Flere ungdomsboliger - Boligforeningen Ringgården

6
Per peger på to forklaringer, dels en
holdningsændring, dels krisen. Og
hvad der kom først er lidt som historien
om hønen og ægget.
”Der er et tydeligt politisk holdningsskifte.
Hvor de unge tidligere blev stuvet
af vejen ude i forstæderne, er opfattelsen
i dag, at de unge har rigtig
meget at tilføre i byudviklingen”, siger
han.
Det ses blandt andet i byudviklingen
af de bynære havnearealer, hvor fire
ungdomsboligbyggerier, er skudt op,
som nogle af de første bebyggelser.
Heriblandt Ringgårdens to ungdomsboligbyggerier.
”Om holdningsændringen er sket på
grund af krisen, ved jeg ikke. I hvert
fald har krisen betydet, at efterspørgs-
len på byggegrunde er faldet og dermed
også grundpriserne, hvilket har
gjort det økonomisk muligt at bygge
ungdomsboliger på attraktive og bynære
grunde”, forklarer han.
Hvis krisen fortsætter nogle år endnu,
vil der sikkert blive bygget endnu
flere ungdomsboliger på super gode
beliggenheder, spår Per.
Indretning af boligerne
– ikke så meget nyt i vente
Per er med i flere netværk med andre
ungdomsboligbyggere, så han
ved, hvad der rører sig på markedet,
Ringgården Update
“ ...krisen
har gjort det
muligt at bygge til de
unge på bynære og
attraktive grunde...
ikke blot i Danmark, men også i
Skandinavien.
”Der er ikke så meget nytænkning i
sigte”, siger han. Dog så han for
nylig noget helt anderledes i Trondheim;
et stort internationalt kollegium,
som han er spændt på, hvordan
kommer til at fungere i praksis.
I den enkelte bolig er der ikke noget
køkken, men til gengæld ét kæmpestort
centralt køkkenområde til de
mange beboere.
I forbindelse med flere af Kollegiekontorets
nybyggerier har man haft
unge med i byggeudvalg for at få
deres input til indretningen. Men det
er ikke de store forandringer af selve
boligen, de unge peger på.
Der skal stadig være plads til de basale
ting, men eksempelvis er skrivebordet
forsvundet ud af mange unges
bolig. De flytter i stedet rundt med
deres bærbare computere. De arbejder
hellere ved spisebordet, i sofaen
eller en magelig lænestol.
”En fleksibel bolig, som de enkelte
kan præge, er selvfølgelig vigtigt”,
siger Per.
Mobile unge
– de bor 1,5 år i snit
”Det handler ikke kun om fleksible
boliger, når man udlejer boliger til
unge. Vi skal også være fleksible og
imødekommende overfor de unge.
For mange unge er ungdomsboligen
den første bolig – altså en læringsproces
i at bo alene”, siger Per.
De unge bor kun i snit 1,5 år i ungdomsboligerne.
Endda lidt kortere
tid i ungdomsboligerne i periferien.
”Vi har ikke noget mål om at holde
fast i dem. Tværtimod!”
At de er mobile og fleksible er en
helt naturlig del af de unges udvikling”,
siger Per.
I forhold til beboerdemokratiet og de
mange komplicerede regler, kan det
godt være lidt problematisk, at de
unge oftest kun deltager kortvarigt.
Til gengæld oplever Per, at de unge
er meget engagerede og aktive, når
de er med.
”Ja, vores generelle oplevelse er, at
de unge er åbne og gerne vil lære –
og vores mål er, at hjælpe dem så
godt vi kan”, slutter formidleren af
ungdomsboliger i Aarhus.
lulu