Opgaver på www.undervisningsavisen.dk

More documents

Recommendations

Info

... 10 Hippier En af måderne, hvorpå unge gjorde oprør mod forældregenerationen i 1960’erne og 70’erne, var at gøre alt for ikke at ligne den. Mændene lod håret gro, og alle iførte sig lange, farvestrålende, flagrende gevandter. Hippier blev de kaldt. Senere smed kvinderne bh’en. De ville bestemme over egen krop og ikke lade sig diktere af mænd og normer. Mange af hippierne røg hash og tog euforiserende stoffer som lsd. Nogle af ungdomsoprørets unge endte derfor som narkotikamisbrugere. 1960’ernes unge lyttede til syrerock for at udvide deres bevidsthed. Nogle eksperimenterede med alternative livsformer; de flyttede sammen i kollektiver, tog på ølejr og gik ind for fri sex. MARIE VIDØ Don’t follow leaders« sang den amerikanske rockmusiker Bob Dylan i 1960’erne. Han repræsenterede en generation af unge, der gjorde oprør mod autoriteter, gældende normer og den måde, deres forældre levede på. Danske unge sang med. Og det gjorde unge i mange andre vestlige lande også. I 1960’erne oplevede den vestlige verden det, der bliver kaldt ungdomsoprøret, og det var med til, at mange fik øjnene op for, at det er noget særligt at være ung. I virkeligheden dækker ungdomsoprøret over en masse forskellige oprør i 1960’erne og begyndelsen af 1970’erne: oprør mod gamle, fastgroede systemer og normer, oprør mod konservative ledere, oprør mod USA’s krig i Vietnam, oprør mod den ulige fordeling af verdens goder, oprør mod forskelsbehandling af kønnene, oprør mod racehad og meget mere. Velstand Ungdomsoprørets grobund var bl.a. velstand og store generationer af unge. Velstanden kom som følge af økonomisk vækst efter Anden Verdenskrigs slutning i 1945. Der var gang i produktionen, skabt arbejdspladser, og det var atter muligt at importere og eksportere varer mellem landene. Markedet blev liberaliseret, det vil sige, at det blev nemmere at handle over grænser, blandt andet fordi tolden blev sat ned. Folk fik altså flere penge mellem hænderne. Derfor begyndte man også at bygge flere huse, og det skabte atter flere arbejdspladser, for eksempel for håndværkere. De unge, der voksede op i den tid, oplevede næsten udelukkende fremgang. De tog velstanden for givet, og de havde muligheder, som ingen i de tidligere generationer havde haft. Det var ikke længere forbeholdt de få fra velstillede familier at få en uddannelse, og der var råd til, at unge kunne flippe ud – og være netop unge. Babyboom Tidligere eksisterede ungdomsbegrebet slet ikke. Man var enten barn eller voksen. Men med de nye udfoldelsesmuligheder efter Anden Verdenskrig kom der også en an- U N G D O M S L I V erkendelse af, at der er en tid midtimellem, og i 1950’ernes USA begyndte man at betegne en ung mellem 13 og 19 år som ’teenager’. Snart brugte man også ordet i andre lande. Og teenagere var der mange af – også i Danmark. Under og efter Anden Verdenskrig var der blevet født FOTO: ASGER SESSINGØ en masse børn, og generationen af unge i 1960’erne var derfor stor. Krigsårgangene bliver de kaldt. Sammen kunne de råbe højt. »Det var kæmpestore generationer. 150.000-160.000 unge mennesker, der gjorde oprør mod autoriteter. Et an- Eksperimenterende kunst Også via kunsten blev der gjort oprør i 1960’erne og 70’erne. Teatertrupper og bands spillede politisk teater og sang protestsange for at gøre opmærksom på den uretfærdighed, de mente, verden var præget af. Kunsten handlede også om at bryde grænser og eksperimentere. MARIE VIDØ Da ungdommen I 1960’erne flippede de unge ud og gjorde op med den måde, deres forældre levede på. Verden fik øjnene op for ungdommen, og ungdommen satte sit præg på verden. FAKTA Det skete der i 1960-1973 - bl.a. 1960 Første anti-atommarch i Danmark. 1966 P-pillen kommer på markedet. 1967 Det første rigtige kollektiv etableres. 1968 Studenteroprør på Københavns Universitet. 1970 Rødstrømperne etableres. 1970 Store demonstrationer i forbindelse med Verdensbankens årsmøde i København. 1971 Den første kvinde-ø-lejr på Femø. 1971 Den første Roskilde Festival bliver afholdt. 1971 Christiania bliver indtaget og erklæret fristad. 1973 Aborten frigives. Roskilde Festivalen i 1972. Eller som det hed dengang ’beat-festival’. – Foto: Lars Hansen tiautoritært oprør«, forklarer mag.art. og forfatter Bente Hansen. Hun var selv en del af oprøret og kæmpede især for kvindesagen. Protestmarcher Unge ønskede en verdensorden, hvor magthaverne ikke tog beslutninger hen over ho- vedet på folket. Ungdommen ville have, at der blev lyttet til dens krav, og ’fred i en retfærdig verden’ var noget, der stod meget højt på ønskelisten. I en lang række vestlige lande demonstrerede unge imod atomvåben, især mod de store atommagter som So-
