Opgaver på www.undervisningsavisen.dk

grunnskoli.seltjarnarnes.is

Opgaver på www.undervisningsavisen.dk

...

Undervisningsavisen

fra og

ungdomsliv

Fællesskaber

Arbejde

Seksualitet

Uddannelse

Opgaver www.undervisningsavisen.dk


...

2

Turpas til verden

At være noget for sig selv uden at skille sig ud.

Det er en svær balancegang, men den er du og

din generation mestre i.

Doven, dasket og dødforkælet.

Har du alt for mange gange

hørt ældre generationer

misundeligt sige, at du tilhører

en forkælet generation?

At du har adgang til

historisk mange goder og turpas

til en verden af muligheder?

Som om de ikke har tænkt

, at jo flere muligheder du

har, desto flere svære (fra)

valg, skal du gøre. Og desto

større risiko er der for, at du

vælger forkert. Desuden er

de mange muligheder ikke

gratis. For samfundet stiller

krav. Politikere og erhvervsliv

ser gerne, at du skynder

dig med at få en uddannelse,

så du kan komme ud og gøre

nytte arbejdsmarkedet og

bidrage til samfundsøkonomien.

Holder alle døre åbne

Generelt er unge i din generation

dygtige til at håndtere

omgivelsernes forventninger

og krav. Hver enkelt

er dygtig til at skabe sig selv

og have sin egen stil, samtidig

med at være en del af et

eller flere fællesskaber. Det

er sjældent, at unge i dag låser

sig helt og holdent fast til

en bestemt kultur. Der er så

mange muligheder og så

mange tværgående interesser,

der skal udforskes og holdes

døre åbne til. Nok er der

behov for et fællesskab i en

tryg base, men hver især har

man også behov for at eksperimentere

for at finde sine

grænser og skabe sin identitet.

Ifølge ungdomsforskeren

Søren Østergaard, der har

stået bag en undersøgelse,

der hedder ’Generation Happy?’,

er unge i dag derfor me-

get tolerante. For hvis man

selv ønsker at blive accepteret

i den trygge base, trods

sine særinteresser og eksperimenter,

må man også give

de andre i fællesskabet mulighed

for at afprøve deres

særinteresser.

Når det er svært

Nu skal det ikke lyde som

om, at du tilhører en generation

af rene englebasser, for

der kan også forekomme ondskab

og mobning. Og det skal

heller ikke lyde som om, at

ungdomslivet er lige så nemt

at komme igennem, som at

operere en joystick, og at

man undgår at få sår sjælen,

når eksperimenterne

slår fejl.

Desuden er der unge, der

lever i problematiske familieforhold,

måske grund af

fattigdom eller misbrug som

alkohol og stoffer. 15 procent

af alle unge får ikke en ungdomsuddannelse.

Der er unge,

der er kriminelle, og unge,

der lider af depressioner,

måske er anorektikere, cuttere

og ensomme og går med

selvmordstanker.

(U)normal?

Når alt det er sagt, så går det

faktisk o.k. i det, man kan

kalde det normale ungdomsliv.

I hvert fald i følge unge

selv. Det kan godt være, at

der undervejs i jagten

identitet, dukker mange store

og svære spørgsmål op, og

måske spørger du mange

gange dig selv, ’er jeg mon

unormal’?. Det er sikkert en

ringe trøst, men det spørgsmål

er helt normalt.

Penter

Undervisningsavisen

Ungdomsliv

1. udgave, 1. oplag 2007

© 2007 by Dagbladet Politiken og Gyldendalske

Boghandel. Nordisk Forlag A/S, Copenhagen

Kopiering fra denne udgivelse må kun finde sted

institutioner, der har indgået aftale med Copy-Dan,

og kun inden for de i aftalen nævnte rammer

ISBN 978-87-02-06355-4

Pris

Klassesæt (30 stk.): 450 kr.

Prisen er uden moms og forsendelse

Tryk

Politikens Trykkeri

Udgivere

Dagbladet Politiken, Rådhuspladsen 37,

1785 København V

Gyldendal, Klareboderne 3, 1001 København K

Hjemmeside med undervisningsmateriale m.m.

www.undervisningsavisen.dk

Redaktør

Lise Penter Madsen

Layout

Per Bülow

Grafik

Ditte Mellson

Forside

Workbook Stock

Billedredaktør

Annelise Fibæk

Webredaktør

Troels Rydahl

I redaktionen

Stig Ørskov, Anders Jerichow, Kim Møller Hansen,

Flemming Christiansen og Troels Rydahl

Ekstern faglig konsulent

Hans Jacob Schou

U N G D O M S L I V

I Ungdomsliv

6-7

Ungdomsforskning

Ungdomsforsker Anne Kofod har været med til at lave en

undersøgelse ’Det normale ungdomsliv’, hvor man har undersøgt,

hvad såkaldt almindelige unge egentlig går rundt og

tænker, og hvordan de har det.

Side 4-5

Første gang

Når man er 14-15-16 år, er der mange ting, man prøver for

første gang:

Du skal vælge uddannelse

I Danmark er der undervisningspligt folkeskoleniveau.

Det står slet ikke til diskussion. Men efter 9. klasse skal du

for første gang selv tage stilling til uddannelse. Hvad vil du

gerne være, og hvilken uddannelsesretning vil du vælge?

Ungdomsliv har talt med fire unge, der for nylig skulle vælge

16-17

ungdomsuddannelse. De fortæller, hvilke overvejelser de

havde, og giver råd til dig, der snart skal bestemme dig.

Side 6-7

Sex er rundt om hjørnet

Kærlighed er det mest interessante emne for mange unge –

formentlig for alle mennesker. Og nu er du ved at nå den

alder, hvor sex begynder at være en del af pakken. Men

hvornår er man parat? Det giver unge i de to projekter

Sexualisterne og Sexekspressen andre unge gode råd om. På

side 14 kan du læse hvilke spørgsmål, de typisk bliver stillet,

når de er besøg i folkeskoler og ungdomsskoler. Og side

15 kan du læse Sara og Mass, begge 18 år, fortælle om deres

allerførste gang.

Side 14-15

Tro, håb og kærlighed

For nogle er det den tro, religion eller kirke, de tilhører, som

20-21


...

kan du læse:

bestemmer, hvornår det er i orden at have sex første gang.

Sådan var det f.eks. for Benjamin, der var medlem af Pinsekirken,

hvor alt det med sex og kys er noget, man gemmer til

ægteskabet. Det passede Benjamin udmærket, da han var

teenager. Han havde han nemlig en kæreste, en pige, men

han var mere tiltrukket af drenge. Han forstod snart, at

homoseksualitet er tabu i Pinsekirken, og hans ungdom blev

meget svær og usikker. I dag er Benjamin gift med Miki, som

han har dannet et boyband med.

Side 16-17

På efterskole

Efter 9. klasse prøver du måske for første gang at flytte

hjemmefra. I år er 25.600 unge efterskole. Væk fra mor og

far. Hvordan føles det? Er det svært, er det sjovt, hvad får

man ud af det? Ungdomsliv har været besøg en efterskole

og talt med eleverne Joakim og Katrine om kammeratskab,

tolerance, ansvar og pligter – og fagene.

Side 18-19

Ungdomskultur

Kærlighed er det mest interessante emne, men venner er det

vigtigste. Det viser flere undersøgelser, hvor man har spurgt

unge. Det, der gør livet værd at leve, er venner, familie og

kæreste – i nævnte rækkefølge. Med vennerne deler man

sorger, glæder og interesser. Som 16-årige Kira siger: »Mit

miljø betyder vildt meget for mig. Fællesskab«.

Det, man brænder for, varierer meget fra fællesskab til

fællesskab. Det kan være forskellige sportsgrene, computerspil,

ungdomshus, shopping, forskellige musikgenrer, rollespil,

film osv. Ungdomsliv har besøgt fire unge, der fortæller

om netop deres miljø.

Arbejde og shopping

Nadja bruger meget af sin fritid at arbejde for at tjene

penge til tøj, sko og tasker. Hun elsker at shoppe og gerne

med veninderne.

Side 8-9

Ungdomshusbevægelsen

Kira er aktiv i kampen for et nyt samlingssted for unge

Side 12-13

Hiphop

Rasmus laver selv hiphop-musik og bruger de fleste af sine

lommepenge og de penge, han tjener i fritiden, hiphopudstyr.

Side 18-19

U N G D O M S L I V 3

14-15

12-13

Brøøøøndby

Oliver er bidt af fodbold. Han er Brøndbyfan med stort F.

Han spiller også selv fodbold.

Side 22-23

Ungdomsoprøret

For 50-60 år siden var der ikke noget, der hed teenager.

Dengang var man enten barn eller voksen. Med ungdomsoprøret

i 1960’erne og 70’erne slog ungdomsbegrebet sig for

alvor fast.

Side 10-11

Unge i andre lande

På bagsiden af avisen kan du læse, hvad tre udenlandske

unge går op i.

Side 24

Gennem hele avisen kan du læse en lang række korte informationer

om undersøgelser af unges fritidsaktiviteter og interesser,

om arbejdsregler for unge, om uddannelser, musik m.m.

Avisen er udarbejdet til undervisningen i dansk, samfundsfag

og historie i 8.-9.-klasse.

22-23


...

4

Generationer af voksne

har fnyst ’ungdommen

nu til dags’, når unge har teet

sig lidt for vildt efter voksnes

smag.

»I nogle sammenhænge

bruger voksne unge som syndebukke.

De beskyldes for at

være uregerlige, antiautoritære,

oprørske og så videre«,

siger Anne Kofod fra Center

for Ungdomsforskning

Danmarks Pædagogiske Universitet.

På den anden side hylder

samfundet ungdommen som

en tid, der er let og uforpligtende,

og som de fleste higer

efter at bevare så længe som

muligt.

»Unge anses for at være

fysisk stærke og smukke. Det

er tydeligt i reklamer, hvor

det som regel er unge, smukke

mennesker, der optræder«,

siger Anne Kofod.

Den dobbelthed er karakteristisk

for det at være ung i

dag. Det gælder også for den

rolle, unge som gruppe har i

samfundet.

Unge bliver betragtet som

forkælede, fordi de har masser

af valgmuligheder, f.eks. i

forhold til uddannelse. Samtidig

stiller samfundet krav

om effektivitet. Unge tilskyndes

til at foretage et tidligt

uddannelsesvalg og komme

hurtigt gennem uddannelsessystemet,

så de kan komme

ud arbejdsmarkedet og

gøre sig nyttige for samfundet.

Store krav

For bare 60 år siden havde

unge ikke en særlig kultur

med deres egen musik, tøj og

mode, som vi kender i dag.

Dengang gik unge i det samme

tøj som deres forældre, og

hvis man ikke var ud af en

velstillet familie, var det almindeligt

at forlade skolen

efter 7. klasse, få sig en læreplads

og bidrage til familiens

økonomi.

Siden er der sket en masse.

I 1960’erne gav ungdomsoprøret

(se side 10-11) og virksomhedernes

markedsføring

ungdomskulturen et skub

vej. Det var en tid, hvor samfundet

økonomisk var i fremgang,

unge fik flere penge

mellem hænderne, og virksomhederne

tjente masser af

penge at sælge tøj, musik

Hvad laver du ofte i din fritid?

Er sammen med venner

Spiller computer

Lektier

Er sammen med familien

Går til privatfest

Passer fritidsjob

Kæreste

Diskotek/bar

Computercafé

Går eller cykler ture

Går café

U N G D O M S L I V

Drenge

Piger

DM 7039

% 0 20 40 60 80 100

Kilde: Det Normale Ungdomsliv, Udgivet af Center for Ungdomsforskning under Learning Lab, Danmarks Pædagogiske Universitet, 2005

Ungdommen nu til dags!

Mulighederne

ligger

åbne for én,

når man er

ung. Men

det er samtidig

et pres,

at der er så

mange valgmuligheder.

og kultur særlig til unge.

I dag udgør unge en stor og

stærk forbrugergruppe. Unge

har fået mere magt, og

voksne lytter mere til dem

som selvstændige individer.

Men med en mere betydningsfuld

rolle for samfundet

og med flere muligheder er

også fulgt krav.

»I dag kan unge skabe et

liv efter deres eget hoved og

drømme, men samtidig taler

politikerne om, at unge skal

være mere målrettede«, siger

Anne Kofod.

»Samfundet har brug for,

at unge uddanner sig til et

arbejdsmarked, der har

hårdt brug for dem. Derfor

bliver der stillet krav om, at

unge i højere grad skal vælge,

hvad de vil gøre med deres

liv. Generelt klarer unge sig

rigtig fint, men der er et stigende

antal unge, som oplever

overgangen fra barndommen

til voksenlivet som problematisk,

fordi kravene er

for høje. Unge kan vælge

hvad som helst, og det er et

stort pres at vælge rigtigt«.

Alene med ansvaret

Anne Kofod har været med

til at gennemføre en undersøgelse

af ’Det normale ungdomsliv’

(se artiklen ’Her går

det godt’), hvor man talte

med over 1.000 unge mellem

12 og 18 år.

Undersøgelsen viste bl.a.,

at bekymringer om netop uddannelsesvalget

fylder meget.

På spørgsmålet om, hvad

der er det største problem i

livet lige nu, svarede en 16årig

pige for eksempel: »Skolen

og tanken om, at jeg i en

alder af 16 år skal bestemme,

hvad jeg vil resten af mit liv«.

Og i en omtale af undersøgelsen

skrev Anne Kofod i Politiken:

»Når unge taler om deres

fremtid, er det noget, de tager

alvorligt og derfor også

giver anledning til bekymring.

Unge oplever i høj grad,

at det er op til dem selv at

vælge og planlægge deres

fremtid, hvilket umiddelbart

kan fremstå som forkælet og

privilegeret. Men usikkerheden

trænger sig , netop fordi

bagsiden af det frie valg er

oplevelsen af at stå alene

med ansvaret for, hvordan de

så klarer sig«.

Næst efter at være

sammen med

vennerne, bruger

drenge mest fritid

at spille computer,

og piger læser

lektier. I hvert fald

ifølge de 1006 unge,

der deltog i

undersøgelsen ’Det

normale

ungdomsliv’. Er det

også sådan i din

vennekreds?


...

FOTO: RASMUS BAANER

U N G D O M S L I V 5

Livet online

Som du kan se diagrammet side 4, er der rigtig mange drenge (især), der bruger meget af

deres fritid at sidde deres flade og spille computer. Det bekymrer sundhedsforskere,

fordi børn og unge får for lidt motion og risikerer at blive overvægtige. Til gengæld bliver man

ikke nødvendigvis social analfabet af at sidde så mange timer alene ved en skærm. I hvert fald

ikke, hvis man spiller et onlinespil som f.eks. ’World of Warcraft’. Det mener den amerikanske

forsker T.I. Taylor, der forsker i onlinespil og arbejder IT-Universitetet i København. I en

artikel i Politiken 21. april 2007 sagde han:

»Jeg vil faktisk mene, at man skal have ret udviklede sociale egenskaber for at begå sig godt

i ’World of Warcraft’. Ofte spiller man også med venner og familie. Der vil altid være nogen,

som går over gevind – det er der også ude i virkeligheden – men for langt de fleste af de her

spillere er det ganske enkelt socialt liv som al anden socialisering. Vi er stadig menneskelige,

selv om vi er i en virtuel verden«.

