marts 99 - Laursens Realskole

Laurids
december 1999
LAURIDS
God jul & godt nytår!
Skoleblad for Laursens Realskole
december 1999
1

leder
2
Du sidder nu med dette årtuindes sidste
Laurids i hånden.
Efter vi lavede konceptet på skolebladet
om for halvandet år siden, er det blevet
til syv numre. Syv numre hvor vi, lærere og
elever har brugt bladet til at fortælle om
livet på skolen, har givet informationer og
har fortalt om pudsige, gode og sjove oplevelser.
Vi synes selv på redaktionen, at de syv
numre langt hen ad vejen har levet op til
vores oprindelige målsætnig. Nemlig, at
bladet skulle være et læseværdigt organ
til at give et indblik i hvordan børn, forældre
og lærere oplever hverdagen på Laursens
Realskole. Samtidig med at Laurids
også skulle være organ for informationer
fra skolens side.
Der er dog et punkt i målsætningen, som
bladet i den forgangne tid har haft svært
ved at leve op til. Vi ville gerne have Laurids
til også at være et forum hvor man
kunne have ting vedrørende skolen til debat.
Det har været meget småt med læserindlæg
fra elever og forældre, og det
var netop et af formålene; at give mulighed
for at meninger omkring skolen kunne
læses og kommenteres.
Vi har svært ved selv at finde gode forklaringer
på hvorfor det er sådan.
Man kan jo forsøgsvis tage den manglende
Redaktion:
Helle Klein
Ruth Carlsen
Morten Lotz
Troels Jensen
E-mail: laurids@laureal.dk
Deadline for indlæg til næste nr.:
Fredag d. 11. februar 2000
Laurids
december 1999
skriveaktivitet som et udtryk for en udbredt
tilfredshed med forholdene på og
omkring skolen. Men det ved vi fra forældremøder
og -konsultatioener ikke altid
er gældende. Det er også svært at forestille
sig, at det er på grund af manglende
interesse for børnenes skoleliv
Så, hvad er det så, der afholder elever og
specielt forældre fra at give deres besyv
med?
Har du et bud på hvad det skyldes? Er det
eventuelt noget vi kan gøre anderledes i
bladet?
Vi vil meget gerne høre om det, og hvis vi
kan, forsøge at indrette bladet efter det.
Så vi kan få gang i de debatter, der måtte
være i det nye årtusinde.
Det skal dog retfærdigvis siges, at der i
dette nummer af Laureids er et indlæg
fra en forælder, og det vil senere blive uddybet
fra skolens side. Har du selv kommentarer
til indlægget, er du naturligvis
meget velkommen til at sende os et brev
eller en mail.
Fra redaktionen siger vi tak for dette årtusinde,
med ønsket om en glædelig jul og
et godt nytår!

