 

Det blev med tiden et anerkendt 

spise- og sovested, og i 

protokollerne kan der læses, at 

et måltid mad kostede 1 kr. i 1920. Noget specielt for dette sted var, at der i den ene ende af huset var beværtning 

med spiritusbevilling. Her var ikke adgang for de rejsende svende, der havde opholdsrum i den 

modsatte ende af huset. Først i 1923 blev der indlagt elektricitet i huset. 

Den første bestyrer døde i 1901 og i 1903 blev smedemester Jens Andersen ansat som vært. Hans søn, Niels, 

overtog hvervet i 1924, og da han døde i 1943 fortsatte hans kone, Petrea Marie, til 1949. Herefter overtog 

slagteriarbejder P. Petersen stillingen, indtil svendehjemmet blev solgt til kørerlærer Nikolaj Olsen i 1961. 

På rejseforeningens generalforsamling i 1967, der dengang kun havde 11 medlemmer, vedtoges det at ophæve 

foreningen. Efter sit næsten 80 års virke var svendehjemmet, der nu fungerede som teorilokaler for kørelærerforeningen, 

besøgt af 8604 rejsende svende. 

Kilde: Uddrag fra Jul i Sorø, 1968, side 18-20. 

12.2 

En smedie i 4 fag med gavle syd og nord, langt 

10 1 /4, dybt 9, højt 3½ alen, egebindingsværk med 

stolper på sten, murede vægge med brændte sten, 

fyrre overtømmer med tegltag, 2 bindingsværk 

gavle, muret med brændte sten, en skorsten sat i 

råsten med brændte i piben, loft overalt, fornødne 

vinduer og døre, det hele brugt til smedeværksted. 

Denne bygning var opført af nye og gode materialer, 

vurderes uden fundament som nybygning til 

260 Rdl., endvidere en smedebælg, en filebænk, 30 

Rdl. 

I forvejen var et hus i bindingsværk med stråtag 

forsikret for 380 rdl., en tilbygning ligeledes uforandret, 

20 rdl., disse bygninger lå 25½ alen fra 

smedien. Alt sammen forsikret for 690 rdl. 

Samtlige bygninger lå 37 alen fra nærmeste fremmede 

bygning, hvis ejer var husmand Jens Hansen. 

Svendehjemmet på Rolighed 9, Sorø. Foto fra værtsparret Jens og Birthe 

Andersens guldbryllup i 1925.

Da Birthe var 19 år gifter hun sig med den 28årige 

smed og ungkarl Jens Andersen (ane 12). 

Birthe var dengang gravid i 6. måned, og familien 

stifter et hjem i Suserup. Her føder Birthe 4 

drenge, hvor den ene døde 4½ år gammel. 

Omkring 1886 flytter familien til Lynge By, matrikel 

2d (Skælskørvej 16), hvor Jens har en 

I 1924 overtager sønnen Niels og hans kone Petrea 

Marie stillingen som værtspar i svendehjemmet 

(se Efterslægt). 

Birthe og Jens blev boende på svendehjemmet 

til deres død så fra 1924, hvor sønnen overtog 

stillingen, boede her 2 familier. 

Ved Birthe og Jens guldbryllup stod der bl.a. i 

Sorø Folketidende 16. juni 1925: 

For 22 år siden nedlagde 

Jens Andersen håndværket 

og flyttede ind til Sorø som 

vært i "Svendehjemmet". 

Det var ikke ubetinget nogen 

let post, han og hans 

hustru blev sat på her, 

men der er blandt alle, 

som kender forholdene, 

enighed om, at Jens Andersen 

og hustru har magtet 

opgaven på bedste måde. 

Jens Andersen har haft 

et udmærket tag på at om- 

Birthe og Jens Andersen 

med børn ved deres guldbryllup 

19. juni 1925 

12.3 

smedje. Her føder Birthe endnu 2 drenge og i 

1894 får de en plejedatter (se Efterslægt). 

Den 15. marts 1903, da Jens er 55 år, stopper han 

som smedemester og familien flytter til et svendehjem 

på Rolighed 9, Sorø, hvor Birthe og Jens 

overtager stillingen som værtspar. 

Stuen på Rolighed 9, 

Sorø ca. 1918. Fra 

venstre plejebarnet 

Dora Kala Mathilde, 

yngste søn Aksel Valdemar, 

næstyngste søn 

Niels Jacob og hans 

kone Petrea Marie og 

værtsparret Jens og 

Birthe Andersen 

gås de tit vanskelige gæster, som i deres egenskab 

af "farende svende" skulle have logi for en 

nat. Han var bestemt i sin optræden, og tålte ikke 

nogen uorden i sit hus. Fru Andersen holdt 

restaurationen og Svendehjemmets øvrige lokaler 

i den mest mønsterværdige orden. Renhed 

og properhed var der overalt, og det skabte respekt 

hos gæsterne. 

Se billedet på næste side.

Birthe og Jens Andersens guldbryllup på Rolighed 9, Sorø, den 19. juni 1925. 

1. Jens Andersen gift med nr. 2 

2. Birthe Johanne Andersen (*Jensen) gift med nr. 1 

3. Aksel Valdemar Andersen barn af nr. 1+2 

4. Karla Elisabeth Andersen (*Hansen) gift med nr. 3 

5. Elsie Gudrun Kragh (*Andersen) barn af nr. 3+4 

6. Anders Kristian Andersen barn af 1+2 

7. Amanda Lucine Andersen (*Rasmussen) gift med nr. 6 

8. James Richard Andersen barn af nr. 6+7 

9. Forrest Marjorie Andersen barn af nr. 6+7 

10. Carl Ferdinand Andersen Barn af nr. 1+2 

11. Helga Andersen gift med nr. 10 

12. Carl Frode Andersen barn af nr. 10+11 

13. Niels Jacob Andersen barn af nr. 1+2 

14. Petrea Marie Andersen gift med nr. 13 

15. Jens Peter Andersen barn af nr. 1+2 

16. Henrietta Andersen gift med nr. 15 

17. 

18. 

19. Evt. bror til nr. 1 

20. 

21. Einar Andersen barn af nr. 15+16 

22. Dagny Andersen gift med nr. 21 

23. Adolph Andersen barn af nr. 15+16 

24. Dora Karla Mathilde Christensen (*Hansen) plejebarn af nr. 1+2 

25. Johannes Christensen gift med nr. 24 

26. 

27. 

28. Evt. søster til nr. 2 

29. Else barn af nr. 10+11 

12.4

Ved Jens Andersens død stod der bl.a. i Sorø 

Folketidende : 2. august1928, 

Dødsfald: Den tidligere vært i Svendehjemmet, 

Jens Andersen, er i morges afgået ved døden. 

Han var som sædvanlig stået tidligt op, men han 

var næppe kommet op af sengen, før han segnede 

om, og kort tid efter indtraf døden. 

Da det den 15. marts i år var 25 år siden, at Jens 

Andersen overtog stillingen som vært i Svendehjemmet, 

ved hans fødselsdag og andre lejligheder, 

omtalte vi hans virksomhed som Svendehjemmets 

leder. Nu ved hans død skal det siges 

igen, at han var den rette mand på den rette 

plads. Han var de farende svende en god mand, 

men på den måde, at han ikke så gennem fingrene 

med dem. 

Efter Jens død blev Birthe boende på svendehjemmet 

til hun døde i 1941. Dengang havde 

sønnen og svigerdatteren fået et plejebarn, Grace 

(se side 6.5 og Efterslægt) 

EFTERSLÆGT 

Jens og Birthe fik sammen 6 drenge og havde en 

plejedatter. 

Jens og Birthes 1. barn 

Jens Peter Andersen blev født 15. september 

1875 ved Søgård i Suserup nord for Tystrup Sø 

(se kortet på side 12.1), hvor hans far havde en 

gårdsmedje. Omkring 1886 flytter familien til 

Lynge By, hvor han bliver konfirmeret i Lynge 

Kirke i 1889. Jens får en uddannelse som smed 

og i maj 1900 tager han til København og bosætter 

sig på Gormsgade 25,3., København N. En 

måned sener flytter han til Thorsgade 27,4. 

15. september 1901 gifter han sig i Kapernaum 

Kirke på Nørrebro med: 

Syerske Henriette Kirstine Larsen født 29. januar 

1875 i Vedby Nørre og døbt i Sorterup Kirke 

ved Slagelse. De bosætter sig på Aleandravej 

16,1. Efter at have boet flere steder flytter de til 

Kløverbladsgade 15,2., Valby, i 1909, hvor de 

også boede i 1930. Jens var ansat som smedesvend 

på Pinstrup Maskinfabrik i Trekronergade 

38, Valby. Her var han også ansat efter 1930. Se 

billede på side 12.4 nr. 15 og 16. 

Jens og Henriette fik 5 børn: 

1. Adolph Andersen født på Alexandravej 16 

i København NV, døbt i Kapernaum Kirken 

og konfirmeret i Jesuskirken i Valby. Rejste til 

USA hvor han en overgang boede hos farbro- 

12.5 

deren Aksel og Karla Andersen. Se billede på 

side 12.4 nr. 23. 

2. Einar Eskild Andersen født 6. juli 1904. 

Da Einar var 14 år i 1918 til efter 1921 boede 

han hos sin farfar og farmor på Rolighed i Sorø. 

Einar blev gift med Dagny Andersen. Se 

billede på side 12.4 nr. 21 og 22. 

3. Karen Metha Margrethe Andersen blev 

født 3. oktober 1907 i Thors Passage 4,st. i 

København N og døbt i Simeon kirken. Hun 

blev konfirmeret i Jesuskirken i Valby. 

4. Poul Christian Andersen født 8. januar 

1910 på Kløverbladsgade 15,2. i Valby og 

døbt i Jesuskirken, hvor han også blev konfirmeret. 

5. Betty Jørgine Andersen født 5. december 

1912 på Kløverbladsgade 15,2. i Valby og 

døbt i Jesuskirken, hvor hun også blev konfirmeret. 


Christian Adolph Andersen født 21. september 

1876 i Suserup nord for Tystrup Sø (se kortet på 

side 12.1), hvor hans far havde en gårdsmedje. 

Christian dør 23. januar 1881 i Suserup og begraves 

2. februar 1881 på Lynge Kirkegård kun 4½ 

år gammel. 


Carl Ferdinand Andersen født 20. marts 1880 i 

Suserup nord for Tystrup Sø (se kortet på side 

12.1), hvor hans far havde en gårdsmedje. Omkring 

1886 flytter familien til Lynge By, hvor han 

bliver konfirmeret i Lynge Kirke i 1894. Carl bliver 

udlært som vand– og gasmester og boede i 

Århus før vielsen 31. oktober 1911 i Næsby, 

Præstø Amt, med: 

Gertrud Helga Sørensen født 28. februar 1883 

ved Næsbyholm Storskov og døbt i Næsby Kirke. 

Da Carl og Helga fik deres første barn boede de 

på Bülowsgade 53, men kort efter flyttede de til 

Montanagade 3, begge adresser i Århus. Se billede 

på side 12.4 nr. 10+11. Carl og Gertrud fik 2 

børn. 

1. Carl Frode Andersen født 9. maj 1914 i 

Århus og døbt i Skt. Pauls Kirke, hvor han også 

blev konfirmeret. Carl overtog senere forældrenes 

VVS-forretning. Se billede på side 

12.4 nr. 12.

2. Else Johanne Andersen født 15. april 1918 

i Århus og døbt i Skt. Pauls Kirke. Det er 

kendt at Else blev gift, fik en søn, Bent, og senere 

skilt. Hun boede i Brønshøj i København, 

hvor hun overtog et hus efter en tante. Se billede 

på side 12.4 nr. 29. 


Anders Kristian Andersen blev født 25. januar 

1885 ved Søgård i Suserup nord for Tystrup Sø 

(se kortet på side 12.1), hvor hans far havde en 

gårdsmedje. Omkring 1886 flytter familien til 

Lynge By, hvor han bliver konfirmeret i Lynge 

Kirke i 1899. Anders fik en uddannelse som mejerist. 

Den 29. december 1905 emigrerede Anders til 

byen Withee i staten Wiscosin, USA. I byen Racine 

i samme stat gifter han sig 6. august 1910 

med: 

Amanda Lucine Rasmussen født 11. december 

1877 i Malmø, Sverige. Amanda emigrerer 27. 

maj 1893 fra København med skibet Amerika til 

byen New York City i staten New York. 

Se billede på side 12.4 nr. 6 og 7. 

Anders navn passede ikke til det amerikanske 

sprog, så i mange registre er hans navn opgivet 

som Chris Andersen eller Anderson. 

Anders der var uddannet som mejerist fik arbejde 

på et mejeri i Benton Haber, og følgende kunne 

læses i avisen ved hans død: 

Chris Andersen, 67, i 33 år driftsleder for Producers 

Creamery company døde kl. 7.35 torsdag i 

Borgess Hospital, Kalamazoo. Han havde været 

syg de sidste 2 år, og blev indlagt på hospitalet 

for 2 uger siden. Hr. Andersen var født 25. januar 

1885 i Sorø, Danmark. Han boede i Benton 

Harbor i 33 år før han flyttede til nuværende 

adresse på route 1, Watervliet, for tre år siden. 

Han blev gift med Frk. Amanda Rasmussen den 

6. august 1910 i Racine, Wis. Hr. Andersen, som 

havde en landbrugs- og mejeriuddannelse og en 

stor erfaring, fungerede i 9 år som driftsleder på 

Coloma Creamery før han blev virksomhedsleder 

af Producers Creamery den 1. januar 1919. For 

tiden overtaget af Twin Creamery og Barlow 

Brothers Creamery fra St. Joseph. Fabrikken er 

så flyttet til East Main og Wall street. 

Sidste i marts var hr. Andersen udnævnt som rådgiver 

for den nye driftsleder, August Totzke. Denne 

stilling, der gav ham mulighed for at komme 

og gå som han ville, aflastede ham fra de store 

forpligtelser som driftsleder. Han var bestyrel- 

12.6 

sesmedlem af Boy Scout Council og havde modtaget 

Sølv (Beaver) , som æresmedlem?? Han var 

også medlem af Coloma Loge nr. 162, & A. M., 

Coloma IOOF loge, den lokale Rotary Clup og 

var tidligere vice-præsident af Michigan Milk 

Dealers association. 

Hr. Andersen overleves af hans kone; en datter, 

Mrs. Forrest (Marjorie) Rambo fra Lansing, og 

en søn James Richard Andersen fra Monrovia, 

Californien. Hans fem brødre døde før ham. Begravelsen 

vil ske kl. 15.30 på mandag fra Dean & 

Dey Brothers Capel, med Rev. Robert Boardman 

fra Plymouth Congregational kirke af Watervliet, 

der vil forrette gudstjenesten. Venner må mødes 

ved Dean & Dey Brothers Kapel. 

Anders døde altså 5. juni 1952 og hans kone 

Amanda døde 22. februar 1977 i Glendora i California, 

USA. Hun nåede at blive næsten 100 år. 

Amanda og Anders fik i deres ægteskab, der varede 

i næsten 42 år, 2 børn: 

1. Marjorie V. Andersen født 1916 

2. James Richard Andersen født 1918 



Niels Jacob Andersen født 6. december 1887 i 

Lynge syd for Sorø, hvor hans far havde en 

smedje. I 1903 flyttede han med familien til svendehjemmet 

på Rolighed 9, Sorø, hvor hans forældre 

blev værtspar. Niels var arbejdsmand og i 

1908 boede han en overgang hos broderen Jens 

Peter og hans kone i Thors Passage 9,2. I 1910 

arbejdede han på Albani øldepot i Slagslille. Meget 

tyder på, at Jens herefter boede hos forældrene, 

til han gifter sig 8. maj 1915 i Sorø Kirke 

med: 

Petrea Marie Andersen født 9. april 1882 i Sorterup 

ved Slagelse og døbt i Sorterup Kirke, hvor 

hun også blev konfirmeret i 1896. Hendes forældre 

var vejmand Jens Andersen og Inger Kirstine 

født Petersen. 


Det er ikke kendt hvor de boede frem til 1924, 

hvor de overtog stillingen som værtspar på svendehjemmet 

på Rolighed 9, Sorø (se side 12.2). 

Herefter boede, foruden Petrea og Niels, også Niels 

forældre i huset. I 1928 døde Niels far (ane 

12) og i 1941 hans mor (ane 13). 

Petrea og Jens fik ingen børn, men omkring 

1937, modtog de en datter af Jens bror, Aksel, 

der døde i USA, og hvor hans kone vendte tilbage 

til Danmark med deres 3 børn (se side 6.5). Pi-

gen, der hed Grace, var født i 1927, og altså 10 

år, da hun flyttede ind i Rolighed 9. 

Niels døde 16. februar 1943 på Rolighed 9 i Sorø 

og blev begravet på Sorø Ny Kirkegård. 

Herefter drev Petrea svendehjemmet frem til 

1949, hvorefter hun og plejedatteren, Grace, flyttede 

til Vedelsgade 2,1., Sorø. Petrea døde 26. 

april 1958 og blev begravet i Sorø. Plejebarnet 

overtog herefter lejligheden i Vedelsgade. 


Aksel Valdemar Andersen født 9. juli 1896 i 

Lynge og død i 1936 i USA. Se ane 6 på side 6.1. 

Se familien på side 12.4 nr. 3,4 og 5. 

Jens og Birthes plejebarn 

Dora Kala Mathilde Hansen født 17. maj 1894 

på Møntergade 8,4. København K, og døbt i Trinitatis 

Kirke, København K, 8. marts 1895 af moren 

Johanne Mathilde Hansen. Kort efter fødslen 

kom Dora til Birthe og Jens og i folketællingen 

1901 står, at hendes mor var en slægtning til dem. 

Dora blev konfirmeret i Sorø. Hun hjalp til på 

svendehjemmet, men var også en overgang tjenestepige 

hos andre, men blev boende hos plejeforældrene. 

Efter ca. 1920 boede hun ikke på Rolighed 9, og 

det sidste kendte billede er fra Jens og Birthes 

guldbryllup, hvor hun står med nr. 24 og ægtefællen, 

Johannes, med nr. 25 på side 12.4. Ifølge 

familien flyttede hun og Johannes Christensen til 

København. 

12.7

Afsnit 14 

Karl Julius Hansen og Anna Sophie Larsen 



1. Gurli 

1943- 

2. Einar 

1915-1966 

3. Elsie 

1922-2003 

4. Einar V. 

1891-1944 

5. Pouline 

1896-1975 

6. Aksel 

1896-1936 

7. Karla 

1901-1996 

14.1 

8. Valdemar 1870-1954 

9 Olympia 1868-1894 

10. Christian 1860-1947 

11. Boline 1864-1953 

12. Jens 1847-1928 

13. Birthe 1856-1941 

14. Karl 1872-1950 

15. Anna 1872-1936 

Data: 

Ane 14 Karl Julius Hansen født 3. december1872 i Helsingør, døbt 2. februar 1873 i Sankt Olai 

Kirke i Helsingør, hvor han også blev konfirmeret 17. april 1887. Død 10. oktober 1950 på Borgmester 

Christiansens Gade i København SV og bisat på Bispebjerg Kirkegård - København NV 

15. oktober 1950. Beskæftigelse vognmandskusk, chauffør og fisker. 

Gift 16. januar 1898 i Sions Kirke, København Ø, med: 

Ane 15 Anna Sophie Larsen født 26. april 1872 på Østerbro (daværende Batterivej 23) og døbt 

14. juli 1872 i Sankt Johannes Kirke, København Ø. Anna døde 28. december 1936 på Almindelig 

Hospital (De Gamles By) på Amaliegade i København og bisat fra Blågårds Kirke, København N, 

den 1. januar 1937. 

Nordsjælland med Karls fødeby Helsingør og 

Annas fødeby Østerbro (København Ø). 

Ane 14 Karl Julius Hansen blev født i Strandgade 

7, Helsingør, og havde dengang en storesøster, der 

var 12 år ældre, og som stammede fra hans fars 

første ægteskab. Desuden havde han en storesøster, 

der var 2 år ældre, og 2 år efter fulgte en lillebror 

(se Karls forældre og søskende på side 28.1). Fra 

deres bolig i Strandgade 7, kunne de følge deres 

far, når han kom sejlende hjem fra dagens fisketur. 

Da Karl var 11 år (1883) døde hans far, og som 

værge for de umyndige børn udpegedes deres farbror 

tovværkshandler Jens Hansen i Helsingør. Efter 

hans konfirmation i 1887, kom han ”ud og tjene”. 

Første gang vi støder på ham, er ved folketællingen 

i 1890, hvor han som 17årig er tjenestekarl 

på en gård i Skibstrup By, Hornbæk Amt. 2. december 

1893 flytter han fra Helsingør til Sølvgade 

9.3, København K. 4 måneder senere flytter han til 

Skindergade 24 og 2. september 1896 til Rørholmsgade 

21.5. Her bor han til han i 1898 gifter 

sig og flytter til København Ø. Karl arbejdede som 

vognmandskusk.

Ane 14 Karl Julius Hansen og Ane 15 Anna Sophie 

Larsen omkring 1930. 

Ane 15 Anna Sophie Larsen havde ved fødslen 

en bror på 2 år, og senere fulgte 7 søskende hvoraf 

de 3 døde (se Annas forældre og søskende på 

side 30.1). Ved hendes fødsel boede de på Batterivej 

23, senere flyttede de til Batterivej 9, der senere 

skiftede vejnavn til Viborggade - alle adresser 

København Ø. Fra Anna var 20 til 26 år, havde 

hun som tjenestepige, 13 pladser i København, 

hvilket ikke var ualmindeligt i det erhverv, hvor 

man ofte skiftede plads hvert halve år. 

Efter vielsen flyttede de til Viborggade 81 stuen i 

sidehuset, hvor de kun boede ½ år. I de 38 år, de 

nåede at være gift inden Anna døde, er vi bekendt 

med, at de boede på 17 adresser, og efter Annas 

død levede Karl yderlig 14 år, hvor han havde 2 

nye adresser. Dengang var der flere grunde til, at 

man ofte flyttede. Det kunne skyldes ens arbejdsplads, 

da transporttiden kunne være stor, grundet 

manglende offentlig transport. Det kunne også 

skyldes, at Københavns udbygning med nye fugtige 

bygninger, hvilket gav op til et halvt års gratis 

husleje til dem, der ville flytte ”ud til de nye 

boliger”. Endelig kunne det også skyldes, at man 

”flygtede” fra huslejen. Der berettes fra bl.a. 

14.2 

Østerbro om, at man om natten kunne høre og se 

trækvogne med de få ejendele familierne havde. 

De flyttede så hen til en lejlighed der stod tom. 

Grunden til Anna og Karls mange flytninger, er 

ikke kendt, men det har sikkert været en kombination 

af de nævnte grunde. 

Karl var vognmandskusk med hestevogn, og omkring 

1901 var han ølkusk på Tuborg i Hellerup. 

I sin fritid fiskede han, så der blev et supplement 

til husholdningen. Ud over at være husmoder, 

havde Anne også forskellige jobs, bl.a. som barnepige 

hos professor Scherning ved Kommunehospitalet. 

Selvom datteren, Karla, ikke gerne talte om det, 

har hun ikke lagt skjul på, at familien var fattig. 

Da Anna døde i 1936 boede de i Baggesensgade, 

København N. Efter en tid flyttede Karl til Meinungsgade, 

også på Nørrebro, og til sidst inden 

han døde i 1950 til Borgmester Christiansens Gade 

i København SV. 

EFTERSLÆGT 

Karl og Anna var gift i næsten 38 år og fik sammen 

5 børn. 

Ane 14 Karl Julius Hansen omkring 1945.

Ane 15 Anna Sophie Larsen med datteren Alma Larsine 

Hansen omkring 1924 

1. Valdemar Christian Julius Hansen født 26. 

december 1898 i Viborggade 81 st. over gården, 

og døbt i Sions Kirke på Østerbro. Valdemar var 

urtekræmmer hos Styr & Kjær ved Dahls Varehus 

i København. Omkring 

1920 giftede han sig med Gerda 

Hansen, og de fik to børn 

Valdemar (kaldet Basse) og 

Gudrun. 

Valdemar døde omkring 1975, 

og i 1984 boede Gerda i pensionist-boligerne 

på Jagtvej ved 

Fælledparken, København N. 

2. Karla Elisabeth Hansen 

blev født 19. juni 1901 i Viborggade 

57, 1. Karla er ane nr. 

