Opgaver på www.undervisningsavisen.dk

... 

Undervisningsavisen 

fra og 

ungdomsliv 

Fællesskaber 

Arbejde 

Seksualitet 

Uddannelse 

Opgaver på www.undervisningsavisen.dk

... 

2 

Turpas til verden 

At være noget for sig selv uden at skille sig ud. 

Det er en svær balancegang, men den er du og 

din generation mestre i. 

Doven, dasket og dødforkælet. 

Har du alt for mange gange 

hørt ældre generationer 

misundeligt sige, at du tilhører 

en forkælet generation? 

At du har adgang til 

historisk mange goder og turpas 

til en verden af muligheder? 

Som om de ikke har tænkt 

på, at jo flere muligheder du 

har, desto flere svære (fra) 

valg, skal du gøre. Og desto 

større risiko er der for, at du 

vælger forkert. Desuden er 

de mange muligheder ikke 

gratis. For samfundet stiller 

krav. Politikere og erhvervsliv 

ser gerne, at du skynder 

dig med at få en uddannelse, 

så du kan komme ud og gøre 

nytte på arbejdsmarkedet og 

bidrage til samfundsøkonomien. 

Holder alle døre åbne 

Generelt er unge i din generation 

dygtige til at håndtere 

omgivelsernes forventninger 

og krav. Hver enkelt 

er dygtig til at skabe sig selv 

og have sin egen stil, samtidig 

med at være en del af et 

eller flere fællesskaber. Det 

er sjældent, at unge i dag låser 

sig helt og holdent fast til 

en bestemt kultur. Der er så 

mange muligheder og så 

mange tværgående interesser, 

der skal udforskes og holdes 

døre åbne til. Nok er der 

behov for et fællesskab i en 

tryg base, men hver især har 

man også behov for at eksperimentere 

for at finde sine 

grænser og skabe sin identitet. 

Ifølge ungdomsforskeren 

Søren Østergaard, der har 

stået bag en undersøgelse, 

der hedder ’Generation Happy?’, 

er unge i dag derfor me- 

get tolerante. For hvis man 

selv ønsker at blive accepteret 

i den trygge base, trods 

sine særinteresser og eksperimenter, 

må man også give 

de andre i fællesskabet mulighed 

for at afprøve deres 

særinteresser. 

Når det er svært 

Nu skal det ikke lyde som 

om, at du tilhører en generation 

af rene englebasser, for 

der kan også forekomme ondskab 

og mobning. Og det skal 

heller ikke lyde som om, at 

ungdomslivet er lige så nemt 

at komme igennem, som at 

operere en joystick, og at 

man undgår at få sår på sjælen, 

når eksperimenterne 

slår fejl. 

Desuden er der unge, der 

lever i problematiske familieforhold, 

måske på grund af 

fattigdom eller misbrug som 

alkohol og stoffer. 15 procent 

af alle unge får ikke en ungdomsuddannelse. 

Der er unge, 

der er kriminelle, og unge, 

der lider af depressioner, 

måske er anorektikere, cuttere 

og ensomme og går med 

selvmordstanker. 

(U)normal? 

Når alt det er sagt, så går det 

faktisk o.k. i det, man kan 

kalde det normale ungdomsliv. 

I hvert fald i følge unge 

selv. Det kan godt være, at 

der undervejs i jagten på 

identitet, dukker mange store 

og svære spørgsmål op, og 

måske spørger du mange 

gange dig selv, ’er jeg mon 

unormal’?. Det er sikkert en 

ringe trøst, men det spørgsmål 

er helt normalt. 

Penter 

Undervisningsavisen 

Ungdomsliv 

1. udgave, 1. oplag 2007 

© 2007 by Dagbladet Politiken og Gyldendalske 

Boghandel. Nordisk Forlag A/S, Copenhagen 

Kopiering fra denne udgivelse må kun finde sted på 

institutioner, der har indgået aftale med Copy-Dan, 

og kun inden for de i aftalen nævnte rammer 

ISBN 978-87-02-06355-4 

Pris 

Klassesæt (30 stk.): 450 kr. 

Prisen er uden moms og forsendelse 

Tryk 

Politikens Trykkeri 

Udgivere 

Dagbladet Politiken, Rådhuspladsen 37, 

1785 København V 

Gyldendal, Klareboderne 3, 1001 København K 

Hjemmeside med undervisningsmateriale m.m. 

www.undervisningsavisen.dk 

Redaktør 

Lise Penter Madsen 

Layout 

Per Bülow 

Grafik 

Ditte Mellson 

Forside 

Workbook Stock 

Billedredaktør 

Annelise Fibæk 

Webredaktør 

Troels Rydahl 

I redaktionen 

Stig Ørskov, Anders Jerichow, Kim Møller Hansen, 

Flemming Christiansen og Troels Rydahl 

Ekstern faglig konsulent 

Hans Jacob Schou 

U N G D O M S L I V 

I Ungdomsliv 

6-7 

Ungdomsforskning 

Ungdomsforsker Anne Kofod har været med til at lave en 

undersøgelse ’Det normale ungdomsliv’, hvor man har undersøgt, 

hvad såkaldt almindelige unge egentlig går rundt og 

tænker, og hvordan de har det. 

Side 4-5 

Første gang 

Når man er 14-15-16 år, er der mange ting, man prøver for 

første gang: 

Du skal vælge uddannelse 

I Danmark er der undervisningspligt på folkeskoleniveau. 

Det står slet ikke til diskussion. Men efter 9. klasse skal du 

for første gang selv tage stilling til uddannelse. Hvad vil du 

gerne være, og hvilken uddannelsesretning vil du vælge? 

Ungdomsliv har talt med fire unge, der for nylig skulle vælge 

16-17 

ungdomsuddannelse. De fortæller, hvilke overvejelser de 

havde, og giver råd til dig, der snart skal bestemme dig. 

Side 6-7 

Sex er rundt om hjørnet 

Kærlighed er det mest interessante emne for mange unge – 

formentlig for alle mennesker. Og nu er du ved at nå den 

alder, hvor sex begynder at være en del af pakken. Men 

hvornår er man parat? Det giver unge i de to projekter 

Sexualisterne og Sexekspressen andre unge gode råd om. På 

side 14 kan du læse hvilke spørgsmål, de typisk bliver stillet, 

når de er på besøg i folkeskoler og ungdomsskoler. Og på side 

15 kan du læse Sara og Mass, begge 18 år, fortælle om deres 

allerførste gang. 

Side 14-15 

Tro, håb og kærlighed 

For nogle er det den tro, religion eller kirke, de tilhører, som 

20-21

... 

kan du læse: 

bestemmer, hvornår det er i orden at have sex første gang. 

Sådan var det f.eks. for Benjamin, der var medlem af Pinsekirken, 

hvor alt det med sex og kys er noget, man gemmer til 

ægteskabet. Det passede Benjamin udmærket, da han var 

teenager. Han havde han nemlig en kæreste, en pige, men 

han var mere tiltrukket af drenge. Han forstod snart, at 

homoseksualitet er tabu i Pinsekirken, og hans ungdom blev 

meget svær og usikker. I dag er Benjamin gift med Miki, som 

han har dannet et boyband med. 

Side 16-17 

På efterskole 

Efter 9. klasse prøver du måske for første gang at flytte 

hjemmefra. I år er 25.600 unge på efterskole. Væk fra mor og 

far. Hvordan føles det? Er det svært, er det sjovt, hvad får 

man ud af det? Ungdomsliv har været på besøg på en efterskole 

og talt med eleverne Joakim og Katrine om kammeratskab, 

tolerance, ansvar og pligter – og fagene. 

Side 18-19 

Ungdomskultur 

Kærlighed er det mest interessante emne, men venner er det 

vigtigste. Det viser flere undersøgelser, hvor man har spurgt 

unge. Det, der gør livet værd at leve, er venner, familie og 

kæreste – i nævnte rækkefølge. Med vennerne deler man 

sorger, glæder og interesser. Som 16-årige Kira siger: »Mit 

miljø betyder vildt meget for mig. Fællesskab«. 

Det, man brænder for, varierer meget fra fællesskab til 

fællesskab. Det kan være forskellige sportsgrene, computerspil, 

ungdomshus, shopping, forskellige musikgenrer, rollespil, 

film osv. Ungdomsliv har besøgt fire unge, der fortæller 

om netop deres miljø. 

Arbejde og shopping 

Nadja bruger meget af sin fritid på at arbejde for at tjene 

penge til tøj, sko og tasker. Hun elsker at shoppe og gerne 

med veninderne. 

Side 8-9 

Ungdomshusbevægelsen 

Kira er aktiv i kampen for et nyt samlingssted for unge 

Side 12-13 

Hiphop 

Rasmus laver selv hiphop-musik og bruger de fleste af sine 

lommepenge og de penge, han tjener i fritiden, på hiphopudstyr. 

Side 18-19 

U N G D O M S L I V 3 

14-15 

12-13 

Brøøøøndby 

Oliver er bidt af fodbold. Han er Brøndbyfan med stort F. 

Han spiller også selv fodbold. 

Side 22-23 

Ungdomsoprøret 

For 50-60 år siden var der ikke noget, der hed teenager. 

Dengang var man enten barn eller voksen. Med ungdomsoprøret 

i 1960’erne og 70’erne slog ungdomsbegrebet sig for 

alvor fast. 

Side 10-11 

Unge i andre lande 

På bagsiden af avisen kan du læse, hvad tre udenlandske 

unge går op i. 

Side 24 

Gennem hele avisen kan du læse en lang række korte informationer 

om undersøgelser af unges fritidsaktiviteter og interesser, 

om arbejdsregler for unge, om uddannelser, musik m.m. 

Avisen er udarbejdet til undervisningen i dansk, samfundsfag 

og historie i 8.-9.-klasse. 

22-23

... 

4 

Generationer af voksne 

har fnyst ’ungdommen 

nu til dags’, når unge har teet 

sig lidt for vildt efter voksnes 

smag. 

»I nogle sammenhænge 

bruger voksne unge som syndebukke. 

De beskyldes for at 

være uregerlige, antiautoritære, 

oprørske og så videre«, 

siger Anne Kofod fra Center 

for Ungdomsforskning på 

Danmarks Pædagogiske Universitet. 

På den anden side hylder 

samfundet ungdommen som 

en tid, der er let og uforpligtende, 

og som de fleste higer 

efter at bevare så længe som 

muligt. 

»Unge anses for at være 

fysisk stærke og smukke. Det 

er tydeligt i reklamer, hvor 

det som regel er unge, smukke 

mennesker, der optræder«, 

siger Anne Kofod. 

Den dobbelthed er karakteristisk 

for det at være ung i 

dag. Det gælder også for den 

rolle, unge som gruppe har i 

samfundet. 

Unge bliver betragtet som 

forkælede, fordi de har masser 

af valgmuligheder, f.eks. i 

forhold til uddannelse. Samtidig 

stiller samfundet krav 

om effektivitet. Unge tilskyndes 

til at foretage et tidligt 

uddannelsesvalg og komme 

hurtigt gennem uddannelsessystemet, 

så de kan komme 

ud på arbejdsmarkedet og 

gøre sig nyttige for samfundet. 

Store krav 

For bare 60 år siden havde 

unge ikke en særlig kultur 

med deres egen musik, tøj og 

mode, som vi kender i dag. 

Dengang gik unge i det samme 

tøj som deres forældre, og 

hvis man ikke var ud af en 

velstillet familie, var det almindeligt 

at forlade skolen 

efter 7. klasse, få sig en læreplads 

og bidrage til familiens 

økonomi. 

Siden er der sket en masse. 

I 1960’erne gav ungdomsoprøret 

(se side 10-11) og virksomhedernes 

markedsføring 

ungdomskulturen et skub på 

vej. Det var en tid, hvor samfundet 

økonomisk var i fremgang, 

unge fik flere penge 

mellem hænderne, og virksomhederne 

tjente masser af 

penge på at sælge tøj, musik 

Hvad laver du ofte i din fritid? 

Er sammen med venner 

Spiller computer 

Lektier 

Er sammen med familien 

Går til privatfest 

Passer fritidsjob 

Kæreste 

Diskotek/bar 

Computercafé 

Går eller cykler ture 

Går på café 


Drenge 

Piger 

DM 7039 

% 0 20 40 60 80 100 

Kilde: Det Normale Ungdomsliv, Udgivet af Center for Ungdomsforskning under Learning Lab, Danmarks Pædagogiske Universitet, 2005 

Ungdommen nu til dags! 

Mulighederne 

ligger 

åbne for én, 

når man er 

ung. Men 

det er samtidig 

et pres, 

at der er så 

mange valgmuligheder. 

og kultur særlig til unge. 

I dag udgør unge en stor og 

stærk forbrugergruppe. Unge 

har fået mere magt, og 

voksne lytter mere til dem 

som selvstændige individer. 

Men med en mere betydningsfuld 

rolle for samfundet 

og med flere muligheder er 

også fulgt krav. 

»I dag kan unge skabe et 

liv efter deres eget hoved og 

drømme, men samtidig taler 

politikerne om, at unge skal 

være mere målrettede«, siger 

Anne Kofod. 

»Samfundet har brug for, 

at unge uddanner sig til et 

arbejdsmarked, der har 

hårdt brug for dem. Derfor 

bliver der stillet krav om, at 

unge i højere grad skal vælge, 

hvad de vil gøre med deres 

liv. Generelt klarer unge sig 

rigtig fint, men der er et stigende 

antal unge, som oplever 

overgangen fra barndommen 

til voksenlivet som problematisk, 

fordi kravene er 

for høje. Unge kan vælge 

hvad som helst, og det er et 

stort pres at vælge rigtigt«. 

Alene med ansvaret 

Anne Kofod har været med 

til at gennemføre en undersøgelse 

af ’Det normale ungdomsliv’ 

(se artiklen ’Her går 

det godt’), hvor man talte 

med over 1.000 unge mellem 

12 og 18 år. 

Undersøgelsen viste bl.a., 

at bekymringer om netop uddannelsesvalget 

fylder meget. 

På spørgsmålet om, hvad 

der er det største problem i 

livet lige nu, svarede en 16årig 

pige for eksempel: »Skolen 

og tanken om, at jeg i en 

alder af 16 år skal bestemme, 

hvad jeg vil resten af mit liv«. 

Og i en omtale af undersøgelsen 

skrev Anne Kofod i Politiken: 

»Når unge taler om deres 

fremtid, er det noget, de tager 

alvorligt og derfor også 

giver anledning til bekymring. 

Unge oplever i høj grad, 

at det er op til dem selv at 

vælge og planlægge deres 

fremtid, hvilket umiddelbart 

kan fremstå som forkælet og 

privilegeret. Men usikkerheden 

trænger sig på, netop fordi 

bagsiden af det frie valg er 

oplevelsen af at stå alene 

med ansvaret for, hvordan de 

så klarer sig«. 

Næst efter at være 

sammen med 

vennerne, bruger 

drenge mest fritid på 

at spille computer, 

og piger læser 

lektier. I hvert fald 

ifølge de 1006 unge, 

der deltog i 

undersøgelsen ’Det 

normale 

ungdomsliv’. Er det 

også sådan i din 

vennekreds?

... 

FOTO: RASMUS BAANER 


Livet online 

Som du kan se på diagrammet på side 4, er der rigtig mange drenge (især), der bruger meget af 

deres fritid på at sidde på deres flade og spille computer. Det bekymrer sundhedsforskere, 

fordi børn og unge får for lidt motion og risikerer at blive overvægtige. Til gengæld bliver man 

ikke nødvendigvis social analfabet af at sidde så mange timer alene ved en skærm. I hvert fald 

ikke, hvis man spiller et onlinespil som f.eks. ’World of Warcraft’. Det mener den amerikanske 

forsker T.I. Taylor, der forsker i onlinespil og arbejder på IT-Universitetet i København. I en 

artikel i Politiken 21. april 2007 sagde han: 

»Jeg vil faktisk mene, at man skal have ret udviklede sociale egenskaber for at begå sig godt 

i ’World of Warcraft’. Ofte spiller man også med venner og familie. Der vil altid være nogen, 

som går over gevind – det er der også ude i virkeligheden – men for langt de fleste af de her 

spillere er det ganske enkelt socialt liv som al anden socialisering. Vi er stadig menneskelige, 

selv om vi er i en virtuel verden«. 

