Ønskes: højtuddannede (danske!) iværksættere - CBS Observer

avis for copenhagen business school – handelshøjskolen juni 2008 

kræmmerHUSET 5 

Ønskes: højtuddannede (danske!) iværksættere 

Haves: Tag din danske uddannelse i innovation og forretningsudvikling fra CBS, drop dit nye firma og rejs hjem til Australien! 

Gus Murray er cand.merc.(MIB) fra CBS og med sit nystartede – og i danske entreprenørkredse nærmest skamroste – firma, Friprint Aps. en af de højtuddannede 

iværksættere, regeringen satser på skal sikre dansk konkurrenceevne i fremtiden. Men Gus Murray er "Made in Australia", og sagsbehandleren i 

Udlændingeservice var ikke enig med frontfigurerne i Danmarks entreprenørkredse. Så nu er Gus Murray i gang med at appellere sin udvisning. 

. 

Samling på valgfagene 

Der er blevet ryddet gevaldigt op i 

de 300 valgfag for CBS' dagstudier. 

I stedet for at studerende selv skal 

støve dem op fra diverse gemmer 

på e-Campus og www.cbs.dk, er 

de blevet støvet op af et nyt, fælles 

valgfagssekretariat. Den virtuelle 

one-stop-selvbetjenings-shop har 

gjort udvalget dejligt overskueligt, 

og ikke kun for de studerende. 

4 

Kvalitetsinvestering 

Arbejdsgruppen for Kvalitet i 

Administrationen har afleveret 

en delrapport til CBS' bestyrelse 

og vil være helt færdig med sin 

opgave inden sommerferien. Den 

anbefaler at investere 30 millioner 

kroner i forbedringer over tre år 

inden for Økonomiområdet, HR, IT 

og Journalen og lægger op til øget 

standardisering og centralisering. 

6 

The CBS Cornet 

This month CBS' student environment 

gets debated, we skirt around 

anger management courses for teachers, 

we get inspired by how they 

get very senior employees to stay 

on in India - and lend a hand in 

doing so, and we celebrate 60 years 

of AIESEC. Ont top of that, we'll 

send you to Roskilde Festival for 

free and do a little CBSummary. 

' 

18-24 

su - 2 xxxxxxxxxx administratonen - 2 xxxxxxxxxx - 6 supersproglighed - 2 xxxxxxxxxx - - 7 2 cbs xxxxxxxxxx connect - 2 10 xxxxxxxxxx biker-jens - - 212-13 

Endelig en a-kasse der ved, hvem det handler om. 

CA a-kasse handler ikke om fællesskab eller solidaritet. Det handler om dig. Som medlem får du 

også coaching, relevante kurser og et netværk på 30.000 højtuddannede mennesker – ganske gratis. 

Læs mere på www.ca.dk, hvis du tænker på dig selv. 

udlændingeservice 

Der er noget galt med dette billede. 

Regeringen satser på, at Danmark 

sikrer fremtiden ved at blive videnssamfund 

og iværksætternation. Det 

kræver højtuddannede innovatører 

og iværksættere, og derfor udnævner 

Videnskabsministeriet hvert år et 

"årets iværksætteruniversitet". 

Det er CBS blevet kåret som to 

gange nu – i år og i 2004 – fordi 

CBS' studerende i særlig høj grad 

gør sig som iværksættere efter endt 

uddannelse. Innovation og iværksætteri 

er da også markante fokusområder 

for CBS' uddannelser. En af 

de helt centrale er cand.merc. linjen 

Management of Innovation & Business 

Development, en af de engelsksprogede 

cand.merc. linjer, som CBS 

også satser på at tiltrække udenlandske 

betalingsstuderende med. 

Den uddannelse har australske 

Gus Murray taget – oven i en australsk 

bachelor- og en canadisk kandidatgrad. 

Efter dimissionen leverede 

han endda den ønskede vare og 

startede firmaet Friprint Aps. op. 

Nu står han for at blive udvist. 

1 

Læs mere på side 3 

KARRIERE KOMPETENCE FORSIKRING 

Af Bjørn Hyldkrog 

Foto: Rie Neuchs

2 

Der er stor uenighed om Statens 

Uddannelsesstøtte. Nogle mener, 

at de studerende bør være himmelråbende 

lykkelige over den 

pose penge, de modtager hver 

måned. Andre påpeger, at det er en 

basal og uundværlig investering i 

fremtiden, da SU-systemet og det 

fri uddannelsesvalg er en vigtig 

kilde til Danmarks succes, hvor vi 

i meget vid udstrækning lever af 

befolkningens viden. 

Politikerne har længe været 

uenige om, hvordan SU-reglerne 

skulle udformes. Tidligere blev et 

forslag om at forhøje loftet for, hvor 

mange penge de studerende må 

tjene, mens de modtager SU, uden 

at blive trukket i SU’en, skudt ned 

af Dansk Folkeparti: 

- Vi følte, at den foreslåede stigning 

på 1100 kroner var pinligt 

lille og ville ikke acceptere under 

1500 kroner, hvilket vi nu har fået, 

forklarer Dansk Folkepartis uddannelsespolitiske 

ordfører, Martin 

Henriksen, og forsætter: 

- Når det gik ud over dobbeltklip-ordningen, 

så er det fordi kun 

cirka fem procent af de studerende 

bruger den. Så selv om en del af 

pengene til at løfte fribeløbet kom 

herfra, vil det komme langt flere til 

gode. Derudover fik vi 15 millioner 

ekstra på bordet til fordeling på 

SU-området til efteråret. 

Forhandlingerne er netop afsluttet, 

og Socialdemokraterne, Dansk 

Folkeparti, SF og Radikale Venstre 

er blevet enige om at sætte loftet 

op med 1.500 kroner, så fribeløbet 

nu er på 7.120 kroner om måneden. 

Derudover indebærer aftalen, 

at både handikappede og forældre 

kan se frem til mere SU efter årsskiftet. 

Behersket glæde 

Hos Danske Studerendes Fællesråd 

hilser man den nye aftale velkommen, 

men finder det urimeligt, 

at regeringen vil bruge de ekstra 

skatteindtægter fra de studerendes 

arbejde på regeringens jobplan: 

- Vi så gerne, at de ekstra penge 

blev brugt på at give SU’en et generelt 

løft. Prisstigningerne på mad, 

bøger, bolig og transport har gjort 

et stort indhug i rådighedsbeløbet, 

og det giver et behov for at få 

hævet selve SU’en, udtaler levevilkårsordfører 

for DSF, Pernille Miller 

og foreslår derudover, at man også 

kunne overveje at gøre studierelevante 

bøger momsfri. 

- De studerendes arbejde er at 

studere. Derfor er det rimeligt, at 

de ligesom alle andre i Danmark 

kan trække udgifter til arbejdet fra, 

påpeger Pernille Miller. 

Hos repræsentanterne for CBS 

Students er tilfredsheden umiddelbart 

større, men helt tilfredse er 

man ikke. 

- Aftalen betyder, at SU’en nu i 

højere grad følger lønudviklingen, 

idet de studerende nu har bedre 

udbytte af at supplere deres SU 

igennem karriererelevant arbejde, 

som kan forberede dem på deres 

liv efter studiet, siger Carina 

Berg, politisk næstformand i CBS 

Students, og fortsætter: 

- Til gengæld er det ærgerligt, 

at pengene bliver taget fra de 

studerendes egen kasse i stedet 

for at blive finansieret indenfor 

SU-systemet. Dobbeltklippene tilbød 

de studerende en mere fleksibel 

afvikling af deres arbejde ved siden 

avis for copenhagen business school – handelshøjskolen 

Positive, men små SU-justeringer 

Der har længe været snak om at lade loftet stige for, hvad studerende må tjene samtidig med, at de modtager SU. 

Nu er det vedtaget at forhøje det månedelige fribeløb - hvad de må tjene før de bliver trukket i SU - med 1.5oo kroner 

studenterøkonomi 

Af Thomas Edvardsen 

Grafik: René Lynge 

af studiet, som kunne give plads 

til mindre arbejde i studieintensive 

perioder. 

Voksende 

efterslæb 

Samtidigt viser 

beregninger, 

at SU’en har et 

efterslæb i forhold 

til pris og 

lønudviklingen 

for 1994-2004 på 

12 procent. Det 

betyder, at SU’en helt konkret er 

‘De studerendes arbejde 

er at studere. Derfor er det 

rimeligt, at de ligesom alle 

andre i Danmark kan trække 

udgifter til arbejdet fra. 

Pernille Miller 

DSF 

blevet mindre værd. I øjeblikket stiger 

fødevarepriserne, og det rammer 

dem, der har 

færrest penge 

mellem hænderne 

hårdest. 

Disse tal udgør 

ammunition til 

dem der mener, 

at der er behov 

for at få tilført 

ekstra penge til 

rammen i stedet 

for at tage de 

studerendes penge og give dem 

tilbage igen. 

Den nye aftale er dog blevet 

modtaget som et skridt i den rigtige 

retning. Uanset hvilken holdning 

man må have til SU’en, må der 

være enighed om, at ordningen 

skal fungere, når den er der. 

Aftalen er i øvrigt endnu et tiltag 

på SU-området, hvor det for nyligt 

blev vedtaget, at de studerende 

ikke skulle betale SU tilbage, hvis 

de fik et job umiddelbart efter studiets 

afslutning og kom til at tjente 

over årets indtægtsloft. 

1

kræmmerhuset 5 juni 2008 3 

lovligt snæversyn 

Af Dalia Siwan 

Foto: Rie Neuchs 

Australske Gus (Gutavus Aird) 

Murray har boet i Danmark i tre 

år. Han har en bachelor i business 

administration fra Australien 

og en kandidatgrad fra Canada. 

I Danmark har Gus så yderligere 

suppleret sin uddannelse med 

endnu en kandidatgrad inden 

for Management of Innovation & 

Business Development (cand.merc. 

(MIB)) fra CBS. 

CBS fik forresten en pris for at 

være årets iværksætteruniversitet af 

videnskabsminister Helge Sander 

sidst i januar. Det var anden gang, 

CBS fik prisen, der skal tilskynde 

universiteterne til at uddanne folk 

til at blive selvstændige iværksættere 

frem for at blive lønmodtagere. 

I forbindelse med prisen udtalte 

ministeren: 

”Det er femte gang, at vi kårer 

et dansk universitet, hvor de studerende 

i særlig høj grad er aktive 

som iværksættere. Universiteterne 

er helt centrale, fordi akademikerne 

er vigtige som innovatører og 

grundlæggere af nye videndrevne 

virksomheder – og det er det, som 

Danmark skal leve af i fremtiden. 

CBS har i særlig høj grad formået 

at motivere sine studerende til at gå 

iværksættervejen.”. 

Gus var motiveret. Han dimitterede 

faktisk med et gennemsnit på 

10,1 og en plan om at omsætte sin 

uddannelse inden for innovation 

og forretningsudvikling til praksis i 

Danmark. Det gjorde han så. Efter 

endt uddannelse tog Gus et lån i 

banken og stiftede holdingselskabet 

GUMU Aps., hvorfra han har investeret 

i virksomheden Friprint, som 

han har startet med studiekammeraten 

Kasper Hulthin. 

Helge Sander fik tydeligvis ikke 

sendt budskabet videre til Ministeriet 

for Flygtninge, Indvandrere og 

Integration. For i øjeblikket står Gus 

Murray over for at blive udvist. 

Tag din uddannelse og gå 

I marts 2008 søgte Gus om 

opholdstilladelse som selvstændig 

erhvervsdrivende. Desværre for 

Gus noterede sagsbehandleren i 

Udlændingeservice sig, at Gus ikke 

modtog noget vederlag for sine 

aktiviteter i GUMU Aps.. Desuden 

vurderede sagsbehandleren, at der 

ikke forelå nogen væsentlig dansk 

interesse i, at virksomheden blev 

etableret her i landet, og at dattervirksomheden 

Friprint var at regne 

for en detailvirksomhed. 

At Gus har en bachelor- og to 

kandidatuddannelser, har haft et 

studenterjob i CBS Career Center 

og deltaget i adskillige iværksætterprogrammer 

indgik ikke i vurderingen. 

At forretningskonceptet for 

Friprint Aps. har vakt stor interesse 

blandt adskillige fremtrædende 

innovationseksperter og modtaget 

både ros og ni ud af ti mulige stjerner 

for nytænkning fra innovatør 

De danske politikeres råben efter at få iværksættere og veluddannet arbejdskraft til 

Danmark overdøves af den dobbeltmoral, der tvinger veludannede iværksættere som Gus 

Murray ud af landet. 

CBS-uddannet iværksætter 

bliver udvist fra Danmark 

Danmark efterlyser højtuddannede iværksættere. Cand.merc.(MIB) fra 

CBS, Gus Murray, er en af slagsen. Men i stedet for at koncentrere sig 

om at udvikle sin nystartede forretning, skal han i gang med en lang, 

sej kamp for at få lov til at blive i Danmark og iværksætte videre 

og iværksætter Henrik Sørensen, 

stifteren af Jubii og SPAMfighter, i 

Erhvervsbladet indgik heller ikke. 

30. april blev Gus kaldt ind til 

Udlændingeservice, hvor han fik 

afslag på sin ansøgning om opholdstilladelse: 

- Jeg fik at vide, at jeg skulle 

medbringe mit pas. Da jeg kom, tog 

ekspedienten mit pas og satte et 

stempel i, hvor der stod annulleret, 

og fortalte mig, at jeg havde 30 dage 

til at forlade landet eller syv dage 

til at appellere afgørelsen, fortæller 

Gus og fortsætter: 

- Jeg valgte selvfølgelig at appellere. 

Så nu skal jeg vente tre måneder 

på, at sagen bliver behandlet 

i ministeriet, for så igen at blive 

sendt tilbage til udlændingeservice, 

så de kan træffe den endelige 

beslutning. 

En faglig vurdering? 

Med en regering, der i sit nyeste 

regeringsgrundlag har som målsætning, 

at Danmark i 2015 skal være 

den nation i verden, der har flest 

vækstiværksættere, og samtidig 

ønsker at tiltrække udenlandske 

betalingsstuderende til Danmarks 

universiteter, 

synes der at være 

et stort hul mellem 

visionerne 

og praksis i 

Udlændingeservice. 

Kritikken 

fra Gus’ fremtrædendestøtter 

inden for 

innovations- og 

iværksætterområdet, 

lyder, at den 

danske udlændingelov 

dækker 

deres område for 

dårligt, især når 

afgørelser af denne slags i praksis 

er baseret på en enkelt sagsbehandlers 

vurdering. 

- Der er så meget i medierne om, 

at Danmark mangler arbejdskraft, 

så jeg kan virkelig ikke forstå, at 

udlændingeservice vælger at se 

bort fra ansøgerens uddannelses- 

‘Det virkelig interessante 

er, om man overhovedet kan 

tale om, at der foreligger 

en faglig vurdering. Hvad 

kan en medarbejder fra 

Udlændingeservice vide om 

et produkt, der er blevet 

udviklet af så højt 

uddannede mennesker? 

Finn Kjerulff, 

Senior Rådgiver, 

CBS Career Center 

mæssige baggrund, når der ansøges 

til selvstændigt erhverv, siger CBS 

Career Center Senior Rådgiver 

Finn Kjerulff, 

der mener, at 

problemet ligger 

i, at den danske 

lovgivning ikke 

har erfaring med 

højtuddannede 

selvstændige: 

- I Gus’ sag 

handler det jo i 

høj grad om, at 

sagsbehandleren 

i Udlændingeservice 

ikke tror 

på Friprints produkt 

og forretningsidé. 

Loven 

har svært ved at kringle sagen, fordi 

der ikke er erfaring med højtuddannede 

selvstændige og innovative 

forretningskoncepter. Det virkelig 

interessante er, om man overhovedet 

kan tale om, at der foreligger en 

faglig vurdering. Hvad kan en medarbejder 

fra udlændingeservice vide 

om et produkt, der er blevet udviklet 

af så højt uddannede mennesker? 

Dansk ressourcespild 

Det er ikke kun i Career Center, 

udvisningen vækker undren. Den 

uddannelse i innovation og forretningsudvikling, 

som Gus har taget 

på CBS – cand.merc.(MIB) – er en 

af de engelsksprogede kandidatuddannelser, 

som CBS aktivt arbejder 

på at få udenlandske betalingsstuderende 

til at søge ind på: 

- Når jeg har skullet rådgive 

potentielle udenlandske studerende 

om deres chancer for at blive 

og arbejde i Danmark efter endt 

uddannelse, har jeg udelukkende 

fokuseret på, at de skulle finde 

arbejde inden for seks måneder 

efter endt uddannelse. I forhold til 

at blive selvstændige har jeg aldrig 

troet, at der skulle være den her 

slags problemer, udtaler Anne Mette 

Hou fra CBS Admissions Office, der 

holder øje med sagen med henblik 

på sin rådgivning fremover. 

Formanden for CBS Students 

International, Kathrine Rostrup 

Lorentzen, finder det både paradoksalt 

og selvmodsigende, at 

Danmark på den ene side højlydt 

efterlyser højt uddannede entreprenører 

og samtidig vælger at udvise 

en dygtig og højtudannet iværksætter 

som Gus. 

- Der kan jo ikke være nogen 

grund til, at Danmark ikke ønsker 

ham og hans viden og evner i 

landet. Hvis der er en, så er den i 

hvert fald ukendt. Jeg synes, at vi 

i Danmark burde påskønne, at der 

findes mennesker som Gus, der 

gerne vil tage et initiativ for egen 

regning. I stedet for smider vi dem 

bare ud, siger hun. 

- Da jeg fandt ud af, at Gus 

skulle udvises, blev jeg virkelig 

flov på mit lands vegne. Nu er jeg 

bare enormt frustreret over, at vi 

skal bruge alle vores kræfter på 

at kæmpe imod systemet frem for 

bare at få lov til at udvikle vores 

virksomhed og skabe arbejdspladser 

og vækst, siger Gus’ partner i 

Friprint Aps, Kasper Hulthin, der 

har været nødt til at hjælpe Gus en 

del i hans sag, da al kommunikation 

fra Udlændingeservice foregår 

på dansk. 

Efter de første to måneders tovtrækkeri 

med styrelsen skal Gus nu 

vente på ministeriets beslutning. 

Kræmmerhuset har forsøgt at tage 

de generelle spørgsmål i sagen op 

med Udlændingeservice, men styrelsen 

udtaler sig ikke i verserende 

sager, oplyser styrelsens informationsmedarbejder. 

Facebook-gruppe 

Gus Murray har sammen med 

partneren, Kasper Hulthin, 

oprettet en gruppe på 

Facebook ”Tillad udenlandske 

talenter i Danmark”, hvor de 

søger lignende eksempler. 

1

4 

Tag CBS’ dagsstudiers cirka 300 

valgfag. Spred dem rundt omkring 

på e-campus og cbs.dk. Overlad det 

så til de studerende og de enkelte 

udbydere at finde ud af resten. 

Sådan har det været. 

De enkelte studienævn besluttede, 

hvilke indkomne forslag 

til valgfag der skulle udbydes. 

Studiesekretariaterne disponerede 

lokaler. Og de endelige valgfag 

endte godt gemt rundt omkring på 

de forskellige studiers hjemmesider. 

Det var uholdbart og utilfredsstillende. 

Spredningen af indgangene 

til de mange valgfag udgjorde et 

uoverskueligt rod for såvel de studerende 

som CBS’ fagansvarlige og 

administrative medarbejdere. 

Derfor har man nu oprettet et 

tiltrængt, nyt fælles valgfagssekretariat 

på CBS. 

Valgfag til salg 

Det fælles valgfagssekretariat giver 

mulighed for en slags one-stopshopping. 

Målet er at samle samtlige 

af CBS’ valgfag for dagsstudierne 

i én virtuel selvbetjeningsbutik. 

Her kan de studerende hurtigt få et 

overblik over udbuddet og udvælge 

de valgfag, de ønsker. 