7 og omtales på side 6.1 

3. Gudrun Karen Hansine 

Hansen født 2. januar 1904 i 

Hellerup og døbt i Sions Kirke 

på Østerbro. Før Gudrun blev 

14.3 

gift havde hun sønnen Edvard Christensen født 

2. januar 1926. Hun gifter sig med Alfred Christensen 

og de får børnene Svend Aage Christensen 

og Inge Christensen. Gudrun dør som enke 

20. december 1989 på Gunløgsgade 27. 3th. på 

Islands Brygge, København S. 

4. Hans Peter Carl Hansen født 8. november 

1906 og døbt i Sions Kirke , København Ø. 

Han emigrerede til Amerika i 1926 og kunne 

dengang ikke tale engelsk. Han boede hos Walter 

og Karla Andersen (hans søster) i adskillige år på 

LaVette St. i Benton Harber, Michigan, USA. 

Han arbejdede på Producers Creamery sammen 

med svogeren Aksel (Walther) og dennes bror 

Anders (Chris) Andersen (se side og 6.1 12.6). 

Hans mødte Emma Dahlke i 1933. I 1936 købte 

de huset på 1180 McAlister, Benton Harber, Michigan, 

USA, af hans søster Karle (ane 7). Hendes 

mand, Walter Andersen, var død og hun rejste 

tilbage til Danmark med hendes børn Elsie, 

Grace og Jim (se side 6.1). Hans Peter Carl Hansen 

og Emmy Dahlke Hansen havde en datter, 

Arlene Pearl som blev født 27. oktober 1938. 

Hans Peter Carl var beskæftiget på forskellige arbejdssteder; 

Twin City Plating, Aircastle, Park 

Mor Bar og Hi-Way Bar. Han døde i en alder af 

72 år og blev begravet på Dey-Florin Chapel. 

5. Alma Larsine Hansen blev født 2. november 

1909 på Viborggade 63.3 og døbt i Sions Kirke 

på Østerbro. 

Alma døde af tuberkulose kun 15 år gammel på 

Tagensvej Plejehjem 2. september 1925 og bisat 

på Bispebjerg Kirkegård. 

Nyere bykort (2012) over Østerbro (København Ø) med markering af 9 af 

de 17 steder Karl og Anne boede medens de var gift.

Afsnit 16 

Christian F.W. Kragh og Hulda L. Nielsen 

Familierelation til Gurli Navne (f. Kragh) * 1943 

Far Farfar/Farmor Oldeforældre Tipoldeforældre 

2. Einer 

1915-1966 

4. Einer 

1891-1944 

5. Pouline 

1896-1975 

8. Valdemar 

1870 - 1954 

9. Olympia 

1868 - 1894 

10. Christian 

1860 - 1947 

11. Boline 

1864 - 1953 

16.1 

16. Christian 1844 - 1924 

17. Hulda 1849 - 1916 

18. Heinrich 1823 - 1907 

19. Ellen 1832 - 1914 

20. Niels 1829 - 1916 

21. Anne 1835 - 1900 

22. Morten 1822 - 1871 

23. Anne 1829 - 1904 

Data: 

Ane 16 Christian Frederik William Kragh født 10. maj 1844 i København K og døbt 7. juli 

1844 i Vor Frue Kirke i København K. Han døde 10. marts 1924 i København Ø og blev begravet 

på Assistens Kirkegård, København N. 

Christian gifter sig i Frederiksberg Kirke 29. maj 1870 med: 

Ane 17 Hulda Lodovica Nielsen født 21. april 1849 i København K og døbt 10. juni 1849 i Vor 

Frue Kirke i København K. Hun dør 8. oktober 1916 i Hellerup og begraves, via Sct. Jacob Kirke, 

på Assistens Kirkegård, København N. 

Ane 16 Christian Frederik William Kragh 

blev født på Mikkel Bryggersgade 98, 1.sal 

over gården, som ældste barn ud af i alt 4 børn 

(se forældre og søskende på side 16.5). 

Ane 17 Hulda Lodovica Nielsen blev født på 

Lavendelstræde 85, 2.sal over gården, som 

ældste bar ud af 4 børn (se forældre og søskende 

på side 16.7). 

Christian og Hulda flytter efter vielsen i 1870 

til Mikkel Bryggersgade 11 over gården, hvor 

Hulda føder deres første barn (ane 8). På dette 

tidspunkt var Christian underkorporal ved 15. 

bataljon på Kastellet, hvilket nok var grunden 

til, at dette barn blev døbt i Kastellets Kirke. I 

1871 flytter de til Farvergade 9, hvor de modtager 

deres plejebarn (se Efterslægt på side 

16.4). I 1877 flytter de til Lægeforeningens 

Boliger R12 (Brumleby) på Østerbro. Her fik 

Christian et job som brandmand ved Københavns 

Brandvæsen, og når der ikke var udrykning 

eller andet arbejde, reparerede han sko. 

Hulda fødte yderlig 5 børn i boligen i Brumle- 

by. Hun døde på Skt. Lucas Stiftelsen af en 

tarmsygdom ( paralytish ileus) i en alder af 67 

år. 

Christian blev boende i boligen i Brumleby til 

han døde af kræft to måneder før han fyldte 80 

år. 

Christian og Hulde nåede at være gift i næsten 

54 år, og fik sammen 6 børn. De havde også et 

plejebarn, hvis biologiske mor var Christians 

søster, Mathilde Frederikke Kragh 

. 

EFTERSLÆGT 

Hulda og Christians 1. barn 

Valdemar Peter Christian Kragh født 31. 

maj 1870 blev ane nr. 8 (se side 8.1). 


Alfred Oluf Kragh blev født 18. februar 1877 

i ”Brumleby” og døbt i Skt. Johannes Kirke på 

Østerbro, København. Alfred kom i lære som 

guldsmed og blev senere guldsmedsvend hos

Familien Kragh foran deres bolig i Lægeforeningens Boliger (Brumleby) blok R12 på Østerbro, København. 

Bagerst familiefaren brandmand og skomager Christian Frederik William (1844-1924). 

I midten fra venstre Valdemar Peter Christian (1870-1954), moren Hulda Lodovica (1849-1916) 

og plejesønnen Peter Vilhelm Johan (1871-1953). 

Forrest fra venstre Alfred Oluf (1877-1958), Rosa Harriet (1883- ), Emil Johannes (1881-1957) 

og Rudolf Villiam (1879-1959). 

fætteren Peter Vilhelm Johan Kragh på Frederiksberggade 

(Strøget) i København (se efterfølgende 

plejebarn). Alfred boede hos forældrene i 

”Brumleby” til 1898, hvor han, efter at have 

boet 3 forskellige steder på Østerbro, flytter 

tilbage til ”Brumleby” i boligen R14. Her bor 

han som ungkarl fra 1908 til 1943. Mellem 

1921 og 1925 starter han som guldsmedemester 

på Amagerbrogade 17, København S. Alfred 

gifter sig først som 66årig i 1943 med den 11 år 

yngre enke Elna Sophie Kjøbke, der også var 

vokset op i ”Brumleby”. De flytter til Korsørgade 

42, 3.sal, København Ø. Alfred dør som 81årig 

23. juni 1958 på Sct. Lucas Stiftelsen i Hellerup 

og begraves på Holmens Kirkegård. Han 

efterlod sig ingen børn. 


Rudolph Villiam Kragh født 1. juni 1879 i 

”Brumleby” og døbt i Sct. Jacob Kirke Østerbro. 

16.2 

Rudolph kommer i lære som tapetserer og inden 

han som 27årig gifter sig i 1903, var han 

flyttet til Marstalsgade 14, 3.sal. Hans kone 

hed Emmy Christiane Frederikke Helsted, 

der også var vokset op i ”Brumleby”. Hendes 

forældre var Adolph Ludvig Nicalai Helsted 

(1836-1908) og Anna Olivia Wilhelmine 

Jensen (1854-1939). 

Emmy og Rudolph startede med at bo i Rudolphs 

lejlighed i Marstalsgade. Efter et ophold 

på Strandboulevarden boede de 3 forskellige 

steder på Amager. Fra ca. 1915 til efter 

1930 boede de 2 steder på Fiolstræde. Til sidst 

boede de i Ole Suhrsgade inden de flyttede til 

en ældrebolig på Utterslevgård i Utterslev, 

København NV. Dengang flyttede man ofte til 

en bolig i nærheden af mandens arbejdsplads. 

Rudolph arbejdede som tapetserer, sadelmager 

og dekoratør. De havde en overgang en butik i 

Krystalgade og senere i Farvergade. De solgte 

bl.a. flag, som Emmy syede. Rudolph pyntede

også juletræer og anden udsmykning, bl.a. på 

strøget i København. En overgang var han 

ansat på Den Kongelige Porcelænsfabrik. 

Omkring 1925 konverterede Rudolph til katolik, 

da han ønskede at få sine 2 yngste børn i 

en katolsk skole, hvilket krævede, at mindst en 

af forældrene var katolik. 

Da Emmy og Rudolph blev ældre flyttede de 

til en ældrebolig på Utterslevgård. Her døde 

Emmy 6. december 1957 og Rudolph 24. juni 

1959. 

I deres ægteskab, der varede i 54 år, fik de 7 

børn, hvor 2 døde tidligt. 

a. Carla Helsted Kragh født 16. oktober 

1904 på Marstalsgade 14, 3.sal og døbt i Sct, 

Jacobs Kirke. Hun blev gift med en katolik og 

konverterede selv herefter. Hun døde 20. juni 

1992. 

b. Olga Helsted Kragh født 22. juni 1906 på 

Marstalsgade 14, 3.sal og døbt i Sct, Jacobs 

Kirke. Olga døde 5. oktober 1996. 

c. Asta Helsted Kragh født 4. august 1908-på 

Marstalsgade 14, 3.sal og døbt i Philips Kirke. 

Hun blev gift med Eduard Otto Kluge, der 

var katolik og Asta konverterede selv herefter. 

Asta døde 21. februar 1998. 

d. William Rudolf Helsted Kragh født 10. 

maj 1913 på Cypernsvej 9, st. og døbt i Filip 

Kirke. Han skiftede senere trosretning som 

katolik. William døde 10. april 2008. 

e. Lilly Helsted Kragh født 29. marts 1916 på 

Fiolstræde 24, st. og døbt i Vor Frue Kirke. 

Lilly var tvilling til Rigmor, og blev hjemmedøbt 

16. maj 1916, tre dage efter hendes tvillingsøster 

døde. Lilly døde i 2004. 

f. Rigmor Helsted Kragh blev født som tvilling 

til Lilly den 29. marts 1916 på Fiolstræde 

24, st. Rigmor døde 13. maj 1916 kun 45 dage 

gammel og begravet via Vor Frue Kirke. 


Emil Johannes Kragh født 2. april 1881 i 

Brumleby og døbt i Skt. Jacob Kirke. 

Emil flyttede hjemmefra i 1907 og boede 3 

forskellige steder på Østerbro. I den periode 

blev han udlært som bogbinder. 

Han gifter sig 11. september 1910 i Garnison 

Kirken på Sankt Annæ Plads i København K, 

med Thyra Martha Ulrikke Becker, der var 

født 6. maj 1886 på daværende Batterivej 2 

(senere Viborggade) på Østerbro. Hendes forældre 

var maskinist Vilhelm Conrad Ulrik 

Becker født 1861 i København og Anna 

Amalie Frederikke Schreiber født 1867. 

16.3 

Thyra og Emil bosætter sig på Koldinggade 24, 

2.sal og i 1914 på Randersgade 18, 3.sal. 

Emil blev senere bestyrer på en lædervarerfabrik 

og nævnes ved sin død som forhenværende 

læderhandler. 

Inden 1925 flytter de fra Randersgade og på et 

tidspunkt efter 1930 flytter de til Lyngbyvej 

54, 1.sal, København Ø., hvor de boede ved 

deres død. 

Thyra døde, kort før sin 69 års fødselsdag, 22. 

marts 1955 på Kommunehospitalet og blev 

bisat på Bispebjerg Kirkegård. Emil døde 2 år 

senere af bronkitis den 3. september 1957 på 

Nørre Hospital. 

Thyra og Emil nåede at være gift i knapt 45 år 

og fik 3 børn, hvor de to yngste var tvillinger. 

a. Erik Alfred Kragh født 27. august 1912 på 

Koldinggade 24, 2.sal på København Ø og 

døbt i David Kirke. 

b. Kaja Kristine Kragh født 21. september 

1917 på Randersgade 18, 3.sal på København 

Ø og døbt i David Kirke. 

c. Else Harriet Kragh født 21. september 

1917 på Randersgade 18, 3.sal på København 

Ø og døbt i David Kirke. 


Rosa Harriet Kragh født 26. februar 1883 i 

”Brumleby” og døbt i Sct. Jacobs Kirke. 

Rosa boede hos forældrene, hvor hun bl.a. syede 

lampeskærme til hun giftede sig 13. juni 

1909 i Sct. Jacob Kirke på Østerbro med 

brandmand Edvard Oluf Kristian Emil Jørgensen 

født 19. april 1884 på Frederiksberg af 

forældrene bryggeriarbejder Niels Peder Jørgensen 

og Inger Olsen. 

Rosa og Edvard bosætter sig på Øresundsgade 

34, 2.sal th. (efter 1948 blev Øresundsgade en 

del af Vordingborggade). Familien flytter mellem 

1925 og 1930. Rosa dør 19. september 

1964. Frem til 1925, hvor Rosa er 42 år, føder 

hun 2 børn. 

A. Kjeld Orla Jørgensen født 26. februar 

1911 på Øresundsgade 34, 2.sal og døbt i David 

Kirke, København Ø. 

B. Grete Hulda Ellen Jørgensen født 4. februar 

1919 på Øresundsgade 34, 2.sal og døbt i 

David Kirke, København Ø. 


Einar Otto Kragh født 3. januar 1885 i 

”Brumleby” og døbt i Sct. Jacob Kirke i København 

Ø. 

Einar nåede kun at blive 5 år og døde 17. fe-

uar 1890. 

Hulda og Christians Plejebarn 

Peter Vilhelm Johan Kragh født 4. oktober 

1871 i Farvergade 9 og døbt i Vor Frue Kirke af 

moren Mathilde Frederikke Kragh (1849- 

1909)(se side 16.6), der var søster til Peters plejefar 

Christian Frederik William Kragh. 

Peter, hvis far ikke er kendt, kom kort efter 

fødslen til Hulda og Christian, som dengang kun 

havde den et år ældre søn Valdemar Peter Christian 

Kragh. Han er ingen steder nævnt som plejebarn 

og voksede op med familien i 

”Brumleby”. 

Peter blev udlært som guldsmed og boede ved 

sit bryllup i Abildgårsgade 29. Vielsen fandt 

sted 16. januar 1898 i Sct. Jacob Kirke, København 

Ø, med Clara Christine Rasmussen, født 

26. maj 1874 på Adelgade 52, København K. og 

døbt i Sct. Paul Kirke af forældrene snedker 

Carl Christian Rasmussen og Laura Petrine 

Christensen (1846-1879). Denne familie boede 

omkring Clara og Peters vielse i ”Brumleby”. 

Clara og Peter bosætter sig i Peters lejlighed på 

Abildgårdsgade, København Ø, hvor Mathilde 

føder deres 1. barn. Det er ikke kendt, hvor de 

16.4 

bor inden de før 1911 flytter til Villemoesgade 

34, 2.sal th., København Ø. Her bliver de boende 

resten af deres liv. 

Peter havde en guldsmedeforretning på Frederiksberggade 

(Strøget) i København K. 

Clara dør af brystkræft som 70årig 27. januar 

1945 og Peter dør af en blodprop på Kommune 

Hospitalet som 81årig 2. august 1953. Begge 

begraves via Frihavn Kirke på København Ø. 

I deres ægteskab, der varede i 47 år, fik de 3 

børn. 

a: Willy Alfred Kragh født 27. maj 1900 på 

Abildgårdsgade 29, København Ø og døbt i 

Sct. Jacobs kirke. 

b: Harry Carl Kragh født 15. maj 1907. 

Willy og Harry overtog farens guldsmedeforretning 

på Frederiksberggade i København K. 

c: Gudrun Thyra Harriet Kragh født 25. 

december 1910 på Villemoesgade 34, 2.sal og 

døbt i Frihavn Kirke, København Ø. 

Gudrun tilbragte det meste af sit liv på et hjem 

for for psyches syge 

Brumleby, oprindeligt Lægeforeningens Boliger 

Brumleby er en bebyggelse, der ligger på Østerbro, afgrænset af Øster Allé mod vest, bebyggelsen 

ved Olufsvej mod syd, Østerbrogade mod øst og af Parken/Skt. Jakobs Kirke mod nord. 

Brumleby hed ”De paa Kjöbenhavns Østerfælled opförte Boliger for de ubemidlede Klasser”. 

Navnet Brumleby har været et ”kaldenavn”, der var kendt siden midten af 1800-tallet, men det fik 

først officiel status i 1984. Forstavelsen ”brumle” sigter sandsynligvis til lydene fra det græssende 

kvæg på den nærliggende Øster Fælled. Vilhelm Kleins halvdel af bebyggelsen kaldtes "Kolyst". 

Som en konsekvens af koleraepidemien i København 1853 blev Brumleby bygget på Østerfælled. 

Pengene til byggeriet, som gik i gang i 1853, havde Lægeforeningen indsamlet på privat basis. 

Lægeforeningen ønskede at skabe sunde, billige boliger til arbejderklassen og gav opgaven til arkitekten 

Michael Gottlieb Bindesbøll. 

I byggeriets første etape fra 1853 til 1857 blev der bygget 240 meget små et- og torums lejligheder, 

hvor der boede ca. 900 mennesker. (Bygning A til H samt inspektørboligen liggende på bygning 

T). Krigen i 1864 var medvirkende til, at der gik en årrække før resten af bebyggelsen fuldførtes 

i 1866-1872, nu med Vilhelm Klein som arkitekt (bygning J til S). De to etaper adskiller sig 

en smule fra hinanden, dette ses blandt andet ved forskel i tagrejsningen, på vinduerne samt i indretningen. 

Da byggeriet var fuldt udbygget, var der ca. 550 lejligheder i Brumleby, der husede ca. 2.500 mennesker. 

Lejlighederne var ikke store, men der var i modsætning til på brokvartererne plads, lys og 

luft mellem husene. Desuden var der åbne fællesarealer og vaskehuse, badeanstalt, Københavns 

første brugsforening, bibliotek, mødesal, ismejeri, slagterhytte med gruekedel, værksteder og 

brandvagt og telegraf (1870) i Brumleby. De fleste funktioner er nedlagt eller omdannet; fx er 

brugsforeningen udlagt til museum, folkebadeanstalten er i dag opdelt i bolig og erhverv mens 

ismejeriet og mødesalen "Kostalden" udlejes til møder og fester. 

Læs mere på Wikipedia, den frie encyklopædi

Ane 16 Christian Frederik William Kragh aner 

Familierelation til Gurli Navne (født Kragh) *1943 

Tip oldefar Tip 2 oldeforældre Tip 3 oldeforældre Tip 4 oldeforældre 

16. Chr. F.W. Kragh 

1844-1924 

Kbh. K / Kbh. NV 

32. Chr. M. Kragh 

1817- 1866 

Kbh. K / Kbh. K 

33. W. J. Neuman 

1809- 1883 

Kbh. / Kbh. K 

Ane 16 Christian F. W. Kraghs 

forældre 

Ane 32 Christian Mathias Kragh født 30. 

december 1817 i København K og døbt i 

Sankt Petri Kirke. Christian blev udlært som 

murer i 1842 og gifter sig i Vor Frue Kirke, 

København K, den 13. maj 1843 med: 

Ane 33 Vilhelmine Jacobine Neumann født 

10. februar 1809 i København af forældrene 

Marie Charlotte Amalie Aarslev og Johan 

Frederik Neumann (1760-1812) der blev 

forlovet 19. september 1798 i Garnision Kirke, 

København K. 

Christian og Vilhelmine bosatte sig i Mikkel 

Bryggersgade 98, 1.sal baghuset, København 

K. Her boede de hele deres ægteskab. 

Christian arbejdede som murersvend til omkring 

1855, hvor han startede som murermester. 

Han dør som 48årig den 8. januar 1866 og begraves 

fra Vor Frue Kirke på Assistents Kirkegård, 

København N. 

Vilhelmine gifter sig ikke igen, og da børnene 

er flyttet hjemmefra flytter hun til sønnen 

Christian Vilhelm, der i 1880 er ungkarl og 

bor i Lavendelstræde 82. Ved hendes død 29. 

juli 1883 bor hun i Laksegade 16, er 74 år, 

enke og modtager fattighjælp. 

16.5 

64. Chr. Kragh 

? - ? 

? / ? 

65. Anna Waldmayer 

? / ? 

? / ? 

66. Johan F. Neumann 

? / 1812 

? / ? 

67. Marie C.A. Aarslev 

? / ? 

? / ? 

Christian og Vilhelmine nåede kun at være 

gift i 22½ år, og fik sammen 4 børn. 

EFTERSLÆGT 

Vilhelmine og Christians 1. barn 

Christian Frederik William Kragh født 

10. maj 1844. Han var ane 16 (se side 

16.1). 


Christian Vilhelm Kragh født 6. januar 

1846 på Mikkel Bryggersgade 98, 1.sal 

baghuset, København K, og døbt i Vor 

Frue Kirke. Han får en uddannelse som 

bogbinder og flytter som ungkarl til Lavendelstræde, 

hvor hans mor bor hos ham før 

hans ægteskab 8. august 1880 i Vor Frue 

Kirke med Juliane Frederikke Petersen 

født 7. oktober 1847 i Nørresundby ved 

Ålborg. Hendes forældre hed Niels Frederik 

Petersen og Ane Juliane Krogh. 

I 1892 flytter familien til Ravnsborggade 

17, 3.sal tv. over gården. Her betegnes 

Christian som bud og inkassator. Han dør 

4. april 1911. Juliane blev boede på samme 

adresse og nævnes som viceværtsinde i 

1916. 

Juliane og Christian var gift i næsten 30 år, 

og der er kun fundet 1 barn efter dem: 

A: Jacob Christian Frederik Kragh født 

20. december 1884 i Ravnsborggade 17,

3.sal og døbt i Vor Frue Kirke. Han bliver 

gift 10. marts 1891 i Tårbæk ved København 

med Gerda Mathilde Lovise Johannesen. 

De får sønnen Bertel Palle Kragh født 26. 

september 1918 i Vedbæk og døbt i Tårbæk 

Kirke. 


Marie Sophie Kragh født 1. september 1847 

på Mikkel Bryggersgade 98, 1.sal baghuset, 

København K, og døbes i Vor Frue Kirke, 

København K. 

Marie havde forskellige pladser som tjenestepige 

og rengøring. Før 1901 flyttede hun til 

R14 i ”Brumleby” på Østerbro, hvor hendes 

bror Christian Frederik Villiam boede med 

sin familie i R12. 

I 1908 flytter Marie til en lejlighed i Soldenfeldt 

Stiftelsen på Ryesgade 104, 3.sal. Stiftelsen 

blev oprettet i 1891 med lejligheder til 

enlige kvinder over 50 år, og som var født i 

København. Her boede Marie til hun som 

78årig døde af lungebetændelse på Bispebjerg 

Hospital den 7. august 1926. Hun blev 

begravet fra Nazaret Kirke på Bispebjerg 

Kirkegård. Marie blev ikke gift og fødte ingen 

børn. 


Mathilde Frederikke Kragh blev født 2. 

16.6 

september 1849 på Mikkel Bryggersgade 98, 

1.sal baghuset, København K, og døbes i Vor 

Frue Kirke, København K. 

Da Mathilde var 22 år, og boede i Farvergade 

9, fødte hun et barn uden for ægteskab, og 

faren er ikke kendt. Barnet blev kort efter 

fødslen adopteret til Mathildes bror og hans 

kone Hulda og Christian Frederik Villiam 

Kragh (se omtalen af barnet på side 16.4). 

Barnet blev døbt: 

a. Peter Vilhelm Johan Kragh den 28. april 

1872 i Vor Frue Kirke. 

11. juli 1876 føder Mathilde en datter. 

b. Marie Vilhelmine Jacobsen der døbes i 

Vor Frue Kirke, København K, den 3. september 

1876. Som far udlægges tømrer Vilhelm 

Julius Jacobsen, men forældrene bliver 

ikke gift. 

22. august 1881 føder Mathilde en dreng: 

c. Christian Julius Jacobsen på Den Kgl. 

Fødselsstiftelse, København K. Farens navn 

er ikke nævnt, men navnet Julius Jacobsen er 

det samme som faren til Mathildes 2. barn. 

