Klik her for at hente .pdf-filen - Dansk Donaldist-Forening

iografen og se. 2) Produktionen var i vækst og
trængte tegnefilmene. 3) Film der involverede dyr
og børn gik bedre end kostbare dramaer. 4) Komedierne
var der fremtid i.
Med hensyn til Walts
rolle i disse produktioner
hersker der
usikkerhed. Rent logisk
er der grænser
for hvor meget én
mand kan engagere
sig, når selskabets
interesser spredes,
og der er næppe tvivl
om, at mange af filmene
blev skabt ret
selvstændigt af de
forskellige instruktører.
Flere udtrykte ligefrem begejstring for den
store frihed, han gav dem, og at han kun blandede
sig i den indledende fase og med forsigtige råd
under vejs. Andre steder beskrives manden som
en enerådende bølle, der ikke kunne tåle at blive
modsagt, men sandsynligvis har denne adfærd
været sparet til andre områder som f.eks. animationen
og parkerne.
På grænsen til 1960’erne var produktionen af live
actionfilm ved at være etableret. Det virvar af tilfældige
instruktører, Disney indtil nu havde betjent
sig af, var ved at udkrystallisere sig til enkelte
betroede medlemmer af ”disney-familien”; folk
som vidste, hvad Walt ville have og forstod ”The
Disneyway”.
Det er svært at definere genren nærmere end de
begreber, jeg allerede har haft oppe at vende,
men i 1959 var det klart, at disse film var ved at
tage form af et produkt – et produkt forbrugerne
kunne være trygge ved og som det stod dem frit
for at elske eller foragte. Det var et produkt, som
rummede såvel moral som morskab og fortalte
om uforanderlige værdier i en foranderlig verden.
Det var også tydeligt, at produktet var ved at
størkne i formen.
disneys live action-film
Disney havde dog stadig visioner og ideer, der
skulle føres ud i det liv, der langsomt ebbede ud af
ham, og, som vi skal se, involverede han sig stadig,
når det passede ham. Herom i næste afsnit:
The Harley Mills years:
Incredible cute.
55