Repertoiret 2011 - DATS

1373
Gods
(Vraggods – Drivgods – Strandingsgods – Hittegods)
Forfatter: Kaj Nissen Kort resumé: Tre tragedier og et satyrspil
for objekter
Bogudgave: Forlaget DRAMA ApS
Opførelsesrettighederne
tilhører forfatteren og
administreres af:
Danske Dramatikers Forbund
Omtalt af: Jakob Oschlag
Medvirkende: 18 + 20 + 14 + 2 objekter
Dekoration: En brandtomt (Vraggods)
En oversvømmet by (Drivgods)
En strandbred (Strandingsgods)
Et hittegodskontor (Hittegods)
Spilletid: 3 X 45 minutter og 1 X 20 minutter
Denne samling skuespil af Kaj Nissen er noget ret enestående. Det er den første samling på
dansk af skuespil til en teaterform uden mennesker, men med genstande/ting/objekter.
Faktisk har jeg heller ikke stødt på det på andre sprog, men det skal jo nok findes. Sagen er
dog, at der vældigt sjældent skrives originale tekster til den form for teater.
Når det så endelig sker som her, så er det kun rimeligt, at det, som i det klassiske græske
teater sker med tre tragedier og et satyrspil, for det er en teaterform på stærk fremmarch i
Danmark. Det er jo egentlig ikke så mærkeligt, for fra H. C. Andersens eventyrverden er vi
vant til at en top kan tale med en bold, og at en tinsoldat kan være hovedperson i en
fortælling, bare den er standhaftig nok.
Egentlig er der tale om forskellige teaterformer med forskellige betegnelser: dukketeater for
voksne, marionetteater og objektteater. En efterhånden almen samlingsbetegnelse er
animationsteater. At animere betyder at give liv eller ligefrem at besjæle, ordet har sin
oprindelse i det latinske ord anima, som betyder sjæl, og det er det, det handler om i de fire
nye skuespil - at give døde ting liv.
De enkelte skuespil:
VRAGGODS
Et objekteventyr i 93 billeder, har undertitlen: ”Efter os tingenes stilhed”. Det starter i mørke:
”Alt er stille. Sådan var det ikke for et øjeblik siden. I de første sekunder efter katastrofen er
stilheden størst. Kort efter begynder tingene at røre på sig”.
Stykket er direkte inspireret af attentatet mod World Trade Center i New York 11. september
2001. Teksten er universel, selv om miljøet kan opfattes amerikansk med en baseballkølle i en
central rolle. Andre vigtige deltagere er bl.a. en kuffert, der har set bedre dage, en
pengeseddel og en ”alenesko”, det vil sige en sko der har mistet sin anden sko, og det er en
lille tragedie midt i den store, for ”en sko skal være to, hvis den kan kaldes sko”. Det mest
menneskelige indslag i stykket er en bamse, som da også har stykkets sidste replik: ”Når man
tænker tilbage til tiden før”.
DATS - landsforeningen for dramatisk virksomhed Repertoiret 2011