Prædiken til anden søndag efter Påske - Osted Kirke og Allerslev Kirke

PRÆDIKEN TIL 2. SØNDAG EFTER PÅSKE
Osted kl. 9.00 - Allerslev kl. 10.30 (DÅB)
Frelseren er mig en hyrde god,
hos ham skal jeg intet savne:
Lammet hviler ved hyrdens fod,
nævnes med kærlige navne.
I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen.
Det er gode og nærværende og letfattelige ord, der lyder til os i dag. Ordene om den gode hyrde,
der sætter sit liv til for fårene. Navnet på denne hyrde er Jesus. Og med påskens begivenheder i
tydelig erindring husker vi, hvordan han blev korsfæstet Langfredag og genopstod Påskedag, for at
vi kunne frelses.
Sådan siger den kristne dogmatik i hvert fald. Men selv uden det store dogmatiske apparat i
baghovedet taler Jesus-ordene i dag umiddelbart til os. Selv om der ikke længes findes hyrder,
som går ude på markerne omkring Osted/Allerslev og vogter får eller køer, så véd ethvert barn,
enhver konfirmand, hvad en hyrde er. Selv om den teknologiske udvikling for længst har afskaffet
sådanne hyrder – i hvert fald på vore breddegrader - så er billedet af hyrden intakt hos os.
Mange af os har imidlertid på et eller flere tidspunkter holdt ferie i lande sydpå. Jeg mindes f.eks.
de mange møder med gede- og fårehyrder i Grækenland. Jeg ser for mig hyrden, der sidder i
skyggen af et oliventræ for at undgå den værste hede. Med en stav, måske den lille fløjte eller en
ouzo i nærheden for at fordrive tiden. Og jeg har altid tænkt, at dét at være hyrde må være et
forfærdeligt kedeligt og ensomt job – trods idyl og masser af frisk luft.
Når hyrdebilledet alligevel står for de fleste af os som noget af det mest idylliske og ideale, vi kan
forestille os, så skyldes det, at det udtrykker højdepunktet af tryghed og omsorg. Tænk, at der er
nogen, som passer på os! Tænk, at der endog findes mennesker, som vil gå i døden, for at vi kan
redde livet! Det er stort.
Vi påstår ganske vist, at verden er blevet et mere usikkert sted at leve i. I 60’erne og 70’erne
levede vi med truslen om det store atomkrigsragnarok. I vore dage lever vi under truslen om terror
fra religiøse fanatikere, som med vold og magt vil indrette hele verden efter deres hoveder. I
længere tid er områder i vor hovedstad blevet hærget af skyderier mellem rivaliserende bander – til
stor fare for ganske tilfældige og uskyldige borgere. Og den gode hyrde – politiet – kommer jo altid
for sent til at forhindre, at noget sådant sker.
Alligevel er det en ganske tryg verden, vore børn vokser op i. Langt størsteparten af vore børn og
unge og gamle lever – trods nedskæringer og besparelser – i en verden af tryghed og omsorg. I
hvert fald dem, der bor på dette sted. Jeg møder for det meste velfungerende og veltilpassede
konfirmander, som er glade for livet og lever i stor tryghed og omsorg. Måske dét er grunden til, at
vi reagerer så stærkt, når vi oplever, at nogle ganske få af de unge falder udenfor.
I den store verden er situationen en anden. Millioner af børn og unge i store dele af vor fælles
jordklode vokser op med sult og angst og vold og trusler på livet. De savner i dén grad en god
hyrde, som kan og vil beskytte dem mod livets fare. Måske hører netop de dagens fortælling om
den gode hyrde, der sætter sit liv til for fårene, på en særligt opmærksom og nærværende måde.
De tænker måske, at når alle de mennesker, der burde have været en god hyrde for dem, gang på
gang svigter, gang på gang viser sig at være daglejere, som i virkeligheden slet ikke bekymrer sig
om dem, slet ikke holder af dem, så må de i desto højere grad stole på ham, som fastholder, at
han er den gode hyrde. Jesus.
1