min viv er lærer!
!
Af: Peter Holm
Forleden aften havde vores søn lige lavet
mad og bedt os til bordet. Telefonen ringer,
Tine, altså min kone, tager den og siger:
„Jeg tager den lige inde ved siden af!“
Sønnen siger så: „Det er en grund mere til,
at jeg ikke vil være lærer“.
Det fik mig igen til at tænke på, hvornår en
lærer egentlig har fri. Jeg ved da godt, at
det kan være praktisk at ringe til klasselæreren
omkring spisetid, for der er hun
næsten altid hjemme, og som klasselærer
har man jo en større kontakt med forældrene.
Alligevel må sønnen jo mene, at det tit sker,
at en forælder ringer til klasselæreren på
upassende tidspunkter.
Selvfølgelig kan der opstå problemer, man
ønsker at tale med klasselæreren om, og
som lille Søren eller Mette ikke skal høre,
så man måske derfor er nødt til at ringe,
når de i seng. Alternativet er, at man via
kontaktbogen beder læreren om at ringe
senere på aftenen.
Og dog får det mig til at tænke på, hvornår
en lærer har fri. Hvor stort skal et problem
være, for at man kan ringe fredag aften
eller søndag formiddag? Er det legalt at
ringe kl 7:15 fordi man er kommet til at smide
sedlen om idrætsdagen væk, eller fordi man
ikke kan finde sit barns matematikbog?
Det hele ville nok være lettere, hvis lærerne
havde kontortid på skolen, og man vidste,
at man bare kunne ringe mellem kl 14:30 og
15 på ulige datoer, eller andet.
Sådan er det altså bare ikke. Og lærere
har altså også familie, som de skal tage
sig af. De har også ulvetime derhjemme, hvor
det er en kamp at få børnepasning og madlavning
til at gå op i en højere enhed.
Derfor, kære forældre, vil I ikke nok huske
Laurids
december 1999
på, at lærergerningen ikke længere kun er
et kald, hvor læreren lever og ånder for
jeres børn. Det er også et lønnet arbejde,
hvor man også gerne vil have fri en gang
imellem, slippe skolen og lade op.
Det betyder ikke, at vi ikke længere har
lyst til at høre på jer og være med til at
løse de problemer vi i fællesskab har. Benyt
jeg lidt mere af kontaktbogen men tænk
over, at der er en bagatelgrænse, som gerne
skulle overholdes.
elevråd
Af: Elevrådsformand Simon L. Justesen
Vi i elevrådet synes at det var på tide
at vi skrev lidt til Laurids om hvad vi har
lavet i det sidste halve år.
Jeg er som formand udemærket tilfreds
med hvad vi har præsteret i det sidste
halvår i dette årtusind. Bl.a. har vi nået
at stable„ den store tipskonkurrence“ på
benene i forbindelse med fodboldskoletumeringerne
i starten af skolehalvåret.
Alle fra 6. klasse og op efter kunne
deltage og gjorde det! Præmierne var
gavekort til Bager Spring og slik. Det var
en stor succes.
Elevrådet består af mange initiativrige
og friske unge mennesker. Så hvis du er
utilfreds med noget, så sig det til
elevrådsmedlemmet i din klasse og så
skal vi se hvad vi kan gøre. Der er selvfølgelig
grænser for hvad der er ressourcer
til. Vi har modtaget ønske om at få udsugning
i nogle af klasserne. Ønsket kommer
fordi luften i de pågældende klasser
har været årsag til hovedpine og
koncentrations problemer. Vi arbejder
fortsat med sagen.
3

hallo, skt. petersborg
4
Af: Hanne Vøhtz, 9B’s bedste tysklærer!!
Sidste år fik jeg af det tyske kulturministerium
i Bonn et tilbud om at deltage i et
14-dages kursus dels i Schwerin, dels i
Kassel. De andre kursusdeltagere var ikke
vesteuropæere, men stammede fra Bulgarien,
Slovenien, Kasachstan, Kirgisien,
Georgien og Rusland. Alle havde noget med
tysk at gøre på en eller anden måde: der
var en professor, doktorer, lektorer, adjunkter
og en bette (ingen kommentarer, Simon
9B:)) dansk privatskolelærer. Jeg
satte mig for at finde en partnerskole til
9B, hvilket lykkedes med Goetheskolen i
Skt. Petersborg. Læreren derfra og jeg
aftalte, at vi ville gøre det på en lidt speciel
måde: hver gang, klasserne skrev til
hinanden, skulle de behandle et tema, for
ellers falder korrespondancen hurtigt fra
hinanden. Ergo startede vi med temaet
familie. Hver elev fortalte om dem selv, dvs.
deres navn, alder, udseende, højde, deres
familie, deres alder osv. og forældrenes
arbejde og stillede derefter deres pennevenner
spørgsmål om dem selv og deres
familie. Næste tema var, hvordan man bor.
Ved et forældremøde med 9B i august bad
forældrene mig om at lade eleverne begynde
at skrive tyske stile, hvad man normalt
først gør i 10. Klasse. Jeg foreslog så forældrene,
at korrespondancen kunne gøre
det for stilskrivningen, men man kunne jo
ved siden af lade den enkelte elev en lave
en opgave evt. i samarbejde med deres forældre
til videresendelse til Skt. Petersborg.
Forældrene gik med på ideen, og da
vort tema lige havde været, hvordan man
bor, kunne hver elev beskrive et område af
Danmark, så at den russiske lærer kunne
lave en udstilling på deres skole om Danmark.
Altså tog jeg ned på turistkontoret
Laurids
december 1999
for at hente brochurer fra hele landet på
dansk og tysk. 30 kg brochurer (hjælp!!) blev
det til og en week-ends arbejde med planlægning
og fordeling af opgaver (pyha, I
skulle have set mit gulv belagt med brochurer,
med sedler og andre morsomheder!!).
Disse blev om mandagen uddelt til eleverne,
som meget minutiøst fik at vide, hvordan
de skulle lave opgaven evt. sammen med
deres forældre eller andre interesserede.
Og jeg må sige, at de lavede nogle fremragende
opgaver. De havde virkelig lagt deres
sjæl i at „sælge“ Danmark: nogle havde arbejdet
som forventet med at læse de danske
brochurer, udvalgt tekststykker og billeder,
som de så kunne klippe ud fra de
samme tysksprogede brochurer, andre
havde arbejdet sammen med deres forældre,
og nogle havde skrevet mere, end der
stod i brochurerne. Jeg havde bearbejdet
en bog om Danmark - på tysk, så den russiske
lærer var klar over, hvad de danske elever
skrev om, og så at hun kunne besvare de
unge russeres spørgsmål angående Danmark.
Samtidigt skrev 9B til deres
penneven(inde) i Skt. Petersborg over temaet
skole. Jeg havde lavet en oversigt over
vort skolesystem og skrevet om, hvornår
hvilke fag optræder med hvor mange timer
pr. uge og hvorfor, mens eleverne fortalte
om deres skolefag, skoledag, yndlingslærer
(- og jeg var slet ikke nævnt - hulk) osv. Det
var alligevel en glad tysklærer, der måtte
slæbe en 2,7 kg pakke til posthuset. Det
næste fællestema bliver jul, hvor jeg laver
en overordnet oversigt over julen og forberedelserne,
og hvor hver elev igen får en lille
opgave - et delemne til den overordnede
oversigt -, som de kan lave alene eller sammen
med andre. Eleverne skal f.eks. oversætte
opskrifter, forklare, hvordan man
fletter julehjerter, hvordan vort juletræ ser