Christian ændre sit navn den 5. november 

1906 til Christian Julius Kragh. 

I 1885 bor Mathilde med sine 2 børn (Marie 

og Christian ) på Integade 2, 4.sal (i dag Bremerholm), 

hvor Mathilde nævnes som dameskrædder. 

Et barnebarn (Petra) har berettet følgende: 

Mormor (Mathilde F. Kragh) var handicappet 

ved, at det ene ben var 10 cm kortere end 

det andet. For at klare de 2 børn, måtte hun 

gøre rent om dagen og sy om natten, når børnene 

sov. 

Mathilde boede flere steder i København indtil 

hun i 1890 flyttede til Berggrensgade 30, 

2.sal på København Ø. Her bor hun til 1908, 

hvor hun flytter til familien på Helsingborggade 

2. Ifølge Politiets register dør hun 11. 

august 1909 - 3 uger før hun ville fylde 60 år. 

Matrikelkort af Mikkel Bryggersgade fra midten 

af 1700-tallet (se også kort side 16.8). 

Matrikel– og husnumre har ændret sig og i teksten 

for ane 32 murermester Christian Mathias 

Kragh og ane 33 Vilhelmine Jacobine Neumann 

nævnes, at de boede i 98 over gården på 2.sal.. 

Det var tidligere nr. 167 og i nyere tid blev 

adressen Mikkel Bryggersgade 12 (gul pil).

Ane 17 Hulda Lodovica Nielsens aner 

Familierelation til Gurli Navne født Kragh *1943 

Tip oldemor Tip 2 oldeforældre Tip 3 oldeforældre Tip 4 oldeforældre 

17. Hulda L. Nielsen 

1849 - 1916 

Kbh. K - Kbh. N 

34. Jens P. Nielsen 

1824 - 1878 

Kbh. S / Kbh. N 

35. Joh. Guthschlager 

1821 - 1882 

Kbh. K/ Kbh. K 

Ane 17 Hulda Lodovica Nielsens 

forældre 

Ane 34 Jens Peter Nielsen blev født 3. december 

1824 i Sundbyvester på Amager og 

døbt i Tårnby Kirke af forældrene gartner Niels 

Jensen (1779-1832) og Throne Hansdatter 

(ca. 1796-). Jens far dør, da han er 8 år, og 

sammen med hans mor flytter de til en lejlighed 

i Lavendelstræde 85, 2.sal i baggården, 

København K. Jens bliver udlært som Guldsmed 

og i 1845 nævnes han som guldsmedesvend. 

På dette tidspunkt bor der i deres lejligheden 

også en logerende med sit barn født 

uden for ægteskab. Barnets navn er Eviline 

Petræa Guthschlager født 1844. Hun dør 

som 3årig den 21. oktober 1847 og begraves 

fra Vor Frue Kirke i København K. Moren 

bliver Jens Peter Nielsens kommen kone, og 

de gifter sig i Vor Frue Kirke 3. december 

1847 og hendes navn er: 

Ane 35 Johanne Marie Guthschlager født 

16. marts 1821 på Den Kgl. Fødselsstiftelse i 

København K. af moren Johanne Marie 

Guthschlager født ca. 1799 i Hannover i 

Tyskland. 

De bliver boende i Lejligheden på Lavendelstræde 

85, 2.sal. I 1850 bor her, foruden Jens 

mor, også en anden enke 

Ved folketællingen 1860 bor de på Favergade 

22, 4.sal og i 1878 i Sværtegade 7, alle i København 

K. 

Jens fik borgerskab som guldsmed 26. oktober 

16.7 

68. Niels Jensen 

1779 - 1832 

? / Kbh. S 

69. Trone Hansdatter 

Ca.1796 - ? 

? - ? 

70. Frederik W. Lund 

1752 - 1821 

? - ? 

71. Johanne Guthschlager 

Ca. 1799 - ? 

Tyskland - ? 

1869 og hans bomærke blev et rektangel 

om navnet - J.Nielsen. 

Jens dør af tuberkulose 1. marts 1878 i en 

alder af 53 år. Han begraves fra Trinitatis 

Kirke på Assistents Kirkegård, København 

N. 

Johanne dør på Kommunehospitalet af en 

kronisk hjertesygdom 30. december 1882 i 

en alder af 61 år. Hun er på dette tidspunkt 

flyttet til Grønnegade 17, København K, og 

begraves på Frederiksberg Kirkegård. 

Johanne og Jens nåede at være gift i 30 år 

og fik 4 børn. 

EFTERSLÆGT 

A: Hulda Lodovica Nielsen født 21. april 

1849 i Lavendelstræde 85, 2.sal og døbt i 

Vor Frue Kirke, København K. Hulda er 

ane 17 (se side 16.1) 

B. Rosa Camilla Nielsen født 16. februar 

1852 i Lavendelstræde 85, 2.sal og døbt i 

Vor Frue Kirke, København K. 

C: Hedvig Cathinca Nielsen født 18. maj 

1856 i Farvergade og døbt i Vor Frue Kirke, 

København K. 

D: Charles Robert Nielsen født 23. oktober 

1859 i Farvergade og døbt i Vor Frue 

Kirke, København K.

Udsnit af Københavns Vester Kvarter 1840-1848. 

Øverst tv. ses Halmtorvet ,der senere blev til Rådhuspladsen, og var dengang den vestligste 

del af København. Det var her al handel med halm foregik, da man ikke, grundet brandfaren, 

ønskede at dette skulle foregå inde i byen. 

Den anden øverste tværgående gade (Frederiksberggade) blev senere en del af strøget ned til 

Nytorv, hvor Københavns Rådhus var placeret dengang. 

Under Frederiksberggade ses Lavendelstræde og Farvergade, hvor ane 32 guldsmed Jens 

Peter Nielsen og Johanne Guthschlager bl.a. boede, og deres børn blev født. 

Mellem Frederiksberggade og Lavendelstræde ses Mikkel Bryggersgade (se kort på side 

16.6), hvor ane 32 murermester Christian Mathias Kragh og ane 33 Vilhelmine Jacobine 

Neumann boede. 

Det var også i den gade deres søn ane 16 Christian Frederik William Kragh og hans kone 

ane 17 Hulda Lodovica Nielsen boede inden de flyttede til Farvergade og Brumleby på 

Østerbro. 

Se dette og lignende kort fra København på: 

http://bibliotek.kk.dk/raadhusbibliotekets-online-resurser/historiske-kort/sterms-kortkjoebenhavn/ 

16.8

Afsnit 18 

Heinrich W. Zingel og Ellen Kristine Hansen 



2. Einer 

1915-1966 

4. Einer 

1891-1944 

5. Pouline 

1896-1975 

8. Valdemar 

1870 - 1954 

9. Olympia 

1868 - 1894 

10. Christian 

1860 - 1947 

11. Boline 

1864 - 1953 

18.1 

16. Christian 1844 - 1924 

17. Hulda 1849 - 1916 

18. Heinrich 1823 - 1907 

19. Ellen 1832 - 1914 

20. Niels 1829 - 1916 

21. Anne 1835 - 1900 

22. Morten 1822 - 1871 

23. Anne 1829 - 1904 

Data: 

Ane 18 Heirich Wilhelm Zingel født 5. april 1823 i Nassau, Tyskland od død 7. oktober 1907 på 

Almindelig Hospital i København. Han var katolik og gifter sig 18. maj 1858 i Sankt Ansgar, København 

med: 

Ane 19 Ellen Kristine Hansen født 17. januar 1832 i Smidstrup og døbt 26. februar 1832 i Søllerød 

Kirke. Hun dør 20. juni 1914 i København N. 

Ane 18 Heirich Wilhelm Zingel kom til København 

som 34årig i 1847 og arbejde her som 

skræddersvend. 

Heinrich giftede sig (katolsk via sankt Ansgar) 

18. maj 1858 med: 

Ane 19 Ellen Kristine Hansen der var født i 

Smidstrup nord for Vedbæk i Nordsjælland. 

Dengang hørte Smidstrup til Søllerød Sogn i 

Københavns Amt. Senere blev sognet delt og 

Smidstrup kom da til at høre til Hørsholm Sogn 

i Frederiksborg Amt. 

Da Ellen blev født, blev efternavnet ikke noteret, 

da børn dengang fik farens fornavn efterfulgt 

af –sen eller –datter. Ellen hed derfor Andreasdatter 

til efternavn. Senere, og til hun bliver 

gift, benævnes hun som Ellen Hansen, altså 

farens efternavn. Efter vielsen nævnes hun som 

Ellen Zingel (se hendes forældre og søskende 

på side 18.3). 

Ellen tager ophold i København som 27årig i 

1858 og gifter sig kort efter. Da hendes mand 

er katolik konverterer hun til den katolske tro. 

Heinrich og Ellen bosætter sig i en lejlighed i 

Farvergade 22. Her føder Ellen deres 4 børn. 

Efter 1976 bliver Ellen og Heinrich separeret. 

Heinrich træffes herefter på flere adresser i 

København, dog mest på Almindeligt Hospital 

på Bådsmandsstræde på Christianshavn. Her 

benævnes han som skræddersvend og fattiglem, 

hvilket var en person, der boede på en 

fattiggård. Heinrich døde som fattiglem, da han 

var næsten 84 år 

Ellen bliver boende i Farvergade, hvor hun 

sørger for deres børns opvækst (se Efterslægt). 

Hun arbejder med rengøring og vask for andre 

og havde forskellige logerende. 

I 1899 flytter hun og bor herefter bl.a. i Baggesens 

Gade og Stengade 22 på Nørrebro, hvor 

hun døde på Alderdomshjemmet i 1911.

EFTERSLÆGT 

Før Heinrich og Ellen blev separeret fik de 4 

børn, alle født i Farvergade og døbt som katolikker. 

A: Marie Sophia Christina Zingel født 5. juli 

1862, Hun arbejdede som skrædder inden hun 

flyttede hjemmefra efter hun var fyldt 22 år. 

B: Alfred Charles Emil Zingel født 24. december 

1864. Han blev udlært som barber, og 

boede hos moderen til efter han var fyldt 20 år. 

18.2 

C: Olympia Josephine Albertina Zingel født 

11. maj 1868. Olympia blev ane 9 (se side 8.1) 

D: Anne Lovise Susette Zingel født 13. november 

1873. Anne arbejdede som sypige, 

mens hun boede hos moderen i Farvergade, 

Sankt Ansgars Kirke er den katolske domkirke, som ligger i Bredgade midt i København. 

Den enkle bygning i italiensk romansk stil, tegnet af G.F. Hetsch og opført 1841-42, ligger med gavlen 

trukket tilbage fra gaden og skærmet med et gitter. Et klokketårn tilkom 1943, og klokkerne 

1949, 100 år efter at der med Grundloven var givet ikke-protestantiske trossamfund lov til at bruge 

klokker. Det enskibede kirkerum har apsis med freskoer af Joseph Anton Settegast (1813-90) fra 

Düsseldorf. Blandt kirkens relikvier er hjerneskallen af pave Lucius. Kirken er sognekirke for kvarterets 

katolikker og domkirke for alle katolikker i Danmark. 

Katolicisme 

Ordet katolicisme bruges hovedsageligt om den romersk-katolske kirkes lære og virke samt om 

holdninger og livsformer hos den del af de kristne, der kalder sig katolikker. 

Ordet katolicisme kom oftere i brug i løbet af det 17. århundrede i modreformationen. Det blev brugt 

som modsætning til protestantismen. Den katolske kirkes fulde navn er den "Katolske Kristne Kirke", 

og betegnelsen opstod efter skismet med den ortodokse (rettroende) kirke, den "Katolske Ortodoxe 

Kristne Kirke". 

.

Ane 19 Ellen Kristine Hansens aner 



19. Ellen K. Hansen 

132-1914 

Vedbæk / Kbh. K 

38. Andreas Hansen 

1781- 1856 

Gentofte / Hørsholm 

39. Anne C. Pedersen 

1800 - 1885 

Karlebo / Hørsholm 

Ane 19 Ellen C. Hansens 

forældre 

Ane 38 Andreas Hansen født omkring 1781 i 

Gentofte (oplysninger fra folketællinger). Han 

gifter sig før 1825, i en alder af 44 år med: 

Ane 39 Anne Christine Pedersen døbt 5. december 

1800 i Karlebo Kirke af forældrene 

Peder Rasmussen og Anne Hansdatter. 

Anne og Andreas bosætter sig i et hus i Smidstrup 

hvor Andreas benævnes som jordbruger 

og arbejdsmand. 

Andreas dør som 75årig den 15. maj 1856 i 

Smidstrup og begraves på Hørsholm Kirkegård. 

Anne flytter, efter Andreas død, sammen med 

deres datter, Mette Kirstine, og hendes familie. 

18.3 

76. 

77. 

? - ? 

? / ? 

? / ? 

? / ? 

78. Peder Rasmussen 

? / ? 

? / ? 

79. Anna Hansdatter 

? / ? 

? / ? 

Det er stadig i et hus i Smidstrup, og måske 

der, hvor Anne hele tiden har boet. Her 

dør Anne 31. oktober 1855 og begraves på 

Hørsholm Kirkegård. 

Andreas og Anne nåede at være gift i mere 

end 30 år og fik 4 børn alle født i Smidstrup. 

EFTERSLÆGT 

A: Mette Kirstine Hansen født 28. september 

1825. 

B: Karen Marie Hansen født 29. september 

1928. 

C: Ellen Kristine Hansen født 17. januar 

1832. Ellen er ane 19, se side 18.1 

D: Anne Sophie Hansen født 1. december 

1837. 

Ved mærket A ligger 

Smidstrup i Nordsjælland 

nord for Vedbæk.

Afsnit 20 

Niels Olsen Hvid og Anne Marie Madsen 



2. Einer 

1915-1966 

4. Einer 

1891-1944 

5. Pouline 

1896-1975 

8. Valdemar 

1870 - 1954 

9. Olympia 

1868 - 1894 

10. Christian 

1860 - 1947 

11. Boline 

1864 - 1953 

20.1 

16. Christian 1844 - 1924 

17. Hulda 1849 - 1916 

18. Heinrich 1823 - 1907 

19. Ellen 1832 - 1914 

20. Niels 1829 - 1916 

21. Anne 1835 - 1900 

22. Morten 1822 - 1871 

23. Anne 1829 - 1904 

Data: 

Ane 20 Niels Olsen født 4. december 1829 i Jordbjerg og døbt 14. januar 1830 i Kappel Kirke, 

Lolland. Her blev han også konfirmeret 7. april 1844. Han dør i Næsby 10. januar 1916 og begraves 

i Kappel Kirke 15. januar 1916. Niels er husmand og skrædder. Han havde tilnavnet Hvid 

og omtales ofte som Niels Olsen Hvid. 

Han gifter sig 5. marts 1853 i Kappel Kirke med: 

Ane 21 Anne Marie Madsen født 12. oktober 1835 i Sjunkeby og døbt 6. december 1835 i Kappel 

Kirke, hvor hun også blev konfirmeret i 1849. Anne dør 28. maj 1900 i Sjunkeby og begraves 

på Kappel Kirkegård 2. juni 1900. 

Ane 20 Niels Olsen (Hvid) havde 5 søskende fra hans fars 2. ægteskab. Da han var 8 år døde 

hans far og moderen giftede sig igen med en gårdmand (se side 20.3 og kort over barndomshjemmet 

i Jordbjerg på side 20.4). Han kom tidligt ud at tjene på andre gårde inden han gifter 

sig kort før han fylder 23 år. 

Sydvestlige del af Lolland ned Jordbjerg hvor Niels er født og Sjunkeby, hvor Anne er født 

og boede med familien til deres død.

Ane 21 Anne Marie Madsen havde 2 søskende 

da hun blev født, og hendes mor fødte senere 

3 brødre. Anne blev kort efter fødslen plejebarn 

hos gårdmand Jens Petersen Rød og 

Margrethe Knudsdatter, der boede i Jordbjerg 

ca. 2 km fra hendes forældre. Plejeforældrene, 

der ved adoptionen var henholdsvis 29 

og 37 år, havde ingen børn og fik heller ikke 

nogen senere. Anne boede hos plejeforældrene 

til hun blev gift som 17årig, med sønnen fra 

nabogården (se kort fra Jordbjerg på side 

20.4). 

Niels og Anne bosætter sig i et hus i Sjunkeby, 

hvor Niels ernærer familien som skrædder. 

EFTERSLÆGT 

Fra Niels Olsen og Anne Marie Madsens ægteskab 

(1853-1900) er 10 børn kendt. Alle født 

i Sjunkeby, og - hvor ikke andet er nævnt - 

konfirmeret i Kappel Kirke. I 1877 får de et 

plejebarn, som er datterens, Karen Stine, barn 

født uden for ægteskab. 

Ane Margrethe Nielsen født 28. maj 1853 og 

konfirmeret 1867. 

Caroline Nielsen født 13. februar 1855 og 

død 15. februar, 3 dage gammel. 

Oline Nielsen født 15. maj 1856 og konfirmeret 

1870. 

20.2 

Karen Stine Nielsen født 29. september 1858 

og konfirmeret 1872. Karen føder et barn, Olivia 

Jensine Rasmussen, den 26-6-1877 i Sjunkeby. 

Som far blev udlagt Rasmus Christen 

Rasmussen fra Langø. Datteren bliver boende 

hos hendes mormor og morfar som plejebarn. 

Ved datterens konfirmation i 1891 nævnes 

Karen som ugift. 

Christian Martin Nielsen født 29. juni 1860. 

Christian er ane 10 (se side 10.1). 

Bethine Marie Nielsen født 22. september 

1863 (tvilling). 

Ole Anton Nielsen født 22. september 1863 

(tvilling). Ole døde 10 år gammel den 1.april 

1874. 

Jensine Nielsen født 11. marts 1866. 

Thora Henriette Nielsen født 14. juli 1871 og 

konfirmeret 1885, 

Anne Martine Nielsen født 2. januar 1874 og 


Olivia Jensine Rasmussen født 22. juni 1877 

i Sjunkeby og konfirmeret 1891 i Kappel Kirke. 

Olivia var plejebarn og plejeforældrene var 

også hendes mormor og morfar (se moderen 

Karen Stine Nielsen ovenfor). 

Kappel Kirke 

Foto: 2006

Ane 20. Niels Olsen forældre 

Ane 40 Ole Rasmussen (Hvid) blev født i 

1770 i Sjunkeby, Kappel. Forældrene var 

gårdbeboer Rasmus Jensen (Hvid) (1731- 

1806) og Birthe Madsdatter (1731-1801). 

Ole, var gårdmand og havde tilnavnet Ole 

Hvid. Han gifter sig 1. gang 29. september 

1798 i Kappel med Bodil Andersdatter, der 

var født 1770 i Vesternæs, Kappel Sogn. Det 

eneste barn der er kun fundet fra dette ægteskab 

er Mads Olsen døbt 6. februar 1799 i 

Kappel Kirke. Bodil dør 9. april 1820 og begraves 

på Kappel Kirkegård. 

Ole gifte sig igen 29. juli 1820 i Kappel Kirke 

med: 

Ane 41 Birthe Marie Nielsdatter født 1797 i 

Jordbjerg og døbt i Kappel Kirke, hvor hun 

også blev konfirmeret i 1812. Hendes forældre 

var ane 82 Niels Jensen (1727-1811) (kaldt 

Niels Gylle), og ane 83 Karen Henriksdatter 

født ca. 1755. 

Ole Rasmussen var gårdmand i Jordbjerg. 

Gården havde dengang navnet Jordbjerggård 

(se kort mm. på næste side) 

EFTERSÆLGT 

Fra Ole og Birthes ægteskab er 6 børn kendt: 

Alle født i Jordbjerg og døbt i Kappel Kirke 

Bodil Marie Olsdatter født 6. juni 1821 og 

konfirmeret i Vestenskov Kirke 1835 

Ane 20 Niels Olsens aner 



20. Niels Olsen Hvid 

1829-1916 

Kappel/Kappel 

40. Ole Rasmussen 

1770 - 1838 

Kappel/Kappel 

41. Birthe Nielsdatter 

1797 - 1861 

Kappel/Kappel 

20.3 

80. Rasmus Jensen 

Ca.1731 - 1806 

- /Kappel 

81. Birthe Madsdatter 

Ca.1731 - 1801 

- /Kappel 

82. Niels Jensen Gylle 

Ca.1727 - 1811 

83. Karen Henriksdatter 

Ca.1755 - 

Rasmus Olsen født 29. oktober 1823 og 

konfirmeret i Vestenskov Kirke 1837. 

Birthe Katterine Olsdatter født 9. september 

1826 og konfirmeret i Kappel Kirke 

1840. 

Niels Olsen født 4. december 1829 og konfirmeret 

i Vestenskov Kirke 1844. Niels er 

ane 20 (se side 20.1). 

Jens Olsen født 8. marts 1833 og konfirmeret 

i 1847 i Vestenskov Kirke. 

Henrik Olsen født 23. december 1834 og 

konfirmeret i Kappel Kirke 1849. 

Ole Rasmussen dør på gården i Jordbjerg 

17. april 1838 og begraves på Kappel Kirkegård. 

Birthe, der ved Oles død er 41 år, gifter sig 

igen 2. november 1838 i Kappel Kirke, 

med Peter Larsen, født omkring 1799 i 

Stokkemarke, Halsted Kirkesogn. Peter 

overtager gården i Jordbjerg, men kort før 

Birtes død flytter de til en gård i Sjunkeby. 

Der er ikke fundet børn fra dette ægteskab. 

Birthe Marie Nielsdatter dør 26. april 1861 

på gården i Sjunkeby og begraves på Kappel 

Kirkegård. 

Peter dør som husmand og enkemand 4. 

maj 1874 i Sjunkeby og blev også begravet 

på Kappel Kirkegård.

Matrikelkort fra før 1840 hvor Jordbjerg ses øverst tv. (se Jordbjergs beliggenhed på kortet side 20.1) 

Øverst gård nr.1, tilhørte dengang gårdmand Peder Rasmussen og gården hed Bjernæsgård. 

Den midterste gård (nr.2) hed Jordbjerggård og fik matrikel 2a. Den ejedes af ane 40 og 41 Ole Rasmussen 

(Hvid) (se navnet ved hvid pil) og Birthe Marie Nielsdatter og var derfor ane 20 Niels Olsens barndomshjem. 

Den nederste gård (nr.3) ejedes af Jens Pedersen (Rød) (se navnet ved rød pil) og Margrethe Knudsdatter, der 

var plejeforældre til ane 21 Anne Marie Madsen, der blev gift med sønnen fra gård 2 (ane 20 Niels Olsen). 

Jordbjerg ca, 2010, hvor vejen 

(Kappelvej) er rettet ud, så gårdene er 

flyttet til den modsatte side af vejen 

20.4 

Se placeringen af landsbyen Jordbjerg 

på kortet side 20.1

Ane 21 Anne Marie Madsens aner 



21. Anne M. Madsen 

1835 - 1900 

Kappel/Kappel 

42. Mads Christensen 

1792 - eft.1859 

Kappel / - 

43. Karen Jørgensdt. 

1804 - 1857 

Sandby / Nakskov 

Ane 21 Anne Marie Madsens 

forældre 

Ane 42 Mads Christensen blev født 1792 i 

Knubbeløkke og døbt i Kappel Kirke. Hans 

forældre var: 

Ane 84 Christen Henriksen (1738-1796) og 

ane 85 Karen Hansdatter født 1767. De var 

gårdbestyrer i Knubbeløkke og havde tilnavnet 

Drage. Christen havde først været gift fra 

1767-1783 med Margrethe Michelsdatter og 

dernæst med Anne Andersdatter fra 1783 til 

1787. Christen dør i 1796, da Mads var 6 år, 

og moderen (Karen Hansdatter) gifter sig derefter 

i 1796 med Knud Hansen. 

Førstnævnte ane 42 Mads Christensen gifter 

sig 3. gang 20. december 1828 i Kappel Kirke 

med: 

Ane 43 Karen Marie Jørgensdatter født 27. 

december 1804 i Sandby. Hendes forældre 

var: 

Ane 86 Jørgen Marcussen (1752-1821). Jørgen 

var gårdmand i Skovbølle. Han gifter sig 

første gang med Marlene Jensdatter (1751- 

1797). Jørgen trolover sig 25. maj 1798 i Købelev 

Kirke med: 

Ane 87 Anne Sørensdatter født omkring 1774, 

og som ved vielsen var 24 år. 