Note: Læs også artiklen ’Kokkeelev er spilhelt i fritiden’ om 18-årige Rasmus Eilertsen, der er en

af de 8 millioner mennesker i verden, der spiller ’World of Warcraft’. Artiklen blev trykt i Politiken

21. april 2007 og ligger Ungdomslivs site www.undervisningsavisen.dk.

Her går det godt

Hvordan går helt normale

unge egentlig

rundt og har det? Godt,

viser undersøgelsen

’Det normale ungdomsliv’.

Dermed ikke sagt,

at det kun er sjov og

ballade at være ung.

Det er ofte unge med

særlig problematiske

liv, der kalder sig mediernes

opmærksomhed.

Unge drikker for meget alkohol.

Unge dropper ud af

uddannelserne. Unge tager

stoffer. Unge begår kriminalitet.

Det er sjældent, der bliver

fokuseret det, man kan

kalde det helt almindelige

hverdagsagtige ungdomsliv.

Sådan tænkte de i Ungdomsringen

for et par år siden.

Ungdomsringen er en interesseorganisation

for fritidsog

ungdomsklubber i Danmark,

og organisationen bad

Center for Ungdomsforskning

ved Danmarks Pædagogiske

Universitet om at undersøge,

hvad helt ’almindelige

unge’ tænker og

drømmer om, og hvordan de

har det.

De har det helt overordnet

godt og trives, viste undersøgelsen

’Det normale ungdomsliv’.

En læreproces

Mange voksne beskriver unge

som selvfede egotrippere,

men undersøgelsen peger ,

at unge mestrer at indgå i

mange typer fællesskaber.

At ’det normale ungdomsliv’

er godt, er dog ikke ens-

Du har næsten frit valg alle

hylder, når du skal vælge

uddannelse. Til gengæld vil

politikerne og erhvervslivet

gerne have, at du hurtigst muligt

træffer dit valg.

– Foto: Camilla Stephan

betydende med en udelukkende

sorgløs og uforpligtende

tid. For som der står i

konklusionen i undersøgelsens

rapport, så er det normale

ungdomsliv en læreproces,

hvor unge konfronteres

med mange af de problematikker,

som alle mennesker i

et moderne samfund før eller

siden vil blive berørt af –

f.eks. konflikter med dem,

man holder allermest af, sygdom,

skilsmisse, svigt, skuffelser,

forkerte valg etc.

Venskaber er vigtige

Ungdomsliv består af en

masse valg, der skal træffes,

og der bliver eksperimenteret

livet løs for at forme

sig en identitet – ’hvem er

jeg’ og ’hvad vil jeg gerne være

i fremtiden’.

I den proces, hvor man forsøger

at finde sin retning i

livet, er der et stort behov for

dog at have lidt fast grund

under fødderne. Her spiller

naturligvis forældre, men også

og ikke mindst venner en

vigtig rolle.

Det var kendetegnende for

de unge, der deltog i undersøgelsen,

at venskaber ikke er

noget, man bare sådan skifter

ud. Mange gav udtryk for,

at de oplevede deres forældre

og venner som det eneste stabile

i deres hverdag.

KIMMIE PRÜTZ PETERSEN,

LENA LEE SKIBYE

OG LISE PENTER MADSEN

Note:

Undersøgelsen ’Det normale

ungdomsliv’ blev foretaget i

2004/2005 blandt 1.006 unge

mellem 12 og 18 år. Bag undersøgelsen

stod forskningsleder

Jens Christian Nielsen

og forskningskoordinator Anne

Kofod, begge Center for

Ungdomsforskning under

Learning Lab, Danmarks Pædagogiske

Universitet.

Kilder:

’Det normale ungdomsliv’

’Selvfede. Er nutidens unge

en flok asociale egotrippere?’.

Artikel af Anne Kofod i

Politiken 27. september 2005


...

6

Her ved siden af nævner vi nogle helt

overordnede uddannelsesmuligheder. På

hjemmesiden www.UddannelsesGuiden.dk

kan du læse en masse om, hvilke uddannelsesmuligheder

du har. Og hvis du

vil læse mere indgående om mulighederne

inden for f.eks. håndværk og service, er

der grundig information hjemmesiden

www.eud-info.dk om de omkring 120 forskellige

erhvervsuddannelser, der udbydes

af de tekniske skoler.

U N G D O M S L I V

Vejledning i junglen FAKTA

af uddannelser Gymnasiale uddannelser

Gymnasiale uddannelser kan være en studentereksamen, hhx, htx, eller hf. En gymnasial eksamen giver dig

mulighed for at søge ind en videregående uddannelse.

Studentereksamen (stx)

Studentereksamen er en almendannende og studieforberedende 3-årig uddannelse. Du får fag inden for det

humanistiske, naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige fagområde.

Højere handelseksamen (hhx)

Hhx-uddannelsen er en erhvervsrettet 3-årig uddannelse. Ud over almene fag får du fag inden for virksomheds-

og samfundsøkonomi kombineret med fremmedsprog.

Højere teknisk eksamen (htx)

Htx-uddannelsen er en erhvervsrettet 3-årig uddannelse med vægt teknologiske og naturvidenskabelige

fag. Noget af undervisningen foregår værksteder og i laboratorier.

Højere forberedelseseksamen (hf)

Højere forberedelseseksamen (hf) er en almendannende og studieforberedende uddannelse, der varer 2 år.

Kilde: www.uddannelsesguiden.dk, der er udgivet af Undervisningsministeriet

Hvad vil du være?

I Danmark er der undervisningspligt folkeskoleniveau. Det er slet ikke til diskussion.

Men så nærmer sidste skoledag sig. Ved du, hvad du vil?

Elever Medieskolen i Lyngby har interviewet og fotograferet fire unge, der for nylig skulle træffe deres

valg. Hvilke overvejelser havde de før valget? Var de virket af venner, lærere og forældres råd? Er de glade

for det valg, de har truffet? Og hvad vil de råde nuværende 9.-klasse-elever til, før de vælger?

– Foto: Lasse Bruhn

Kamp om praktikpladserne

Hamza Khan, 18 år

»Jeg har gået teknisk skole.

Men da jeg ikke kunne få

en praktikplads, droppede

jeg ud. Jeg gik linjen teknologi

og kommunikation

som mediegrafiker.

Det er svært at få en praktikplads

som mediegrafiker,

da det er blevet meget populært

at uddanne sig inden for

medieverdenen. Man kan roligt

sige, at der er kamp om

praktikpladserne, og man

skal være tidligt ude og søge.

Jeg skiftede over til grafisk

tekniker, da jeg fik at vide, at

det var lidt det samme som

mediegrafiker, men det syntes

jeg så ikke, det var. Jeg

fandt hurtigt ud af, at det

ikke var mig, og stoppede

skolen.

Selv om jeg var nødt til at

stoppe, er jeg stadig glad for

det valg, jeg tog dengang, og

det halve år, jeg nåede igennem.

Jeg interesserer mig

nemlig stadig for grafik og

har taget alt det, jeg lærte

det halve år, med mig.

Mine forældre har ikke

haft meget indflydelse mit

valg af skole efter 9. klasse.

Jeg valgte selv, hvilken vej

jeg ville gå, og fandt selv frem

til teknisk skole. Jeg traf mit

valg, lige inden man skulle

sende ansøgninger ud til de

forskellige skoler.

Nu går jeg Medieskolen

i Lyngby, som er en produktionsskole

for unge op til 25 år.

Her arbejder jeg med webdesign.

Hvad jeg vil lave efter

det her år, er jeg ikke helt

sikker . Jeg vil stadig gerne

være grafiker, men hvis det

ikke lykkes, har jeg tænkt

at søge ind Politiskolen.

Men jeg mangler at tage hf,

så det kunne jo være en mulighed

at tage det gennem aftenkurser«.

»Mit råd til andre, der står og

skal vælge, hvad de skal efter

9. klasse, er, at de skal tænke

sig godt om, før de træffer en

beslutning om, hvad de skal«.

LINE HESSELBERG KARPF

Sikker fremtiden

Niklas Gundlev 16 år, 1. g,

htx i Hillerød

»Jeg valgte htx-uddannelsen,

fordi jeg altid har interesseret

mig for naturvidenskabelige

linjer, og fordi de har et

fag her skolen, de kalder

studieområdet, hvor man laver

meget, der har med kemi

og forsøg at gøre. Jeg har

vidst, hvad jeg ville med min

uddannelse siden 8. klasse.

Jeg vil meget gerne være civilingeniør,

når jeg bliver ældre.

Mine forældre har ikke

rigtig haft noget at sige til

mit valg, de har altid sagt, at

jeg bare skal vælge det, jeg

gerne selv vil og virkelig

brænder for. Min fysik- og

matematiklærer fra folkeskolen

opfordrede mig til at

blive noget inden for det naturvidenskabelige,

og det råd

har jeg taget til mig. Mine

venner har egentlig været

– Foto: Sebastian Gamby Jensen

lidt ligeglade med mit valg,

måske fordi de selv har haft

så meget at tænke med

deres eget valg. Jeg har altid

vidst med mig selv, at jeg gerne

ville htx, og det er jeg

kommet nu. Jeg gik faktisk

imod strømmen og valgte en

uddannelse, ingen andre fra

min klasse valgte, men jeg er

utrolig glad for mit valg.

Samtidig har jeg fået nogle

meget gode klassekammerater,

selv om de fleste af dem

er lidt ’nørdede’. Der er nok

kun en 4-5 stykker, der ikke

er nørder«.

»Mit råd til de 9.-klasse-elever,

der snart skal til at vælge uddannelse,

er helt sikkert, at de

skal gøre det, de selv føler for,

og ikke, hvad de andre i klassen

vil«.

TRINE NØRGAARD PEDERSEN


...

– Foto: Lasse Bruhn

Produktionsskoler

Undervisning en produktionsskole er

en mulighed, hvis du har brug for en

afklaring af dine interesser og evner,

inden du endeligt vælger uddannelse eller

job. På en produktionsskole ligger

vægten praktisk arbejde kombineret

med skolefag efter behov. Længden af

undervisningen er individuel, men kan

dog højst vare 1 år.

Kilde: www.uddannelsesguiden.dk

Jeg var i tvivl

Lise Breuning, 16 år, 1. g, Frederiksborg

Gymnasium

»Jeg valgte gymnasiet, fordi det åbner til

mange andre uddannelser. Men jeg har

ikke hele tiden vidst, hvad jeg ville. Jeg

har flere gange overvejet efterskole eller

10. klasse. Mine forældre prøvede et stykke

tid at få mig til at vælge en 10.-klasse,

fordi de måske syntes, jeg skulle have en

periode, hvor jeg havde lidt nemmere ved

tingene og derfor ikke så mange lektier at

se til. Men ellers har mine forældre ikke

rigtig haft den helt store indflydelse

mit valg.

Mine lærere i folkeskolen syntes, det

var en fin idé, at jeg valgte gymnasiet, og

mine venner synes, at mit valg er utrolig

spændende. Jeg fulgte ikke strømmen i

klassen fra folkeskolen. Jeg gjorde det, jeg

selv ville, og det, jeg brændte for. Jeg er

meget glad for, at jeg er begyndt i gymnasiet

og ikke har taget en teknisk skole eller

noget andet, fordi der er så mange spændende

udfordringer her. Jeg glæder mig til

at komme ’ordentligt’ i gang. Men jeg er

begyndt at blive lidt nervøs for eksamenstiden

i forhold til de fag, jeg er lidt svagere

i. Jeg er enormt glad for mine klassekammerater

her gymnasiet, vi har det virkelig

sjovt sammen. Hvad jeg vil være, når

jeg bliver ældre, har jeg endnu ikke taget

stilling til«.

»Mit råd til de 9.-klasse-elever, der skal til at

vælge, er, at en studentereksamen er en

virkelig god uddannelse at have, og den

åbner til mange andre og gode muligheder i

fremtiden«.

TRINE NØRGAARD PEDERSEN

På Ungdomslivs site www.undervisningsavisen.dk

kan du også læse om Mads-

Peter Ærenlund, der går i 1. g Mediegymnasiet

i Malmø i Sverige.

– Foto: Lasse Bruhn

U N G D O M S L I V 7

FOTO: MAGNUS MØLLER

Mia Lundsgaard Hansen,

16 år, teknisk skole – Uddannelsescentret

Hamlet

»Jeg har i næsten hele mit liv

drømt om at blive frisør. Jeg

har været flere forskellige

brobygningshold teknisk

skole, men jeg syntes, at jeg

ville prøve frisøruddannelsen

først, og det er så det, jeg er i

gang med nu. Jeg havde dog

en idé om at blive kosmetiker

først, men jeg fandt hurtigt

ud af, at min første prioritet

var at blive frisør. Når jeg

bliver ældre, vil jeg utrolig

gerne have min egen salon.

Mine forældre bakker mig

fuldt op i mit uddannelsesvalg;

de synes, det er et godt

valg, jeg har truffet. Mine folkeskolelærere

har ikke rigtig

haft noget at sige omkring

mit valg, da jeg mest har talt

Erhvervsuddannelser

En erhvervsuddannelses hovedforløb er bygget

op som en vekslen mellem skoleophold og

praktik. Praktikken er den del af din uddannelse,

hvor du er under oplæring i en

virksomhed. Praktikpladsen skal du selv finde,

men vejlederen den tekniske skole

hjælper gerne med kontakter til erhvervslivet.

En erhvervsuddannelse kan tage mellem

1 1/2 og 5 1/2 år.

Kilde: www.eud-info.dk

Jeg fulgte mit hjerte

med dem omkring kosmetikeruddannelsen.

Mine venner

synes bare, det er fedt, at

jeg gør det, jeg brænder for,

og de støtter mig selvfølgelig

hele vejen igennem. Jeg har

faktisk overvejet at blive pædagog

i stedet for frisør, da

jeg har hørt, at frisører får

slidgigt i hænderne. Men jeg

har så valgt at se det positive

ved uddannelsen, da det

jo er det, jeg vil.

Jeg valgte uddannelsen,

fordi det er noget, som interesserer

mig rigtig meget, og

er det, jeg vil lave resten af

mit liv. Jeg fulgte mit hjerte

og fulgte ikke med strømmen.

På en måde er jeg alligevel

lidt ked af, at jeg valgte det

her, da det er utrolig svært at

få praktikplads som frisør.

Det tænkte jeg ikke , før

jeg foretog mit valg.

Vi har et godt sammenhold

i min klasse, men sommetider

er der dog nogle heftige

diskussioner, fordi nogle af

pigerne har nogle stærke

holdninger og meninger«.