ud, fortælle om mandelgavetraditionen.
Det skal dertil siges, at man i Rusland først
fejrer julen den 6. januar. Joh, de unge har
lært en del om, hvordan man lever i andre
lande - og det var også min intention, for
hvor har vi det godt i Danmark. Flere har
sagt, at de synes, at det er sjovt at kunne
kommunikere med unge fra andre lande -
selv på tysk! Jeg vil prøve på, om jeg kan
finde en partnerklasse til 6.B. De kan jo
allerede beskrive sig selv og deres familie,
så hvorfor ikke bruge deres kunnen på en
sjov måde? Jeg håber, at 6B’s forældre er
af samme mening.
fodboldfinale
Laursens Realskole tabte i finalen i Århus
Stifststidendes
skoleturnering til
Rundhøjskolen lige
før efterårsferien.
Men en andenplads
er også rigtig flot.
Laurids
december 1999
1. december
Et par indtryk fra juleklippedagen d. 1. december
5

her er hp´s liv
6
Af:Hanne Vøhtz, 9B’ værste tysklærer!!
Hier ist Heinzpeter Schmitz’ Leben.
Under dette tema skulle 9B arbejde med
tysk- og musiklæreren Heinzpeter Schmitz,
som besøgte os i uge 43 (se venligst artiklen
andetsteds i bladet). Han er en af mine
gode venner og ville gerne arbejde gratis
sammen med mig angående 9B. Da jeg kender
ham godt, og da jeg også kender de
unge temmeligt godt („Jeg skal i hvert fald
ikke have sagt noget, når der kommer en
tysker“), måtte jeg som Egon lægge en plan.
Alle de unge SKULLE sige noget på tysk og,
Laurids
december 1999
- ja, naturligvis skulle de interviewe Heinzpeter
og optage interviewet på bånd! Jeg
kortlagde hans liv og delte det ind, så eleverne
to og to kunne interviewe ham. De fik
via stikord at vide, hvad de kunne spørge
ham om, men spørgsmålene måtte de selv
lave. Eleverne interviewede ham og er nu i
gang med at udskrive båndene. Dette materiale
skal enten forkortes og skrives som
et interview eller laves om til et skriftligt
referat, så vi kan hænge resultatet op på
opslagstavlen for senere at sende det ned
til ham. Det, vil han synes, er sjovt.