PRÆDIKEN TIL 2. SØNDAG EFTER PÅSKE
Osted kl. 9.00 - Allerslev kl. 10.30 (DÅB)
Måske er Jesus så alligevel ikke den sidste gode hyrde. Måske er han et eksempel for alle de
gode hyrder, som trods alt findes i denne verden. Måske vil Jesus med sit forbillede som den gode
hyrde inspirere alle os daglejere til at følge i hans spor. Så giver dagens fortælling jo god mening.
Så bliver den aktuel for os. Så handler den ikke bare om noget, som skete for så længe siden.
Tænk, om også vi kunne blive gode hyrder!
Vi kan alle blive bedre hyrder. Hvad enten vi er præster eller skolelærere eller forældre eller
ægtefolk. Det er bare om at komme i gang.
Præsten er pastor. Det betyder hyrde. Han skal vogte og beskytte sine sognebørn. De fleste ville
nok betakke sig for at skulle vogtes og beskyttes. De kan selv og mener ikke brug for hans
vejledning. Hverken i verdslige og åndelige sager. De tider er for længst forbi, hvor præsten var
sognets Far, som man søgte råd hos, når høsten slog fejl, eller konen og børnene ikke ville makke
ret. Det er måske meget godt, at det er sådan. Alligevel kan der jo godt være ting og sager, man
kan bruge sin præst til. Gør brug af ham!
Skolelæreren er også en slags hyrde. Den gode skolelærer leder børnene til det store
vandingstrug, som hedder viden og lærdom. Mange af os kan huske lærere, som betød noget
særligt for vores udvikling, fordi de kunne gøre indlæringen spændende og vedkommende. De
stillede krav, men de udviste også omsorg og forståelse for os.
Forældre kan i høj grad være gode hyrder for deres børn. Ikke bare ved at give dem gode kår
materielt, men også ved at give dem dét, der med et lidt fortærsket udtryk hedder værdier. Far og
mor er vi særligt forbundne med. Det har særlig stor betydning for os, hvad de siger, og ikke
mindst hvad de gør. Far og mor skal være gode eksempler for børnene. Kontrol er godt, men tillid
er langt bedre. Som far og mor har du et stort ansvar betroet.
Også ægtefolk skal være gode hyrder for hinanden. Ikke sådan at vi skal gå og vogte på hinanden.
Det trives et ægteskab ikke ved. Men ved, at vi lever i grundfæstet tillid til, at vi i den elskede
møder et menneske, som aldrig vil svigte os. Ægteskabets fristelser er store. Det ser vi af de
mange forliste forhold. Så meget vigtigere er det, at vi aldrig glemmer at forny vores forhold til hinanden,
at inspirere og støtte hinanden. I nogle kirker er man ligefrem begyndt at holde en slags
ægteskabs-skoler. Det er måske ikke nogen tosset idé.
Det store forbillede på den gode hyrde er og bliver Jesus. Han kan inspirere vores liv. Han har
allerede fornyet det med sin opstandelse. Og han glemmer ikke sine løfter til os. Drivkraften i hans
frelsergerning er kærlighed. Det er drivkraften bag al god hyrdevirksomhed. Kærligheden driver
værket. Uden kærlighed går det ikke!
Jesu lidelse og opstandelse, som vi hørte om i påsken, og som vi møder, hver gang vi er samlede i
dette hus, er en del af den kærlighed, som vi kunne kalde for guddommelig. Når tilværelsen får
dybde for os, så genopdager vi, hvor afgørende kærligheden er i vores liv. Så ser vi vores egen
hjerteløshed, vores eget daglejerliv i øjnene. Så opdager vi, at der er en anden mulighed i vores
liv. Nemlig muligheden for at følge i den gode hyrdes fodspor, så også vi kan blive gode hyrder.
Jesu kærlighed forvandler os.
2

PRÆDIKEN TIL 2. SØNDAG EFTER PÅSKE
Osted kl. 9.00 - Allerslev kl. 10.30 (DÅB)
Derfor siger vi i dag tak til Jesus. Vi siger ham tak og be’r ham om, at vi aldrig glemmer hans
livsoplysning.
Herre Kristus,
du har selv været menneske iblandt os
og kender alt, hvad en levende skabning
kan blive udsat for.
Jeg går rundt i min ørken og længes efter
en overdådig regn fra din himmel.
Jeg længes efter og beder dig om vækst og
trivsel. Som et barn anråber jeg dig,
Vorherre, og beder dig om ord, der kan
erstatte mine – ord, der kan bære mig
igennem tilværelsens prøvelser.
Jeg ved fra din mund, at kærligheden er
det største ord af alle.
Giv mig kærlighedens gave,
himlen skal vendes på hovedet engang,
dét ved jeg, og vi skal hoppe rundt på
din blå trampolin.
Lad mig hvile i denne tro, som du har
skænket til mennesker.
Svar mig på kærlighedens måde. Amen.
3
AMEN.