Note: Læs også artiklen ’Kokkeelev er spilhelt i fritiden’ om 18-årige Rasmus Eilertsen, der er en 

af de 8 millioner mennesker i verden, der spiller ’World of Warcraft’. Artiklen blev trykt i Politiken 

21. april 2007 og ligger på Ungdomslivs site på www.undervisningsavisen.dk. 

Her går det godt 

Hvordan går helt normale 

unge egentlig 

rundt og har det? Godt, 

viser undersøgelsen 

’Det normale ungdomsliv’. 

Dermed ikke sagt, 

at det kun er sjov og 

ballade at være ung. 

Det er ofte unge med 

særlig problematiske 

liv, der påkalder sig mediernes 

opmærksomhed. 

Unge drikker for meget alkohol. 

Unge dropper ud af 

uddannelserne. Unge tager 

stoffer. Unge begår kriminalitet. 

Det er sjældent, der bliver 

fokuseret på det, man kan 

kalde det helt almindelige 

hverdagsagtige ungdomsliv. 

Sådan tænkte de i Ungdomsringen 

for et par år siden. 

Ungdomsringen er en interesseorganisation 

for fritidsog 

ungdomsklubber i Danmark, 

og organisationen bad 

Center for Ungdomsforskning 

ved Danmarks Pædagogiske 

Universitet om at undersøge, 

hvad helt ’almindelige 

unge’ tænker på og 

drømmer om, og hvordan de 

har det. 

De har det helt overordnet 

godt og trives, viste undersøgelsen 

’Det normale ungdomsliv’. 

En læreproces 

Mange voksne beskriver unge 

som selvfede egotrippere, 

men undersøgelsen peger på, 

at unge mestrer at indgå i 

mange typer fællesskaber. 

At ’det normale ungdomsliv’ 

er godt, er dog ikke ens- 

Du har næsten frit valg på alle 

hylder, når du skal vælge 

uddannelse. Til gengæld vil 

politikerne og erhvervslivet 

gerne have, at du hurtigst muligt 

træffer dit valg. 

– Foto: Camilla Stephan 

betydende med en udelukkende 

sorgløs og uforpligtende 

tid. For som der står i 

konklusionen i undersøgelsens 

rapport, så er det normale 

ungdomsliv en læreproces, 

hvor unge konfronteres 

med mange af de problematikker, 

som alle mennesker i 

et moderne samfund før eller 

siden vil blive berørt af – 

f.eks. konflikter med dem, 

man holder allermest af, sygdom, 

skilsmisse, svigt, skuffelser, 

forkerte valg etc. 

Venskaber er vigtige 

Ungdomsliv består af en 

masse valg, der skal træffes, 

og der bliver eksperimenteret 

på livet løs for at forme 

sig en identitet – ’hvem er 

jeg’ og ’hvad vil jeg gerne være 

i fremtiden’. 

I den proces, hvor man forsøger 

at finde sin retning i 

livet, er der et stort behov for 

dog at have lidt fast grund 

under fødderne. Her spiller 

naturligvis forældre, men også 

og ikke mindst venner en 

vigtig rolle. 

Det var kendetegnende for 

de unge, der deltog i undersøgelsen, 

at venskaber ikke er 

noget, man bare sådan skifter 

ud. Mange gav udtryk for, 

at de oplevede deres forældre 

og venner som det eneste stabile 

i deres hverdag. 

KIMMIE PRÜTZ PETERSEN, 

LENA LEE SKIBYE 

OG LISE PENTER MADSEN 

Note: 

Undersøgelsen ’Det normale 

ungdomsliv’ blev foretaget i 

2004/2005 blandt 1.006 unge 

mellem 12 og 18 år. Bag undersøgelsen 

stod forskningsleder 

Jens Christian Nielsen 

og forskningskoordinator Anne 

Kofod, begge Center for 

Ungdomsforskning under 

Learning Lab, Danmarks Pædagogiske 

Universitet. 

Kilder: 

’Det normale ungdomsliv’ 

’Selvfede. Er nutidens unge 

en flok asociale egotrippere?’. 

Artikel af Anne Kofod i 

Politiken 27. september 2005

... 

6 

Her ved siden af nævner vi nogle helt 

overordnede uddannelsesmuligheder. På 

hjemmesiden www.UddannelsesGuiden.dk 

kan du læse en masse om, hvilke uddannelsesmuligheder 

du har. Og hvis du 

vil læse mere indgående om mulighederne 

inden for f.eks. håndværk og service, er 

der grundig information på hjemmesiden 

www.eud-info.dk om de omkring 120 forskellige 

erhvervsuddannelser, der udbydes 

af de tekniske skoler. 


Vejledning i junglen FAKTA 

af uddannelser Gymnasiale uddannelser 

Gymnasiale uddannelser kan være en studentereksamen, hhx, htx, eller hf. En gymnasial eksamen giver dig 

mulighed for at søge ind på en videregående uddannelse. 

Studentereksamen (stx) 

Studentereksamen er en almendannende og studieforberedende 3-årig uddannelse. Du får fag inden for det 

humanistiske, naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige fagområde. 

Højere handelseksamen (hhx) 

Hhx-uddannelsen er en erhvervsrettet 3-årig uddannelse. Ud over almene fag får du fag inden for virksomheds- 

og samfundsøkonomi kombineret med fremmedsprog. 

Højere teknisk eksamen (htx) 

Htx-uddannelsen er en erhvervsrettet 3-årig uddannelse med vægt på teknologiske og naturvidenskabelige 

fag. Noget af undervisningen foregår på værksteder og i laboratorier. 

Højere forberedelseseksamen (hf) 

Højere forberedelseseksamen (hf) er en almendannende og studieforberedende uddannelse, der varer 2 år. 

Kilde: www.uddannelsesguiden.dk, der er udgivet af Undervisningsministeriet 

Hvad vil du være? 

I Danmark er der undervisningspligt på folkeskoleniveau. Det er slet ikke til diskussion. 

Men så nærmer sidste skoledag sig. Ved du, hvad du vil? 

Elever på Medieskolen i Lyngby har interviewet og fotograferet fire unge, der for nylig skulle træffe deres 

valg. Hvilke overvejelser havde de før valget? Var de påvirket af venner, lærere og forældres råd? Er de glade 

for det valg, de har truffet? Og hvad vil de råde nuværende 9.-klasse-elever til, før de vælger? 

– Foto: Lasse Bruhn 

Kamp om praktikpladserne 

Hamza Khan, 18 år 

»Jeg har gået på teknisk skole. 

Men da jeg ikke kunne få 

en praktikplads, droppede 

jeg ud. Jeg gik på linjen teknologi 

og kommunikation 

som mediegrafiker. 

Det er svært at få en praktikplads 

som mediegrafiker, 

da det er blevet meget populært 

at uddanne sig inden for 

medieverdenen. Man kan roligt 

sige, at der er kamp om 

praktikpladserne, og man 

skal være tidligt ude og søge. 

Jeg skiftede over til grafisk 

tekniker, da jeg fik at vide, at 

det var lidt det samme som 

mediegrafiker, men det syntes 

jeg så ikke, det var. Jeg 

fandt hurtigt ud af, at det 

ikke var mig, og stoppede på 

skolen. 

Selv om jeg var nødt til at 

stoppe, er jeg stadig glad for 

det valg, jeg tog dengang, og 

det halve år, jeg nåede igennem. 

Jeg interesserer mig 

nemlig stadig for grafik og 

har taget alt det, jeg lærte på 

det halve år, med mig. 

Mine forældre har ikke 

haft meget indflydelse på mit 

valg af skole efter 9. klasse. 

Jeg valgte selv, hvilken vej 

jeg ville gå, og fandt selv frem 

til teknisk skole. Jeg traf mit 

valg, lige inden man skulle 

sende ansøgninger ud til de 

forskellige skoler. 

Nu går jeg på Medieskolen 

i Lyngby, som er en produktionsskole 

for unge op til 25 år. 

Her arbejder jeg med webdesign. 

Hvad jeg vil lave efter 

det her år, er jeg ikke helt 

sikker på. Jeg vil stadig gerne 

være grafiker, men hvis det 

ikke lykkes, har jeg tænkt på 

at søge ind på Politiskolen. 

Men jeg mangler at tage hf, 

så det kunne jo være en mulighed 

at tage det gennem aftenkurser«. 

»Mit råd til andre, der står og 

skal vælge, hvad de skal efter 

9. klasse, er, at de skal tænke 

sig godt om, før de træffer en 

beslutning om, hvad de skal«. 

LINE HESSELBERG KARPF 

Sikker på fremtiden 

Niklas Gundlev 16 år, 1. g, 

htx i Hillerød 

»Jeg valgte htx-uddannelsen, 

fordi jeg altid har interesseret 

mig for naturvidenskabelige 

linjer, og fordi de har et 

fag her på skolen, de kalder 

studieområdet, hvor man laver 

meget, der har med kemi 

og forsøg at gøre. Jeg har 

vidst, hvad jeg ville med min 

uddannelse siden 8. klasse. 

Jeg vil meget gerne være civilingeniør, 

når jeg bliver ældre. 

Mine forældre har ikke 

rigtig haft noget at sige til 

mit valg, de har altid sagt, at 

jeg bare skal vælge det, jeg 

gerne selv vil og virkelig 

brænder for. Min fysik- og 

matematiklærer fra folkeskolen 

opfordrede mig til at 

blive noget inden for det naturvidenskabelige, 

og det råd 

har jeg taget til mig. Mine 

venner har egentlig været 

– Foto: Sebastian Gamby Jensen 

lidt ligeglade med mit valg, 

måske fordi de selv har haft 

så meget at tænke på med 

deres eget valg. Jeg har altid 

vidst med mig selv, at jeg gerne 

ville på htx, og det er jeg 

kommet nu. Jeg gik faktisk 

imod strømmen og valgte en 

uddannelse, ingen andre fra 

min klasse valgte, men jeg er 

utrolig glad for mit valg. 

Samtidig har jeg fået nogle 

meget gode klassekammerater, 

selv om de fleste af dem 

er lidt ’nørdede’. Der er nok 

kun en 4-5 stykker, der ikke 

er nørder«. 

»Mit råd til de 9.-klasse-elever, 

der snart skal til at vælge uddannelse, 

er helt sikkert, at de 

skal gøre det, de selv føler for, 

og ikke, hvad de andre i klassen 

vil«. 

TRINE NØRGAARD PEDERSEN

... 


Produktionsskoler 

Undervisning på en produktionsskole er 

en mulighed, hvis du har brug for en 

afklaring af dine interesser og evner, 

inden du endeligt vælger uddannelse eller 

job. På en produktionsskole ligger 

vægten på praktisk arbejde kombineret 

med skolefag efter behov. Længden af 

undervisningen er individuel, men kan 

dog højst vare 1 år. 

Kilde: www.uddannelsesguiden.dk 

Jeg var i tvivl 

Lise Breuning, 16 år, 1. g, Frederiksborg 

Gymnasium 

»Jeg valgte gymnasiet, fordi det åbner til 

mange andre uddannelser. Men jeg har 

ikke hele tiden vidst, hvad jeg ville. Jeg 

har flere gange overvejet efterskole eller 

10. klasse. Mine forældre prøvede et stykke 

tid at få mig til at vælge en 10.-klasse, 

fordi de måske syntes, jeg skulle have en 

periode, hvor jeg havde lidt nemmere ved 

tingene og derfor ikke så mange lektier at 

se til. Men ellers har mine forældre ikke 

rigtig haft den helt store indflydelse på 

mit valg. 

Mine lærere i folkeskolen syntes, det 

var en fin idé, at jeg valgte gymnasiet, og 

mine venner synes, at mit valg er utrolig 

spændende. Jeg fulgte ikke strømmen i 

klassen fra folkeskolen. Jeg gjorde det, jeg 

selv ville, og det, jeg brændte for. Jeg er 

meget glad for, at jeg er begyndt i gymnasiet 

og ikke har taget en teknisk skole eller 

noget andet, fordi der er så mange spændende 

udfordringer her. Jeg glæder mig til 

at komme ’ordentligt’ i gang. Men jeg er 

begyndt at blive lidt nervøs for eksamenstiden 

i forhold til de fag, jeg er lidt svagere 

i. Jeg er enormt glad for mine klassekammerater 

her på gymnasiet, vi har det virkelig 

sjovt sammen. Hvad jeg vil være, når 

jeg bliver ældre, har jeg endnu ikke taget 

stilling til«. 

»Mit råd til de 9.-klasse-elever, der skal til at 

vælge, er, at en studentereksamen er en 

virkelig god uddannelse at have, og den 

åbner til mange andre og gode muligheder i 

fremtiden«. 

TRINE NØRGAARD PEDERSEN 

På Ungdomslivs site på www.undervisningsavisen.dk 

kan du også læse om Mads- 

Peter Ærenlund, der går i 1. g på Mediegymnasiet 

i Malmø i Sverige. 



FOTO: MAGNUS MØLLER 

Mia Lundsgaard Hansen, 

16 år, teknisk skole – Uddannelsescentret 

Hamlet 

»Jeg har i næsten hele mit liv 

drømt om at blive frisør. Jeg 

har været på flere forskellige 

brobygningshold på teknisk 

skole, men jeg syntes, at jeg 

ville prøve frisøruddannelsen 

først, og det er så det, jeg er i 

gang med nu. Jeg havde dog 

en idé om at blive kosmetiker 

først, men jeg fandt hurtigt 

ud af, at min første prioritet 

var at blive frisør. Når jeg 

bliver ældre, vil jeg utrolig 

gerne have min egen salon. 

Mine forældre bakker mig 

fuldt op i mit uddannelsesvalg; 

de synes, det er et godt 

valg, jeg har truffet. Mine folkeskolelærere 

har ikke rigtig 

haft noget at sige omkring 

mit valg, da jeg mest har talt 

Erhvervsuddannelser 

En erhvervsuddannelses hovedforløb er bygget 

op som en vekslen mellem skoleophold og 

praktik. Praktikken er den del af din uddannelse, 

hvor du er under oplæring i en 

virksomhed. Praktikpladsen skal du selv finde, 

men vejlederen på den tekniske skole 

hjælper gerne med kontakter til erhvervslivet. 

En erhvervsuddannelse kan tage mellem 

1 1/2 og 5 1/2 år. 

Kilde: www.eud-info.dk 

Jeg fulgte mit hjerte 

med dem omkring kosmetikeruddannelsen. 

Mine venner 

synes bare, det er fedt, at 

jeg gør det, jeg brænder for, 

og de støtter mig selvfølgelig 

hele vejen igennem. Jeg har 

faktisk overvejet at blive pædagog 

i stedet for frisør, da 

jeg har hørt, at frisører får 

slidgigt i hænderne. Men jeg 

har så valgt at se på det positive 

ved uddannelsen, da det 

jo er det, jeg vil. 

Jeg valgte uddannelsen, 

fordi det er noget, som interesserer 

mig rigtig meget, og 

er det, jeg vil lave resten af 

mit liv. Jeg fulgte mit hjerte 

og fulgte ikke med strømmen. 

På en måde er jeg alligevel 

lidt ked af, at jeg valgte det 

her, da det er utrolig svært at 

få praktikplads som frisør. 

Det tænkte jeg ikke på, før 

jeg foretog mit valg. 

Vi har et godt sammenhold 

i min klasse, men sommetider 

er der dog nogle heftige 

diskussioner, fordi nogle af 

pigerne har nogle stærke 

holdninger og meninger«. 

Jeg har flere gange overvejet 

at tage en hf, men jeg er 

desværre bare ikke lige den 

’skoletype’, der gider bruge 

al min tid på lektier«. 