Jeg har flere gange overvejet

at tage en hf, men jeg er

desværre bare ikke lige den

’skoletype’, der gider bruge

al min tid lektier«.

»Jeg vil give det råd til de

9.-klasse-elever, der skal til at

vælge uddannelse, at de skal

forfølge deres drømme og gøre

det, som virkelig interesserer

dem«.

NANNA EMILIE EMMICH

JENSEN


...

8

Masser af unge arbejder ulovligt

U N G D O M S L I V

Arbejdsgivere lader i stor stil skoleelever arbejde ulovligt i fritiden. Desuden er

mange unge ikke meldt ind i en fagforening, som kan beskytte dem mod

arbejdsmiljøproblemer.

Sommeren 2007 sendte fagforbundenes landsorganisation, LO, 17 jobpatruljer

ud i alt 3.000 virksomhedsbesøg. Jobpatruljerne viste, at 75 procent af unge

fritidsjobbere arbejder mere end de tilladte to timer om dagen – samtidig med at

de passer skolen. Hver tredje arbejdede desuden om aftenen og natten og ofte

alene i tidsrummet mellem kl. 20.00 og 06.00, selv om det er direkte ulovligt.

Og hvad værre er: I købmandsbutikker og supermarkeder over hele landet

bliver unge skoleelever sat til at passe farlige flaskemaskiner og pappressere og

løfte tunge kasser, paller og pakker. Det er i strid med alle regler og regulativer.

Nu vil Arbejdstilsynet og LO gå sammen om at få stoppet de ulovlige forhold.

MICHAEL OLSEN

Hurtige biler, dyrt tøj,

damer og champagne.

Forretningsmanden Mads

Ulrich var en af dem, der i

1980’erne blev betegnet som

yuppie. Først i Danmark, si-

Se også www.jobpatruljen.dk

Se, hvem jeg er

Drenge bruger flere

penge tøj end piger,

og rigtig mange unge

har fritidsarbejde for at

tjene penge til tøjet.

Vores tøjstil har altid været

et vigtigt redskab til

at signalere, hvem vi er eller

gerne vil være. Og i den periode

af livet, hvor vi udforsker

og forsøger at finde vores

identitet, bliver tøj og andet

udvendigt udstyr særlig vigtigt.

I hvert fald udgør det en

stor udgiftspost for unge. Og

det er ikke kun piger, som

shopper amok, sådan som

man måske kunne tro. Faktisk

tværtimod.

Adskillige undersøgelser

viser, at drenge bruger flere

Penge og lækkert tøj

Mads Ulrich i 1980’erne. Og i nyere tid.

– Fotos: Busser og Claus Lunde

penge end piger til tøj og udstyr.

En af undersøgelserne

er ’Generation Happy?’, hvor

næsten 1.200 elever i 7.-9.

klasse deltog. I den viste det

sig, at 42 procent af drengene

brugte 1.000 kroner eller derover

om måneden tøj. Hos

pigerne var det kun 27 procent.

Personlig stil

Pengene til tøjforbruget

kommer dels fra lommepenge,

dels fra fritidsarbejde.

Rigtig mange unge arbejder

for at få råd til at købe det

helt rigtige tøj.

F.eks. viser tal fra fagforbundet

HK/Handel, at 41

procent af de ansatte i Fakta,

Kvickly og SuperBrugsen er

under 18 år.

Blandt eleverne i undersøgelsen

’Generation Happy?’

den i USA, nærmere betegnet

Los Angeles, hvor han

jonglerede med millioner af

dollar i sit investeringsfirma.

»Dengang stod man ud fra

mængden, hvis man var be-

havde 35 procent fast fritidsarbejde,

og 21 procent arbejdede

’af og til’.

Både drenge og piger følger

meget med i moden, men de

følger den ikke nødvendigvis

slavisk, og de klæder sig gerne

i en blanding af dyre og

mindre dyre mærker tilsat

en lille selvopfunden detalje.

For selv om det er dejligt ikke

at stå alene, men høre til i en

gruppe, så er det også rart

samtidig at være noget for

sig selv, at ’være mig’.

Penter

Kilde: ’Generation Happy? Et

studie i danske teenageres

hverdagsliv, værdier og livstolkning’,

af Rie Skårhøj og

Søren Østergaard, Unitas

Forlag, 2005

vidst om sig selv. I dag er det

normalt. Alle er yuppier«, siger

Mads Ulrich.

Han er 42 år, er tilbage i

Danmark, stadigvæk en succesfuld

finansmand og glad

for lækkert tøj. Men for ham

handler det ikke bare om at

udstråle penge.

»For mig var det ikke vigtigt

med champagnen eller

pengene, men at beskæftige

mig med noget, jeg kunne lide.

Havde nogle snakket med

os dengang, havde de nok

fundet ud af, at vi ligesom

alle andre har holdninger og

kan snakke dybt om ting«,

siger han.

MARIE VIDØ

FAKTA

Yuppier

Mens 1960’erne og 70’erne

havde hippierne (se side

10-11), havde 1980’erne

yuppierne. Det var unge,

succesfulde forretningsfolk,

der blev beskyldt for at flashe

deres penge og være

overfladiske. Når de slappede

af fra at handle aktier,

investere og gøre karriere,

levede de livet storbyernes

tjekkede cafeéer.

Nadja arbejder cirka tre gange

om ugen i sandwichkæden

Sunset Boulevard i det

københavnske shoppingcenter

Field’s. Det gør hun primært

for at få råd til alt det tøj, hun

elsker at købe og gå i.

– Foto: Miriam Dalsgaard

FOTO: LARS SKAANING


...

Arbejdsregler for unge

Når du er under 15 år og går i skole, må du daglig højst arbejde 2

timer skoledage og 7 timer i weekenden. Er du fyldt 15 år, må du

arbejde 8 timer om dagen i weekenden.

I løbet af en hel skoleuge må du maks. arbejde 12 timer, og i ferier

må du ikke arbejde mere end 35 timer. Unge under 18 år må ikke

arbejde efter klokken 20 om aftenen og før klokken 6 om morgenen.

Når du er under 18 år, må du ikke arbejde med farlige ting, for

eksempel store maskiner og giftige stoffer.

Du må kun udføre det, man kalder ’let arbejde’, så du må altså ikke

løfte meget tunge ting. Faktisk må du kun løfte det, der svarer til en

kasse tomme øl (ca. 12 kg), og hvis du ikke skal løfte under

hoftehøjde eller over skulderhøjde, må du løfte det dobbelte, der ca.

svarer til en kasse med fyldte øl.

Kilde: www.borger.dk

U N G D O M S L I V 9

»Jeg var rigtig stolt, da

jeg gik ud af butikken

med dem i hånden«

En stor del af 16-årige Nadjas

fritid går med at arbejde.

På den måde tjener

hun penge til at købe tøj for

omkring 3.000 kroner hver

måned.

De kostede 3.500 kroner.

De høje mørkeblå Louis Vuitton-stiletter

med sorte hæle,

mønster af det karakteristiske

logo og store guldspænder

snuden. Nadja Warberg

Johansen 16 år købte

dem, da hun var ferie i

Paris. For sine egne surt optjente

penge.

»Jeg så dem og vidste bare,

at dem skulle jeg have. Lige

meget hvad de kostede. Jeg

var rigtig stolt, da jeg gik ud

af butikken med dem i hånden«,

fortæller hun.

Nadja går i 10. klasse, bor i

Kastrup og arbejder cirka tre

gange om ugen i sandwichkæden

Sunset Boulevard i

det københavnske shoppingcenter

Field’s. Det gør hun

primært for at få råd til alt

det tøj, hun elsker at købe og

gå i.

»Når jeg ikke har regninger

og sådan noget, der skal

betales, bruger jeg i hvert

fald med glæde 3.000 kroner

om måneden tøj«, siger

Nadja, der farver sit lyse hår

sort og har skinnende Chanel-øreringe

i ørerne.

Sin egen stil

Nadja tænker ikke så tit

over, at hun måske bør holde

lidt igen i stedet for at bruge

alle sine penge og mere til.

Hendes forældre blander sig

heller ikke så meget:

»De ville da gerne have, at

jeg sparede mere op, men det

er jo mine penge, så de siger

ikke så meget til det«.

Nogle af Nadjas penge går

også til modeblade som Bazar,

Sirene og Costume, men

hun har ingen forbilleder,

hun gerne vil klæde sig som.

Og selv om hun er glad for

sine Louis Vuitton-stiletter

og passer meget dem, behøver

alt hendes tøj ikke at

være dyre, eksklusive mærker.

Vero Moda, H&M og Vila

er også helt o.k. Bare tøjet

ikke er fra Netto og Føtex,

det er for pinligt, hvis folk

opdager det. Men det er o.k.,

når Nadjas mor går i det – så

længe andre ikke kommenterer

det.

Ifølge Nadja selv har hun

ikke nogen bestemt stil. Eller

rettere:

»Jeg har min egen stil«.

Hun køber det tøj, hun kan

lide. Men hun går da ikke i

vejen for lidt bling bling og

diamanter, »tøj, der viser, at

man er en million værd«,

som hendes bedste veninde

Bella udtrykker det. Når Nadja

skal i byen, klæder hun

sig meget feminint og også

lidt sexet.

Shopper med

veninderne

Selv om mange af Nadjas eftermiddage

og lørdage går

med at lave sandwich fritidsjobbet,

går det ikke ud

over tiden til lektierne, mener

hun. Det er snarere samvær

med veninderne, der gør

det svært at få sat timer af til

at få læst lektier.

Hun shopper så ofte, pengepungen

tillader det, tit flere

gange om måneden og

12 hurtige fra Nadja

Livret: Koteletter i fad

helst sammen med veninderne.

»Det er hyggeligt. Så fortæller

vi hinanden vores mening

og spiser sammen bagefter«,

siger hun.

Venindernes eller hendes

mors mening er dog ikke lov.

Hvis Nadja er uenig, lytter

hun til sig selv.

Humøret bestemmer

Hvorfor er det, at tøj er så

fedt?

»Det er lækkert at få noget

nyt«, siger Nadja. Det bliver

man glad af og ja, det giver da

også god selvtillid at have

lækkert tøj .

Alligevel kan hun godt gå

udenfor i slap af-tøj og uden

makeup , »men vil føle mig

rigtig grim«.

»Det kommer an , hvilket

humør jeg er i. Hvis jeg er

i dårligt humør, tager jeg ikke

fint tøj «.

At håret sidder forkert, får

dog ikke lov til at ødelægge

humøret en hel dag.

»Så retter jeg det bare«,

siger hun.

MARIE VIDØ

Yndlingsband: Kan lide det hele. Techno, R’n’B, rap ...

Når vi skal i byen, hører vi f.eks. Børne MGP.

Yndlingsfilm: Hvis det er o.k. at nævne en serie: McClouds døtre

Fritidsjob: Sandwichbaren Sunset Boulevard

Lommepenge: Nej, men får gaver og f.eks. makeup

Ryger: Ja, cirka 20 om dagen

Alkohol: Ja, hver weekend. Sprut og øl

Hash: Nej

Fremtidsdrøm: Frisør, regner med at starte frisøruddannelsen

efter 10. klasse

Kæreste: Nej

FOTO: OLE STEEN

Hvad bruger du penge : Tøj, sprut, sko, smøger

Fritidsinteresser: Veninder og er lige startet til fodbold


...

10

Hippier

En af måderne, hvor unge gjorde oprør mod forældregenerationen

i 1960’erne og 70’erne, var at gøre alt for ikke at

ligne den. Mændene lod håret gro, og alle iførte sig lange,

farvestrålende, flagrende gevandter. Hippier blev de kaldt.

Senere smed kvinderne bh’en. De ville bestemme over egen

krop og ikke lade sig diktere af mænd og normer.

Mange af hippierne røg hash og tog euforiserende stoffer

som lsd. Nogle af ungdomsoprørets unge endte derfor som

narkotikamisbrugere.

1960’ernes unge lyttede til syrerock for at udvide deres

bevidsthed.

Nogle eksperimenterede med alternative livsformer; de

flyttede sammen i kollektiver, tog ølejr og gik ind for fri

sex.

MARIE VIDØ

Don’t follow leaders«

sang den amerikanske

rockmusiker Bob Dylan i

1960’erne. Han repræsenterede

en generation af unge,

der gjorde oprør mod autoriteter,

gældende normer og

den måde, deres forældre levede

.

Danske unge sang med. Og

det gjorde unge i mange andre

vestlige lande også.

I 1960’erne oplevede den

vestlige verden det, der bliver

kaldt ungdomsoprøret,

og det var med til, at mange

fik øjnene op for, at det er

noget særligt at være ung.

I virkeligheden dækker

ungdomsoprøret over en

masse forskellige oprør i

1960’erne og begyndelsen af

1970’erne: oprør mod gamle,

fastgroede systemer og normer,

oprør mod konservative

ledere, oprør mod USA’s krig

i Vietnam, oprør mod den ulige

fordeling af verdens goder,

oprør mod forskelsbehandling

af kønnene, oprør mod

racehad og meget mere.

Velstand

Ungdomsoprørets grobund

var bl.a. velstand og store generationer

af unge.

Velstanden kom som følge

af økonomisk vækst efter Anden

Verdenskrigs slutning i

1945. Der var gang i produktionen,

skabt arbejdspladser,

og det var atter muligt at importere

og eksportere varer

mellem landene. Markedet

blev liberaliseret, det vil sige,

at det blev nemmere at handle

over grænser, blandt andet

fordi tolden blev sat ned.

Folk fik altså flere penge

mellem hænderne. Derfor

begyndte man også at bygge

flere huse, og det skabte atter

flere arbejdspladser, for

eksempel for håndværkere.

De unge, der voksede op i den

tid, oplevede næsten udelukkende

fremgang. De tog velstanden

for givet, og de havde

muligheder, som ingen i

de tidligere generationer

havde haft. Det var ikke længere

forbeholdt de få fra velstillede

familier at få en uddannelse,

og der var råd til,

at unge kunne flippe ud – og

være netop unge.

Babyboom

Tidligere eksisterede ungdomsbegrebet

slet ikke. Man

var enten barn eller voksen.

Men med de nye udfoldelsesmuligheder

efter Anden Verdenskrig

kom der også en an-

U N G D O M S L I V

erkendelse af, at der er en tid

midtimellem, og i 1950’ernes

USA begyndte man at betegne

en ung mellem 13 og 19 år

som ’teenager’. Snart brugte

man også ordet i andre lande.

Og teenagere var der mange

af – også i Danmark.

Under og efter Anden Verdenskrig

var der blevet født

FOTO: ASGER SESSINGØ

en masse børn, og generationen

af unge i 1960’erne var

derfor stor. Krigsårgangene

bliver de kaldt.

Sammen kunne de råbe

højt.

»Det var kæmpestore generationer.