- Det gælder i bund og grund 

om at forbedre vores service over 

for de studerende, så de ikke skal 

bruge så meget tid på at lede efter 

de forskellige valgfag på diverse 

studiers hjemmesider – eller vade 

rundt på CBS’ mange afdelinger 

for at få den fornødne information 

om hvert enkelt valgfag, forklarer 

Malindi Wilks, CBS valgfagskoordinator. 

Tanken med den virtuelle selvbetjeningsbutik 

er, 

at de studerende, 

når de logger ind 

med deres password, 

nemt og 

hurtigt vil kunne 

danne sig overblik 

over, hvilke 

valgfag der er 

forhåndsgodkendt 

til netop deres 

studie. 

Systemet skal 

desuden indeholde 

en positivliste, 

der automatiserer 

meritmulighederne, 

så meritansøgninger 

til valgfag 

i fremtiden ikke 

behøver at blive behandlet manuelt. 

Det betyder mindre tastearbejde til 

CBS’ administrative medarbejdere, 

der hermed også vil få glæde af det 

fælles valgfagssekretariat. 

Valuta for pengene 

Selv om det nye fælles valgfags- 


I stedet for at vade samtlige af CBS’ bygninger tynde for at finde information om diverse valgfag, kan de studerende nu nøjes med at gå ét sted hen: det nye fælles valgfagssekretariat, der har til 

huse på Solbjerg Plads. Her ser valgfagskoordinator Malindi Wilks frem til at kunne yde en bedre service for de studerende. 

Haves: 300 valgfag – ønskes: overblik 

De 300 valgfag for CBS’ dagsstudier har undergået en gevaldig oprydning. De er blevet fundet frem fra diverse gemmer 

på e-campus og www.cbs.dk og samlet i et nyt fælles valgfagssekretariat – til gavn og glæde for store dele af CBS 

serviceforbedring 

Af Pernille Mortensen 

Foto: Atilla Danku 

‘Det gælder i bund og 

grund om at forbedre vores 

service over for de 

studerende, så de ikke skal 

bruge så meget tid på at 

lede efter de forskellige 

valgfag på diverse studiers 

hjemmesider – eller vade 

rundt på CBS’ mange 

afdelinger for at få den 

fornødne information om 

hvert enkelt valgfag. 

Malindi Wilks 

valgfagskoordinator. 

sekretariat vil skære ned på tastearbejdet, 

skal det ikke forveksles 

med en rationaliseringsplan, understreger 

Stig Hartmann, der er fagleder 

for valgfagene på CBS: 

- Der er ingen planer om, at det 

fælles valgfagssekretariat skal føre 

til besparelser på området. Det 

handler om at koordinere og kommunikere 

bedre, så både de studerende 

og resten af CBS får mere 

valuta for pen- 

gene, pointerer 

Stig Hartmann. 

Den ekstra 

valuta vil blandt 

andet bestå i, 

at det med det 

fælles valgfagssekretariat 

og 

medfølgende 

overblik vil 

være muligt at 

afdække, om 

der er enslydende 

valgfag eller 

områder, der 

ikke er dækket 

ind med valgfag. 

Eventuelle enslydende 

valgfag 

kan så blive slået sammen, og det 

vil give plads til andre valgfag – og 

i sidste ende et større udbud af fag 

at vælge imellem. 

Et større udbud af valgfag vil 

ikke blot være til gavn for CBS’ 

nuværende studerende, det vil også 

kunne bidrage til at tiltrække stude- 

rende fra andre universiteter i både 

Danmark og udlandet. 

Vild med valgfag 

CBS’ valgfag spiller en betydelig 

rolle. De giver 

både stude- 

rende, institutter 

og studienævn 

mulighed for at 

profilere sig og 

skabe en særlig 

dybde inden for 

et givent område. 

Valgfagene er 

desuden med til 

at sikre en fleksibilitet 

for de studerende, 

der har 

brug for ekstra 

ECTS point eller 

supplerende fag i 

forbindelse med 

et skift af studieretning. 

- Vi skal hjælpe de studerende 

til at blive på CBS. De studerende, 

der eksempelvis ønsker at skifte 

studieretning, har ofte brug for 

supplerende fag, og det skal være 

nemmere for dem at orientere sig 

i udbuddet af valgfag, siger uddannelsesdekan 

Jan Molin om ét af formålene 

med at etablere det fælles 

valgfagssekretariat og uddyber: 

- I det store hele handler det 

om at styrke gennemførelsestiden 

og mindske frafaldet for de studerende. 

Valgfagssekretariatet skal ikke 

‘Vi skal hjælpe de 

studerende til at blive 

på CBS. De studerende, 

der eksempelvis ønsker 

at skifte studieretning, 

har ofte brug for 

supplerende fag, og det 

skal være nemmere 

for dem at orientere sig 

i udbuddet af valgfag. 

Jan Molin 

uddannelsesdekan. 

betragtes som nogen enkeltstående 

indsats, men som et element i en 

overordnet forbedring af CBS’ service 

over for både de studerende 

og samfundet. Sammen med den 

nye mentorordning 

og et 

nyt introforløb 

skal det være et 

skridt på vejen 

til at skabe et 

generelt bedre 

studieforløb for 

de studerende 

på CBS. 

Den større 

transparens i 

udbuddet af 

valgfag er at 

regne for et 

grundtrin hen 

imod at opnå 

dette. Den gamle 

valgfagsmodel var for tung at danse 

med, så håndteringen af området 

er nu kommet op i tempo – fra en 

slow foxtrot til en quickstep. Håbet 

er, at både valgfagssekretariat og 

selvbetjeningsbutik vil fungere 100 

procent til foråret 2009. 

1


DM klager til Unesco 

over Universitetsloven 

Dansk Magisterforening (DM) mener, at 

det står utroligt sløjt til med de akademiske 

frihedsgrader i Danmark på grund af 

Universitetsloven fra 2003. For at afprøve om 

loven lever op til de internationale standarder 

for akademisk frihed og anbefalinger, 

der er angivet i UNESCOs Recommendation 

on the Status of Higher Education Teaching 

Personnel, har de indklaget Danmark til 

UNESCO. Ifølge klagen sikrer Danmark 

ikke individuel forskningsfrihed, medarbejdernes 

medindflydelse og selvstyre for 

universiteterne. Klagen er indbragt, fordi 

Videnskabsministeriet hårdnakket har nægtet 

at indgå i dialog om den danske universitetslovs 

frihedsgrader. 

Videnskabsminister Helge Sander har tidligere, 

i Berlingske Tidende den 26. december 

2007, kommenteret klagen med ordene: ”Jeg 

er mildest talt forbløffet. De kan klage lige 

så tosset, de vil. Jeg er ikke i tvivl om, at vi 

lever op til UNESCOs standarder.” 

DM ville gerne have forelagt klagen for 

ministeriet, før den blev sendt til UNESCO, 

men ministeriet aflyste det planlagte møde. 

Eksamen på pc til alle 

Danske studerende har vidt forskellige vilkår, 

når de går til eksamen. På mange af 

landets universitetsuddannelser skal man 

stadig bruge pen og papir til eksamen, mens 

man andre steder kan bruge computer. Det 

skriver Morgenavisen Jyllands-Posten den 

29. maj 2008. Videnskabsminister Helge 

Sander mener, at det må være op til universiteterne 

selv at koordinere indsatsen for 

digitaliseringen, men Socialdemokraterne 

vil have ens eksamener på alle universiteterne. 

Næstformand i Danske Studerendes 

Fællesråd, Jeppe Mulvad Larsen, efterlyser 

også fælles retningslinjer for landets universiteter 

og opfordrer stærkt til flere eksamener 

med computer. 

- Man kan vel næppe tale om uddannelse i 

verdensklasse, når den foregår med papir og 

blyant, konstaterer Jeppe Mulvad Larsen. 

Embedsmændenes elite 

Videnskabsminister Helge Sander har godkendt 

12 eliteuddannelser på de danske 

universiteter. Indstillingen til godkendelsen 

kom ikke fra fagkyndige, men blev foretaget 

af embedsmænd i Universitetsstyrelsen med 

direktør, Peter Jacobsen i spidsen. 

- Man har ladet embedsmænd allokere 

efter kriterier, som de selv har udformet. Det 

var en klar politisk afgørelse, ikke en faglig, 

fortæller Peter Jacobsen til ForskerForum den 

3. juni 2008. 

Rektorkollegieformand Jens Oddershede 

konstaterer, at udvælgelsen er sket efter politiske 

kriterier, som han ikke kender: 

- Kriterierne for, hvem der kunne søge 

inden for opslaget, var for så vidt objektive. 

Men universiteterne er aldrig blevet lovet en 

fagkyndig vurdering, så det var forudsigeligt, 

at udvælgelsen ville blive foretaget af 

embedsmænd, siger han til ForskerForum. 

CBS øger kinesisk fokus 

I marts blev Verner Worm udnævnt som 

den første professor i Chinese Business and 

Development ved Asian Studies Programme 

(ASP) på CBS. Hans holdning til det store 

land mod øst er klar, Kina er kommet for at 

blive. Kina er verdens tredje største økonomi 

– den næststørste målt i købekraft, og landet 

har gennem de sidste to årtier haft en gen- 

nyt og noter 

redigeret af dalia siwan 

nemsnitlig vækstrate på ti procent. Derfor 

må danske studerende indstille sig på, at det 

21. århundrede efter al sandsynlighed bliver 

kinesisk, skriver DJØF den 28. maj 2008. 

Asian Studies Programme på CBS giver de 

studerende mulighed for at øge deres kendskab 

til Asien, herunder Kina, og alt hvad 

dertil hører. Nu har CBS valgt at øge sit fokus 

på den kinesiske del af ASP for yderligere at 

optimere de studerendes muligheder for at 

arbejde for – og med – virksomheder i Kina. 

Mindre SU til de svage 

De planlagte ændringer af SU, hvor den skal 

gøres afhængig af beståede ECTS-point, tilskynder 

ikke de studerende til at blive hurtigt 

færdige, mener Jens Oddershedde, rektor ved 

Syddansk Universitet, og Børge Obel, dekan 

ved Handelshøjskolen ved Århus Universitet. 

Universiteterne risikerer derimod at blive 

straffet økonomisk, hvis de studerende sløser. 

Derfor foreslår de to universitetsledere, at 

man i stedet gør SU afhængig af, hvor flittige 

de studerende er, skriver information den 8. 

maj 2008. 

I Danske Studerendes Fællesråd (DSF) 

tager man dybt afstand fra, at denne form for 

økonomisk incitamentsstyring skulle få de 

studerende hurtigere gennem studierne: 

- Det vil blot ramme de studerende, der i 

forvejen har svært ved at klare studierne… 

Det vil betyde, at de studerende, der ikke 

kommer gennem alle deres eksamener, bliver 

nødt til arbejde mere ved siden af studiet, 

hvilket med al sandsynlighed vil betyde yderligere 

forsinkelse, udtaler levevilkårsordfører 

for DSF Pernille Miller. 

CBS-hovedopgaver 

tilgængelige på nettet 

Studerende kan efter 24. juli 2008 frit downloade 

CBS-hovedopgaver og -specialer, inklusiv 

HD- og masteropgaver. Det samme kan 

dansk erhvervsliv og alle andre interesserede, 

som gerne vil følge med i, hvad der rører sig 

blandt studerende på CBS. Hvis Studerende 

vil aflevere deres opgave elektronisk til 

CBS Bibliotek, skal de aflevere en cd-rom 

med opgaven (i pdf) til den hovedopgaveansvarlige 

på det enkelte studie. Læs mere 

om initiativet på e-campus.dk eller søg efter 

hovedopgaver på http://opac.cbs.dk 

Nu er der 24/7 læsesal 

i Porcelænshaven 

Læsesalen i Porcelænshaven er nu døgnåben 

for CBS studerende. De studerende skal blot 

have et særligt adgangskort for at bruge 

faciliteterne uden for almindelig åbningstid. 

Adgangskortet udlånes normalt for et semester 

ad gangen. Læs mere på e-Campus/ 

Bibliotek eller kontakt bibliotekets personale. 

Strøm og it afbrudt på 

Solbjerg Plads 23. juni 

Mandag den 23. juni er der fuldstændigt lukket 

for strømmen på Solbjerg Plads fra seks 

morgen til omkring middag, fordi der skal 

installeres et nyt nødstrømsanlæg til IT. CBS’ 

centrale IT-systemer og servere samt www. 

cbs.dk vil først blive tilgængelige igen i løbet 

af eftermiddagen eller først på aftenen. 

1 

ISBN 978-87- 7673-034-5 

1. udgave 2008 

445 sider – hæftet 

Normalpris 

kr. 398,- (inkl. moms) 

MÅNEDENS BOG I JUNI: 

kr. 298,- (inkl. moms) 

Nyt Juridisk Forlag 

ISBN 978-87-629-0346-3 



Kr. 240,00 (inkl. moms) 

Handelshøjskolens Forlag 

ISBN 978-87-574-1907-8 




Jurist- og Økonomforbundets Forlag 

ISBN 978-87-629-0340-1 




Handelshøjskolens Forlag 

Jurist- og Økonomforbundets 

Forlag 

Den syngende vismand 

af Anders Ølgaard 

Som vismand sidst i 1960erne og overvismand 

i første halvdel af 1970erne var Anders 

Ølgaard den første økonom i Danmark, der 

brændte igennem TV-skærmen. Vismandsinstitutionens 

rolle i den økonomisk-politiske debat 

er derfor et centralt emne i denne erindringsbog 

– men langt fra det eneste. 

Anders Ølgaards erindringer er på én gang et 

portræt af en farverig personlighed og en oversigt 

over hovedpunkter i dansk, økonomisk politik 

i slutningen af det 20. århundrede. 

Skoleledelse 

af Poul Hedemann, Arne Nielsen, 

Gunnar Dahl Pedersen 

og Jens Jørgen Vinther 

Denne fremstilling af skoleledelse er skrevet 

at fire forfattere, som hver især har personlig 

erfaring som skoleledere i henholdsvis folkeskolen, 

gymnasiet, handelsskolen og teknisk 

skole. Forfatterkollegiet viser i denne bog, at 

det er muligt at drive skoleledelse lige så professionelt 

som ledelse af andre virksomheder. 

Fokuserer man på den generelle ledelsesudvikling 

i samfundet, er det klart, at landets skoler 

spiller en fremtrædende rolle. Derfor har det 

været naturligt for CAMS på CBS at deltage i 

dette skoleledelsesprojekt. 

Det fortrængte 

offentlige lederskab 

Offentlig ledelse efter 

New Public Management 

Preben Melander (red.) 

Ledelsen af den offentlige sektor er til debat. 

De store reformer fra 1980erne – Budgetreformen 

og Moderniseringsprogrammet – har nu 

virket i 25 år og trænger til et hovedeftersyn. 

Reformerne byggede på New Public Management-ideologien 

(NPM), som søgte at indføre 

moderne, rationelle styringskoncepter hentet 

fra den private sektor. De finanspolitiske tiltag 

blev en succes, men NPM-medicinen havde 

nogle organisatoriske bivirkninger, som i dag 

virker hæmmende på de offentlige institutioner. 

Det er tid til at tænke nyt. 

Nye kommuner i støbeskeen 

– om organisering og styring i de nye 

kommuner 

Af Bente Bjørnholt, Karin Hansen, 

Peter Kragh Jespersen, Jeppe Agger Nielsen 

og Heidi Salomonsen 

De nye primærkommuner er stadig i støbeskeen. 

Selv om de nu har fungeret i mere end et år, 

er det ikke alt, der er faldet endeligt på plads. 

Denne bog handler om de nye kommuners politiske 

og administrative organisering og om de 

styringsformer, som kommunerne planlægger 

at tage i brug. Et hovedresultat fra bogens undersøgelse 

er, at organiseringen af de nye 

kommuner ser ud til at fremme adskillelsen af 

politik og administration, og at de nye direktioner 

får en meget stærk position, mens politikernes 

rolle ser ud til at blive reduceret. 

Handelshøjskolens 

Forlag 

Lyngbyvej 17 · Postboks 2702 · 2100 København Ø 

Tlf. 39 13 55 00 · Fax 39 13 55 55 

forlag@djoef.dk · www.djoef-forlag.dk 

nyt 

juridisk 

forlag

6 

På foranledning af et oplæg fra 

sekretariatslederne på institutterne 

nedsatte CBS' direktion i august 

sidste år Arbejdsgruppen vedrørende 

Kvalitet i Administrationen. 

Arbejdsgruppen har nu fremlagt en 

delrapport med tydelige konklusioner: 

- Først og fremmest er det løfterigt, 

at vi nu overhovedet kan 

snakke om, hvilken kvalitet vi vil 

have i administrationen. CBS er jo 

vant til at lade sig kvalitetsvurdere 

på mange andre områder, så det er 

positivt, at vi nu også i administrationen 

kan tage hul på en drøftelse 

af, om vi gør tingene på den mest 

hensigtsmæssige måde, siger sekretariatsleder 

Patrick S. Gram, der 

både er medlem af CBS’ bestyrelse 

og af arbejdsgruppen, og fastslår: 

- For det andet er det en af 

denne rapports stærkeste sider, at 

den er skrevet i klar tekst. Med det 

mener jeg, at den er skrevet, så det 

ikke kan misforstås, at der er steder 

i administrationen, der skal sættes 

ind med forbedringer nu og her, 

Nødvendige investeringer 

Arbejdsgruppen består af to sekretariatsledere, 

to institutledere, funktionscheferne 

for Økonomi, HR, 

forskningsdekanens område og studierne 

samt udvalgets formand og 

sekretær, universitetsdirektør Peter 

Pietras. Endvidere har cheferne for 

IT- og campusområderne haft lejlighed 

til at kommentere rapporten. 

Arbejdsgruppens delrapport 

fokuserer på fire fokusområder i 

administrationen: Økonomiområdet, 

HR, IT og Journalen. De fire områder 

er i følge rapporten udvalgt, 

fordi de er de mest nødlidende 

områder – områder, hvor der er 

et stort behov for forbedringer, og 

hvor der kræves handling: Ikke 

bare handling nu og her, men 

handling med dialog og omtanke 

for øje. 

Delrapporten har netop været 

behandlet i CBS’ bestyrelse, der 

ifølge maj måneds Bestyrelsesnyt 

lagde vægt på nødvendigheden af 

større standardisering og central 

forankring af de administrative rutiner 

og processer og fastslog, at en 

væsentlig investering i administrationen 

over de kommende år er en 

forudsætning. 

Universitetsdirektøren ser frem til 

mulighederne: 

- Det giver en mulighed for at 

investere i nye systemer og lave 

arbejdsgangene bedre, så presset 

tages af administrationen, udtaler 

Peter Pietras, der har fremlagt en 

implementeringsplan og et budgetforslag 

på 30 millioner kroner over 

en treårig periode. 

CBS’ bestyrelse har godkendt, at 

fire millioner af kronerne allerede 

anvendes i indeværende år – som 

en del af den strategiske pulje. 

Øget professionalisering 

Rapporten har været længe ventet 

af de administrative medarbejdere 

på CBS. AC TAP’ernes fællestil- 


For 30.000.000 kroner kvalitet i administrationen 

Rapporten fra Arbejdsgruppen for Kvalitet i Administrationen er på trapperne inden sommerferien. Den foreslår 

forbedringer for 30 millioner kroner over tre år på fire konkrete områder: Økonomiområdet, HR, IT og Journalen. 

Administrationen skal professionaliseres gennem centralt forankrede løsninger 

nødhjælpsinfusion 

Af Trine Madsen 

Tegning: Niels Poulsen 

Sågerne! Hvis i lige 

alle sammen rykker 

en hel del tættere 

sammen! 

lidsrepræsentant, Helle Damgaard 

Andersen, har ligeledes store forventninger 

til resultaterne: 

- Løsningen må være en højere 

grad af professionalisering af 

arbejdsprocedurer. Ressourcerne 

i administrationen skal udnyttes 

langt bedre end i dag, siger hun. 