Mads Christensen og Karen Marie Jørgensdat- 

20.5 

84. Christen Hendriksen 

1738 - 1796 

? / Kappel 

85. Karen Hansdatter 

1767 / ? 

? - ? 

86. Jørgen Marcussen 

1752 / 1821 

? - Sandby 

87. Anne Sørensdatter1774/ 

? 

? - ? 

ter starter efter vielsen i 1828 som 

gårdmænd i Sjunkeby. 

Omkring 1837-1840 flytter de til et 

husmandssted i Vester Tirsted. Inden 

1845 er de flyttet til Bjernæs, hvor 

Mads benævnes som indsidder og 

slagter. 

I 1850 bor de i et husmandssted i 

Svingelen nordøst for Nakskov. Her 

dør Karen 4. februar 1857. 

Mads, der nu er 60 år, gifter sig igen 

28. maj 1858 i Sct. Nicolaj Kirke i 

Nakskov med den 18 år yngre Ane 

Cathrine Ziersen, der var født 1. 

april 1816 i Vindeby på Lolland. I 

1860 bor de stadig i Svingelen, men i 

1880 bor Mads, der nu er 78 år, alene 

og Ane er logerende i Klosterstræde. 

De noteres dog begge som gift. I 

1890 nævnes Ane som enke, men 

Mads er ikke fundet død i Nakskov 

eller omliggende sogne. 

Mads blev til dagligt kaldt Mads 

Drage. 

EFTERSLÆGT 

Mads og Karen fik i deres ægteskab 

børnene: 

Karen Marlene Madsdatter født 10. 

september 1831 i Sjunkeby og døbt i 

Kappel Kirke. Karen flytter med for-

ældrene til henholdsvis Tirsted og Bjernæs, 

men kort før hendes konfirmation i 1845 i 

Kappel, bliver hun plejebarn hos gårdmand 

Jens Christensen i Kappel. 

Bodil Christine Madsdatter født 12. marts 

1834 i Sjunkeby og døbt Kappel Kirke. Som 

hendes storesøster flytter hun med forældrene 

til henholdsvis Tirsted og Bjernæs, men kort 

før hendes konfirmation i 1848 i Kappel, kommer 

hun til gårdmand Mads Christensen i 

Knubbeløkke som ung pige. 

Anne Marie Madsen født 12. oktober 1835 i 

Sjunkeby. Anne kommer kort efter fødslen til 

gårdmand Jens Petersen Rød og Margrethe 

Knudsdatter i Jordbjerg. Anne Marie er ane 21 

(se side 20.2) 

Christen Madsen født 18. maj 1837 i Sjunkeby 

og døbt i Kappel Kirke. Christen flytter 

20.6 

som sine to ældste søstre med forældrene 

til henholdsvis Tirsted og Bjernæs, 

men mellem 1845 og 1850, bliver 

han plejebarn hos gårdmand Christen 

Henriksen og Mette Kirstine 

Nielsdatter i Knubbeløkke. Herfra 

konfirmeres han i 1851 i Kappel Kirke. 

Jørgen Madsen født 6. maj 1840 

Tirsted, og døbt i Tirsted Kirke. Jørgen 

flytter med familien til Nakskov, 

hvor han konfirmeres i 1854. Han bor 

også hos dem som 20årig i 1870. 

Jens Madsen født 14-10-1843 i Bjernæs 

og døbt i Olstrup Kirke. Han 

flytter med familien til Nakskov, men 

dør som 13årig 9. november 1856 og 

begraves på Nakskov Kirkegård.

Afsnit 22 

Morten Jensen og Anne Marie Larsdatter 



2. Einer 

1915-1966 

4. Einer 

1891-1944 

5. Pouline 

1896-1975 

8. Valdemar 

1870 - 1954 

9. Olympia 

1868 - 19494 

10. Christian 

1860 - 1947 

11. Boline 

1864 - 1953 

22.1 

16. Christian 1844 - 1924 

17. Hulda 1849 - 1916 

18. Heinrich 1823 - 1907 

19. Ellen 1832 - 1914 

20. Niels 1829 - 1916 

21. Anne 1836 - 1900 

22. Morten 1822 - 1871 

23. Anne 1829 - 1904 

Data: 

Ane 22 Morten Jensen født 4. december 1822 i Tengslemark og døbt 8. december 1822 i Højby 

Kirke, Holbæk. Her blev han også konfirmeret 2. april 1837. Han dør i Overby 7. juni 1871 og 

begraves i Odden Kirke 13. juni 1871. Morten var gårdmand og skomager. 

Han gifter sig 23. juli 1851 i Odden Kirke med: 

Ane 23 Anne Marie Larsdatter født 24. april 1829 i Overby og hjemmedøbt 25. april. Hun blev 

konfirmeret 23. april 1843. Anne dør 28. december 1904 i Overby og begraves på Odden Kirkegård 

3. januar 1905. 

Ane 22 Morten Jensen blev født i Tengslemark som 

næstyngst af 4 søskende (se hans forældre og søskende 

på side 22.3). Efter hans konfirmation var han tjenestedreng 

og –karl inden for landbrug. Som 18årig i 

1840 var han hos en gårdmand i Yderby, og i 1850 

tjente han på præstegården i Overby, begge steder på 

Sjællands Odde. Her tjente også hans kommende kone, 

og de bliver gift i Odden Kirke 23. juli 1851. 

Kort fra 2008 over Sjællands Odde med markering af Tengslemark og Overby med Odden Kirke.

Ane 23 Anne Marie Larsdatter blev født i 

Overby som næstældste barn ud af 7 (se hendes 

forældre og søskende på side 22.4). Hun 

kom også ud at tjene kort efter konfirmationen, 

og som nævnt, var hun på præstegården i 

Overby før hendes vielse som 22årig. 

Morten og Anne bliver husmandsfolk, og foruden 

jorden arbejder Morten som skomager. 

Morten dør som 48årig af brystbetændelse. 

Anne forbliver enke til hendes død som 75årig 

i 1904. 

Odden Kirke i landsbyen Overby på Sjællands Odde ca. 18 km vest for Nykøbing Sjælland. 

Kirken er opført 1350-1400 med tårn, våbenhus og sakristi fra ca. 1550. Siden 1874 har kirken 

været kalket i en karakteristisk okseblodsfarve. I kirkens skib er der kalkmalerier fra 1576. 

På kirkegården er der et monument for de faldne fra Slaget ved Sjællands Odde i 1808, hvor 

det danske linjeskib Prins Christian Frederik led nederlag til den engelske flåde. De faldne, 

heriblandt Peter Willemoes, blev begravet i en fællesgrav på Odden Kirkegård; året efter rejstes 

et monument bestående af en 4 m høj sandstensøjle, der er kronet af en søofficerhjelm i 

marmor. På fodstykket står Grundtvigs hyldesdigt til Willemoes: De snekker mødtes i kvæld 

på hav. Inde i kirken er der ophængt en model af linjeskibet som kirkeskib. 

Foto: Egil Holm Nielsen, 2000 

22.2 

EFTERSLÆGT 

Fra Morten Jensen og Anne Marie Larsdatters 

ægteskab (1851-1871) er 8 børn 

kendt, der alle er født i Overby og døbt i 

Odden Kirke. 

1. Inger Christine Mortensen født 19. 

februar 1852. 

2. Jens Peter Mortensen født 6. juni 

1853. 

3. Niels Mortensen født 5. oktober 

1855. 

4. Lars Mortensen født 23. juli 1857. 

5. Ane Marie Mortensen født 24. april 

1859. 

6. Hans Mortensen født 28. juli 1861. 

7. Boline Mortensen født 10. maj 1864. 

Boline er ane 11 (se side 10.1). 

8. Carl Mortensen født 9. december 

1866.

Ane 22. Morten Jensens forældre 

Ane 44 Jens Nielsen er født i Sonnerup omkring 

1783, og konfirmeret i Højby Kirke 

1799. Hans forældre var gårdmand Niels Mogensen 

(1735-1792) og Anne Olsdatter 

(1751-1829) i Tengslemark. Deres aner kan 

følges tilbage til før 1700 i henholdsvis 

Tengslemark og Sonnerup i Højby Kirkesogn. 

Jens var gadehusmand og skrædder i Tengslemark 

ved Højby. Her døde han som 70årig den 

14. juli 1853 og blev begravet på Højby Kirkegård. 

Jens giftede sig i Højby Kirke 17. november 

1817 med: 

Ane 45 Anne Marie Mortensdatter døbt i 

Højby Kirke 11. marts 1787, hvor hun også 

Ane 22 Morten Jensens aner 



22. Morten Jensen 

1822-1871 

Hørby/Overby 

44. Jens Nielsen 

ca. 1783 - 1853 

Sonnerup / Højby 

45. Ane M Mortensdt 

1787 - 1859 

Højby / Højby 

22.3 

88. Niels Mogensen 

1735 - 1792 


89. Anne Olsdatter 

1751 - 1829 


90. Morten Sørensen 

ca. 1741 - 1816 

Nykøbing Sj./Højby 

91. Inger Larsdatter 

ca. 1750 - 1817 

? / Højby 

blev konfirmeret i 1801. Hendes forældre 

var husmand Morten Sørensen (1741- 

1816) og Inger Larsdatter (1750-1817) i 

Tengslemark. 

Ane dør som 72årig 19. maj 1859 i Højby, 

og begraves på Højby Kirkegård 

EFTERSÆLGT 

Fra Jens og Anne Maries ægteskab er 4 

børn kendt. Alle født i Tengslemark og 

døbt i Højby Kirke, Holbæk Amt. 

1. Anne Sofie Jensdatter født 15. juli 

1818 

2. Niels Jensen født 2. januar 1821. 

3. Morten Jensen født 4. december 1822. 

Morten er ane 22 (se side 22.1) 

4. Lars Jensen født 20. august 1825. 

Matrikelkort for Tengslemark 

1808 - 1860. 

Nederst til venstre står Jens Nielsen 

på mark nr. 4. 

Vor Jens Nielsen noteres som 

gadehusmand, så det er måske 

grunden til, at der ikke er markeret 

en gård nr.4. 

Se kortene på side 22.1.

Anne Marie Mortensdatters aner 



23. Anne M Larsdt. 

1829 - 1904 

Overby/Overby 

46. Lars Pedersen 

1794 - 1858 

N.Asmindrup / Overby 

47. Inger Ottesdatter 

1805 - 1850 

Overby/Overby 

Ane 23 Anne Marie Larsdatters forældre 

Ane 46 Lars Pedersen døbt 17. april 1794 i Nørre Asmindrup Kirke og konfirmeret i Vig Kirke i 

1808. Lars forældre var husmand i Skaverup, Asmindrup Peder Larsen (1757-1801) og Karen Andersdatter 

(1765- ). 

Lars gifter sig 1. gang 15. februar 1822 i Odden Kirke med Karen Nielsdatter, der var født omkring 

1794 og som døde 19. november 1826. Forinden havde hun født datteren Bodil Larsdatter (se EFTER- 

SLÆGT). 

2½ måned senere gifter han sig 2. gang 1. februar 1827 i Odden Kirke med: 

Ane 47 Inger Ottesdatter døbt 16. juni 1805 i Odden Kirke. Hendes forældre var husmand og snedker 

Otte Hansen (1767-1850) og Bodel Sørensdattter (1773-1834) der boede på matrikel 35a i 

Overby. 

22.4 

92. Peder Larsen 

1757 - 1801 

? / N. Asmindrup 

93. Karen Andersdatter 

1765 / ? 

? - ? 

94. Otte Hansen 

1767 / 1850 

Overby/Overby 

95. Bodel Sørensdatter 

1773 / ? 

Overby/? 

Matrikelkort fra Overby på Sællands Odde 1860. Overby ses tv. og pilen th. viser Ingers barndomshjem. 

Se oversigtskort på side 22.1

Inger dør 6. august 1850 i Overby og begraves 

på Odden Kirkegård. 

Lars dør hos datteren og svigersønnen (Anne 

og Morten) 8. maj 1858 i Overby og begraves 

på Odden Kirkegård. 

EFTERSLÆGT 

Lars og Inger fik i deres ægteskab 7 børn, alle 

født i Overby og døbt i Odden Kirke.: 

1. Bodil Larsdatter født 11. september 1823. 

Bodil er fra Lars 1. ægteskab. 

2. Anne Marie Larsdatter født 24. april 

1829. Anne er ane 23 (se side 22.1) 

22.5 

3. Peder Larsen født 2. marts 1833. 

4. Hans Larsen født 18. december 

1834. 

5. Søren Larsen født 14. september 

1838. 

6. Sidse Kirstine Larsen født 19. 

maj 1840. 

7. Boline Larsen født 10. april 1846. 

Når Odden sogn har et af landet mest velbesøgte landsbykirker, skyldes det 

Willomoesmonumentet, med Grundtvigs storladne digt :”De snekker, de 

mødtes i kvæld på hav”. Dette digt står på mindestøtten over de faldne i 

slaget ved Oddens kyst 22. marts 1808, da linjeskibet ”Prinds Christian 

Frederik” blev erobret efter den tre timers blodig kamp mod englænderne. 

Prinds Christian Frederik havde 68 kanoner og en besætning på 576 mand 

på vej til Storebælt fra Norge. I Kattegat ud for Sjællands Odde mødte de 

en engelsk flådeenhed bestående af to linjeskibe, en fregat og to mindre 

skibe. Efter nogle timers kamp måtte de give op, da skibet gik på grund. 

Om bord var der 132 sårede og 69 dræbte, og blandt de dræbte var den 24årige 

Peter Willemoes. 

Maleri af ”Prinds Christian Frederik” under slaget ud 

for Sjællands Odde i 1808 (dengang var Inger 3 år).

Afsnit 24 

Anders Christoffersen og Ane Jensdatter 


Mor Morfar/mormor Oldeforældre Tipoldeforældre 

3. Elsie 

1922-2003 

6. Aksel 

1896-1936 

7. Karla 

1901-1996 

12. Jens 

1847 - 1928 

13. Birthe 

1856 - 1941 

14. Karl 

1872 - 1950 

15. Anna 

1872 - 1936 

24.1 

24. Anders 1820 - 1882 

25. Ane 1817 - 1898 

26. Jens 1816 - 1871 

27. Birthe 1825 - ? 

28. Christian 1835 - 1883 

29. Karen 1848 - ? 

30. Hans 1844 - 1906 

31. Marie 1848 - 1914 

aner side 24.3 

aner side 24.6 

Data: 

Ane 24 Anders Christoffersen født 28. marts 1820 i Vester Broby og døbt i Vester Broby Kirke, 

hvor han også blev konfirmeret i 1834. Han benævnes som indsidder og daglejer. Anders døde 

12. november 1882 og bliver begravet på Vester Broby Kirkegård. 

Gift 29. september 1843 i Vester Broby Kirke med: 

Ane 25 Ane Jensdatter født 30. oktober 1817 i Knudstrup ved Sorø og døbt i Alsted Kirke, hvor 

hun også blev konfirmeret 1832. Død 5. september 1898 i Vester Broby og begravet på Vester 

Broby Kirkegård. 

Ane 24 Anders Christoffersen blev født som den yngste af 5 søskende (se forældre og søskende 

side 24.3). Anders benævnes som indsidder og daglejer. Det vil sige han tjente hos en gårdmand 

eller husmand og lejede et hus af ham. Efter 1880, da han var 60 år, købte han og konen et hus i 

Vester Broby, og herefter benævnes han som husmand. Det vil sige de ejede huset og der kunne 

så være lidt jord til. I 1843 gifter Anders sig i Vester Broby Kirke med: 

Ane 25 Ane Jensdatter var født på Kirkebrogård i Knudstrup ved Sorø som nr. 6 ud af 9 søskende 

(se forældre og søskende side 24.6). 

Ifølge vielsen var Ane tjenestepige i Vester 

Broby og føder deres første barn 2½ måned 

senere hos hendes forældrene i Knudstrup 

(Alsted Sogn). 

I folketællingerne i 1845 (2 år efter vielsen) 

boede de i et hus på Strandvejen i Vester 

Broby (se billede af maleri på næste side). 

Ved det 4. barns fødsel (Christian Andersen) 

i 1854 er de flyttet ud på Lars Jørgensens 

græslod, evt. et nu nedlagt hus bag 

Brobyvej 11. I 1871 købte de huset, matr. 

45 (Strandvejen 39) i Vester Broby, og havde 

huset til deres død. Som enke fik Ane 

tinglyst en skifteretsattest som adkomst til 

stedet i 1885, formentlig i forbindelse med,

Maleri med Strandvejen ved Vester Broby, set mod NØ, hvor Næstvedvej i dag er bagerst på tværs af billedet. 

Huset, der i dag er fjernet, lå på matrikel 10b, og det var sandsynligvis her hvor Ane og Anders Christoffersen 

boede fra omkring 1843 og 10 år frem. 

at hun overdrog huset til sin svigersøn, Carl 

Sophus Madsen. Han benævnes derefter som 

ejer af ejendommen, men fik dog først i 1903 

tinglyst ejerskabet. Huset bestod af 2 matrikelnumre, 

3b og 45, og hos Anders Christophersen 

boede i 1880 en indsidderfamilie, hvor 

manden var landarbejder. 

Den 2. maj 1873 fik Anders Christophersen 

vurderet en nyopført smedje til brandforsikringen 

(se side 12.2). Huset blev opført som 

smedje til sønnen ane 12 Jens Andersen. 

Anders Christoffersen dør 1882 i føromtalte 

hus. 

Ane blev boende i huset sammen med sin datter 

(Karen) og svigersøn (Carl) til hun dør i 

1898. 

EFTERSLÆGT 

Fra Anders Christoffersen og Ane Jensdatters 

ægteskab (1843-1882) er 6 børn kendt. 

Ane Andersdatter født 12. december 1843 i 

Knudstrup og døbt i Alsted Kirke. Hun blev 

konfirmeret i Vester Broby Kirke i 1858. Efter 

konfirmationen flytter hun hjemmefra. 

Jens Andersen født 1847 i Vester Broby. Se 

ane 12 på side 12.1. 

24.2 

Christoffer Andersen født 1. maj 1850 i Vester 

Broby og døbt i Vester Broby Kirke hvor 

han også blev konfirmeret i 1864, hvorefter 

han flytter hjemmefra. 

Christian Andersen født 6. januar 1854 i Vester 

Broby og døbt i Vester Broby Kirke, hvor 

han også blev konfirmeret i 1868, hvorefter 

han flytter hjemmefra. 

Peter Ferdinand Andersen født 11. januar 

1857 i Vester Broby og døbt i Vester Broby 

Kirke, hvor han også blev konfirmeret i 1871. 

Peter blev boende hos forældrene, hvor han 

døde 19. februar 1881 (24 år) og blev begravet 

på Vester Broby Kirkegård. 

Karen Marie Andersen født 13. maj 1861 i 

Vester Broby og døbt i Vester Broby Kirke, 

hvor hun også blev konfirmeret i 1875. Karen 

gifter sig 9. august 1884 i Vester Broby Kirke 

med Carl Sofus Madsen døbt i Sankt Jørgensbjerg 

Kirke 1858 og vokset op hos plejeforældrene 

Elisa Augusta og Hans Madsen i Suserup. 

Karen og Carl flytter ind i hendes forældres 

hus, hvor de også boede i 1898, da Karens 

mor døde.

Ane 24 Anders Christoffersen se side 24.1 

Ane 24 Anders Christoffersens aner 


Tip oldefar Tip 2 oldeforældre Tip 3 oldeforældre 

24. Anders Christoffersen 

1820-1882 

48. Christoffer Ferdinand 

1784 - 1848 

49. Maren Mogensdatter 

1779 - 1855 

Ane 24. Anders Christoffersens 

forældre 

Ane 48 Christoffer Ferdinand er født 23. april 

1784 på Fødselsstiftelsen i København (se rubrik 

på side 2.1). Han kom allerede 28. april "på 

kassen", det vil sige, at han kun 5 dage gammel 

kom i pleje på landet. Ifølge Fødselsstiftelsens 

udsætterprotokol kom han i pleje hos husmand 

Knud Henriksen og dennes kone Marie Magdalene 

Christiansdatter. Her boede han i 1787 i 

Ørslev Vester By, Gyrstinge sogn, Sorø Amt 

med bemærkning om, at han var plejebarn fra 

opfostringsstiftelsen. I 1801 finder vi ham i Hylsted 

By, Alsted sogn, Sorø Amt hos gårdmand 

Hans Nielsen og hans kone Anne Truelsdatter. 

Før navneloven i 1828, blev børn kun døbt med 

et fornavn. Efternavnet blev dannet af faderens 

fornavn, efterfulgt af sen eller datter. Da Christoffer 

Ferdinands forældre ikke er kendt, fik 

han aldrig et efternavn, og blev derfor altid benævnt 

som Christoffer Ferdinand. 

Christoffer gifter sig 10. december 1809 i Vester 

Broby Kirke med: 

Ane 49 Maren Mogensdatter døbt 25. april 

1779 i Vester Broby Kirke. Den 21. marts 1802 

gifter hun sig som 23årig med den 60årige enkemand 

og indsidder Niels Hansen i Alsted Kirke, 

Sorø Amt. Niels dør som 65årig 3. juli 1809 i 

Vester Broby, hvor han også begraves. 

Maren og Niels får 2 børn: 

24.3 

96. 

97. 

98. Mogens Jensen 

1706 - 1780 

99. Karen Hansdatter 

1738 - 1797 

Anne Nielsdatter der blev døbt i Alsted Kirke 

25. marts 1803. Hun døde inden hun blev 

2 år og blev begravet 2. december 1804 på 

Vester Broby Kirkegård. 

Hans Nielsen blev døbt i Vester Broby Kirke 

13. juli 1806, hvor han også blev konfirmeret 

i 1821. Hans bliver gift 2 gange og 25. 

juli 1834 fæste han et jordløst hus nr. 6 i Vester 

Broby. I 1845 boede han i huset matr. 38 

i Vester Broby. Hans dør her 23. maj 1879. 

Maren gifter sig som nævnt igen med den 5 år 

yngre (ane 48) Christoffer Ferdinand i 1809. 

Han benævnes som indsidder, daglejer og hvedebrødssælger 

(se nedenfor). 

Ifølge en mandtalsliste fra oktober 1822 boede 

Christoffer Ferdinand og Maren Mogensdatter 

som indsiddere hos Jens Larsen i et senere ned- 

Indsidder og hvedebrødssælger 

En indsidder var betegnelsen for en, som var i 

tjeneste hos en gårdmand eller husmand og 

lejede et - ikke selvstændigt - hus af ham. Eller 

var en af de syge eller gamle stakler på 

landet. 

Før fattigforordningen af 1708 var folk der 

ikke kunne ernærer sig selv og familien, henvist 

til tiggeri. Det blev nu forbudt, og værdig 

trængende kunne nu få forsørgelseshjælp. 

Indtægterne skulle komme fra frivillige donatorer, 

kirkebøsse og andre indsamlinger. Nogle 

fattige fandt på at skaffe gammelt brød, som 

de så gik rundt og solgte. Så var det ikke tiggeri.

ændt hus på matr nr. 12c, som var en parcel af 

Stenrisgårds jord, nu Næstvedvej 72 med nyere 

bygninger. Familien havde dengang 3 hjemmeboende 

børn, Johanne der var 8 år, Niels på 5 år 

og Anders på 2 år. Et par ældre døtre var kommet 

hjemmefra. Karen på 11 år tjente i 1822 på 

Tjørntoftegård. Det kunne se ud til, at familien 

havde boet her siden deres vielse 10. december 

1809, for da datteren Anne blev døbt i 1810 var 

fadderne de nærmeste naboer. Der boede 3 familier 

i huset i 1822. I 1834 ser det ud til at familien 

bor på Græslodderne som indsidder sammen 

med en ung husmandsenke med 3 småbørn. I 

1845 er enken udskiftet med en væverfamilie. 

Hos Ferdinand bor et barnebarn, Karen Sophies 

Hansdatter, der var uægte datter af Ane Christophersdatter 

og møllersvend Hans Petersen Pfaff i 

Alsted Mølle. 

Christoffer Ferdinand har i hele sit voksenliv 

været en fattig mand, hvilket kan følges gennem 

Broby Fattigvæsen, hvorfra han altid har modtaget 

ydelser. F.eks. kan læses: 

En stor post på 10 rigsdaler betaler sognefogeden 

for at hente lægen til Christoffer 15/9-1813. 

I marts 1822 får familien ekstraordinært 1 skæppe 

gryn og 1 skæppe mel. 21/3-1822 udbetaler 

fattigvæsnet til hans kone 1 rigsdaler, grundet 

manden og deres 3 børns langvarige sygdom. 