»Jeg vil give det råd til de 

9.-klasse-elever, der skal til at 

vælge uddannelse, at de skal 

forfølge deres drømme og gøre 

det, som virkelig interesserer 

dem«. 

NANNA EMILIE EMMICH 

JENSEN

... 

8 

Masser af unge arbejder ulovligt 


Arbejdsgivere lader i stor stil skoleelever arbejde ulovligt i fritiden. Desuden er 

mange unge ikke meldt ind i en fagforening, som kan beskytte dem mod 

arbejdsmiljøproblemer. 

Sommeren 2007 sendte fagforbundenes landsorganisation, LO, 17 jobpatruljer 

ud på i alt 3.000 virksomhedsbesøg. Jobpatruljerne viste, at 75 procent af unge 

fritidsjobbere arbejder mere end de tilladte to timer om dagen – samtidig med at 

de passer skolen. Hver tredje arbejdede desuden om aftenen og natten og ofte 

alene i tidsrummet mellem kl. 20.00 og 06.00, selv om det er direkte ulovligt. 

Og hvad værre er: I købmandsbutikker og supermarkeder over hele landet 

bliver unge skoleelever sat til at passe farlige flaskemaskiner og pappressere og 

løfte tunge kasser, paller og pakker. Det er i strid med alle regler og regulativer. 

Nu vil Arbejdstilsynet og LO gå sammen om at få stoppet de ulovlige forhold. 

MICHAEL OLSEN 

Hurtige biler, dyrt tøj, 

damer og champagne. 

Forretningsmanden Mads 

Ulrich var en af dem, der i 

1980’erne blev betegnet som 

yuppie. Først i Danmark, si- 

Se også www.jobpatruljen.dk 

Se, hvem jeg er 

Drenge bruger flere 

penge på tøj end piger, 

og rigtig mange unge 

har fritidsarbejde for at 

tjene penge til tøjet. 

Vores tøjstil har altid været 

et vigtigt redskab til 

at signalere, hvem vi er eller 

gerne vil være. Og i den periode 

af livet, hvor vi udforsker 

og forsøger at finde vores 

identitet, bliver tøj og andet 

udvendigt udstyr særlig vigtigt. 

I hvert fald udgør det en 

stor udgiftspost for unge. Og 

det er ikke kun piger, som 

shopper amok, sådan som 

man måske kunne tro. Faktisk 

tværtimod. 

Adskillige undersøgelser 

viser, at drenge bruger flere 

Penge og lækkert tøj 

Mads Ulrich i 1980’erne. Og i nyere tid. 

– Fotos: Busser og Claus Lunde 

penge end piger til tøj og udstyr. 

En af undersøgelserne 

er ’Generation Happy?’, hvor 

næsten 1.200 elever i 7.-9. 

klasse deltog. I den viste det 

sig, at 42 procent af drengene 

brugte 1.000 kroner eller derover 

om måneden på tøj. Hos 

pigerne var det kun 27 procent. 

Personlig stil 

Pengene til tøjforbruget 

kommer dels fra lommepenge, 

dels fra fritidsarbejde. 

Rigtig mange unge arbejder 

for at få råd til at købe det 

helt rigtige tøj. 

F.eks. viser tal fra fagforbundet 

HK/Handel, at 41 

procent af de ansatte i Fakta, 

Kvickly og SuperBrugsen er 

under 18 år. 

Blandt eleverne i undersøgelsen 

’Generation Happy?’ 

den i USA, nærmere betegnet 

Los Angeles, hvor han 

jonglerede med millioner af 

dollar i sit investeringsfirma. 

»Dengang stod man ud fra 

mængden, hvis man var be- 

havde 35 procent fast fritidsarbejde, 

og 21 procent arbejdede 

’af og til’. 

Både drenge og piger følger 

meget med i moden, men de 

følger den ikke nødvendigvis 

slavisk, og de klæder sig gerne 

i en blanding af dyre og 

mindre dyre mærker tilsat 

en lille selvopfunden detalje. 

For selv om det er dejligt ikke 

at stå alene, men høre til i en 

gruppe, så er det også rart 

samtidig at være noget for 

sig selv, at ’være mig’. 

Penter 

Kilde: ’Generation Happy? Et 

studie i danske teenageres 

hverdagsliv, værdier og livstolkning’, 

af Rie Skårhøj og 

Søren Østergaard, Unitas 

Forlag, 2005 

vidst om sig selv. I dag er det 

normalt. Alle er yuppier«, siger 

Mads Ulrich. 

Han er 42 år, er tilbage i 

Danmark, stadigvæk en succesfuld 

finansmand og glad 

for lækkert tøj. Men for ham 

handler det ikke bare om at 

udstråle penge. 

»For mig var det ikke vigtigt 

med champagnen eller 

pengene, men at beskæftige 

mig med noget, jeg kunne lide. 

Havde nogle snakket med 

os dengang, havde de nok 

fundet ud af, at vi ligesom 

alle andre har holdninger og 

kan snakke dybt om ting«, 

siger han. 

MARIE VIDØ 

FAKTA 

Yuppier 

Mens 1960’erne og 70’erne 

havde hippierne (se side 

10-11), havde 1980’erne 

yuppierne. Det var unge, 

succesfulde forretningsfolk, 

der blev beskyldt for at flashe 

deres penge og være 

overfladiske. Når de slappede 

af fra at handle aktier, 

investere og gøre karriere, 

levede de livet på storbyernes 

tjekkede cafeéer. 

Nadja arbejder cirka tre gange 

om ugen i sandwichkæden 

Sunset Boulevard i det 

københavnske shoppingcenter 

Field’s. Det gør hun primært 

for at få råd til alt det tøj, hun 

elsker at købe og gå i. 

– Foto: Miriam Dalsgaard 

FOTO: LARS SKAANING

... 

Arbejdsregler for unge 

Når du er under 15 år og går i skole, må du daglig højst arbejde 2 

timer på skoledage og 7 timer i weekenden. Er du fyldt 15 år, må du 

arbejde 8 timer om dagen i weekenden. 

I løbet af en hel skoleuge må du maks. arbejde 12 timer, og i ferier 

må du ikke arbejde mere end 35 timer. Unge under 18 år må ikke 

arbejde efter klokken 20 om aftenen og før klokken 6 om morgenen. 

Når du er under 18 år, må du ikke arbejde med farlige ting, for 

eksempel store maskiner og giftige stoffer. 

Du må kun udføre det, man kalder ’let arbejde’, så du må altså ikke 

løfte meget tunge ting. Faktisk må du kun løfte det, der svarer til en 

kasse tomme øl (ca. 12 kg), og hvis du ikke skal løfte under 

hoftehøjde eller over skulderhøjde, må du løfte det dobbelte, der ca. 

svarer til en kasse med fyldte øl. 

Kilde: www.borger.dk 


»Jeg var rigtig stolt, da 

jeg gik ud af butikken 

med dem i hånden« 

En stor del af 16-årige Nadjas 

fritid går med at arbejde. 

På den måde tjener 

hun penge til at købe tøj for 

omkring 3.000 kroner hver 

måned. 

De kostede 3.500 kroner. 

De høje mørkeblå Louis Vuitton-stiletter 

med sorte hæle, 

mønster af det karakteristiske 

logo og store guldspænder 

på snuden. Nadja Warberg 

Johansen på 16 år købte 

dem, da hun var på ferie i 

Paris. For sine egne surt optjente 

penge. 

»Jeg så dem og vidste bare, 

at dem skulle jeg have. Lige 

meget hvad de kostede. Jeg 

var rigtig stolt, da jeg gik ud 

af butikken med dem i hånden«, 

fortæller hun. 

Nadja går i 10. klasse, bor i 

Kastrup og arbejder cirka tre 

gange om ugen i sandwichkæden 

Sunset Boulevard i 

det københavnske shoppingcenter 

Field’s. Det gør hun 

primært for at få råd til alt 

det tøj, hun elsker at købe og 

gå i. 

»Når jeg ikke har regninger 

og sådan noget, der skal 

betales, bruger jeg i hvert 

fald med glæde 3.000 kroner 

om måneden på tøj«, siger 

Nadja, der farver sit lyse hår 

sort og har skinnende Chanel-øreringe 

i ørerne. 

Sin egen stil 

Nadja tænker ikke så tit 

over, at hun måske bør holde 

lidt igen i stedet for at bruge 

alle sine penge og mere til. 

Hendes forældre blander sig 

heller ikke så meget: 

»De ville da gerne have, at 

jeg sparede mere op, men det 

er jo mine penge, så de siger 

ikke så meget til det«. 

Nogle af Nadjas penge går 

også til modeblade som Bazar, 

Sirene og Costume, men 

hun har ingen forbilleder, 

hun gerne vil klæde sig som. 

Og selv om hun er glad for 

sine Louis Vuitton-stiletter 

og passer meget på dem, behøver 

alt hendes tøj ikke at 

være dyre, eksklusive mærker. 

Vero Moda, H&M og Vila 

er også helt o.k. Bare tøjet 

ikke er fra Netto og Føtex, 

det er for pinligt, hvis folk 

opdager det. Men det er o.k., 

når Nadjas mor går i det – så 

længe andre ikke kommenterer 

det. 

Ifølge Nadja selv har hun 

ikke nogen bestemt stil. Eller 

rettere: 

»Jeg har min egen stil«. 

Hun køber det tøj, hun kan 

lide. Men hun går da ikke i 

vejen for lidt bling bling og 

diamanter, »tøj, der viser, at 

man er en million værd«, 

som hendes bedste veninde 

Bella udtrykker det. Når Nadja 

skal i byen, klæder hun 

sig meget feminint og også 

lidt sexet. 

Shopper med 

veninderne 

Selv om mange af Nadjas eftermiddage 

og lørdage går 

med at lave sandwich på fritidsjobbet, 

går det ikke ud 

over tiden til lektierne, mener 

hun. Det er snarere samvær 

med veninderne, der gør 

det svært at få sat timer af til 

at få læst lektier. 

Hun shopper så ofte, pengepungen 

tillader det, tit flere 

gange om måneden og 

12 hurtige fra Nadja 

Livret: Koteletter i fad 

helst sammen med veninderne. 

»Det er hyggeligt. Så fortæller 

vi hinanden vores mening 

og spiser sammen bagefter«, 

siger hun. 

Venindernes eller hendes 

mors mening er dog ikke lov. 

Hvis Nadja er uenig, lytter 

hun til sig selv. 

Humøret bestemmer 

Hvorfor er det, at tøj er så 

fedt? 

»Det er lækkert at få noget 

nyt«, siger Nadja. Det bliver 

man glad af og ja, det giver da 

også god selvtillid at have 

lækkert tøj på. 

Alligevel kan hun godt gå 

udenfor i slap af-tøj og uden 

makeup på, »men vil føle mig 

rigtig grim«. 

»Det kommer an på, hvilket 

humør jeg er i. Hvis jeg er 

i dårligt humør, tager jeg ikke 

fint tøj på«. 

At håret sidder forkert, får 

dog ikke lov til at ødelægge 

humøret en hel dag. 

»Så retter jeg det bare«, 

siger hun. 

MARIE VIDØ 

Yndlingsband: Kan lide det hele. Techno, R’n’B, rap ... 

Når vi skal i byen, hører vi f.eks. Børne MGP. 

Yndlingsfilm: Hvis det er o.k. at nævne en serie: McClouds døtre 

Fritidsjob: Sandwichbaren Sunset Boulevard 

Lommepenge: Nej, men får gaver og f.eks. makeup 

Ryger: Ja, cirka 20 om dagen 

Alkohol: Ja, hver weekend. Sprut og øl 

Hash: Nej 

Fremtidsdrøm: Frisør, regner med at starte på frisøruddannelsen 

efter 10. klasse 

Kæreste: Nej 

FOTO: OLE STEEN 

Hvad bruger du penge på: Tøj, sprut, sko, smøger 

Fritidsinteresser: Veninder og er lige startet til fodbold

... 

10 

Hippier 

En af måderne, hvorpå unge gjorde oprør mod forældregenerationen 

i 1960’erne og 70’erne, var at gøre alt for ikke at 

ligne den. Mændene lod håret gro, og alle iførte sig lange, 

farvestrålende, flagrende gevandter. Hippier blev de kaldt. 

Senere smed kvinderne bh’en. De ville bestemme over egen 

krop og ikke lade sig diktere af mænd og normer. 

Mange af hippierne røg hash og tog euforiserende stoffer 

som lsd. Nogle af ungdomsoprørets unge endte derfor som 

narkotikamisbrugere. 

1960’ernes unge lyttede til syrerock for at udvide deres 

bevidsthed. 

Nogle eksperimenterede med alternative livsformer; de 

flyttede sammen i kollektiver, tog på ølejr og gik ind for fri 

sex. 

MARIE VIDØ 

Don’t follow leaders« 

sang den amerikanske 

rockmusiker Bob Dylan i 

1960’erne. Han repræsenterede 

en generation af unge, 

der gjorde oprør mod autoriteter, 

gældende normer og 

den måde, deres forældre levede 

på. 

Danske unge sang med. Og 

det gjorde unge i mange andre 

vestlige lande også. 

I 1960’erne oplevede den 

vestlige verden det, der bliver 

kaldt ungdomsoprøret, 

og det var med til, at mange 

fik øjnene op for, at det er 

noget særligt at være ung. 

I virkeligheden dækker 

ungdomsoprøret over en 

masse forskellige oprør i 

1960’erne og begyndelsen af 

1970’erne: oprør mod gamle, 

fastgroede systemer og normer, 

oprør mod konservative 

ledere, oprør mod USA’s krig 

i Vietnam, oprør mod den ulige 

fordeling af verdens goder, 

oprør mod forskelsbehandling 

af kønnene, oprør mod 

racehad og meget mere. 

Velstand 

Ungdomsoprørets grobund 

var bl.a. velstand og store generationer 

af unge. 

Velstanden kom som følge 

af økonomisk vækst efter Anden 

Verdenskrigs slutning i 

1945. Der var gang i produktionen, 

skabt arbejdspladser, 

og det var atter muligt at importere 

og eksportere varer 

mellem landene. Markedet 

blev liberaliseret, det vil sige, 

at det blev nemmere at handle 

over grænser, blandt andet 

fordi tolden blev sat ned. 

Folk fik altså flere penge 

mellem hænderne. Derfor 

begyndte man også at bygge 

flere huse, og det skabte atter 

flere arbejdspladser, for 

eksempel for håndværkere. 

De unge, der voksede op i den 

tid, oplevede næsten udelukkende 

fremgang. De tog velstanden 

for givet, og de havde 

muligheder, som ingen i 

de tidligere generationer 

havde haft. Det var ikke længere 

forbeholdt de få fra velstillede 

familier at få en uddannelse, 

og der var råd til, 

at unge kunne flippe ud – og 

være netop unge. 

Babyboom 

Tidligere eksisterede ungdomsbegrebet 

slet ikke. Man 

var enten barn eller voksen. 

Men med de nye udfoldelsesmuligheder 

efter Anden Verdenskrig 

kom der også en an- 


erkendelse af, at der er en tid 

midtimellem, og i 1950’ernes 

USA begyndte man at betegne 

en ung mellem 13 og 19 år 

som ’teenager’. Snart brugte 

man også ordet i andre lande. 

Og teenagere var der mange 

af – også i Danmark. 

Under og efter Anden Verdenskrig 

var der blevet født 

FOTO: ASGER SESSINGØ 

en masse børn, og generationen 

af unge i 1960’erne var 

derfor stor. Krigsårgangene 

bliver de kaldt. 

Sammen kunne de råbe 

højt. 

»Det var kæmpestore generationer. 

150.000-160.000 

unge mennesker, der gjorde 

oprør mod autoriteter. Et an- 

Eksperimenterende kunst 

Også via kunsten blev der gjort oprør i 1960’erne og 

70’erne. Teatertrupper og bands spillede politisk teater 

og sang protestsange for at gøre opmærksom på den 

uretfærdighed, de mente, verden var præget af. Kunsten 

handlede også om at bryde grænser og eksperimentere. 