Patrick S. Gram er enig. På et 

internt seminar i foråret 2006, der 

ledte til sekretariatsledernes oplæg 

om CBS’ administration til direktionen, 

præsenterede han en oversigt 

over de daværende 14 institutters 

administrative enheder og arbejdsopgaver. 

Oversigten viste, at den 

administrative viden i institutadministrationerne 

var meget spredt – 

og det er den stadig. 

Hver institutadministration har 

IT-medarbejdere, økonomimedarbejdere, 

studieadministrative medarbejdere 

og så videre. Men oversigten 

viser samtidig, at for eksempel 

28 medarbejdere på kryds og tværs 

af institutternes administrationer 

på daværende tidspunkt arbejdede 

med det samme område, nemlig 

økonomi og budget – og at 

hver enhed har sine egne interne 

arbejdsprocedurer og værktøjer. 

Ifølge Patrick S. Gram betyder 

det, at der er et kæmpe potentiale 

for at løfte administrationen, 

hvis CBS kan professionalisere og 

udnytte ressourcerne bedre. 

- Som rapporten fastslår, så 

findes der i alt 43 selvstændige 

administrative afdelinger på CBS. 

Det er heller ikke muligt for centraladministrationen 

at servicere så 

mange enheder tilfredsstillende, og 

efter min mening giver det anled- 

Kunne vi få for 

30 millioner kroner 

bedre kvalitet, tak? 

ning til at se på, om vi kan udnytte 

ressourcerne langt bedre, fastslår 

Patrick S. Gram. 

Fælles standardløsninger 

- Der er rigtigt, at der er mange 

decentrale enheder på CBS. Derfor 

handler det om, at vi på de vilkår 

skal finde ud af at organisere os 

bedst muligt. Vi skal arbejde hen i 

mod en lokal service, som er koordineret 

og for- 

ankret centralt. 

Med det mener 

jeg, at servicen 

skal tættere på 

brugeren gennem 

centralt 

koordinerede 

løsninger, så som 

tilrettelæggelse 

af procedurer og 

forbedringer af 

de administrative 

IT-systemer, 

fastslår universitetsdirektør 

Peter 

Pietras. 

Helle 

Damgaard 

Andersen undrer 

sig dog over, at rapporten i så høj 

grad fokuserer på IT-systemer, 

arbejdsgruppens sammensætning 

taget i betragtning: 

- Når der er tale om så store 

investeringer som her, må det 

forventes, at der følger en nøjere 

udredning af, hvilke systemer der 

passer bedst til CBS, og hvordan 

systemerne spiller sammen med 

hinanden og de systemer, som 

vi allerede har. Et sådant udred- 

‘Den del af arbejdet, 

vi har leveret indtil nu, 

sætter fokus på behovet 

for standardløsninger 

til standardproblemer. 

Det, som arbejdsgruppen 

efter min mening mangler 

nu, er at beskrive, hvilke 

konkrete løft den enkelte 

medarbejder kan se frem til. 

Patrick S. Gram 

medlem af arbejdsgruppen 

og sekretarisleder på 

Økonomisk Institut 

ningsrarbejde bør foretages både i 

samarbejde med IT folk og medarbejderne. 

Arbejdsgruppen arbejder videre. 

Der er i øjeblikket ved at blive 

nedsat styregrupper og programchefer, 

der skal omsætte rapportens 

anbefalinger i konkrete delprojekter 

over de næste tre år. 

- Den del af arbejdet, vi har leveret 

indtil nu, sætter fokus på 

behovet for stan- 

dardløsninger til 

standardproblemer. 

Det, som 

arbejdsgruppen 

efter min mening 

mangler nu, 

er at beskrive, 

hvilke konkrete 

løft den enkelte 

medarbejder 

kan se frem til, 

påpeger Patrick 

S. Gram. 

Det første, 

der kommer til 

at ske i år, vil 

være konkrete 

initiativer på 

IT-området – 

nemlig forbedringer af mail- og 

kalendersystemet samt en fælles 

opgradering til Office 2007. Den 

endelige rapport fra arbejdsgruppen 

kommer lige inden sommerferien. 

Delrapporten kan hentes fra 

bestyrelsens hjemmeside: http:// 

www.cbs.dk/om_cbs/menu/bestyrelse. 

1


Op mod den 

sproglige nedtur 

CBS er som led i Campus Frederiksbergs indsats mod den 

faldende interesse for sprogstudier gået sammen med 

JohannesGymnasiet om en ny supersproglig studieretning 

sprogperspektiver 

Af Anne Bach Grønbæk 

Foto: Polfoto, Kim Nielsen 

Overalt i landet er interessen for at studere 

fremmedsprog dalende. Både gymnasier 

og videregående uddannelsesinstitutioner 

kæmper for at tiltrække studerende til 

sproglige linjer. På Frederiksberg er CBS og 

JohannesGymnasiet nu gået sammen om at 

etablere en ny supersproglig studieretning på 

gymnasiet i et forsøg på at påvirke udviklingen 

med lokale initiativer: 

- På den supersproglige studieretning 

får gymnasieeleverne adgang til viden, de 

ellers ikke ville få kendskab til. Samtidig vil 

de få grundig indsigt i, hvad videre studier 

med sprog kan føre til. Det er en offensiv 

strategi i forhold til den faldende interesse 

for fremmedsprog, og vi håber at kunne nå 

de studerende, inden de vælger studieret- 

ning, siger Alex Klinge, institutbestyrer på 

institut for Internationale Sprogstudier og 

Vidensteknologi på CBS. 

Samarbejdet betyder, at gymnasieeleverne 

vil kunne deltage i relevante forelæsninger 

på CBS og få mulighed for at møde erhvervssproglige 

studerende fra CBS. Desuden vil de 

modtage studie- og karrierevejledning med 

dedikeret fokus på sprogstudier. 

Initiativet kommer i forbindelse med en 

omorganisering af CBS sproglinjer, hvor nye 

kombinationsuddannelser skal tage over fra de 

traditionelle, meget sprogfokuserede studier. 

- Vi håber, at samarbejdet med 

JohannesGymnasiet vil være med til at tiltrække 

flere studerende til vores sproguddannelser 

samtidig med, at vi gerne vil vise det 

omgivende samfund, at sprog og sproguddannelser 

er relevante og interessante, siger 

Alex Klinge. 

Tidlig indsigt 

Vigtigheden af at sikre gode sprogkundska- 

Nyudklækkede studenter fra JohannesGymnasiet på Frederiksberg hædrer den gamle tradition 

med at valfarte til Kongens Nytorv for at danse rundt om Krinsen efter translokationen. Om 

dem i billedet er sproglige, vides ikke, men om tre år kan de snildt være supersproglige. 

ber er ligeledes den primære årsag til, at 

JohannesGymnasiet er gået ind i samarbejdet. 

- Det er vigtigt for et lille land som 

Danmark, der skal agere i et globalt og multikulturelt 

samarbejde med andre lande, at vi 

uddanner personer, der kan håndtere mange 

sprog og kulturer. Når vi så at sige bygger 

bro til CBS, giver vi vores elever muligheden 

for på et tidligt tidspunkt at få indsigt i, hvad 

de senere kan bruge deres sprogkundskaber 

til, siger Bente Aaby Christensen, rektor på 

JohannesGymnasiet. 

CBS har tidligere samarbejdet med 

Frederiksbergs seminarium, Officersskolen og 

Frederiksbergs seminarium om udviklingen 

af fremmedsprog. 

- Ideen til den supersproglige studieretning 

opstod i forbindelse med et arrangement for 

Campus Frederiksbergs uddannelsesinstitutioner, 

og det er Campus Frederiksberg, der har 

været udgangspunkt for samarbejdet. Vi gør 

det for at udvikle interessen for sprog, men 

også for at uddannelsesniveauerne bliver klogere 

på hinanden, siger Alex Klinge. 

De gamle Råds-rødder kom lige et smut forbi 

gensynsglæde 

Tekst og fotos: Jørn Albertus 

Luk øjnene, tag på tidsrejse og forestil 

dig, hvordan din verden ser ud 

om 50 år. 

Nogle læsere vil måske se indersiden 

af en egetræskasse for sig. 

Men rigtig mange andre vil være 

i begyndelsen eller midten af 

70erne og vil kunne se tilbage på 

fine karrierer i erhvervslivet. Nu i 

slutningen af 2050erne, hvor de er 

nået den tredje alder, er de stadig i 

fuld vigør og har tid til at foretage 

sig det, de har lyst til. Det kunne 

for eksempel være at besøge deres 

gamle skole sammen med nogle af 

nutidens studiekammerater. 

Ole Heise og hans studiekammerater 

gik på Handelshøjskolen sidst 

i 50erne og først i 60erne. Forleden 

kom de på besøg for at se, hvad 

der er blevet af den skole, der har 

haft stor betydning for deres liv og 

karrierer i erhvervslivet. 

Dengang dagens ti besøgende 

gik på Handelshøjskolen, var 

de aktive i det, de med en vis 

ærbødighed kalder Rådet – De 

Studerendes Råd, der i dag er blevet 

til en del af CBS Students. De 

var aktive ikke bare i undervisningen, 

men også i skolens sociale liv. 

Luften er fuld af anekdoter og 

historier, mens gruppen bliver vist 

rundt i Handelshøjskolens bygninger: 

om scootere i auditorier, 

studenterrevy og lærere, der kunne 

hidse sig op under loftet og smide 

ting ned ad trapperne. Det har 

ikke været kedeligt dengang, og de 

besøgende er ikke blevet kedeligere 

med årene. Flere af dem er i øvrigt 

bemærkelsesværdigt ungdommelige, 

en af dem – en høj nordmand 

– tager den både op og ned ad 

trapperne til 4. sal på Kilen i fuldt 

firspring og uden at blive forpustet. 

Rundvisningen starter ikke på 

det nuværende CBS, men på Niels 

Brock Business College på Julius 

Thomsens Plads 10 over for Forum. 

Her lå Handelshøjskolen dengang, 

og det var den eneste bygning. 

Rødderne skulle også lige have sig en kammeratlig samtale 

med Rådet, som det er i dag - og mødtes med CBS Students' 

Christian Kryger (tv) og formand Henrik Thorn. 

Undervisningslokalernes beskaffenhed imponerede de ti besøgende. Her er de kommet på skolebænken i Kilen hos 

deres gamle lærer, professor Torben Agersnap. 

Rundvisningen forestås af deres 

gamle lærer, professor emeritus 

Torben Agersnap, og byder – ud 

over besøg i de forskellige bygninger 

– på møde med CBS Students 

og frokost med rektor. 

Under frokosten mærker man, at 

mange af de gamle Råds-rødder har 

tilbragt et arbejdsliv i erhvervslivet 

som direktører, konsulenter eller 

Professor Erik Johnsen, en gammel lærer fra dengang i 

50erne, fortalte om CAMS' virke og mange bøger om, hvordan 

man driver ledelse her til lands. 

regnskabschefer. Det skorter ikke 

på opvakte og skarpe spørgsmål. 

Dagen rundes af med et møde 

med en anden af deres gamle 

lærere, som stadig er aktiv i forskningen 

på CBS, professor emeritus 

Erik Johnsen, der udover – i sin 

sædvanlige tørre humoristiske stil 

– at fortælle om CAMS’ (Center for 

Applied Management Science) bog- 

1 

udgivelser også giver et par rigtig 

gode og veltiltrængte glas hvidvin. 

Ole Heise kan efterfølgende 

berette om en flok gamle studerende, 

der var meget imponerede 

over, hvad der var sket med den 

lille skole, de gik på i gamle dage, 

og ikke mindst over dens rektor. 

1 

De besøgende fik sig, under en frokost med rektor Finn Junge- 

Jensen (til højre), en orientering om CBS i dag efterfulgt af en 

åben debat om den strategi, CBS følger i dag.

8 

kvalitetssikring 

Af Christina D. Tvarnø 

Foto: Morten Andersen, Fotomani.dk 

ACE Denmark – Akkrediterings institutionen, 

der er en særskilt og uafhængig institution, 

skal i fremtiden godkende alle nye og eksisterende 

lange videregående uddannelser på 

CBS. ACE Denmark er i henhold til akkrediteringsloven 

etableret for at sikre kvalitet og 

relevans i danske videregående uddannelser. 

- Begrundelsen for den nye akkrediteringsprocedure 

er dels at sikre uddannelsernes 

kvalitet og relevans, dels at gøre danske 

uddannelser internationalt konkurrencedygtige, 

fortæller Søren Barlebo Rasmussen, forhenværende 

dekan på CBS og i dag formand 

for Akkrediteringsrådet. 

Søren Barlebo Rasmussens arbejde består 

dels i at udvikle, opbygge og forvalte et 

sammenhængende akkrediteringssystem 

og minimumsstandarder for alle videregående 

uddannelser i Danmark, dels i at 

varetage kontakten mellem uddannelsesinstitutionerne, 

Danske Universiteter (tidligere 

Rektorkollegiet), Kultur-, Undervisnings-, og 

Videnskabsministerierne og blandt andre ACE 

Denmark. 

ISO for uddannelser 

- Det nye akkrediteringssystem er en del af 

Bologna-processen. De Europæiske regeringer 

har besluttet at lave en minimumsstandard 

for uddannelser i Europa, og den 

danske akkrediteringsproces er et led i denne 

plan, fortæller Søren Barlebo Rasmussen og 

uddyber: 

- Uddannelser er i stigende grad blevet et 

internationalt projekt. Som dansker ved man 

godt, at en cand.merc. fra CBS eller Syddansk 

Universitet er en god uddannelse, men det 

ved man ikke nødvendigvis, hvis man sidder 

i Thailand eller Peru. Akkrediteringssystemet 

skal give uddannelserne et kvalitetsstempel 

og skabe et gennemsigtigt marked med 

juraen i orden. 

Alle nye såvel som eksisterende universitetsuddannelser 

i Danmark skal derfor nu 

akkrediteres i henhold til de kriterier, der er 

fastsat i akkrediteringsbekendtgørelsen. Der 

er i alt ti kriterier, der skal opfyldes, for at en 

uddannelse kan godkendes. Disse kriterier 

er udarbejdet i samarbejde med eksperter fra 

uddannelserne og repræsentanter for aftagerne. 

Processen er kort sagt, at CBS udarbejder 

en ansøgning om at få den enkelte uddannelse 

akkrediteret, ACE Denmark udarbejder 

en rapport, og på baggrund af disse kommer 

Akkrediteringsrådet med en kendelse. 

Kendelsen er enten positiv, negativ eller 

betinget positiv. 

- Fordelen ved at have den tredje kategori 

er, at det er muligt for en uddannelse, der får 

denne kendelse, at fortsætte med uddannelsen 

og sideløbende inden for et bestemt tidsrum 

rette op på de forhold, der ikke lever op 

til minimumsstandarden, siger Søren Barlebo 

Rasmussen. 

Studielederens arbejde 

Det er studielederen på de enkelte studier, 

der med bistand fra Ledelsessekretariatet, 

Dekansekretariatet og CBS Learning Lab skal 

udfylde ansøgningen, der maksimalt må fylde 

40 sider. Rapporten skal redegøre for, hvilket 

behov der er for uddannelsen, uddannelsens 

forskningshøjde, uddannelsesdybden og 

uddannelsens resultater. 

- I dokumentationsrapporten skal institutionen 

dokumentere eller sandsynliggøre, at 

uddannelsen lever op til ti kriterier. Det er et 

omfattende arbejde, særligt for studielederen 

der er den centrale person i udarbejdelsen af 

rapporten, siger Jakob Ravn fra CBS Learning 

Lab, og forklarer, at studielederen får hjælp 

fra Ledelsessekretariatet til at indsamle de 

hårde data. 

Learning Lab bidrager også med de dele 

af rapporten, der vedrører tværgående insti- 

tutionelle strategier og politikker, som for 

eksempel strategi for pædagogisk kompetenceudvikling 

og CBS’ læringsstrategi. 

I Akkrediteringsrådet er de også godt klar 

over, at der er et stort stykke arbejde forbundet 

med at udarbejde ansøgningerne: 

- Vi er ikke blinde for, at institutionerne 

skal bruge mange ressourcer. Men det er 

op til institutionerne selv at afsætte særlige 

ressourcer. Vi forsøger at skabe en proces, 

der er så effektiv som mulig, og det gør vi 

i dialog med institutionerne og de andre 

aktører, så studielederen og institutionen kan 

bruge processen positivt, siger Søren Barlebo 

Rasmussen. 

Ifølge uddannelsesprodekan Sven Bislev 

viser erfaringerne med HA(jur.) og cand. 

merc. (jur.), at det tog cirka 40 timer at udarbejde 

den første ansøgning. 


Akkrediteringssystemet skal sikre uddannelsernes relevans og kvalitet og gøre dem mere internationalt konkurrencedygtige, 

forklarer Akkrediteringsrådets formand, Søren Barlebo Rasmussen. 

Kvalitetsstempel for 

fremtidens uddannelser 

I fremtiden skal alle uddannelser på CBS akkrediteres hvert 5. år. 

Godkendes en uddannelse ikke, kan konsekvensen være, at den bliver 

lukket. CBS har netop afleveret de første akkrediteringsrapporter, og nu 

afventer man godkendelsen for HA- og cand.merc.(jur.) med spænding 

- Vi forventer, at tidsforbruget vil blive 

bragt ned, efterhånden som det bliver til 

en centraliseret rutine. I forhold til studieledernes 

arbejdstid vil der ikke blive afsat 

ekstra timer til opgaven, den kommer blot 

til at indgå som et element i studielederens 

arbejde, men med den support, studielederen 

vil få fra centralt hold, forventer jeg ikke, at 

opgaven på sigt vil opleves som særskilt irrelevant 

eller belastende, siger Sven Bislev. 

Pilotfasen på CBS 

Learning Lab har i forbindelse med pilotfasen 

arbejdet med en model for den fremtidige 

organisering af akkrediteringen af alle 

uddannelserne på CBS. Her er det Learning 

Lab’s ide at der udarbejdes en template, som 

beskriver, hvem der er ansvarlige for hvad. 

- Det er også vigtigt, at akkrediterings- 

øvelsen bruges til at opnå en positiv effekt i 

studiernes løbende evalueringsarbejde, siger 

Jakob Ravn fra Learning Lab og uddyber: 

- På den måde får studienævnene generelt 

et bedre grundlag at træffe beslutninger ud 

fra, og dermed kan akkrediteringsøvelsen 

have nogle positive effekter internt. 

Studielederen for HA(jur.) og cand.merc. 

(jur.) indsendte dokumentationsrapporten for 

uddannelserne den 25. april 2008, men der 

venter endnu et stykke arbejde forude. Som 

led i pilotprojektet vil der den 4. juni blive 

afholdt et møde med et ekspertpanel, repræsentanter 

fra ACE Denmark og en række nøglepersoner 

– undervisere, studerende, ledelse 

og uddannelsernes aftagere. Om uddannelserne 

kan godkendes vil man først vide efter 

den endelige akkreditering, der forventes at 

finde sted i november 2008. 1


Adgangskrav skal 

forme studierne 

Fremover skal studerende have haft specifikke fag på 

specifikke niveauer for at søge ind på det enkelte studie. 

Studielederen skal i forbindelse med ansøgningen 

om akkreditering endda svare på, om uddannelsens 

struktur og indhold er afpasset disse adgangskrav 

kravspecificering 

Af Christina D. Tvarnø 

Det gode gennemsnit fra studentereksamen 

gør det ikke længere alene. Som sagerne 

står, skal valget af videregående uddannelse 

på det nærmeste træffes i 1.G, da optagelse 

på det enkelte studie fremover skal styres af 

specifikke, forudbestemte adgangskrav. 

Det har allerede vist sig at skabe konkrete 

problemer 

i forhold til opta- 

get på HA (jur.). 

Kræmmerhuset 

har talt med Sanne 

Nerup, der er student 

fra et teknisk 

gymnasium med 9.4 

i gennemsnit. Hun 

ville gerne have søgt 

ind på HA(jur.) og 

havde derfor på eget 

initiativ fulgt nogle 

forelæsninger med 

stor succes. Men interessen 

og det høje 

gennemsnit rakte 

ikke til, at Sanne 

kunne komme ind på 

studiet. 

