Når børn stiller spørgsmål af Kirsten Drotner og Lotte ... - Spørg Olivia

indebærer derfor, at bibliotekarerne genovervejer deres rutiner og funktioner i udlånet og måske ad
den vej skaber en ny tradition for informationssøgning på biblioteket. At inddrage lånerne i
informationssøgningen kunne skabe en anden form for dialog mellem bibliotekar og bruger og
styrke brugernes informationssøgningskompetence. Med enkle midler kan børnene således aktiveres
i børnebiblioteket, og børnebibliotekarens rolle i biblioteket kommer derved til at handle mindre om
formidling og mere om kommunikation og interaktion.
Hvor bibliotekarerne i det fysiske børnebibliotek viser rundt i samlingen, henter og reserverer
bøger, fungerer netbibliotekarerne Spørg Olivia først og fremmest som vejvisere på nettet. De
oplever, at brugerne ofte har været på Google uden at finde det, de søgte, og de gider i hvert fald
ikke at gå på biblioteket. Bibliotekarernes rolle som ”Olivia” er derfor et langt stykke af vejen at
uddanne brugerne til informationssøgning og guide børnene på nettet.
På spørgetjenesten tager bibliotekarerne en rolle på sig, og når de er på vagt, skal de leve sig ind i
og opføre sig som Olivia. Kommunikationen er en udfordring, da tonen kan skifte meget i løbet af
en vagt, hvilket kræver stor omskiftelighed af bibliotekarerne. Bibliotekarerne oplever
kommunikationen som meget anderledes end den, de måtte have i det fysiske børnebibliotek.
Navnlig den synkrone kommunikationsform er meget umiddelbar og vedkommende. Det er lige nu
og her, det foregår, så det handler om at være skarp og hurtig ved tasterne.
Bibliotekarerne, der er tilknyttet spørgetjenesten, drager stor nytte af projektet og siger i
interviewene, at deres deltagelse i projektet styrker dem personligt såvel som fagligt. De får en
viden om og en aktuel indsigt i hvad, der optager brugerne lige nu, og dermed en forståelse for
børns ønsker og behov, hvad angår bibliotekets funktion og materialer. Desuden får de et
netkendskab, som de også kan bruge i det daglige i det fysiske børnebibliotek. Olivia er imidlertid
ikke kun en gevinst fagligt. For bibliotekarerne er Olivia også en gevinst personligt. Som én af
bibliotekarerne udtrykte det i interviewet, så føler hun, at hun i kraft af sit arbejde på tjenesten er
blevet en bedre børnebibliotekar i det hele taget. Online-formidlingen kan give hende følelsen af, at
hun virkeligt har rykket noget i barnet. Som hun udtrykte det, kunne hun opleve betjeninger, ”der
hvor man siger ’yes’. Det er sjældent, at jeg går rundt nede i udlånet og siger ’yes’”.
32