MARIE VIDØ 

Da ungdommen 

I 1960’erne flippede de unge ud og 

gjorde op med den måde, deres 

forældre levede på. Verden fik 

øjnene op for ungdommen, og ungdommen 

satte sit præg på verden. 

FAKTA 

Det skete der i 1960-1973 - bl.a. 

1960 Første anti-atommarch i Danmark. 

1966 P-pillen kommer på markedet. 

1967 Det første rigtige kollektiv etableres. 

1968 Studenteroprør på Københavns Universitet. 

1970 Rødstrømperne etableres. 

1970 Store demonstrationer i forbindelse med Verdensbankens 

årsmøde i København. 

1971 Den første kvinde-ø-lejr på Femø. 

1971 Den første Roskilde Festival bliver afholdt. 

1971 Christiania bliver indtaget og erklæret fristad. 

1973 Aborten frigives. 

Roskilde Festivalen i 1972. Eller som det hed dengang ’beat-festival’. – Foto: Lars Hansen 

tiautoritært oprør«, forklarer 

mag.art. og forfatter Bente 

Hansen. Hun var selv en 

del af oprøret og kæmpede 

især for kvindesagen. 

Protestmarcher 

Unge ønskede en verdensorden, 

hvor magthaverne ikke 

tog beslutninger hen over ho- 

vedet på folket. Ungdommen 

ville have, at der blev lyttet 

til dens krav, og ’fred i en 

retfærdig verden’ var noget, 

der stod meget højt på ønskelisten. 

I en lang række vestlige 

lande demonstrerede unge 

imod atomvåben, især mod 

de store atommagter som So-

... 

Studenteroprøret 

I 1960’erne ulmede det på universiteterne verden over. 

Studerende krævede at være mere med til at bestemme, hvad de 

skulle lære og hvordan. Det skulle ikke længere være professorvælde, 

hvor tørre, gamle professorer med et forældet livssyn tog 

beslutningerne. 

I maj 1968 i Frankrig udviklede et studentermøde på Sorbonne 

Universitet i Paris sig til et voldsomt opgør mellem studerende og 

politi med gadedemonstrationer og smadrede bydele til følge. 

I Danmark besatte studerende på Københavns Universitet talerstolen 

til årsfesten, demonstrerede og boykottede undervisningen 

for at få deres budskab igennem. 

De oprørske studerende fik sat deres spor. Der blev gennemført 

reformer på universiteterne, så studerende fik mere indflydelse på 

beslutningerne. 

MARIE VIDØ 


gjorde oprør 

vjet og USA, der var i besiddelse 

af de ødelæggende 

våben. I Danmark blev Kampagnen 

mod Atomvåben dannet 

i 1960, og det lykkedes 

den at samle tusinder af danskere 

til protestmarcher mod 

atomvåben. 

Marcherne mod atomvåben 

lagde kimen til protest- 

marcher og talrige demonstrationer 

i slutningen af 

1960’erne mod USA’s medvirken 

i Vietnamkrigen. 

Over hele verden mødte USA 

en storm af protester, men 

også og ikke mindst hjemme i 

USA var der omfattende demonstrationer 

mod Vietnamkrigen. 

I USA var der også demonstrationer 

mod racisme. Racehadet 

var særlig udtalt i 

Sydstaterne, hvor myndighederne 

håndhævede love om 

raceadskillelse mellem sorte 

og hvide – på skoler, universiteter, 

restauranter, offentlig 

transport, offentlige toiletter 

osv. 

Den sorte borgerrettighedsforkæmper 

Martin Luther 

King gik i spidsen for en 

lang række protestmarcher. 

En af dem talte helt op til en 

kvart million mennesker. 

»Overalt var der en identitetsbevægelse 

blandt undertrykte 

mennesker: Sorte blev 

selvbevidste og krævede de- 

FAKTA 

Vietnamkrigen 

res ret. Borgerne i de tidligere 

europæiske kolonier gjorde 

det samme. Unge ville selv 

tilrettelægge og tage ansvar 

for deres liv. Og kvinderne 

ville have ligestilling«, siger 

Bente Hansen. 

Kvinderne siger fra 

Kvindebevægelsen tog for alvor 

fat i 1970’erne, da den 

feministiske rødstrømpebevægelse 

opstod i USA og udviklede 

sig med lynets hast. 

De kæmpede for kvinders 

rettigheder på en helt ny måde. 

»Rødstrømperne satte ild i 

en verdensbevægelse så hurtigt, 

som hvis du sætter ild til 

en høstak. Fra land til land 

opstod kvindegrupper«, siger 

Bente Hansen. 

Kvinder blev i 1960’erne 

inviteret ud på arbejdsmarkedet 

på grund af den økonomiske 

optur og det medføl- 

Studenteroprør i 1970. 

Studenterne trængte ind 

på daværende rektor 

Mogens Fog’s kontor på 

Københavns Universitet. 

– Foto: Lars Hansen 

Vietnamkrigen kostede 50.000-60.000 amerikanere livet, 

mens det vietnamesiske tab var over en million. De fleste af 

ofrene var civile. I løbet af 1960’erne nåede de amerikanske 

militære styrker i Vietnam op på mere end en halv mio. 

mand. USA trak de sidste af sine tropper ud i april 1975. 

FAKTA 

Martin Luther King 

Martin Luther King var amerikansk baptistpræst og borgerrettighedsforkæmper. 

Han ledede en lang rækker marcher, der 

satte fokus på diskriminationen af sorte amerikanere. F.eks. 

var det svært for sorte i Sydstaterne at blive optaget på universiteterne, 

og mange sorte blev underbetalt i deres job. 

Martin Luther King blev et symbol på ikke-voldelig kamp. I 

1963 holdt han en verdensberømt tale, »’I have a Dream«’, 

og 1964 modtog han Nobels Fredspris. 

I 1968 blev han myrdet! 

gende behov for at besætte 

de mange nye arbejdspladser. 

Og kvinderne ville gerne 

ud, men der var bare ingen, 

der havde tænkt på, hvem 

der så skulle tage sig af kvindernes 

arbejde i hjemmet. Så 

de fik dobbeltarbejde. 

Det skabte ballade. Kvinderne 

ville ændre på de kønsrollemønstre, 

deres forældre 

levede med, og rødstrømperne 

organiserede sig under de 

former, som de kendte fra 

ungdomsoprøret. 

Gadeaktioner, erobring af 

talerstole, ølejre og besættelser 

af huse skete lynhurtigt – 

og kun udført af kvinder. De 

kæmpede blandt andet for ligeløn, 

råderet over egne penge, 

fri abort og for at få kriminaliseret 

vold og voldtægt. 

Mange af ønskerne blev opfyldt. 

MARIE VIDØ

... 

12 


I medierne hører man tit om ’de autonome’. Men det vil de unge i ungdomshusbevægelsen 

ikke selv kaldes. De mener, at ordet ’autonom’ bliver forbundet 

med voldelig opførsel, selv om det egentlig bare betyder ’selvstyrende’. 

I stedet vil de kaldes ’aktivister’ – nogle, der kæmper aktivt for, at der skal 

være et Ungdomshus i København. Ved nogle af demonstrationerne for 

Ungdomshuset har aktivisterne dog brugt voldelige midler. Der er blevet 

kastet med brosten, og dele af den københavnske bydel Nørrebro er blevet 

raseret. 

Men Ungdomshuset på Jagtvej 69 var samlingssted for mange forskellige 

grupper, og nogle af dem kaldte faktisk sig selv autonome, andre kaldte sig 

anarkister eller marxister eller noget helt fjerde. Generelt kan man sige om 

brugerne af Ungdomshuset, at de følte sig hjemme på den politiske venstrefløj. 

I dag er der støttegrupper for Ungdomshuset flere steder i landet. Blandt 

andet er der aktivistiske ungdomsmiljøer i Århus og i Svendborg. 

GUDRUN MARIE SCHMIDT 

Et ungdomsliv 

med bz 

I 1981 gik den dengang 15årige 

Gyda Heding ind i 

bz-bevægelsen og boede derefter 

otte år i besatte huse 

Hvorfor gik du ind i bz? 

»Jeg var 15 år, og det handlede 

om at besætte huse. Der 

var ikke noget ungdomshus 

dengang, og det ville jeg gerne 

kæmpe for. Vi ville tage 

sagen ud af de voksnes hænder 

og selv bestemme over 

vores liv«. 

Hvad fik du ud af din tid i 

bz? 

Gyda Heding fra dengang. – Privat foto. Og i dag. 

– Foto: Jens Dresling 

»Jeg fik social retfærdighedssans 

og troen på, at man 

kan være med til at forandre 

verden. Det var det politiske. 

Men jeg fik også meget andet 

ud af det, som troen på egne 

evner, gåpåmod og drivkraft. 

Og så var der jo også et ungdomsliv, 

hvor man fik en 

masse fede oplevelser, venner 

og sjove kærester. Det 

var også en stor del af det«, 

siger Gyda Heding, der i dag 

er socialrådgiver og bor med 

sin familie på Nørrebro i København. 


FAKTA 

Bz-bevægelsen 

I 1980’erne var der stor arbejdsløshed 

og boligmangel, 

og der opstod en stærk 

bz-bevægelse, hvor unge 

besatte tomme huse for at 

skabe boliger. 

Betegnelsen ’bz’ er en omskrivning 

af ordet ’besæt’. 


Da tusinder af ungdomshusaktivister 

i begyndelsen 

af oktober 2007 ville 

besætte et tomt hus i Vanløse, 

var Kira en af dem. Aktionen 

blev kaldt G13, fordi 

huset lå på vejen Grøndalsvænge 

Allé 13. 

»Jeg har aldrig fået så meget 

tåregas før. Jeg har heller 

aldrig stået så tæt på en politimand 

med en knippel i 

hånden. Dér blev jeg sgu bange, 

for jeg var helt oppe foran. 

Jeg kunne ikke komme 

tættere på«. 

Kira er 15 år og synes 

egentlig, at hun er gammel 

nok til det, hun laver. Aktivister 

som hende skal som mi- 

nimum være fyldt 14, mener 

hun. Som 13-årig er man for 

lille til aktioner, hvor der er 

risiko for at få tåregas. 

Det blev dog for meget for 

Kira, da en af hendes bedste 

venner slog hovedet alvorligt, 

da G13-aktionen udviklede 

sig voldsomt. 

»Jeg blev chokeret og bange. 

Så føler man sig ikke særlig 

stor«. 

Hårdtarbejdende 

aktivist 

I halvandet år har Kira Massara 

Restorff været en del af 

det aktivistiske miljø, der 

kæmper for et nyt Ungdomshus 

i København. Det var 

Der var knald på 

Ungdomshusets mure. 

Det lå på Jagtvej 69 i 

København. I marts 

blev det revet ned af 

den kristne sekt 

Faderhuset, der købte 

huset i 2001. – Foto: 

Martin Bubandt Jensen 

Kira er gam 

15-årige Kira er aktiv i miljøet, 

der kæmper for et nyt Ungdomshus 

i København. Hun arbejder 

som journalist på bevægelsens 

tv-station 69 News. 

12 hurtige fra Kira 

Livret: Sushi 

Yndlingsband: Kashmir 

Yndlingsfilm: Notting Hill 

Fritidsjob: Nej 

Lommepenge: Cirka hver 14. dag. Alt fra 50 kr. til 1.000 kr. – men det 

sker kun, hvis Kira har set et par rigtig fede Dieseljeans 

Ryger: Nej. For det smadrer huden 

Alkohol: Lidt til fester 

Hash: Har prøvet det, men kan ikke lide det 

Fremtidsdrøm: Kunstner, journalist, fotograf eller politiker 

Kæreste: Nej 

Hvad bruger du penge på?: Tøj, frisør, makeup, koncerter, 

støttearrangementer, sko, musik 

Fritidsinteresser: Tegner og laver lovlig graffiti 

venner, der introducerede 

miljøet for Kira, som med egne 

ord tidligere har været både 

»punkagtig« og »en rigtig 

popsild«. 

Men i dag kæmper Kira for 

et nyt samlingssted for unge. 

Hun vil også bevare fristaden 

Christiania. For Kira drømmer 

om et samfund, hvor der 

er plads til forskellighed, så 

vi ikke alle sammen ender 

med at bo i pæne, firkantede 

parcelhuse med en puddelhund 

og to børn. Sådan nogenlunde 

som Kiras familie 

bor i den herskabelige villa 

på Frederiksberg. 

Når Kira ikke går i 10. 

klasse eller ser »totalt tøsetv« 

som ’Sex in The City’ – 

eller bladrer i sin meterhøje 

stak af internationale modeblade 

(»de koster kassen!«) – 

er hun hårdtarbejdende aktivist. 

Faktisk er onsdag den eneste 

fridag i Kiras uge, der 

begynder med et fast mandagsmøde 

med ’miljøet’. Så 

er der tirsdagsmødet på ung-

... 

Politisk chat 

Unge i dag interesserer sig ikke mindre for politik end tidligere generationers unge. Men når det 

kommer til at være aktive, er nutidens unge det hovedsagelig i forhold til enkeltaktiviteter og det 

nære. Dvs. dér, hvor de dyrker interessen for vennerne og fritiden. 

Det kan blive et problem for demokratiet, at unge ikke involverer sig i politisk arbejde. Men 

det ville hjælpe, hvis politikerne gjorde deres hjemmesider mere interaktive. Sådan lyder en af 

konklusionerne i undersøgelsen ’Den globale generation’, som er gennemført af Mellemfolkeligt 

Samvirke. Ifølge undersøgelsen gider unge ikke blot læse de politiske budskaber, som politikerne 

lægger ud på deres hjemmesider. Unge vil have muligheden for at chatte med politikerne på et 

politisk debatforum. Og det skal ikke være pakket ind i spin, men være åbenhjertigt. 

En række politikere er dog for længst gået på MySpace og YouTube. Danmarks tidligere 

udenrigsminister Mogens Lykketoft (Socialdemokraterne) var en af de første på YouTube. 

Mogens Lykketoft har bl.a. startet en interaktiv videodialog om udenrigspolitik. Find linket på 

www.lykketoft.dk. 

Rapporten ’Den globale generation’ kan læses på Mellemfolkeligt Samvirkes hjemmeside 

www.ms.dk. 

domshusbevægelsens nye tvstation 

69 News, hvor Kira er 

journalist. Om torsdagen er 

hun på gaderne i en tilbagevendendetorsdagsdemonstration, 

og om fredagen og i 

weekenden er der tit fester 

eller koncerter, hvor Kira også 

plejer at dukke op. 

Organiseret i blokke 

Kira har også venner uden 

for miljøet. Også tøsede veninder, 

der »kun går op i tøj og 

makeup«. Nogle gange tager 

hun dem med til en torsdagsdemo. 

Så trækker de en sort 

hættetrøje over hovedet og er 

en del af Kiras verden for en 

aften. Det er fedt, synes Kira. 

Ved G13-aktionen var Kira 

en del af det, der hedder 

Grøn Blok. På møder før aktionen 

har hun lært, hvad 

det betyder: 

»Grøn blok er 200 mennesker, 

som bare stick together. 

Hvis der kommer tåregas, så 

trækker vi alle sammen tilbage. 

Hvis vi skal presse 

imod politiet, så presser vi 

alle sammen. Grøn Blok 

kommer fysisk tættest på politiet, 

men det er også dem, 

der er i mindst fare for at 

blive anholdt. Fordi vi er så 

mange«. 

Andre af Kiras venner var i 

Turkis og Rød Blok. 

»Turkis og Rød Blok er 


dem, vi kalder løberne. Det 

var dem, der skulle springe, 

hoppe, løbe og kravle nede i 

Grøndalsparken. Hvis du har 

fysikken til det, så: Helt sikkert! 