At blive optaget på 

HA(jur.) fordrer 

nemlig i henhold 

til adgangskravene, 

at hun havde 

Samfundsfag på 

B-niveau. Det havde 

Sanne ikke. Hun 

havde kun Samfundsfag 

på C-niveau. Til 

gengæld havde Sanne fire fag på A-niveau: 

Dansk, Matematik, Fysik og Teknik samt 

Kemi og Engelsk på B-niveau. For at 

komme ind på HA(jur.) skulle Sanne altså 

tage et GSK-kursus i Samfundsfag. 

Tidligere kunne man komme ind alene 

på karaktergennemsnittet, og her ville 9.4 

være mere end nok til at komme ind på 

HA(jur.) uddannelsen. Sanne Nerup har i 

stedet søgt ind på ingeniørstudiet, men hun 

er ærgerlig over, at det er et enkelt fag på 

B-niveau, der skal afgøre det hele. Det kan 

CBS så muligvis også være. 

Hvis akkrediteringsproceduren viser, at 

dette konkrete problem ikke er enestående, 

men generelt, vil ACE Danmark dog 

ifølge Akkrediteringsrådsformand Søren 

‘Umiddelbart virker det 

bagvendt. Man laver jo først 

en uddannelse, og derefter 

sætter man adgangskravene. 

Men der er flere rammeforhold 

for danske uddannelser, 

der fastsættes ministerielt – 

det gælder for eksempel 

også for optag, taksametre og 

titel. Akkrediteringsproceduren 

er en langvarig proces, og hvis 

rådet opfatter, at der opstår 

behov for generelle ændringer 

på tværs af uddannelser og 

institutioner, så er det noget, 

vi vil tage op efter en grundig 

dialog med aktørerne – enten 

på baggrund af en rapport, en 

konference eller via en anden 

form for videndeling. 

Søren Barlebo Rasmussen 

formand for 

akkrediteringsrådet 

Barlebo Rasmussen kunne tage problemet 

op. 

Vognen foran hesten 

I forbindelse med de fire kriterier, som 

studielederen skal redegøre for, er der 

særligt et af tjekspørgsmålene, der springer 

i øjnene. Det er i forbindelse med 

redegørelsen for uddannelsesdybden, der 

skal forklare uddannelsens organisering 

og tilrettelæggelse. 

Her skal studielederen angive, hvordan 

uddannelsen er afpasset de specifikke 

adgangskrav 

til uddannelsen, der 

er blevet fastlagt af 

Videnskabsministeriet. 

Disse adgangskrav 

skal opfyldes, for 

at en student kan 

komme ind på CBS, 

og for HA(jur.) er de: 

Dansk på A-niveau og 

Matematik, Engelsk og 

Samfundsfag/Historie 

på B-niveau. 

Kræmmerhuset 

spurgte Søren Barlebo 

Rasmussen, om ikke 

det virker bagvendt, 

at det er uddannelsen, 

der skal afpasses 

adgangskravene. 

Det burde vel være 

adgangskravene, der 

bliver afpasset uddannelsen. 

Særligt når der 

er tale om eksisterende 

uddannelser, der fandtes 

før adgangskravene 

blev fastsat. 

- Umiddelbart virker 

det bagvendt. Man 

laver jo først en uddannelse, og derefter 

sætter man adgangskravene, siger Søren 

Barlebo Rasmussen, og fortsætter: 

- Men der er flere rammeforhold for 

danske uddannelser, der fastsættes ministerielt 

– det gælder for eksempel også for 

optag, taksametre og titel. Akkrediteringsproceduren 

er en langvarig proces, og 

hvis rådet opfatter, at der opstår behov for 

generelle ændringer på tværs af uddannelser 

og institutioner, så er det noget, vi vil 

tage op efter en grundig dialog med aktørerne 

– enten på baggrund af en rapport, 

en konference eller via en anden form for 

videndeling. 

Så blev man altså så meget klogere. 

1 

kræmmerhuset 

Næste deadline 14. august 

Debatindlæg max. 1 A4-side 

Sendes til red.khuset@cbs.dk 

1 

3 NYHEDER 

Begge bøger 

+ cd-rom 

999 kr. 

OG EN KLASSIKER 

NY UDGAVE 

Udkommer 

10. juli 

SAMFUNDSLITERATUR 

PROTREPTIK 

– filosofisk coaching i ledelse 

Ole Fogh Kirkeby, Tobias Dam Hede, 

Mette Mejlhede og Jens Larsen 

249 kr. · 206 sider 

At udvikle sig i lederrollen, at implementere virksomhedens 

værdier og at lære andre at lede er blandt lederens 

største udfordringer i dag. I bogen illustrerer 

forfatterne, hvordan filosofisk coaching kan hjælpe 

lederen med at overvinde disse udfordringer og 

træde i karakter som leder og menneske. 

SAMARBEJDE MELLEM ORGANISATIONER 

Peter Beyer og Kim Peiter Jørgensen: 

198 kr. · 138 sider 

Denne bog beskriver ’collaborative engineering’ 

– en metode til udvikling af samarbejde. Bogen er 

relevant for studerende med interesse i virksomhedsudvikling 

og alle, der arbejder med udvikling 

af virksomheder og nye forretningskoncepter. Derudover 

har bogen særlig interesse for virksomheder 

og organisationer, der står over for fusions- og sammenlægningsprocesser. 

DANSK-ENGELSK/ENGELSK-DANSK 

ØKONOMISKE ORDBØGER 

Annemette Lyng Svensson 

Begge bøger · 599 kr. – cd-rom · 749 kr. 

Engelsk-Dansk og Dansk-Engelsk Økonomisk ordbog 

er markedets mest opdaterede fagordbøger. Ordbøgerne 

indeholder oversættelser og forklaringer 

til både alment fagsprog og specifikke ord og begreber 

inden for økonomi, regnskab, finansiering, 

markedsføring og andre erhvervsområder. 

Nu også udkommet i ny elektronisk udgave på cdrom. 

DEN SKINBARLIGE VIRKELIGHED 

Ib Andersen 

– vidensproduktion inden for 

samfundsvidenskaberne 

280 kr. · 275 sider 

Ib Andersens populære lærebog om metodevalg 

udkommer nu i 4. udgave. Den skinbarlige virkelighed 

er en indføring i de undersøgelsesmetoder, man 

kan gøre brug af, når man vil undersøge samfund, 

organisationer, virksomheder, grupper, individer og 

fænomener – med andre ord: virkeligheden i dens 

mange afskygninger. 

4. udgaven af bogen er gennemskrevet og rummer 

nye eksempler og cases samt opdateringer af litteratursøgnings- 

og it-metoderedskaber. 

Rosenørns Allé 9 · 1970 Frederiksberg C 

Tlf. 3815 3880 · Fax 3535 7822 

www.forlagetsl.dk · email: forlagetsl@sl.cbs.dk 

FORLAGET SAMFUNDSLITTERATUR

10 

organisationsryk 

Af Bjørn Hyldkrog 

Tegning: Niels Poulsen 

Der skal rykkes rundt i CBS Connect’s 

organisatoriske forsynings- og 

forbindelseslinjer. Den mest markante 

ændring kommer til at påvirke 

karrierevejlederne i Career Center. 

De skal afgive deres chef, Mette 

Nordal Reebirk, til Communications 

& Marketing og vil fremover selv 

høre under Uddannelsesdekanatet 

og Studieadministrationen og referere 

til studiechef Annette Juhl 

Hansen. CBS Alumni vil organisatorisk 

set rykke ind under CBS Corporate 

Relations, der fortsætter som 

hidtil under Jette Ryttergaard, men 

vil blive styrket med flere ressourcer, 

heriblandt et ekstra årsværk. 

Umiddelbart kan justeringerne 

vække undring. Connect-konceptet, 

der gennem adskillige år har givet 

erhvervslivet – aftagerne af CBS’ 

studerende – én samlet indgang til 

CBS, har ikke blot fungeret, men 

er blevet studeret nøje og efterlignet 

både i Danmark og i udlandet. 

Men i forhold til det understreger 

universitetsdirektør Peter Pietras, at 

det ikke er hensigten at splitte CBS 

Connect ad: 

- Connect-konceptet afvikler vi 

ikke. Det kommer stadig til at fungere 

som CBS’ samlede indgang for 

samarbejdspartnere i erhvervslivet, 

og det er absolut hensigten at fastholde 

det gode og tætte samarbejde 

og samspil mellem enhederne 

under Connect, fortæller Peter 

Pietras og forklarer videre: 

- Der er tale om en organisatorisk 

omorganisering, ikke en fysisk 

omplacering – i hvert fald ikke 

umiddelbart. Den centrale hensigt 

er at styrke forbindelsen til og samarbejdet 

mellem Career Centers kar- 

rierevejledning og studievejledningen. 

Den bagvedliggende tanke er 

at skabe den mest hensigtsmæssige 

opdeling af CBS’ administration, så 

alt det studierelaterede, der falder 

naturligt under uddannelsesdekanens 

ansvarsområde, også kommer 

til at høre under det. 

Universitets direktøren har aftalt 

et meget tæt samarbejde med 

uddannelsesdekan Jan Molin, der 

skal sikre, at man opnår hensigten 

med at styrke noget nyt og ikke 

kommer til at svække det eksisterende 

samspil i CBS Connect. 

Win-win i vejledningen 

Selv om beslutningen har virket 

meget pludselig på de berørte medarbejdere 

i CBS Connect, så har den 

ifølge universitetsdirektøren faktisk 

været længe undervejs: 

- Vi har i direktionen længe 

betragtet den hidtidige organisatoriske 

opdeling af CBS Connect, 

Communications & Marketing og 

Studievejledningen som ulogisk. 

Den har medført mange ukoordinerede 

indsatser, som man gerne 

så, spillede nærmere sammen, siger 

Peter Pietras og fortsætter: 

- Vi vil have øget den gensidige 

indsigt mellem studievejledningen 

og Career Center ud fra den 

betragtning, at deres respektive 

fokusområder er lige vigtige, når 

CBS skal rådgive de studerende. 

Studievejledernes store indsigt i, 

hvad studierne indeholder og tilbyder, 

kan tilføres karrierevejledernes 

indsigt i aftagernes behov på en 

måde, der vil bidrage til studiernes 

løbende opdatering og udvikling og 

bringe innovation til CBS. Denne 

samlede indsats hører klart under 

uddannelsesdekanen, da det i sidste 

ende udelukkende handler om de 

studerende. 

Set fra Peter Pietras stol, så har 

Career Center et stærkt eksternt 


De skal vist have gjort noget ved 

forbindelsen til studievejlederne! 

Nye forbindelser for CBS Connect 

Der bliver kablet om i de organisatoriske og økonomiske tilhørsforhold for enhederne under CBS Connect – 

det vil sige CBS Career Center, CBS Corporate Relations og CBS Alumni. Career Center flytter helt ud af 

Fællesadministrationen og bliver fremover en del af Studieadministrationen. Men CBS Connect-konceptet fastholdes 

fokus, og deres aktiviteter skal 

styrkes gennem øget intern indsigt, 

men studievejlederne har et stærkt 

internt fokus, og deres aktiviteter 

skal styrkes gennem øget indsigt i 

aftagerne. Det ændrede organisatoriske 

tilhørsforhold skulle således 

gerne ende i en ren win-win situation 

for begge parter – med de studerende 

som de helt store vindere. 

De studerende i centrum 

Samme opfattelse har studiechef 

Annette Juhl Hansen, der nu skal 

i gang med at etablere den koordinering, 

der skal få den tætte 

synergi mellem studievejledningen 

og karriererådgivningen op at stå 

og samtidig sætte sig grundigt ind i 

Career Centers eksisterende aftaler 

med henblik på at afdække, hvilke 

aspekter der skal styrkes, hvilke der 

skal fortsættes, og hvilke der eventuelt 

skal neddrosles eller afvikles. 

- Medarbejderne i den del af 

CBS Connect, der tager sig af 

karrierevejledning og events 

(intenships, case competitions 

etcetera) falder naturligt ind under 

Studieadministrationen, da aktiviteterne 

retter sig mod de studerende. 

At samle dem giver bedre perspektiver 

for at udnytte de synergimuligheder, 

så den specielle og meget 

værdifulde viden, som karrierevejlederne 

har gennem deres kontakter 

til virksomhederne, bliver formidlet 

ind i studievejledningen, når de 

skal rådgive om studierne, så perspektiverne 

om, hvad erhvervslivet 

efterlyser af faglige og personlige 

kvalifikationer kan komme de 

studerende bedre til gode, siger 

Annette Juhl Hansen og fortsætter: 

- Udfordringen bliver at fastholde 

karrierevejledernes tætte bånd til de 

øvrige medarbejdere, der arbejder 

med CBS’ mere ekstra-currikulære 

områder, og sikre virksomhedernes 

fortsatte input. Men det er vigtigt at 

understrege, at vores initiativer og 

aktiviteter er til for de studerendes 

skyld og ikke erhvervslivets. 

Det synspunkt er formanden for 

CBS Students, Henrik Thorn, ikke 

spor ked af: 

- Det lyder jo umiddelbart godt. 

Hvis formålet er at sætte de studerende 

i fokus som dem, der skal 

serviceres, frem for at betragte dem 

som det produkt, erhvervslivet skal 

serviceres med, kan vi kun være 

glade. Jeg håber også, at organisationsændringen 

kommer til at medføre, 

at Career Centers mange gode 

tilbud bliver endnu mere synlige 

over for endnu flere af CBS' studerende, 

siger han. 

Connect’s forbindelser 

I CBS Career Center vil medarbejderne 

gøre deres bedste for at fastholde 

de samarbejdsflader og det 

netværk, man har arbejdet så hårdt 

for at bygge op: 

- For mig at se bliver udfordringen 

for Career Center i dets nye 

konstellation at 

fastholde orienteringen 

mod den 

hurtige servicering 

af aftagerne 

i erhvervslivet og 

det dybe engagement 

i dem. Det 

håber jeg inderligt 

vil kunne lade sig 

gøre, siger Mette 

Reebirk, der nu 

skal i gang med 

at opdyrke et nyt 

arbejdsområde ud 

fra hendes kompetencer 

i og 

erfaringer med at 

tænke og opdyrke 

international forretning og forretningsnetværk. 

- Det er en meget ressourcestærk 

og kontaktskabende medarbejder, 

vi mister, så vi kan da nære en vis 

bekymring for vores evne til at fastholde 

og fortsætte med at udvikle 

vores service- og aktivitetsniveau 

over for vores samarbejdspartnere 

i erhvervslivet til gavn for CBS 

og CBS’ studerende, siger Finn 

Kjærulff, seniorrådgiver i Career 

Center, og fortsætter: 

- Med det sagt, så er vi loyale 

CBS-funktionærer, og hvis direktionen 

mener, at vi kan være til endnu 

mere gavn for de studerende og 

CBS som helhed gennem en organisatorisk 

samling med Studieadministrationen 

og en sammentænking 

med studievejledningen, så er det 

det, vi vil bruge vores kræfter på at 

realisere. 

Den fastholdelse bliver nu 

meget afhængig af CBS Corporate 

Relations: 

- En af vores styrker har været, 

at vi har arbejdet meget tæt sammen 

med Career Center og dermed 

udviklet en række synergier og 

samarbejdsrelationer med erhvervslivet. 

Vi skal nu 

med stor dedikation 

sikre, 

at vi fremover 

bevarer den 

synergi og 

de relationer, 

når vi ikke 

arbejder under 

samme afdeling, 

siger Jette 

Ryttergaard, 

director for 

CBS Corporate 

Relations, hvor 

man nu – ud 

over at have 

ansvaret for 

Corporate 

Relations – skal stå for den overordnede 

kommunikation til ikke 

kun CBS’ corporate partnere, men 

til erhvervslivet generelt. 1 

‘For mig at se bliver 

udfordringen for Career 

Center i dets nye 

konstellation at fastholde 

orienteringen mod den 

hurtige servicering af 

aftagerne i erhvervslivet og 

det dybe engagement i dem. 

Det håber jeg inderligt vil 

kunne lade sig gøre. 

Mette Reebirk 

afgående chef for 

CBS Career Center


fra ad hoc til fælles skabeloner 

En større investering i udviklingen af CBS’ administration bliver fast dagsordenspunkt på bestyrelsesmøderne fremover 

administrativt fokus 

Af Lonnie Høgh, 

Communications & Marketing 

Der er behov for en markant indsats 

i forhold til de administrative 

processer og procedurer på CBS. 

Det er der fuld enighed om i bestyrelsen, 

der har besluttet at drøfte 

planen for forbedring af administrationen 

som et fast punkt på de 

kommende møder. 

En arbejdsgruppe med universitetsdirektøren 

og repræsentanter 

for sekretariatsledere, institutledere 

og funktionschefer arbejder i øjeblikket 

på en rapport og anbefalinger 

til forbedring af administrationen. 

Gruppen har udpeget fire 

områder, hvor en indsats er særlig 

påkrævet: Økonomi, HR, journal og 

it-infrastrukturen (herunder mail- 

og kalendersystem samt opgradering 

til Office 2007). 

- I øjeblikket er vi 43 administrative 

enheder på CBS, så 

det handler om at finde ud af, 

hvordan vi organiserer os bedst. 

Bestyrelsesformanden og jeg er 

enige om, at vi skal arbejde hen i 

mod en lokal service, som er forankret 

centralt, siger universitetsdirektør 

Peter Pietras. 

Penge og prioritering 

Sekretariatsleder Patrick S. Gram, 

Det var et meget tilfredsstillende 

regnskab med et væsentligt overskud 

på 62,4 millioner kroner, som 

bestyrelsen kunne godkende på det 

seneste møde. I 2006 var overskuddet 

på 16,8 millioner kroner. 

Resultatet skyldes først og fremmest, 

at udgifterne er blevet holdt 

nede, blandt andet til lønninger. 

- I de seneste to år er antallet af 

der er medlem af både CBS’ bestyrelse 

og arbejdsgruppen, mener, at 

det i høj grad handler om, at man 

skal gøre op med ad hoc løsninger 

og i stedet skabe flere administrative 

skabeloner. 

- De systemer og procedurer, 

som vi alle bruger, kan vi med for- 

studerende vokset med cirka 

1000, uden at administrationen 

af den grund er blevet større. 

Enkelte områder er blevet rationaliseret, 

men vi er også klar 

over, at mange medarbejdere 

har kunnet mærke det i form af et 

øget arbejdspres, siger universitetsdirektør 


En anden del af forklaringen er, 

at flere studerende end forventet 

bestod eksamener, så daguddannelserne 

producerede STÅ-indtægter 

for 16,4 millioner kroner mere end 

forventet. Samtidig modtog CBS 

15,2 millioner kroner i globalise- 

del udvikle sammen, så alle enheder 

ikke skal opfinde den dybe 

tallerken. Derudover koster det 

mange ressourcer at lade centraladministrationen 

betjene de mange 

mindre enheder på institutterne og 

centrene, og det er værd at se på, 

om det er den rigtige måde at gøre 

ringsmidler, hvoraf størstedelen 

først kan anvendes i løbet af de 

kommende år. 

Stigende deltagerbetaling 

Endelig har en voksende efterspørgsel 

på CBS Executive-området 

ført til, at deltagerbetalingen på 

diplom- og masteruddannelserne 

er steget fra 89,2 millioner kroner 

i 2006 til 101,7 millioner kroner i 

2007 – ligesom de eksterne forskningsbevillinger 

er steget fra 67,2 

millioner kroner i 2006 til 83,6 millioner 

kroner i 2007. 

- Vi har ikke mulighed for at dis- 

tingene på, siger Patrick S. Gram. 