150.000-160.000

unge mennesker, der gjorde

oprør mod autoriteter. Et an-

Eksperimenterende kunst

Også via kunsten blev der gjort oprør i 1960’erne og

70’erne. Teatertrupper og bands spillede politisk teater

og sang protestsange for at gøre opmærksom den

uretfærdighed, de mente, verden var præget af. Kunsten

handlede også om at bryde grænser og eksperimentere.

MARIE VIDØ

Da ungdommen

I 1960’erne flippede de unge ud og

gjorde op med den måde, deres

forældre levede . Verden fik

øjnene op for ungdommen, og ungdommen

satte sit præg verden.

FAKTA

Det skete der i 1960-1973 - bl.a.

1960 Første anti-atommarch i Danmark.

1966 P-pillen kommer markedet.

1967 Det første rigtige kollektiv etableres.

1968 Studenteroprør Københavns Universitet.

1970 Rødstrømperne etableres.

1970 Store demonstrationer i forbindelse med Verdensbankens

årsmøde i København.

1971 Den første kvinde-ø-lejr Femø.

1971 Den første Roskilde Festival bliver afholdt.

1971 Christiania bliver indtaget og erklæret fristad.

1973 Aborten frigives.

Roskilde Festivalen i 1972. Eller som det hed dengang ’beat-festival’. – Foto: Lars Hansen

tiautoritært oprør«, forklarer

mag.art. og forfatter Bente

Hansen. Hun var selv en

del af oprøret og kæmpede

især for kvindesagen.

Protestmarcher

Unge ønskede en verdensorden,

hvor magthaverne ikke

tog beslutninger hen over ho-

vedet folket. Ungdommen

ville have, at der blev lyttet

til dens krav, og ’fred i en

retfærdig verden’ var noget,

der stod meget højt ønskelisten.

I en lang række vestlige

lande demonstrerede unge

imod atomvåben, især mod

de store atommagter som So-


...

Studenteroprøret

I 1960’erne ulmede det universiteterne verden over.

Studerende krævede at være mere med til at bestemme, hvad de

skulle lære og hvordan. Det skulle ikke længere være professorvælde,

hvor tørre, gamle professorer med et forældet livssyn tog

beslutningerne.

I maj 1968 i Frankrig udviklede et studentermøde Sorbonne

Universitet i Paris sig til et voldsomt opgør mellem studerende og

politi med gadedemonstrationer og smadrede bydele til følge.

I Danmark besatte studerende Københavns Universitet talerstolen

til årsfesten, demonstrerede og boykottede undervisningen

for at få deres budskab igennem.

De oprørske studerende fik sat deres spor. Der blev gennemført

reformer universiteterne, så studerende fik mere indflydelse

beslutningerne.

MARIE VIDØ

U N G D O M S L I V 11

gjorde oprør

vjet og USA, der var i besiddelse

af de ødelæggende

våben. I Danmark blev Kampagnen

mod Atomvåben dannet

i 1960, og det lykkedes

den at samle tusinder af danskere

til protestmarcher mod

atomvåben.

Marcherne mod atomvåben

lagde kimen til protest-

marcher og talrige demonstrationer

i slutningen af

1960’erne mod USA’s medvirken

i Vietnamkrigen.

Over hele verden mødte USA

en storm af protester, men

også og ikke mindst hjemme i

USA var der omfattende demonstrationer

mod Vietnamkrigen.

I USA var der også demonstrationer

mod racisme. Racehadet

var særlig udtalt i

Sydstaterne, hvor myndighederne

håndhævede love om

raceadskillelse mellem sorte

og hvide – skoler, universiteter,

restauranter, offentlig

transport, offentlige toiletter

osv.

Den sorte borgerrettighedsforkæmper

Martin Luther

King gik i spidsen for en

lang række protestmarcher.

En af dem talte helt op til en

kvart million mennesker.

»Overalt var der en identitetsbevægelse

blandt undertrykte

mennesker: Sorte blev

selvbevidste og krævede de-

FAKTA

Vietnamkrigen

res ret. Borgerne i de tidligere

europæiske kolonier gjorde

det samme. Unge ville selv

tilrettelægge og tage ansvar

for deres liv. Og kvinderne

ville have ligestilling«, siger

Bente Hansen.

Kvinderne siger fra

Kvindebevægelsen tog for alvor

fat i 1970’erne, da den

feministiske rødstrømpebevægelse

opstod i USA og udviklede

sig med lynets hast.

De kæmpede for kvinders

rettigheder en helt ny måde.

»Rødstrømperne satte ild i

en verdensbevægelse så hurtigt,

som hvis du sætter ild til

en høstak. Fra land til land

opstod kvindegrupper«, siger

Bente Hansen.

Kvinder blev i 1960’erne

inviteret ud arbejdsmarkedet

grund af den økonomiske

optur og det medføl-

Studenteroprør i 1970.

Studenterne trængte ind

daværende rektor

Mogens Fog’s kontor

Københavns Universitet.

– Foto: Lars Hansen

Vietnamkrigen kostede 50.000-60.000 amerikanere livet,

mens det vietnamesiske tab var over en million. De fleste af

ofrene var civile. I løbet af 1960’erne nåede de amerikanske

militære styrker i Vietnam op mere end en halv mio.

mand. USA trak de sidste af sine tropper ud i april 1975.

FAKTA

Martin Luther King

Martin Luther King var amerikansk baptistpræst og borgerrettighedsforkæmper.

Han ledede en lang rækker marcher, der

satte fokus diskriminationen af sorte amerikanere. F.eks.

var det svært for sorte i Sydstaterne at blive optaget universiteterne,

og mange sorte blev underbetalt i deres job.

Martin Luther King blev et symbol ikke-voldelig kamp. I

1963 holdt han en verdensberømt tale, »’I have a Dream«’,

og 1964 modtog han Nobels Fredspris.

I 1968 blev han myrdet!

gende behov for at besætte

de mange nye arbejdspladser.

Og kvinderne ville gerne

ud, men der var bare ingen,

der havde tænkt , hvem

der så skulle tage sig af kvindernes

arbejde i hjemmet. Så

de fik dobbeltarbejde.

Det skabte ballade. Kvinderne

ville ændre de kønsrollemønstre,

deres forældre

levede med, og rødstrømperne

organiserede sig under de

former, som de kendte fra

ungdomsoprøret.

Gadeaktioner, erobring af

talerstole, ølejre og besættelser

af huse skete lynhurtigt –

og kun udført af kvinder. De

kæmpede blandt andet for ligeløn,

råderet over egne penge,

fri abort og for at få kriminaliseret

vold og voldtægt.

Mange af ønskerne blev opfyldt.

MARIE VIDØ


...

12

Ungdomshusbevægelsen

I medierne hører man tit om ’de autonome’. Men det vil de unge i ungdomshusbevægelsen

ikke selv kaldes. De mener, at ordet ’autonom’ bliver forbundet

med voldelig opførsel, selv om det egentlig bare betyder ’selvstyrende’.

I stedet vil de kaldes ’aktivister’ – nogle, der kæmper aktivt for, at der skal

være et Ungdomshus i København. Ved nogle af demonstrationerne for

Ungdomshuset har aktivisterne dog brugt voldelige midler. Der er blevet

kastet med brosten, og dele af den københavnske bydel Nørrebro er blevet

raseret.

Men Ungdomshuset Jagtvej 69 var samlingssted for mange forskellige

grupper, og nogle af dem kaldte faktisk sig selv autonome, andre kaldte sig

anarkister eller marxister eller noget helt fjerde. Generelt kan man sige om

brugerne af Ungdomshuset, at de følte sig hjemme den politiske venstrefløj.

I dag er der støttegrupper for Ungdomshuset flere steder i landet. Blandt

andet er der aktivistiske ungdomsmiljøer i Århus og i Svendborg.

GUDRUN MARIE SCHMIDT

Et ungdomsliv

med bz

I 1981 gik den dengang 15årige

Gyda Heding ind i

bz-bevægelsen og boede derefter

otte år i besatte huse

Hvorfor gik du ind i bz?

»Jeg var 15 år, og det handlede

om at besætte huse. Der

var ikke noget ungdomshus

dengang, og det ville jeg gerne

kæmpe for. Vi ville tage

sagen ud af de voksnes hænder

og selv bestemme over

vores liv«.

Hvad fik du ud af din tid i

bz?

Gyda Heding fra dengang. – Privat foto. Og i dag.

– Foto: Jens Dresling

»Jeg fik social retfærdighedssans

og troen , at man

kan være med til at forandre

verden. Det var det politiske.

Men jeg fik også meget andet

ud af det, som troen egne

evner, gåmod og drivkraft.

Og så var der jo også et ungdomsliv,

hvor man fik en

masse fede oplevelser, venner

og sjove kærester. Det

var også en stor del af det«,

siger Gyda Heding, der i dag

er socialrådgiver og bor med

sin familie Nørrebro i København.

GUDRUN MARIE SCHMIDT

FAKTA

Bz-bevægelsen

I 1980’erne var der stor arbejdsløshed

og boligmangel,

og der opstod en stærk

bz-bevægelse, hvor unge

besatte tomme huse for at

skabe boliger.

Betegnelsen ’bz’ er en omskrivning

af ordet ’besæt’.

U N G D O M S L I V

Da tusinder af ungdomshusaktivister

i begyndelsen

af oktober 2007 ville

besætte et tomt hus i Vanløse,

var Kira en af dem. Aktionen

blev kaldt G13, fordi

huset lå vejen Grøndalsvænge

Allé 13.

»Jeg har aldrig fået så meget

tåregas før. Jeg har heller

aldrig stået så tæt en politimand

med en knippel i

hånden. Dér blev jeg sgu bange,

for jeg var helt oppe foran.

Jeg kunne ikke komme

tættere «.

Kira er 15 år og synes

egentlig, at hun er gammel

nok til det, hun laver. Aktivister

som hende skal som mi-

nimum være fyldt 14, mener

hun. Som 13-årig er man for

lille til aktioner, hvor der er

risiko for at få tåregas.

Det blev dog for meget for

Kira, da en af hendes bedste

venner slog hovedet alvorligt,

da G13-aktionen udviklede

sig voldsomt.

»Jeg blev chokeret og bange.

Så føler man sig ikke særlig

stor«.

Hårdtarbejdende

aktivist

I halvandet år har Kira Massara

Restorff været en del af

det aktivistiske miljø, der

kæmper for et nyt Ungdomshus

i København. Det var

Der var knald

Ungdomshusets mure.

Det lå Jagtvej 69 i

København. I marts

blev det revet ned af

den kristne sekt

Faderhuset, der købte

huset i 2001. – Foto:

Martin Bubandt Jensen

Kira er gam

15-årige Kira er aktiv i miljøet,

der kæmper for et nyt Ungdomshus

i København. Hun arbejder

som journalist bevægelsens

tv-station 69 News.

12 hurtige fra Kira

Livret: Sushi

Yndlingsband: Kashmir

Yndlingsfilm: Notting Hill

Fritidsjob: Nej

Lommepenge: Cirka hver 14. dag. Alt fra 50 kr. til 1.000 kr. – men det

sker kun, hvis Kira har set et par rigtig fede Dieseljeans

Ryger: Nej. For det smadrer huden

Alkohol: Lidt til fester

Hash: Har prøvet det, men kan ikke lide det

Fremtidsdrøm: Kunstner, journalist, fotograf eller politiker

Kæreste: Nej

Hvad bruger du penge ?: Tøj, frisør, makeup, koncerter,

støttearrangementer, sko, musik

Fritidsinteresser: Tegner og laver lovlig graffiti

venner, der introducerede

miljøet for Kira, som med egne

ord tidligere har været både

»punkagtig« og »en rigtig

popsild«.

Men i dag kæmper Kira for

et nyt samlingssted for unge.

Hun vil også bevare fristaden

Christiania. For Kira drømmer

om et samfund, hvor der

er plads til forskellighed, så

vi ikke alle sammen ender

med at bo i pæne, firkantede

parcelhuse med en puddelhund

og to børn. Sådan nogenlunde

som Kiras familie

bor i den herskabelige villa

Frederiksberg.

Når Kira ikke går i 10.

klasse eller ser »totalt tøsetv«

som ’Sex in The City’ –

eller bladrer i sin meterhøje

stak af internationale modeblade

(»de koster kassen!«) –

er hun hårdtarbejdende aktivist.

Faktisk er onsdag den eneste

fridag i Kiras uge, der

begynder med et fast mandagsmøde

med ’miljøet’. Så

er der tirsdagsmødet ung-


...

Politisk chat

Unge i dag interesserer sig ikke mindre for politik end tidligere generationers unge. Men når det

kommer til at være aktive, er nutidens unge det hovedsagelig i forhold til enkeltaktiviteter og det

nære. Dvs. dér, hvor de dyrker interessen for vennerne og fritiden.

Det kan blive et problem for demokratiet, at unge ikke involverer sig i politisk arbejde. Men

det ville hjælpe, hvis politikerne gjorde deres hjemmesider mere interaktive. Sådan lyder en af

konklusionerne i undersøgelsen ’Den globale generation’, som er gennemført af Mellemfolkeligt

Samvirke. Ifølge undersøgelsen gider unge ikke blot læse de politiske budskaber, som politikerne

lægger ud deres hjemmesider. Unge vil have muligheden for at chatte med politikerne et

politisk debatforum. Og det skal ikke være pakket ind i spin, men være åbenhjertigt.

En række politikere er dog for længst gået MySpace og YouTube. Danmarks tidligere

udenrigsminister Mogens Lykketoft (Socialdemokraterne) var en af de første YouTube.

Mogens Lykketoft har bl.a. startet en interaktiv videodialog om udenrigspolitik. Find linket

www.lykketoft.dk.

Rapporten ’Den globale generation’ kan læses Mellemfolkeligt Samvirkes hjemmeside

www.ms.dk.

domshusbevægelsens nye tvstation

69 News, hvor Kira er

journalist. Om torsdagen er

hun gaderne i en tilbagevendendetorsdagsdemonstration,

og om fredagen og i

weekenden er der tit fester

eller koncerter, hvor Kira også

plejer at dukke op.

Organiseret i blokke

Kira har også venner uden

for miljøet. Også tøsede veninder,

der »kun går op i tøj og

makeup«. Nogle gange tager

hun dem med til en torsdagsdemo.

Så trækker de en sort

hættetrøje over hovedet og er

en del af Kiras verden for en

aften. Det er fedt, synes Kira.

Ved G13-aktionen var Kira

en del af det, der hedder

Grøn Blok. På møder før aktionen

har hun lært, hvad

det betyder:

»Grøn blok er 200 mennesker,

som bare stick together.

Hvis der kommer tåregas, så

trækker vi alle sammen tilbage.

Hvis vi skal presse

imod politiet, så presser vi

alle sammen. Grøn Blok

kommer fysisk tættest politiet,

men det er også dem,

der er i mindst fare for at

blive anholdt. Fordi vi er så

mange«.

Andre af Kiras venner var i

Turkis og Rød Blok.

»Turkis og Rød Blok er

U N G D O M S L I V 13

dem, vi kalder løberne. Det

var dem, der skulle springe,

hoppe, løbe og kravle nede i

Grøndalsparken. Hvis du har

fysikken til det, så: Helt sikkert!

