københavnsk københavnsk - DBU København

Og så skulle der vel være sikret evig ro
på banerne.
Claus Vandborgs trænerkarriere begyndte
helt tilbage midt i 1970erne,
da han som juniorspiller i barndomsklubben
B 93 fik en opfordring til at
træne et lilleputhold.
- Den opfordring passede mig fint. Da
jeg begyndte som lilleputspiller i B
93 havde jeg to ambitioner: Jeg ville
komme på 1. holdet som senior, og
jeg ville stå som træner for 1. holdet.
Og jeg nåede begge dele. Men det var
fint, at jeg allerede dengang kunne
komme i gang med trænergerningen.
Jeg lagde det en smule til side i nogle
år, hvor jeg for alvor satsede på at
blive en rigtig god spiller selv. Det var
på det tidspunkt, hvor jeg nåede at
komme på 1. holdet i B 93. Pudsigt
nok har jeg, indtil jeg stoppede min
egen karriere som old-boy, nået at
spille på samtlige hold i B 93, hvor jeg
begyndte på 5. lilleput og arbejdede
mig op fra hold til hold, siger han.
Når han skal fortælle om sine største
triumfer, som henholdsvis spiller og
træner, knytter de sig begge til seniortiden
i B 93.
- Det var stort, da jeg debuterede for
B 93 i 1980, og det var stort, da jeg
meget senere som træner fik lov til at
stå i spidsen for holdet.
- Det var også stort, da jeg som DStræner
havde to af mine idoler på holdet:
Jens Kolding, som jeg regner for
et endnu større talent end Allan
Simonsen, og Ole Pedersen. Så til
dem sagde jeg bare, at de skulle gøre
som de plejede. Dem kunne jeg jo
ikke lære noget, griner Claus Vandborg.
I 1985 blev han seniortræner, da en
knæskade bremsede karrieren på topplan.
- Jeg kom til Vesterbroklubben Vestia,
og den klub kan jeg slet ikke rose nok.
Det var en helt anden verden, en helt
anden kultur end B 93, og den var bestemt
ikke dårligere. Klubben havde
nogle fantastiske dygtige spillere, og
vi var faktisk kun en sejr fra at rykke op
i Danmarksserien. Vi havde held til at
vinde over B 93 i en af de to kampe,
mindes Claus Vandborg med tilfredshed.
Det år brugte vi kun 16 spillere.
Spillerne dengang var mindre flyvske
end i dag.
Claus Vandborg har været godt om-
kring i de københavnske serieklubber,
og der har kun været en enkelt mislyd.
Men det har han valgt at lade forsvinde
ind i glemslens mørke.
- Når man befinder sig på det niveau,
der findes i Københavnsserien, må
man se på hvilke krav man kan tillade
sig at stille. Jeg synes selv, at jeg er
god til at organisere
og få noget
struktur på tingene.
I en klub skal man
virkelig vise situationsfornemmelse.
Nogle vil – andre
vil ikke. Det er ofte
dem med det største
talent, der ikke
er meget for at yde
det sidste, så der
ligger en opgave
for mig, siger den
læreruddannede
Claus Vandborg.
Karrieren har ud over tiden i B 93 ført
ham til Vestia, GVI, HB, Amager FF
og senest Rødovre.
- Ikke mindst mødet med de helt forskellige
klubkulturer gør det sjovt at
være træner. Selv om jeg nu som 48årig
har lidt svært ved at se morskaben
i, at jeg altid vælger klubber, der
har grusbaner, hvor jeg så kan stå i
rusk, regn og slud, siger Claus
Vandborg.
- I HB var der nogle virkelig ihærdige
ledere, og nogle spillere, der fik lov til
at have for meget magt.
I Amager FF var der nogle herlige gutter.
Følsomme og hårde på en gang.
Klubben kontaktede mig da de lå i
Serie 2 og jeg afleverede dem i
Københavnsserien. En ung klub med
en meget klog bestyrelse.
Claus Vandborg har ikke brugt sin læreruddannelse
så meget de senere år.
Han arbejdede et stykke tid på pladeselskabet
CBS, og så kom han stille og
roligt ind på en karriere som kommentator
på Eurosport.
- I begyndelsen fordi jeg kunne forklare
nogle taktiske ting, og så fangede
bordet pludselig med et fast job.
- Vi speaker ude fra et studie. Kun
sjældent er vi på stadion, så jeg ser
ikke mere end seerne. Af og til får vi
som kommentatorer nogle slemme
chok, når der f.eks. dukker en helt anden
kamp op på skærmen end aftalt.
Så er det bare at gå på med krum hals,
Claus V. under indspilning af CD.
selv om jeg måske ikke kender en eneste
af spillerne, siger Claus Vandborg.
Når man taler med ham, skinner det
næsten igennem, at han har leget sig
gennem tilværelsen.
Han har også lavet en CD sammen
med blandt andre sin gamle holdkammerat
Ole Rojas fra B 93. Faktisk
var den anmelderrost. Claus Vandborg
synger og spiller lidt perkussion og
endnu mindre klaver.
- Men jeg køber ikke den med det legende
liv.
- Når man vil levere varen, så skal det
være seriøst, så jeg har haft mange
søvnløse nætter, fordi det ikke gik som
det skulle. Jeg har vel egentlig i overvældende
grad parkeret mig selv på
øretævernes holdeplads. To gange.
Først som træner og så som tv-kommentator.
Alle danskere er jo eksperter,
når det gælder fodbold, og som
kommentator kan man i hvert fald
ikke gøre alle tilfredse, siger Claus
Vandborg.
Claus mener, at han i sine 30 år som
træner nok har rundet de 1.000 kampe.
- Alene i Amager FF nåede jeg over
100 kampe. Og jeg bliver altså ved så
længe lysten er der, selv om jeg havde
gjort op med mig selv, at det skulle
slutte, når jeg blev 50 år, siger han.
Ud over fodboldspillet er det også
blevet til en del tennis.
- Jeg var klubmester i B-rækken i B
93, hvor min søster Lone Vandborg
nåede meget længere. Hun har bl.a.
vundet DM i damesingle og været
træner for det kvindelige tennislandshold,
siger Claus Vandborg. Endvidere
har søsteren også været kommentator
i Eurosport.
KØBENHAVNSK FODBOLD 6/2006 11