Opgaver på www.undervisningsavisen.dk

More documents

Recommendations

Info

... 18 Gangstarap I løbet af 1980’erne bredte hiphopkulturen sig ud over Bronx’ grænser. Til den amerikanske vestkyst og til Europa. I dag er hiphop en kæmpe kultur. Alene i Danmark er der mere end 200 hiphopsolister og bands. Med hiphoppens udbredelse er der også udviklet nye trends, og nogle af dem har repræsenteret det modsatte af den fest og ballade, der var hiphoppens udgangspunkt. I slutningen af 1980’erne opstod gangstarappen. Den vandt mere frem op gennem 1990’erne, samtidig med at plade- og modebranchen i stadig større grad forstod at gøre forretning på hiphopstilen. De store navne inden for gangstarappen optrådte mutte og udtrykskolde, nogle af dem behængt med guld- og sølvkæder og andet bling bling. I deres tekster forherligede de vold og våben, og inden for miljøet – i USA – skete der flere overfald og mord. Også sproget var hårdt, og kvinder blev f.eks. omtalt som ludere. Nogle tror fortsat, at hiphop er lig med, at man skal være rå på den grove måde, men så er man ikke ’ægte’ hiphopper, mener det store flertal, der holder fast i kulturens udgangspunkt: festen. Rasmus laver hiphop på Når Rasmus dyrker sin stil som hiphopper, hedder han Razki. Han laver sin egen hiphopmusik i et ministudie på sit værelse, der er stopfyldt med keyboards, plakater og trommestikker fra diverse rapkoncerter. 12 hurtige fra Rasmus Livret: Pizza Yndlingsband: Suspekt Yndlingsfilm: Training Day Fritidsjob: Slagterafdelingen i Føtex For seks år siden skulle Rasmus Kvorning løbe et 10-kilometers motionsløb i folkeskolen. Det tog ham 1 time og 46 minutter – til stor tilfredshed for hans idrætslærer. Rasmus fortæller med et skævt smil, hvordan ruten i virkeligheden var gået direkte hjem til forældrenes hus, hvor han så en hiphopfilm med vennerne for derefter at lunte ned på skolen. Hans forældre tog det meget pænt, »de har ikke noget imod den slags. De syntes, det var meget sjovt«, siger Rasmus. I dag er Rasmus 17 år og går i 2. g på Albertslund Gymnasium. Han har et par Lommepenge: 600 kroner om måneden Ryger: Nej Alkohol: Ja, whisky især Hash: Har prøvet det, men gør det ikke jævnligt Fremtidsdrøm: At udgive sin hiphop-musik Kæreste: Amanda på 17 år Hvad bruger du penge på: Udstyr til hjemmestudiet og hiphop-tøj Fritidsinteresser: Hiphop U N G D O M S L I V løbesko, men de står ubrugte hen i entreen ved siden af de 15 andre par sko, Rasmus har. Han har ikke tid til at løbe, og han går ikke længere til basketball. »Jeg går til hiphop«, siger han om sin helt store fritidsinteresse. Han vil hellere lave beats. Derfor har han indrettet sit eget ministudie på sit lille og tætpakkede værelse på første sal i forældrenes hus. Her er væggene tapetserede med diverse hiphopidoler med autografer, som vidner om, at Rasmus var der. Lyden af velcrobånd Suspekt og L.O.C. stirrer truende over på skråvæggen over sengen. Og på Maccomputeren viser de grønne søjler i musikprogrammet Cubase de udsving, som Rasmus – under navnet Razki – laver på sin kondisko med en trommestik. Det er hans seneste påfund, og »det lyder vildt fedt«. Lyden af velcrobånd, der åbnes og lukkes, slag på bunden, siden og toppen af Fra en hiphop-koncert med Suspekt. - Foto: Thomas Sjørup skoen. Spillet samtidigt er det et rytmisk sammensurium, som Rasmus stolt præsenterer, en idé, der udspringer af, at han elsker sko. Daglig bruger Rasmus cirka to timer foran sin computer, hvor han laver de musikbeats, som han selv og vennerne rapper hen over. Ved siden af computeren står to keyboards, en mikrofon og et musikanlæg, der kan spille forældrenes hus op og kun stopper, når der skal være nattero. I weekenden sidder han ofte længere tid foran skærmen, hvor hans store drøm er, at han en dag kan få udgivet noget af sin musik. Gennemført hiphopstil Han får 600 kroner om måneden i lommepenge, og dem bruger han på hiphoppens tøjstil, udstyr og festvaner – han går ofte til fester med sine venner. Derudover har han et fritidsjob i slagterafdelingen i Føtex. Lønnen herfra går også til hiphoptøj, hiphopudstyr og fester. Om halsen har Rasmus en halskæde med en sølvsko. Han er klædt i store bukser, hvide sneaks og en T-shirt med påskriften ’FIP’ – der er
... Musik giver identitet I dag har hiphoppere alle hudfarver og alle nationaliteter. Men da hiphoppen opstod tilbage i 1970’erne, gav den afro- og latinamerikanerne i ghettoerne i Bronx et indhold af sort identitet og stolthed. Blandt de kunstneriske udtryk har musik altid været særlig stærk til at give eller understrege en bestemt kulturs identitet. Især efter Anden Verdenskrig har musik fået en stærkere og stærkere rolle som redskab for unge til at skabe sig en bestemt livsstil. Den udvikling blev hjulpet godt i gang med teenagebegrebets opståen. Teenageres købekraft er interessant for mode- og pladebranchen, som er stærkt medvirkende til, at subkulturer bliver løftet ud i større kredse. Nogle gange til stor ærgrelse for de enkelte kulturers kernebrugere, der føler sig forrådte over, at