Men hvis først hundene

er i røven dig, så skal det

altså gå stærkt. Det var også

dem, der blev anholdt«.

Fællesskab og

kærlighed

Selv om Kiras mor og far bakker

op om hendes politiske

engagement, var Kiras mor

ikke meget for, at datteren

skulle være med i G13-aktionen.

Men det stod ikke til

diskussion, siger Kira:

»Det er 100 procent eller

ikke for mit vedkommende«.

Det med at kaste med brosten

eller smadre butikker

kunne Kira aldrig finde ,

selv om hun har været der,

når andre har gjort det. Men

det er ikke de ting, Kira elsker

ved sit miljø.

»Mit miljø betyder vildt

meget for mig. Fællesskab.

Og noget kærlighed, dybest

set. Vi står alle sammen for

det samme, vi giver aldrig op,

og uanset hvad så står vi

sammen. Der er ikke noget

bagtaleri eller bitch-fight –

det er en dejlig følelse«.

For eksempel elsker hun,

når der er tøseaften, eller når

hun mødes med vennerne for

at male bannere. Der er ingen,

der bestemmer, om man

skal male røde blomster eller

batikhjerter eller noget helt

syvende. Men man kan godt

se, om det er piger eller drenge,

der har malet et banner,

siger Kira:

»Der er ikke nær så mange

farver og detaljer drengenes.

Sådan har det altid været«.

Ungdomshusbevægelsen

har hjemmesiden: www.ungeren.dk

G13-aktionen har hjemmesiden:

www.aktion13g.dk

GUDRUN MARIE SCHMIDT

Efter

Ungdomshuset

blev revet ned, har

dets tidligere

brugere og støtter

jævnligt

demonstreret i

Københavns gader.

– Foto: Niels

Hougaard

mel nok til tåregas

Når 15-årige Kira er til

demonstration, sender hun en

sms hjem hver halve time. Det

har hun lovet sin mor. »Forældre

er jo ikke naive. De ved godt,

hvad der foregår«.

– Foto: Peter Hove Olesen


...

14

Sexekspressen

Sexekspressen er et frivilligt seksualoplysningsprojekt i

København, Odense og Århus. Projektets formål er »at

sikre unge et sundt forhold til deres egen krop og seksualitet«,

og det arbejder man for ved at sende unge medicinstuderende

ud til folkeskolens 7.-10.-klasser, hvor de underviser

i kroppen og dens udvikling, pubertet, forelskelse,

første gang, homoseksualitet, kærester, seksualitet og anden

etnisk baggrund, prævention og kønssygdomme. Alle

underviserne har gennemgået en uges intensiv træning og

får løbende videreuddannelse. Sexekspressen sender altid

både en mandlig og en kvindelig guide og underviser

klassen en hel skoledag. Sidst dagen deles eleverne op i

drenge og piger, så der bliver mulighed for en mere åben

snak.

Kilde: www.sexekspressen.dk

Når seksualiteten begynder

at spire, er der stor

forskel at være pige og

dreng. Teenagepiger er ofte

lysår foran de mere umodne

og generte drenge. Det oplever

de lidt ældre rådgivere,

der tager ud og giver elever i

7. til 10. klasse seksualundervisning.

»De er forskellige niveauer,

når de går i de høje

klasser. Pigerne er nået

langt. En tredjedel af dem er

p-piller, så det gider de

ikke høre os forklare om. De

vil gerne virke voksenkloge«,

fortæller 25-årige Carina Mygind

fra Sexekspressen – et

frivilligt seksualoplysningsprojekt

i København, Odense

og Århus.

De jævnaldrende drenge er

slet ikke nået så langt endnu,

mener hun.

»Drengene sidder lidt og

fumler med det. I starten lader

de gerne, som om sex absolut

ikke er noget, der interesserer

dem, men efter en

halv time er de helt vilde.

Ofte er det også dem, der forstår

at stille spørgsmålene lige

ud af posen. Som for eksempel:

De der p-piller – skal

man tage dem hver dag? De

føler ikke, at de skal pynte

spørgsmålene«.

Drengene bruger

hårdere ord

Et andet seksualoplysningsprojekt

er Sexualisterne under

Landsforeningen Ungdomsringen,

der er en forening

for fritids- og ungdomsklubber

i Danmark. Her er

det unge, der rådgiver jævnaldrende

unge, og en af rådgiverne

er 16-årige Maya Petersen.

Hun oplever, at drenge

og piger taler forskellige

sprog, når snakken falder

den første gang, beskyttelse

og andre sexrelaterede emner.

»Drengene bruger meget

hårde ord. Pik, patter og kusse.

Og så spørger de tit om

sådan noget som: Har du fået

den i røven? eller: Var det

rart at sutte pik? Pigerne

bruger lidt nogle andre ord«.

Sexekspressens Carina

Mygind har også stiftet bekendtskab

med de åbenmundede

teenagedrenge.

»Der er mange af de der

13-14-årige drenge, der lader

sig gejle fuldstændig op over,

at der kommer en 25-årig pige

ind og skal fortælle dem

om sex. Så spørger de mig

typisk, om jeg godt kan lide

analsex, og det gider jeg jo

ikke svare . De bliver grebet

af stemningen og spørger

for at provokere«.

Er jeg normal?

Oftest handler spørgsmålene

dog om teknik og følelser.

Når Carina Mygind er besøg

i klasseværelserne, vil

eleverne især gerne have at

vide, om de er normale.

»De går meget op i, om det,

de føler, er normalt. Nogle

gange spørger de også om

teknik – hvordan man rent

faktisk gør i sengen. Men det

er gerne de følelsesmæssige

spørgsmål, der presser sig

«.

Maya Petersen bliver tit

spurgt, hvornår man ved, at

man er parat til at prøve at

have sex.

»Så svarer jeg, at man er

klar, hvis man føler sig godt

tilpas med en dreng eller pige,

og man føler, at man kan

stole ham eller hende og

bare er helt afslappet og ikke

føler sig presset. Vi gør meget

ud af at fortælle dem, at man

kun skal gøre det, når man

selv har lyst til at gøre det«.

LOUISE SKOV ANDERSEN

U N G D O M S L I V

FOTO: ANDERS BIRCH

Sexualisterne

Sexualisterne er unge, der tager rundt i landet og

fortæller jævnaldrende i klubber, efterskoler og

ungdomsskoler om sex, kærlighed, følelser, usikkerhed,

mobning, prævention, aids m.m. Sexualisterne

er både drenge og piger, der alle har været

kursus. De kommer fra en række ungdomsklubber

under Landsforeningen Ungdomsringen,

der er en sammenslutning af over 1.000 fritids- og

ungdomsklubber i Danmark. Ungdomsringen

dannede Sexualisterne i 1989. Sexualisterne er

ung til ung-information, og rådgiverne tager udgangspunkt

i egne erfaringer, følelser, succeser,

fiaskoer og drømme.

Kilde: www.ungdomsringen.dk (klik ’ung til

ung’ under klubaktiviteter i menuen)

Er jeg parat til sex?

Både piger og drenge spørger

løs, når klassen får besøg af unge

sexrådgivere. Drengene har dog

svært ved at følge med, når de

mere erfarne piger stiller voksenkloge

spørgsmål.


...

Fræk eller feminin

Ofte er unge piger slet ikke klar over, hvad de udstråler. Hvis

hun har sexet tøj , går drengene ud fra, hun er sexet. Og er

til sex. Selv om pigen ofte kun vil signalere, at hun gerne vil

finde sig en sød kæreste. »Pigerne tager fejl, når de tror, at

sexet tøj gør dem kvindelige og voksne. At meget nedringede

bluser og ekstremt kort nederdele gør dem frække. For det,

der i virkeligheden er sexet, er, når en kvinde klæder sig

feminint«, siger sexologen Joan Ørting.

Hvis man gerne vil have en kæreste, er det ligefrem dumt

at gøre sig selv for sexet:

»For drengen vil ofte blive bange for at opsøge pigen, hvis

hun ser alt for farlig ud. Hvis man vil have en kæreste, er det

meget bedre at spille det feminine«.

Kilde: Artiklen ’Gavepapiret skal passe pakken’ af Christina

Zemanova Ekelund i Undervisningsavisen Kærlighed.

U N G D O M S L I V 15

FAKTA

FOTO: MADS NISSEN

FAQomsex

Når unge fra Sexekspressen og

Sexualisterne tager ud og rådgiver

andre om sex, får de ofte følgende

spørgsmål:

Hvor gamle var I første gang?

Hvordan var din første gang?

Hvordan gør man i sengen?

Hvordan føltes det, da du kyssede

en for første gang?

Hvornår ved man, at man er parat

til at gå i seng med en person?

Hvordan kommer jeg i kontakt

med det andet køn uden at virke

fuldstændig åndssvag?

Sara og Mass’ råd til dig, der skal have sex for første gang:

Sara: Giv dig god tid, og vær sikker , hvad du vil, for du kan kun få lov at gøre det én gang.

Det skal være dig selv, der bestemmer, og ingen andre.

Mass: Spring ud i det, når du har muligheden. Tænk det ikke ihjel, for det skader ikke at prøve,

så længe du ikke bliver presset til det, og så længe du selv kan styre det.

»Sådan var den

allerførste

gang for os«

Kriller i maven, høje forventninger og

febrilsk tumlen rundt i mørket, da det

endelig gik løs. Her fortæller Sara og

Mass åbenhjertigt om den allerførste

gang, de hver især havde sex.

Dolkestød af smerte?

Hvad nu hvis den ikke

rejser sig? Og hvad med det

der kondom? Den første gang

giver anledning til stribevis

af bekymringer hos både

drenge og piger. Sara Napstjert

og Mass Dansted er

begge 18 år og har været med

i Sexualisterne (se artiklen

ved siden af) siden 8. klasse.

De havde to vidt forskellige

oplevelser, da de hver især

havde sex for allerførste

gang.

»Jeg havde besluttet, at

det ikke skulle være med en

tilfældig fyr, men med en kæreste,

som jeg stolede «,

fortæller Sara.

Mass havde ikke tænkt så

meget over, hvordan hans

første gang skulle være. »Jeg

var meget uvidende om mange

ting. Jeg så da porno, men

jeg vidste ikke nok og var ret

nervøs for, hvordan det ville

gå. Jeg var sikker , at det

ville blive pinligt«, siger han.

En god oplevelse

Saras håb om, at hendes første

gang skulle være med en

Saras første gang var en god

oplevelse. Mass’ kunne godt

tænke sig, at hans første gang

havde været mindre akavet.

– Foto: Jonas Pryner Andersen

fyr, hun var tryg ved, gik i

opfyldelse. Som 15-årig kastede

hun sig ud i det med sin

kæreste gennem tre måneder.

En aften, hvor hans forældre

var ude af huset, aftalte

de at prøve ’det’. Ligesom

Sara selv var han jomfru.

Og det gjorde Sara en

smule mere rolig.

»Det gjorde det nemmere,

for jeg følte mig ikke presset.

Selvfølgelig var jeg nervøs og

frygtede, at det ville gøre

ondt. Jeg anede ikke, hvordan

det ville være, og tænkte

bare: Åh nej, det kommer til

at gøre ondt. Helvedes ondt«,

husker hun.

Bliver det pinligt? Hvad

hvis jeg bløder? Vil han så

synes, jeg er klam? Spørgsmålene

pilede rundt i hendes

hoved. Men det gjorde ikke

ondt Sara, for det viste sig,

at hendes jomfruhinde allerede

var sprængt. I det hele

taget var det en god oplevelse

for hende.

»Bagefter havde jeg kriller

i maven ved tanken om, at

jeg rent faktisk havde gjort

det«.

Sjovere at onanere

En dag, Mass skulle til trommer,

ringede hans ekskæreste.

De havde lige slået op

ugen forinden, men hun

spurgte, om de ikke skulle

mødes for at have sex. Hen-

des forældre var taget til ridning

med lillesøsteren, så 14årige

Mass droppede trommerne

og cyklede hen til ekskæresten.

»Jeg var meget, meget nervøs,

og hele kroppen rystede.

Jeg tænkte, det er for vildt

det her. Nu prøver jeg det«,

siger han.

Pigen slukkede lyset, og

Mass fumlede forvirret rundt

i mulmet, og de ender med at

dyrke sex i missionærstilling.

»Jeg kunne ikke finde ud af,

hvad jeg skulle gøre, og måtte

bede om hjælp hele tiden.

Jeg var overrasket over, at

det gik så hurtigt, og jeg er

sikker , at hun ikke fik så

meget ud af det. Det blev sådan

noget tumlen rundt«,

fortæller han med et grin.

Bagefter var Mass lidt flov

og konkluderede, at sex ikke

havde levet op til hans forventninger.

»Jeg tænkte, at

det var sjovere at onanere,

for det var der mere gang i

end at ligge med en pige, som

ikke rigtig lavede noget. Der

var bare en helvedes masse

arbejde i det, men det var

spændende at få prøvet«.

Når Sara og Mass ser tilbage

hver sin første gang,

lyder konklusionerne forskelligt.

Sara: »Min første gang levede

op til forventningerne.

Jeg er glad for, at jeg kendte

ham så godt«.

Og Mass: »For mig er det

komisk og akavet at se tilbage

. Jeg føler, jeg kunne

have gjort det meget bedre,

og ville ønske, jeg kunne gøre

det om«, siger Mass.

LOUISE GADE SIG


...

16

Kærlighed er mest interessant

Kærlighed scorer en førsteplads

listen over emner, som unge

ifølge undersøgelsen ’Generation

Happy?’ er mest optaget af.

Undersøgelsen omfattede 1.168

7.-9.-klasse-elever fra hele landet.

Kærlighed: 81 procent

Fred i verden i verden: 73

procent

Sundhed: 71 procent

Mode: 66 procent

Retfærdighed i verden: 63

procent

Sex: 61 procent

Børnemishandling: 56 procent

Terror i verden: 55 procent

Lighed mellem kønnene: 50

procent

Jordens oprindelse: 37 procent

Undersøgelsen ’Generation Happy?

Et studie i danske teenageres

hverdagsliv, værdier og livstolkning’

er foretaget Center for

Ungdomsstudier og Religionspædagogik

i 2005. Rapporten er udgivet

Unitas Forlag

I 6. klasse blev Benjamin

Christensen kæreste med

en pige. De kom sammen i

halvandet år, og i al den tid

blev det kun til ét kys. Og det

var kinden. For Benjamin

er vokset op i Pinsekirken, og

her er alt det med kys og sex

noget, man gemmer til ægteskabet.

Men Benjamin savnede ikke

noget. For inderst inde

vidste han godt, at han ikke

var interesseret i piger

dén måde.

»Det passede mig fint, at vi

ikke måtte lave noget. Pinsekirken

var faktisk en slags

skalkeskjul, for så var der ingen,

der undrede sig over, at

vi ikke gik rundt og kyssede

hele tiden«, siger han.