Men hvis først hundene 

er i røven på dig, så skal det 

altså gå stærkt. Det var også 

dem, der blev anholdt«. 

Fællesskab og 

kærlighed 

Selv om Kiras mor og far bakker 

op om hendes politiske 

engagement, var Kiras mor 

ikke meget for, at datteren 

skulle være med i G13-aktionen. 

Men det stod ikke til 

diskussion, siger Kira: 

»Det er 100 procent eller 

ikke for mit vedkommende«. 

Det med at kaste med brosten 

eller smadre butikker 

kunne Kira aldrig finde på, 

selv om hun har været der, 

når andre har gjort det. Men 

det er ikke de ting, Kira elsker 

ved sit miljø. 

»Mit miljø betyder vildt 

meget for mig. Fællesskab. 

Og noget kærlighed, dybest 

set. Vi står alle sammen for 

det samme, vi giver aldrig op, 

og uanset hvad så står vi 

sammen. Der er ikke noget 

bagtaleri eller bitch-fight – 

det er en dejlig følelse«. 

For eksempel elsker hun, 

når der er tøseaften, eller når 

hun mødes med vennerne for 

at male bannere. Der er ingen, 

der bestemmer, om man 

skal male røde blomster eller 

batikhjerter eller noget helt 

syvende. Men man kan godt 

se, om det er piger eller drenge, 

der har malet et banner, 

siger Kira: 

»Der er ikke nær så mange 

farver og detaljer på drengenes. 

Sådan har det altid været«. 


har hjemmesiden: www.ungeren.dk 

G13-aktionen har hjemmesiden: 

www.aktion13g.dk 


Efter 

Ungdomshuset 

blev revet ned, har 

dets tidligere 

brugere og støtter 

jævnligt 

demonstreret i 

Københavns gader. 

– Foto: Niels 

Hougaard 

mel nok til tåregas 

Når 15-årige Kira er til 

demonstration, sender hun en 

sms hjem hver halve time. Det 

har hun lovet sin mor. »Forældre 

er jo ikke naive. De ved godt, 

hvad der foregår«. 

– Foto: Peter Hove Olesen

... 

14 

Sexekspressen 

Sexekspressen er et frivilligt seksualoplysningsprojekt i 

København, Odense og Århus. Projektets formål er »at 

sikre unge et sundt forhold til deres egen krop og seksualitet«, 

og det arbejder man for ved at sende unge medicinstuderende 

ud til folkeskolens 7.-10.-klasser, hvor de underviser 

i kroppen og dens udvikling, pubertet, forelskelse, 

første gang, homoseksualitet, kærester, seksualitet og anden 

etnisk baggrund, prævention og kønssygdomme. Alle 

underviserne har gennemgået en uges intensiv træning og 

får løbende videreuddannelse. Sexekspressen sender altid 

både en mandlig og en kvindelig guide og underviser 

klassen en hel skoledag. Sidst på dagen deles eleverne op i 

drenge og piger, så der bliver mulighed for en mere åben 

snak. 

Kilde: www.sexekspressen.dk 

Når seksualiteten begynder 

at spire, er der stor 

forskel på at være pige og 

dreng. Teenagepiger er ofte 

lysår foran de mere umodne 

og generte drenge. Det oplever 

de lidt ældre rådgivere, 

der tager ud og giver elever i 

7. til 10. klasse seksualundervisning. 

»De er på forskellige niveauer, 

når de går i de høje 

klasser. Pigerne er nået 

langt. En tredjedel af dem er 

på p-piller, så det gider de 

ikke høre os forklare om. De 

vil gerne virke voksenkloge«, 

fortæller 25-årige Carina Mygind 

fra Sexekspressen – et 

frivilligt seksualoplysningsprojekt 

i København, Odense 

og Århus. 

De jævnaldrende drenge er 

slet ikke nået så langt endnu, 

mener hun. 

»Drengene sidder lidt og 

fumler med det. I starten lader 

de gerne, som om sex absolut 

ikke er noget, der interesserer 

dem, men efter en 

halv time er de helt vilde. 

Ofte er det også dem, der forstår 

at stille spørgsmålene lige 

ud af posen. Som for eksempel: 

De der p-piller – skal 

man tage dem hver dag? De 

føler ikke, at de skal pynte på 

spørgsmålene«. 

Drengene bruger 

hårdere ord 

Et andet seksualoplysningsprojekt 

er Sexualisterne under 

Landsforeningen Ungdomsringen, 

der er en forening 

for fritidsog ungdomsklubber 

i Danmark. Her er 

det unge, der rådgiver jævnaldrende 

unge, og en af rådgiverne 

er 16-årige Maya Petersen. 

Hun oplever, at drenge 

og piger taler forskellige 

sprog, når snakken falder på 

den første gang, beskyttelse 

og andre sexrelaterede emner. 

»Drengene bruger meget 

hårde ord. Pik, patter og kusse. 

Og så spørger de tit om 

sådan noget som: Har du fået 

den i røven? eller: Var det 

rart at sutte pik? Pigerne 

bruger lidt nogle andre ord«. 

Sexekspressens Carina 

Mygind har også stiftet bekendtskab 

med de åbenmundede 

teenagedrenge. 

»Der er mange af de der 

13-14-årige drenge, der lader 

sig gejle fuldstændig op over, 

at der kommer en 25-årig pige 

ind og skal fortælle dem 

om sex. Så spørger de mig 

typisk, om jeg godt kan lide 

analsex, og det gider jeg jo 

ikke svare på. De bliver grebet 

af stemningen og spørger 

for at provokere«. 

Er jeg normal? 

Oftest handler spørgsmålene 

dog om teknik og følelser. 

Når Carina Mygind er på besøg 

i klasseværelserne, vil 

eleverne især gerne have at 

vide, om de er normale. 

»De går meget op i, om det, 

de føler, er normalt. Nogle 

gange spørger de også om 

teknik – hvordan man rent 

faktisk gør i sengen. Men det 

er gerne de følelsesmæssige 

spørgsmål, der presser sig 

på«. 

Maya Petersen bliver tit 

spurgt, hvornår man ved, at 

man er parat til at prøve at 

have sex. 

»Så svarer jeg, at man er 

klar, hvis man føler sig godt 

tilpas med en dreng eller pige, 

og man føler, at man kan 

stole på ham eller hende og 

bare er helt afslappet og ikke 

føler sig presset. Vi gør meget 

ud af at fortælle dem, at man 

kun skal gøre det, når man 

selv har lyst til at gøre det«. 

LOUISE SKOV ANDERSEN 


FOTO: ANDERS BIRCH 

Sexualisterne 

Sexualisterne er unge, der tager rundt i landet og 

fortæller jævnaldrende i klubber, på efterskoler og 

ungdomsskoler om sex, kærlighed, følelser, usikkerhed, 

mobning, prævention, aids m.m. Sexualisterne 

er både drenge og piger, der alle har været 

på kursus. De kommer fra en række ungdomsklubber 

under Landsforeningen Ungdomsringen, 

der er en sammenslutning af over 1.000 fritidsog 

ungdomsklubber i Danmark. Ungdomsringen 

dannede Sexualisterne i 1989. Sexualisterne er 

ung til ung-information, og rådgiverne tager udgangspunkt 

i egne erfaringer, følelser, succeser, 

fiaskoer og drømme. 

Kilde: www.ungdomsringen.dk (klik på ’ung til 

ung’ under klubaktiviteter i menuen) 

Er jeg parat til sex? 

Både piger og drenge spørger 

løs, når klassen får besøg af unge 

sexrådgivere. Drengene har dog 

svært ved at følge med, når de 

mere erfarne piger stiller voksenkloge 

spørgsmål.

... 

Fræk eller feminin 

Ofte er unge piger slet ikke klar over, hvad de udstråler. Hvis 

hun har sexet tøj på, går drengene ud fra, hun er sexet. Og er 

til sex. Selv om pigen ofte kun vil signalere, at hun gerne vil 

finde sig en sød kæreste. »Pigerne tager fejl, når de tror, at 

sexet tøj gør dem kvindelige og voksne. At meget nedringede 

bluser og ekstremt kort nederdele gør dem frække. For det, 

der i virkeligheden er sexet, er, når en kvinde klæder sig 

feminint«, siger sexologen Joan Ørting. 

Hvis man gerne vil have en kæreste, er det ligefrem dumt 

at gøre sig selv for sexet: 

»For drengen vil ofte blive bange for at opsøge pigen, hvis 

hun ser alt for farlig ud. Hvis man vil have en kæreste, er det 

meget bedre at spille på det feminine«. 

Kilde: Artiklen ’Gavepapiret skal passe pakken’ af Christina 

Zemanova Ekelund i Undervisningsavisen Kærlighed. 


FAKTA 

FOTO: MADS NISSEN 

FAQomsex 

Når unge fra Sexekspressen og 

Sexualisterne tager ud og rådgiver 

andre om sex, får de ofte følgende 

spørgsmål: 

Hvor gamle var I første gang? 

Hvordan var din første gang? 

Hvordan gør man i sengen? 

Hvordan føltes det, da du kyssede 

en for første gang? 

Hvornår ved man, at man er parat 

til at gå i seng med en person? 

Hvordan kommer jeg i kontakt 

med det andet køn uden at virke 

fuldstændig åndssvag? 

Sara og Mass’ råd til dig, der skal have sex for første gang: 

Sara: Giv dig god tid, og vær sikker på, hvad du vil, for du kan kun få lov at gøre det én gang. 

Det skal være dig selv, der bestemmer, og ingen andre. 

Mass: Spring ud i det, når du har muligheden. Tænk det ikke ihjel, for det skader ikke at prøve, 

så længe du ikke bliver presset til det, og så længe du selv kan styre det. 

»Sådan var den 

allerførste 

gang for os« 

Kriller i maven, høje forventninger og 

febrilsk tumlen rundt i mørket, da det 

endelig gik løs. Her fortæller Sara og 

Mass åbenhjertigt om den allerførste 

gang, de hver især havde sex. 

Dolkestød af smerte? 

Hvad nu hvis den ikke 

rejser sig? Og hvad med det 

der kondom? Den første gang 

giver anledning til stribevis 

af bekymringer hos både 

drenge og piger. Sara Napstjert 

og Mass Dansted er 

begge 18 år og har været med 

i Sexualisterne (se artiklen 

ved siden af) siden 8. klasse. 

De havde to vidt forskellige 

oplevelser, da de hver især 

havde sex for allerførste 

gang. 

»Jeg havde besluttet, at 

det ikke skulle være med en 

tilfældig fyr, men med en kæreste, 

som jeg stolede på«, 

fortæller Sara. 

Mass havde ikke tænkt så 

meget over, hvordan hans 

første gang skulle være. »Jeg 

var meget uvidende om mange 

ting. Jeg så da porno, men 

jeg vidste ikke nok og var ret 

nervøs for, hvordan det ville 

gå. Jeg var sikker på, at det 

ville blive pinligt«, siger han. 

En god oplevelse 

Saras håb om, at hendes første 

gang skulle være med en 

Saras første gang var en god 

oplevelse. Mass’ kunne godt 

tænke sig, at hans første gang 

havde været mindre akavet. 

– Foto: Jonas Pryner Andersen 

fyr, hun var tryg ved, gik i 

opfyldelse. Som 15-årig kastede 

hun sig ud i det med sin 

kæreste gennem tre måneder. 

En aften, hvor hans forældre 

var ude af huset, aftalte 

de at prøve ’det’. Ligesom 

Sara selv var han jomfru. 

Og det gjorde Sara en 

smule mere rolig. 

»Det gjorde det nemmere, 

for jeg følte mig ikke presset. 

Selvfølgelig var jeg nervøs og 

frygtede, at det ville gøre 

ondt. Jeg anede ikke, hvordan 

det ville være, og tænkte 

bare: Åh nej, det kommer til 

at gøre ondt. Helvedes ondt«, 

husker hun. 

Bliver det pinligt? Hvad 

hvis jeg bløder? Vil han så 

synes, jeg er klam? Spørgsmålene 

pilede rundt i hendes 

hoved. Men det gjorde ikke 

ondt på Sara, for det viste sig, 

at hendes jomfruhinde allerede 

var sprængt. I det hele 

taget var det en god oplevelse 

for hende. 

»Bagefter havde jeg kriller 

i maven ved tanken om, at 

jeg rent faktisk havde gjort 

det«. 

Sjovere at onanere 

En dag, Mass skulle til trommer, 

ringede hans ekskæreste. 

De havde lige slået op 

ugen forinden, men hun 

spurgte, om de ikke skulle 

mødes for at have sex. Hen- 

des forældre var taget til ridning 

med lillesøsteren, så 14årige 

Mass droppede trommerne 

og cyklede hen til ekskæresten. 

»Jeg var meget, meget nervøs, 

og hele kroppen rystede. 

Jeg tænkte, det er for vildt 

det her. Nu prøver jeg det«, 

siger han. 

Pigen slukkede lyset, og 

Mass fumlede forvirret rundt 

i mulmet, og de ender med at 

dyrke sex i missionærstilling. 

»Jeg kunne ikke finde ud af, 

hvad jeg skulle gøre, og måtte 

bede om hjælp hele tiden. 

Jeg var overrasket over, at 

det gik så hurtigt, og jeg er 

sikker på, at hun ikke fik så 

meget ud af det. Det blev sådan 

noget tumlen rundt«, 

fortæller han med et grin. 

Bagefter var Mass lidt flov 

og konkluderede, at sex ikke 

havde levet op til hans forventninger. 

»Jeg tænkte, at 

det var sjovere at onanere, 

for det var der mere gang i 

end at ligge med en pige, som 

ikke rigtig lavede noget. Der 

var bare en helvedes masse 

arbejde i det, men det var 

spændende at få prøvet«. 

Når Sara og Mass ser tilbage 

på hver sin første gang, 

lyder konklusionerne forskelligt. 

Sara: »Min første gang levede 

op til forventningerne. 

Jeg er glad for, at jeg kendte 

ham så godt«. 

Og Mass: »For mig er det 

komisk og akavet at se tilbage 

på. Jeg føler, jeg kunne 

have gjort det meget bedre, 

og ville ønske, jeg kunne gøre 

det om«, siger Mass. 

LOUISE GADE SIG

... 

16 

Kærlighed er mest interessant 

Kærlighed scorer en førsteplads 

på listen over emner, som unge 

ifølge undersøgelsen ’Generation 

Happy?’ er mest optaget af. 

Undersøgelsen omfattede 1.168 

7.-9.-klasse-elever fra hele landet. 

Kærlighed: 81 procent 

Fred i verden i verden: 73 

procent 

Sundhed: 71 procent 

Mode: 66 procent 

Retfærdighed i verden: 63 

procent 

Sex: 61 procent 

Børnemishandling: 56 procent 

Terror i verden: 55 procent 

Lighed mellem kønnene: 50 

procent 

Jordens oprindelse: 37 procent 

Undersøgelsen ’Generation Happy? 

Et studie i danske teenageres 

hverdagsliv, værdier og livstolkning’ 

er foretaget på Center for 

Ungdomsstudier og Religionspædagogik 

i 2005. Rapporten er udgivet 

på Unitas Forlag 

I 6. klasse blev Benjamin 

Christensen kæreste med 

en pige. De kom sammen i 

halvandet år, og i al den tid 

blev det kun til ét kys. Og det 

var på kinden. For Benjamin 

er vokset op i Pinsekirken, og 

her er alt det med kys og sex 

noget, man gemmer til ægteskabet. 

Men Benjamin savnede ikke 

noget. For inderst inde 

vidste han godt, at han ikke 

var interesseret i piger på 

dén måde. 

»Det passede mig fint, at vi 

ikke måtte lave noget. Pinsekirken 

var faktisk en slags 

skalkeskjul, for så var der ingen, 

der undrede sig over, at 

vi ikke gik rundt og kyssede 

hele tiden«, siger han. 

Direkte i Helvede 

Pigerne var dem, Benjamin 

kunne snakke og hygge sig 

sammen med. Drengene var 

dem, der var lidt mere frække. 