deres identitet bliver udvandet. Andre gange kan populariseringen føre til en følelse af et mega fællesskab, som kan gøre én høj eller ligefrem skabe en lykkerus – som f.eks. ved kæmpemæssige stadionkoncerter. Musikkens evne til at ramme os følelsesmæssigt og til at samle mange mennesker har gjort den vigtig som formidler af budskaber. Også på tværs af landegrænser. Tag f.eks. begivenheden ’Live Earth’ sommeren 2007, hvor en masse af tidens store musiknavne spillede ved en lang række koncerter verden over for at opfordre både politikere og borgere til at gøre noget ved de globale klimaforandringer. sine kondisko et af de danske rapcrews, som Rasmus ser op til. Han er kortklippet, men har tidligere været skaldet. Han gav efter, da »min kæreste gerne ville have, at jeg fik hår på hovedet«, og han fortæller, at stort set alle vennerne er skaldede. Det er en del af stilen. Og det ved kæresten, Amanda, 17, også godt. Hiphopstilen fik Rasmus øjnene op for, da han som 10-årig hørte sin storebrors cd med 2Pac. I ungdomsklubben i Albertslund startede han så småt med at lege med musikprogrammer, og som 14-årig købte Rasmus sit første keyboard. Fra da af flyttede rytmerne helt ind i Rasmus’ liv. Og nu fylder de alt. JEPPE T. FINDALEN FAKTA U N G D O M S L I V 19 Hiphop ramte Danmark i 1980’erne Den første danske hiphop-gruppe var Rockers by Choice, der blev dannet i 1986 og gjorde det i samfundskritiske tekster, hvor både narko og regering fik en behandling. Lars Pedersen – måske bedre kendt som Chief 1 – var med i Rockers by Choice, og gennem sin karriere har han været et forbillede og en legende i hip hop-miljøet. Fra Live Earth koncerten i Shanghai, Kina. - Foto: AP Dansk hiphop-legende I 1982 fik Lars Pedersen øjnene op for hiphop. Hver fredag tog han med tre af sine venner ind til Burger King på Rådhuspladsen i København, hvor en gruppe på 50 unge samledes. De breakdancede, malede graffiti og hørte musik fra kassettebånd, de havde skaffet fra USA og Tyskland, hvor hiphoppen var mere udbredt. Hiphop var en subkultur i Danmark, og Lars Pedersen, der kaldte sig Chief 1, skilte sig meget ud i gadebilledet, da han for alvor trådte et skridt nærmere sine store forbilleder: Grand Master Flash, Run DMC og Public Enemy. »Omverdenen har set os som nogle virkelig mærkelige nogen – det kunne vi godt lide. Vi gik med skibriller og pelsjakker og tykke snørebånd uden på skoene, der ikke var bundet. Damebriller og damehatte«, griner Lars Pedersen. Han og vennerne sendte breve til amerikanske hiphoppere og ventede uger og måneder på måske at få svar. De så tysk tv i timevis, for der blev der af og til bragt korte indslag om hiphop. Og de sad med lup og forsøgte at se, hvilken pladespiller Grand Master Flash brugte i sin musikvideo, så de kunne købe en magen til. Hiphop blev født som gadekultur Hiphopkulturen opstod i 1970’erne som gadekultur i New York-bydelen South Bronx, der er et af USA’s mest kriminelle områder. På grund af store bymæssige omlægninger og genhusninger var der opstået ghettoer af fattige og arbejdsløse – overvejende afro- og latinamerikanere. De sociale forhold var elendige, og ud af det opstod en rå kriminalitet, hvor et utal af rivaliserende gadebander gjorde det i tyverier, narkohandel og mord. Det begyndte at aftage lidt, da dj’en Afrikaan Bambaata, der selv havde været med i en af de største bander, skabte bevægelsen The Zulu Nation. Den arbejdede for at få bandernes unge til at skabe sig selvværd og respekt gennem fredelige og glade aktiviteter i stedet for gennem vre- Lars Pedersen alias Chief 1 fra Rockers by Choice, før og nu. – Fotos: Henrik Hildebrandt og Kåre Viemose I dag producerer Lars Pedersen cd’er for en lang række kunstnere, og han var dommer i ’Stjerne for en aften’ på DR 1. JEPPE T. FINDALEN de og voldelige aktiviteter. Dj’s begyndte at optræde gratis på gaderne, og folk begyndte spontant at danse til. Hiphoppen var født. Mange unge blev tiltrukket af at holde gadefest, og noget af gadevolden blev udskiftet med at battle om at kunne (spray)male de flotteste graffitier, beherske scratching hen over plader, kunne rappe rim og danse breakdance. Begrebet hiphop kommer af de amerikanske slangord for, at noget er moderne, dvs. hip, og af at danse, dvs. hop. Begrebet rap kommer af de amerikanske ord rhythm and poetry (rytme og poesi). Kilder: Den Store Danske Encyklopædi, Gyldendal og www.da.wikipedia.org
Page 1 and 2: ... Undervisningsavisen fra og ungd
Page 3 and 4: ... kan du læse: bestemmer, hvorn
Page 5 and 6: ... FOTO: RASMUS BAANER U N G D O M
Page 7 and 8: ... - Foto: Lasse Bruhn Produktions
Page 9 and 10: ... Arbejdsregler for unge Når du
Page 11 and 12: ... Studenteroprøret I 1960’erne
Page 13 and 14: ... Politisk chat Unge i dag intere
Page 15 and 16: ... Fræk eller feminin Ofte er ung
Page 17: ... Unge er meget tolerante Ungdoms
Page 21 and 22: ... Fakta ungdomshøjskoler Et opho
Page 23 and 24: ... Fritidsaktiviteter blandt unge

Opgaver på www.undervisningsavisen.dk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?