Omfordelingspolitik Tema 5

Omfordelingspolitik
Tema 5

Skatteformer
Progressive skatter foreligger, når skattens andel af
indkomsten øges med indkomstens størrelse;
Proportionale skatter foreligger, når skattens andel af
indkomsten er konstant uanset indkomstens størrelse;
Degressiv skatter foreligger, når skattens andel af
indkomsten reduceres med indkomstens størrelse;
Kopskatter betyder, at skatten er uafhængig af
indkomsten.

Ydelsesformer, jf. tema 6
Proportionale ydelser foreligger, hvis ydelsen udgør samme
procent af indkomsten uanset indkomstens størrelse;
Indkomstuafhængige ydelser foreligger, når ydelsen er den
samme i absolut beløb uanset indkomstens størrelse;
Negativt samtidsindtægtsbestemte ydelser foreligger, når
ydelsen aftrappes ved stigende indkomst.

• Den absolutte
indkomstfordeling
vedrører
indkomstforskellene
udtrykt i beløb, d.v.s. i
kroner og ører
To fordelingsbegreber
• Den relative indkomstfordeling
vedrører
indkomstandelenes
fordeling og udtrykkes
derfor i procentuelle
størrelser

skattetype
Progressive
Proportionale
Degressive
kopskatter
Skatters virkninger på fordelingen
Absolut fordeling
+++
++
+
0
Relativ fordeling
+
+
-
--

ydelsestype
Proportionale
Neg.samtidsindtægtsbestemte
Ydelsers virkning på fordelingen
Indkomstuafhængige
Absolut fordeling
-
0
+
Relativ fordeling
0
+
++

typeindkomst i decil i kr.
400
350
300
250
200
150
100
50
Decilratio og medianindkomst (1992)
0
Decilratio = D9/D1 = 4.67
fattigdomsgrupper
D1 D2 D3 D4 D5 D6 D7 D8 D9 D10
indk.
½ med.in.

Andel af bef. med relativ lav indk. i midt 90’erne og
andel af børn under 18 år med relativ lav indkomst
Pct. Pct.
30
25
20
15
10
5
0
Finland
Schweiz
Holland
Sverige
Østrig
Frankrig
Belgien
Norge
Australien
Tyskland
Canada
UK
Irland
USA
Øvrige lande Danmark
30
25
20
15
10
5
0
Pct. Pct.
Anm.: Relativ lav indkomst er defineret som disponibel indkomst under halvdelen af
medianindkomsten. I modsætning til de øvrige illustration i dette afsnit er husstanden i figur
9.2 og figur 9.3 benyttet som indkomsterhvervelsesenhed, og de samlede indkomster er
divideret igennem med (antal personer) 0,5 .Tallene for Danmark er derfor ikke
sammenlignelige med oplysningerne i afsnittets øvrige figurer og tabeller, jf. boks. 9.1.
Kilde: Trends and Driving Factors in Income Distribution and Poverty in the OECD-Area,
25
20
15
10
5
0
Finland
Sverige
Belgien
Norge
Frankrig
Østrig
Holland
Tyskland
Australien
Irland
Canada
UK
USA
Øvrige lande Danmark
25
20
15
10
5
0

Pct.
100
80
60
40
20
Personer med lavindkomster 1994-2002 blandt dem,
der havde lav indkomst i 1993 samt andel af børni
lavindkomstfamilier
0
1.000 personer
240
200
160
120
80
40
0
93 94 95 96 97 98 99 00 01 02
Tilbagevendt til lavindkomstgruppen
I lavindkomstgruppen alle år fra 1993
Anm.: Lavindkomstgrænsen er her 50 pct. af medianindkomsten. Mange unge indgår i
lavindkomstgruppen efterhånden, som de flytter hjemmefra, og dermed ikke længere nyder
godt af stordriftsfordelene forbundet med at være flere om husholdningen, samtidigt med at
en stor del af dem har lav indkomst i form af SU. For at begrænse figuren til
problemstillingen børn i lavindkomstfamilier er det derfor valgt kun at medtage de børn,
som var under 9 år i 1993 og dermed under 18 år i 2002. At sætte grænsen ved 18 år er til
en vis grad et abitrært valg, men mange unge flytter hjemmefra ved denne alder.
Pct.
100
80
60
40
20
0
1.000 personer
24
20
16
12
8
4
0
93 94 95 96 97 98 99 00 01 02
Børn, tilbagevendt til lavindkomstgruppen
Børn i lavindkomstgr. alle år fra 1993