Direkte i Helvede

Pigerne var dem, Benjamin

kunne snakke og hygge sig

sammen med. Drengene var

dem, der var lidt mere frække.

Det billede begyndte at

stå mere og mere klart i puberteten.

Og det skræmte

Benjamin.

»Jeg prøvede meget at

skjule det. For jeg vidste jo

ikke noget om det dengang.

Er jeg ved at blive en pige,

eller hvad er det, der sker?,

tænkte jeg. Hvorfor er det, at

jeg bliver tiltrukket af mit

eget køn? Jeg forstod det slet

ikke«.

I Pinsekirken er homoseksualitet

tabu, fortæller Benjamin.

Det er slet ikke noget,

man taler om. Og hvis man

gør, så er det kun for at slå

fast, at det er en af de allerværste

synder, man kan begå.

Pinsekirkens medlemmer

tror, at homoseksuelle ryger

direkte i Helvede, når de dør.

Så det troede Benjamin også.

»Hvis jeg var bøsse, så ville

jeg brænde og have det helt

vildt dårligt i al evighed. Så

det var ikke den bedste tanke«.

Bange for at miste

vennerne

Benjamin tænker tilbage

de år som et dobbeltliv fuld af

usikkerhed.

»Jeg gik rundt og var bange

for at blive mobbet eller

udstødt, hvis nogen fandt ud

af, hvordan jeg havde det. I

folkeskolen vil man helst pas-

U N G D O M S L I V

se ind i normerne. Have det

smarteste tøj, og man vil ikke

skille sig ud, for så er man

bange for, at man mister sine

venner«.

Som 18-årig fortalte Benjamin

det til et par af sine

venner i Pinsekirken. Han

valgte nogle, som han vidste

selv havde haft svært ved at

overholde kirkens regler.

Hvis de selv gik i byen og

drak lidt i weekenderne, ville

de måske ikke fordømme

ham så meget. Og de valgte

da også stadig at se ham, selv

FOTO: MARTIN LEHMANN

om han havde afsløret sin

hemmelighed.

Præsten fortalte det

Men ikke alle ville reagere

sådan; Benjamin valgte at

holde lav profil med det lidt

endnu. Sådan blev det bare

Venner er vigtigst

Når det handler om, hvad der gør livet

værd at leve:

Venner: 80 procent

Familien: 72 procent

Kæresten og kærligheden: 57 procent

At have det sjovt i fritiden: 35 procent

At prøve en masse spændende ting af:

30 procent

Sport: 25 procent

Fester: 22 procent

At gå i skole: 7 procent

Religiøs tro: 5 procent

Kilde: ’Generation Happy?’

Benjamin begik den

I løbet af puberteten

stod det mere

og mere klart for

Benjamin, at han

var mere tiltrukket

af drenge end af

piger. Men han var

med i Pinsekirken,

hvor man anser

homoseksualitet

for at være forkert,

og i flere år måtte

han leve et

dobbeltliv fuld af

usikkerhed.

ikke, for da han betroede sig

til en ungdomspræst, fortalte

hun det videre til en anden

præst – og han fortalte det til

Benjamins mor og far.

»De ringede til mig i en

weekend. Grædende. Min

mor fortalte mig, at min far


...

Unge er meget tolerante

Ungdomsforsker Søren Østergaard var med til at lave undersøgelsen

’Generation Happy?’, og han siger:

»For unge i dag er det meget få ting, der er nørdet. Forstået den

måde, at det er o.k. at være kristen, det er o.k. at gå op i sit udseende,

det er o.k. at være muslim, det er o.k. at være homoseksuel, det er o.k.

at gå op i politik – ’bare jeg ikke behøver at gøre det. Og det er vigtigt at

jeg skaber rum for, at andre i min gruppe har deres interesse. I øvrigt

har jeg stor respekt for folk, der er meget committed til en sag’«.

»Der er rigtig stor tolerance. Fordi man selv er i den afsøgende

proces og ikke rigtig ved, hvor man skal hen, så oplever man at have

brug for plads – der skal være højt til loftet, og den enkelte vil også give

den plads til sine venner. Så der også er højt til loftet i forhold til deres

valg«.

Sagt i programmet ’Generation friværdi, Ungdom anno 2007’, P2, 5.

marts 2007

største synd

havde grædt hele natten, og

de havde slet ikke sovet. Jeg

vidste slet ikke, hvad jeg

skulle sige«.

En farlig mand

Benjamins far var en kendt

pinsekirkepræst i Esbjerg

det tidspunkt, så nyheden

bredte sig lynhurtigt. Nogle

venner mente, at Benjamin

var en »farlig mand« og trak

sig væk fra ham. En stor del

af omgangskredsen forsvandt.

»Det var en svær periode.

U N G D O M S L I V 17

Jeg røg rimelig langt ned i et

hul og vidste ikke, hvad jeg

skulle gøre af mig selv. Jeg

var fanget mellem to verdener,

for jeg ville gerne have

mine forældres og min daværende

omgangskreds’ accept.

Og samtidig havde jeg

I dag bor Benjamin (til højre)

sammen med sin mand, Miki

Christensen, som han har været

sammen med i syv år og har

dannet et boy band med. For

nylig har Benjamins forældre

accepteret at se dem sammen,

og det går fint. Men Benjamins

forældre tror stadig, at Benjamin

og Miki kommer i Helvede for

deres kærlighed.

– Foto: Maria Fonfara

alle de her følelser, som ikke

ville gå væk«.

Benjamin begyndte at gå

lidt for meget i byen. Han

begyndte også at ryge lidt for

meget hash for at glemme

problemerne. Til sidst var

han så langt nede, at han

som 19-årig ringede til sine

forældre og gik med til at

tage Pinsekirkens højskole

for at blive helbredt for sin

homoseksualitet. Her fik han

at vide, at han skulle bede,

hver gang han fik de syndige

tanker. Og det gjorde han så.

Det hjalp bare ikke.

Tro mod sig selv

Senere begyndte Benjamin

selv at studere Bibelen. Han

læste teologi daghøjskole

og kom frem til, at Pinsekirkens

kristendom ikke er den

eneste.

»Jeg dannede mig mit eget

billede af troen. Og efter det

tænkte jeg: Det er fint nok, at

jeg er, som jeg er. Og det er

nok også fint nok med Gud,

for det er jo ham, der har

skabt mig«.

Så Benjamin tror stadig

Gud. Han er bare ikke medlem

af Pinsekirken.

»Før i tiden lagde jeg låg

mig selv. Det er der ikke nogen,

der skal gøre. Så er man

ikke tro mod sig selv. Jeg

tror, at Gud synes, at man

sårer ham, hvis man ikke er

tro mod sig selv. Det er næsten

den største synd, tror

jeg«.

GUDRUN MARIE SCHMIDT

I samfundet er der en stigende

accept af homoseksuelle,

men bl.a. i visse trossamfund

og grupperinger inden

for de forskellige trosretninger

anser man

homoseksualitet for forkert

og syndigt. Man henviser til

de hellige skrifter fra de forskellige

religioner. F.eks.

henviser kristne, der ikke accepterer

homoseksualitet, til

flere skriftsteder i både Det

Gamle og Det Nye Testamente,

hvor sex mellem to mænd

omtales som vederstyggeligt.

Eksempelvis står der i Paulus’

brev i Det Nye Testamente,

at sex mellem to

mænd er en »vanærende lidenskab«

og en »vildfarelse«.

Men der er også mange

I samfundet er der en stigende

accept af homoseksualitet. Hvert

år i august skrider en farverig

mangfoldighed af køn og

seksualiteter gennem

Københavns gader i form af

Copenhagen Pride Parade. Her

bliver en bøsse ’dullet op’ til

paraden. - Foto: Polfoto

Tro og

homoseksualitet

FAKTA

Pinsekirken

er en frikirke

Pinsebevægelsen er en verdensomspændende

kristen

vækkelsesbevægelse, der opstod

i USA i starten begyndelsen

af 1900-tallet. Pinsekirken

er en frikirke. Frikirker

har ofte tanker og tolkninger,

der afviger fra statskirken. En

frikirke står dog tæt og

forholder sig oftest positivt

over for samfundet som helhed.

Frikirker får tit som andre

anerkendte trossamfund

økonomisk støtte fra staten

og har ret til at forrette dåb,

bryllupper og begravelse.

De Danske Pinsemenigheder

har omkring 5.100 medlemmer.

Kilde: Undervisningsavisen

’Kristendom’.

kristne, der ikke tager Bibelen

bogstaveligt og konkret,

men tolker dens budskaber

ud fra den samtid, de lever i.

De argumenterer, at der i Bibelen

f.eks. også står, at man

ikke må spise svinekød, og

det er der mange kristne, der

gør. For ikkekonservative

kristne handler Jesu lære

først og fremmest om kærlighed,

og om at Gud elsker alle

mennesker, sådan som han

har skabt dem.

Kilder:

Www.denforbandedekærlighed.dk,

www.religion.dk og

Landsforeningen for Bøsser

og Lesbiskes hjemmeside,

www.lbl.dk


...

18

Gangstarap

I løbet af 1980’erne bredte hiphopkulturen sig ud over Bronx’ grænser. Til

den amerikanske vestkyst og til Europa. I dag er hiphop en kæmpe kultur.

Alene i Danmark er der mere end 200 hiphopsolister og bands.

Med hiphoppens udbredelse er der også udviklet nye trends, og nogle af

dem har repræsenteret det modsatte af den fest og ballade, der var

hiphoppens udgangspunkt. I slutningen af 1980’erne opstod gangstarappen.

Den vandt mere frem op gennem 1990’erne, samtidig med at plade- og

modebranchen i stadig større grad forstod at gøre forretning hiphopstilen.

De store navne inden for gangstarappen optrådte mutte og udtrykskolde,

nogle af dem behængt med guld- og sølvkæder og andet bling bling. I deres

tekster forherligede de vold og våben, og inden for miljøet – i USA – skete

der flere overfald og mord. Også sproget var hårdt, og kvinder blev f.eks.

omtalt som ludere. Nogle tror fortsat, at hiphop er lig med, at man skal

være rå den grove måde, men så er man ikke ’ægte’ hiphopper, mener

det store flertal, der holder fast i kulturens udgangspunkt: festen.

Rasmus laver hiphop

Når Rasmus dyrker sin stil som hiphopper,

hedder han Razki. Han laver sin

egen hiphopmusik i et ministudie

sit værelse, der er stopfyldt med

keyboards, plakater og trommestikker

fra diverse rapkoncerter.

12 hurtige fra Rasmus

Livret: Pizza

Yndlingsband: Suspekt

Yndlingsfilm: Training Day

Fritidsjob: Slagterafdelingen i Føtex

For seks år siden skulle

Rasmus Kvorning løbe

et 10-kilometers motionsløb i

folkeskolen. Det tog ham 1

time og 46 minutter – til stor

tilfredshed for hans idrætslærer.

Rasmus fortæller med

et skævt smil, hvordan ruten

i virkeligheden var gået direkte

hjem til forældrenes

hus, hvor han så en hiphopfilm

med vennerne for derefter

at lunte ned skolen.

Hans forældre tog det meget

pænt, »de har ikke noget

imod den slags. De syntes,

det var meget sjovt«, siger

Rasmus.

I dag er Rasmus 17 år og

går i 2. g Albertslund

Gymnasium. Han har et par

Lommepenge: 600 kroner om måneden

Ryger: Nej

Alkohol: Ja, whisky især

Hash: Har prøvet det, men gør det ikke jævnligt

Fremtidsdrøm: At udgive sin hiphop-musik

Kæreste: Amanda 17 år

Hvad bruger du penge : Udstyr til hjemmestudiet

og hiphop-tøj

Fritidsinteresser: Hiphop

U N G D O M S L I V

løbesko, men de står ubrugte

hen i entreen ved siden af de

15 andre par sko, Rasmus

har. Han har ikke tid til at

løbe, og han går ikke længere

til basketball. »Jeg går til

hiphop«, siger han om sin

helt store fritidsinteresse.

Han vil hellere lave beats.

Derfor har han indrettet

sit eget ministudie sit lille

og tætpakkede værelse

første sal i forældrenes hus.

Her er væggene tapetserede

med diverse hiphopidoler

med autografer, som vidner

om, at Rasmus var der.

Lyden af velcrobånd

Suspekt og L.O.C. stirrer truende

over skråvæggen

over sengen. Og Maccomputeren

viser de grønne søjler

i musikprogrammet Cubase

de udsving, som Rasmus

– under navnet Razki – laver

sin kondisko med en trommestik.

Det er hans seneste

fund, og »det lyder vildt

fedt«. Lyden af velcrobånd,

der åbnes og lukkes, slag

bunden, siden og toppen af

Fra en hiphop-koncert med Suspekt. - Foto: Thomas Sjørup

skoen. Spillet samtidigt er

det et rytmisk sammensurium,

som Rasmus stolt præsenterer,

en idé, der udspringer

af, at han elsker

sko.

Daglig bruger Rasmus cirka

to timer foran sin computer,

hvor han laver de musikbeats,

som han selv og vennerne

rapper hen over. Ved

siden af computeren står to

keyboards, en mikrofon og et

musikanlæg, der kan spille

forældrenes hus op og kun

stopper, når der skal være

nattero. I weekenden sidder

han ofte længere tid foran

skærmen, hvor hans store

drøm er, at han en dag kan få

udgivet noget af sin musik.

Gennemført

hiphopstil

Han får 600 kroner om måneden

i lommepenge, og dem

bruger han hiphoppens

tøjstil, udstyr og festvaner –

han går ofte til fester med

sine venner. Derudover har

han et fritidsjob i slagterafdelingen

i Føtex. Lønnen herfra

går også til hiphoptøj, hiphopudstyr

og fester.

Om halsen har Rasmus en

halskæde med en sølvsko.

Han er klædt i store bukser,

hvide sneaks og en T-shirt

med skriften ’FIP’ – der er


...

Musik giver identitet

I dag har hiphoppere alle hudfarver og alle nationaliteter. Men da hiphoppen opstod tilbage i

1970’erne, gav den afro- og latinamerikanerne i ghettoerne i Bronx et indhold af sort identitet og

stolthed.

Blandt de kunstneriske udtryk har musik altid været særlig stærk til at give eller understrege

en bestemt kulturs identitet. Især efter Anden Verdenskrig har musik fået en stærkere og

stærkere rolle som redskab for unge til at skabe sig en bestemt livsstil. Den udvikling blev hjulpet

godt i gang med teenagebegrebets opståen.