Universitetsdirektør Peter Pietras 

har fremlagt et budgetforslag på 30 

millioner kroner, der skal investeres 

i CBS’ administration over en periode 

på tre-fire år. Bestyrelsen har 

foreløbig godkendt brugen af fire 

millioner kroner som en del af den 

ponere over pengene før efter regnskabsafslutningen, 

men vi er nu i 

en lykkelig situation, hvor vi har 

mulighed for at investere i blandt 

andet de nødlidende systemer, siger 


De administrative systemer er i 

dag afskrevet og altså opgjort til en 

værdi af 0 kroner. 

- Det fortæller, at vi de senere år 

har været meget tilbageholdende 

med investeringer i it og administration, 

fordi vi har haft en stram 

økonomi. Det skyldes først og 

fremmest de små forskningsmidler 

og lave taxametertilskud, siger uni- 

strategiske pulje for 2008. 

Ved sit møde den 26. juni vil 

CBS’ bestyrelse blive præsenteret 

for en plan for de mange delprojekter, 

og hvordan de skal prioriteres. 

tiltrængt overskud skal gavne infrastrukturen 

Tilfredsstillende årsregnskab for 2007 gør, at der nu vil blive investeret i CBS’ nødlidende systemer 

administrativt fokus 

Af Lonnie Høgh, 

Communications & Marketing 

sidste cbs orienterer-side 

De seneste år har de ”blå” sider med officiel orientering fra 

CBS været en fast del af Kræmmerhuset. Efter sommerferien 

blander vi imidlertid farverne, og historierne vil fremover 

blive placeret rundt om i avisen. 

- Nogle gange kræver historierne mere eller mindre plads 

end de to faste sider. Derfor tilpasser vi nu formatet til historierne 

og ikke omvendt. I fremtiden vil vi fokusere på nyheder 

og opdateringer fra bestyrelsen. Det kan være en bestemt 

debat eller en beslutning, og den information vil du stadig 

kunne finde i Kræmmerhuset. Det bliver blot på andre sider, 

siger kommunikationschef Janie Huus Tange. 

Det vil stadig fremgå af de enkelte historier, hvis de er 

produceret af Communications & Marketing og ikke af 

Kræmmerhusets redaktion. 

flere studenter årsværk 

i cbs’ bestyrelse fremover 

De studerende i CBS’ bestyrelse kommer til at tilbringe længere 

tid ved bestyrelsesbordet fremover. Man har nemlig i 

bestyrelsen besluttet, at et enkelt år er kort tid at deltage, hvis 

man for alvor skal nå at blive en integreret del af en bestyrelse, 

der arbejder strategisk. Derfor skal de studerende fremover 

sidde i bestyrelsen to år i stedet for, som nu, et enkelt. 

- Hvis vi skal have en strategisk bestyrelse, giver det meget 

mere mening, at vi studerende også kan nå at finde fodfæste 

i løbet af en valgperiode. Når vi får historikken med, risikerer 

man ikke, at vi kommer med de samme forslag, som de foregående 

studerende, siger bestyrelsesmedlem og stud.HA(dat). 

Henrik Thorn, der vurderer, at de studerende på den måde vil 

kunne bidrage til et mere kontinuerligt arbejde. 

foto: liselotte østergaard 

- De systemer og procedurer, som vi alle bruger, kan vi med fordel udvikle sammen, så alle enheder ikke skal opfinde den dybe tallerken, 

siger Patrick S. Gram der er medlem af både CBS’ bestyrelse og arbejdsgruppen, der ser administrationen efter i sømmene. 

versitetsdirektør Peter Pietras. 

Balancebudget 2008 

Bestyrelsen godkendte samtidig et 

balancebudget for 2008, der blandt 

andet indeholder en strategisk 

pulje på knap 37 millioner kroner, 

som skal bruges til at støtte særlige 

strategiske indsatser. Her er blandt 

andet bevilget knap 15 millioner 

kroner til daguddannelserne, fire 

millioner kroner til rekruttering af 

videnskabeligt personale og fire 

millioner kroner til forbedring af de 

administrative systemer. 

rektor rekruttering iværksat 

Finn Junge-Jensen, der blev valgt som rektor i 1987, fratræder 

med udgangen af september 2009. Det medfører, at CBS 

bestyrelse har sat gang i processen med at finde en nye rektor 

for Handelshøjskolen. 

cbs orienterer 

af communications & marketing

12 

dimittendinterview 

Af Anne Bach Grønbæk 

Dette er en historie om branding, når 

den lykkes allerbedst… Om et gennemtænkt 

udviklingsforløb for at markedsføre 

et produkt, der endte med at blive en 

kæmpe succes. Men det er også historien 

om en ung fyr, der brandede sig selv så 

godt, at ingen efterfølgende ville slippe 

det serverede billede. Fordommene står 

nemlig i kø, når navnet er Biker-Jens. 

Kræmmerhuset har sat CBS-dimittend 

Jens Romundstad i stævne: 

Hvorfor valgte du at læse på Handelshøjskolen? 

Jeg havde en meget klar opfattelse 

af, hvad det var, jeg skulle – men nåede 

som mange andre at lave den beslutning 

om et par gange i løbet af relativt få år. 

Da jeg kom på gymnasiet, var jeg overbevist 

om, at jeg ville være kemiingeniør. 

Men jeg var også meget politisk interesseret 

og valgte den samfundsfaglige linje. 

Det var en erhvervsøkonomisk forsøgsgren, 

og jeg kom til at interessere mig 

for økonomisk politik. Så da jeg startede 

på HA, var det med sigte på at arbejde 

som børs-trader eller med finansiering. 

Men jeg er endt i en helt anden retning, 

for da jeg for alvor stiftede bekendtskab 

med erhvervsorganisation, fandt jeg ud 

af, at det var sindssygt spændende. 

Hvordan var du som studerende? 

Først og fremmest var jeg anderledes. 

I virkeligheden passede jeg rigtigt dårligt 

ind i datidens handelshøjskolemiljø. Men 

jeg fik nogle hamrende gode studiekammerater, 

som jeg var i gruppe med gennem 

næsten hele studiet. De turde være 

åbne for ham der med det lange røde 

hår, der kom med sin slidte Fjældrævtaske 

på sin udbombede Kawasaki. De 

tænkte, at så længe han kan sine ting, 

kan vi også godt være venner med ham 

– og jeg kan, forhåbentlig uden at virke 

bitter, godt sige, at det ikke var alle mine 

medstuderende, der viste denne imødekommenhed. 

Tænkte du nogen gange, at du befandt 

dig det forkerte sted? 

Ja… hver uge, tror jeg. Jeg kom fra 

provinsen og boede på kollegium og i 

forskellige kollektiver. Jeg havde nok 

en eller anden forestilling om, at de 

andre også var en flok bonderøve fra 

provinsen, der var taget til Købehavn 

for at studere. Sådan var det bare ikke. 

Der var flere fra de storhold, jeg kom 

på, som kom kørende i skole i deres 

mors Porche i nålestribede habitter med 

attachemapper med lås på. Det var ikke 

lige min stil. Mange fra mit hold har nok 

kigget på mig, som om jeg var en stor 

bonderøv. Men det gjorde mig egentlig 

ikke noget. Jeg fik lige så høje karakterer 

som dem – hvis ikke højere. Vi var 

bare forskellige. 

Hvordan vil du beskrive din karriere? 

Min karriere har været meget som 

standarden med en enkelt omvej. Biker- 

Jens! Jeg tog en chance for at prøve 

noget andet i nogle år. Det var hovedsageligt 

et resultat af planlægning, der 

udsprang af den uddannelse, jeg har fra 

Handels højskolen, hvor jeg lærte om 

markedsføring, positionering og kommunikation. 

Biker-Jens var en afprøvning 

af nogle af disse værktøjer – et produkt, 

der passede til en skærmflade i en 

periode. Det er det, og kun det, Biker- 

Jens var for mig. Han eksisterer ikke og 

har aldrig eksisteret. I dag er jeg tilbage 

der, hvor jeg føler, jeg helt naturligt ville 

være endt. Jeg har bare haft en omvej, 

hvor jeg nogle år har lavet noget andet. 

Jeg møder stadig folk, som spørger, hvad 

jeg nu får tiden til at gå med. De tror, 

jeg står og roder i et knallert-værksted et 

sted. Men nej – jeg er altså HR- & kom- 


‘Jeg møder stadig folk, 

som spørger, hvad jeg nu får 

tiden til at gå med. 

De tror, jeg står og roder i 

et knallertværksted et sted. 

Men nej – jeg er altså HR- & 

kommunikationschef i en af 

landets mest indtjenende 

virksomheder. 

Fra medierocker til HR- o 

Da han begyndte at læse HA på Handelshøjskolen i København, var han en langhåret bond 

Mød Jens Romundstad, man 

munikationschef i en af landets mest 

indtjenende virksomheder. 

Har du haft behov for at lægge Biker- 

Jens bag dig? 

Ja, for pokker. Jeg har selv slået ham 

ihjel på min hjemmeside, hvor jeg har 

givet ham en gravsten. Men jeg vrænger 

på ingen måde af min tid som Biker- 

Jens. Jeg er stolt af det, jeg har lavet. 

Men jeg er endnu mere glad for, at jeg 

ikke laver det mere. 

Jeg har tjent millioner af kroner på 

ham, og jeg kan se tilbage på nogle 

fantastiske oplevelser. Men jeg har hele 

tiden vidst, at det ikke var noget for mig. 

Jeg har aldrig nogen sinde set det at 

være tv-vært som det højeste, jeg kunne 

blive. Rollen har givet mig nogle fordele 

i perioder. Men andre gange – især bagefter, 

hvor jeg gerne ville tilbage til min 

faglighed – har det været op ad bakke 

under fuld beskydning. 

Hvordan har du det 

Jamen, jeg er da tr 

bliver identificeret m 

Men jeg kan ikke beb 

det. Jeg skabte et bra 

Da jeg skulle brande 

Ekspeditionen, sad je 

hvad jeg kunne gøre 

blev attraktivt for cas 

man skulle skille sig 

rollen som passioner 

guitarspiller. Men det


med det? 

æt af, at min person 

ed rollen Biker-Jens. 

rejde danskerne 

nd, og det virkede. 

mig til Robinson 

g og tænkte på, 

for, at mit produkt 

terne. Jeg vidste, at 

ud, og overvejede 

et lystfisker eller 

virkede ikke helt 

foto: morten andersen, fotomani.dk 

rigtigt. Hvad kunne jeg mere finde på? 

Hov, jeg har sgu’ da en Harley holdende… 

Det er der, vi er henne, og det er 

ikke engang løgn. Jeg er jo ikke engang 

en rigtig, decideret biker. 

Gør du noget for at ændre folks opfattelse 

af dig? 

Jeg kan ikke gøre så meget. Det er jo 

ikke så underligt, at folk stadig identificerer 

mig med Biker-Jens – det eneste 

program, der er blevet genudsendt mere 

end mine, er Anna og Lotte. De sender 

stadig mine programmer om natten, og 

det er ni år siden, de blev optaget. Helt 

ærligt – giv mig en chance for at komme 

videre. 

Men altså, jeg kunne godt bruge al 

min tid på internettet på at forklare 

alle, der kun ser mig som en bralrende 

rocker-efterligning, at jeg er meget mere 

end det. Men det ville tage mig ni liv og 

blive en hysterisk anstrengelse for, at 

alle skal synes, jeg er okay. Og dybest 

Næh – er det ikke Biker-Jens!? Nej, 

det er Jens Romundstad. Biker-Jens 

eksisterer faktisk slet ikke. Kun som 

et aflagt produkt-brand, på en gravsten 

på Jens Romundstads hjemmeside 

og i mange danskeres bevidsthed. 

For Jens Romundstad var Biker-Jens 

mere en omvej i karrieren end dens 

egentlige hovedvej. 

g kommunikationschef 

erøv, der lige var kommet ind med fire-toget. Senere blev han en landskendt mediedarling. 

den der slog Biker-Jens ihjel 

set er det bedøvende ligegyldigt for mig, 

hvad folk tror. I dag sidder jeg i min 

drømmestilling og trives utrolig godt 

med det. Jeg har gennem mit gamle netværk 

brandet mig på ny, og det er lykkedes. 

Du kan ikke sidde i den stilling, 

jeg sidder i, uden at levere resultater. 

Det gør jeg, og det er det, der er vigtigt 

for mig. 

Har du oplevet sammenstød mellem din 

identitet som Biker-Jens og som chef? 

De folk, jeg omgås med til dagligt, 

kender mine faglige kompetencer og 

vurderer mig på dem. Jeg havde en 

oplevelse for et stykke tid siden, hvor 

en leverandør var på besøg og kommer 

gående med en af medarbejderne, da 

jeg går forbi. Bagefter hører jeg gæsten 

siger: ’Hør engang, det var sgu da Biker- 

Jens!’, hvortil vores medarbejder siger: 

’Shh… her hedder han altså bare Jens 

Romundstad!’ Det var en af de dejligste 

oplevelser, jeg har haft. 

Men det er klart, at fortiden hænger 

ved. For nylig lavede jeg en præsentation 

for hele den taktiske ledelse, hvor jeg 

også selv er med. Jeg har fået halvanden 

million af Forebyggelsesfonden til 

at implementere et sundhedsprojekt i 

vores organisation. Da jeg er færdig, bryder 

alle ud i spontan applaus over mit 

arbejde – og så er der en, der siger: ’For 

øvrigt så jeg dig også i fjernsynet i går, 

hvor du smadrede en guitar!’. 

Hvad er dine regler for et godt arbejdsliv? 

Du skal være tro mod dine værdier. 

Det gør, at man kan identificere sig med 

sit arbejde, og at det bliver mere selvrealisering 

end tidsfordriv. Og så skal man 

værne om sit familieliv. Det er nødvendigt 

at prioritere nærheden i familien for 

at få opbakning til at give sig 100 procent, 

når man er på arbejde. Sidst er det 

vigtigt, at man tager aktiv del i, hvad der 

foregår, og ikke bare sidder og venter 

på, at ting skal ske for en. 

Har du tre gode råd til CBS’ studerende? 

Det er vigtigt, at man aktivt prøver at 

skabe sig et godt netværk og blive god 

til at sparre med andre. Som studerende 

følte jeg nogle gange, at der var mange, 

der havde rundsave på albuerne og ikke 

forstod det med at arbejde sammen om 

at nå et mål. Det er nok den tanke, jeg 

gerne vil gøre op med. 

Og så ved jeg fra min egen studietid, 

at 50 procent var fis og ballade. Og det 

skal man give sig selv lov til, for dé 50 

procent er altså også vigtige – så længe 

man ikke glemmer, at der i den sidste 

ende er nogle resultater, der skal stå på 

et eksamenspapir. 

Jeg ved godt, at det sidste råd er et 

næsten umuligt krav, fordi læsemængden 

er så stor i forvejen. Men det er altså rigtig 

vigtigt, at man ikke kun følger med 

i lærebøger, men også følger med i den 

offentlige debat og henter inspiration 

andre steder end det, man lige får præsenteret 

af sine undervisere. 

1 

Blå bog 

Navn: Jens Romundstad 

Alder: 36 

Stilling: HR-kommunikationschef 

i Super-Gross, Dagrofa-koncernens 

største selskab 

Privat: Har datteren Silje på to år 

med ægtefællen Karen 

Baggrund: Civiløkonom fra 

Handels-højskolen i København i 

1993. Selvstændig foredragsholder, 

primært kommunikation, samarbejde 

og personlig branding. Tidligere 

handelsskolelærer, Teambuildinginstruktør 

og udviklingskonsulent 

hos LedelsesAkademiet, Team- 

Challenge og BCSyd.

14 

Den årlige SPRØK/BLC weekend 

er blevet afholdt igen. I år ved en 

hytte omkring fem kilometer nord 

for Holbæk med over 60 deltagere 

på tværs af alle årgangene på 

B.Sc in Business, Language and 

Culture samt gamle SPRØK’ere, der 

nu læser på overbygningen. BLCtraditionen 

går efterhånden over 25 

år tilbage og har altid været sammensat 

af et både fagligt og socialt 

program, der giver alle de deltagende 

studerende rig mulighed for 

at etablere nye netværk. 

Takket være årets hovedsponsor 

– Lån & Spar Bank, der selv deltog 

i arrangementet med et oplæg 

om bankens mange gode tilbud 

til studerende – var det muligt at 

finansiere weekendens sociale aktiviteter 

og underholdning. Blandt 

disse aktiviteter var sumobrydning 

et nævneværdigt hit, og næsten 

endnu større succes havde lørdag 

aftenens line- og square-dance. I 

ægte cowboy stil blev de studerende 

undervist i de to danse af en 

erfaren underviser som lærte dem 

lidt af hvert indenfor ”the wild west 

dance style”. 

Faglighed og networking 

Ud over det omfattende sociale 

program, lå programmets fokus 

weekenden over på fagligt input 

vedrørende BLC-studerendes poten- 


Pudebunker, faglige inputs og sumobrydning. Der blev budt ind med lidt af hvert, da den årlige SPRØK/BLC weekend løb af stablen. 60 studerende blev både fagligt og socialt udfordret og fik 

netværket på kryds og tværs af de forskellige årgange. 

PRØK/BLC-studerende hytter deres tur 

studieweekend 

Af Jacob Øster, Tara Miller 

og Stephanie Vogelius 

PENSUM EFTERÅR 2008 

KÆRE UNDERVISERE OG SEKRETÆRER 

Efterårssemestret nærmer sig med hastige skridt. 

Derfor vil vi bede jer om at huske: 

 

af bøger til pensumlisterne 

 

Tusind tak for jeres hjælp 

Sprog-bogladen · Dalgas Have 15 · 2000 Frederiksberg 

Tlf. 38 15 38 75 · Fax 38 88 99 39 · hl@sl.cbs.dk 

Økonomi-bogladen · Solbjerg Plads 3 · 2000 Frederiksberg 

Tlf. 38 15 38 70 · Fax 38 15 38 56 · ab@sl.cbs.dk 

www.samfundslitteratur.dk 

tielle muligheder i erhvervslivet. 

Deltagerne fik besøg af Deloitte, 

hvis repræsentant fortalte lidt om 

virksomheden, og hvordan man 

arbejder inden for konsulentbranchen, 

samt hvilke muligheder man 

som medarbejder har for at komme 

til udlandet, og hvad udstationering 

indebærer. Dette faglige indlæg 

gav de studerende et ganske godt 

indblik i, hvilke muligheder de 

som BLC/SPRØK-dimittender har 

i arbejdslivet samt inspiration til, 

hvor og hvad man kan arbejde 

med. 

Frem for alt giver den årligt 

tilbagevendende begivenhed dog 

de studerende mulighed for at 

networke på tværs af årgangene. 

Derved lærer de nye mennesker 

at kende og får mulighed for at 

udveksle diverse faglige kundskaber 

og erfaringer. Begge dele 

er med til at motivere studerende 

såvel fagligt som socialt, da et 

større netværk resulterer i flere ressourcer 

at trække på, når man har 

brug for det fremover i studie- og 

arbejdslivet. 

Årets weekend resulterede i 60 

tilfredse, aktiverede og oplevelsesmætte 

deltagere. Håbet er så naturligvis, 

at næste års hyttetur vil blive 

en lige så stor succes. 

2 

Frivillige søges 

SPRØK/BLC-weekenden er her for at blive. Men for at traditionen kan 

blive ført videre, kræver det, at studerende på første, andet eller tredje 

år melder sig til at arrangere næste års hyttetur. Hvis DU kunne tænke 

dig at være en af dem, er du velkommen til at kontakte Stephanie 

Vogelius på stephanie_vogelius@hotmail.com. 

Stud.merc.(dat.) nummer tre i Venture Cup 2008 

Tirsdag eftermiddag den 3. juni blev finalen 

i universiteternes iværksætterkonkurrence, 

Venture Cup, afholdt i samarbejde 

med Dansk Erhverv. Den smukke gamle 

Børssal dannede rammen for arrangementet, 

hvor cirka 400 konkurrencedeltagere 

og indbudte gæster overværede, at økonomi- 

og erhvervsminister Bendt Bendtsen 

overrakte priserne til de tre vindere. 

