December - Malersektionen

14
Når andre går konkurs
Hvad er ens rettligheder, og hvilke pligter har man, hvis ens bygherre,
hovedentreprenør eller underentreprenør går konkurs?
1. Hvis ens bygherre går konkurs
Hvis konkursen er en realitet med et konkursdekret
fra skifteretten, kan entreprenøren
standse arbejdet med det samme.
Det fremgår af AB 92, § 23, stk. 2. Men entreprenøren
kan ikke ophæve aftalen, fordi
bygherren er gået konkurs.
entreprenøren kan dog rette henvendelse
til boet inden for fem dage – efter AB 92,
§ 42, srtk. 2 – for at få afklaret, om boet
vil indtræde i aftalen, så aftalen derved
fortsætter.
Hvis boet ikke ønsker at indtræde – eller
undlader at svare inden for de fem dage –
kan entreprenøren ophæve aftalen. Det bør
ske skriftligt.
i langt de fleste tilfælde ønsker boet ikke
at indtræde. Men hvis boet gerne vil indtræde
i aftalen, har entreprenøren krav på
betaling forud for de almindelige kreditorer
- og det gælder også for den del af entreprisesummen,
der ikke var betalt forud for
konkursen – samt betryggende sikkerhed.
ender entreprisekontrakten med at blive
ophævet, vil der herefter være behov for at
få registreret arbejdets omfang og kvalitet,
for at bestemme hvor stort et krav entreprenøren
har mod konkursboet. Denne
registrering er dog ikke nødvendig, hvis
der ikke er stillet sikkerhed, og der heller
ikke er penge i boet. Hvis parterne ikke kan
blive enige, eller hvis der er tale om større
entrepriser, er det af bevismæssige grunde
en god idé at udmelde syn og skøn.
For at begrænse tabet ved konkurs kan det
være fristende for entreprenøren at hente
materialer, der er beregnet til indførelsen i
byggeriet. Men da materialer, der er leveret
på pladsen, tilhører boet, vil det være
tyveri. entreprenøren er dog selvsagt berettiget
til at få udleveret eget materiel i form
af værktøj og maskiner.
Desværre sker det ofte i forbindelse med
bygherrens konkurs, at betalinger til entreprenøren
ikke er sket til tiden, og der
er megen forfalden gæld. Disse tilgodehavender
vil – bortset fra en lille konkursdividende
– være tabt. For at undgå
risikoen for store tilgodehavender i tilfælde
af bygherrens konkurs, bør man overveje at
bruge reglen i AB 92, § 23, stk. 1. Denne regel
siger, at hvis bygherren ikke har betalt
forfaldne beløb ved betalingsfristens udløb,
kan entreprenøren efter skriftligt varsel
på 5 arbejdsdage standse arbejdet.
2. Hvis ens hovedentreprenør går konkurs
Som udgangspunkt adskiller denne situation
sig ikke fra den ovenfor beskrevne,
da det ved underentrepriseforhold følger
af AB 92, § 1, stk. 2, at ”bygherren” skal
forstås som hovedentreprenøren og ”entreprenøren”
som underentreprenøren. Der
fokuserers derfor kun på forskellene i det
efterføgende.
Når hovedentreprenørens aftale med henholdvis
bygherren og underentreprenøren
er ophævet, kan det være interessant at
undersøge, om bygherren er interesseret i
at indgå en aftale direkte med underentreprenøren
om at gøre arbejdet færdigt.
i så fald fremgår det af AB 92, § 44, stk. 5,
at underentreprenøren, hvis han færdiggør
arbejde på bygherrens vegne, er berettiget
til at bruge hovedentreprenørens materiel,
som befinder sig på pladsen, hvis det vil
påføre bygherren tab at fjerne det. Der skal
dog betales sædvanligt vederlag til boet for
brugen af materiellet.
3. Hvis ens underentreprenør går konkurs
ligesom det typisk gælder konkursboerne
efter byggeherren og entreprenøren, vil
underentreprenørens konkursbo normalt
ikke indtræde i kontrakten med hovedentreprenøren,
og dermed vil hoverentreprenøren
være berettiget til at hæve aftalen.
Når underentreprenøren går konkurs, kan
det medføre, at hovedentreprenøren bliver
forsinket i forhold til den aftalte tidsplan.
Hovedreglen er her, at hovedentreprenøren
ikke er berettiget til tidsfristforlængelse.
På samme måde som en bygherre har ret
til at benytte en konkursramt hovedentreprenørs
materiel, har hovedentreprenøren,
hvis underentreprenøren går konkurs,
brugsret til det materiel, underentreprenøren
havde på pladsen. Hovedentreprenøren
skal også her betale konkursboet for brugen
heraf.
Underentreprenørens konkurs berører også
de ansatte. For at undgå at lønmodtagerne
forlader byggepladsen, og fagforeningen
blokerer arbejdet, må hovedentreprenøren
betale den løn, de ansatte beviseligt har
til gode, direkte til dem. Det fremgår af AB
92, § 22, stk. 15. Forsinkelse på grund af
blokade begrundet i lønkravet giver ikke
hovedentreprenøren ret til tidsfristforlængelse.
Her er det sådan, at lønnen efterfølgende
kan anmeldes i underentreprenørens
konkursbo med privilegium, det vil sige,
at kravet betales forud for de almindelige