25/1-1830 får han 1 rigsdaler til at købe brænde 

for. I forsørgelsesplanen for 1849 fortælles, at en 

Husmand 

Husmand var en beboer af hus på landet 

med eller uden jordtilliggende. 

I landsbyfællesskabets tid boede de fleste 

husmænd i landsbyerne. De havde græsningsret 

på bymarken eller forten for nogle 

får og en ko. Husmændene ernærede sig ved 

arbejde på gårdene, i mindre grad på godserne 

og ved håndværk. Husmændene havde 

ikke sæde blandt byens mænd, dvs. i landsbyens 

styre, men den sociale afstand mellem 

gårdmænd og husmænd var mange steder 

ikke stor. Ved udskiftningen [s.18.6] fra slutningen 

af 1700-tallet fik husmændene i et 

vist omfang små jordlodder på to til fem tdr. 

land, hvilket muliggjorde et beskedent kvæghold 

og selvforsyning med brødkorn. 

I løbet af 1800-tallet befæstedes skellet mellem 

gårde og huse. Ved ejendomsstatistikkens 

indførelse sattes grænsen ved en td. 

hartkorn. Den stadig stigende husmandsbefolkning 

fremstod mere og mere tydeligt som 

landbosamfundets underklasse. 

24.4 

Jens Jacobsens enke i Broby fattighus er død og 

i hendes sted indfører man Christoffers enke. 

Hendes årlige ydelser fra fattigvæsenet anføres 

at være 208 pund brød, 2 skæppe gryn, 3 skæppe 

mel, 3 ????, 16 pund flæsk og 8 pund smør. 

Christoffer døde af brystkræft som 64årig den 

16. juni 1848 i Vester Broby, hvor han bliver 

begravet på kirkegården. 

Maren Mogensdatter døde 21. marts 1855 som 

almisselem i Vester Broby, 76 år. 

EFTERSÆLGT 

Fra Christoffer og Marens ægteskab er 5 børn 

kendt: 

1. Anne Christoffersdatter født 27. maj 1810 i 

Vester Broby. Hun får, uden for ægteskab, en 

datter, Karen Sophie Hansdatter døbt 15. juni 

1834 i Vester Broby, med møllersvend Hans 

Petersen Plaff fra Alsted Mølle (se side 24.5 om 

uægte børn). 

2. Karen Christoffersdatter døbt 15. december 

1811 i Vester Broby Kirke, hvor hun også blev 

konfirmeret i 1826. Karen tjente som 11årig på 

Tjørnetoftegård. 

Karen blev gift med Søren Petersen fra København, 

og de flyttede til Græslodden i Vester 

Broby. Her fødte hun 11 børn, hvor sønnen, 

Hans Peter Petersen, faldt i krigen 1864 og er 

mindet på en tavle i Vester Broby Kirke. Karen 

dør 17. februar 1874 og begraves på Vester Broby 

Kirkegård. 

3. Johanne Christoffersdatter døbt 12. juni 

1814 i Vester Broby Kirke, hvor hun også bliver 

konfirmeret. Johanne rejste som 14årig (30. 

april 1828) til København, hvor hun senere traf 

en fynsk soldat. Hun gifter sig 7. oktober 1839 i 

Garnisonskirken i København med ungkarl og 

musketer ved det Kongelige Regiment Lars 

Hansen, 27 år, fra Ørsted på Fyn, hvor de flytter 

til og Lars bliver fæstehusmand. Her føder 

Johanne deres 4 børn. 

Johanne dør 19. september 1871 som 57½årig 

af brystbetændelse og begraves på Ørsted Kirkegård, 

Odense Amt. 

Lars Hansen døde den 19. juli 1888, og begraves 

på Ørsted Kirkegård, Odense Amt. 

4. Niels Christoffersen født 13. januar 1817 i 

Vester Broby, og døbt i Vester Broby Kirke. I 

kirkebogen ved konfirmationen i 1831 er indført 

- Fik ved overfald en kugle skudt tværs igennem 

sig d. 25. juli, men sad 25. december samme år 

igen i kirken med menigheden.

5. Anders Christoffersen født 1820. Se side 

24.1. 

Ane 49. Maren Mogensdatters 

forældre 

Se aneskema side 24.3. 

Ane 98 Mogens Jensen blev født omkring 1706 

og gifter sig 24. november 1771 i Vester Broby 

(se nederst på siden). 

Ane 99 Karen Hansdatter blev født omkring 

1738, og blev som nævnt ovenfor, gift som 33årig 

med Mogens Jensen. I Oeders efterretninger 

1771, Sorø Amt, Alsted Herred, Broby sogn står: 

Mogens Jensen 66 år gammel, gift 2. gang, konen 

34 år gammel, gift 1. gang. 

Mogens Jensen havde tidligt haft gård nr. 3 (den 

senere Molsgård). Fra 1749-1780 havde han et 

fæstehus i Vester Broby. Huset havde ingen 

matr.nr., og var oprindelig et selvstændigt fæstehus, 

men var et af dem, der i 1793 blev enten 

nedlagt eller lagt sammen med andre matrikler 

Mogens Jensen dør 71 år gammel og begraves på 

Vester Broby Kirkegård 24. september 1780. 

Mogens Jensen og Karen Hansdatter får datteren 

Maren Mogensdatter (ane 49). Se side 24.3. 

Efter Mogens Jensens død gifter Karen Hansdatter 

sig 3. december 1780 i Vester Broby med 

husmand og daglejer Christen Jensen, født omkring 

1729. Efter 9 års ægteskab dør han i en 

alder af 60 år og begraves på Vester Brobys Kirkegård 

6. september 1789. 

Karen Gifter sig 3. gang 25. april 1791 i Alsted 

Kirke, Sorø Amt med enkemand Niels Nielsen 

24.5 

Uægte børn 

I de danske landskabslove var uægte børn alle 

børn, hvis forældre ikke var gift ved undfangelsen 

eller blev det senere. Omkring år 1900 afløstes 

betegnelsen af "børn uden for ægteskab". 

Uægte børn regnedes for medlemmer af moderens 

slægt og havde ikke ret til navn eller arv efter faderen. 

I 1500- og 1600-tallet var uægte børn udelukket 

fra præstevielse og fra gilder og lav. 

Faderen til et uægte barn kunne fra 1763 pålægges 

at betale et bidrag til barnets forsørgelse; han kunne 

dog indtil 1919 afsværge faderskabet. 

I 1937 indførtes blodprøver til fastslåelse af faderskab 

til børn født uden for ægteskab. Lov af 7. maj 

1937 ligestillede i højere grad børn i og uden for 

ægteskab, mens Lov af 18. maj 1960 om børns 

retsstilling helt ophævede sondringen. 1924-65 var 

børn uden for ægteskab under syv år sat under 

offentligt tilsyn. 

I 1800-tallet. udgjorde de uægte børn 20 % af alle 

børn i nogle egne af Danmark; kun et fåtal voksede 

dog op som uægte. De fleste blev legitimeret i løbet 

af det første leveår, ved at moderen indgik ægteskab. 

Andre voksede op i den tro, at deres morforældre 

var deres forældre. Tilbage blev dog en del børn, 

der måtte leve med den nedsættende betegnelse 

"uægte". Ofte blev disse børn sat i pleje allerede 

som spæde, og spædbørnsdødeligheden blandt dem 

var indtil 1960 omkring det dobbelte af ægtebørns. 

Uddrag fra Gyldendals Leksikon. 

der var født omkring 1726. Også han var nu i sit 

3. ægteskab. Karen bliver begravet på Vester 

Broby Kirkegård 13. juni 1797 i en alder af 59 

år. I 1801 bor Niels alene som enkemand i Vester 

Broby og er 75 år gammel. 

Fra Mogens og Karens vielse i Vester Brobys kirkebog 1771. 

Dom.Palm., blev ved offentlig trolovelse bekjendtgjort det indbyrdes sluttede ægteskab imellem enkemanden 

Mogens Jensen og pigen Karen Hansdatter. For hvilket ægteskab vi undertegnede coveres, at der ei er noget 

som kan være til hindre enten i henseende til guds ære, kongens lov det vi hermed og egenhændig underskriver. 

Lars Hansen og Jens Jensen. 

Copuleret d. 26. p. trin, den 24/11-1771.

Ane 25 Ane Jensdatter se side 24.1 

Ane 25 Ane Jensdatters forældre 

3. generation på Kirkebrogård 

Ane Jensdatters aner 



25. Ane Jensdatter 

1817-1898 

50. Jens Clausen 

Ca. 1778 - 1832 

51. Mette Jesperdt. 

Ca. 1786 - 1866 

Ane 50 Jens Clausen født i Knudstrup og døbt 21. 

juni 1778 i Alsted Kirke, Sorø Amt. Her blev han 

også konfirmeret i 1794. Jens var yngste barn af 5 

3 generationer på Kirkebrogård 

24.6 

100. Claus Johansen 

1741 - 1819 

101. Karen Jensdatter 

1739 - 1778 

102. Jesper Friderichsen 

1754 - 1794 

103. Kirsten Fridirichsdt. 

1759 - 1842 

202. Jens Christensen 

1686 - 1767 

203. Anne Larsdatter 

1707 - 1773 

Rydsagergård 

søskende fra hans fars første ægteskab (se 

forældre og søskende på side24.8). 

Jens gifter sig 22. oktober 1805 i Vester Broby 

Kirke med: 

Ane 51 Mette Jespersdatter døbt 20. februar 

1786 i Vester Broby Kirke. 

(fortsætter næste side). 

Ane 25 Ane Jensdatters mormor og morfar på Rydsagergård 

Ane 102 Jesper Friderichsen (1754-1794) og ane 103 Kirsten Friderichsdatter (1759-1842) fæster 

gård 10 i Vester Broby, der senere fik 

matr. 6 og blev kaldt Rydsagergård. Jesper 

dør 1794, hvorefter Kirsten gifter sig i 1795 

med Christian Clausen født 1768 På Kirkebrogård 

i Knudstrup, Alsted Sogn (se side 

24.9 barn 1). Han overtager fæstet af gården 

til han dør i 1831. I 1834 overtager sønnen 

Jens Christiansen fæstet og moderen, Kirsten, 

bliver boende på gården til hun dør i 

1842. 

Matrikelkortet til venstre er fra Vester Broby, 

Sorø Amt 1815 med rettelser til 1859. 

Øverst til venstre vises matrikel 6a, hvor navnet 

ved øverste blå pil er Christian Clausen, der var 

gift med ane 103 Kirsten Friderichsdatter. Christian 

overtog fæstet i 1795 efter Kirstens første 

mand, ane 102 Jesper Friderichsen. Efter Christians 

død overtog hans og Kirstens søn, Jens 

Christiansen, fæstet i 1834. 

Gårdens (nederste blå pil) hedder Rydsagergård 

og har i 2012 adressen Strandvejen 20, Broby 

Vester, 4180 Sorø.

Fæstebønder 

Omkring 1750 boede langt de fleste mennesker i Danmark på landet. Landskabet var dengang præget af 

store områder med uopdyrket jord – overdrev – og landsbyer, hvor gårde og huse lå tæt sammenbyggede. 

Omkring landsbyen lå de opdyrkede jorder. En landsby kunne før landboreformerne rumme op til 15-20 

gårde foruden husmandshuse og håndværkerhjem. Desuden var der i de større landsbyer også en kirke, skole, 

smedje og evt. et fattighus. 

Godset og fæstesystemet 

Landsbyens beboere ejede kun de færreste steder den jord, de dyrkede, eller de bygninger de boede i. De var 

fæstebønder, dvs. gård- eller husfæstere under et gods, som var ejet af en adelig eller borgerlig godsejer, 

kronen eller en institution, fx Sorø Akademi. 

I det daglige så fæstebønderne på de store højadelige godser ikke meget til deres herskab. Herskabet havde 

ofte flere godser at bebo på skift, og en del af året blev tilbragt i København. En godsforvalter og en godsinspektør 

stod for den daglige ledelse af godset. Godsets indtægter kom fra hovedgårdsjorden, dyrket af godset 

selv, dvs. fæstebønderne, og fra bøndergodset – dvs. fra fæstegårde og huse - i form af afgifter. 

Fæstebønderne havde brugsretten over jord og bygninger mod at betale en række ydelser. Ved overtagelsen 

af gården eller huset skulle der skrives fæstebrev og betales en indfæstningsafgift. I fæstebrevet stod, hvor 

meget der skulle betales i årlig landgilde til godsejeren. Denne ydelse lå fast og kunne på en middelstor 

sjællandsk gård udgøre: 2 tdr. rug, 5 tdr. byg, 2 tdr. havre, l lam, l gås, nogle høns og 20 æg. Landgildets 

størrelse kunne variere meget fra gods til gods. 

Fæsteren skulle endvidere yde hoveri – dvs. en arbejdsydelse - til godsejeren. Hvor meget arbejdskraft den 

enkelte bonde skulle stille til rådighed afhang af, hvilket gods han hørte under. 

(Mette og Jens fortsat) 

Mette og Jens Clausen fæster 10. april 1808 en 

Kirkebrogård i Knudstrup efter hans far Claus 

Johansen, der afstår fæstet på grund af alder 

og svaghed. Gårdens størrelse i hartkorn var i 

hartkorn 8 tønder 6 skæpper 2 fjerdingkar og 

1/3 album (se side 24.11 om hartkorn). 

Gården havde nr. 1 i Knudstrup - Alsted Sogn, 

hvor den blev kaldt Kirkebrogård (se side 

24.10). 

I 1832 afstår Mette og Jens gården til ungkarl 

Andreas Hansen. I aftægtskontrakten står der 

følgende: 

Aftægtscintract mellem Jens Clausen, fæster af 

gård 1 i Knudstrup, om afståelse af denne gård til 

ungkarl Andreas Hansen mod ydelse af følgende 

aftægt for livstid. 

Fri bolig for Jens Clausen og hustru i gårdens indsidderstue. 

Årlig: 1½ Td.rug, 3½ Td. Byg, 1 stk 5 ugers gris, 1 

favn "kampebrænde”, 2 læs tørv, 1 ko og 2 får 

græsset og fodret og 1 skb. hørsæd sået i gårdens 

jord. Sorø 3-11-1831. 

NB! Ved en af aftægtsfolkenes død bortfalder: 6 

Skp. Byg, ½ favn brænde og 1 læs tørv 

[Sorø Birk: Skøde og Pantebog 1829-34.401]. 

Jens dør kort efter på gården den 23. marts 

1832 som 54årig og begraves på Alsted Kirkegård. 

Mette flytter kort efter fra gården og i 1834 

24.7 

hun bor hos en gårdmandsfamilie Peder Gebert 

Steen. I 1840 hos en gårdmandsfamilie i 

Alsted, Niels Andersen og i 1850 hos datteren 

og svigersønnen, Ane og Anders Christoffersen 

i Vester Broby. I 1860 i Vester 

Broby hos brodersønnen Jesper Christensen. 

Mette døde 7. august 1866, 81 år gammel, i 

Lynge, Sorø Amt og blev begravet på Lynge 

Kirkegård, som enke efter Jens Clausen. 

EFTERSLÆGT 

Fra Jens og Mette ægteskab er 9 børn kendt: 

1. Jesper Jensen født i Knudstrup og døbt 

31. maj 1806 i Alsted Kirke. Jesper blev 

mindre end ½ år og blev begravet på Alsted 

Kirkegård. 

2. Jesper Jensen født i Knudstrup og døbt 

sidst på året 1807 i Alsted Kirke. 

3. Frederik Jensen født i Knudstrup og døbt 

31. maj 1810 i Alsted Kirke, hvor han også 

blev konfirmeret i 1824. 

4. Karen Jensdatter født i Knudstrup og 

døbt Alsted Kirke 22. november 1812. 

5. Kirsten Jensdatter født i Knudstrup 11. 

november 1814 og døbt Alsted Kirke, hvor 

hun også blev konfirmeret i 1829.

Udskiftning 1793: Claus Johansen fik indlod I, Kirkeboelodden, der mod syd grænsede til Alsted Marker, 

mod øst til Hylstrup og mod nord til huslodderne. 

Indlod nr. 1, Kirkebo-lodden, 94 1 /4 Td.land. Hartkorn 9-1-0-2 5/6. 

Skovskyld bortfalder, da der til skov er indlagt 89 4 /14 Td.land af byens jorder. 

En huslod på 1½ Td.land (taxt 24) afsættes i nordøster hjørne ved byens jorder ved Knabstruphuset. 

Dyrkninger heraf tilfalder gården intil godset bortfæster lodden. 

Af hegn skal opsættes 784 favne á 10 sk. = 81 Rdl. 64sk, hvoraf godset yder 1/3 127Rd. 21 sk. 

Grundforbedring: 1. Gravning af 879 favne vandgrøft á 3 sk. 42Rd. 0 sk. 

2. 11 i Kirkebroskov 44Rd. 00sk. 

3. 2 3/4 Td.land at rydde forskellige steder 11 Rd. 00 sk. 

4. 2 stenkister 4 Rd. 00 sk. 

For poster 1-3 betaler godset 2/3 = 65 Rd. 01 sk. 101 Rd. 50 sk. 

Stenkisterne betaler godset 

Claus Johansen får da som hjælp til hegnsopsætning og grundforbedring Rd. 22 sk. 

Hjælpen udbetales af forvalteren på Sdr. distrikt, efterhånden som arbejdet ifølg. landinspectørens attester 

"avanceres". 

Indlod 1 afgiver til indlod 3 første år 20 læs og næste år 10 læs gødning, som fæsteren af indlod 3 selv 

henter og udkører; til gengæld udkører denne 30 læs gødning for indlod 1. 

Stengærder, der ikke inden 2 år er fjernet tilfalder fæsteren af den lod hvorpå de står. 

Godset hegnes de afsatte skovgærsel, hvorefter fæsterne af de tilstødende lodder vedligeholder halvdelen 

af hegnet. 

Gården forbliver liggende i byen. Byens kirkesti skal gå uændret på Indlod 1 mellem Bret(?) agre og kirkeagre 

(12 al. bred). 

Vejen fra Knudstrup bye til "Knudstruphusene" ligger på Indlod 1, mulig med omkørsel ved ?inghullet 

ved skellet og videre over huslod 4 og 2 (12 al. bred). 

Vejen fra Lynge - Knapstruphuse - Vejen til Hylstrup skal gå uændret over Indlodderne 2 og 1 (12 al. 

bred). 

[Sorø Acad. Gods Arkiv Nr. 5 (App. udskiftninger på Sdr. distr. 1791-99, Knudstrup)]. 

Kirkebrogårdens udskiftning i 1793. Se om Møntfod og Tønder land på side 24.11 

6. Ane Jensdatter født i Knudstrup 30. oktober 

1817 og døbt i Alsted Kirke. Ane blev gift 

med Anders Christoffersen, se side 24.1. 

7. Jens Jensen født i Knudstrup 13. september 

1820 og døbt i Alsted Kirke. 

8. Maren Jensdatter født i Knudstrup 12. 

marts 1823 og døbt Alsted Kirke, hvor hun 

også blev konfirmeret i 1837. 

Ane 100 Claus Johansen født 1741 i Gyrstinge 

Sogn, Sorø Amt. 

Før Claus blev gift fæster han Kirkebrogård i 

Knudstrup. I fæstet står: 

Ungkarl Claus Johansen, født i Gystinge, fik 23/9- 

1769 Fæste på gård i Knudstrup, som Jens Christensen 

var fradød og enken har afstået. (10-5-0-1) 

Landgilde: Byg 9 td. 2skp. 1fdl. 

Småredsel(?) med Skov- og Døster(?) bye: 3 Rd 8sk. 

Hoveri Indfæstning: 12 Rdl. 

24.8 

9. Claus Jensen født i Knudstrup 14. maj 

1825 og døbt i Alsted Kirke, hvor han også 

blev konfirmeret i 1840. Claus blev tømrer 

og møllebygger og giftede sig med Ane Marie 

Hansdatter født 12. november 1825 i 

Lynge ved Sorø. I 1870 boede de i Topshøj, 

Lynges vestlige forstad. 

Ane 25 Ane Jensdatters farfar og farmor 


Fæsteren betaler enkens restancer, der udgør 3 Td. 

2 Fdl. og holder Contracter med hende om 

"Ophold". [Fæstep. 1749-75.370] 

(læs om Kirkebrogård på side 24.10) 

Ved udskiftningen, blev gårdenes jorde samlet 

og flere gårde blev flyttet væk fra landsbyerne. 

Dette gjaldt dog ikke Claus gård, som det fremgår 

af udskiftningsprotokollen (se overfor). 

Claus gifter sig første gang 28. januar 1758 i 

Sorø med datteren fra den gård han lige havde 

fæstet.

Ane 101 Karen Jensdatter født på Kirkebrogård 

i Knudstrup og døbt i Alsted Kirke. 

Karen Jensdatter døde 29. november 1778 på 

gården i Knudstrup og blev begravet på Alsted 

Kirkegård. I deres ægteskab er 5 børn fundet: 

1. Christian Clausen født i Knudstrup og 

døbt i Alsted Kirke 16. oktober 1768. I 

fæsteportokollen fra 1801 står: 

Ungkarl Christen Clausen af Knudstrup fik 20- 

4-1795 fæste på gård nr. 10 i Bråby efter afdøde 

Jesper Friderichsen. [fæstepro. 1801-25. 

287]. 

Gården, der hed Rydsagergård, fik senere 

matrikel 6 i Vester Broby. Christian gifter 

sig 1795 i Vester Broby med enken på gården, 

Kirsten Frederichsdatter (se side 

24.6). Christians bror Jens (ane 50) blev 

senere gift med Kirstens datter, Mette 

Jespersdatter (ane 51), fra hendes første 

ægteskab (se side 24.6). 

2. Johan Clausen født i Knudstrup og 

døbt i Alsted Kirke 28. oktober 1770. Johan 

gifter sig med Lisbeth Pedersdatter. 

Han var i 1806 husmand på Brunemark 

[matr. nr. 15] i Knudstrup. 

3. Maren Clausdatter født i Knudstrup 

og døbt i Alsted Kirke 1. januar 1774. Maren 

nåede kun at blive nogle få måneder 

og blev begravet på Alsted Kirkegård 6. 

februar 1774. 

Ane 101 Karen Jensdatters forældre 


24.9 

4. Ane Clausdatter født i Knudstrup og 

døbt i Alsted Kirke 9. juli 1775. Ane blev 

gift 1794 med Hans Lavesen Libst 

(1740-1817). Hans var skoleholder i Alsted 

fra 1765-1812. 

5. Jens Clausen født i Knudstrup og døbt 

i Alsted Kirke 21. juni 1778 (se ane 50 på 

side 24.6) 

Som skrevet døde Claus kone, Karen Jensdatter, 

29. november 1778 på gården i 

Knudstrup. 

Claus gifter sig for 2. gang i 1784 med: 

Sidsel Christensdatter født omkring 1739. 

De får sammen sønnen: 

6. Christen Clausen der blev født 1786 i 

Knudstrup, men dør inden 1 år og begraves 

på Alsted Kirkegård 1787. 

Sidsel dør 1795 i Knudstrup og begraves 14. 

juni 1795 på Alsted Kirkegård. 

Claus gifter sig nu 3. gang omkring 1796 med 

Ellen Jensdatter, der var født omkring 1737. 

Der er ikke fundet børn fra dette ægteskab. 

Claus dør 13. marts 1819 på gården i 

Knudstrup og begraves 19. marts på Alsted 

Kirkegård. 

Jens Christensen (ane 202) døbt 12. december 1686 i Alsted Kirke. Han blev kaldt Jens Graver. 

Jens var først gift med Mette Jacobsdatter (1683-1729) og så med (ane 203) Anne Larsdatter 

(1707-1773). 

Jens døde, efter at have ligget i sengen i 9 år, på Kirkebrogård i Knudstrup og han blev begravet 

9. februar 1767 på Alsted Kirkegård.

Fæstegården Kirkebrogård (gård nr. 1) i Knudstrup By, Alsted Sogn, Sorø Amt, 1724-1832 

Matrikelkortet th. er fra 1808 med rettelser frem til 1859. Den øverste blå pil viser navnet på gårdmanden 

1808-1832 (ane 50 Jens Clausen) og den nederste viser gårdens placering. 

Luftfotoet tv. fra ca. 2010 viser samme udsnit som kortet th. Gården blev flyttet ud på nuværende placering 

(midt i billedet) omkring 1842, og har i dag opkøbt flere arealer. Adressen i 2012 er Hylstrupvej 4, 4173 Fjenneslev. 

