ØJEBLIKKET Nr. 5 (Kapitlerne 17-19 som pdf) - Johny Noer

Helsingør, og de hævder, at de er i stand til at citere både bekendelsesskrifter
og Bibelen for at forsvare deres standpunkt.
Efter en indberetning til den tidligere kirkeminister med hensyn
til Helsingør-teologernes doktrin, forbliver spørgsmålet, hvor og
hvornår en sådan dokumentation har fundet sted? Så vidt vides,
er der indtil dato ikke givet nogen holdbar teologisk redegørelse
for det alvorlige – ja, skæbnesvangre skridt, som den kristne
menighed i Danmark står over for at skulle tage: En historisk afgørelse
af en sådan karakter, at kirken i et halvt årtusinde ikke har
været ude for noget lignende.
Derfor må det nøje undersøges, om det virkelig er sandt, at
homo-teologerne holder sig inden for den protestantiske kirkes
bekendelsesskrifter. I sær det grundlæggende skrift, Confessio
Augustana. Den nye lære, at det homofile samliv kan velsignes,
må – som det gennem historien altid har været tilfældet – nøje
overvejes ud fra Den Hellige Skrift. Hvis Helsingør-teologien er
i overensstemmelse med Bibelen og kirkens bekendelse, da må
helligdommens porte slås op på vid gab for vielser af de såkaldt
’samkønnede par’ – men hvis det ikke er tilfældet, må kirkens
porte stænges med bolt og slå, så at ingen vielse af den art noget
sted eller på noget tidspunkt finder sted i Guds Hus. Ja, dersom
det kan bevises, at Helsingør-teologien er en vranglære og en
kættersk forførelse, bør de bisper, præster, teologer og ministre,
som spreder den falske forkyndelse, ikke blot irettesættes men
sættes på porten; de har overtrådt den evangelisk-lutherske kirkes
bekendelse.
Imidlertid har ingen været helt klar over, hvori homo-teologernes
lære afveg fra kirkens bekendelse. Grunden hertil er, at den nye
lære har været sparsom med henvisninger til Bibelen og bekendelsen.
Ikke fordi der har været noget direkte ønske om at være
tilbageholdende, men fordi den nye teologi ikke har haft noget
virkeligt holdepunkt i Den Hellige Skrift. Ja, de biskopper, som
6