Årsskrift 2008 - Vejle Boldklub

min ungdomstid, herunder ikke mindst den
venlighed, der mødte mig, mens jeg var
indkaldt til soldatertjeneste i København i
slutningen af fyrrene. Jeg blev skrevet hjem
til alle kampene, og mødte stor gæstfrihed
med natlogi og dejlig forplejning hos ledere
og spillere.
Jeg havde fra VB fået besked på, at jeg
skulle henvende mig hos den store akademikerklub
AB, der havde kontor og træningsbaner
i nærheden af Idræts-parken,
for at fa lov til at deltage i træningen, men
da jeg havde oplyst sekretæren om, at jeg
skulle hjem og spille for VB i turneringen,
blev jeg spurgt, om jeg havde nogen eksamen.
Jeg oplyste, at jeg havde realeksamen,
hvorefter man måtte beklage, at det ikke
kunne lade sig gøre. Jeg fik senere
at vide, at lægestuderende, der spillede i
AB, fik lov til at træne med VB, når de
var på tjeneste på Vejle Sygehus.
Jeg henvendte mig derefter til divisionsklubben
ØB, der trænede pa Østerbro Stadion,
og her var der intet i vejen. Jeg kan huske,
at jeg følte hævnens sødme da vi i 1. division
den 3/5 1958 var med til at møde AB
i Københavns Idrætspark, hvor vi spillede
akademikerne ud af banen og vandt 6-0,
og det var netop i det år, vi vandt klubbens
første danske mesterskab.
Da VB,s årsskrift begyndte at udkomme i
1954 med alle detaljer om store og små
begivenheder, vil jeg koncentrere mig om
enkelte ting, der i særlig grad har givet
mig store oplevelser.
Jeg fik vistnok ikke oplyst hvor tynd en
tråd vores afsluttende kamp mod Odense
KFUM hang i. Efter den afsluttende gyser
havde VB 54 mål mod 27, altså en mål
kvotient pa 2,00, medens O. KFUM havde
70 mal mod 36, eller en mål kvotient pa
1,944, altså en margin pa alene 0,054.
Efter 3 gode år i VB blev Gotfredsen med
udgangen af 1953/54 afløst af den tidligere
landsholdsspiller Kaj Hansen, der på grundlag
af dygtighed, taktiske evner og de af
»Gotte« afleverede velmotiverede spillere
fik et godt udgangspunkt.
Allerede i turneringen 1955/56 fik vi den
store triumf at ende på førstepladsen foran
OB og B.93, og dermed oprykning til 1.
division, hvilket vil sige, at VB allerede så
hurtigt, og imod alle spådomme, var rykket
op i dansk fodbolds fornemste række. I
offentligheden regnede man ikke så meget
med at VB kunne få nogen lang levetid her,
men man kæmpede fortsat videre, og allerede
i 1958, fik vi den helt store triumf, idet
klubben vandt Landspokalturneringen ved i
finalen at slå KB i Københavns Idrætspark
med 3-2 i overværelse af 28.700 tilskuere.
Jeg husker, at jeg i min tale ved pokaloverrækkelsen
sagde til tilskuerne, at de
var velkomne næste søndag, idet vi da
kom igen til turneringskampen mod KB.
Det var ikke alle tilskuere, der fulgte min
henstilling, idet der til denne kamp »kun«
kom 27.100 tilskuere.
Det var dog ikke disse 2 kampe, der satte
tilskuerrekord i 1958, idet VB's kamp i
Københavns Idrætspark mod Frem havde
samlet 29.700 tilskuere. Det er ikke fordi
jeg har overnaturlige evner med hensyn til
at spå resultater, men aftenen før pokalfinalen,
hvor holdet var til en revy forestilling,
holdt der da vi kom ud fra teatret- en
bil med nummerpladen KB 23, hvor jeg
for sjov oplyste mine holdkammerater om,
at der stod jo resultatet af morgendagens
pokalfinale, nemlig KB 2 og VB 3. Da vi om
søndagen ankom til Idrætsparken, stod der
på det faste skilt i opgangen om tildeling
af omklædningsrum : VB nr.3 og KB nr.
2. Jeg tillod mig så at bemærke, at nu
kunne der da ikke være tvivl om kampens
resultat, og det viste sig så, at VB vandt
kampen med 3-2.
Da Boldklubben Frem i den foran omtalte
kamp i Københavns Idrætspark stak en
kæp i vort hjul ved at slå os med 1-0 (kampen
var i øvrigt transmitteret til Arbejdernes
Forsamlingsbygning i Vejle med Gunnar Nu
Hansen som speaker), var vi henvist til at
vinde vores sidste turneringskamp der var
på hjemmebane mod Skovshoved. Det var
det med stor spænding, man så frem til
denne kamp, idet en tabt kamp her og
Frem,s sejr over AGF i Aarhus, eller OB,s
sejr i deres sidste kamp, ville ha' givet guld
til Frem eller OB. Det blev dog hurtigt klart,
at VB var i godt humør i kampen mod
Skovshoved, der blev slået med 7-1, hvorfor
det blev helt klart, hvor mesterskabspokalen
skulle stå. VB havde således præsteret
-som det første hold i dansk fodbold
-at vinde »The Double«. Det blev JBU's
formand, Johs. Høiriis, der overrakte mig
mesterskabspokalen fra klubhusets trappe,
og det er mærkeligt at tænke på, at Høiriis,
der udover at overrække os pokalen, over-
143