Det billede begyndte at 

stå mere og mere klart i puberteten. 

Og det skræmte 

Benjamin. 

»Jeg prøvede meget at 

skjule det. For jeg vidste jo 

ikke noget om det dengang. 

Er jeg ved at blive en pige, 

eller hvad er det, der sker?, 

tænkte jeg. Hvorfor er det, at 

jeg bliver tiltrukket af mit 

eget køn? Jeg forstod det slet 

ikke«. 

I Pinsekirken er homoseksualitet 

tabu, fortæller Benjamin. 

Det er slet ikke noget, 

man taler om. Og hvis man 

gør, så er det kun for at slå 

fast, at det er en af de allerværste 

synder, man kan begå. 

Pinsekirkens medlemmer 

tror, at homoseksuelle ryger 

direkte i Helvede, når de dør. 

Så det troede Benjamin også. 

»Hvis jeg var bøsse, så ville 

jeg brænde og have det helt 

vildt dårligt i al evighed. Så 

det var ikke den bedste tanke«. 

Bange for at miste 

vennerne 

Benjamin tænker tilbage på 

de år som et dobbeltliv fuld af 

usikkerhed. 

»Jeg gik rundt og var bange 

for at blive mobbet eller 

udstødt, hvis nogen fandt ud 

af, hvordan jeg havde det. I 

folkeskolen vil man helst pas- 


se ind i normerne. Have det 

smarteste tøj, og man vil ikke 

skille sig ud, for så er man 

bange for, at man mister sine 

venner«. 

Som 18-årig fortalte Benjamin 

det til et par af sine 

venner i Pinsekirken. Han 

valgte nogle, som han vidste 

selv havde haft svært ved at 

overholde kirkens regler. 

Hvis de selv gik i byen og 

drak lidt i weekenderne, ville 

de måske ikke fordømme 

ham så meget. Og de valgte 

da også stadig at se ham, selv 

FOTO: MARTIN LEHMANN 

om han havde afsløret sin 

hemmelighed. 

Præsten fortalte det 

Men ikke alle ville reagere 

sådan; Benjamin valgte at 

holde lav profil med det lidt 

endnu. Sådan blev det bare 

Venner er vigtigst 

Når det handler om, hvad der gør livet 

værd at leve: 

Venner: 80 procent 

Familien: 72 procent 

Kæresten og kærligheden: 57 procent 

At have det sjovt i fritiden: 35 procent 

At prøve en masse spændende ting af: 

30 procent 

Sport: 25 procent 

Fester: 22 procent 

At gå i skole: 7 procent 

Religiøs tro: 5 procent 

Kilde: ’Generation Happy?’ 

Benjamin begik den 

I løbet af puberteten 

stod det mere 

og mere klart for 

Benjamin, at han 

var mere tiltrukket 

af drenge end af 

piger. Men han var 

med i Pinsekirken, 

hvor man anser 

homoseksualitet 

for at være forkert, 

og i flere år måtte 

han leve et 

dobbeltliv fuld af 

usikkerhed. 

ikke, for da han betroede sig 

til en ungdomspræst, fortalte 

hun det videre til en anden 

præst – og han fortalte det til 

Benjamins mor og far. 

»De ringede til mig i en 

weekend. Grædende. Min 

mor fortalte mig, at min far

... 

Unge er meget tolerante 

Ungdomsforsker Søren Østergaard var med til at lave undersøgelsen 

’Generation Happy?’, og han siger: 

»For unge i dag er det meget få ting, der er nørdet. Forstået på den 

måde, at det er o.k. at være kristen, det er o.k. at gå op i sit udseende, 

det er o.k. at være muslim, det er o.k. at være homoseksuel, det er o.k. 

at gå op i politik – ’bare jeg ikke behøver at gøre det. Og det er vigtigt at 

jeg skaber rum for, at andre i min gruppe har deres interesse. I øvrigt 

har jeg stor respekt for folk, der er meget committed til en sag’«. 

»Der er rigtig stor tolerance. Fordi man selv er i den afsøgende 

proces og ikke rigtig ved, hvor man skal hen, så oplever man at have 

brug for plads – der skal være højt til loftet, og den enkelte vil også give 

den plads til sine venner. Så der også er højt til loftet i forhold til deres 

valg«. 

Sagt i programmet ’Generation friværdi, Ungdom anno 2007’, på P2, 5. 

marts 2007 

største synd 

havde grædt hele natten, og 

de havde slet ikke sovet. Jeg 

vidste slet ikke, hvad jeg 

skulle sige«. 

En farlig mand 

Benjamins far var en kendt 

pinsekirkepræst i Esbjerg på 

det tidspunkt, så nyheden 

bredte sig lynhurtigt. Nogle 

venner mente, at Benjamin 

var en »farlig mand« og trak 

sig væk fra ham. En stor del 

af omgangskredsen forsvandt. 

»Det var en svær periode. 


Jeg røg rimelig langt ned i et 

hul og vidste ikke, hvad jeg 

skulle gøre af mig selv. Jeg 

var fanget mellem to verdener, 

for jeg ville gerne have 

mine forældres og min daværende 

omgangskreds’ accept. 

Og samtidig havde jeg 

I dag bor Benjamin (til højre) 

sammen med sin mand, Miki 

Christensen, som han har været 

sammen med i syv år og har 

dannet et boy band med. For 

nylig har Benjamins forældre 

accepteret at se dem sammen, 

og det går fint. Men Benjamins 

forældre tror stadig, at Benjamin 

og Miki kommer i Helvede for 

deres kærlighed. 

– Foto: Maria Fonfara 

alle de her følelser, som ikke 

ville gå væk«. 

Benjamin begyndte at gå 

lidt for meget i byen. Han 

begyndte også at ryge lidt for 

meget hash for at glemme 

problemerne. Til sidst var 

han så langt nede, at han 

som 19-årig ringede til sine 

forældre og gik med til at 

tage på Pinsekirkens højskole 

for at blive helbredt for sin 

homoseksualitet. Her fik han 

at vide, at han skulle bede, 

hver gang han fik de syndige 

tanker. Og det gjorde han så. 

Det hjalp bare ikke. 

Tro mod sig selv 

Senere begyndte Benjamin 

selv at studere Bibelen. Han 

læste teologi på daghøjskole 

og kom frem til, at Pinsekirkens 

kristendom ikke er den 

eneste. 

»Jeg dannede mig mit eget 

billede af troen. Og efter det 

tænkte jeg: Det er fint nok, at 

jeg er, som jeg er. Og det er 

nok også fint nok med Gud, 

for det er jo ham, der har 

skabt mig«. 

Så Benjamin tror stadig på 

Gud. Han er bare ikke medlem 

af Pinsekirken. 

»Før i tiden lagde jeg låg på 

mig selv. Det er der ikke nogen, 

der skal gøre. Så er man 

ikke tro mod sig selv. Jeg 

tror, at Gud synes, at man 

sårer ham, hvis man ikke er 

tro mod sig selv. Det er næsten 

den største synd, tror 

jeg«. 


I samfundet er der en stigende 

accept af homoseksuelle, 

men bl.a. i visse trossamfund 

og grupperinger inden 

for de forskellige trosretninger 

anser man 

homoseksualitet for forkert 

og syndigt. Man henviser til 

de hellige skrifter fra de forskellige 

religioner. F.eks. 

henviser kristne, der ikke accepterer 

homoseksualitet, til 

flere skriftsteder i både Det 

Gamle og Det Nye Testamente, 

hvor sex mellem to mænd 

omtales som vederstyggeligt. 

Eksempelvis står der i Paulus’ 

brev i Det Nye Testamente, 

at sex mellem to 

mænd er en »vanærende lidenskab« 

og en »vildfarelse«. 

Men der er også mange 

I samfundet er der en stigende 

accept af homoseksualitet. Hvert 

år i august skrider en farverig 

mangfoldighed af køn og 

seksualiteter gennem 

Københavns gader i form af 

Copenhagen Pride Parade. Her 

bliver en bøsse ’dullet op’ til 

paraden. - Foto: Polfoto 

Tro og 

homoseksualitet 

FAKTA 

Pinsekirken 

er en frikirke 

Pinsebevægelsen er en verdensomspændende 

kristen 

vækkelsesbevægelse, der opstod 

i USA i starten begyndelsen 

af 1900-tallet. Pinsekirken 

er en frikirke. Frikirker 

har ofte tanker og tolkninger, 

der afviger fra statskirken. En 

frikirke står dog tæt på og 

forholder sig oftest positivt 

over for samfundet som helhed. 

Frikirker får tit som andre 

anerkendte trossamfund 

økonomisk støtte fra staten 

og har ret til at forrette dåb, 

bryllupper og begravelse. 

De Danske Pinsemenigheder 

har omkring 5.100 medlemmer. 

Kilde: Undervisningsavisen 

’Kristendom’. 

kristne, der ikke tager Bibelen 

bogstaveligt og konkret, 

men tolker dens budskaber 

ud fra den samtid, de lever i. 

De argumenterer, at der i Bibelen 

f.eks. også står, at man 

ikke må spise svinekød, og 

det er der mange kristne, der 

gør. For ikkekonservative 

kristne handler Jesu lære 

først og fremmest om kærlighed, 

og om at Gud elsker alle 

mennesker, sådan som han 

har skabt dem. 

Kilder: 

Www.denforbandedekærlighed.dk, 

www.religion.dk og 

Landsforeningen for Bøsser 

og Lesbiskes hjemmeside, 

www.lbl.dk

... 

18 

Gangstarap 

I løbet af 1980’erne bredte hiphopkulturen sig ud over Bronx’ grænser. Til 

den amerikanske vestkyst og til Europa. I dag er hiphop en kæmpe kultur. 

Alene i Danmark er der mere end 200 hiphopsolister og bands. 

Med hiphoppens udbredelse er der også udviklet nye trends, og nogle af 

dem har repræsenteret det modsatte af den fest og ballade, der var 

hiphoppens udgangspunkt. I slutningen af 1980’erne opstod gangstarappen. 

Den vandt mere frem op gennem 1990’erne, samtidig med at plade- og 

modebranchen i stadig større grad forstod at gøre forretning på hiphopstilen. 

De store navne inden for gangstarappen optrådte mutte og udtrykskolde, 

nogle af dem behængt med guld- og sølvkæder og andet bling bling. I deres 

tekster forherligede de vold og våben, og inden for miljøet – i USA – skete 

der flere overfald og mord. Også sproget var hårdt, og kvinder blev f.eks. 

omtalt som ludere. Nogle tror fortsat, at hiphop er lig med, at man skal 

være rå på den grove måde, men så er man ikke ’ægte’ hiphopper, mener 

det store flertal, der holder fast i kulturens udgangspunkt: festen. 

Rasmus laver hiphop på 

Når Rasmus dyrker sin stil som hiphopper, 

hedder han Razki. Han laver sin 

egen hiphopmusik i et ministudie 

på sit værelse, der er stopfyldt med 

keyboards, plakater og trommestikker 

fra diverse rapkoncerter. 

12 hurtige fra Rasmus 

Livret: Pizza 

Yndlingsband: Suspekt 

Yndlingsfilm: Training Day 

Fritidsjob: Slagterafdelingen i Føtex 

For seks år siden skulle 

Rasmus Kvorning løbe 

et 10-kilometers motionsløb i 

folkeskolen. Det tog ham 1 

time og 46 minutter – til stor 

tilfredshed for hans idrætslærer. 

Rasmus fortæller med 

et skævt smil, hvordan ruten 

i virkeligheden var gået direkte 

hjem til forældrenes 

hus, hvor han så en hiphopfilm 

med vennerne for derefter 

at lunte ned på skolen. 

Hans forældre tog det meget 

pænt, »de har ikke noget 

imod den slags. De syntes, 

det var meget sjovt«, siger 

Rasmus. 

I dag er Rasmus 17 år og 

går i 2. g på Albertslund 

Gymnasium. Han har et par 

Lommepenge: 600 kroner om måneden 

Ryger: Nej 

Alkohol: Ja, whisky især 

Hash: Har prøvet det, men gør det ikke jævnligt 

Fremtidsdrøm: At udgive sin hiphop-musik 

Kæreste: Amanda på 17 år 

Hvad bruger du penge på: Udstyr til hjemmestudiet 

og hiphop-tøj 

Fritidsinteresser: Hiphop 


løbesko, men de står ubrugte 

hen i entreen ved siden af de 

15 andre par sko, Rasmus 

har. Han har ikke tid til at 

løbe, og han går ikke længere 

til basketball. »Jeg går til 

hiphop«, siger han om sin 

helt store fritidsinteresse. 

Han vil hellere lave beats. 

Derfor har han indrettet 

sit eget ministudie på sit lille 

og tætpakkede værelse på 

første sal i forældrenes hus. 

Her er væggene tapetserede 

med diverse hiphopidoler 

med autografer, som vidner 

om, at Rasmus var der. 

Lyden af velcrobånd 

Suspekt og L.O.C. stirrer truende 

over på skråvæggen 

over sengen. Og på Maccomputeren 

viser de grønne søjler 

i musikprogrammet Cubase 

de udsving, som Rasmus 

– under navnet Razki – laver 

på sin kondisko med en trommestik. 

Det er hans seneste 

påfund, og »det lyder vildt 

fedt«. Lyden af velcrobånd, 

der åbnes og lukkes, slag på 

bunden, siden og toppen af 

Fra en hiphop-koncert med Suspekt. - Foto: Thomas Sjørup 

skoen. Spillet samtidigt er 

det et rytmisk sammensurium, 

som Rasmus stolt præsenterer, 

en idé, der udspringer 

af, at han elsker 

sko. 

Daglig bruger Rasmus cirka 

to timer foran sin computer, 

hvor han laver de musikbeats, 

som han selv og vennerne 

rapper hen over. Ved 

siden af computeren står to 

keyboards, en mikrofon og et 

musikanlæg, der kan spille 

forældrenes hus op og kun 

stopper, når der skal være 

nattero. I weekenden sidder 

han ofte længere tid foran 

skærmen, hvor hans store 

drøm er, at han en dag kan få 

udgivet noget af sin musik. 

Gennemført 

hiphopstil 

Han får 600 kroner om måneden 

i lommepenge, og dem 

bruger han på hiphoppens 

tøjstil, udstyr og festvaner – 

han går ofte til fester med 

sine venner. Derudover har 

han et fritidsjob i slagterafdelingen 

i Føtex. Lønnen herfra 

går også til hiphoptøj, hiphopudstyr 

og fester. 

Om halsen har Rasmus en 

halskæde med en sølvsko. 

Han er klædt i store bukser, 

hvide sneaks og en T-shirt 

med påskriften ’FIP’ – der er

... 

Musik giver identitet 

I dag har hiphoppere alle hudfarver og alle nationaliteter. Men da hiphoppen opstod tilbage i 

1970’erne, gav den afro- og latinamerikanerne i ghettoerne i Bronx et indhold af sort identitet og 

stolthed. 

Blandt de kunstneriske udtryk har musik altid været særlig stærk til at give eller understrege 

en bestemt kulturs identitet. Især efter Anden Verdenskrig har musik fået en stærkere og 

stærkere rolle som redskab for unge til at skabe sig en bestemt livsstil. Den udvikling blev hjulpet 

godt i gang med teenagebegrebets opståen. 

Teenageres købekraft er interessant for mode- og pladebranchen, som er stærkt medvirkende 

til, at subkulturer bliver løftet ud i større kredse. Nogle gange til stor ærgrelse for de enkelte 

kulturers kernebrugere, der føler sig forrådte over, at deres identitet bliver udvandet. Andre 

gange kan populariseringen føre til en følelse af et mega fællesskab, som kan gøre én høj eller 

ligefrem skabe en lykkerus – som f.eks. ved kæmpemæssige stadionkoncerter. Musikkens evne til 

at ramme os følelsesmæssigt og til at samle mange mennesker har gjort den vigtig som formidler af 

budskaber. Også på tværs af landegrænser. Tag f.eks. begivenheden ’Live Earth’ sommeren 2007, 

hvor en masse af tidens store musiknavne spillede ved en lang række koncerter verden over for at 

opfordre både politikere og borgere til at gøre noget ved de globale klimaforandringer. 

sine kondisko 

et af de danske rapcrews, som 

Rasmus ser op til. 