Teenageres købekraft er interessant for mode- og pladebranchen, som er stærkt medvirkende

til, at subkulturer bliver løftet ud i større kredse. Nogle gange til stor ærgrelse for de enkelte

kulturers kernebrugere, der føler sig forrådte over, at deres identitet bliver udvandet. Andre

gange kan populariseringen føre til en følelse af et mega fællesskab, som kan gøre én høj eller

ligefrem skabe en lykkerus – som f.eks. ved kæmpemæssige stadionkoncerter. Musikkens evne til

at ramme os følelsesmæssigt og til at samle mange mennesker har gjort den vigtig som formidler af

budskaber. Også tværs af landegrænser. Tag f.eks. begivenheden ’Live Earth’ sommeren 2007,

hvor en masse af tidens store musiknavne spillede ved en lang række koncerter verden over for at

opfordre både politikere og borgere til at gøre noget ved de globale klimaforandringer.

sine kondisko

et af de danske rapcrews, som

Rasmus ser op til.

Han er kortklippet, men

har tidligere været skaldet.

Han gav efter, da »min kæreste

gerne ville have, at jeg fik

hår hovedet«, og han fortæller,

at stort set alle vennerne

er skaldede. Det er en

del af stilen. Og det ved kæresten,

Amanda, 17, også godt.

Hiphopstilen fik Rasmus

øjnene op for, da han som

10-årig hørte sin storebrors

cd med 2Pac.

I ungdomsklubben i Albertslund

startede han så

småt med at lege med musikprogrammer,

og som 14-årig

købte Rasmus sit første keyboard.

Fra da af flyttede rytmerne

helt ind i Rasmus’ liv.

Og nu fylder de alt.

JEPPE T. FINDALEN

FAKTA

U N G D O M S L I V 19

Hiphop ramte Danmark i 1980’erne

Den første danske hiphop-gruppe var Rockers by

Choice, der blev dannet i 1986 og gjorde det i samfundskritiske

tekster, hvor både narko og regering fik

en behandling. Lars Pedersen – måske bedre kendt

som Chief 1 – var med i Rockers by Choice, og gennem

sin karriere har han været et forbillede og en legende

i hip hop-miljøet.

Fra Live Earth koncerten i Shanghai, Kina. - Foto: AP

Dansk hiphop-legende

I 1982

fik Lars Pedersen

øjnene op for hiphop. Hver

fredag tog han med tre af

sine venner ind til Burger

King Rådhuspladsen i København,

hvor en gruppe

50 unge samledes. De breakdancede,

malede graffiti og

hørte musik fra kassettebånd,

de havde skaffet fra

USA og Tyskland, hvor hiphoppen

var mere udbredt.

Hiphop var en subkultur i

Danmark, og Lars Pedersen,

der kaldte sig Chief 1, skilte

sig meget ud i gadebilledet,

da han for alvor trådte et

skridt nærmere sine store

forbilleder: Grand Master

Flash, Run DMC og Public

Enemy.

»Omverdenen har set os

som nogle virkelig mærkelige

nogen – det kunne vi godt

lide. Vi gik med skibriller og

pelsjakker og tykke snørebånd

uden skoene, der ikke

var bundet. Damebriller

og damehatte«, griner Lars

Pedersen.

Han og vennerne sendte

breve til amerikanske hiphoppere

og ventede uger og

måneder måske at få svar.

De så tysk tv i timevis, for der

blev der af og til bragt korte

indslag om hiphop. Og de sad

med lup og forsøgte at se,

hvilken pladespiller Grand

Master Flash brugte i sin

musikvideo, så de kunne købe

en magen til.

Hiphop blev født

som gadekultur

Hiphopkulturen opstod i

1970’erne som gadekultur

i New York-bydelen

South Bronx, der er et af

USA’s mest kriminelle områder.

På grund af store bymæssige

omlægninger og

genhusninger var der opstået

ghettoer af fattige og arbejdsløse

– overvejende afro- og

latinamerikanere. De sociale

forhold var elendige, og ud af

det opstod en rå kriminalitet,

hvor et utal af rivaliserende

gadebander gjorde det i tyverier,

narkohandel og mord.

Det begyndte at aftage lidt,

da dj’en Afrikaan Bambaata,

der selv havde været med i en

af de største bander, skabte

bevægelsen The Zulu Nation.

Den arbejdede for at få

bandernes unge til at skabe

sig selvværd og respekt gennem

fredelige og glade aktiviteter

i stedet for gennem vre-

Lars Pedersen alias Chief 1 fra

Rockers by Choice, før og nu.

– Fotos: Henrik Hildebrandt

og Kåre Viemose

I dag producerer Lars Pedersen

cd’er for en lang række

kunstnere, og han var

dommer i ’Stjerne for en aften’

DR 1.

JEPPE T. FINDALEN

de og voldelige aktiviteter.

Dj’s begyndte at optræde

gratis gaderne, og folk begyndte

spontant at danse til.

Hiphoppen var født.

Mange unge blev tiltrukket

af at holde gadefest, og

noget af gadevolden blev udskiftet

med at battle om at

kunne (spray)male de flotteste

graffitier, beherske scratching

hen over plader, kunne

rappe rim og danse breakdance.

Begrebet hiphop kommer

af de amerikanske slangord

for, at noget er moderne, dvs.

hip, og af at danse, dvs. hop.

Begrebet rap kommer af

de amerikanske ord rhythm

and poetry (rytme og poesi).

Kilder: Den Store Danske Encyklopædi,

Gyldendal og

www.da.wikipedia.org


...

20

Fakta efterskoler

Hvis du er usikker , hvilken ungdomsuddannelse du vil

begynde efter 9. klasse, eller hvis der er nogle fag, du

gerne vil blive bedre i, kan du eventuelt tage et år en

efterskole. Men det koster mellem 1.400 og 1.600 kroner

per uge.

Efterskoler er kostskoler for unge mellem 14 og 18 år.

Nogle efterskoler tilbyder kun 10. klassetrin, mens

andre tilbyder både 8., 9., 10. og 11. klassetrin. På nogle

efterskoler kan man være elev flere år i træk.

Der findes 259 efterskoler i Danmark

I 2007 går 25.600 unge efterskole.

Drenge og piger udgør hhv. 49 og 51 procent af eleverne

Danmarks efterskoler.

Kilder: www.uddannelsesguiden.dk og www.efterskole.dk

U N G D O M S L I V

snacks eller rengør toiletterne.

Hvert værelse har ansvar

for at rengøre et fællesområde

– og det er hver eneste

dag. Katrine og hendes værelseskammerat

skal gøre

gangenes toiletter rene. Joakim

er sluppet lidt lettere

med et billardområde.

»Det er da lidt irriterende

at gøre rent så ofte, men sådan

er det jo at blive ældre.

Man må tage sig noget me-

re ansvar«, siger Katrine.

Aldrig alene

En af de største gevinster ved

livet som efterskoleelev er

ifølge Katrine og Joakim de

langtidsholdbare venskaber,

de pakker med ned i kufferten,

når året er omme.

»Jeg er ret sikker , at

venskaberne vil vare ved

længe. Jeg har lært at ’være

’ konstant. Du er aldrig

alene. Selv når du slår øjnene

op om morgenen, ser du din

værelseskammerat ligge over

for dig. Derfor er jeg blevet

mere tolerant, fordi jeg skal

lære at omgås alle typer«,

forklarer Joakim.

Katrine nikker og er helt

enig:

»Det bedste ved efterskolelivet

er de mange mennesker

og de stærke venskaber, man

får. Man lærer vennerne at

FOTO: THOMAS BORBERG

Et år uden mor og far

I år prøver 25.600

unge kræfter med

efterskolelivet. Det

er en tilværelse

væk fra mors omsorg,

men til gengæld

tæt tolerance

og langtidsholdbarevenskaber.

Vi har mødt

Katrine Lund Hansen

og Joakim Dandenell,

der begge

er i fuld gang med

at gøre sig erfaringer

trinbrættet

til voksenlivet.

Det var især lysten til at

møde nye venner og

udfolde kreativiteten, der

trak Katrine og Joakim 16

år til Kastanievej Efterskole.

Katrine kommer oprindelig

fra Holbæk og har gået

privatskole, inden hun endte

her.

»Jeg manglede især at få

udfoldet min kreative side

min gamle skole, og det har

jeg rig mulighed for her. Jeg

kan spille musik, synge og

lave teater«, fortæller hun.

Joakim kommer fra Vordingborg

og har gået i almindelig

folkeskoleklasse indtil

nu.

»Jeg trængte til at komme

væk og prøve noget andet.

Jeg glædede mig til at finde

nogle nye venner og forsøge

at finde min kreative side«,

siger han.

Mere ansvar

Kastanievej Efterskole ligger

Frederiksberg i København

og huser 92 elever.

Hver elev bor sammen med

en værelseskammerat af

samme køn, men drenge og

piger bor i én herlig cocktail

gangene. Og efterskolen

kommer ingen kære mor

og støvsuger krummerne fra

I tre måneder har Joakim bl.a.

dans skemaet. Dans er et af

valgfagene Kastanievej

Efterskole

– Foto: Jonas Pryner Andersen

kende en helt anden måde

– for her er vi sammen hele

tiden og en tættere måde«.

»Jeg har især også lært noget

om at gå kompromis.

Det nytter ikke noget at være

et kæmpe rodehoved, for du

har en værelseskammerat at

tage hensyn til«, siger hun.

Men venskaberne har taget

et stykke tid at få til at

spire frem. De allerførste da-


...

Fakta ungdomshøjskoler

Et ophold en af landets tre ungdomshøjskoler kan også hjælpe til at blive

afklaret i forhold til uddannelsesvalg. Vær dog opmærksom , at du skal

være mellem 16 et halvt og 19 år for at kunne blive optaget. Ungdomshøjskolerne

er almene eksamensfri folkehøjskoler, og du bor skolen. Eleverne

sammensætter selv deres studieplan ud fra den vifte af fag, som skolen

udbyder. Det kan f.eks. være musik, teater, billedkunst, pædagogik og psykologi,

foto og medier, idræt m.v. Et kursus kan også handle om den tredje

verden, eventuelt med en rejse til et tredjeverdensland.

Det koster penge at være ungdomshøjskole, men der er gode muligheder

for at få støtte. Typisk vil egenbetalingen ende med at ligge i omegnen af 900

kroner per uge (plus eventuelle udgifter til materiale og rejser).

Kursernes længde ligger mellem 17 og 25 uger eller mellem 42 og 44 uger

for et årskursus.

Du kan læse mere følgende hjemmeside www.euh.dk/ungdomshøjskole,

hvor der er links til Andebølle Ungdomshøjskole, Egå Ungdoms-Højskole og

Ungdomshøjskolen ved Ribe.

ge efterskolen var en smule

penible, og eleverne skulle

lige se hinanden an.

»Den første uge syntes jeg

slet ikke, det var sjovt at være

her. Der havde jeg hjemve«,

fortæller Katrine.

»Men nu har jeg fået nogle

gode venner og har faktisk

slet ikke tid til at tænke

dem derhjemme«.

LOUISE GADE SIG

Her er så mit værelse«, siger Katrine

og linder døren til et

lille kvadratisk rum. Om fem minutter

skal hun til en tysktime, men hun

når lige at slå sig ned sengen. En

anelse forpustet. Mørkeblå, tunge

gardiner hænger ned langs vinduesrammen,

og væggen er plastret til

med billeder af blandt andre Marilyn

Monroe, og der er farverige tegninger.

De få kvadratmeter har dannet

ramme for hendes liv siden 12. august,

og hun skal bo der, indtil skoleåret

slutter.

»Værelset er lidt lille, men jeg har

heller ikke særlig meget tid til at

sidde herinde og kukkelure. Der er

altid noget at give sig til andre steder

skolen«, forklarer Katrine og

skridter hurtigt over mod bygningen,

hvor hun skal have tysk.

Valgfag

Et andet sted Kastanievej Efterskole

er en sal proppet med højrøst-

U N G D O M S L I V 21

ede elever. Blåt hår, dreadlocks, hæklede

huer og strikkede hatte i alverdens

farver popper changerende op i

mængden. Eleverne venter at få at

vide, hvilke valgfag de skal have de

næste tre måneder. De kan enten få

svensk, strik, dans eller guitar for

begyndere. En af eleverne er Joakim,

og han håber det sidste.

»Jeg har altid fået at vide, at jeg

ligner én, der kan spille guitar, så

nu skal det være«, griner han. Men

Joakim får sin andenprioritet: dans.

Han sidder hug trægulvet,

mens en sorthåret pige med store

briller lader sine slanke fingre glide

gennem hans krøller. Joakim læner

sig tilbage og breder sig ud gulvet

som en tilfreds søstjerne. Men der er

ikke megen tid til afslapning. Første

dansetime begynder prompte.

Hofter dansegulvet

Danseunderviseren Troels varmer

striben af elever op til Trentemøllers

knitrende toner.

Eleverne står række. Som et

farverigt patronbælte, der flaksende

bevæger sig efter Troels’ anvisninger.

Nogle slatne, nogle stive og nogle

pulserende. Klar til pludselig at affyre

en salve af vild dans.

»Så hopper I rundt som tossede«,

skråler Troels.

Med et smil fastlimet ansigtet

snurrer Joakim rundt sin udtrådte

All-Stars-sko. Hans små sorte seler

hopper og danser i luften. De hænger

moderigtigt om hofterne i stedet for

skuldrene.

Han er taget til dansetime iført

røde skinnyjeans, og om håndleddet

har han et stramt viklet tørklæde

med Batman.

»Nååå. Sving hofterne, drenge«,

råber Troels med et grin ud over

horden.

Filmer skolen

En lille tår vand toilettet er det

eneste, de stakåndede danseelever

kan nå inden middagsmaden.

»Så skal vi videre«, skratter Joakim

og skynder sig ned ad en spiraltrappe.

Fem minutter efter at dansetimen

er ovre, står alle elever stimlet sammen

omkring døren indtil spisesalen.

Der lyder pludselig en gennemtrængende

bimlen fra en klokke, og eleverne

vælter ind i salen som en flok

mynder, der bliver sluppet ud af boksene.

Katrine sidder ved et bord med sit

kontakthold – et lille team af både

drenge og piger, som er et fast knudepunkt

for hende i løbet af året. De

mødes jævnlig og snakker om, hvordan

de hver især har det. Tre hele

uger om året bliver hvert kontakt-

FOTO: JAN DAGØ

Katrine opholder sig ikke ret meget værelset efterskolen, men hun har haft tid nok til at gøre det personligt med en masse billeder væggen.

– Foto: Jonas Pryner Andersen

»Jeg har aldrig tid til at kede mig«

Vi har fulgt Katrine

og Joakim et par timer

en typisk dag

efterskole.

hold taget ud af skoleskemaet for at

hjælpe til i køkkenet.

Menuen står i dag kartoffelmos

og kødsauce med kikærter og salat.

»Jeg vil meget gerne skolens

skuespillerlinje senere året«, fortæller

Katrine, mens hun skærer lidt

i salaten.

Hun er iført en grå bomuldskjole

og små røde ballerinaer. Når hun har

et pusterum fra timer og lektier laver

hun og en veninde ofte film rundt

skolen, fortæller hun og snuser med

en næserynken til et laurbærblad og

lader det ligge tallerkenen.

Altid noget at give sig til

Tyve minutter er gået, og der bliver

igen ringet med klokken. Forstander

Dorthe Frimann remser op, hvem af

eleverne der har fået breve og pakker,

og eleverne skal videre.