Kirkebrogård 

Denne gård var fæstet under Sorø Akademi frem til 1839 og lå i Knudstrup 

landsby i Alsted Sogn, som gård nr. 1 (senere matrikel 1a). 

De første fæster som er fundet, er Morten Hansen, der i 1702 blev trolovet 

med Mette Jacobsdatter (1683-1729). Ingen af dem var i familien og Morten 

dør 1724. 

Enken, Mette Jacobsdatter, gifter sig igen 12. oktober 1724 med ane 202, Jens 

Christensen (1686-1767), som dermed fæster gården. Mette dør 1729 og Jens 

gifter sig igen 1724 med ane 203, Anne Larsdatter (ca.1707-1773). Jens dør 

1767 og enken, Anne, afstår fæstet i 1769 til svigersønnen og datteren: 

Ane 100 Claus Johansen (1741-1819) og ane 101 Karen Jensdatter (1739- 

1778) overtager som nævnt fæstet i 1769. Karen dør 1778 og Claus gifter sig 

yderlig 2 gange inden han dør 1819. Forinden havde han i 1808 afstået gården 

til sønnen. 

Sønnen, ane 50 Jens Clausen (1778-1832) og hans kone ane 51 Mette Jespersdatter 

(1786-1866), fæster hermed gården fra 1808 til han dør i 1832. 

Hermed slutter familiens virke på Kirkebrogård. 

I 1832 overtages fæstet af ungkarl Andreas Hansen. Han er ikke at finde i 

Knudstrup i 1840. 

I 1839 fik proprietær August Ditlev Friis v. Buchwald skøde på Kirkebrogård 

samt Tveragergård, der ved matriklens indførelse fik matriklerne 1 og 4 af 

Knudstrup. I 1842 blev der bygget en gård på matrikel 1 (se luftfoto øverst) 

og gården fik navnet Knudstrupgård. 

24.10 

Fæste af 

Kirkebrogård 

? - 1724 

1724 - 1769 

1769 - 1808 

1808 - 1832 

1832 - 1839

Møntfod i 1800-tallet 

Historie (kort resume) 

Tilbage i tiden og helt frem til 1800-tallet var det kun et beskedent antal af landets befolkning, 

der købte og solgte varer ved anvendelse af penge. Det var meget udbredt, at handler gennemførtes 

ved udveksling af varer mod andre varer (bytteøkonomi). 

Penge blev først og fremmest anvendt ved handlen i byerne og i udenrigshandlen samt i forbindelse 

med statens indtægter og udgifter. 

Danske betalinger kunne i starten af 1700-tallet gennemføres med tre forskellige typer sølvmønter 

– rigsdaler, kroner og kurant (en møntenhed, der var mindre end standardenheden) – hvilket 

gav visse problemer for de handlende. 

1813-1873-periodens penge 

1 rigsbankdaler (Rbd,) = 6 rigsbankmark (Rbm) = 96 rigsbankskilling (Rbs.) 

1 Sletdaler = 4 rigsbankmark (Rbm) = 64 rigsbankskilling (Rbs.) 

Sletdaler er en beløbsstørrelse. Der har aldrig eksisteret nogen mønt, der hed en sletdaler. 

Siden 1873 har Danmark haft møntfoden 1 krone = 100 øre. Ved møntreformen, der gennemførtes 

samtidig i de skandinaviske lande, blev 1 rigsbankdaler omvekslet til 2 kroner. 

Tønder land 

En tønde land blev opdelt i 8 skæpper land (á 36 x 48 Alen) á 4 fjerding land á 3 album á 4 

Penning, der er 6 x 6 Alen = 36 Alen². 

Oplyses f.eks. 5-4-2-1 betyde det 5 tønder, 4 skæpper, 2 fjerding(kar) samt eet album. 

En tønde land er således: 8 x (36 x 48 Alen) = 13.824 kvadratalen − men ses ofte afrundet til 

14.000 kvadrat alen, i misforstået "nemhed". 

Enheden blev officielt afskaffet i 1907. 

Hartkorn-relationen 

Ved ligning af jordskatter brugtes enheden tønde hartkorn. Denne enhed var en kombination af 

arealet og jordens bonitet (produktivitet). 

På en jord af gennemsnitlig bonitet skulle der tilsås ca. 4−5 tønder land for at man fik et udbytte 

stort nok til, at man skulle svare en tønde "hårdt korn" i afgift til jordens ejer (herremanden). 

For hver tønde hartkorn i afgift skulle der svares 4 mark i skat til kongen. 

Sådan en tønde korn rummede ca. 140 liter (139,121 liter) og vejede ca. 100 kg og har i dag 

(år 2010) en værdi af 80−140 kr. 

24.11 

En 2 rigsdaler med Christian den Niende 

(konge i Danmark 1863-1906)

Afsnit 26 

Anders Christoffersen og Ane Jensdatter 



3. Elsie 

1922-2003 

6. Aksel 

1896-1936 

7. Karla 

1901-1996 

12. Jens 

1847 - 1928 

13. Birthe 

1856 - 1941 

14. Karl 

1872 - 1950 

15. Anna 

1872 - 1936 

26.1 

24. Anders 1820 - 1882 

25. Ane 1817 - 1898 

26. Jens 1816 - 1871 

27. Birthe 1825 - ? 

28. Christian 1835 - 1883 

29. Karen 1848 -

på Krummerup Kirkegård. Forinden havde de 

fået 4 børn alle født i Haldagermagle, døbt i 

Krummerup Kirke og konfirmeret i Lynge 

Kirke, Sorø. 

Grethe Andersen født 18. maj 1846. Konfirmeret 

1860. 

Christen Andersen født 11. marts 1848. Konfirmeret 

1866. 

Jens Peder Andersen født 2. februar 1851. 

Konfirmeret 1866. 

Niels Andersen født 28. januar 1854. Konfirmeret 

1868. 

Ane 26 Jens Larsen og 

ane 27 Birthe Christensdatters 

EFTERSLÆGT 

Jens og Birthe blev som nævnt i starten gift 2. 

juli 1855 i Krummerup Kirke, Sorø. Ved Jens 

26.2 

død i 1871 havde de været gift i 16 år og fået 5 

børn sammen. 

Birthe Johanne Jensen født 5. august 1856 i 

Haldagermagle og døbt i Krummerup Kirke. 

Konfirmeret i Lynge Kirke i 1870. Birthe er 

ane 13 - læs mere side 12.1. 

Maren Kirstine Jensen født 17. december 

1858 i Haldagermagle og døbt i Krummerup 

Kirke. Konfirmeret i Lynge Kirke i 1872. 

Anders Christian Jensen født 15. oktober 

1861 i Suserup og døbt i Lynge Kirke, hvor 

han også blev konfirmeret i 1875. 

Lars Peter Jensen født 2. marts 1865 i Suserup 

og døbt i Lynge Kirke, hvor han også blev 

konfirmeret i 1879. 

Jørgen Jensen født 6. februar 1869 i Suserup 

og døbt i Lynge Kirke, hvor han også blev 

konfirmeret i 1883.

Ane 26 Jens Larsen se side 26.1 

Ane 26. Jens Larsens 

forældre 

Ane 52 Lars Olsen er, ifølge hans død i 1833, 

født omkring 1769. Lars benævnes som gårdmand 

og husmand (se husmand side 24.4). 

Hverken kirkebøger eller folketællinger viser 

noget om hans fødsel eller vielsen omkring 1801 

med: 

Ane 53 Bodil Hansdatter. Hendes fødsel omkring 

1777 er ud fra notaterne ved hendes død i 

1820, hvor alderen er skrevet som 43 år. 

Bodil og Lars bor først på en gård i Tystofte øst 

for Skælskør. Her føder Bodil deres første fire 

børn, inden de omkring 1807 til 1810 flytter 5 

km mod nordøst til et husmandssted i Høve By. 

Her føder Bodil endnu fire børn, hvor de to ikke 

når at blive en måned gammel. 

Efter Bodils død 16. juli 1820 med efterfølgende 

begravelse på Høve Kirkegård, gifter Lars sig 3 

måneder senere med Maren Christensdatter, 

der er 21 år. På dette tidspunkt har Lars stadig 4 

hjemmeboende børn. Lars og Maren får ingen 

børn sammen før han dør i Høve 10. maj 1833. 

Maren gifter sig ½ år efter Lars død med den 4 

år yngre Frantz Pedersen. 

EFTERSÆLGT 

Fra Lars og Bodils ægteskab er 8 børn kendt: De 

fire første født i Tystofte øst for Skælskør og 

Ane 26 Jens Larsens aner 


Tip oldefar Tip 2 oldeforældre Tip 3 oldeforældre 

26. Jens Larsen 

1816-1871 

52. Lars Olsen 

ca. 1769 - 1833 

53. Bodil Hansdatter 

ca. 1777 - 1820 

26.3 

104. 

105. 

106. 

107. 

døbt i Tjæreby Kirke. De 4 sidste er født i Høve 

By og døbt i Høve Kirke. Alle børn, der blev 

omkring 14 år, blev konfirmeret i Høve Kirke, 

der ligger ca. 5 kilometer nordøst for Tystofte. 

1. Dorthe Larsdatter født i Tystofte og døbt i 

Tjæreby Kirke 19. juli 1801 

2. Jørgen Larsen født 4. maj 1803 i Tystofte, 

og konfirmeret i 1815 i Høve. 

3. Ole Larsen er født 3. februar 1805 i Tystofte, 

og konfirmeret 1823 i Høve. 

4. Maren Larsdatter født 27. maj 1807 i Tystofte 

og konfirmeret 1822 i Høve. 

5. Anne Larsdatter døbt 23. september 1810 i 

Høve Kirke, hvor hun også blev konfirmeret i 

1825. 

6. Karen Larsdatter døbt 11. januar 1814 i 

Høve Kirke. Karen blev kun 3 uger og blev begravet 

på Høve Kirkegård 30. januar 1814. 

7. Jens Larsen døbt 3. april 1815 i Høve Kirke. 

Jens dør 30. april 1815 og begraves på Høve 

Kirkegård. 

8. Jens Larsen født 4. maj 1816 i Høve, Jens er 

ane 26 (se mere om ham på side 26.1).

Ane 27 Birthe Christensdatter se side 26.1 

Ane 27 Birthe Christensdatters aner 


Tip oldemor Tip 2 oldeforældre Tip 3 oldeforældre 

27. Birthe Christensdatter 

1825-? 

54. Christen Pedersen 

1792 - 1837 

55. Mette Jensdatter 

1804 - 1880 

Ane 27. Birthe Christensdatters 

forældre 

Ane 54 Christen Pedersen blev født i Kikop og 

døbt i Haldagerlille Kirke 26. februar 1792. 

Hans far var skovfoged i Kikop Peder Andersen 

født omkring 1759 og moren var Bodil 

Christensdatter født omkring 1753. Der er kun 

fundet endnu et barn fra dette ægteskab, og det 

er Karen Pedersdatter født omkring 1795. 

Christen gifter sig 27. januar 1823 i Krummerup 

Kirke med: 

Ane 55 Mette Jensdatter der var født i Gunderslevholm 

og døbt i Gunderslev Kirke 4. november 

1804. Hendes far var husmand (se husmand 

side 24.4)uden jord Jens Christensen 

født omkring 1771 i Gunderslevholm og død 10. 

maj 1847 i Haldagermagle i Krummerup Sogn. 

Hendes mor hed Margrethe Hansdatter og var 

født omkring 1773. 

Mette blev konfirmeret i Krummerup Kirke i 

1820. 

EFTERSÆLGT 

Christen, der var nævnt som bonde- og tømmermand, 

døde i Haldagermagle 6. maj 1837 og 

blev begravet på Krummerup Kirkegård. Sammen 

med Mette havde de fået 6 børn, alle født i 

Haldagermagle og døbt i Krummerup Kirke. De 

5 første blev også konfirmeret i Krummerup 

26.4 

108. Peder Andersen 

ca. 1759 - ? 

109. Bodil Christensdt. 

ca. 1753 - ? 

110. Jens Christensen 

ca. 1771 - 1846 

111. Margrethe Hansdt. 

ca. 1773 - ? 

Kirke. Det 6. barn blev kun 2½ måned gammel. 

1. Birthe Christensdatter Blev født 6. Januar 

1825. Se ane 27 på side 26.1. 

2. Karen Marie Christensdatter født 22. august 

1826 og konfirmeret 1841. 

3. Bodil Christensdatter født 31. maj 1828 og 


4. Peder Christensen født 10. februar 1830 og 

konfirmeret 1844- 

5. Ane Elisabeth Christensen født 7. maj 1834 

og konfirmeret 1848. 

6. Jens Peder Christensen født 28. april 1836 

og døde 15. juli 1836 kun 2½ måned gammel. 

Efter Mettes første mand, Christen Pedersens 

død, gifter hun sig igen 20. oktober 1837 i 

Krummerup Kirke med husmand og boelsmand 

Christen Andersen født 3. februar 1808 i Bedestrup 

og døbt i Fodby Kirke (ca. 3 km NV for 

Næstved), hvor han også blev konfirmeret i 

1822. Christens forældre var Anders Rasmussen 

født ca. 1764 og Maren Olsdatter født ca. 

1777. 

EFTERSÆLGT 

Inden Christen Andersen dør 11. februar 1877

og begraves i Krumme Kirke, føder Mette endnu 

4 børn der alle fødes i Haldagermagle og døbes i 

Krummerup Kirke. 

1. Ane Christensen født 15. marts 1838. Hun 

bliver kun 8 år inden hun dør af tyfus 1. februar 

1846 og begraves på Krummerup Kirkegård. 

2. Margrethe Christensen født 15. april 1839 

og konfirmeret 1853 i Krummerup. 

3. Anders Christensen født 24. marts 1841 og 

konfirmeret 1855 i Krummerup. 

4. Niels Christensen født 18. juli 1843. Niels 

bliver kun 1 3 /4 år gammel og dør af hjernebetændelse 

16. april 1845 og begraves på Krummerup 

Kirkegård. 

Efter Mettes 2. mands død i 1877 bliver hun boende 

som enke i Haldagermagle til hun dør 11. 

april 1880 og begraves på Krummerup Kirkegård. 

26.5 

Fattiglem, almisselem 

Et fattiglem eller almisselem var før 1891 personer, 

der modtog økonomisk støtte fra det offentlige. 

Fattighjælp 

Før fattigforordningen af 1708 var folk der ikke 

kunne ernærer sig selv og familien, henvist til 

tiggeri. Det blev nu forbudt, og værdig trængende 

kunne nu få forsørgelseshjælp. Det blev dog 

ikke en statslig opgave, men op til sognerådet, 

hvor indtægterne skulle komme fra frivillige donatorer 

(kirkebøsse og andre indsamlinger). 

I 1803 kom nye regelmenter for fattige, hvor 

pengene herefter kom fra amterne og fordelingen 

blev nu styret fra en sognecommission, der bestod 

af politimesteren, præsten, en større lodsejer 

og 3-4 sognemænd. 

I 1891 indføres retten til alderdomsunderstøttelse, 

såfremt man ikke kunne sørge for sig selv. 

I 1922 blev alderdomsunderstøttelsen ændret til 

aldersrente, hvor alle uformuende personer over 

65 år, havde ret til denne. 

I 1956 blev aldersrenten afløst af folkepension, 

hvorefter alle ældre fik et grundbeløb med forskellige 

tillæg, alt efter ens indkomst og formue.

Afsnit 28 

Christian Pedersen og Karen K. Larsen 



3. Elsie 

1922-2003 

6. Aksel 

1896-1936 

7. Karla 

1901-1996 

12. Jens 

1847 - 1928 

13. Birthe 

1856 - 1941 

14. Karl 

1872 - 1950 

15. Anna 

1872 - 1936 

28.1 

24. Anders 1820 - 1882 

25. Ane 1817 - 1898 

26. Jens 1816 - 1871 

27. Birthe ca.1825 - ? 

28. Christian 1835 - 1883 

29. Karen 1838 -

Karen og Christian bosatte sig i Strandgade 7, 

stuen i Helsingør. Ved Christians død i 1883 

boede de i samme hus på 1. sal. Huset lå oprindeligt 

direkte ned mod den åbne strand, 

hvor færgemændene, lodserne og fiskerne 

havde hævdvunden ret til at have deres både 

og redskaber liggende. Her kerede de sig om 

deres både og her tørrede og bødede fiskerne 

deres garn. Fra 1880 blev strandarealerne 

opfyldt, for at give plads til jernbane, færgevej 

og parkeringspladser. 

Christian blev kun 48 år inden han døde i 

1883. I skiftet efter ham nævnes hans første 

ægteskab, som var barnløst, samt hans 3 børn 

med Karen. Johanne 13 år, Carl 11 år og Peter 

9 år. Til værge for børnene udpeges deres farbroder 

tovværkshandler Jens Hansen i Hillerød. 

Karens liv efter Christians død, hvor hun er 45 

år, er ikke dokumenteret. 

EFTERSLÆGT 

Karen og Christian nåede at være gift i 17 år 

og fik 3 børn sammen. Alle født i Strandgade 

7 i Helsingør og døbt i Sankt Olai Kirke, hvor 

de to ældste også er konfirmeret. Den yngste, 

Peter, er ikke fundet konfirmeret i Hillerød 

eller Tikøb, hvor han som 15årig var tjenestedreng 

på en gård. 

1. Johanne Marie Hansen født 12. september 

1870 og døbt i Sankt Olai Kirke i Helsingør, 

hvor hun også blev konfirmeret 5. oktober 

1884. I 1893 flytter hun til Nannasgade 45 3. i 

København N. Året efter til Vendersgade 20 1 , 

Kbh. K. og i 1897 til Nørre Søgade 17 2 , Kbh. 

K. Johanne blev gift med gartner Peter Nielsen 

født 19. januar 1872 i Enderslev og de fik 

børnene Svend Aage Nielsen født 30. april 

1902 og Henning Villa Nielsen født 21. februar 

1904. Familien flytter fra Køge til Ryesgade 

127 1 , København Ø, i 1909, men bor kun 

kort tid her inden de flytter fra Københavns 

Amt igen. I 1913 flytter de til Sortedams Dosseringen 

101, stuen og samme år til Aalborggade 

21 4 , hvor begge adresser er på Østerbro i 

København. 

2. Karl Julius Hansen født 3. december 1972. 

Karl er ane 14 (se side 14.1). 

3. Peter August Hansen født 18. juli 1874 på 

Strandvej 7.1 i Helsingør og døbt i Sankt Olai 

Kirke i Helsingør. Peter er ikke konfirmeret i 

28.2 

Helsingør eller Tikøb, hvor han son 15årig var 

tjenestedreng på en gård. I 1919 flyttede han 

til Adelgade 57, København K. 

Strandgade 7 - 9, Helsingør, set mod nord i 1970. 

Christian og Karen boede i nr.7 (huset tv.) først i 

stuen og senere på 1. sal i tiden 1867 til efter 

Christians død i 1883. Se matrikelkort på side 

28.4, hvor huset har matrikel nr. 532. 

Dengang var der ingen bebyggelse på vejens modsatte 

side (hvorfra billedet er taget), så de havde 

udsigt til Øresund. 

Hvad skal barnet hedde 

I året 1828 kom en forordning, hvor det 

påbydes, at et barn ved dåben skulle have 

både et fornavn og et familienavn eller et 

stamnavn. Tidligere var det kun påkrævet, 

at børnene fik et fornavn, og så blev efternavnet 

sammensat af farens fornavn efterfulgt 

af -sen eller -datter. 

Det tog mange år inden denne forordning 

blev efterkommet. Hos Peder Hansens 

børn (se side 28.3), var sønnen i dette afsnit 

- Christian Pedersen - den sidste af sine 4 

ældre søskende, der i kirkebogen i 1836 

blev noteret med Pedersen som efternavn. 

De efterfølgende 4 søskende fik noteret 

Hansen som efternavn. 

I folketællinger efter 1840 blev alle noteret 

med Hansen som efternavn - også Christian.

Ane 28. Christian Pedersens 

forældre 

Ane 56 Peder Hansen er født 17. januar 1800 

i Humlebæk og døbt i Asminderød Kirke af 

forældrene fisker Hans Pedersen født ca. 

1764 og Lene Andersdatter født ca. 1771. 

Peder var fisker fra Humlebæk, da han som 

24årig gifter sig 23. april 1825 i Tikøb Kirke 

med: 

Ane 57 Johanne Andersdatter født omkring 

1797. Oplysninger om Johannes fødested er 

meget varierende, så derfor er den endnu ikke 

fundet. Ved vielsen er hun 22 år, ugift og tjente 

hos gårdmand Jacob Nielsen i Espergærde. 

Efter vielsen bosætter Johanne og Peder sig i 

Espergærde (Mørdrup Huse), hvor Johanne 

føder deres 4 første børn. Omkring 1834 flytter 

de til et fiskerhus på Strandvejen ved Bergmansdal 

syd for Helsingør By (se næste side). 

Her får de yderlig 5 børn inden de først i 

1850’erne flytter til matrikel 554c i Helsingør 

(se næste side). Før 1860 flytter de til stuen i 

et sidehus til matrikel 542, der senere fik 

adressen Svingelport 7, Helsingør. I 1860, 

hvor Johanne og Peder er henholdsvis 59 og 

61 år, bor 5 af deres børn stadig i samme lejlighed. 

Børnenes alder er da 12, 17, 19, 26 og 

28 år. I 1870 er det kun den yngste, Ludvig på 

22 år, der bor hos forældrene. 

Johanne dør som 75årig 6. juni 1872 og begraves 

fra Sankt Olai Kirke i Helsingør. 

Ane 28 Christian Pedersens aner 



28. Christian Pedersen 

1835 -1883 

Helsingør/Helsingør 

56. Peder Hansen 

1800 - 1882 

Humlebæk / Helsingør 

57.Johanne Andersdt 

c. 1797 - 1872 

? / Helsingør 

28.3 

112. Hans Pedersen 

c. 1764 / ? 

? / ? 

113. Lene Andersdatter 

c. 1771 / ? 

? / ? 

114. 

115. 

/ 

/ 

/ 

/ 

Peder forbliver enkemand og i 1880 bor 

han sammen med sønnen Ludvig og hans 

nye familie i baghuset på 1. sal til Strandgade 

1 (matrikel 335 og 336). 

Peder dør som enkemand i en alder af 82 

år den 17. februar 1882 og begraves fra 

Sankt Olai Kirke i Helsingør. 

EFTERSÆLGT 

Johanne og Peder var gift i 52 år (1825- 

1872) og fra dette ægteskab er kendt 9 

børn (se oplysningsrubrikken om børns 

efternavne på side 28.2). 

1. Lene Pedersdatter født 30. juni 1825 i 

Mørdrup Huse ved Espergærde og døbt i 

Tikøb Kirke. Hun blev konfirmeret i Sankt 

Olai Kirke i 1839. I en folketællinger nævnes 

hun som Helene Marie Hansen. 

2. Sidse Marie Pedersdatter født 29. januar 

1827 i Mørdrup Huse ved Espergærde 

og døbt i Tikøb Kirke. Hun blev konfirmeret 

i Sankt Olai Kirke i 1843. 

3. Jens Pedersen født 8. januar 1829 i 


Tikøb Kirke. Han blev konfirmeret i Sankt 

Olai Kirke i 1844. 

4. Anders Pedersen født 1. maj 1831 i 


Tikøb Kirke. Han blev konfirmeret i Sankt 

Olai Kirke i 1845.

Kort for nordøst Sjælland fra 1938 Mørdrup Huse hvor Peder og Johanne boede fra 1825 til ca. 1834 

28.4 

Matrikelkort fra Helsingør i 1874. Der 

hvor Hovedvejen (Strandvejen) og 

Strandgade mødtes blev regnet som en 

”Byport”, der dengang hed en Svingelport 

(evt. med svingbom). Først i 1924 

blev dette vejstykke kaldt Svingelport. 

I 1850’erne flyttede Peder og Johanne til 

matrikel 554, og før 1860 til matrikel 542 

(senere Svingelport 7). Efter Johannes 

død flytter Peder sammen med sønnen 

Ludvig og hans familie til en baggårdslejlighed 

mellem matrikel 335 og 336. 

Her bor Peder som enkemand til hans 

død i 1882. Adressen ifølge folketællingen 

1880 er Strandgade 1, baghuset 

1.sal. 

Sønnen Christian Hansen (ane 28) bor 

med hans familie fra 1867 til efter 1882 i 

matrikel 532 (Strandgade 7). 