Han er kortklippet, men 

har tidligere været skaldet. 

Han gav efter, da »min kæreste 

gerne ville have, at jeg fik 

hår på hovedet«, og han fortæller, 

at stort set alle vennerne 

er skaldede. Det er en 

del af stilen. Og det ved kæresten, 

Amanda, 17, også godt. 

Hiphopstilen fik Rasmus 

øjnene op for, da han som 

10-årig hørte sin storebrors 

cd med 2Pac. 

I ungdomsklubben i Albertslund 

startede han så 

småt med at lege med musikprogrammer, 

og som 14-årig 

købte Rasmus sit første keyboard. 

Fra da af flyttede rytmerne 

helt ind i Rasmus’ liv. 

Og nu fylder de alt. 

JEPPE T. FINDALEN 

FAKTA 


Hiphop ramte Danmark i 1980’erne 

Den første danske hiphop-gruppe var Rockers by 

Choice, der blev dannet i 1986 og gjorde det i samfundskritiske 

tekster, hvor både narko og regering fik 

en behandling. Lars Pedersen – måske bedre kendt 

som Chief 1 – var med i Rockers by Choice, og gennem 

sin karriere har han været et forbillede og en legende 

i hip hop-miljøet. 

Fra Live Earth koncerten i Shanghai, Kina. - Foto: AP 

Dansk hiphop-legende 

I 1982 

fik Lars Pedersen 

øjnene op for hiphop. Hver 

fredag tog han med tre af 

sine venner ind til Burger 

King på Rådhuspladsen i København, 

hvor en gruppe på 

50 unge samledes. De breakdancede, 

malede graffiti og 

hørte musik fra kassettebånd, 

de havde skaffet fra 

USA og Tyskland, hvor hiphoppen 

var mere udbredt. 

Hiphop var en subkultur i 

Danmark, og Lars Pedersen, 

der kaldte sig Chief 1, skilte 

sig meget ud i gadebilledet, 

da han for alvor trådte et 

skridt nærmere sine store 

forbilleder: Grand Master 

Flash, Run DMC og Public 

Enemy. 

»Omverdenen har set os 

som nogle virkelig mærkelige 

nogen – det kunne vi godt 

lide. Vi gik med skibriller og 

pelsjakker og tykke snørebånd 

uden på skoene, der ikke 

var bundet. Damebriller 

og damehatte«, griner Lars 

Pedersen. 

Han og vennerne sendte 

breve til amerikanske hiphoppere 

og ventede uger og 

måneder på måske at få svar. 

De så tysk tv i timevis, for der 

blev der af og til bragt korte 

indslag om hiphop. Og de sad 

med lup og forsøgte at se, 

hvilken pladespiller Grand 

Master Flash brugte i sin 

musikvideo, så de kunne købe 

en magen til. 

Hiphop blev født 

som gadekultur 

Hiphopkulturen opstod i 

1970’erne som gadekultur 

i New York-bydelen 

South Bronx, der er et af 

USA’s mest kriminelle områder. 

På grund af store bymæssige 

omlægninger og 

genhusninger var der opstået 

ghettoer af fattige og arbejdsløse 

– overvejende afro- og 

latinamerikanere. De sociale 

forhold var elendige, og ud af 

det opstod en rå kriminalitet, 

hvor et utal af rivaliserende 

gadebander gjorde det i tyverier, 

narkohandel og mord. 

Det begyndte at aftage lidt, 

da dj’en Afrikaan Bambaata, 

der selv havde været med i en 

af de største bander, skabte 

bevægelsen The Zulu Nation. 

Den arbejdede for at få 

bandernes unge til at skabe 

sig selvværd og respekt gennem 

fredelige og glade aktiviteter 

i stedet for gennem vre- 

Lars Pedersen alias Chief 1 fra 

Rockers by Choice, før og nu. 

– Fotos: Henrik Hildebrandt 

og Kåre Viemose 

I dag producerer Lars Pedersen 

cd’er for en lang række 

kunstnere, og han var 

dommer i ’Stjerne for en aften’ 

på DR 1. 

JEPPE T. FINDALEN 

de og voldelige aktiviteter. 

Dj’s begyndte at optræde 

gratis på gaderne, og folk begyndte 

spontant at danse til. 

Hiphoppen var født. 

Mange unge blev tiltrukket 

af at holde gadefest, og 

noget af gadevolden blev udskiftet 

med at battle om at 

kunne (spray)male de flotteste 

graffitier, beherske scratching 

hen over plader, kunne 

rappe rim og danse breakdance. 

Begrebet hiphop kommer 

af de amerikanske slangord 

for, at noget er moderne, dvs. 

hip, og af at danse, dvs. hop. 

Begrebet rap kommer af 

de amerikanske ord rhythm 

and poetry (rytme og poesi). 

Kilder: Den Store Danske Encyklopædi, 

Gyldendal og 

www.da.wikipedia.org

... 

20 

Fakta efterskoler 

Hvis du er usikker på, hvilken ungdomsuddannelse du vil 

begynde på efter 9. klasse, eller hvis der er nogle fag, du 

gerne vil blive bedre i, kan du eventuelt tage et år på en 

efterskole. Men det koster mellem 1.400 og 1.600 kroner 

per uge. 

Efterskoler er kostskoler for unge mellem 14 og 18 år. 

Nogle efterskoler tilbyder kun 10. klassetrin, mens 

andre tilbyder både 8., 9., 10. og 11. klassetrin. På nogle 

efterskoler kan man være elev flere år i træk. 

Der findes 259 efterskoler i Danmark 

I 2007 går 25.600 unge på efterskole. 

Drenge og piger udgør hhv. 49 og 51 procent af eleverne 

på Danmarks efterskoler. 

Kilder: www.uddannelsesguiden.dk og www.efterskole.dk 


snacks eller rengør toiletterne. 

Hvert værelse har ansvar 

for at rengøre et fællesområde 

– og det er hver eneste 

dag. Katrine og hendes værelseskammerat 

skal gøre 

gangenes toiletter rene. Joakim 

er sluppet lidt lettere 

med et billardområde. 

»Det er da lidt irriterende 

at gøre rent så ofte, men sådan 

er det jo at blive ældre. 

Man må påtage sig noget me- 

re ansvar«, siger Katrine. 

Aldrig alene 

En af de største gevinster ved 

livet som efterskoleelev er 

ifølge Katrine og Joakim de 

langtidsholdbare venskaber, 

de pakker med ned i kufferten, 

når året er omme. 

»Jeg er ret sikker på, at 

venskaberne vil vare ved 

længe. Jeg har lært at ’være 

på’ konstant. Du er aldrig 

alene. Selv når du slår øjnene 

op om morgenen, ser du din 

værelseskammerat ligge over 

for dig. Derfor er jeg blevet 

mere tolerant, fordi jeg skal 

lære at omgås alle typer«, 

forklarer Joakim. 

Katrine nikker og er helt 

enig: 

»Det bedste ved efterskolelivet 

er de mange mennesker 

og de stærke venskaber, man 

får. Man lærer vennerne at 

FOTO: THOMAS BORBERG 

Et år uden mor og far 

I år prøver 25.600 

unge kræfter med 

efterskolelivet. Det 

er en tilværelse 

væk fra mors omsorg, 

men til gengæld 

tæt på tolerance 

og langtidsholdbarevenskaber. 

Vi har mødt 

Katrine Lund Hansen 

og Joakim Dandenell, 

der begge 

er i fuld gang med 

at gøre sig erfaringer 

på trinbrættet 

til voksenlivet. 

Det var især lysten til at 

møde nye venner og 

udfolde kreativiteten, der 

trak Katrine og Joakim på 16 

år til Kastanievej Efterskole. 

Katrine kommer oprindelig 

fra Holbæk og har gået på 

privatskole, inden hun endte 

her. 

»Jeg manglede især at få 

udfoldet min kreative side på 

min gamle skole, og det har 

jeg rig mulighed for her. Jeg 

kan spille musik, synge og 

lave teater«, fortæller hun. 

Joakim kommer fra Vordingborg 

og har gået i almindelig 

folkeskoleklasse indtil 

nu. 

»Jeg trængte til at komme 

væk og prøve noget andet. 

Jeg glædede mig til at finde 

nogle nye venner og forsøge 

at finde min kreative side«, 

siger han. 

Mere ansvar 

Kastanievej Efterskole ligger 

på Frederiksberg i København 

og huser 92 elever. 

Hver elev bor sammen med 

en værelseskammerat af 

samme køn, men drenge og 

piger bor i én herlig cocktail 

på gangene. Og på efterskolen 

kommer ingen kære mor 

og støvsuger krummerne fra 

I tre måneder har Joakim bl.a. 

dans på skemaet. Dans er et af 

valgfagene på Kastanievej 

Efterskole 


kende på en helt anden måde 

– for her er vi sammen hele 

tiden og på en tættere måde«. 

»Jeg har især også lært noget 

om at gå på kompromis. 

Det nytter ikke noget at være 

et kæmpe rodehoved, for du 

har en værelseskammerat at 

tage hensyn til«, siger hun. 

Men venskaberne har taget 

et stykke tid at få til at 

spire frem. De allerførste da-

... 

Fakta ungdomshøjskoler 

Et ophold på en af landets tre ungdomshøjskoler kan også hjælpe til at blive 

afklaret i forhold til uddannelsesvalg. Vær dog opmærksom på, at du skal 

være mellem 16 et halvt og 19 år for at kunne blive optaget. Ungdomshøjskolerne 

er almene eksamensfri folkehøjskoler, og du bor på skolen. Eleverne 

sammensætter selv deres studieplan ud fra den vifte af fag, som skolen 

udbyder. Det kan f.eks. være musik, teater, billedkunst, pædagogik og psykologi, 

foto og medier, idræt m.v. Et kursus kan også handle om den tredje 

verden, eventuelt med en rejse til et tredjeverdensland. 

Det koster penge at være på ungdomshøjskole, men der er gode muligheder 

for at få støtte. Typisk vil egenbetalingen ende med at ligge i omegnen af 900 

kroner per uge (plus eventuelle udgifter til materiale og rejser). 

Kursernes længde ligger på mellem 17 og 25 uger eller mellem 42 og 44 uger 

for et årskursus. 

Du kan læse mere på følgende hjemmeside www.euh.dk/ungdomshøjskole, 

hvor der er links til Andebølle Ungdomshøjskole, Egå Ungdoms-Højskole og 

Ungdomshøjskolen ved Ribe. 

ge på efterskolen var en smule 

penible, og eleverne skulle 

lige se hinanden an. 

»Den første uge syntes jeg 

slet ikke, det var sjovt at være 

her. Der havde jeg hjemve«, 

fortæller Katrine. 

»Men nu har jeg fået nogle 

gode venner og har faktisk 

slet ikke tid til at tænke på 

dem derhjemme«. 

LOUISE GADE SIG 

Her er så mit værelse«, siger Katrine 

og linder på døren til et 

lille kvadratisk rum. Om fem minutter 

skal hun til en tysktime, men hun 

når lige at slå sig ned på sengen. En 

anelse forpustet. Mørkeblå, tunge 

gardiner hænger ned langs vinduesrammen, 

og væggen er plastret til 

med billeder af blandt andre Marilyn 

Monroe, og der er farverige tegninger. 

De få kvadratmeter har dannet 

ramme for hendes liv siden 12. august, 

og hun skal bo der, indtil skoleåret 

slutter. 

»Værelset er lidt lille, men jeg har 

heller ikke særlig meget tid til at 

sidde herinde og kukkelure. Der er 

altid noget at give sig til andre steder 

på skolen«, forklarer Katrine og 

skridter hurtigt over mod bygningen, 

hvor hun skal have tysk. 

Valgfag 

Et andet sted på Kastanievej Efterskole 

er en sal proppet med højrøst- 


ede elever. Blåt hår, dreadlocks, hæklede 

huer og strikkede hatte i alverdens 

farver popper changerende op i 

mængden. Eleverne venter på at få at 

vide, hvilke valgfag de skal have de 

næste tre måneder. De kan enten få 

svensk, strik, dans eller guitar for 

begyndere. En af eleverne er Joakim, 

og han håber på det sidste. 

»Jeg har altid fået at vide, at jeg 

ligner én, der kan spille på guitar, så 

nu skal det være«, griner han. Men 

Joakim får sin andenprioritet: dans. 

Han sidder på hug på trægulvet, 

mens en sorthåret pige med store 

briller lader sine slanke fingre glide 

gennem hans krøller. Joakim læner 

sig tilbage og breder sig ud på gulvet 

som en tilfreds søstjerne. Men der er 

ikke megen tid til afslapning. Første 

dansetime begynder prompte. 

Hofter på dansegulvet 

Danseunderviseren Troels varmer 

striben af elever op til Trentemøllers 

knitrende toner. 

Eleverne står på række. Som et 

farverigt patronbælte, der flaksende 

bevæger sig efter Troels’ anvisninger. 

Nogle slatne, nogle stive og nogle 

pulserende. Klar til pludselig at affyre 

en salve af vild dans. 

»Så hopper I rundt som tossede«, 

skråler Troels. 

Med et smil fastlimet på ansigtet 

snurrer Joakim rundt på sin udtrådte 

All-Stars-sko. Hans små sorte seler 

hopper og danser i luften. De hænger 

moderigtigt om hofterne i stedet for 

skuldrene. 

Han er taget til dansetime iført 

røde skinnyjeans, og om håndleddet 

har han et stramt viklet tørklæde 

med Batman. 

»Nååå. Sving hofterne, drenge«, 

råber Troels med et grin ud over 

horden. 

Filmer på skolen 

En lille tår vand på toilettet er det 

eneste, de stakåndede danseelever 

kan nå inden middagsmaden. 

»Så skal vi videre«, skratter Joakim 

og skynder sig ned ad en spiraltrappe. 

Fem minutter efter at dansetimen 

er ovre, står alle elever stimlet sammen 

omkring døren indtil spisesalen. 

Der lyder pludselig en gennemtrængende 

bimlen fra en klokke, og eleverne 

vælter ind i salen som en flok 

mynder, der bliver sluppet ud af boksene. 

Katrine sidder ved et bord med sit 

kontakthold – et lille team af både 

drenge og piger, som er et fast knudepunkt 

for hende i løbet af året. De 

mødes jævnlig og snakker om, hvordan 

de hver især har det. Tre hele 

uger om året bliver hvert kontakt- 

FOTO: JAN DAGØ 

Katrine opholder sig ikke ret meget på værelset på efterskolen, men hun har haft tid nok til at gøre det personligt med en masse billeder på væggen. 


»Jeg har aldrig tid til at kede mig« 

Vi har fulgt Katrine 

og Joakim et par timer 

en typisk dag på 

efterskole. 

hold taget ud af skoleskemaet for at 

hjælpe til i køkkenet. 

Menuen står i dag på kartoffelmos 

og kødsauce med kikærter og salat. 

»Jeg vil meget gerne på skolens 

skuespillerlinje senere på året«, fortæller 

Katrine, mens hun skærer lidt 

i salaten. 

Hun er iført en grå bomuldskjole 

og små røde ballerinaer. Når hun har 

et pusterum fra timer og lektier laver 

hun og en veninde ofte film rundt på 

skolen, fortæller hun og snuser med 

en næserynken til et laurbærblad og 

lader det ligge på tallerkenen. 

Altid noget at give sig til 

Tyve minutter er gået, og der bliver 

igen ringet med klokken. Forstander 

Dorthe Frimann remser op, hvem af 

eleverne der har fået breve og pakker, 

og eleverne skal videre. 