workshop i 10.m
Af Anne M og Louise
I dagene mellem d. 25. - 27. okt. var skolens
gymnastiksal forvandlet til 10. M´s musiklokale.
Den tyske jazzmusiker Heinzpeter Schmitz
skulle give os inspiration ud fra hans mange
talenter. Dette skulle foregå via en workshop,
hvor vi blev konfronteret med mange
forskellige stilarter såsom: Blues, jazz,
rock, latin, osv.
Hele undervisningen foregik på tysk, så der
opstod indimellem nogle misforståelser.
Hovedtemaet i undervisningen var improvisation.
F.eks. spillede han en tone på hans
blæseklaver og vi skulle derefter spille det
efter, og ud fra toner skulle vi hver især
improvisere både på vores instrument og
med vores stemmebånd. Det med at synge
frit med sin stemme var ikke alles ynglingsbeskæftigelse.
Især ikke drengenes, der
gjorde alt for at slippe udenom...
Vi havde LAURSENS HORNS til rådighed.
(bestående af Birgitte Stein, Per Mortensen
og vores egen Nanna). De gjorde en
enorm indsats med deres TRUT. Den sidste
dag blev vi delt op i tre bands, hvor vi
skulle spille et nummer hver. Det blev til
Summertime, Aqua de´ bebe og Eye of the
tiger. Vi sluttede af med at spille dem for
9.B og 1. klasse, og vores dansklærer optog
det på video. Alt i alt en rigtig spændende
og lærerig oplevelse.
Heinzpeter og 10.M
Laurids
december 1999
Af Ellen 7. a
7.a på julsø
Vi tog af sted mandag morgen kl. 8.30 ....
og så cyklede vi, og det blev vi ved med
indtil ca. middag (dog med rigeligt med
pauser). Nå men vi kom op på en kæmpe
stor bakke og ned igen - der var bare en,
der havde for meget
fart på og havnede i grøften
og røg med ambulance
på hospitalet
(sammen med en lærer -
de kom heldigvis tilbage
til os efter hospitalsbesøget!!).
Efter et par timers cykling
mere var vi fremme. Vi brugte resten af
dagen på at finde os til rette i husene.
Næste dag cyklede vi en tur til Himmelbjerget
(2 km hver vej), Da vi kom hjem
derfra tog næsten alle
drengene af sted på en
lille cykeltur på de små
stier. Om aftenen var vi
på natløb (skri i i i i...g).
Næste dag havde vi en
slappe-af-dag bortset
fra et løb, Om aftenen skulle der ellers
være fest med spisning, underholdning,
dans og hygge.
Næste morgen blev vi vækket kl. 7 og skulle
af sted kl. 9. Og så cyklede vi ellers igen
de ca. 45 km, og så var vi hjemme z-z-z....
7

featureugen
8
Af: Marthina og Karen 7a
Ja, så har der været featureuge igen.
Denne gang om middelalderen. Det så ud
til at fungere godt i alle grupperne. I kroen
kogte de mad, der passede til temaet. Det
meste af det var godt. Men flere forældre,
der syntes, at de selv var sjove, sagde, at
det smagte, som om vi havde gemt det lige
siden middelalderen.
Der var hyggeligt i kalligrafigruppen. De fik
nogle rigtig f lotte skilte og glas ud af deres
fine indsats.
Det var også sjovt at være med til at bygge
middelalderborge. Her var Mie god til at
komme med ideer, men indrømmede, at hun
ikke vidste noget om borgbygning. Vi fik popcorn
som bestikkelse mod ikke at sladre om
det. Faktisk kom der alligevel nogle flotte
borge ud af arbejdet i gruppen.
Laurids
december 1999

skolefesten
Af: Marthina og Karen 7a
Det er en tradition, at 6. klasserne hvert
år laver en musical. I år handlede den underligt
nok om... middelalderen. Det var et
flot stykke arbejde, de havde lavet og et
rigtigt godt skuespil. Skolefesten var vildt
skæg. Det var godt, at der var en D. J. for
det var nok det der gjorde, at der var flere
der dansede. Der var virkelig gang i den.
Det eneste negative, man kan sige om festen,
er, at den skulle have varet lidt længere.
Men det kan jo blive rettet til næste
år.
Laurids
december 1999
9

