Hent beretningen her (pdf) - Rigsrevisionen

20 FINANSTILSYNETS VURDERING AF AMAGERBANKENS ØKONOMISKE TILSTAND
53. Finansiel Stabilitet og Finanstilsynet har i forbindelse med Rigsrevisionens undersøgelse
nærmere angivet omfanget af risikable forretningsmetoder i de gennemgåede engagementer.
De 2 institutioners vurderinger af forekomsten af de risikable forretningsmetoder
fremgår af tabel 2.
Tabel 2. Forekomsten af risikable forretningsmetoder i de 35 engagementer
(Antal)
Forretningsmæssig risiko Finansiel
Stabilitet
Finanstilsynet
Renteoprul/forhøjelse af engagement 20 21
Valutaspekulation 7 8
Indfrielse af delengagement hos andre pengeinstitutter 6 7
Stråmands-/parkeringshandel 6 6
Opgørelse af sikkerheder, fx ved lange betalingsrækker 5 4
Lommepenge 3 3
Betalt foranstående panter 2 4
Tabel 2 viser, at Finansiel Stabilitet og Finanstilsynet identificerede det samme omfang af
de risikable forretningsmetoder i Amagerbanken. Mest forekommende var renteoprul/forhøjelse
af engagement, hvor begge institutioner observerede 20-21 tilfælde i engagementerne.
Finanstilsynet konstaterede, at ”ejendomsengagementerne med negativ likviditet vokser
som følge af, at banken bevilger forøgelser frem for at lade kunderne gå konkurs”. Finanstilsynet
konstaterede videre, at dette ikke var usædvanligt i det nuværende marked.
Finanstilsynet har efterfølgende oplyst, at når denne forretningsmetode anvendes i banksektoren,
hænger det sammen med pengeinstitutternes interesse i at beskytte deres panter i
engagementerne. Renteoprul/forhøjelse af engagement er generelt et negativt tegn, fordi
det indebærer, at pengeinstituttet selv må bidrage til, at kunden kan indfri sine forpligtelser,
eller alternativt ingenting får fra kunden. Pengeinstituttet fanges dermed i en situation, hvor
det løbende må bidrage med nødvendig finansiering til at holde liv i engagementet. Det vil
medføre, at der identificeres objektiv indikation for værdiforringelse (OIV) på engagementet,
og at det følgelig skal nedskrives.
Tabellen viser videre, at de 2 institutioner observerede valutaspekulation i Amagerbanken.
Finanstilsynet pegede på, at lån i lavrentevalutaer er forbundet med en højere risiko, men
at det ikke er ualmindeligt i det danske lånemarked. Finanstilsynet var enig med Finansiel
Stabilitet i, at det kunne betegnes som spekulation.
Tabellen viser desuden, at de 2 institutioner observerede tilfælde, hvor Amagerbanken overtog
engagementer fra andre pengeinstitutter i tilfælde, hvor pengeinstitutterne i forvejen havde
et engagement med kunden. Her var der tale om, at Amagerbanken ville samle håndteringen
af engagementet, eller at banken ville undgå, at et andet pengeinstitut begærede kunden
konkurs.
Endelig viser tabellen, at de 2 institutioner observerede opgørelse af sikkerheder, fx ved lange
betalingsrækker, i 4-5 tilfælde. Finanstilsynet konstaterede, at Amagerbankens skøn i de
opstillede betalingsrækker inden for regnskabsreglerne kunne anlægge ”andre og mere forsigtige
forudsætninger, der ville resultere i større nedskrivninger”, og at ”nedskrivningerne i
en række engagementer ligger i den nedre del af intervallet af acceptable neutrale skøn over
de fremtidige betalinger”. Finanstilsynet vurderede dog, at Amagerbanken havde taget højde
for dette i sine solvensreservationer.