... Studenteroprøret I 1960’erne ulmede det på universiteterne verden over. Studerende krævede at være mere med til at bestemme, hvad de skulle lære og hvordan. Det skulle ikke længere være professorvælde, hvor tørre, gamle professorer med et forældet livssyn tog beslutningerne. I maj 1968 i Frankrig udviklede et studentermøde på Sorbonne Universitet i Paris sig til et voldsomt opgør mellem studerende og politi med gadedemonstrationer og smadrede bydele til følge. I Danmark besatte studerende på Københavns Universitet talerstolen til årsfesten, demonstrerede og boykottede undervisningen for at få deres budskab igennem. De oprørske studerende fik sat deres spor. Der blev gennemført reformer på universiteterne, så studerende fik mere indflydelse på beslutningerne. MARIE VIDØ U N G D O M S L I V 11 gjorde oprør vjet og USA, der var i besiddelse af de ødelæggende våben. I Danmark blev Kampagnen mod Atomvåben dannet i 1960, og det lykkedes den at samle tusinder af danskere til protestmarcher mod atomvåben. Marcherne mod atomvåben lagde kimen til protestmarcher og talrige demonstrationer i slutningen af 1960’erne mod USA’s medvirken i Vietnamkrigen. Over hele verden mødte USA en storm af protester, men også og ikke mindst hjemme i USA var der omfattende demonstrationer mod Vietnamkrigen. I USA var der også demonstrationer mod racisme. Racehadet var særlig udtalt i Sydstaterne, hvor myndighederne håndhævede love om raceadskillelse mellem sorte og hvide – på skoler, universiteter, restauranter, offentlig transport, offentlige toiletter osv. Den sorte borgerrettighedsforkæmper Martin Luther King gik i spidsen for en lang række protestmarcher. En af dem talte helt op til en kvart million mennesker. »Overalt var der en identitetsbevægelse blandt undertrykte mennesker: Sorte blev selvbevidste og krævede de- FAKTA Vietnamkrigen res ret. Borgerne i de tidligere europæiske kolonier gjorde det samme. Unge ville selv tilrettelægge og tage ansvar for deres liv. Og kvinderne ville have ligestilling«, siger Bente Hansen. Kvinderne siger fra Kvindebevægelsen tog for alvor fat i 1970’erne, da den feministiske rødstrømpebevægelse opstod i USA og udviklede sig med lynets hast. De kæmpede for kvinders rettigheder på en helt ny måde. »Rødstrømperne satte ild i en verdensbevægelse så hurtigt, som hvis du sætter ild til en høstak. Fra land til land opstod kvindegrupper«, siger Bente Hansen. Kvinder blev i 1960’erne inviteret ud på arbejdsmarkedet på grund af den økonomiske optur og det medføl- Studenteroprør i 1970. Studenterne trængte ind på daværende rektor Mogens Fog’s kontor på Københavns Universitet. – Foto: Lars Hansen Vietnamkrigen kostede 50.000-60.000 amerikanere livet, mens det vietnamesiske tab var over en million. De fleste af ofrene var civile. I løbet af 1960’erne nåede de amerikanske militære styrker i Vietnam op på mere end en halv mio. mand. USA trak de sidste af sine tropper ud i april 1975. FAKTA Martin Luther King Martin Luther King var amerikansk baptistpræst og borgerrettighedsforkæmper. Han ledede en lang rækker marcher, der satte fokus på diskriminationen af sorte amerikanere. F.eks. var det svært for sorte i Sydstaterne at blive optaget på universiteterne, og mange sorte blev underbetalt i deres job. Martin Luther King blev et symbol på ikke-voldelig kamp. I 1963 holdt han en verdensberømt tale, »’I have a Dream«’, og 1964 modtog han Nobels Fredspris. I 1968 blev han myrdet! gende behov for at besætte de mange nye arbejdspladser. Og kvinderne ville gerne ud, men der var bare ingen, der havde tænkt på, hvem der så skulle tage sig af kvindernes arbejde i hjemmet. Så de fik dobbeltarbejde. Det skabte ballade. Kvinderne ville ændre på de kønsrollemønstre, deres forældre levede med, og rødstrømperne organiserede sig under de former, som de kendte fra ungdomsoprøret. Gadeaktioner, erobring af talerstole, ølejre og besættelser af huse skete lynhurtigt – og kun udført af kvinder. De kæmpede blandt andet for ligeløn, råderet over egne penge, fri abort og for at få kriminaliseret vold og voldtægt. Mange af ønskerne blev opfyldt. MARIE VIDØ
Page 1 and 2: ... Undervisningsavisen fra og ungd
Page 3 and 4: ... kan du læse: bestemmer, hvorn
Page 5 and 6: ... FOTO: RASMUS BAANER U N G D O M
Page 7 and 8: ... - Foto: Lasse Bruhn Produktions
Page 9: ... Arbejdsregler for unge Når du
Page 13 and 14: ... Politisk chat Unge i dag intere
Page 15 and 16: ... Fræk eller feminin Ofte er ung
Page 17 and 18: ... Unge er meget tolerante Ungdoms
Page 19 and 20: ... Musik giver identitet I dag har
Page 21 and 22: ... Fakta ungdomshøjskoler Et opho
Page 23 and 24: ... Fritidsaktiviteter blandt unge

Opgaver på www.undervisningsavisen.dk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?