Pct.
40
30
20
10
0
Personer med års.indk. under 60 pct. af
medianindkomsten, 18-90 årige, 2002
Udd.søg.
Fuldt ledige
Øvrige
Selvst. &
medhj.ægtef.
Delv. besk
Førtidspens
Kilde: Finansministeriet (2004).
Efterløn
Lønmodt.
Andel under 60 pct. I alt under 60 pct.
Pct.
40
30
20
10
0

Personer med anslået livsindkomst under 70 pct. af
median-livsindkomsten, 18-90-årige, 2002
Pct.
15
10
5
0
Udd.søgende
Fuldt ledige
Øvrige
Selvst. &
medhj.ægtef.
Delvist besk.
Førtidspens.
Efterløn
Lønmodt.
Pct.
15
Andel under 70 pct. I alt under 70 pct.
10
5
0

Skønnet andel med relativ lavindkomst i et enkelt år
og igennemlivet
----- Lavindkomstgrænse -----
Andel under
indkomstgrænsen, pct.
Pct. af median-
2002-
livsindkomsten
Kr., 2002 indkomster indkomster
50 73.700 4,2 0,1
60 88.500 8,9 0,6
70 103.200 17,4 3,6
Medianindkomsten 147.400 - -
Anm.: Afgrænsning af grupper med henholdsvis årsindkomster og livsindkomster under
henholdsvis 50, 60 og 70 pct. af medianindkomsten er vist som en indikation af, hvor meget
gruppestørrelsen ændres ved at gå fra det ene til det andet mål.

pct.del af indk./ydelse/skat
Lorenzkurve og tre koncentrationskurver
120
100
80
60
40
20
0
0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100
pct.del af bef.
diagonal
Lorenz
kont.hjæ.
førtidspen
indk.skat

kumuleret andel af indkomstmassen
Lorenzkurven. Fordeling af bruttoindkomster
1988 og 1992
120
100
80
60
40
20
0
0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100
befolkningsdeciler
lige
1988
1992

100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Beregning af Gini-koefficienten:
(5000 – areal under Lorenz-kurve)/5000
Gini-koefficient = 0: lige fordeling
Gini-koefficient = 1: helt ulige
0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100
lige
1988

Fordelingsmål
• Lorenzkurve
– De kumulerede indkomstandele, når befolkningen er opdelt på
indkomstdeciler
• Koncentrationskurve
– Den kumulerede overførsel eller skat, når befolkningen er opdelt på
indkomstdeciler
• Gini-koefficienten
– 2 gange arealet mellem Lorenzkurven og diagonalen
• Progressivitetsindekset
– 2 gange arealet mellem koncentrations- ogLorenzkurven. Et postivt tal
angiver, at indkomstfordelingen bliver mere lige, hvis overførslerne øges,
mens det ved skatter typisk gælder, at indekset er negativt, d.v.s.
indkomstfordelingen bliver mere lige, når provenuet øges.

Gennemsnitlige nettobidrag til den offentlige
sektor, mænd og kvinder, 2001
1.000 kr.
200
150
100
50
0
-50
-100
-150
-200
-250
-300
-350
0-1
7-11
17-21
27-31
37-41
47-51
57-61
67-71
Kvinder Mænd
77-81
87-91
97-101

Gennemsnitlige nettobidrag til den offentlige sektor
uden reformer, herkomstgrupper, 2001
1.000 kr.
150
100
50
0
-50
-100
-150
-200
-250
-300
0-1
7-11
17-21
27-31
37-41
47-51
57-61
67-71
77-81
IMI IME EMI EME RB
87-91
97-101

