PDF-version - Kulturministeriet

sign, der promoveres i udlandet
p.t.; nemlig de danske klassikere,
der er over 50 år gamle,” siger
Bjarke Ingels.
Han lægger vægt på, at fremstødet
giver yngre danske arkitekter og
designere en mulighed for at træde
ud af de hævdvundnes skygge og
vise, at de har noget at byde på i
stedet for blot at bygge videre på
den designtradition, som har været
fremherskende siden 1950’erne.
De yngre kunstnere søger ud, mener
han: “Udstillingen handler om
at gentænke Danmark. Snarere end
at raffinere det velkendte og lave
en endnu lækrere stol eller lampe
over samme skabelon, beskæftiger
vi os med problematikker med global
relevans. Arkitekter er sjældent
med til at tage initiativ. De bliver
betalt for at bygge og ikke for at
tænke. En arkitekt arbejder på samme
vilkår som en kok, der er dømt
til at lave mad ud fra nogle ingredienser,
som andre har bestemt. Vi
arbejder ud fra en tankegang, hvor
arkitekten i højere grad selv er med
til at stille spørgsmålene og finde
svarene. Og det har vi fået mulighed
for med det her projekt.”
Og så er der en vis synergieffekt i,
at udstillingen vises tre steder på
én gang. “Profileringen i Venedig
og Toronto synliggør os i udlandet.
Men det faktum, at udstillingen
netop også vises i udlandet
samtidig med i DAC i København,
medvirker også til at flere danskere
tager ind og ser den,” slutter Bjarke
Ingels.
Kunstnerisk smeltepot
Fra canadisk side har der været
meget fokus på Poul Ruders opera
Tjenerindens fortælling, der er
baseret på den canadiske forfatter
Margaret Atwoods roman af samme
navn og i de canadiske medier
betegnes som festivalens højdepunkt.
Operaen havde verdenspremiere
på Det Kongelige Teater i
marts 2000 og er siden blevet opført
i London og Minneapolis.
Men også dansk billedkunst og
fotografi udstilles på en række gallerier
i Toronto. Heriblandt værker
af John Kørner, Kirstine Roepstorff,
Jesper Just og Claus Carstensen
samt fotografen Henrik Saxgren.
Kunstnergruppen Superflex skal
udstille på det anerkendte udstillingssted
Powerplant og vil gå i
dialog med DAC's udstilling Too
Perfect – Seven New Denmarks.
En af verdens mest ansete litteraturfestivaler
– International Festival
og Authors – på Harbourfront Centre,
sætter fokus på dansk litteratur
med deltagelse af Suzanne Brøgger,
Jakob Ejersbo, Ulrikka S. Gernes,
Katrine Marie Guldager, Benn Q.
Holm, Niels Lyngsø og Per Helge
Sørensen. Flere af for-fatterne er i
Danmark er for perfekt. Derfor er Dansk Arkitektur Center, den canadiske
designer Bruce Mau og tegnestuen PLOT gået sammen om udstillingen ‘Too
Perfect – Seven New Denmarks’. Udstillingen byder blandt andet på en ny
Superhavn, der skal samle al dansk havnetrafik (PLOT Superharbour, tv.), som
et opgør med gamle klassikere (Bruce Mau Design, th.).
den anledning på vej med canadiske
bogudgivelser. Litteraturmagasinet
The Revue lader hele sit efterårsnummer
kredse om danske forfattere,
mens den danske børne- og
ungdomslitteratur vil blive præsenteret
med udstilling og workshop.
Forfatteren Per Helge Sørensen
istemmer koret af kunstnere, der er
glade for udvælgelsen til festivalen.
For ham at se er det ingen hæmsko,
at han står side om side med
en lang række andre kunstnere:
“Jeg oplever det, som om jeg er inviteret
til at deltage i Harbourfront
Reading, som er en estimeret festival,
som så igen er en del af Superdanish.
At mit navn så bliver
nævnt i en avis, der udkommer i
320.000 eksemplarer, kan jeg godt
leve med,” siger han.
Vikingerne kommer
I en rapport udsendt fra et udvalg
under Kunstrådet i juni måned,
der blandt andet skulle komme
med forslag til, hvordan rådet
bedst løser sine internationale opgaver,
blev de danske kulturfremstød
kritiseret for at mangle mål og
retning. Udvalget mener blandt
andet, at man som hovedregel skal
undgå store samlede præstationer,
hvor mange kunstarter blandes –
og den enkelte kunstner overses.
På kritikken svarer William Boyle:
“Alle grænser og kunstarter over-
skrides. Man kan se kunstarterne
interagere. Alle projekterne kan
meget vel stå alene, men det er
vores erfaring, at folk ikke blot er
interesseret i et enkelt område.
Dem, der går ind for at se en udstilling
om samtidskunst, går også
ind og ser en danseforestilling. Det
er sådan, folk ser på kunst. Men et
sådant projekt har kun gennemslagskraft,
hvis det er skræddersyet
til byen af eksperter, og det er det.
Om Superdanish bliver en succes,
ved vi først om fem år, men vi håber
meget stærkt, at samarbejdet
fortsætter, siger William J.S. Boyle.
Bjarke Ingels fra PLOT er enig.
Om det samlede fremstød, siger
han: “Kunstarterne understøtter
hinanden, når de profileres samtidigt.
De fleste er nok lidt mere
interesserede i musik og litteratur
end design og arkitektur. Ved at
samle det hele under en hat, gør
man det til noget, der giver genlyd
á la: ’Nu sker der noget – vikingerne
kommer’”.
Kulturministeriet er opmærksom
på kritikken af det danske kulturfremstød.
Kulturminister Brian
Mikkelsen har derfor besluttet, at
Superdanish skal sendes til slutevaluering
i Kunstrådet, når det er veloverstået,
for at vurdere, om det er
befordrende at lave lignende fremstød
i fremtiden.
29