Når børnene fortærer faderen

live formidlet troværdigt.
a f Christian Braad Thomsen
Bibiana Beglau i Stilheden efter skuddene som terroristen Rita, her som livredder. Th. Alexander Beyer.
Stilheden efter skuddene er løseligt base­
ret på Inge Vietts skæbne. Hun er født
1944 og tilhører den “forældreløse genera­
tion”, idet h u n som 2-årig blev fjernet fra
sin mor og anbragt på et børnehjem. Som
6-årig kom hun i familiepleje, men flygte­
de herfra, da hun var 15 og ernærede sig
bl.a. som stripper i H am burgs St. Pauli-
kvarter. I 1968 kom h u n til Berlin og en­
gagerede sig i de antikapitalistiske dem on­
strationer, i 1972 sluttede hun sig til 2.
Juni-bevægelsen og deltog i bortførelsen
af Peter Lorenz. Derefter blev hun med­
lem af RAF, og da hun i 1981 blev forfulgt
af en færdselsbetjent i Paris, skød og såre­
de hun ham. Hun undslap til DDR, og her
levede hun fredeligt, indtil hun efter m u­
rens fald blev arresteret i 1990 og idømt
13 års fængsel. I fængslet blev hun opsøgt
af Schlöndorffs manuskriptforfatter
Wolfgang Kohlhaase, som arbejdede på et
manuskript om de RAF-medlemmer, der
havde fået husly i DDR. Da hun samtidig
skrev sin selvbiografi, Nie war ich furchtlo­
ser, forsøgte Schlöndorff at købe filmret­
tighederne til den, men hun afslog.
Alligevel brugte Schlöndorff uden tilladel­
se elementer fra hendes bog til Stilheden
efter skuddene, som Inge Viett tog stærkt
afstand fra. Hendes kritik af filmen er
yderst præcis:
Personer, som skal sige publikum noget, må
man fremstille i deres udviklingsproces, for at
formidle deres udsagn troværdigt. Det savner
jeg næsten fuldstændigt i filmen. Personerne 69