Musical
10
Af: Patrick 6.b
Hej Lene
I dette brev vil jeg fortælle om vores musical
i feature ugen.
Som du jo nok ved, handlede vores musical
om mordet på Erik Klipping i Finnerup lade
i 1283, og hans søn Erik Menveds opvækst.
Men det er ikke selve stykket jeg her vil
fortælle om..... Vi går tilbage til den første
torsdag i starten af august. Der sad vi
(6a og 6b) i gymnastikalen og ventede
spændt på at få at vide, hvad dette års
skuespil handlede om, men det måtte vi
vente med. Derimod ‘legede’ vi navnerunde,
stopdans og andre ‘mini’ skuespil, hvor vi
skulle lade som om vi befandt os i kæmpe
omgivelser, imens vi åbnede en kæmpedør,
børstede tænder med en kæmpe tandbørste
osv. Det gik den første måned med, og
endelig fik vi at vide, hvad skuespillet handlede
om. Rollerne blev fordelt, og pigerne
og drengene gik til hver sit. Drengene lavede
sværd, spyd og skjold undtagen Jens,
som havde fået hovedrollen. Jeg var jo nok
lidt misundelig på ham, men han lavede et
suverænt arbejde, som jeg ikke selv havde
talent til. Pigerne + Jens sang, dansede
og øvede replikker med hinanden.
Da sværdene var færdige, tog vi ud til Mogens
(vores projekt lærer) og optog filmen,
Laurids
december 1999

hvor vagterne, Rane Jonsen og kongen myrdes.
Men det var lettere end jeg troede, så
vi havde også tid til at spise, lege med hans
katte og rende rundt i det gode vejr.
Torsdagene gik, imens vi øvede på sangene
og replikkerne.
Endelig kom featureugen, og vi startede
med at spille musicalen for første gang.
Selv om det var første gang og uden publikum,
tror jeg, vi alle var nervøse og spændte.
I gennemsnit spillede vi det igennem 2 gange
Laurids
december 1999
om dagen, men alligevel var det en smule
for lidt. Men vi arbejdede hårdt, og til
generalprøven spillede vi vores bedste
gang indtil videre. Men det skulle vise sig
at blive endnu bedre til premieren! Efter
vi havde spillet skuespillet 3 gange, fik vi
en rose og en velfortjent sodavand. Vi var
glade for at det var overstået, men det
havde været en god uge. Derefter var der
fest, diskotek og middelalder-marked, og
vi gik alle glade hjem. Dagen efter var vi
helt udkørte, og vores stemmer havde
haft det bedre. Vi skulle „desværre’ rydde
op, men der var ikke så meget.
Dette skuespil var det bedste jeg nogensinde
har været med til, fordi det hele
har været meget mere planlagt, og selve
lærerne var også bedre. Jeg ser frem til
at se 6a og 6b´s skuespil næste år.
Vi ses, hilsen Patrick
11

fyrværkeri
12
Leger dit barn den lille kemiker?
Nytåret frister mange børn og unge til at
eksperimentere med fyrværkeri.
Almindeligt lovligt fyrværkeri er farligt, hvis
det bruges forkert eller ufornuftigt, men
der findes også en masse andre fristelser
med krudt og kemikalier.
Ulovligt Lærken sælges på mange skoler og
arbejdspladser for billige penge. Men oplevelsen
med det ulovlige fyrværkeri koster
mange børn og unge dyrt hvert år, når de
mister syn, hørelse eller hænder.
Det ulovlige fyrværkeri sælges uden brugsanvisning
og er fremstillet uden kvalitetskontrol,
og derfor er det umuligt at vide,
hvordan det skal håndteres. Nogle former
for fyrværkeri er ekstremt farligt eller har
en enorm sprængkraft.
Laurids
december 1999
Under alle omstændigheder er ulovligt indkøbt
eller hjemmelavet fyrværkeri fuldstændigt
uforudsigeligt på grund af den billige
fremstilling.
En stryger eller et kanonslag kan rive hånden
af én - et syltetøjsglas med løst krudt
fra heksehyl kan tage synet fra dit barn
eller fra en af kammeraterne. Og husk - forsikringen
dækker ikke skader på hverken
mennesker eller ejendom, der skyldes ulovlig
omgang med fyrværkeri.
Vær derfor som forældre med til at begrænse
handlen med og fremstillingen af
ulovligt fyrværkeri.
Tal med jeres børn om holdningen til fyrværkeri
og køb nytårsskytset sammen.Der
er masser af flot og spændende lovligt fyr-

