københavnsk københavnsk - DBU København

spillerne. Hvis man fx flytter til en
større klub, har man alt at vinde, for i
værste fald kommer man til at spille
i den række, hvor den tidligere klub
spiller med sit 1.hold. Altså en klar
fordel til de største klubber.
Med spillerflugt, enten til større klubber
eller helt væk fra uklare rækker, vil
man også risikere en svær overlevelse
for mange mindre klubber. Det er
disse mange mindre klubber, der nu
sikrer mangfoldigheden og bredden i
KBU. Uden mangfoldighed og bredde
er KBU ikke meget bevendt som selvstændig
union.
For de største klubber vil et nyt seriesystem
i første omgang give indlysende
fordele. De vil sikkert få stor tilgang
af nye spillere. Men spørgsmålet
er om der er plads til alle ? Og hvor
går de spillere hen, der føler sig afvist
? Og i længden bliver det ikke sjovt,
når et færre antal klubber ustandselig
møder hinanden, oven i købet i nog-
le af kampene, hvor det er den samme
klub der stiller op på begge banehalvdele.
Det er derfor meget vigtigt, hvis man
vil have indflydelse på det fremtidige
turneringssystem, og dens konsekvenser,
at man drøfter problematikken,
med spillere-trænere-ledere, så man
er klar i mælet, når KBU, ifm. sit repræsentantskabsmøde,
22.januar,
indbyder til en særskilt drøftelse med
efterfølgende afstemning.
DERFOR
skal der IKKE fortsat være ”rene” 1.holdsrækker i Serie 1, 2, 3, 4 og 5.
• AF CHRISTIAN KOFOED
Christian K.: Væk med de ”rene” 1. holdsrækker i KBU.
Gennem mange år har strukturen for
seniorturneringerne i KBU bygget på
ønsket om flest mulige rækker, hvor
kun 1. hold kan deltage, og begrænsninger
i oprykninger fra sekundarækkerne
til Københavnsserien. 2. hold
kan deltage i Danmarksserien/
Kvalifikationsrækken, og er derfor oprykningsberettigede
som deltagere i
KS. Men begrænsningerne i oprykningsmulighederne
fra Serie 1 pulje 3
betyder dels at 3. hold
ikke kan deltage i KS,
dels at flere 1. hold kan
rykke op fra pulje 2 end
2. hold kan rykke op fra
Serie 3.
På denne måde har 1.
hold været prioriteret
igennem bedre oprykningsmuligheder,kortere
”afstand” fra laveste
række til DS og det
er blevet anført, at 1.
hold som klubbernes
flagskibe sikres en bedre
og mere attraktiv afvikling
af kampene ved
udelukkende at møde
andre klubbers 1. hold.
Til gengæld er reglerne for op- og nedrykning
af hold svære at forstå, og i de
senere år har selv fagudvalget,
Turneringsudvalget, skulle holde tungen
helt lige i munden ved kommunikation
af konsekvenserne for holdenes
op- og nedrykninger i KBU’s turneringer.
Det skyldes, at en række forhold i vores
omverden har ændret sig – forhold,
der alle kalder på enklere, mere
gennemskuelige og mere fleksible
ordninger, end de regler, der i dag definerer
og begrænser op- og nedrykninger
for holdene.
Som eksempler kan nævnes mulighederne
for etablering (og bortfald) af
overbygningsaftaler (f.eks. Amager
United), at KBU altid har et hold i oprykningskampe
til Kvalifikationsrækken,
aftalen om deltagelse af hold
fra Bornholm, konkursregler mv.
Mere fleksible turneringsordninger
har allerede i en årrække været indført
i ungdomsturneringer, netop for at
sikre de bedst mulige turneringer for
flest mulige klubber/hold.
Tiden er derfor inde til at vurdere
strukturen på ny – og en justering synes
påkrævet!
Udvandes klubberne?
At oprykning er lettere for 1. hold end
for sekundahold indebærer også en risiko
for, at klubber med velfungerende
seniorafdelinger, kan miste hele
hold, der i stedet startes som selvstændige
nye klubber – tiltrukket at
mulighederne for hurtige sportslig opstigning
gennem rækkerne.
KØBENHAVNSK FODBOLD 6/2006 21