Det var dagens første etape. Joakim

og Katrine skal have undervisning

helt indtil aftensmaden klokken

18. Og derefter?

»Jeg ved endnu ikke, hvad jeg skal

lave i aften«, siger Katrine.

»Men der er altid noget at give sig

til, så jeg kommer i hvert fald ikke til

at kede mig. Det har jeg ikke tid til«.

LOUISE GADE SIG


...

22

12 hurtige fra Oliver

Livret: Lasagne

Yndlingsband: Måske 50 Cent

Yndlingsfilm: Pulp Fiction

Fritidsjob: Nej, men hjælper nogle gange sin far

inde i Brøndby Support

Lommepenge: Sjældent.

Ryger: Nej, det er ulækkert

Alkohol: Meget sjældent og så er det sammen med sine forældre

Hash: Nej, har aldrig prøvet det

Fremtidsdrøm: Have sin fars arbejde i Brøndby Support.

Efter folkeskolen regner Oliver med at starte handelsskolen

Kæreste: Nej

Mere end halvanden million danskere er medlem

af en idrætsforening under Danmarks

Idræts-Forbund. Og som du kan se diagrammet

modsatte side, så er sport også en absolut

topscorer, når det gælder børn og unges organiserede

fritidsaktiviteter. Når vi siger organiserede,

mener vi aktiviteter i forenings- eller klubsammenhæng.

Ifølge Danmarks Idræts-Forbund

er næsten 700.000 børn og unge (til og med

det 18. år) medlem af en idrætsforening i 2007.

Af dem er næsten 200.000 medlem af Dansk

Boldspil-Union (DBU), 94.500 af Dansk Svømmeunion

(SVØM) og næsten 82.000 af Dansk

Håndbold Forbund (DHF).

Kilde: www.dif.dk

Når de taber, er det lige

så trist som at tabe en

100-krone-seddel. Når de vinder,

er det ligesom at finde

100 kroner.

Sådan føles det indeni at

være rigtig fan af fodboldholdet

Brøndby. Det er Oliver

Mysander. Han er 14 år og

går i 8. klasse – i Brøndby,

selvfølgelig.

Begge Olivers forældre,

der er skilt, og hans lillesøster,

Simone 12 år, er

Brøndbyfans, og Oliver har

nærmest fået sin kærlighed

til spillerne i blåt og gult ind

med modermælken.

»Jeg har været fan, siden

jeg blev født«, siger Oliver.

Og det har han planer om

at blive ved med at være, for

Sport i Danmark

Hvad bruger du penge ?: Fodbolde (de går hele tiden i stykker)

tøj og is (specielt skildpaddeis)

Fritidsinteresser: Fodbold, Brøndby IF

han er vild med Brøndby og

vild med fodbold.

»Fodbold er spændende,

sjovt og hyggeligt«, siger Oliver.

Han lever sig ind i, om

klubben vinder eller taber.

Bakker op om den i både gode

og dårlige tider og tager

ud med familien og ser kampene.

Både dem hjemmebane

og dem udebane. I

det hele taget betyder fællesskabet

omkring det at være

fan meget for Oliver.

»Det er selvfølgelig også

for fodbolden, at man er fan,

men det er også fedt at være

sammen i en fanklub. Selv

om det går skidt for Brøndby

lige nu, er der mange, der

synger og hepper og overdø-

U N G D O M S L I V

ver de andre fans«, siger han.

Spiller selv

Ud over at råbe og skrige synger

fansene sange for at bakke

op om deres hold. Oliver

kan allerbedst lide dem, hvor

man holder hinanden om

skuldrene og hopper op og

ned:

»For eksempel synger vi

»Stoltheden er kolossal/ helt

unormal/ vi står sammen om

vor klub/ Brøndby IF««, synger

Oliver hjemmevant.

Den 14-årige dreng med

det lyse strithår spiller også

selv fodbold. Det har han

gjort, siden han var 4-5 år. To

gange om ugen træner han

med sit hold i Brøndby, en

gang om ugen spiller de

kamp, og så spiller han nærmest

hver dag for sjov sammen

med sine venner. Også

dem, der ikke er lige så store

Brøndbyfans som han selv.

»Jeg har både venner, der

går op i fodbold, og venner,

som ikke går op i fodbold. Så

snakker vi bare om noget andet,

når vi er sammen«, siger

Oliver.

Han har også et par bekendte,

der er FC København-fans.

Det er o.k., selv

om FCK er Brøndbys fjende

nummer 1.

Fars dreng

Oliver ser også tit fodboldkampe

stadion sammen

med sine venner. Den disci-

plin er ikke kun helliget familien,

selv om hans mor, Lillian,

arbejder frivilligt i bod

stadion, og hans far, Jimmi,

altid er med til at gejle

fansene op og dirigere hepperiet.

Han skændes ikke med sine

venner om fodbold, og

vold er han også meget imod:

»Det har ikke noget med

fodbold at gøre«.

Olivers far var i 10 år for-

FOTO: JAN SOMMER

Oliver er bidt af

Ligesom sin far er Oliver Mysander

kæmpe fan af Brøndby IF og

bruger størstedelen af sin fritid

yndlingsklubben.

14-årige Oliver er glødende fan

af Brøndby IF og har lige malet

væggene sit værelse hjemme

hos sin far i holdets mørkeblå og

gule farver.

Det tror han ikke, han

nogensinde bliver træt af. Det

tror han heller ikke,

han bliver af Brøndby.

– Foto: Jens Dresling


...

Fritidsaktiviteter blandt unge

Sports/idrætsforening

Ungdomsskole

Dans

Løbetræning

Musikskole

Fitnesscenter

Spejder

Frivillig leder

Religiøs forening

Aftenskole

Ungdomspolitisk forening

0 %

U N G D O M S L I V 23

Drenge

Piger

DM 7038

% 0 10 20 30 40 50 60

Kilde: Det Normale Ungdomsliv, Udgivet af Center for Ungdomsforskning under Learning Lab, Danmarks Pædagogiske Universitet, 2005

fodbold

mand for Brøndbys officielle

fanklub, Brøndby Support,

og arbejder stadigvæk for

fanklubben. Alligevel laver

far og søn også ting sammen,

der ikke har noget med fodbold

at gøre.

»Vi var for eksempel til

koncert med P. Diddy og

Snoop, vi tager ud at fiske, vi

går i biografen, i BonBon-

Land og Tivoli«, fortæller

Oliver.

Og Oliver har ikke noget

problem med at bruge meget

tid sammen med sin far.

»Jeg vil gerne være fars

dreng resten af livet«, siger

han.

Når han bliver voksen, håber

han, at han kan arbejde i

Brøndby Support. Ligesom

sin far.

MARIE VIDØ

FAKTA

Roligans

Når det gælder

organiserede

fritidsaktiviteter, forstået

som aktiviteter i klub eller

foreningssammenhænge,

er sport det, der

tiltrækker flest unge.

Sport bliver dyrket i alle

aldre og af alle

hudfarver, nationaliteter,

køn, religion og andre

interesser.

Begrebet ’Rroligans’ opstod i 1980`’erne, som et

modspil til de engelske ’Hhooligans’, der hærgede

fodboldstadioners i hele verden. Det danske fodboldpublikum

fik efter EM i Frankrig 1984 FIFA’s fair

play-diplom som anerkendelse for dets korrekte, festlige

og fredelige opførsel, og i 1986 blev foreningen

’De Danske Roligans’ stiftet.

Fodbold

er stooort

Sport tiltrækker og fascinerer

millioner af mennesker

verden over tværs

af alle mulige forskelle i køn,

alder, religion og kulturel

baggrund. Uanset om det er

som udøvere, tv-kiggere eller

heppende publikummer.

Og størst af alt er fodbold.

Fænomenet er verdensomspændende

– i mere end én

forstand. F.eks. sælger klubbladet

for Manchester United

over 15.000 eksemplarer

alene i et så fjernt land som

Thailand, og italienske Juventus

har over 1.200 fanklubber

kloden over.

Ligesom Real Madrids tvstation,

Madrid TV, kan ses i

over 40 lande. Og i 2005, da

ærkerivalerne Real Madrid

og FC Barcelona tørnede

sammen i den spanske mesterskabsfinale,

trak det iberiske

lokalopgør omkring 1

milliard tv-seere!

For slet ikke at tale om den

stærke nationalfølelse, som

fodboldlandskampe kan

fremkalde. Fodbold er så

stort, at det til tider er større

end storpolitik. Der er tilfælde,

hvor indlemmelsen af et

land i Det Internationale

Fodboldforbund, FIFA, er gået

langt forud for anerkendelsen

i De Forenede Nationer

(FN). I dag (efteråret

2007) har FIFA 208 medlemslande,

mens FN har 192.

Kilde: Undervisningsavisen

Sport fantastisk

Roligans ville

have det sjovt

Jens Rønning for 15 år siden. Og

i dag. – Fotos: Jens Dresling og

psrivat foto

Jens Rønning er 59 år og er

vild med fodbold. Da han

var ung, spillede han selv, i

dag følger han flittigt med

både live og tv. I 1987

meldte han sig ind i fodboldlandsholdets

dengang etårige

fanklub De Danske Roligans.

Roligans ville se fodbold og

have det sjovt – uden vold.

Det ville Jens Rønning også.

Fra 1991-1995 var han formand.

Han synes, at kulturen

omkring fodbold er mere

voldelig i dag end tidligere.

Fans går amok hinanden

og dommeren.

»Masser af klubber har en

lille flok, der laver ballade og

ødelægger det for de andre.

Sådan var det ikke dengang«,

siger han.

Se også www.roliganklubben.dk.

MARIE VIDØ


...

Unge i andre lande

– FOTO: ASKE MUNCK

Journalist eller premierminister

Geoffroy Lorrain, 17, år,

bor i Paris, Frankrig

Henry IV-gymnasiet bliver

betegnet som et af Paris’ bedste.

Og dér går Geoffroy. Han

er i gang med 3. år gymnasiet

og er meget fokuseret

de afsluttende eksamener.

Der er store mængder lektier

at læse i økonomi, samfundsvidenskab,

historie, filosofi

og matematik. Om ugen har

han 32 timer skolen, og

han bruger omkring 10 timer

at læse og forberede sig.

Endnu ved han dog ikke

helt, hvad han vil bruge sin

studentereksamen til. Måske

journalist.

»Eller premierminister«,

griner han.

Hjemme har han to computere.

Den ene er til hjemmearbejde,

den anden til surfing

og chat, og det er ham, der

skriver sin klasses weblog.

Han har et fritidsjob, hvor

han tjener 60 euro om ugen

at undervise yngre skoleelever

i fransk grammatik.

Derudover får han 50 euro i

lommepenge af sin mor og

far.

TILBUD TIL GRUNDSKOLER OG UNGDOMSUDDANNELSER

Undervisningsavisen er et anderledes undervisningstilbud

til grundskoler og ungdomsuddannelser.

Avisen skaber overblik over væsentlige, aktuelle og ofte komplicerede emner, som børn

og unge konfronteres med i deres hverdag. Den journalistiske formidling medvirker til at

gøre emnet mere livsnært, og bredden i indholdet gør avisen til et oplagt valg, når der skal

arbejdes tværfagligt.

www.undervisningsavisen.dk kan du se hvilke

undervisningsaviser, der er udgivet. Du kan også læse mere

om aviserne og hente opgaver, billeder mm. Du kan bestille

klassesæt hjemmesiden eller ved at udfylde kuponen overfor.

Serien af undervisningsaviser: (Pr. november. 2007)

Grønland, Vores mad, Europa, Kina, Kulturmøder, Sport

fantastisk, Krig, Klima & Katastrofer, Medier, Muskelmus, Mad

& motion, Sprog, Demokrati, Kulturarv, Gamle dage, Krop,

Kærlighed, Vand, Drikkevand, og mange fl ere...

– FOTO: BRIAN PALMER

Hellere studere end rejse

Francis Petrie, 17 år, bor i

New Jersey, USA

Man kan undre sig over, at

man overhovedet træffer

Francis hjemme. Han har

undervisning fra 8.15 til

15.00. Derudover redigerer

han skolens egen avis, spiller

saxofon i skolens marchband,

og han har et mindre

job skolens egen tv-station.

Han får ikke lommepenge,

men hans forældre hjælper

ham med et beløb, hvis

det er nødvendigt. Han har

også et fritidsjob i den humanitære

organisation, hvor

hans mor er ansat. Og han

passer vennerne. Måske mødes

de hjemme hos en af dem

undervisningsavisen

fra Gyldendal og Politiken

undervisningsavisen fra og

grønland

rigt guld og mineraler

tæt et olieeventyr

et hit for turister

vej til selvstyre

Opgaver www.undervisningsavisen.dk

og ser film, eller de tager over

til et af spillestederne

Manhattan for at høre nogle

independent bands. Alligevel

bedyrer han, at han bruger

to-tre timer daglig hjemmearbejde,

og han passer også

kirkegangen som resten af

sin familie.

Francis vil gerne være advokat

eller læge, og han glæder

sig virkelig meget til at

læse videre. Ikke noget med

et sabbatår og en rygsækrejse

til ham.

»Jeg vil hellere være produktiv

end ærgre mig siden

hen over, at jeg kunne være

blevet færdig et år tidligere«,

siger han.

Ja tak! Jeg vil gerne bestille …

– FOTO: AHIKAM SERI

Vil ikke være soldat

Amit Gur, 17 år, bor i

Tel Aviv, Israel

Israelske Amit fortæller, at

musik er hans et og alt. For

at skaffe penge til at bygge

sit eget musikstudie i forældrenes

kælder arbejder han

som windsurfing-instruktør.

Hans fremtidsdrøm er at studere

musik et universitet,

et konservatorium eller en

privat skole for rytmisk musik.

Men han har ikke under-

Du kan læse mere om Amit, Jamie og Geoffroy i den engelsksprogede undervisningsavis My world – my future.

Her kan du også læse om Samuel fra Egypten, Lucie fra Tjekkiet og Jaimie fra England.

søgt mulighederne endnu.

For han venter. Venter

besked fra det israelske militær.

I Israel er der tre års

obligatorisk værnepligt for

mænd og to år for kvinder.

Amit er imod den israelske

besættelse af palæstinensiske

områder, og han er bange

for at blive dræbt eller såret.

Han mener ikke selv, at han

er egnet til militærtjeneste –

og han håber, at forsvaret vil

give ham ret.

______ stk. klassesæt (avisens navn) __________________________________________________

______ stk. klassesæt (avisens navn) __________________________________________________

Navn ___________________________________________________________________________

Skole ___________________________________________________________________________

Gade ___________________________________________________________________________

Postnr./by _______________________________________________________________________

Evt. tlf./fax/e-mail _________________________________________________________________

Post eller fax til Gyldendal, Klareboderne 5, 1001 København K

Tlf. 33 75 55 60 Fax 33 75 57 22

More magazines by this user
Similar magazines