Michael Pham, stud.merc.(dat.) fra CBS 

(billedet) kunne glæde sig over en tredjeplads 

efter Immutell (Århus Universitet), 

der vandt 250.000 kroner for deres innovative 

metode til at diagnosticere smitsomme 

sygdomme, og Medichanical Innovation 

(Aalborg Universitet), der vandt 125.000 

kroner for deres nye og patenterede måleinstrument 

til at øge succesraten ved hofteproteseoperationer. 

MPSoftware (Michael 

Pham – CBS’ repræsentant ved finalen) 

modtog 75.000 kroner for at have udviklet 

et integreret udviklingsmiljø, som gør livet 

lettere for programmører, der bruger PHP, 

HTML og CSS sprog. Ud over pengepræmierne 

fik de tre vindere tildelt et tre måneders 

coachingforløb med to professionelle 

coaches fra Rising Stars. 

2


Danske film sat på CBS’ program 

International konference på CBS med henblik på at afdække, om der er en vej ud af krisen for den danske filmbranche 

oplevelsesøkonomi 

Af Jørn Albertus 

Foto: Tao Lytzen 

Der synes at være længere mellem 

de gyldne palmer i den danske filmbranche. 

Flere iagttagere, både i medier 

og i den danske filmbranche, er 

begyndt at spørge sig selv, om den 

’danske bølge’ og de sidste 10-15 års 

storhedstid er ved at ebbe ud. 

En gruppe forskere på CBS tog 

derfor i slutningen af maj temperaturen 

på den danske og den 

internationale filmbranche med den 

internationale konference, ”Cultural 

Production in a Global Context: 

The Worldwide Film Industries”. 

En dyr succes for branchen 

Ironisk nok skal en af forklaringerne 

på de trange tider i den danske 

filmbranche måske findes i den 

succes, som dansk film nød godt af 

gennem dogmeperioden. 

- Succesen fik hele branchen 

til at skrue priserne i vejret, og 

skuespillere, fotografer, klippere, 

scenografer, tonemestre, marketingbureauer 

med videre vil alle 

have en større bid af kagen. Det 

gav priserne et hak opad. Det betyder, 

at producenterne nu oplever 

en mere presset økonomi i deres 

filmproduktioner, forklarer professor 

Jesper Strandgaard fra Imagine.. 

Creative Industries Research Center 

og Institut for Organisation på CBS. 

I øjeblikket arbejder producenterne 

i de øvrige europæiske lande 

og i Hollywood også intenst, både 

på at skabe nye produkter og for at 

finde nye veje at producere på. Så 

som Jesper Strandgaard peger på, er 

der nok snarere tale om en dansk 

krise end en mere international og 

global udfordring for filmbranchen. 

En branche der hidtil har nydt godt 

af en eksklusiv position holdt op 

imod andre oplevelsesøkonomiske 

produkter, så som bøger, musik og 

teater. Efter oplevelsesøkonomien 

er skyllet ind over samfundet, har 

de øvrige tilbud imidlertid lagt sig 

i selen, og filmbranchens konkurrence 

fra koncerter, computerspil og 

lignende er blevet øget. 

Fusion i den rigtige retning 

De synlige tegn på en dansk krise 

kan ellers være svære at se med det 

blotte øje. Der produceres stadig 

mange danske film – omkring 30 

film årligt holdt op imod de 235 

film, der havde danmarkspremiere i 

2007. Selv om amerikanske film er 

dominerende, står de danske film, 

der ruller hen over lærredet i biografsalene, 

fortsat for 25 procent af 

billetsalget, hvilket er en af de høje- 

Selv om den danske filmbranche har en af de største hjemmemarkedsandele i EU, så er der blevet langt mellem 

invitationerne til internationale filmfestivaler og de internationale filmpriser, billede fra konferencen. 

ste hjemmemarkedsandele i EU. 

Tegn på den i medierne og i 

filmbranchen omtalte krise er dog 

følgende: Invitationerne til de 

internationale filmfestivaler og tildelingen 

af prestigefyldte priser er 

blevet færre. DVD-salget falder. Der 

er stilhed fra Lars Von Trier, der 

ellers har været en af trækkræfterne 

i dansk film. Og Zentropa skal se 

nogen tid tilbage for at genkalde 

sig de store succeser, kunstnerisk 

såvel som kommercielt. 

Jesper Strandgaard mener dog, at 

netop fusionen mellem Zentropa og 

Nordisk Film kan være en vej ud af 

krisen: 

- Nordisk Film har, med den pen- 

Landsdækkende kundeservice 7013 0111 · www.louisnielsen.dk 

gestærke Egmont-koncern i ryggen, 

købt sig ind i den største filmproducerende 

virksomhed i Norden, 

Zentropa. Netop samarbejdet med 

Zentropa, der har en stærkt kreativ 

og innovativ profil, synes at være et 

potentielt godt match. Det kan blive 

en stor fordel for både Nordisk 

Film og Zentropa – og på længere 

sigt også for den danske filmbranche 

som sådan, siger han. 

1 

Konferencen, ”Cultural Production in a Global Context: The Worldwide 

Film Industries”, fandt sted på CBS fra den 29. til 31. maj, 2008 og 

havde international deltagelse af forskere fra 12 forskellige lande. 

Konferencen blev afholdt i et samarbejde mellem Imagine.. Creative 

Industries Research Center og CINEMA-projektet, der består af lektor 

Per Darmer, lektor Chris Mathieu, ph.d. studerende Jesper Schlamovitz, 

ph.d. studerende Sara Strandvad og professor Jesper Strandgaard, alle 

fra Institut for Organisation på CBS. 

VI HAR DET HELT RIGTIGE TIL DIG, DER 

BARE IKKE KAN FINDE DE FEDE BRILLER 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

VI ER NEMLIG OGSÅ RIGTIG, RIGTIG GODE TIL DET MED KONTAKTLINSER!

16 

Kommunalreformen - 

et vindue af muligheder 

kommentar 

Af Steen Houmark 

MBA-TMO-studerende 

I 2007 medførte Kommunalreformen, 

at 87 procent af de 

danske kommuner blev fusioneret. 

Målet er at skabe bæredygtige 

enheder, der kan fremtidssikre den 

offentlige sektor. Begreber som 

fusion og ægteskab er blevet brugt 

i forbindelse med sammenlægning 

mellem kommunerne og anvendes 

også hyppigt, hvor private virksomheder 

lægges sammen, men giver 

det overhovedet mening at tale om 

Indlæggets forfatter er – ud 

over at være MBA studerende 

på TMO-linjen – sundhedschef 

(forvaltningschef) i Gribskov 

Kommune og formand for 

Fondsbestyrelsen SBBU, der er 

leverandørvirksomhed på det 

sociale område. 

Nogen vil nok mene, at jeg, en ung 

studine på blot 20 år, der stadig er i 

gang med første år af min bachelor, 

har meget at lære endnu. Og jeg 

håber da i den grad, at de har ret. 

Alligevel er der ting, der er så fundamentalt 

iøjnefaldende og komplet 

uforståelige, at selv de helt nye skud 

på stammen kan se, at den er gal. 

Sådan havde jeg det, da jeg hørte, 

at jeg skulle skrive min økonomieksamen 

på fire timer – i hånden. 

Jeg læser International Business, 

Language and Culture (BLC) her på 

skolen, og vores 2. semester slutter 

nu engang med en dræber af en 

eksamen i International Economics 

på fire timer uden hjælpemidler. 

Alene det er vel nok til at få de fleste 

studerende til at ryste bare lidt i 

bukserne. At prøven så oven i købet 

foregår på bedste folkeskolevis i en 

stor gymnastiksal med kladdepapir 

og hele baduljen, gør ikke ligefrem 

presset mindre. 

Det stopper ikke engang dér. 

Man er tvunget til at sidde i fire 

stive klokketimer og trykke hårdt 

nok til, at tekst og tegnede grafer 

går igennem alle fire lag papir – 

for ja, der skal være 4 kopier. Til 

sidst skal alle disse kopisæt (der er 

typisk 15-16 styks) så skilles ad i 

de fire dele og stoppes ned i deres 

respektive konvolutter, som personalet 

efterfølgende skal efterse. 

Smart, effektivt, tidsbesparende 

og ikke ret besværligt? 

Forkert! 

Det er en smadderomfattende 

proces. Det er frustrerende pludselig 

at være tvunget til at skrive i hånden, 

når alt andet i ens studie og 

hverdag foregår på computer. Det 

må simpelthen kunne gøres smartere. 

Nogle vil måske mene, at jeg er 


Stenalder-eksamen i det 21. århundrede 

debat 

Af Agnete Puru 

førsteårsstuderende 

fusioner eller ægteskab? 

En virksomhedssammenlægning 

har intet med en fusion eller et 

ægteskab at gøre. Begrebet fusion 

er misvisende, for bogstaveligt talt 

betyder fusion jo, at to elementer 

smelter sammen til et tredje element 

under massiv varmeudvikling, 

og resultatet er ofte negativt – 

nemlig et radioaktivt uanvendeligt 

produkt. Begrebet ægteskab giver 

heller ikke mening, for i ægteskabet 

er man fortsat to selvstændige 

individer efter vielsen. 

Oprigtighed og meningsgivende 

begreber holder længst. Klare 

meningsgivende begreber, der holder 

længere end det første informationsmøde, 

er nødvendige, når vi 

som virksomhedsledere skal kommunikere 

med de medarbejdere, 

den nye virksomhed får. Det er min 

erfaring, at begreber som sammenlægning, 

opkøb eller overtagelse, 

uanset hvor ondt de gør, er mere 

sigende og konstruktive, hvorfor de 

også holder længere i den krævende 

proces, som en sammenlægning 

eller overtagelse er. 

Kommunesammenlægningerne 

åbner faktisk et vindue af innovations- 

og markedsmuligheder, 

og her bliver kommunesammenlægningerne 

interessante set i et 

CBS-perspektiv. Kommunerne har 

nemlig fået en række nye opgaver, 

som også betyder dannelsen af nye 

markeder på blandt andet social og 

sundhedsområdet, hvor vi i årene 

fremover må forvente flere private 

leverandører. Spørgsmålet er her, 

om de nye aktører nøjes med at 

efterligne de kommunale leverandører, 

eller om de vil bibringe radikal 

innovation til området? 

Kommunerne har desuden overtaget 

ansvaret for blandt andet 

lokal erhvervsservice og kollektiv 

trafik, veje med videre. Spørgsmålet 

er her, hvordan erhvervslivet kan 

udnytte og påvirke det innovationspotentiale, 

der ligger gemt i 

ansvarsskiftet fra amt til kommune? 

Kommunalreformen har givet 

kommunerne nye opgaver og 

ansvar, men der er ikke altid fulgt 

de fornødne kompetencer med. Det 

giver en oplagt mulighed for initia- 

netop den naive, forkælede studine, 

jeg nævnte før, der bare skal lære 

at klappe hælene sammen. Men 

jeg mener faktisk, at en anderledes 

strukturering af prøven ville gøre 

det hele meget lettere for alle parter. 

Hvis CBS stillede computere til 

rådighed i de fire timer, prøven 

varer – det kunne for eksempel 

være på Solbjerg Plads’ bibliotek, 

hvor der er masser af computere 

– ville vi ikke have al papirbøvlet. 

Vi ville skulle bruge vagter, ja, men 

det skal vi jo alligevel. Snyd ville 

kunne udelukkes som problem, da 

det er skolens net og pc’er, der er 

tale om, og man må gå ud fra, at 

computerne kan afkobles dette. 

Det er langt fra sikkert, at ovenstående 

forslag er den rette løsning. 

Alligevel mener jeg, at det er 

vigtigt, at debatten bliver rejst, og 

at CBS begynder at vægte det som 

en høj prioritet. På www.cbs.dk 

står ting som: ”CBS leverer uddannelser 

i topklasse og producerer 

Få din egen jobagent på Facebook 

kommentar 

Af Rasmus Møller-Nielsen, 

Komfo 

Nu har studerende på CBS, som de 

første studerende i Danmark, fået 

muligheden for at bruge Facebook 

aktivt i deres jobsøgning. CBS 

Jobagent er en applikation på 

Facebook, hvor man ud fra egne 

valgkriterier bliver præsenteret for 

ledige studiejobs direkte på ens 

Facebook-profil. 

Idéen virker måske lidt fjern 

for mange brugere af Facebook, 

da platformen i dag hovedsageligt 

bliver brugt til at pleje ens sociale 

netværk. Der er meget langt mellem 

studerende på CBS uden en 

profil på Facebook, og mange bruger 

dagligt flere timer på at holde 

sig ajour med, hvad der rører sig i 

deres sociale netværk. 

Mange brugere er dog ved at 

være mættede af ligegyldige applikationer, 

der bliver til irriterende 

spam på Facebook. Derfor burde 

skridtet ikke være unaturligt fra at 

bruge Facebook til underholdning 

og pleje af sit sociale netværk, til 

også at anvende Facebook til mere 

praktiske formål, så som karrierepleje. 

Det er den mulighed, man 

som CBS-studerende får mulighed 

for at benytte sig af med CBS 

Jobagent, der er den første applikation 

af sin slags i Danmark. 

For at få brugerne til at udnytte 

dette potentiale i Facebook, er det 

naturligvis afgørende, at de har 

en garanti for, at virksomheder 

og andre potentielt nysgerrige på 

ingen måde får adgang til profilerne 

på Facebook – hvilket de netop 

er garanteret imod at kunne med 

CBS Jobagent. 

Facebook har et uudnyttet potentiale 

til i langt højere grad at blive 

brugt, som en integreret del af 

brugernes identitet. Mange caféer, 

biografer og foreninger har allerede 

i dag deres egne grupper og sider 

tivrige CBS-studerende og MBA'er i 

forhold til enten entreprenørmæssigt 

at skubbe kommunerne i nye retninger 

ved at melde sig som leverandør 

eller søge ansættelse i en kommune 

og få andel i den slipstrøm af innovations- 

og kompetencemuligheder, 

der ligger i kølvandet af kommunalreformen 

og de enkelte kommunesammenlægninger. 

Ansættelse i en kommunal virksomhed 

kan de næste år betragtes 

fremragende forskning.” og ” Vi er 

en af de største business schools i 

Europa og samarbejder med universiteter 

og virksomheder i både 

ind- og udland.” 

Hvis vi skal ”levere uddannelser 

i topklasse”, leve op til at være én 

af de største handelshøjskoler i 

Europa og i øvrigt sammenligne os 

med de store drenge, så er vi nødt 

til at træde ind i det 21. århundrede 

og tilbyde vores studerende noget 

bedre end en kuglepen og fire 

lag papir i fire timer. Alt andet er 

direkte umotiverende. Vi er altså en 

skole med over 15 tusind studerende 

– vi må kunne gøre det bedre! 

Jeg er glad for, at min økonomieksamen 

er veloverstået. Foruden det 

resultat, jeg fik ud af den, så er jeg 

overbevist om, at min højre arm er 

mindst dobbelt så stærk som min 

venstre. Men man hører jo også hele 

tiden, at studiet bringer meget mere 

med sig end det, man umiddelbart 

modtager undervisning i. Jeg havde 

på Facebook, men man kunne forestille 

sig, at de gik skridtet videre 

og lavede deres egne applikationer. 

På den måde ville brugerne kunne 

booke biografbilletter og bord på 

sin yndlings café direkte fra sin 

profil på Facebook. 

Foreløbig har disse tanker altså 

resulteret i en jobservice til de 

studerende på CBS, og hvis alt går 

efter planen, vil alle studerende 

i Danmark få samme muligheder 

som CBS Studerende efter sommerferien. 

2 

som en karriereinvestering, hvor 

den enkelte dels får en værdifuld 

indsigt og netværk omkring kommunale 

forhold, der siden kan 

anvendes ved privat ansættelse, 

dels hands on knowledge omkring 

sammenlægninger/opkøb, som for 

tiden ikke kan opnås i samme grad 

i den private sektor, og som siden 

ville kunne rekombineres i en privat 

virksomhed. 

2 

nok bare ikke regnet med, at det var 

en stenalder-stærk højre arm. 

Jeg håber for de studerende, der 

kommer efter mig, at de får mulighed 

for at koncentrere sig lidt mere 

om selve opgaven – og at de får lov 

at gå til eksamen under rimelige 

omstændigheder. 

For mere 

information 

Rasmus Møller-Nielsen 

Tel.: 2990 9195 

E-mail: mah@komfo.dk 

2


Livet som studerende på CBS 

debat 

Af Henrik Thorn 

formand, CBS Students 

I det forige nummer af 

Kræmmerhuset blev studiemiljøet 

på CBS hårdt kritiseret. Studerende 

fra især Dalgas Have klagede 

over to primære problemstillinger, 

hvoraf den ene var et helt manglende 

studiemiljø. Den anden kritik 

baserede sig på stor utilfredshed 

over de restriktioner, som CBS har 

pålagt de studerende i henhold til 

at kunne skabe aktiviteter for deres 

medstuderende. 

Studenterorganisationen på CBS, 

CBS Students, finder det dybt foruroligende, 

at CBS kan have så 

basale problemer med studiemiljøet. 

Især når flere undersøgelser har 

påvist, at et velfungerende socialt 

studiemiljø er en afgørende faktor 

for gennemførelsen af studierne. 

CBS Students stiller sig undrende 

over for, hvorledes denne problematik 

kan være gældende – især 

når man tager i betragtning, at CBS’ 

bestyrelse siden 2005 har defineret 

campusmiljøet som et strategisk 

satsningsområde: 

”Afslutningsvis er det vigtigt at 

fremhæve nødvendigheden af et 

attraktivt campusmiljø på internationalt 

topniveau.“ 

CBS Students har svært ved at få 

øje på de konkrete tiltag, CBS har 

gjort for at imødekomme strategien. 

Kigger vi tilbage på de senere år, 

synes studiemiljøet at have været 

mere præget af indskrænkninger 

end reelle tiltag fra CBS’ side. Et 

eksempel herpå er den nu lukkede 

studentercafé, La Câble, der ifølge 

en lang række studerende havde 

stor indflydelse på studiemiljøet i 

Dalgas Have – et studiemiljø, der 

nu betegnes som ikke eksisterende. 

For at fokusere på fremtiden, 

så håber CBS Students at kunne 

komme i dialog med CBS om, hvordan 

vi får vendt udviklingen og 

dermed skabt et internationalt og 

attraktivt campusmiljø, som støtter 

de studerende i at afholde arrange- 

menter for og med deres medstuderende. 

Vi tror, at den eneste vej fremad 

i skabelsen af et godt studiemiljø 

er en større grad af studenterinvolvering, 

hvor CBS lytter til de studerendes 

behov og ideer. 

Den første idé fra CBS Students 

side er at slække på de ekstremt 

høje krav om rengøring og sikkerhed, 

som sætter CBS studerende 

ude af stand til at arrangere aktiviteter 

for hinanden. 

CBS Students håber, at CBS vil 

åbne op for de studerendes initiativer 

og i højere grad yde støtte i 

stedet for modstand. De studerende 

har brug for andet og mere end et 

fint corporate brand. 2 

Reduceret rengøring og sikkerhed? 

duplik 

Gert Bechlund 

Direktør for Campus & Facilities 

Henrik Thorn, formand CBS 

Students, adresserer i sit indlæg 

”Livet som studerende på Campus” 

behovet for ”et velfungerende 

socialt studiemiljø”. Alle på CBS vil 

være enige i, at dette er af den største 

vigtighed. Undertegnede er endvidere 

af den overbevisning, at det 

har strategisk betydning i forhold 

til den oplevede kvalitet af læringsmiljøet, 

der er med til at tiltrække 

 

 

de bedste studerende og forskere. 

At det derfor også har betydning 

for studieeffektivitet og frafald må 

være evident. 

CBS har defineret campusmiljøet 

som et strategisk indsatsområde. 