Matrikelkort fra 1811 til 1859. Bergmansdal 

med teglværket ses nederst. 

Øverst ved blå pil viser det fiskerhus, 

hvor Peder og Johanne antagelig boede 

fra ca. 1834 til først i 1850’erne.

5. Christian Pedersen født 12. oktober 1835 i 

Bergmansdal ved Helsingør. Christian er ane 

28 (se side 28.1). 

6. Ane Kirstine Hansen født 17. oktober 

1838 i Bergmansdal ved Helsingør og døbt i 

Sankt Olai Kirke, Helsingør, hvor hun også 

blev konfirmeret i 1852. 

7. Hans Peter Hansen født 17. februar 1841 i 

Bergmansdal ved Helsingør og døbt i Sankt 

Olai Kirke, Helsingør, hvor han også blev 


28.5 

8. Pouline Hansen født 2. december 1843 i 

Bergmansdal ved Helsingør og døbt i Sankt 

Olai Kirke, Helsingør, hvor hun også blev 


9. Ludvig Hansen født 2. april 1848 i Bergmansdal 

ved Helsingør og døbt i Sankt Olai 

Kirke, Helsingør, hvor han også blev konfirmeret 

i 1862. Ludvig gifter sig omkring 1878 

med Alvine Ottoine Rasmine Burmeister og 

11. marts 1879 får de datteren Antonette Marie 

Johanne Hansen. I 1880 bor familien 

sammen med Ludvigs far i Strandgade 1, 1. 

sal i baghuset. 

Helsingørs sydlige del ud mod Øresund har ændret sig totalt siden 1880’erne, da Kystbanen blev ført frem til 

havnen. Denne idyl er i dag væk, opslugt af DSB’s rangerterræn og dækket af den store opfyldning foran 

Strandgade og den gamle Strandvej. Huset er familien Unnas sommerbolig, der sammen med villa Augusta og 

andre lyststeder lå ved Sdr. Strandvej lige udenfor Svingelport. Vejen ses til højre under træerne, og i forgrunden 

slutter haven med en stensætning mod havet. Oliemaleriet er udført af Simon Unnas datterdatter, frk. Wittrock.

Ane 29 Karen Kristine Larsens aner 



29. Karen K. Larsen 

1838-før 1898 

Tikøb / ? 

58. Lars Jensen 

1804 - 1882 

Tikøb / Tikøb 

59. Giertrud Ingilsdt. 

1801 - 1875 


Ane 29. Karen Kristine Larsens 

forældre 

Ane 58 Lars Jensen er født 22. juni 1804 i 

Saunte og døbt i Tikøb Kirke, hvor han også 

blev konfirmeret i 1819. Forældrene var husmand 

Jens Hansen (c. 1765-1835) og Karen 

Svendsdatter (1773-1844) i Saunte, Tikøb 

Sogn. Forældrene blev gift i Tikøb Kirke 24. 

november 1797. 

Lars Jensen gifter sig 28. december 1832 i 

Tikøb Kirke med: 

Ane 59 Giertrud Marie Ingildsdatter født 1. 

oktober 1801 i Saunte og døbt i Tikøb Kirke 

hvor hun også konfirmeres i 1816 (se hendes 

forældre efter EFTERSLÆGT). 

Lars og Giertrud bosætter sig i Saunte i et parcelhus 

med jord. 

Giertrud dør i en alder af 73 år den 10. maj 

1875 og begraves på Tikøb Kirkegård. 

Lars dør som enkemand i en alder af 78 år den 

2. juli 1882 og begraves på Tikøb Kirkegård. 

EFTERSÆLGT 

Fra Giertrud og Lars ægteskab, der varede i 52 

år, er efterfølgende børn kendt. Grundet dårlige 

kirkebøger er listen sikkert ikke fyldestgørende. 

Alle børn er født i Saunte, døbt og konfirmeret 

i Tikøb Kirke. 

28.6 

116. Jens Hansen 

c.1765 / 1835 


117. Karen Svendsdatter 

1773 / 1844 


118. Ingild Hansen 

c.1772 / 1860 

? / Tikøb 

119. Sidse Nielsdatter 

c.1775 / 1820 

? / Tikøb 

1. Niels Peter Larsen født 11. marts 1833. 

2. Sidse Cathrine Larsdatter født 19. juni 

1834. 

3. Inger Sophie Larsdatter født 25. november 

1835. 

4. Jens Larsen født 5. februar 1837. 

5. Karen Kristine Larsdatter født 25. 

oktober 1838. Karen er ane 29 (se side 

28.1). 

6. Juliane Larsdatter født 23. januar 

1841. 

Ane 29. Karen Kristine Larsens 

morfar og mormor 

Ane 118 gårdmand på Saunte Overdrev 

Ingild Hansen født ca. 1772, død 11. juli 

1860 i Saunte og begravet i på Tikøb Kirkegård. 

Han blev gift 24. november 1797 i 

Tikøb Kirke med: 

Ane 119 Sidse Nielsdatter født ca. 1775 

og død 5. november 1820 på gården i 

Saunte Overdrev og begravet på Tikøb 

Kirkegård. 

(se kort over deres gård på side 28.8)

Ingild og Sidse var gårdfolk på gården Sandagergård, 

der lå på Saunte Overdrev nær ved 

Kattegat og Hornbæk (se næste side). Efter 

Sidses død i 1820 forblev Ingild enkemand på 

gården og i slutningen af 1830’erne boede han 

som aftægtsmand hos sønnen, Niels, som antagelig 

har overtaget Sandagergård. Inden Ingild 

dør som 89årig i 1860, er han flyttet til hans 

datter Petronille, der nu var gift med skomager 

Rasmus Nielsen i Plejelt By i Havreholm. 

EFTERSLÆGT 

Ingild og Sidse nåede at være gift i næsten 23 

år. De efterfølgende børn er alle født i Sandagergård 

på Saunte Overdrev, døbt og konfirmeret 

i Tikøb Kirke. Grundet dårlige kirkebøger 

er antallet af børn måske ikke fyldesgørende. 

28.7 

1. Hans Ingildsen født 30. september 1798 og 


2. Niels Ingildsen født 27. februar 1800 og 


3. Heinrich Ingildsen født 27. februar 1800, 

som tvilling til Niels. Heinrich døde 16 uger 

gammel 8. juni 1800, og blev begravet på Tikøb 

Kirkegård. 

4. Giertrud Marie Ingildsdatter født 1. oktober 

1801 og konfirmeret 1816. Giertrud er ane 

59 (se side 28.6). 

5. Jens Ingildsen født 7. november 1805 og 


6. Petroline Ingildsdatter født 20. december 

1810. 

Tikøb Kirke er sognekirke for et område der strækker sig fra Kvistgård By i 

syd og til Horserød i nord samt fra Nygaard i øst til Plejelt i vest. 

Tikøb kirkes ældste afsnit er skibet og koret, som er fra ca. 1175. Sagnet fortæller, 

at kirken blev bygget på 3 gamle offerhøje og fund af stolpehuller tyder 

på, at den nuværende kirke kan have afløst en ældre træbygning.

Ingild og Sidses gård på Saunte Overdrev 

Luftfoto ca. 2010 med byen 

Saunte nederst og kysten til 

Kattegat øverst. Til venstre den 

østlige del af Hornbæk. Blå pil 

viser hvor Sandagergård lå. 

28.8 

Kort over Nordøstsjælland fra 1930. 

Blå pil viser hvor Sandagergård lå. 

Matrikelkort fra perioden 1816-1860. 

Øverst, ved blå pil, ses matrikel 10a 

med ane 118 Ingild Hansens navn og 

den firelængede Sandagergård. 

Adressen i 2010 vil være Keplersvej 2 

m.fl., men der er intet tilbage af gården.

Afsnit 30 

Hans Peter Larsen og Marie Lisbeth Hansen 



3. Elsie 

1922-2003 

6. Aksel 

1896-1936 

7. Karla 

1901-1996 

12. Jens 

1847 - 1928 

13. Birthe 

1856 - 1941 

14. Karl 

1872 - 1950 

15. Anna 

1872 - 1936 

30.1 

24. Anders 1820 - 1882 

25. Ane 1817 - 1898 

26. Jens 1816 - 1871 

27. Birthe ca.1825 - ? 

28. Christian 1835 - 1883 

29. Karen 1838 -

Hans Peter og Marie blev gift, mens de boede 

på Sletten, men efter et år flyttede de i 1868 til 

København Ø i en alder af henholdsvis 24 og 

20 år. Deres første hjem blev Batterivej 25, 

men kort efter flyttede de til Batterivej 9 i en 

2-værelses lejlighed med en halvårlig husleje 

på 81 kr. Om Hans Peters forældre var flyttet 

til Batterivej 9 på dette tidspunkt er uvist, men 

de to familier har boet sammen på denne 

adresse til forældrene dør i henholdsvis 1877 

og 1880. I 1887 har de skiftet adresse til Viborggade 

49, som sikkert er den samme lejlighed, 

da vejnavnet Batterivej på dette tidspunkt 

nedlægges og kobles sammen med Viborggade. 

Mindre end 10 år efter flytter de til Silkeborggade 

8 1.sal, København Ø, hvor de bor 

til Hans Peters død i 1906 på Baldersgade 

Hospital. 

Efter Hans Peters død forbliver Marie enke og 

bosætter sig 9 forskellige steder, alle på Østerbro 

med undtagelse i 1909, hvor hun bor på 

Fredensgade 14.st. på Nørrebro. Ved hendes 

død i 1914 er hendes bopæl Ålborggade 16 

kld. 

Hans Peter var fisker, men i 1901, hvor han 

blev 57 år, nævnes han i folketællingerne som 

sømand ved Frederiksholm Teglværk. Ifølge 

Maries barnebarn, ane 7 Karle Stammerjohan, 

købte og solgte Marie fisk inde fra Gamle 

Strand i København. Medens hun var enke, 

skulle hun en dag ud med fisk til Levins Klædefabrik 

i Ryesgade, sammen med barnebarnet 

Karla, men var så uheldig at falde og brække 

benet. Efter en tur på Rigshospitalet, måtte 

hun opgive at genoptage arbejdet. I nogle år 

blev hun passet hos datteren Anne Sophie. 

EFTERSLÆGT 

I Hans Peter Larsen og Marie Lisbeth Hansens 

ægteskab (1867-1906) fik de 9 børn, hvor 3 

døde tidligt. 

1. Vilhelm Frederik Christian Larsen født 

28. juni 1870 på Batterivej 23, København Ø 

og døbt i Sankt Johannes Kirke, København 

Ø. 

2. Anna Sofie Larsen født 26. april 1872 på 

Batterivej 23, København Ø og døbt i Sankt 

Johannes Kirke, København Ø. Se mere om 

Anne Sofie (ane 15) på side 14.1 

3. Larsine Karoline Larsen født 9. juni 1877 

på Batterivej 9, København Ø og døbt i Sankt 

30.2 

Johannes Kirke, København Ø. Larsine blev 

gift med ane 8, Valdemar Peter Chr. Kragh. Se 

mere om Larsine og Valdemar på side 8.1. 

4. Hans Peter Larsen født 23. august 1881 på 

Batterivej 9, København Ø og døbt i Sankt 

Jacobs Kirke i København Ø. 

5. Valdemar Sophus Larsen født 28. august 

1884 på Batterivej 9, København Ø og døbt i 

Sankt Johannes Kirke, København Ø. 

6. Marthe Johanne Larsen født 11. juni 1887 

i Viborggade 49, København Ø, og døbt i 

Sankt Johannes Kirke på Østerbro, hvor Hans og 

Maries børn blev døbt. 

I folkemunde er Sankt Johannes Kirke ofte blevet 

kaldt for ’domkirken på Nørrebro’. Betegnelsen 

dækker over den omstændighed, at det ikke blot 

er bydelens største kirke, men også den første, 

som blev opført uden for Københavns volde. 

Kirken blev indviet i 1861 under overværelse af 

kong Frederik VII. Det nye Sankt Johannes Sogn, 

som blev skilt ud fra Trinitatis og Vor Frue Sogn, 

var i arealmæssig henseende ganske betydeligt. 

Det omfattede hele Nørrebro og Østerbro fra 

Ladegårdsåen til Hellerup og ud til Brønshøj.

Ane 30. Hans Peter Larsens 

forældre 

Ane 60 Lars Jensen er født 21. november 

1811 på Sletten og døbt i Asminderød Kirke af 

forældrene fisker Jens Larsen (1783-1861) og 

Johanne Kirstine Nielsdatter (1785-1851). I 

5-6 generationer (fra omk. 1620) var næsten 

alle anerne fra Sletten og beskæftiget ved fiskeriet. 

Lars blev også fisker og gift 12. februar 

1836 i Asminderød med en fiskerdatter fra 

Sletten: 

Ane 61 Kirsten Pedersen født 3. maj 1813 på 

Sletten og døbt i Asminderød Kirke, hvor hun 

også blev konfirmeret i 1827. Kirstens forældre 

var fisker Peter Andersen (1792-1864) 

fra Sletten og gift 23. oktober 1812 i Asminderød 

Kirke med Ane Jensdatter (1789-1865) 

fra Sletten. Også Kirstens aner kan føres mange 

generationer tilbage som fiskere på Sletten. 

Fra deres vielse i 1836 til omkring 1868 boede 

Lars og Kirsten på Sletten i Asminderød, hvor 

Lars var fisker. Herefter flyttede de til Batterivej 

9 (senere omdøbt til Viborggade) på Østerbro, 

København Ø, hvor sønnen Hans Peter og 

hans familie også boede (se foregående side). 

Lars dør 21. november 1877 og begraves fra 

Skt. Johannes Kirke. 

Kirsten bliver boende på Batterivej 9 til hun 

Ane 30 Hans Peter Larsens aner 



30. Hans Peter Larsen 

1844-1906 

Sletten/København Ø 

60. Lars Jensen 

1811 - 1877 

Sletten / København Ø 

61. Kirsten Pedersen 

1813 - 1880 


30.3 

120. Jens Larsen 

1783 / 1861 

Sletten / Sletten 

121. Johanna K. Nielsdt. 

1785 / 1851 


121. Peter Andersen 

1792 / 1864 



1789 / 1865 


dør 17. november 1880. Også hun begraves 

fra Sankt Johannes Kirke. 

EFTERSÆLGT 

Fra Lars og Kirstens ægteskab er 7 børn 

kendt, alle født på Sletten og døbt i Asminderød 

Kirke, hvor de også blev konfirmeret. 

Dog er den yngste, Vilhelm, ikke fundet 

konfirmeret eller død i Asminderød. 

1. Caroline Larsen født 15. juli 1836 og 


2. Jens Peder Larsen født 18. februar 

1939 og konfirmeret 1853 

3. Sidse Marie Larsen født 29. december 

1841 og konfirmeret 1856 

4. Hans Peter Larsen født 21. juli 1841. 

Hans Peter er ane 30, læs mere om ham og 

hans familie på side 30.1. 

5. Christian Frederik Larsen født 13. 

april 1847 og konfirmeret 1861. 

6. Johanne Larsen født 9. april 1850 og 


7. Vilhelm Larsen født 5. august 1853.

Ane 31 Marie Lisbeth Hansens aner 



31. Marie L. Hansen 

1848-1914 

Sletten/København Ø 

62. Hans Pedersen 

1818 - ? 


63. Ane S. Pedersen 

1823 - 1858 


Ane 31. Marie Lisbeth Hansens 

forældre 

Ane 62 Hans Pedersen er født 10. oktober 

1818 på Sletten og døbt i Asminderød Kirke, 

hvor han også blev konfirmeret 1832. Forældrene 

var fisker Peter Andersen (1792-1864) 

og Ane Jensdatter (1789-1856). De blev gift 

23. oktober 1812 i Asminderød Kirke, og fik 

sammen 6 børn. 

Hans blev også fisker og gift 6. november 

1846 i Asminderød med en fiskerdatter fra 

Sletten. 

Ane 63 Ane Sophie Pedersdatter født 8. december 

1823 på Sletten og døbt og konfirmeret 

i Asminderød Kirke. Forældrene var fisker 

Peder Jørgensen (1796-1871) fra Sletten og 

gift 8. februar 1822 i Asminderød Kirke med 

Ane Margrethe Hansdatter (1798-1873) fra 

Sletten. Også Anne Sophies aner kan føres 

mange generationer tilbage som fiskere på 

Sletten. 

Hans og Ane Sophie blev boende på fiskerlejet 

Sletten ved Humlebæk i Asminderød Sogn, og 

levede, som deres aner i flere generationer 

tilbage, af fiskeriet. Anne Sophie når dog kun 

at blive 34½ år inden hun dør af tyfus 31. 

marts 1858 og begraves på Asminderød Kirkegård. 

30.4 

124. Peter Andersen 

1792 / 1864 



1789 / 1865 


126. Peder Jørgensen 

1796 / 1871 


127. Ane M. Hansdatter 

1798 / 1873 


I folketællingen 1860 bor Hans stadig på 

Sletten, er 42 år, enkemand og er sammen 

med deres 5 børn, der nu er fra 5 til 14 år. I 

huset bor også en aftægtskone på 69 år, 

som nok har hjulpet med at passe børnene, 

når Hans var på havet for at fiske. De 4 

ældste bliver konfirmeret i Asminderød, 

den sidste i 1866, men den yngste er ikke 

fundet konfirmeret her omkring 1868. 

Hans er ikke fundet død eller gift i Asminderød, 

så det må antages, at han er flyttet. 

En senere forskning vil måske klarlægge 

dette. 

EFTERSÆLGT 

Fra Hans og Ane Sophies ægteskab er 5 

børn kendt, alle født på Sletten og døbt i 

Asminderød Kirke, hvor de også blev konfirmeret. 

Dog er den yngste, Kirsten, ikke 

fundet konfirmeret i Asminderød. 

1. Anne Kristine Hansen født 18. januar 


2. Marie Lisbeth Hansen født 12. oktober 

1848 og konfirmeret 1862. Marie er ane 31 

(se dette afsnit side 30.1). 

3. Hans Peder Hansen født 16. november 

1850. Hans Peder blev hjemmedøbt, men 

nåede ikke at blive døbt i kirken, da han 

døde 21. november - kun 5 dage gammel.

4. Hans Peder Hansen født 24. november 


5. Kirsten Pedersen født 30. september 1854. 

Kirsten er ikke fundet konfirmeret i Asminderød, 

hvilket måske skyldes farens evt. fraflytning 

fra kommunen (se det foregående). Kir- 

30.5 

sten dukker op i politiets register, som boende 

i J.A.Schwartz Gade 3,2. i 1896. Hun 

bliver frameldt registret i 1909, hvilket kan 

skyldes at hun fraflytter Københavns Amt 

eller er død. 

Fiskerlejet Sletten ved Humlebæk 

450 år ved Sundet - En kort historisk oversigt 

Daugløkke Slette nævnes for første gang i 1562. Kort tid efter fortæller en skatteliste, at der er 11 

familier på lejet. De skulle hver især aflevere en tønde torsk i årligt landgilde. 

Neden for strandbakken var der mellem to vandløb ryddet plads til huse med tilhørende kålhaver 

og bygjord. Fiskeri blev drevet, når redskaber og både 

kunne skaffes. Udover hvad fiskerne skulle yde til de kongelige 

fadebure på Hirschholm og Kronborg, skulle de 

også være behjælpelige med at få ilandbragt byggematerialer, 

som blev beordret hertil for anvendelse ved opførelsen 

af de kongelige slotte. Ladepladsen ved Sletten blev 

ofte benyttet i denne anledning. 

Det har ikke været særlig tiltrækkende at friste skæbnen 

som fisker og husmand på kysten her. Familiernes antal 

var faldende de første hundrede år. 

Op gennem 1700-årene udviklede Sletten sig til et lille 

bysamfund. Fiskeriet blev begunstiget af bedre redskaber 

og både. Pladsen mellem de gamle huse blev fyldt ud med 

nye, efterhånden som familierne udviklede sig. Fra midten 

af 1700-årene bredte byen sig sydpå og omsluttede efterhånden 

ladepladsen helt. Mod syd sluttede fiskerlejets bebyggelse 

ved Daugløkkegyden og det tredje vandløb. 

Fra de ældste tider havde købstæderne hævd på al omsætning 

af varer, men fiskerkonerne fra Sletten spildte ikke 

tiden med at rende til Helsingør. De travede ind i landet og 

tuskhandlede sig til daglige fornødenheder. Til gengæld 

kunne de levere friske fisk fra Sundet. Med årene udviklede 

Sletten sig til et samfund af prangere, hvor handlen med 

fisk var mindst lige så betydningsfuldt som selve fiskeriet. 

Der har været holdt kro på Sletten siden begyndelsen af 

1700-tallet. Trafikken på ladepladsen gav god næring til 

kroholdet, ligesom kroen også var vel besøgt af folk fra 

oplandet. Ved 1700-tallets slutning var det gamle krohus 

blevet for lille, og man flyttede over på den modsatte side 

af vejen, hvor kroen ligger i dag. Det gamle krohus gav så 

plads for missionsfolkene. 

Før der blev bygget havn ved Sletten i 1879, måtte fiskerne 

hale bådene på land og sætte dem i søen fra åben 

strand. Fiskeriets storhedstid på Sletten må siges at have 

ligget fra midten af 1800-årene til midten af 1900-tallet. 

Matrikelkort af fiskerlejet Sletten ved 

Humlebæk 1866-1877.