Det var dagens første etape. Joakim 

og Katrine skal have undervisning 

helt indtil aftensmaden klokken 

18. Og derefter? 

»Jeg ved endnu ikke, hvad jeg skal 

lave i aften«, siger Katrine. 

»Men der er altid noget at give sig 

til, så jeg kommer i hvert fald ikke til 

at kede mig. Det har jeg ikke tid til«. 

LOUISE GADE SIG

... 

22 

12 hurtige fra Oliver 

Livret: Lasagne 

Yndlingsband: Måske 50 Cent 

Yndlingsfilm: Pulp Fiction 

Fritidsjob: Nej, men hjælper nogle gange sin far 

inde i Brøndby Support 

Lommepenge: Sjældent. 

Ryger: Nej, det er ulækkert 

Alkohol: Meget sjældent og så er det sammen med sine forældre 

Hash: Nej, har aldrig prøvet det 

Fremtidsdrøm: Have sin fars arbejde i Brøndby Support. 

Efter folkeskolen regner Oliver med at starte på handelsskolen 

Kæreste: Nej 

Mere end halvanden million danskere er medlem 

af en idrætsforening under Danmarks 

Idræts-Forbund. Og som du kan se på diagrammet 

på modsatte side, så er sport også en absolut 

topscorer, når det gælder børn og unges organiserede 

fritidsaktiviteter. Når vi siger organiserede, 

mener vi aktiviteter i forenings- eller klubsammenhæng. 

Ifølge Danmarks Idræts-Forbund 

er næsten 700.000 børn og unge (til og med 

det 18. år) medlem af en idrætsforening i 2007. 

Af dem er næsten 200.000 medlem af Dansk 

Boldspil-Union (DBU), 94.500 af Dansk Svømmeunion 

(SVØM) og næsten 82.000 af Dansk 

Håndbold Forbund (DHF). 

Kilde: www.dif.dk 

Når de taber, er det lige 

så trist som at tabe en 

100-krone-seddel. Når de vinder, 

er det ligesom at finde 

100 kroner. 

Sådan føles det indeni at 

være rigtig fan af fodboldholdet 

Brøndby. Det er Oliver 

Mysander. Han er 14 år og 

går i 8. klasse – i Brøndby, 

selvfølgelig. 

Begge Olivers forældre, 

der er skilt, og hans lillesøster, 

Simone på 12 år, er 

Brøndbyfans, og Oliver har 

nærmest fået sin kærlighed 

til spillerne i blåt og gult ind 

med modermælken. 

»Jeg har været fan, siden 

jeg blev født«, siger Oliver. 

Og det har han planer om 

at blive ved med at være, for 

Sport i Danmark 

Hvad bruger du penge på?: Fodbolde (de går hele tiden i stykker) 

tøj og is (specielt skildpaddeis) 

Fritidsinteresser: Fodbold, Brøndby IF 

han er vild med Brøndby og 

vild med fodbold. 

»Fodbold er spændende, 

sjovt og hyggeligt«, siger Oliver. 

Han lever sig ind i, om 

klubben vinder eller taber. 

Bakker op om den i både gode 

og dårlige tider og tager 

ud med familien og ser kampene. 

Både dem på hjemmebane 

og dem på udebane. I 

det hele taget betyder fællesskabet 

omkring det at være 

fan meget for Oliver. 

»Det er selvfølgelig også 

for fodbolden, at man er fan, 

men det er også fedt at være 

sammen i en fanklub. Selv 

om det går skidt for Brøndby 

lige nu, er der mange, der 

synger og hepper og overdø- 


ver de andre fans«, siger han. 

Spiller selv 

Ud over at råbe og skrige synger 

fansene sange for at bakke 

op om deres hold. Oliver 

kan allerbedst lide dem, hvor 

man holder hinanden om 

skuldrene og hopper op og 

ned: 

»For eksempel synger vi 

»Stoltheden er kolossal/ helt 

unormal/ vi står sammen om 

vor klub/ Brøndby IF««, synger 

Oliver hjemmevant. 

Den 14-årige dreng med 

det lyse strithår spiller også 

selv fodbold. Det har han 

gjort, siden han var 4-5 år. To 

gange om ugen træner han 

med sit hold i Brøndby, en 

gang om ugen spiller de 

kamp, og så spiller han nærmest 

hver dag for sjov sammen 

med sine venner. Også 

dem, der ikke er lige så store 

Brøndbyfans som han selv. 

»Jeg har både venner, der 

går op i fodbold, og venner, 

som ikke går op i fodbold. Så 

snakker vi bare om noget andet, 

når vi er sammen«, siger 

Oliver. 

Han har også et par bekendte, 

der er FC København-fans. 

Det er o.k., selv 

om FCK er Brøndbys fjende 

nummer 1. 

Fars dreng 

Oliver ser også tit fodboldkampe 

på stadion sammen 

med sine venner. Den disci- 

plin er ikke kun helliget familien, 

selv om hans mor, Lillian, 

arbejder frivilligt i bod 

på stadion, og hans far, Jimmi, 

altid er med til at gejle 

fansene op og dirigere hepperiet. 

Han skændes ikke med sine 

venner om fodbold, og 

vold er han også meget imod: 

»Det har ikke noget med 

fodbold at gøre«. 

Olivers far var i 10 år for- 

FOTO: JAN SOMMER 

Oliver er bidt af 

Ligesom sin far er Oliver Mysander 

kæmpe fan af Brøndby IF og 

bruger størstedelen af sin fritid 

på yndlingsklubben. 

14-årige Oliver er glødende fan 

af Brøndby IF og har lige malet 

væggene på sit værelse hjemme 

hos sin far i holdets mørkeblå og 

gule farver. 

Det tror han ikke, han 

nogensinde bliver træt af. Det 

tror han heller ikke, 

han bliver af Brøndby. 

– Foto: Jens Dresling

... 

Fritidsaktiviteter blandt unge 

Sports/idrætsforening 

Ungdomsskole 

Dans 

Løbetræning 

Musikskole 

Fitnesscenter 

Spejder 

Frivillig leder 

Religiøs forening 

Aftenskole 

Ungdomspolitisk forening 

0 % 


Drenge 

Piger 

DM 7038 

% 0 10 20 30 40 50 60 

Kilde: Det Normale Ungdomsliv, Udgivet af Center for Ungdomsforskning under Learning Lab, Danmarks Pædagogiske Universitet, 2005 

fodbold 

mand for Brøndbys officielle 

fanklub, Brøndby Support, 

og arbejder stadigvæk for 

fanklubben. Alligevel laver 

far og søn også ting sammen, 

der ikke har noget med fodbold 

at gøre. 

»Vi var for eksempel til 

koncert med P. Diddy og 

Snoop, vi tager ud at fiske, vi 

går i biografen, i BonBon- 

Land og Tivoli«, fortæller 

Oliver. 

Og Oliver har ikke noget 

problem med at bruge meget 

tid sammen med sin far. 

»Jeg vil gerne være fars 

dreng resten af livet«, siger 

han. 

Når han bliver voksen, håber 

han, at han kan arbejde i 

Brøndby Support. Ligesom 

sin far. 

MARIE VIDØ 

FAKTA 

Roligans 

Når det gælder 

organiserede 

fritidsaktiviteter, forstået 

som aktiviteter i klub eller 

foreningssammenhænge, 

er sport det, der 

tiltrækker flest unge. 

Sport bliver dyrket i alle 

aldre og af alle 

hudfarver, nationaliteter, 

køn, religion og andre 

interesser. 

Begrebet ’Rroligans’ opstod i 1980`’erne, som et 

modspil til de engelske ’Hhooligans’, der hærgede på 

fodboldstadioners i hele verden. Det danske fodboldpublikum 

fik efter EM i Frankrig 1984 FIFA’s fair 

play-diplom som anerkendelse for dets korrekte, festlige 

og fredelige opførsel, og i 1986 blev foreningen 

’De Danske Roligans’ stiftet. 

Fodbold 

er stooort 

Sport tiltrækker og fascinerer 

millioner af mennesker 

verden over på tværs 

af alle mulige forskelle i køn, 

alder, religion og kulturel 

baggrund. Uanset om det er 

som udøvere, tv-kiggere eller 

heppende publikummer. 

Og størst af alt er fodbold. 

Fænomenet er verdensomspændende 

– i mere end én 

forstand. F.eks. sælger klubbladet 

for Manchester United 

over 15.000 eksemplarer 

alene i et så fjernt land som 

Thailand, og italienske Juventus 

har over 1.200 fanklubber 

kloden over. 

Ligesom Real Madrids tvstation, 

Madrid TV, kan ses i 

over 40 lande. Og i 2005, da 

ærkerivalerne Real Madrid 

og FC Barcelona tørnede 

sammen i den spanske mesterskabsfinale, 

trak det iberiske 

lokalopgør omkring 1 

milliard tv-seere! 

For slet ikke at tale om den 

stærke nationalfølelse, som 

fodboldlandskampe kan 

fremkalde. Fodbold er så 

stort, at det til tider er større 

end storpolitik. Der er tilfælde, 

hvor indlemmelsen af et 

land i Det Internationale 

Fodboldforbund, FIFA, er gået 

langt forud for anerkendelsen 

i De Forenede Nationer 

(FN). I dag (efteråret 

2007) har FIFA 208 medlemslande, 

mens FN har 192. 

Kilde: Undervisningsavisen 

Sport fantastisk 

Roligans ville 

have det sjovt 

Jens Rønning for 15 år siden. Og 

i dag. – Fotos: Jens Dresling og 

psrivat foto 

Jens Rønning er 59 år og er 

vild med fodbold. Da han 

var ung, spillede han selv, i 

dag følger han flittigt med 

både live og på tv. I 1987 

meldte han sig ind i fodboldlandsholdets 

dengang etårige 

fanklub De Danske Roligans. 

Roligans ville se fodbold og 

have det sjovt – uden vold. 

Det ville Jens Rønning også. 

Fra 1991-1995 var han formand. 

Han synes, at kulturen 

omkring fodbold er mere 

voldelig i dag end tidligere. 

Fans går amok på hinanden 

og på dommeren. 

»Masser af klubber har en 

lille flok, der laver ballade og 

ødelægger det for de andre. 

Sådan var det ikke dengang«, 

siger han. 

Se også www.roliganklubben.dk. 

MARIE VIDØ

... 

Unge i andre lande 

– FOTO: ASKE MUNCK 

Journalist eller premierminister 

Geoffroy Lorrain, 17, år, 

bor i Paris, Frankrig 

Henry IV-gymnasiet bliver 

betegnet som et af Paris’ bedste. 

Og dér går Geoffroy. Han 

er i gang med 3. år på gymnasiet 

og er meget fokuseret på 

de afsluttende eksamener. 

Der er store mængder lektier 

at læse i økonomi, samfundsvidenskab, 

historie, filosofi 

og matematik. Om ugen har 

han 32 timer på skolen, og 

han bruger omkring 10 timer 

på at læse og forberede sig. 

Endnu ved han dog ikke 

helt, hvad han vil bruge sin 

studentereksamen til. Måske 

journalist. 

»Eller premierminister«, 

griner han. 

Hjemme har han to computere. 

Den ene er til hjemmearbejde, 

den anden til surfing 

og chat, og det er ham, der 

skriver sin klasses weblog. 

Han har et fritidsjob, hvor 

han tjener 60 euro om ugen 

på at undervise yngre skoleelever 

i fransk grammatik. 

Derudover får han 50 euro i 

lommepenge af sin mor og 

far. 

TILBUD TIL GRUNDSKOLER OG UNGDOMSUDDANNELSER 

Undervisningsavisen er et anderledes undervisningstilbud 

til grundskoler og ungdomsuddannelser. 

Avisen skaber overblik over væsentlige, aktuelle og ofte komplicerede emner, som børn 

og unge konfronteres med i deres hverdag. Den journalistiske formidling medvirker til at 

gøre emnet mere livsnært, og bredden i indholdet gør avisen til et oplagt valg, når der skal 

arbejdes tværfagligt. 

På www.undervisningsavisen.dk kan du se hvilke 

undervisningsaviser, der er udgivet. Du kan også læse mere 

om aviserne og hente opgaver, billeder mm. Du kan bestille 

klassesæt på hjemmesiden eller ved at udfylde kuponen overfor. 

Serien af undervisningsaviser: (Pr. november. 2007) 

Grønland, Vores mad, Europa, Kina, Kulturmøder, Sport 

fantastisk, Krig, Klima & Katastrofer, Medier, Muskelmus, Mad 

& motion, Sprog, Demokrati, Kulturarv, Gamle dage, Krop, 

Kærlighed, Vand, Drikkevand, og mange fl ere... 

– FOTO: BRIAN PALMER 

Hellere studere end rejse 

Francis Petrie, 17 år, bor i 

New Jersey, USA 

Man kan undre sig over, at 

man overhovedet træffer 

Francis hjemme. Han har 

undervisning fra 8.15 til 

15.00. Derudover redigerer 

han skolens egen avis, spiller 

saxofon i skolens marchband, 

og han har et mindre 

job på skolens egen tv-station. 

Han får ikke lommepenge, 

men hans forældre hjælper 

ham med et beløb, hvis 

det er nødvendigt. Han har 

også et fritidsjob i den humanitære 

organisation, hvor 

hans mor er ansat. Og han 

passer vennerne. Måske mødes 

de hjemme hos en af dem 

undervisningsavisen 

fra Gyldendal og Politiken 

undervisningsavisen fra og 

grønland 

rigt på guld og mineraler 

tæt på et olieeventyr 

et hit for turister 

på vej til selvstyre 

Opgaver på www.undervisningsavisen.dk 

og ser film, eller de tager over 

til et af spillestederne på 

Manhattan for at høre nogle 

independent bands. Alligevel 

bedyrer han, at han bruger 

to-tre timer daglig på hjemmearbejde, 

og han passer også 

kirkegangen som resten af 

sin familie. 

Francis vil gerne være advokat 

eller læge, og han glæder 

sig virkelig meget til at 

læse videre. Ikke noget med 

et sabbatår og en rygsækrejse 

til ham. 

»Jeg vil hellere være produktiv 

end ærgre mig siden 

hen over, at jeg kunne være 

blevet færdig et år tidligere«, 

siger han. 

Ja tak! Jeg vil gerne bestille … 

– FOTO: AHIKAM SERI 

Vil ikke være soldat 

Amit Gur, 17 år, bor i 

Tel Aviv, Israel 

Israelske Amit fortæller, at 

musik er hans et og alt. For 

at skaffe penge til at bygge 

sit eget musikstudie i forældrenes 

kælder arbejder han 

som windsurfing-instruktør. 

Hans fremtidsdrøm er at studere 

musik på et universitet, 

et konservatorium eller en 

privat skole for rytmisk musik. 

Men han har ikke under- 

Du kan læse mere om Amit, Jamie og Geoffroy i den engelsksprogede undervisningsavis My world – my future. 

Her kan du også læse om Samuel fra Egypten, Lucie fra Tjekkiet og Jaimie fra England. 

søgt mulighederne endnu. 

For han venter. Venter på 

besked fra det israelske militær. 

I Israel er der tre års 

obligatorisk værnepligt for 

mænd og to år for kvinder. 

Amit er imod den israelske 

besættelse af palæstinensiske 

områder, og han er bange 

for at blive dræbt eller såret. 

Han mener ikke selv, at han 

er egnet til militærtjeneste – 

og han håber, at forsvaret vil 

give ham ret. 

______ stk. klassesæt (avisens navn) __________________________________________________ 

______ stk. klassesæt (avisens navn) __________________________________________________ 

Navn ___________________________________________________________________________ 

Skole ___________________________________________________________________________ 

Gade ___________________________________________________________________________ 

Postnr./by _______________________________________________________________________ 

Evt. tlf./fax/e-mail _________________________________________________________________ 

Post eller fax til Gyldendal, Klareboderne 5, 1001 København K 

Tlf. 33 75 55 60 Fax 33 75 57 22

Opgaver på www.undervisningsavisen.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?