Se bladet ved at klikke her. - Kirkeportal

I Susanne Brøggers version af Den danske
Grundlov (Brøndums Danske lov
2000 - Forskellige kendte og ukendte
danskeres fingerede lovtekster om en
lang række emner fra samfundslivet og
hverdagslivet) siges provokerende, at
”Det er ethvert barns ret at lære de Danske
sange i den blå og den sorte bog, og
det er enhver voksnes pligt at lære sangene
fra sig. Det er danskernes privilegium
at kunne synge med på linjer, som
”pigernes latter og lyse hår…mildt om
et evigt Danmark spår”.
Sandt er det, at vores højskolesangbog
og salmebog indeholder en rigdom af
vidt forskellige og flotte tekster, som giver
bl. a. sprog og identitet. Det virker
fadt og vitaminløst, når man f. eks. i valget
af fællessang ved julearrangementer,
må nøjes med ”På loftet sidder nissen”
eller ”Et barn er født i Bethlehem”, fordi
de yngre generationer ikke kender andre
– mange voksne op til 50 års alderen
heller ikke. Tænk, hvis man også kunne
synge ”Hjerte, løft din glædes vinger!” eller
”Velkommen igen, Guds engle små”.
Så var der sprog, indhold og melodi med
både smag, vitaminer og kostfibre!
M.h.t. børnene, er det veldokumenteret,
at musikudøvelse gør det lettere for dem
at læse og regne, ligesom det styrker deres
sociale forståelse at indgå i musikalske
fællesskaber.
For alle – store som små – gælder, at det
simpelthen er sundt at synge, og jeg er
sikker på, at enhver korsanger vil bevidne,
at det er uhyre vanskeligt, grænsende
til det umulige at være sur og tvær, når
man synger sammen. Under fællessang
kan 2+2 tilmed løfte som 5.
Vores stemme er meget tæt forbundet
med vore følelser, og når vi taler, kontrollerer
vi for det meste stemmen, så følelserne
i et vis omfang skjules. I sangen
slipper flere følelser igennem, og det
kan virke forløsende, når vi tør give los.
Siden oldkirkens dage har sangen også
været det væsentligste element i guds-
8
tjenesten. Paulus sagde til menigheden i
Efesus: ”Men lad jer fylde af Ånden, tal til
hinanden med salmer, hymner og åndelige
sange, syng og spil af hjertet for Herren,
og sig altid Gud Fader tak for alt i
vor Herre Jesu Kristi navn.” Efesus 5,19f.
Allerede den gang var nogle på det rene
med: 1. Sangen er udtryk for fællesskab.
2. Sang er et udtryk, der skaber fællesskab.
3. Sang griber dybt ned i sindet.
Salmerne er den dag i dag det vigtigste
formidlende og fællesskabsdannende
element i gudstjenesten…men der er et
problem!
De muskler, vi synger med, har det som
alle andre muskler: De er bedst til det, de
bruges mest til. Eftersom vi ikke synger
ret mange steder udenfor kirkens rum,
ja, så er vi faktisk i nød, så snart salmernes
toneleje løfter sig over talelejet. Det
ville hjælpe meget, hvis vi stod op under
salmesangen (ligesom i England), men
der er også andre simple teknikker, som
kan tages i anvendelse.
Susanne Mørk-Jensen slutter sin artikel
af med en opfordring til alle om at bruge
”Sangens år” som en god anledning til
at bringe sang på bane mellem familie,
venner og kolleger. Vi skal bort fra, at
det er flovt at synge sammen, og hen til,
at det ikke alene er sjovt, men livsnødvendigt
at synge sammen. Det er bare at
komme i gang!
Den nye aftale
Her kort før jul kom der en ny oversættelse
til et mere mundret nudansk af
det nye testament – den kan ganske vist
ikke rigtig hamle op med sproget i Yallerup
Færgeby for så sku det vel have lydt
noget i retning af:
Det sygeste skete i de dér dage, da kejser
Augustus - den orntlig seje gangster -
ville vide hvor mange der boed i sit land
- dér mand!
Men selv om den er knap så avanceret så
bør alene titlen; ’Den nye Aftale,’ i stedet
for ’Det nye Testamente,’ alligevel vække
vores nysgerrighed.
For hvad er det nu for ”en ny aftale”,
tænkte jeg, da jeg midt i juleforberedelserne
sad og nippede til smagsprøver
fra Bibelselskabet.
Ja, vi kunne jo prøve at skifte ordet ”aftale”
ud med et ord, der har været på
alles læber den sidste tid, nemlig ”overenskomst”.
Den gamle aftale er kasseret og Gud har
indgået en ny.
Men den nye aftale – eller overenskomst
– handler ikke om noget så banalt som
mere i lønningsposen, Gud giver Gud
ske tak og lov ikke kun løn som fortjent,
så ku’ det godt være vi endte med tomme
lommer.
I ”Den nye aftale” har man ellers oversat
stykket i Mattæusevangeliet om fadervor
med, at ”din far ser det der sker i
det skjulte, og han vil give dig det hele
igen”.
I Det ny Testamentes danske oversættelse
lyder det ellers noget anderledes:
”Og din far, som ser i det skjulte, skal
lønne dig”.
Resten er vist ønsketænkning – der står
jo ikke, at Vor Fader vil give ”det hele”
igen.
Men sådan må der være noget i ny oversættelser,
der vækker diskussion.
Det vil sikkert blive en oversættelse, man
9
vil komme til at vende tilbage til igen og
igen, ligesom Seidelins oversættelse fra
70-erne, og for øvrigt Bibelen på hverdagsdansk,
der også udkom sidste år i ny
oversættelse.
Her har man oversat det mere omtalte
udsagn mere tekstnært: Og din Far, for
hvem intet er skjult, vil belønne dig.
Herunder bringer vi begge oversættelser
af stykket om fadervor i Mattæusevangeliet.
Først fra Den Nye Aftale, Det Nye
Testamente på nudansk, og dernæst fra
Bibelen på hverdagsdansk.
Når I beder, skal I ikke være som hyklerne,
der elsker at bede i fuld offentlighed
i synagogen eller på gadehjørnerne hvor
alle kan se dem. Det bliver nemlig den
eneste belønning de får. Gå i stedet hjem
til dig selv og bed bag lukkede døre. Din
far ser det der sker i det skjulte, og han
vil give dig det hele igen.
Når I beder skal I ikke bare lade munden
løbe ligesom dem der har en anden tro.