Andersdatter, Ane (1843-) ----------------------------- 24.2 

Andersdatter, Anne (1759-1787)---------------------- 20.5 

Andersdatter, Bodil (1770-1820) --------------------- 20.3 

Andersdatter, Karen (1765-Efter1801)--------------- 22.4 

Andersdatter, Lene (ca. 1771-) ------------------------ 28.3 

Andersen, Aksel Valdemar (1896-1936)-------------- 6.1 

Andersen, Allan (1963- )-------------------------------- 6.6 

Andersen, Anita (1958- )-------------------------------- 6.6 

Andersen, Christen (1808-1877) ---------------------- 26.4 

Andersen, Christen (1848-) ---------------------------- 26.2 

Andersen, Christian (1854-) --------------------------- 24.2 

Andersen, Christoffer (1850-) ------------------------- 24.2 

Andersen, Elsie Gudrun (1922-2003) ----------------- 2.3 

Andersen, Grace Alma (1927-)------------------------- 6.5 

Andersen, Grethe (1846-) ------------------------------ 26.2 

Andersen, James Carl (1933-)-------------------------- 6.6 

Andersen, Jens (1847-1928) --------------------------- 24.2 

Andersen, Jens Peder (1851-) ------------------------- 26.2 

Andersen, Jimmy Carl (1933-) ------------------------- 6.6 

Andersen, Jørgen Bo (1964-)--------------------------- 2.5 

Andersen, Karen Marie (1861-)----------------------- 24.2 

Andersen, Karla Elisabeth (1901-1996)--------------- 6.2 

Andersen, Niels (1854-)-------------------------------- 26.2 

Andersen, Peder (ca. 1759-) --------------------------- 26.4 

Andersen, Peter (1792-1864) -------------------------- 30.3 

Andersen, Peter Ferdinand (1857-1881) ------------- 24.2 

Andersen, Pouline Christine (1896-1975) ------------ 4.2 

Andersen, Søren Martin Peter (1885-1945) ---------- 4.2 

Becker, Thyra Martha Ulrikke (1886-1955)--------- 16.3 

Becker, Vilhelm Conrad Ulrik (1861- )-------------- 16.3 

Burmeister, Alvine Ottoine Rasmine (ca. 1862-) --- 28.5 

Christensdatter, Birthe (1825-) ------------------------ 26.1 

Christensdatter, Bodil (1828-)------------------------- 26.4 

Christensdatter, Bodil (ca. 1753-)--------------------- 26.4 

Christensdatter, Karen Marie (1826-) ---------------- 26.4 

Christensdatter, Maren (ca. 1799-) ------------------- 26.3 

Christensdatter, Sidtse (1694-) ------------------------ 24.9 

Christensen, Alfred ------------------------------------- 14.3 

Christensen, Anders (1841-)--------------------------- 26.5 

Christensen, Ane (1838-1846) ------------------------ 26.5 

Christensen, Ane Elisabeth (1834-)------------------- 26.4 

Christensen, Edvard (1926- ) -------------------------- 14.3 

Christensen, Jens (ca. 1771-1847) -------------------- 26.4 

Christensen, Jens Peter (1836-1836) ----------------- 26.4 

Christensen, Laura Petrine(1846-1879) -------------- 16.4 

Christensen, Mads (1792-Efter1859)----------------- 20.5 

Christensen, Margrethe (1839-) ----------------------- 26.5 

Christensen, Niels (1843-1845) ----------------------- 26.5 

Christensen, Peder (1830-)----------------------------- 26.4 

Christiansen, Anders (ca. 1820-1855)---------------- 26.1 

Christiansen, Christian Meldgaard (1880-1959) ----- 4.4 

Christoffersdatter, Anne (1810-) ---------------------- 24.4 

Christoffersdatter, Johanne (ca. 1814-1871)--------- 24.4 

Christoffersdatter, Karen (ca. 1811-1874) ----------- 24.4 

Christoffersen, Anders (1820-1882)------------------ 24.1 

Christoffersen, Niels (1817-) -------------------------- 24.4 

Clausdatter, Ane (1775-) ------------------------------- 24.9 

Clausdatter, Maren (1773-1774) ---------------------- 24.9 

Clausen, Christen (1786-Ca1787) -------------------- 24.9 

Navneindeks 

Personindeks 1 

Clausen, Christian (1768-)----------------------------- 24.9 

Clausen, Jens (1778-1832) ---------------------------- 24.6 

Clausen, Johan (1770-1806)--------------------------- 24.9 

Dahlke, Emma (1915-)--------------------------------- 14.3 

Drage, Mads (1792- ) ---------------------------------- 20.5 

Ferdinand, Christoffer (1784-1848) ------------------ 24.3 

Friderichen, Jesper (ca. 1753-1794)------------------ 24.6 

Friderichsdatter, Kirsten (1759-1842) --------------- 24.6 

Grenés, Cecilie Kragh, (2001- )-------------------------2.6 

Grenés, Christine Kragh (2009- )-----------------------2.6 

Grenés, Natalie Kragh (2004- ) -------------------------2.6 

Grenés, Patricia (1974- )---------------------------------2.6 

Gutchlager, Evelin Petræa (ca. 1844-1847) --------- 16.7 

Guthschlager, Johanne Marie (ca. 1799- )----------- 16.7 

Guthschlager, Johanne Marie (1821-1882)---------- 16.7 

Hansdatter, Ane Margrethe (1798-1873) ------------ 30.4 

Hansdatter, Ane Marie (1826-1900) ----------------- 24.8 

Hansdatter, Bodil (ca. 1777-1820) ------------------- 26.3 

Hansdatter, Karen (1767-) ----------------------------- 20.5 

Hansdatter, Karen (ca. 1738-1797)------------------- 24.5 

Hansdatter, Margrethe (ca. 1773-)-------------------- 26.4 

Hansdatter, Trone (ca. 1796-) ------------------------- 16.7 

Hansen, Alma Larsine (1909-1925)------------------ 14.3 

Hansen, Andreas (1781-1856) ------------------------ 18.3 

Hansen, Ane Kirstine (1838-)------------------------- 28.5 

Hansen, Ane Sophie (1836-) -------------------------- 18.3 

Hansen, Anne Kristine (1847-) ----------------------- 30.4 

Hansen, Antonette Marie Johanne-------------------- 28.5 

Hansen, Ellen Kristine (1832-1914)------------------ 18.1 

Hansen, Emilie Dorothea (ca. 1836-1866) ---------- 28.1 

Hansen, Gudrun Karen Hansine (1904-1989) ------ 14.3 

Hansen, Hans Peder (1850-1850)--------------------- 30.4 

Hansen, Hans Peder (1851-) -------------------------- 30.5 

Hansen, Hans Peter (1841-) --------------------------- 28.5 

Hansen, Hans Peter Carl (1906-1978) --------------- 14.3 

Hansen, Ingild (ca. 1772-1860) ----------------------- 28.6 

Hansen, Jens (ca. 1765-1835) ------------------------- 28.6 

Hansen, Johanne Marie (1870-)----------------------- 28.2 

Hansen, Karen Marie (1828-) ------------------------- 18.3 

Hansen, Karl Julius (1872-1950) --------------------- 14.1 

Hansen, Karla Elisabeth (1901-1996)------------------6.2 

Hansen, Knud (1766-)---------------------------------- 20.5 

Hansen, Lars (1812-1888) ----------------------------- 24.4 

Hansen, Ludvig (1848-)-------------------------------- 28.5 

Hansen, Marie Lisbeth (1848-1914) ----------------- 30.1 

Hansen, Martha Maren Manna--------------------------2.4 

Hansen, Mette Kirstine (1825-)----------------------- 18.3 

Hansen, Niels (ca. 1742-1809)------------------------ 24.3 

Hansen, Niels Valdemar (1946- )-----------------------6.5 

Hansen, Nis Christian (1915-) --------------------------6.5 

Hansen, Otte (1767-1850) ----------------------------- 22.4 

Hansen, Peder (1800-1882) --------------------------- 28.3 

Hansen, Peter August (1874-)------------------------- 28.2 

Hansen, Pouline (1843-) ------------------------------- 28.5 

Hansen, Valdemar Christian Julius (1898-Ca1975) 14.3 

Helsted, Adolph Ludvig Nicalai (1836-1908) ------ 16.2 

Helsted, Emmy Christiane Frederikke (1882-1957) 16.2 

Hendriksen, Christen (1738-1796) ------------------- 20.5 

Henriksdatter, Karen (ca. 1755-) --------------------- 20.3

Hjort, Grace Alma (1927- ) ----------------------------- 6.5 

Hjort, Hanne Bisgaard (1953- ) ------------------------ 6.5 

Hjort, Klaus Jensinius (1924-1988)-------------------- 6.5 

Hjort, Niels Valdemar (1946- )------------------------- 6.5 

Hvid Niels Olsen (1829-1916) ------------------------ 20.1 

Hvid, Ole ------------------------------------------------- 20.3 

Ingelsen, Henrich (1800-1800)------------------------ 28.7 

Ingildsdatter, Giertrud Marie (1801-1875) ---------- 28.6 

Ingildsdatter, Petroline (1810- )----------------------- 28.7 

Ingildsen, Hans (1798-) -------------------------------- 28.7 

Ingildsen, Jens (1805-) --------------------------------- 28.7 

Ingildsen, Niels (1800-) -------------------------------- 28.7 

Iversen, Hanne Bisgaard (1953- )---------------------- 6.5 

Jacobsen, Christian Julius (1881 -) ------------------- 16.6 

Jacobsen, Marie Vilhelmine (1876- )----------------- 16.6 

Jacobsen Vilhelm Julius-------------------------------- 16.6 

Jensdatter, Ane (1789-1865)--------------------------- 30.3 

Jensdatter, Ane (1817-1898)--------------------------- 24.1 

Jensdatter, Anne Sophie (1818-) ---------------------- 22.3 

Jensdatter, Ellen (ca. 1737-) --------------------------- 24.9 

Jensdatter, Karen (1739-1778) ------------------------ 24.9 

Jensdatter, Karen (1812-) ------------------------------ 24.7 

Jensdatter, Kirsten (1814-)----------------------------- 24.7 

Jensdatter, Marlene (1751-1797)---------------------- 20.5 

Jensdatter, Maren (1823-)------------------------------ 24.8 

Jensdatter, Mette (ca. 1804-1880) -------------------- 26.4 

Jensen, Anders Christian (1861-) --------------------- 26.2 

Jensen, Anna Olivia Wilhelmine (1854-1939) ------ 16.2 

Jensen, Christen (ca. 1729-1789) --------------------- 24.5 

Jensen, Claus (1825-1885)----------------------------- 24.8 

Jensen, Ester (1911- )------------------------------------ 6.6 

Jensen, Frederik (ca. 1810-) --------------------------- 24.7 

Jensen, Hanne Ljungberg (1949-)---------------------- 2.6 

Jensen, Jens (1820-) ------------------------------------ 24.8 

Jensen, Jesper (1806-1807) ---------------------------- 24.7 

Jensen, Jørgen (1869-)---------------------------------- 26.2 

Jensen, Kirsten (1933-)---------------------------------- 6.6 

Jensen, Lars (1804-1882) ------------------------------ 28.6 

Jensen, Lars (1811-1877) ------------------------------ 30.3 

Jensen, Lars (1825-) ------------------------------------ 22.3 

Jensen, Lars Peter (1865-) ----------------------------- 26.2 

Jensen, Maren Kirstine (1858-) ----------------------- 26.2 

Jensen, Mogens (ca. 1706-1780)---------------------- 24.5 

Jensen, Morten (1822-1871)--------------------------- 22.1 

Jensen, Niels (1779-1832) ----------------------------- 16.7 

Jensen, Niels (1727-1811) ----------------------------- 20.3 

Jensen, Niels (1821-) ----------------------------------- 22.3 

Jensen, Rasmus (hvid)(ca. 1731-1806)--------------- 20.3 

Jesperdatter, Mette (ca. 1786-1866) ------------------ 24.6 

Johannesen, Gerda Mathilde Lovice------------------ 16.5 

Johansen, Claus (1741-1819)-------------------------- 24.8 

Jørgensdatter, Karen Marie (1804-1857) ------------ 20.5 

Jørgensen, Birte Marie ---------------------------------- 6.4 

Jørgensen, Edvard Oluf Kristian Emil (1884-)------ 16.3 

Jørgensen, Grete Hulda Ellen-------------------------- 16.3 

Jørgensen, Kjeld Orla (1911- ) ------------------------ 16.3 

Jørgensen, Niels Peder --------------------------------- 16.3 

Jørgensen, Peder (1796-1871)------------------------- 30.4 

Kragh, Alfred Olaf (1877-1958) ---------------------- 16.1 

Kragh, Asta Helsted ------------------------------------ 16.3 

Kragh, Astrid Gertrud (1901- )------------------------- 8.3 


Kragh, Carla Helsted (1904-1992) ------------------- 16.3 

Kragh, Christian Frederik William (1844-1924) --- 16.1 

Kragh, Christian Julius (1881- ) ---------------------- 16.6 

Kragh, Christian Mathias (1817-1866) -------------- 16.5 

Kragh, Christian Vilhelm (1846-1911) -------------- 16.5 

Kragh, Einar Otto (1885-1890) ----------------------- 16.3 

Kragh, Einer Valdemar (1891-1944)-------------------4.1 

Kragh, Einer Valdemar (1915-1966)-------------------2.1 

Kragh, Elna Margrethe Harpøth (1916-) --------------2-7 

Kragh, Else Harriet (1917- )--------------------------- 16.3 

Kragh, Emil Johannes (1881-1957) ------------------ 16.3 

Kragh, Erik Alfred (1912- ) --------------------------- 16.3 

Kragh, Gudrun Thyra Harriet (1910- )--------------- 16.4 

Kragh, Gurli (1943-) -------------------------------------2.4 

Kragh, Hanne Lungberg (1949- )-----------------------2.6 

Kragh, Harry Carl (1907- ) ---------------------------- 16.4 

Kragh, Jacob Christian Frederik (1884- )------------ 16.5 

Kragh, Kaja Kristine (1917- ) ------------------------- 16.3 

Kragh, Larsine Karoline (1877-1960)------------------8.2 

Kragh, Lilly Helsted (1916-2004) -------------------- 16.3 

Kragh, Marie Sophie (1847-1926)-------------------- 16.6 

Kragh, Mathilde Frederikke (1849-1909) ----------- 16.6 

Kragh, Ole (1951-1988) ---------------------------------2.6 

Kragh, Olga Helsted (1906-1196) -------------------- 16.3 

Kragh, Peter (1945-)--------------------------------------2.5 

Kragh, Peter Vilhelm Johan (1871-1953) ----------- 16.4 

Kragh, Pia (1975- ) ---------------------------------------2.6 

Kragh, Pouline Christine (1896-1975) -----------------4.2 

Kragh, Rigmor Helsted (1916-1916)----------------- 16.3 

Kragh, Robert Charlie Villiam Peter (1899-1956) ---8.3 

Kragh, Robert Ejnar (1920- )----------------------------8.3 

Kragh, Rosa Harriet (1923- )----------------------------8.3 

Kragh, Rosa Harriet (1883-1964)--------------------- 16.3 

Kragh, Rudolph Villiam (1879-1959)---------------- 16.2 

Kragh, Susanne (1971-1972)----------------------------2.6 

Kragh, Thomas (1973- ) ---------------------------------2.6 

Kragh, Valdemar Peter Christian (1870-1954) -------8.1 

Kragh, Vivi (1937-) --------------------------------------2.7 

Kragh, William Rudolf Helsted (1913-2008) ------- 16.3 

Kragh, Willy (eft.1924- ) --------------------------------8.3 

Kragh, Willy Alfred (1900- )-------------------------- 16.4 

Krogh, Ane Juliane ------------------------------------- 16.5 

Larsdatter, Anne (1810-)------------------------------- 26.3 

Larsdatter, Anne Marie (1829-1904)----------------- 22.2 

Larsdatter, Bodil (1823-) ------------------------------ 22.5 

Larsdatter, Dorthe (1801-)----------------------------- 26.3 

Larsdatter, Inger (ca. 1750-1817)--------------------- 22.3 

Larsdatter, Inger Sophie (1835-)---------------------- 28.6 

Larsdatter, Juliane (1841-)----------------------------- 28.6 

Larsdatter, Karen (1814-1814)------------------------ 26.3 

Larsdatter, Karen Kirstine (1838-) ------------------- 28.1 

Larsdatter, Maren (1807-) ----------------------------- 26.3 

Larsdatter, Sidse Cathrine (1834-)-------------------- 28.6 

Larsen, Anna Sophie (1872-1936)-------------------- 14.2 

Larsen, Astrid Gertrud (1901-)--------------------------8.3 

Larsen, Boline (1846-) --------------------------------- 22.5 

Larsen, Caroline (1836-)------------------------------- 30.3 

Larsen, Christian Frederik (1847-) ------------------- 30.3 

Larsen, Hans (1834-)----------------------------------- 22.5 

Larsen, Hans Peter (1844-1906) ---------------------- 30.1 

Larsen, Hans Peter (1881-) ---------------------------- 30.2

Larsen, Jens (1783-1861) ------------------------------ 30.3 

Larsen, Jens (1815-1815) ------------------------------ 26.3 

Larsen, Jens (1816-1871) ------------------------------ 26.1 

Larsen, Jens (1837-) ------------------------------------ 28.6 

Larsen, Jens Peder (1839-)----------------------------- 30.3 

Larsen, Johanne (1850-)-------------------------------- 30.3 

Larsen, Jørgen (1803-) --------------------------------- 26.3 

Larsen, Karen Kristine (ca. 1838-Før1898) --------- 28.1 

Larsen, Larsine Karoline (1877-1960) ---------------- 8.2 

Larsen, Marthe Johanne (1887-) ---------------------- 30.2 

Larsen, Niels Peder (1833-) --------------------------- 28.6 

Larsen, Ole (1805-) ------------------------------------- 26.3 

Larsen, Peder (1757-1801)----------------------------- 22.4 

Larsen, Peder (1833-)----------------------------------- 22.5 

Larsen, Peter (ca. 1799-1874) ------------------------- 20.3 

Larsen, Sidse Kirstine (1840-)------------------------- 22.5 

Larsen, Sidse Marie (1841-) --------------------------- 30.3 

Larsen, Søren (1838-) ---------------------------------- 22.5 

Larsen, Valdemar Sophus (1884-) -------------------- 30.2 

Larsen, Vilhelm (1853-)-------------------------------- 30.3 

Larsen, Vilhelm Frederik Christian (1870-) --------- 30.2 

Madsdatter, Birthe (ca. 1731-1801) ------------------ 20.3 

Madsdatter, Bodil Christina (1834-)------------------ 20.6 

Madsdatter, Karen Magdalene (1831-)--------------- 20.5 

Madsen, Anne Marie (1835-1900)-------------------- 20.2 

Madsen, Christen (1837-) ------------------------------ 20.6 

Madsen, Jens (1843-1856) ----------------------------- 20.6 

Madsen, Jørgen (1840-) -------------------------------- 20.6 

Marcussen, Jørgen (1752-1821)----------------------- 20.5 

Metcalf, Cathrie (1970- )-------------------------------- 6.6 

Metcalf, Earl (1912-1979) ------------------------------ 6.6 

Metcalf, Grace Alma (1927- ) -------------------------- 6.6 

Michelsdatter, Margrethe (1738-1783)--------------- 20.5 

Mogensdatter, Maren (1779-1855) ------------------- 24.3 

Mogensen, Niels (1751-1829)------------------------- 22.3 

Mortensdatter, Ane Marie (1787-1859) -------------- 22.3 

Mortensen, Ane Marie (1859-)------------------------ 22.2 

Mortensen, Boline (1864-1953)----------------------- 10.1 

Mortensen, Carl (1865-)-------------------------------- 22.2 

Mortensen, Hans (1861-)------------------------------- 22.2 

Mortensen, Inger Christine (1852-)------------------- 22.2 

Mortensen, Jens Peter (1853-)------------------------- 22.2 

Mortensen, Lars (1857-) ------------------------------- 22.2 

Mortensen, Niels (1855-) ------------------------------ 22.2 

Navne, Anette Ellegård (1969- ) ----------------------- 2.5 

Navne, Arne Bent (1943-) ------------------------------ 2.5 

Navne, Eva (1965-) -------------------------------------- 2.5 

Navne, Jan (1967-)--------------------------------------- 2.5 

Navne, Jesper (1990- ) ---------------------------------- 2.5 

Navne, Jonas (1993- ) ----------------------------------- 2.5 

Navne, Mikkel Ellegård (2001- ) ---------------------- 2.5 

Navne, Tobias Ellegård (2000- ) ----------------------- 2.5 

Neumann, Johan Frederik (ca.1760-1812)----------- 16.5 

Neumann, Wilhelmine Jacobine (1809-1883)------- 16.5 

Nielsdatter, Anne (1803-1804) ------------------------ 24.3 

Nielsdatter, Birthe Marie (1797-1861) --------------- 20.3 

Nielsdatter, Johanne Kirstine (1785-1851) ---------- 30.3 

Nielsdatter, Karen (ca. 1794-1826) ------------------- 22.4 

Nielsdatter, Sidse (ca. 1775-Før1834)---------------- 28.6 

Nielsen, Ane Margrethe (1853-) ---------------------- 20.2 

Nielsen, Anna Martine (1874-)------------------------ 20.2 


Nielsen, Bethine Marie (1863-)----------------------- 20.2 

Nielsen, Caroline (1855-1855)------------------------ 20.2 

Nielsen, Charles Robert (1859-) ---------------------- 16.7 

Nielsen, Christian Martin (1860-1947) -------------- 10.1 

Nielsen, Dagmar Marie (1891-1973)----------------- 10.5 

Nielsen, Hans (1806-1879) ---------------------------- 24.3 

Nielsen, Hedvig Cathinca (1856-)-------------------- 16.7 

Nielsen, Henning Villa (1904- ) ---------------------- 28.2 

Nielsen, Hulda Lodovica (1849-1916)--------------- 16.1 

Nielsen, Jens (ca. 1783-Efter1845)------------------- 22.3 

Nielsen, Jens Peter (1824-1878) ---------------------- 16.7 

Nielsen, Jensine (1866-1875) ------------------------- 20.2 

Nielsen, Karen Stine (1858-)-------------------------- 20.2 

Nielsen, Marry Kofmann --------------------------------6.4 

Nielsen, Niels (ca. 1726-)------------------------------ 24.5 

Nielsen, Ole Anton (1863-1874)---------------------- 20.2 

Nielsen, Oline (1856-) --------------------------------- 20.2 

Nielsen, Peter (1872- ) --------------------------------- 28.2 

Nielsen, Poul Christian (1893-1894)----------------- 10.5 

Nielsen, Pouline Christine (1896-1975) ---------------4.2 

Nielsen, Rosa Camilla (1852-)------------------------ 16.7 

Nielsen, Svend Aage (1904- )------------------------- 28.2 

Nielsen, Thora Henriette (1871-) --------------------- 20.2 

Olsdatter, Anne (1751-1829)-------------------------- 22.3 

Olsdatter, Birthe Katterine (1826-)------------------- 20.3 

Olsdatter, Bodil Marie (1821-)------------------------ 20.3 

Olsdatter, Maren (ca.1777- ) -------------------------- 26.4 

Olsen, Henrik (1834-) ---------------------------------- 20.3 

Olsen, Inge----------------------------------------------- 16.3 

Olsen, Jens (1833-) ------------------------------------- 20.3 

Olsen, Lars (ca. 1769-1833)--------------------------- 26.3 

Olsen, Mads (1799-)------------------------------------ 20.3 

Olsen, Niels (1829-1916) ------------------------------ 20.1 

Olsen, Rasmus (1823-)--------------------------------- 20.3 

Ottesdatter, Inger (1805-1850)------------------------ 22.4 

Pedersdatter, Ane Sophie (1823-1858) -------------- 30.4 

Pedersdatter, Karen (ca. 1895-) ----------------------- 26.4 

Pedersdatter, Lene (1825-) ---------------------------- 28.3 

Pedersdatter, Lisbeth (-1836) ------------------------- 24.9 

Pedersdatter, Sidse Marie (1827-) -------------------- 28.3 

Pedersen, Anders (1831-)------------------------------ 28.3 

Pedersen, Anne Catrine (1800-1885) ---------------- 18.3 

Pedersen, Christen (ca. 1792-1837) ------------------ 26.4 

Pedersen, Christian (1835-1883) --------------------- 28.1 

Pedersen, Hans (1818-) -------------------------------- 30.4 

Pedersen, Hans (ca. 1764-) ---------------------------- 28.3 

Pedersen, Jens (1829-) --------------------------------- 28.3 

Pedersen, Kirsten (1813-1880)------------------------ 30.3 

Pedersen, Kirsten (1854-)------------------------------ 30.4 

Pedersen, Lars (1794-1858) --------------------------- 22.4 

Petersen, Juliane Frederikke (1847-)----------------- 16.5 

Petersen, Niels Frederik-------------------------------- 16.5 

Poulsen, Herta Marie (1914-1965) ---------------------2.4 

Pranov, Edvard (1887-1946) -------------------------- 10.5 

Pranov, Erik Christian (1919- ) ----------------------- 10.5 

Pranov, Inger Trine (1925- ) -------------------------- 10.5 

Pranov, Jørgen Bendix (1924- )----------------------- 10.5 

Rasmussen, Anders (ca. 1764-) ----------------------- 26.4 

Rasmussen, Clara Christine (1874-1945)------------ 16.4 

Rasmussen, Ole (1770-1838) ------------------------- 20.3 

Rasmussen, Oline Jensine (ca. 1878-) --------------- 20.2

Raahauge, Allan (1976- ) ------------------------------- 2.6 

Raahauge, Melanie Kragh (2007- ) -------------------- 2.6 

Raahauge, Zoe (2010- ) --------------------------------- 2.6 

Schreiber, Anna Amalie Frederikke (1867- )-------- 16.3 

Staffeldt, Vivi (1937- ) ---------------------------------- 2.7 

Stammerjohan, Grethe (1932- ) ------------------------ 6.4 

Stammerjohan, Hans------------------------------------- 6.4 

Stammerjohan, Karla Elisabeth (1901-1996)--------- 6.4 

Stammerjohan, Marry Kofmann ----------------------- 6.4 

Stammerjohan, Peder ------------------------------------ 6.4 

Stammerjohan, Robert (1903-1983) ------------------- 6.4 

Svendsdatter, Karen (1773-1844)--------------------- 28.6 

Sørensdatter, Bodel (1773-Efter1834) --------------- 22.4 

Sørensen, Anette Ellegård (1969-)--------------------- 2.5 

Sørensen, Hanne Lungberg (1949- )------------------- 2.6 

Sørensen, Morten (ca. 1741-1816)-------------------- 22.3 

Thorning, Elna Margrethe Harpøth (1916-) ---------- 2-7 

Uhlir, Karl Rudolph (1917-1995)---------------------- 2.4 

Uhlir, Pauline Katerina(1894- ) ------------------------ 2.4 

Ziersen, AneCathrine (1816-Efter1879) ------------- 20.5 

Zingel, Alfred Charles Emil (1864-) ----------------- 18.2 

Zingel, Anne Lovise Susette (1873-) ----------------- 18.2 

Zingel, Heinrich Wilhelm (1823-1907) -------------- 18.1 

Zingel, Maria Sophia Christina (1862-)-------------- 18.2 

Zingel, Olympia Josephine Albertina (1868-1894)-- 8.1 

Aarslev, Marie Charlotte Amalie --------------------- 16.5 

Personindeks 4

bogform - Arne Navne

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?