Rapport nr. 1: Område Østermarie - Geus

More documents

Recommendations

Info

9.3 Historiske mindesmærker og fredninger ................................................................ 37 9.4 Landbrug og råstoffer ............................................................................................. 39 9.5 Vandforsyningsstruktur .......................................................................................... 39 10. Afsluttende bemærkninger 41 11. Litteratur 42 11.1 GEUS rapporter fra projektet .............................................................................. 42 11.2 Andre publikationer fra projektet ........................................................................ 42 11.3 Anvendt litteratur ................................................................................................ 43 12. Bilag 49 12.1 Bilag A ................................................................................................................ 50 12.2 Bilag B ................................................................................................................ 64 12.3 Bilag C ................................................................................................................ 99 12.4 Bilag D ..............................................................................................................100 G E U S 2
0. Resume <strong>Område</strong>studierne peger på følgende hovedresultater for <strong>Østermarie</strong>-Paradisbakkerneområdet: Terræn Terrænet er svagt ondulerende med top i kote + 65 m til + 80 m med svagt hældende skråninger og få mere stejle skråninger mod vandløbene og havet. Geologiske forhold De mest udbredte bjergarter i området, Paradisbakke Migmatit og Bornholmsk Gnejs er stabile og kun lidt forvitrede. De har stor horisontal udbredelse og tykkelse. Bjergarter- ne er gennemsat af sprækkesystemer, som strækker sig fra terræn til 90 m´s dybde, og der er fundet sprækker i alle de undersøgte boringer. Det er vanskeligt at bestemme sprækkernes orientering, men der er tegn på at vandrette sprækker i flere niveauer kan følges over et større område, og de er krydset af lodrette sprækker fra terræn. De over- liggende yngre morænelersaflejringer er tynde og erfaringsvis gennemsat af sprækker og sandlinser. Seismisk aktivitet og jordskælv Bornholm har ikke været seismisk aktiv i historisk tid. Dog er det muligt at jordskælvet i 1875 havde sit epicenter på det vestlige Bornholm. Små jordskælv i Østersøen og i det sydlige Sverige kan undertiden mærkes på Bornholm. Grundvand Sprækkesystemerne fra terræn til 90 m´s dybde udgør et grundvandsmagasin, der yder beskedne vandmængder, men ofte tilstrækkeligt til husholdning og mindre landbrug. Sprækkerne er ikke alle vandførende. De største vandmængder kommer ind i bunden af boringerne, hvor der forekommer dybt cirkulerende grundvand i indtil 90 m´s dybde, men højere oppe i boringerne er der også mindre indstrømning af vand. Drikkevand og vandforsyning Der er ingen almen vandforsyning i området, men enkeltvandforsyning ved ca. 10 boringer og ca. 20 brønde. Vandforsyningen er sårbar på grund af de begrænsede grundvandsmagasiner, og der er vanskelige forhold med hensyn til tilslutning til vand- G E U S 3
Page 2 and 3: D A N M A R K S O G G R Ø N L A N
Page 6 and 7: værksvand. Området er klassificer
Page 8 and 9: 2. Områdets beliggenhed Bornholm e
Page 10 and 11: 4. Boringer I området er der ca. 5
Page 12 and 13: Bornholm gnejsen er en grå eller b
Page 14 and 15: uden har komponenternes koncentrati
Page 16 and 17: Fig. 7. Præstebo migmatitbrud. De
Page 18 and 19: E. Prækambrium migmatit og gnejs.
Page 20 and 21: kriterier i det samme område, er d
Page 22 and 23: 6.4 Præ-instrumentelle rystelser p
Page 24 and 25: 7. Grundvand og drikkevand For at b
Page 26 and 27: Fig. 12. Kort som viser, at område
Page 28 and 29: 7.3 Lokale forhold I perioden oktob
Page 30 and 31: Det vest-øst-gående profil B (ca.
Page 32 and 33: 8. Klima og klimaændringer Klimaæ
Page 34 and 35: 9. Arealplanlægning og bindinger I
Page 36 and 37: Inden for det udpegede område i Ib
Page 38 and 39: Blegblå Anemone er en farvevariant
Page 40 and 41: Fig. 20. Kort over fortidsminder. R
Page 42 and 43: Af forstudierne fremgår det, at de
Page 44 and 45: 11. Litteratur 11.1 GEUS rapporter
Page 46 and 47: Bornholms Amt, 1999: Radon i bolige
Page 48 and 49: Holm, P.E., Pedersen, L.E. & Højst
Page 50 and 51: Troldborg, L., Henriksen, H.J. & Ny
Page 52 and 53: 12.1 Bilag A G E U S 50
Page 54 and 55:
G E U S 52
Page 56 and 57:
G E U S 54
Page 58 and 59:
G E U S 56
Page 60 and 61:
G E U S 58
Page 62 and 63:
G E U S 60
Page 64 and 65:
G E U S 62
Page 66 and 67:
12.2 Bilag B Bilaget indeholder met
Page 68 and 69:
Med flow-log målt med pumpning i b
Page 70 and 71:
G E U S 68
Page 72 and 73:
G E U S 70
Page 74 and 75:
DGU nr. 247.541 G E U S 72
Page 76 and 77:
G E U S 74
Page 78 and 79:
DGU. nr. 247.567 G E U S 76
Page 80 and 81:
G E U S 78
Page 82 and 83:
G E U S 80
Page 84 and 85:
G E U S 82
Page 86 and 87:
G E U S 84
Page 88 and 89:
G E U S 86
Page 90 and 91:
G E U S 88
Page 92 and 93:
G E U S 90
Page 94 and 95:
G E U S 92
Page 96 and 97:
G E U S 94
Page 98 and 99:
G E U S 96
Page 100 and 101:
G E U S 98
Page 102:
12.4 Bilag D Udarbejdet af Natursty
show all

Rapport nr. 1: Område Østermarie - Geus

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?