værkeri at vælge imellem i år og masser af
gode idéer til et forrygende flot festfyrværkeri
hos den lokale fyrværkeriforhandler.
Se folderen om Fyrværkerimesteren, som
dit barn har haft med hjem til jer - en god
idé til en festlig og sikker nytårsaften
sammen med gode venner, naboer m.m.!
Følg de skes fyrværkeriråd og få et rigtigt
godt nytår!
Venlig hilsen fra din skolebestyrelse
Se også hjemmesiden:
www.fyrvaerkeri.dk
Laurids
december 1999
motionsdagen
Rimfrost på fødderne og sved på panden.
Ude og inde. Elever fra Århus Dag -og
Aftenseminarium havde igen i år arrangeret
en masse spændende og sjove aktiviteter
til os. Tak for det.
13

debat
14
Højt støjniveau på skolen!
Af: Annette Jørgensen. På vegne af forældrene
i 1. klasse.
Det har altid ligget i luften, jo mindre lokaler
desto højere støjniveau, når mange
mennesker er samlet! Dette fik jeg bekræftet
en dag jeg kom uanmeldt på skolen i et
spisefrikvarter.
På denne ganske almindelige dag, var der
en utrolig trafik på trappearealet, med
mange meget støjende børn. I 4. klasse, som
var ved at spise, fløj eleverne ud og ind af
klassen og råbte, smækkede med døren ja,
kort sagt larmede. I 1. klasse stod to elever
på bordene og råbte og 2 elever sad
stadig og spiste. Resten af klassen fløj
rundt i fællesarealet mellem 1. og 2. klasse.
Præcis, hvor 2. klasse’s børn var ved jeg ikke.
Jeg vil gerne tilføje, at jeg kun besøgte 1. og
4. klasse, da det er i disse to klasser mine
børn går i.
Jeg omtalte dette på et forældremøde for
1. klasse og bemærkelsværdigt mange forældre
havde været ude for lignende overraskende
oplevelser m.h.t. støj på skolen.
Flere forældre nævnte at specielt de mindre
børn var meget støjende også , når de
kom hjem fra skole. Normalt skulle flere have
en vis afklimatisering ved middagsbordet,
så al samtale ikke foregik med råben og
meget høj tale.
Der sker ofte det, at når man i en periode
har „levet“ med støj et sted, ja så acceptere
man uvilkårlig at al samtale foregår i
„råb“ og mange gange skal udenfra kommende
måske gøre opmærksom på dette
høje støjniveau. Støj og larm stresser! Det
har en dårlig påvrikning på børnene så de f.
eks. ikke kan få ro i spisepauseen og måske
ikke få den nødvendige tid til at koncenterer
Laurids
december 1999
sig om at spise. Dette påvirker deres koncentration
resten af dagen.
Det undrer os meget, at der ikke er en lærer
sammen med børnene i hele spisepausen!
Vi kunne godt forestille os at der var en
lærer til stede i 15-20 min. hvorefter eleverne
skulle ud og have frisk luft og fornyet
energi. Der kunne udemærket være en lærer
for hver 2 klasser, 1 til 1.-2. klasse, 1 til
3.-4. klasse o.s.v. Hvis der var en lærer til
stede, må man formode at støjen kan dæmpes,
så der er ro omkring spisningen. I dag
er det tilsyneladende elverne selv der skal
styre „larmen“ i klassen ved at henvende
sig til læren på læreværelset, hvis det bliver
for volsomt. ! Det er ok i de større klasser,
men hvorfor skal børn i de mindre klasser
være politibetjente overfor deres
kammmerater?
Der bruges alt for megen tid og kræfter på
dette, de burde bruge deres energi på at
spise og slappe af! Og frikvarteret til at
være sammen og lade op til næste time.
Det kunne være at, når der dæmpes for
støjniveauet ja, så dæmpes gemytterne
også automatisk ned i de klasser, som måske
har nogle meget „livlige“ elever. (A
propos den store serier af artikler der har
været omkring uro og støjende børn især i
de mindre klasser.)
Vi vil gerne foreslå at emnet bliver taget op
til debat i Skolebestyrelsen og på lærerværelset.

