Klik her for at hente .pdf-filen - Dansk Donaldist-Forening

Ældre skandalistisk Dellaforskning
Den egentlige Dellaforskning blev første gang taget op
af tyske donaldister i 1977. Strengt taget er betegnelsen
“Dellaforskning” fortsat noget misvisende, da hun netop
i tysk donaldisme - modsat amerikansk, norsk og dansk
donaldisme - faktisk slet ikke hedder Della. I den tyske
udgave af nevøernes introduktion underskriver deres moder
sig i stedet Deine Ente (“Din And”), mens Anders i
det afsluttende billede i introepisoden selv omtaler hende
som sin Base Ente (“Kusine And”). Netop navneforholdet
var udgangspunkt for dr. Hans von Storchs (1977) indledende
spekulationer i emnet. Både Anders og nevøerne
bærer på tysk det internationale efternavn Duck. Ad noget
snørklet translativ-onomastisk omvej nåede von Storch
frem til den konklusion, at også ungernes moder måtte
hedde Duck til efternavn, og at ællingerne dermed måtte
have taget navn efter hende; hvis også faderen havde
heddet Duck, ville der ifølge von Storch være tale om
blodskam! Slutteligt konkluderede han, at da Rip, Rap og
Rups moder fik sine ællinger, må hun have været ugift,
hvilket han efter andebyske familienormer fulgte op med
følgende hårde dom: “Deres moder var et umoralsk væsen,
der sendt børnene væk i en relativ ung alder.” (Von
Storch 1977, s. 19)
Dr. von Storchs stempling af Della som en dårlig forælder
og et umoralsk væsen, og Rip Rap og Rups undfangelse
som stridende imod god donaldistisk samfundsmoral
blev - ikke overraskende - snart mødt af en bred front af
kritiske røster fra forargede tyske donaldister. Som anført
af bl.a. Bruno Sprenger (1977) ved vi alt for lidt om normerne
for familiestrukturer og forplantningsmønstre i Andeby
til at kunne betegne nogle forhold som moralske og
andre som umoralske, mens Knut Schiemann (1977) påpegede,
at fætter-kusine-bryllupper end ikke var forbudte
i 1970’ernes vesttyske forbundsrepublik. Nogen grund til
at antage, at dette skulle være tilfældet i Andeby, giver kilderne
efter hans vurdering overhovedet ikke.
Dr. Hans von Storchs tese om Della og ungerne fik dog
også sine tilhængere. Paradoksalt nok - med tanke på
tesens noget anti-feministiske karakter - udtryktes den
primære støtte i samtiden hos Debila Dünnebier (1977).
Hun mente endda at kunne udbygge von Storchs anklager
imod ungernes moder, idet denne (altså moderen)
ikke blot var en tøjte, men tilmed havde gjort sig skyldig i
det man 40 år tidligere i Tyskland ville have betegnet som
racefordærvelse: Rip, Rap og Rap var ifølge Dünnebiers
tese halvt ænder, halvt gæs! Dünnebiers opsigtsvæk-
Figur 4: Var den ugifte frk. Della And “et umoralsk væsen”,
der sendte sit biologiske afkom bort for at kunne
fortsætte sin tvivlsomme karriere og ansvarsløse livsstil?
Dette antydes kraftigt af dr. von Storch.
kende påstand tog udgangspunkt i Wolfgang Flössners
(1977) påvisning af anatomiske forskelle på øjne og næb
hos renracede donaldistiske ænder og gæs, hvor hun
fandt påfaldende gåseagtige ansigtstræk hos “ællingerne”.
Som yderligere støtte for sin såkaldte “Mischlinge”tese
kunne Fräulein Dünnebier desuden påvise et taliaferristisk
belæg for, at Rip, Rap og Rup vitterligt har en
gåsefætter ved navn Sokrates - der i øvrigt, for at øge forvirringen
- ifølge sin rejsekuffert bærer efternavnet And.
Debila Dünnebier mente, at et legitimt ægteskab imellem
en hunand (ungernes moder) og en gase (ungernes
ukendte fader) måtte være fuldstændig utænkeligt (en
begrundelse anføres ikke, men det antydes, at gæs regnes
for en laverestående race i Andeby, og at Familien
And som udgangspunkt er racister), hvilket dermed skulle
være endnu et bevis for von Storchs påstand om, at Rip,
Rap og Rup måtte være født uden for ægteskab.
Trods kritik fra flere sider var det efter von Storchs afhandling
blevet den almindelige opfattelse blandt donaldister,
at der måtte være noget skummelt omkring hele Dellaaffæren.
Som et kuriøst eksempel på et af de mest fantasifulde
bidrag til forskningen om Rip, Rap og Rups mysti-
69