Eksempler på familietypeberegning. Enlig i lejebolig 120 115 110 105 100 95 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 LO'er pension. efterløn
Marginale fordelingsvirkninger i hhv. livsindkomstog tværsnitsperspektiv, 1999 Marginal fordelingsvirkning Udgift, 2003 Tværsnit Livsindkomst Ændring ---Omfordelingsindeks--- Pct. Mia. kr. SU 0,90 0,04 -96 9,3 Kontanthjælp 0,93 0,67 -27 18,6 Arbejdsløshedsdagpenge 0,31 0,25 -20 22,2 Sygedagpenge 0,40 0,30 -25 10,9 Førtidspension 0,35 0,54 53 31,8 Overgangsydelse 0,20 0,32 56 1,5 Efterløn 0,23 0,13 -42 23,3 Folkepension, total 0,51 0,19 -63 61,4 Folkepensionens grundbeløb 0,46 0,13 -71 37,0 Folkepensionens tillæg 0,60 0,31 -49 24,4 Børnefamilieydelse 0,34 0,17 -52 12,2 Børnetilskud 0,51 0,33 -34 3,8 Boligsikring 0,80 0,51 -36 2,2 Boligydelse, førtidspensionister 0,41 0,64 58 2,3 Boligydelse, folkepensionister 0,63 0,43 -31 4,9 Boligydelse, total 0,55 0,51 -8 7,2 Ensartet kronebeløb, alle voksne 0,21 0,11 -46 - Anm.: Omfordelingsindekset måler den marginale påvirkning af indkomstfordelingen. Indekset for de viste overførsler varierer fra 0 til 1: Værdier tæt ved 1 er ensbetydende med, at en marginal ændring i den pågældende ydelse virker stærkt lighedsskabende. Omfordelingsindekset er et progressivitetsindeks, der sammenholder koncentrationskoefficienten for den enkelte ydelse med Gini-koefficienten for disponibel indkomst. Opdelingen af den samlede udgift til boligydelse imellem folkepensionister og førtidspensionister er anslået ud fra fordelingen i et tidligere år. Opdelingen på henholdsvis folkepensionens grundbeløb og tillæg af den samlede udgift til folkepension er ligeledes anslået ud fra fordelingen i et tidligere år.