Lad mig erindre om, at dette 

betyder, at der skal skabes de bedste 

vilkår for forskningsmiljøerne, 

for undervisningsaktiviteterne, for 

de administrative aktiviteter samt 

naturligvis for studiemiljøet. Her 

spiller rengøring og sikkerhed en 

betydelig rolle, jævnfør nedenfor. 

Det er nemlig her, kæden hopper 

af, når CBS Students foreslår 

”at slække på de ekstremt høje 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

krav om rengøring og sikkerhed, 

som sætter CBS studerende ude 

af stand til at arrangere aktiviteter 

for hinanden”. Rengøring og sikkerhed 

må være særdeles vigtige 

indsatsområder for alle medarbejdere 

og alle studerende. Sågar er 

det prioriterede indsatsområder i 

Campusplanen for årene 2008-2010. 

Næppe nogen medarbejder eller 

studerende finder mig bekendt, at 

den hygiejniske standard er for høj 

i øjeblikket, snarere tværtimod. På 

sikkerhedsområdet er det vigtigt at 

slå fast, at CBS netop overholder 

de minimumskrav, der er fastlagt i 

love, bekendtgørelser og vedtæg- 

ter – ikke mere. Reglerne er sat i 

verden for at forebygge ulykker på 

grund af brand. 

CBS har gode erfaringer med 

at drøfte forhold på campus med 

sine studerende, der hidtil har 

taget et fint ejerskab til planerne 

for udvikling af Campus. Blandt 

andet i arbejdsgruppen vedrørende 

Campus Facilities samt i 

Sikkerhedsorganisationen. Vi er 

derfor glade for at kunne fortsætte 

dialogen herom med CBS Students 

i disse fora, som andre steder. 

Udlandsstipendium til 

uddannelse i udlandet 

2 

Du kan få støtte til betaling af 

en hel mastergrad i udlandet. 

Du kan også få støtte til et stu- 

dieophold på din danske bachelor 

eller kandidatuddannelse. 

Vi samarbejder med 20 forskellige universiteter i udlandet 

hvoraf flere allerede er godkendte til udlandsstipendium til en 

hel masteruddannelse. 

Studeriudlandet.dk hjælper med vejledning og alt det praktiske. 

Få gratis medlemskab på 8www.studeriudlandet.dk 

Eller kontakt os direkte på tlf. 5627 6444, 

eller på mail: info@studeriudlandet.dk 

Vi 

hjælper dig 

på vej!

18 

Studenterrådgivningen 

Har du personlige, studiemæssige eller sociale problemer, 

der påvirker dit studieliv? 

Se www.e-campus.dk -> Cybercampus -> 

Organisationer og foreninger -> Studenterrådgivningen 

eller kontakt Studenterrådgivningen, Howitzvej 13, st., 

2000 Frederiksberg, tlf. 3534 3042 (ons-tors-fre 10-15) 

SU 

Vil du vide mere om SU, se 

www.cbs.dk -> e-campus eller www.su.dk 

Legatopslag 

Se www.cbs.dk/om_cbs/administration/ 

legatsekretariat/legatsekretariat 

kræmmerHUSET 

Nr. 5 2008 1 27. årgang 1 ISSN 0106-6560 

Dalgas Have 15 (1V.014), 2000 Frederiksberg 

Tlf.: 3815 2778 eller 3815 2779 

Fax: 3815 3964 

E-mail: red.khuset@cbs.dk 

Udgivelsesdato for nr. 6: 3. september 2008 

Deadline til næste nr.: 14. august 2008 

servicestof 

publikationer 

Ben-Shahar, Tal: ”Lykkeligere. Find glæde i hverdagen”. 

Dansk Psykologisk Forlag. 1. udgave 2008, sider 218, kr. 

278,- 

Busck-Nielsen, Kim og Høg, Ulla: ”Hvidvaskloven”. 1. 

udgave 2008, sider 363, kr. 745,- 

Ejrnæs, Anders: ”Intrgration eller isolation? 

Etniske minoriteter på arbejdsmarkedet”. Forlaget 

Samfundslitteratur. 1. udgave 2008, sider 257, kr. 295,- 

Kåvar, Anna og Nilsonne, Åsa: ”At leve livet sammen”. 

Dansk Psykologisk Forlag. 1. udgave, 2008, sider 168, kr. 

128,- 

Larsenm, Jesper Schultz, Rønne og Scherfig, 

Christian (et al.): ”Formueret”. Forlaget Thomson. 5. 


Lauridsen, Lena og Mørkbak, Line: ”Verden Kalder 

– Inspiration til en global hverdag”. Børsens Forlag. 1. 


Lykke, Nina: ”Kønsforskning. En guide til feministik 

teori, metodologi og skrift”. Forlaget Samfundslitteratur. 

1. udgave 2008, sider 256, kr. 248,- 

Olsen, Einar og Breil-Hansen, Poul: ”Sourcing”. Børsens 

Forlag. 1. udgave 2008, sider 112, kr. 199,- 

Skov, Signe og Jørgensen, Peter Stray: ”Skriv 

godt. Festskrift til Lotte Rienecker i anledning af 

hendes 50 års fødselsdag d. 27 maj 2008”. Forlaget 

Samfundslitteratur. 1. udgave 2008, sider156, kr. 178,- 

Trompenaars, Fons: ”Styr turbulensen, styrk inovationen”. 

Børsens Forlag. 1. udgave 2008, sider 296, kr. 460,- 

Venezia, Shlomo: ”Sonerkommando. I gaskamrens helvede”. 

Forlag Gyldendal. 1. udgave 2008, sider 240, kr. 

269,- 

Annonceekspedition DG Media, 

Gammeltorv 18, 

1457 København K 

Tlf.: 7027 1155 

In his letter to the editor, “Student life 

@ CBS”, CBS Students-president Henrik 

Thorn focuses on the need for having 

a satisfactory student environment. 

Everybody at CBS would undoubtedly 

agree with him that the campus environment 

is of utmost importance. It 

is my personal conviction that it is of 

great strategic importance to the students’ 

experience of CBS’ learning environment 

that contributes to attract the 

best students and academic staff. That 

the campus environment also influences 

student efficiency and lowers drop-out 

rates is obvious. 

CBS has defined the campus environment 

as one of its strategic focus areas. 

This implies that we aim to establish 

the best possible environment for all of 

our research, educational, administrative 


Student life @ CBS 

letter to the editor 

By Henrik Thorn 

Chairman of CBS Students 

In the April-issue of Kræmmerhuset/ 

CBS Cornet, student life on CBS was 

harshly criticized. Especially students 

from Dalgas Have complained about 

the lack of facilities supporting student 

life and the possibility of maintaining a 

satisfactory social student milieu. Two 

main points from the articles are impossible 

to miss: 

1. Dalgas Have has no student environment 

at all and is especially 

missing its student bar and café. 

2. Student organizations and people 

who have tried to plan a party are 

tired of not being allowed to host a 

party at CBS. 

These two problems conflict with 

the official CBS strategy from 2005, 

where the board has noted that: “(...) 

it is important to focus on the previous 

strategic guidelines about the necessity 

of an attractive campus environment at 

international top level.” 

Redaktion: Ansvarshavende redaktør Bjørn Hyldkrog (DJ), 

redak tions sekretær Jørn Albertus (DJ), redaktionsassistent: 

Dalia Siwan. VIP-redaktører: Per Durst-Andersen og Christina 

Tvarnø. TAP-redaktør: Trine Madsen. Studenterredaktører: 

Pernille Mortensen og Thomas Edvardsen (CBS Students). 

Kræmmerhuset: Avisen udgives ni gange årligt og sendes 

til alle studerende og ansatte på CBS, Handelshøjskolen. 

Eksterne personer og organisationer kan blive abonnenter 

ved henvendelse til redaktionen. 

Redaktionel uafhængighed: Kræmmerhuset er redaktionelt 

uafhængig af CBS’ ledelse og redigeres efter gængse journalistiske 

kriterier. Avisen kan ikke tages som udtryk for CBS’ 

officielle eller CBS’ ledelses synspunkter og prioriteringer. 

Bladudvalg: VIP-repræsentant og formand: Kurt Jacobsen. 

Ledergrupperepræsentant: Leif Hansen. VIP-repræsentant: 

Anker Brink Lund. TAP-repræsentanter: Charlotte Jørgensen 

og Stephanie Hadler. Studenterrepræsentanter: Christian 

Kryger og Henrik Jensen (CBS Students). 

On that background, it is surprising 

to experience that so many students are 

dissatisfied with CBS’ campus environment 

– or even worse, feel that they 

have been forgotten. CBS Students can’t 

help but wonder what CBS has done to 

live up to the abovementioned strategy 

over the past three years. Seen from 

our perspective, Dalgas Have has lost 

a student bar and the opportunities to 

reopen it because of arguments relating 

to cleaning and security. 

In CBS Students, we consider this 

to be a move in the wrong direction. 

We should focus on the future rather 

than the past, and it would seem that 

CBS has a lot of work to do between 

now and 2010, when the new 2007 

strategy is supposed to be fulfilled. CBS 

Students is looking forward to being 

invited to discuss how we, in close 

cooperation with CBS, will be able 

to present CBS’ students with a more 

attractive campus environment. 

We believe the only way to establish 

and support the kind of student life 

and campus environment, demanded 

by CBS’ executive board, is to involve 

students in all processes and to listen to 

the students’ ideas. The first idea, coming 

from CBS Students, is to loosen the 

school’s very strict rules on security and 

and student activities. With regard to 

the latter, the standards of cleaning and 

overall security are of utmost importance, 

as stated below. 

This is where we disagree, when 

the CBS Student Organization suggests 

lowering our high standards of cleaning 

and security in order to enhance 

student activities. Cleaning and security 

regulations are of utmost importance 

for all of CBS’ students and employees. 

Furthermore, these are future focus 

areas in CBS’ Campus Plan 2008-2010. 

There is hardly any student or employee 

who would agree with CBS 

Students, on the contrary. With regard 

to security regulations, CBS adheres to 

mandatory regulations and rules set by 

government authorities, nothing more. 

These regulations are made in order to 

prevent fire accidents. 

CBS has profited from its dialogue 

with students, who have participated 

in the planning of the campus environment’s 

future development as members 

of the steering committee regar- 

ding Campus Facilities and Security 

Organization. We are pleased to continue 

this ongoing dialogue with CBS 

students in at these meetings, as well as 

anywhere else. 

2 

Indlæg til bladet: Redaktionen modtager efter aftale udefrakommende 

materiale i elektronisk form. Artikler og 

debatindlæg må maksimalt udgøre 1 A4 side med 12-punkts 

proportionalskrift og enkelt linieafstand. Redaktionen forbeholder 

sig ret til at korte ned. Kræmmerhuset påtager sig 

intet ansvar i forhold til fejl i annoncer. 

Kontrolleret oplag 18.688 stk. 

i perioden 1.7.06 - 30.6.07 

Oplag dette nummer 19.500 stk. 

cleaning. This will enable the students 

to arrange activities for each other and 

hereby take a small step toward creating 

a campus environment that is at an 

international top level. 

CBS Students hopes that CBS will 

open up and become more accommodating 

with regard to the students’ own 

initiatives and offer support rather than 

restrictions. CBS has a fine corporate 

brand, but must remember its daily customers 

– us, the students. 

Lower standards of cleaning and security? 

reply 

By Gert Bechlund, 

Campus Director 

2

the cbs cornet 5 june 2008 19 

play for real Sportsspil Poker Casino Games

20 

Jonathan Tuovinen, CEMS Club Copenhagen President 2008-09, in the middle on top of the 

rock with Andreas Moe Jørgensen, CEMS Club Copenhagen President 2007-08, just below him. 

Globally networking Master’s 

GBC 2008 in Berkeley, California focused on global student 

leadership and developing the leader within 

conference highlights 

By Andreas Moe Jørgensen and 

Jonathan Tuovinen (CEMS) 

This April, the Walter A. Haas School of 

Business at the University of California 

Berkeley had the pleasure of hosting the 

2008 Graduate Business Conference (GBC). 

This annual event is the world’s only international 

MBA leadership best practice forum, 

attracting participants from the top 40 Master 

of Business and Administration-programs in 

the world as ranked by the Financial Times. 

Two years ago, CBS was the first business 

school to host the GBC outside of North 

America. In 2007 the National University 

of Singapore Business School was the 

host of Asia’s first-ever Graduate Business 

Conference. As Presidents of CEMS Club 

Copenhagen for respectively this and last academic 

year, Jonathan Tuovinen and Andreas 

Moe Jørgensen represented Copenhagen 

Business School at the GBC. 

The core of the conference consisted of 

several workshops, during which there was 

the possibility to discuss and share best 

practices in many areas, such as student governance, 

leadership, creation of new student 

programs/initiative etcetera. This was a very 

rewarding experience, as there was a lot to 

be learned about topics such as event organization, 

integration of international students 

and motivating team members. 

Getting in the know 

In addition to the leadership workshops, the 

organizing team had invited several external 

speakers to talk about their personal leadership 

experience. 

The best of these included Chip Conley – 

founder, president and CEO of Joie de Vivre 

Hotels – who spoke about how following his 

personal beliefs and taking the less traveled 

road has enabled him to build America’s second 

largest boutique hotel chain. Each of the 

company’s 40 award-winning hotels has an 

original theme, personality and unique collection 

of services and amenities. 

It was very impressing to hear how he has 

managed to do all of this while still living up 

to his principles, which manifest themselves 

in a unique customer experience, excellent 

service and a fair relationship with employees. 

According to Chip Conley, this was achieved 

by implementing Maslow’s hierarchy of needs 

and applying them to key stakeholders like 

employees, customers and shareholders. 

Another highlight was a lecture given by 

Marshall Goldsmith, acclaimed executive 

coach and author of the NY Times bestseller 

“What Got You Here Won’t Get You There”. 

Marshall Goldsmith is a world authority in 

helping successful leaders become even better 

by achieving positive, lasting change in 

behavior and xzis one of a select few advisors 

who have been asked to work with over 

80 major CEOs and their management teams. 

This presentation was the one that struck 

us the most – because of its clarity, its ease 

of application and its potential of improving 

everyone’s life. You can check out one of his 

exquisite speeches on YouTube by searching 

his name. 

Topping everything off 

The conference ended in a wine tasting trip 

on Sunday to Napa Valley, where there was a 

unique opportunity to visit a couple of premier 

wineries set in a beautiful landscape of 

wine lands and exceptional views with the 

added benefit of getting to enjoy different 

wines from the region. 

The GBC 2008 experience was extremely 

rewarding, and hopefully yet another CBS 

generation will be able to attend the conference 

next year. 2 

the cbs cornet 

Next deadline: August 14th 

Unsolicited contributions: max. 1 A4 page 

Mail to: red.khuset@cbs.dk 

1 

in-house newspaper for copenhagen business school 

Response: CBS student life 

as remembered from abroad 

letter to the editor 

By Kathrine Rostrup Lorentzen 

International VP, CBS Students 

The lack of networking opportunities 

between CBS’ local students and our 

exchange students, addressed in a letter to 

CBS Cornet's editor in the issue before last, is 

unfortunately a well-known problem. Failure 

to provide a campus environment and events 

aimed at bringing together all CBS students 

– Danish as well as international – result in 

a divided student body. This poses a huge 

problem for CBS’s students, and especially 

the exchange students suffer, while the 

Danish students miss out on great opportunities 

to socialize with other than their follow 

Danish classmates, learn about new cultures, 

and countries. 

The good news is that CBS’ new student 

organization, CBS Students, is on the case. 

We are aware of the current state of affairs 

and will be working on bringing about the 

improvements needed for CBS to reach its 

full potential as an international host. With 

our new and improved presidency, CBS 

Students will be focusing on the international 

aspects, hoping that it will establish a fun 

and educational experiences to all students. 

CBS Students will be working together with 

the International Office in order to support 

and assist each other in our work to create 

the best student environment possible. We 

will also be cooperating with International 

Week Copenhagen, organized by Danish as 

well as international students, in the hope of 

raising awareness of its existence and recruiting 

students for international week exchanges. 

Furthermore, we will in the near future be 

hosting various events, such as movie nights, 

excursions and parties all with the same aim: 

to provide an educational and fun student 

environment for all CBS students. 

Finally, we strongly recommend all students 

with fresh ideas, fun initiatives or original 

thoughts on CBS’ international life to join 

our International Committee. Additionally, 

we would like to emphasize that our offices 

both in Dalgas Have and on Solbjerg Plads 

are open to any student looking for support 

or help as well as simply a place to hang out 

with fellow students. Anyone can stop by for 

the latest update on school events, a chat 

about student politics or CBS Sport. 

2 

CBSummary 

edited by bjørn hyldkrog 

Wanted: highly educated (Danish!) entrepreneurs 

Denmark’s future lies firmly in developing an ever more knowledge based business sector. 

Thus, the Danish government encourages universities to promote the idea of students gaining 

the necessary competencies to become highly educated and innovative entrepreneurs. CBS does 

quite well at this and has twice – in 2004 and again last January – been lauded as Denmark’s 

Entrepreneurial University of the Year. But either Denmark only has use for Danish graduateentrepreneurs, 

or someone must have forgotten to tell the Danish Immigration Service. 

Australian Gus Murray fits all the criteria. He is highly educated – he holds an Australian 

BSc in Business Administration and a Canadian Master’s focusing on innovation and business 

development. On top of that, he came to Denmark and took another MSc in Economics & 

Business Administration – the Management of Innovation & Business Development program – 

at CBS. He even worked at CBS Career Center while studying here. 

After graduating with a pretty good average, he started up his own business, Friprint Aps., 

with a Danish friend from the study program. The Friprint Aps business concept has been 

publically lauded by prominent members of the Danish entrepreneurial community as unique 

and highly innovative. But the case worker in the Danish Immigration Service didn’t agree. 

So now Gus is facing deportation, a decision he has of course appealed, and has to spend his 

time dealing with immigration bureaucracy instead of building up his business and creating 

employment and growth in Denmark. 

Ironically, the MSc in Economics & 

Business Administration (Management 

of Innovation & Business Development) 

is one of CBS' English-language graduate 

programs, to which the school seeks 

to attract fee-paying foreign students. In 

this context, the message being sent by 

Gus' present situation and the Danish 

Immigration Service; that non-EU foreigners 

may have great difficulty in 

getting to use their Danish education in 

Gus Murray - made in Australia, but educated in 

Denmark and willing to build up a business here. 

Denmark after graduation, might not be 

the best selling point that the program 

could have wished for. 

24/7 Reading Room in Porcelænshaven 

CBS-students can now enjoy round-the-clock access to the Reading Room in Porcelænshaven. 

Outside normal opening hours, access to the facilities requires a pass. Passes are normally valid 

for one term. Check e-Campus/Library or contact CBS Library staff for more information. 

1


Not one word about anger management! Definitely not in the lecture hall where the teacher might be fighting a losing battle to control their temper. Actually: Teachers! Don't get mad! 

Get a course in positive dialogue through CBS Learning Lab instead! You'll keep cool, feel a lot better about yourself and be a better teacher. That might even affect the student's behaviour. 

We can work it out – through positive dialogue 

In the lecture hall, emotions are definitely a communication issue. An annoyed teacher doesn’t feel good about teaching or 

teach very well. So how does one get from annoyance to positive dialogue? One takes a course through CBS Learning Lab 

getting across 

By Chris Day 

Photo: Rie Neuchs 

Good feelings equal good communication. 

And learning happens. 

Bad feelings equal bad communication. 

Learning does not happen. 

One of the core preoccupations 

of the age is how to get the message 

across without letting emotion 

cloud the issue. In the lecture hall, 

clear communication that facilitates 

learning and dialogue is vital for 

the well-being of CBS’ teachers and 

students alike. 

At the front-line of learning, in 

the classroom itself, a lesson may 

occasionally not go as planned and 

emotions can cause a breakdown in 

the learning process. As one teacher 

explains, to experience a lecture 

that is not going well can lead to 

all sorts of frustrations: 

- You work very hard to prepare 

for a lecture: For a young lecturer, 

you sometimes spend three or four 

days in order to prepare for two 

hours. A lot of time and energy 

is taken to put knowledge, feelings 

and self into the subject, she 

explains and goes on to tell about 

what then happens: 

- In general, half the students 

come late. The rest spend at least 

five minutes talking to each other. 

