Prædiken til Mariæ bebudelsesdag - Osted Kirke og Allerslev Kirke

Prædiken til Mariæ bebudelsesdag
Osted kl. 10.30 (DÅB)
I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen.
I dag – på den dag, som i kirken kaldes for Mariæ Bebudelsesdag – handler det om noget så kontant
som undfangelse. Ganske vist en på vore breddegrader noget usædvanlig undfangelse – det vender vi
tilbage til – men dog en undfangelse, som om ni måneder resulterer i et barn.
I dag handler det altså om at få børn. Meget aktuelt, da vi om lidt har barnedåb. At der fødes børn er
en helt grundlæggende nødvendighed. Uden børn dør samfundet. Uden børn ingen skolelærere, ingen
præster, ingen pædagoger, ingen virksomheder – ingen ingenting. Det siger sig selv. Hvorfor dog stå
og fremhæve noget så banalt på sognets bedste talerstol? Fordi det er et samfundsmæssigt problem,
at der i vores del af verden fødes alt for få børn.
Det har én af mine kollegaer tænkt sig at gøre noget ved. I dag holder han en såkaldt fertilitets-gudstjeneste
i sin kirke. Ud over ham selv medvirker en jordemoder, en sundhedsplejerske og en sexolog.
Jeg tror dog ikke, at der indgår praktiske øvelser i gudstjenesten. Det kunne måske ellers lokke husarerne
til kirke! På den anden side er det for engang skyld muligt at måle virkningen af præstens prædiken.
Har den været god, må der forventes et babyboom i sognet.
Ofte klages der over, at kirken ikke blander sig i samfundsdebatten. Derfor skal min kollegas initiativ
hilses velkomment. For selvfølgelig er det noget pjat – et mediestunt vil nogen måske sige – at holde
fertilitets-gudstjeneste. På den anden side skylder man vel nok tiltaget nogle positive overvejelser, når
det smørrede grin har lagt sig. For præsten peger jo på et reelt problem: det stærkt faldende fødselstal
i den vestlige verden.
I hvert fald må man regne med, at befolknings sammensætningen i Europa ser helt anderledes ud om
30 år, hvis den nuværende udvikling fortsætter. Man må virkelig håbe, at det i dette tilfælde ikke går,
som præsten prædiker! Eller rettere: at prædikenen måtte sætte noget frugtbart i gang i menigheden!
Der er der mange forskellige årsager til det lave fødselstal. Kvinderne bliver ældre og ældre, før de
får deres første – og måske eneste - barn. De sætter villa og vovse og uddannelse og karriere højere.
Nogle har måske slet ikke lyst til at sætte børn i verden. Fremtiden er alt for usikker. Der er økonomisk
krise og arbejdsløshed. Så hellere holde sig til det sikre: sig selv. Det siger sig selv, at med en sådan
holdning tegner fremtiden sig ikke lys.
Hvor meget anderledes er det ikke med den ganske unge pige, vi møder i dag! Maria. Eller jomfru
Maria, som vi siger i trosbekendelsen. Hun har næppe været mere end 13-14 år gammel, og hendes
graviditet kommer særdeles ubelejligt. Hun er forlovet med Josef, men han kan af gode grunde ikke
være far til det barn, hun nu får at vide, at hun venter. Hun kan ikke forvente andet, end at hun bliver
forladt af sin forlovede og udstødt af det lokale samfund. Alligevel vælger hun at føde barnet.
Nu ved jeg godt, at langt de fleste moderne teologer afviser jomfrufødslen. Jomfrufødslen er et kors
for fornuften, for enhver rationel tankegang. Hvad skal vi dog som tænkende væsener stille op med
sådan en gang vrøvl, tænker de fleste.
Når vi i dag fejrer Mariæ Bebudelsesdag, er det værd at overveje tre ting. For det første: Kan vi udelukkende
gøre den menneskelige fornuft til målestok for, hvad der er sandt og falsk? For det andet:
Hvorfor denne forlegenhed omkring jomfrufødslen? Og for det tredje: Hvad går tabt, når jomfrufødslen
forsvinder?
1

Prædiken til Mariæ bebudelsesdag
Osted kl. 10.30 (DÅB)
For det første: Kan vi udelukkende gøre den menneskelige fornuft til målestok for, hvad der er sandt
og falsk? Hvis vi svarer ja til dette vigtige spørgsmål, så bliver vores trosbekendelse meget kort. Hvad
kan vi så egentlig med vores fornufts fulde brug sige om Gud og Jesus og Helligånden? Meget lidt,
om muligt intet! Det hedder jo også en trosbekendelse og ikke en vidensbekendelse. Hvis vi skulle rive
alle de sider i Bibelen ud, som støder sammen med vores fornuft, så bliver der ikke meget tilbage af
kristendommen.
For det andet: Hvorfor denne særlige forlegenhed omkring netop jomfrufødslen? Man gætter næppe
helt forkert, hvis man antager, at forlegenheden har noget med sex at gøre. De fleste har svært ved at
forstå, at Josef og Maria virkelig kunne holde fingrene fra hinanden indtil brylluppet. Og de finder, at
forklaringen med Helligånden er en temmelig fantasifuld bortforklaring af et velkendt fænomen. Som
jeg engang så på en graffiti: ”Aflys julen – Josef har tilstået!”.
For det tredje: Hvad går tabt, når jomfrufødslen forsvinder? Det hænger sammen med det forrige.
Hvis Jesus ikke blev undfanget ved Helligånden, så er han alene menneske – ikke Gud og mand. Og
hvis han ikke er Gud, så er han ikke syndfri. Og så har han jo travlt nok med at skulle dø for sine egne
synder, ikke for dine og mine. Og så kunne vi jo godt aflyse både Skærtorsdag, Langfredag og Påskedag.
Er Jesus ikke Gud, kan han ikke bygge bro fra Guds verden til vores. Så er han bare en religiøs
tænker. Så har Gud alligevel holdt sig på sikker afstand af vores smertefulde verden.
Der ligger en dyb sammenhæng mellem Jesu fødsel og et kristenmenneskes genfødsel. Og den sammenhæng
går tabt, hvis vi fornægter jomfrufødslen. Som Jesus kom til verden ved Helligånden, således
fødes vi til nyt liv, til opstandelse, ved vand og ånd. Uden Ånd går det ikke. Den Ånd, som satte
Jesus i verden og oprejste ham fra de døde, bor nu i os. Bebudelsesdagens kræfter er virksomme i os.
Som Maria fødte sit barn i smerte, således er også den kristne kirke født i smerte. Hun blev hverken
sparet for fødselssmerter eller den største af alle smerter: at se sin elskede søn dø på et kors. Derved
står hun som et billede på, at det har omkostninger at være kristen – ikke bare kalde sig kristen, men
også at forsøge at efterleve kristennavnet. Det kan indebære megen smerte og hån og forfølgelse. Det
er der eksempler på hver eneste dag på denne jord.
ÆRE VÆRE FADEREN OG SØNNEN OG
HELLIGÅNDEN,
SOM DET VAR I BEGYNDELSEN OG NU OG
ALTID OG I AL EVIGHED. AMEN.
2
AMEN.