svar
Til Anette Jørgensen
Tak for dit indlæg. For redaktionen er det
dejligt at se Laurids også bliver brugt af
forældre. Både når det det gælder almindelige
indlæg, men ikke mindst indlæg med
et debatskabende og/eller kritisk indhold.
For så virker Laurids efter hensigten; som
et medie for hele skolen og dens brugere.
Hvad angår dit aktuelle indlæg, er det naturligt,
at emnet snarest bliver taget op
på et lærerrådsmøde med udgangspunkt i
dit indlæg.
Med venlig hilsen
Redaktionen.
juleafslutning
Af: Ruth Carlsen
Igen i år holder vi juleafslutning en lørdag.
Vi mødes alle lørdag den 18. december kl.
10.00 i Domkirken.
Sognepræst Broder Wandahl vil traditionen
tro holde en kort juleprædiken, og
musiklærerne har arrangeret nogle få
sange med udvalgte elever/klasser.
Når vi er færdige i Domkirken efter en lille
time har alle fri.
SFO-ordningen er (jvf. ferieplanen) lukket
23.dec - 2.jan (begge dage incl.).
Skolen starter først tirsdag den 4. januar
efter det normale skema.
Glemte „sager“ vil blive fremlagt til gennemsyn/afhentning
i gangen ved musiklokalet
i uge 50 (fra den 13. december).
Eventuelle „rester“ afleveres herefter til
hittegodskontoret.
Laurids
december 1999
af Lisbeth Vad-Nielsen.
fra bestyrelsen
Bestyrelsens start på det nye skoleår
skete ved, at vi afholdt en arbejds-weekend
i midten af september måned. - Her fik
vi drøftet vore holdninger til forskellige
områder, der er vedkommende for en skolebestyrelse.
Vi fik også listet nogle arbejdsområder,
som vi kontinuerligt vil arbejde
med fremover.
Nogle af de områder vi fremover vil arbejde
med er følgende:
* Ombygninger og vedligeholdelse af skolen,
både kort- & langsigtede (bestyrelsen,
skoleleder og pedel har netop gennemgået
hele skolen for at kunne prioritere,
hvordan planerne kan udføres, og
hvad det betyder for budgettet).
* Lærerne har fået ny overenskomst, der
medfører en ny lønform. Det betyder, at
vi som bestyrelsesmedlemmer skal
sætte os ind i denne. Det er vi nødt til
at indhente eksperthjælp til.
* Hvordan skal bestyrelsens samarbejde
med forældreråd og forældre forløbe?
Derudover luftede vi vore visioner for
10’ende klasserne og X-house (10.klasseslokalerne
i Nørrebrogade 20), indskoling,
trivsel i skolen, her med særlig fokus på
mellemgruppen, skolens sociale ressourcer,
lødig mad til ungerne.
Jeg glæder mig til et godt og spændende
arbejdsår.
15

kalender
16
Laurids
december 1999
JANUAR:
3. SFO åbner
4. Skolen starter
5. Lærermøde 14.30
12. 2.kl. fællesspisning kl. 16.00
19.-21. 9.kl. terminsprøver
20. Bestyrelsesmøde
24.-27.10.kl. terminsprøver
26. 8b forældrearrangement
28. 7b klassefest
FEBRUAR:
2. „Åbent hus“ kl. 19 -20 & lærermøde
3. Nye børnehaveklassebørn på besøg
4. Forældrecafé 10m
7. 10m konsultation
8. 10f konsultation
9. 10c konsultation
10. Bestyrelsesmøde
14.-18. Vinterferie (SFO er åben)
22. 9a konsultation
23. 9b konsultation
24. 10a konsultation
MARTS:
1. „Åbent hus“ kl. 19 -20 & lærermøde
3. „Gammel“-elevfest kl. 20
7.+ 8. bhv. konsultation
9. 10b konsultation
Bestyrelsesmøde
11. 10m opfører musical
16. 5.kl. konsultation
21. 6a konsultation
22. 3.kl. konsultation
27. 8b konsultation
28. 7b konsultation