And many are eating. When things 

don’t work out like this, I’m left 

thinking: Why? Is it because the 

subject’s boring, or because they 

didn’t read?” 

The students’ 

disrespectful 

behaviour at the 

start of the lecture 

can leave the 

communication 

process damaged. 

And as emotions 

surface, the learning 

experience 

suffer. The teacher 

continues: 

- For a lot of 

lectures, you take 

it personally and 

you think: Oh 

no, it’s me – it’s my fault. You walk 

away sad and frustrated and think: 

Why am I doing this?” 

As Ib Anderson, Head of CBS 

Learning Lab explains, the key 

principles of the Learning Lab are 

based on learning through dialogue: 

- Our opinion is that you learn 

when you are in dialogue and having 

discussions with a teacher, and 

not just being lectured. 

Dialogue on course 

Clearly, bad behaviour and teachers 

‘You have to try and 

meet the students where 

they are in their minds. 

In order to establish a 

dialogue, you have to think; 

“Where are they?”, 

and not; “Where am I? 

Helle Marstal 

MSc in Gestalt in 

Organisations 

that respond emotionally to it are 

harmful to that flow of dialogue. 

But help is at hand for harassed 

teachers at CBS. 

In response to requests from CBS 

teachers asking for help in hand - 

ling this issue, 

Helle Marstal 

from University 

College 

Copenhagen 

(Professionshøjskolen 

København – 

afdelingen for 

Udvikling, forskning 

og efter- og 

videreuddannelse), 

has designed 

a course offered 

through CBS 

Learning Lab. 

The course is called “Dialogue and 

resistance to learning” and places 

focus on the teachers themselves. 

Training is structured around a 

main objective and the teachers’ 

own learning objectives. As Helle 

Marstal explains, the idea is: 

- …to go further into the personal 

side of their professional side. 

As our teacher emphasises: 

- You have to try and meet the 

students where they are in their 

minds. In order to establish a dialogue, 

you have to think; “Where 

are they?”, and not; “Where am I? 

- If I have a mission, it is to support 

teachers and make them feel 

comfortable in what they are doing. 

When the learning process gets 

difficult for the students, it hurts 

the teachers… They take it personally 

when the problems have to do 

with the process, Helle Marstal says 

about her objectives. 

Getting the win-win 

The two day course is essentially 

about aiding the exchange of dialogue. 

Teachers are trained to 

look at themselves, to deal with 

their own emotional or personal 

responses better and above all, 

to keep the dialogue going. One 

notable exercise has teachers facing 

questions from other teachers, but 

only being allowed to answer with 

a further question. 

- This is very difficult for a 

teacher. The things that they experience 

here, they experience for 

themselves. We create a real life 

here for them to reflect on, Helle 

Marstal says. 

The response from CBS’ teachers 

to the course has been phenomenal: 

- When you create positive dialogue, 

you create learning. When 

you have the dialogue, your brain 

reacts to the dialogue and you 

start to think. This creates a new 

box that you can put new learning 

inside, explains our CBS-professor, 

who goes on to enthuse: 

- It was the best course I have 

ever attended at Learning Lab, and 

I will be promoting it to all the 

other teachers at CBS. I’m sure they 

would have the same experience. 

Helle Marstal relates the positivity 

to the teachers’ determination: 

- The feedback is really positive, 

because teachers are allowed 

to focus on themselves within 

a pedagogical framework. They 

really want to improve and be good 

teachers. They are very ambitious 

in a positive way. 

1 

For more 

information, 

contact: 

Helle Marstal, cand.mag., MSc 

in Gestalt in Organisations 

Professionshøjskolen 

København, UCC 

E-mail: hm@cvustork.dk 

Telephone: 7020 2840 

Ib Andersen at CBS Learning 

Lab: 

E-mail: ia.ll@cbs.dk 

Telephone: 3815 2782

22 

eSangathan is an EU funded project 

dealing with the fundamental 

problem of the ageing knowledge 

worker. As European citizens keep 

getting older, the most likely solution 

would be that people will have 

to work longer. The inadequacy of 

most European nations to deal with 

this impasse has encouraged the 

EU to push this issue higher up on 

the agenda, allowing all kinds of 

alliances to focus and be funded. 

The focus of eSangathan lies 

firmly on knowledge sharing, aiming 

to tackle this problem through 

Information and Communications 

Technology (ICT), but including 

an intercultural perspective. This 

consists of an alliance with India, 

where working longer is already a 

common practice, and a large proportion 

of the retired knowledge 

workers continue to work for their 

former employers as experts. 

However, a lack of ICT tools 

makes these Indian senior expert’s 

lives more complicated than necessary. 

eSangathan wishes to experiment 

on how they could benefit 

from using collaborative ICT tools, 

and this is where two major stakeholders 

– CBS’ Centre for Applied 

Information and Communications 

Technology (CAICT) and 

Indian multi billion corporation 

Mahindra&Mahindra – have stepped 

in to run the pilot project. 

A tale of two pilots 

The project is titled “Collaborative 

Working Environments and Social 

Innovations for Seniors” and holds 

two pilot projects. One pilot is 

running in the Öresund region of 

Sweden and Denmark, testing the 

Indian social model, which using 

European technological capabilities 

should enable more European 50+ 

knowledge workers to re-enter the 

labor market. 

The other pilot is running in India 

in one of the country’s major corporations, 

testing how the implementation 

of a Collaborative Working 

Environment could facilitate and 

increase efficiency in the work and 

life of expert retirees. The Mahindra 

& Mahindra Corporation, as a member 

of the consortium, is hosting 

and managing this pilot project with 

the technical support of its subsidiary 

Tech Mahindra. 

Social ICT innovation 

The project consequently is a two 

way street in terms of a shared 

interest, as project alliances usually 

are, catering to both European 

interest in the Indian social models 

and Indian interest in the European 

ICT methodologies. 

Associate Professor Leif Bloch 

in-house newspaper for copenhagen business school 

Of long term thinking and broad horizons 

In a buzzword riddled business world of stakeholder networks, knowledge sharing and collaborative working 

environments, CBS professors are doing their best to keep up. CBS’ involvement in the eSangathan project includes 

all of the above – with an Indian social twist 

Proving that there's life in the old dogs yet - something that Indian businesses rely on, CBS Associate professor Leif Bloch Rasmussen's eSangathan project 

facilitates a best practice knowledge sharing, providing ICT-support for Indian grey knowledge and learning how to keep the very seniors working here. 

non-retirement 

By Lidewei Mulders 

Photo: Liselotte Østergaard 

Rasmussen, who is in charge at the 

CAICT-end of the project, explains: 

- In the EU, the workforce is 

ageing, and knowledge is lost as 

seniors move out of the organization. 

In India they hold on to their 

retired employees, acknowledging 

the need for their knowledge, and 

also need to develop better tools 

to facilitate this. This project looks 

at how ICT can be used to create 

more flexible working methods, 

in order to increase knowledge 

sharing and enable people to stay 

involved in organizations for longer. 

This gives the project its social connection 

in the EU and its informational 

connection in India. 

The alliance between 

Mahindra&Mahindra and Leif Bloch 

Rasmussen was also struck through 

the company’s curiosity about 

European ways of thinking. 

- As Mahindra&Mahindra has 

plans to make a strategic move 

into Europe through acquisitions, 

they are particularly interested in 

European models of decision making. 

The company’s interest in this 

project is also that they will learn 

more about the European way of 

doing business. They recognize the 

fact that doing business is quite different 

in Europe, and they hope to 

learn ways of establishing networks 

in the European way, Leif Bloch 

Rasmussen elaborates. 

Mahindra&Mahindra is part of 

the Mahindra Group, a multi billion 

Indian consortium of over 400,000 

employees in the business sectors 

of automotive, ICT and financial services. 

As they are in the process of 

expanding into Europe, they seek to 

acquire companies that will complement 

and enlarge them in the consortium’s 

automotive and farming 

equipment business area, and are 

trying to make deals quickly. 

- It is a huge 

company, and 

they have a lot 

of money to 

spend, so they 

are looking to 

make a fast 

move, hoping 

the methodology 

used in 

the project 

will help them 

along the way, 

says Leif Bloch 

Rasmussen. 

Scandinavian methodology 

The methodology developed 

by CBS and Folkuniversitetet in 

Landskrona (the Swedish Partner 

in the project) and used in the 

project is called the “Kundskabende 

Systemer”, and it is primarily used 

to create social innovation: 

- It is made up out of eight tools 

to create a collaborative working 

environment and should help 

to make sense of the world. It is 

based on the philosophical prac- 

‘I think it would be good 

for CBS as an institution to 

value a broader range of 

influences than just those 

of Michael Porter and BCG. 

The school could be so much 

more innovative if it stuck 

less to the beaten path. 

Leif Bloch Rasmussen 

Associate professor 

tice of open dialogue, meaning 

that being open minded will create 

new ways of thinking and therefore 

more innovation. One of the 

theorists, we use, is David Snowdon 

(former head of IBM Knowledge 

Management; now head of the 

Cynefin Centre in Wales), as well 

as Manuel Castells on the networking 

society, Leif Bloch Rasmussen 

explains and points out that in 

this project, sense making takes an 

important role by establishing an 

open inquiry from the start. 

- This is followed by the relation 

making, where teams define 

their own themes with 30 people 

sitting in India and 30 people in 

the Öresund region. The message 

of the project is to try and look 

for other cultural ways of doing 

business and being open minded, 

which is beneficial to innovation. 

Because when people try to hide 

their knowledge and try to register 

and trademark their ideas, they 

stop the flow of information and 

thereby stop the advancement of 

knowledge, Leif Bloch Rasmussen 

continues and emphasizes: 

- In the quest of solving the 

problems of the ageing society, it 

seems that nations need every help 

they can get. 

Sustainable innovation 

Rasmussen’s methodology aims 

to combine the ICT and the social 

development in an optimum way. 

The result of the project will be a 

white paper that should stipulate 

advice for the EU on making policy 

decisions on how to use ICT for 

seniors to enhance their functionality 

and knowledge transfer in the 

workplace – with the added value 

of having examined how seniors 

function in the workplace in different 

cultural settings. 

The lessons learned from this 

project and the Indian involvement, 

where competing 

on sustainability 

and long term 

thinking is a bigger 

factor than 

in the Western 

world. We can 

and should cooperate 

more on 

innovation from 

the Bottom of 

the Pyramid as 

expressed by C.K. 

Prahalad – the 

four billion poor 

people, as Leif Bloch Rasmussen is 

quite happy to conclude: 

- I think it would be good for 

CBS as an institution to value a 

broader range of influences than 

just those of Milton Friedman, 

Michael Porter and BCG. The 

school could be so much more 

innovative if it stuck less to the 

beaten path. 

1

the cbs cornet 5 june 2008 23 

border crossing 

By Ridhima Kapur 

Cartoon: Niels Poulsen 

It may be old enough to collect its 

old age pension in some countries. 

But the world’s largest international 

student organization, AIESEC, is 

still as youthful and spirited as it 

was at its conception in 1948. CBS 

students have participated in this 

organization since the beginning, 

bringing its vision of post WW2peace 

to Denmark. 

Indeed the organization has a lot 

to celebrate. From encompassing 7 

countries in 1948, AIESEC is now 

active in more than 100 countries 

and can count 23,000 members. 

Saturday the 19th of April this year, 

AIESEC Denmark’s active members 

and alumni celebrated the organization’s 

60th Anniversary with a 

Climate Change Summit at Solbjerg 

Plads. 

Almost a lifetime ago 

One of the seven founding members 

of AIESEC at a global level, 86 

year old Kaj Verner Slot, attended 

and spoke at the celebration, 

receiving several spontaneous 

standing ovations from more than 

three hundred people; mostly 

AIESEC members and alumni, and 

most of them 65 years his junior: 

- I am amazed how AIESEC has 

developed. Sixty years ago, we 

could never have imagined that it 

would fly to these heights. At that 

time we were just learning how to 

crawl, Kaj Verner Slot, who is also a 

former CBS student, recollects and 

explains: 

- I have great difficulty explaining 

to students today what Europe 

was like 60 years ago. All youngsters 

were prevented from travelling. 

Universities were shut. Most 

towns were in 

ruins. It was 

disastrous. 

It was only 

after returning 

from service 

as an officer 

in occupied 

Germany in 

1948-49 that Kaj 

Verner Slot was 

able to resume 

his studies at 

Copenhagen 

Business School. 

Here he was soon elected Chairman 

of the Student’s Council, and at 

that time in history, there was a 

great demand in business schools 

for establishing an international 

exchange program for students. 

So he made his first task as 

Chairman to get CBS in touch with 

an exchange organization, he had 

heard was starting between Sweden 

and France, called Associations 

Internationale des Etudiants 

‘I have great difficulty 

explaining to students 

today what Europe was like 

60 years ago. All youngsters 

were prevented from 

travelling. Universities 

were shut. Most towns were 

in ruins. It was disastrous. 

Kaj Verner Slot 

Co-founder of AIESEC 

Geeeez! I thought 

going on exchange 

next year would be 

the adventure of a 

lifetime, but those 

old dudes really 

rocked! 

Sexagenarian on exchange 

About a month ago, the world’s largest international student organization, AIESEC, 

could look back on 60 years of world wide learning, exchange and leadership 

en Sciences Economiques et 

Commerciales (AIESEC). The goal 

of this organization was simple: 

making internati- 

onal friends and 

gaining cultural 

understanding in 

order to create 

harmony in the 

world. 

By 1951, 

Denmark had 

become one of 

the founding 

members of a 

considerably 

more internationally 

oriented 

AIESEC, and CBS was one of the 

founding local chapters. 

Evolution of a vision 

AIESEC’s central concept is much 

the same today as it was in the 

beginning. The main aim of the 

organization has always been to 

create and ensure greater contact 

between students, institutions of 

learning and business life. The 

primary means was local AIESEC 

members organizing internships 

and study tours for students from 

abroad, while members from other 

AIESEC countries did the same for 

them in return. This was (and still 

is) known as an AIESEC exchange. 

Through the 1950s, the organization 

expanded nearly five times 

over, organizing around 4000 of 

these ‘exchanges’ a year in the 

1960s. By the 1980s, the Danish 

chapter of the organization found 

new ways to ensure this contact 

between students, institutions of 

learning and business life and 

began to organize a large career 

fair, now known as KarriereDagene 

(Career Days). Since then, through 

the ‘90s and now into the 2000s, 

the organization has evolved to 

focus a lot more on the personal 

development of its members and 

their leadership skills. 

Fewer exchanges 

Creating internships for international 

students here in Denmark 

or sending Danish students on an 

internship abroad (exchange, as 

they call it in AIESEC) still lies at 

the core of the organization’s work, 

but with every progressive year, 

fewer and fewer exchanges happen. 

One would assume that the drive 

for globalization would really help 

an organization that fundamentally 

promotes international cooperation, 

but that is not the case. 

- It is getting hard to get Danish 

companies to take a trainee from 

abroad, because they worry about 

cultural and language barriers. 

This is at cross purposes to how 

they really ought to act. Denmark 

is a small country, and we need to 

be more internationally oriented, 

explains Therese Hjermind, Vice- 

President of External Relations in 

AIESEC Denmark. 

Another aspect could be that business 

schools the world over have 

become more internationally and 

globally oriented through the last 60 

years, arranging exchange and the 

like themselves as part of being a 

modern educational institution. 

Still building bridges 

While members today may not even 

remember what the full expansion 

AIESEC veteran Kaj Verner Slot - today in the company of the new AIESEC generation (pictures left) and when he was co-founding AIESEC in 1948. 

of the acronym AIESEC is, somehow 

they never forgot that the 

main objective of the organization 

was to reach out to people from 

different parts of the world and 

understand each other. 

Therese Hjermind explains her 

passion for the organization: 

- At the AIESEC International 

Congress last year in Turkey, we 

welcomed new members from Iran 

and Afghanistan. This year they 

have started planning an expansion 

to Iraq. That is really cool. Where 

else do you see that among people 

our age in this time and age? 

Rifling through old archives of 

the organization, one finds the 

word ‘bridge building’ repeated 

constantly. Founder Kaj Verner Slot 

had an explanation for that: 

- The philosophy is in the mentality 

of people. One can see it in 

Europe today. People want to be 

friends and have open borders. 

For more information about 

AIESEC or its exchange program, 

log on to 

www.aiesec.org/denmark 

or 

Send an email to 

cbs@aiesec.dk 

1

”…and a special thanks to our 

Danish colleague for making 

this congress possible” 

BLIV KONGRESVÆRT I KØBENHAVN OG SÆT INTERNATIONALT 

FOKUS PÅ DIT FAGOMRÅDE 

Det er ikke blot udfordrende og spændende at stå i spidsen for en 

international kongres. Det er også en enestående eksponeringsmulighed 

for dit fagområde, for dig som person og for København. 

Som kongresvært er du med til at sætte den internationale 

dagsorden inden for dit fagområde. Og du skaber et internationalt 

netværk, som kan være betydningsfuldt for din forskning og din 

karriere. 

Pakket 

Magsinpost 

PMP ID nr 42327 

Adresseændringer mv.: 

red.khuset@cbs.dk 

copenhagen business school in-house newspaper june 2008 

cbs CORNET 5 

Let there 

be ROCK! 

CBS Students is looking for 500 volunteers 

to work at Roskilde Festival 

2008 in exchange for a ticket 

volunteering 

By Sebastian Schwolow 

From July 3rd to July 6th, Roskilde will 

once again become the musical Mecca for 

thousands of people who like their music 

loud, varied and under the open skies. 

With an attending crowd of more than 

100,000 people, Roskilde Festival is the 

largest North-European music and culture 

festival, and this year the festival offers 

up about 200 artists, performing on seven 

stages over three days. 

Each year, more than 25,000 volunteers 

shape the “unique, intimate and exciting 

ambience at Roskilde Festival” (www.roskilde-festival.dk) 

and make it happen. CBS 

Students invites you to become one of 

them. So if you are at least 18 years old, 

and if sound waves from massive amps 

Umiddelbart kan det virke som en stor opgave at organisere en 

international kongres. Men du får professionel og gratis opbakning 

fra Wonderful Copenhagen - hovedstadens offi cielle kongres- 

og turismeorganisation. Vi hjælper med rådgivning og planlægning, 

så du kan koncentrere dig om kongressens faglige indhold. 

Hvis du vil vide mere, så ring til os på tlf. 3325 7400 eller klik 

ind på vores hjemmeside www.blivkongresvaert.nu 

work for you like a pacemaker, and if you 

want to get in for free, listen up! 

CBS Students is looking for 500 Danish 

and international students who are willing 

to work three eight-hour shifts in the period 

June 27th to July 8th. In exchange, the 

volunteers receive a Roskilde wristband – 

a free ticket to the festival. 

Those who sign up will work in teams 

of two as camping security staff. Their 

task will be to make sure that order 

is kept on the camping grounds – for 

example by ensuring that tents are set up 

within the designated areas. 

English-speaking volunteers are accepted 

under one condition – they have to 

sign up together with a Danish-speaking 

buddy. But with ticket prices currently 

starting at DKK1.650, teaming up with a 

Dane should be a small price to pay for 

getting your world rocked for free. 

1 

Check out these sites … 

www.roskilde.cbsstudents.dk 

www.roskilde-festival.dk/2008/ 

frontpage/ 

… and sign up here: 

photo: morten andersen, fotomani.dk 

Rock on - courtesy of CBS Students. 

If you're willing to volunteer and do a 

couple of security shifts, you can live the 

dream of the Roskilde Festival scene for 

free this summer. 

http://roskilde.cbsstudents.dk/tilmelding/inviteGroup.php 

For questions and more information 

write to Sussi.sol@cbsstudents.dk or 

call 3815 3900

Ønskes: højtuddannede (danske!) iværksættere - CBS Observer

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?