Nutidsværdi af nyfødt persons nettobidrag
Direkte skatter
Indirekte skatter
Andet
I alt
Overførsler
Individuel service
Kollektivt forbrug
Andet
I alt
nettobidrag
Uden
tilpasninger
3,5
1,3
2,3
7,1
2,4
3,5
1,1
0,9
7,8
-0,8
Grundforløb
4,0
1,1
2,1
7,3
2,4
3,4
1,0
0,8
7,7
-0,4

Vertikal fordeling (livsindkomsterne)
Indkomstprofilerne identiske, men
årsindkomsterne forskellige,
hvilket alene afspejler aldersfordelingen.
Alle ‘varigheder’ ekskl.
livsløbet vil være vilkårlige

Fordeling af indkomst og offentlig service på
indkomstdeciler, 2000
1.000 kr. 1.000 kr.
500
500
400
400
300
300
200
200
100
100
0
0
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
Markedsindkomst
Disponibel indkomst
Offentlig service
Anm.: I en rangordning af befolkningen
efter indkomst udgør de ti pct., som har de
laveste indkomster, 1. decil osv.

300
250
200
150
100
50
0
Fordeling af indkomst og effentlig service efter
alder, 2000
1.000 kr. 1.000 kr.
-24
30-34
40-44
50-54
60-64
70-74
80-84
Markedsindkomst
Disponibel indkomst
Offentlig service
>90
300
250
200
150
100
50
0

x
Om nutids- og fremtidsværdier
(fremskrivning og diskontering) 1
0
x × 1+r =y
( )
0 1
( ) ( ) ( )
2
0 0 2
x × 1+r × 1+r =x 1+r =y
( )
n
0 n
x × 1+r =y
x 0 betegner nutidsværdien, mens y’erne er fremskrevne (forrentede)
fremtidsværdier

Om nutids- og fremtidsværdier 2
Hvad er værdien af y 1 , y 2 ,….. y n i nutidskroner ?
y
1
1+r
( )
y
2
1+r
( )
y
n
1+r
( )
2
n
=
=
=
x
0
x
x
0
0

Årsindkomster kan umiddelbart adderes til
livsindkomst, hvis rente = vækstrate
Gns. indkomsterne i 1997 på aldersgrupper: y 18, y 19, ……, y 76
Lad indkomstens vækstrate være m
Livsindkomsten for en person, der i 1997 er 18 år, er da:
( ) ( )
2
( )
58
18 19 20 76
y +y × 1+m +y × 1+m +...........+y × 1+m
Hvis diskonteringsfaktorern (1+r) = (1+m), ses det umiddelbart, at
livsindkomsten er identisk med summen af de aldersbestemte indkomster,
der er målt i 1997

Økonomiministeriets livsindkomstanalyse for
1997
Aldersgrupper
folkning i 1997 Uddannelsesopdelte aldersgrupper
e uddannelsesopdelte aldersgrup-
Uddannelsesgrupper
gennemsnitsindkomst i gruppen
fiktive profiler for mulige erhv.indkomster
rs tilknytning til arbejdsmarkedet og fiktive profiler for faktiske erhv.indkomster
res ledighedsrisiko
dkomstbeskatning og dele af over- fiktive profiler for disponible indkomster
rselsindkomstsystemet

Tolkningen
Bygger på repræsentative, stiliserede livsforløb,
der giver et statistisk billede af et gennemsnitligt
karriereforløb, som (i dette tilfælde) afspejler
forholdene i et givet år (her 1997), d.v.s. indkomstfordelingen
i 1997, skatteforhold, indkomstoverførsler
og arbejdsmarkedsforhold i 1997.

Gini-koefficienter for forskellige
indkomstopgørelser
Livsindkomster
Tværsnit
Privat indkomst
0,259
0,456
Bruttoindkomst
0,160
0,287
Disp. indkomst
0,124
0,239
Kalkuleret på 1999 data. Dansk Økonomi, 2001

140
120
100
80
60
40
Disponible livsindkomster for udvalgte
uddannelser, 1998. Dansk Økonomi 2001
læge
civ.ing.
økonom
hum.sp.
HA/HD
sygepl.
lærer
pædagog
politibet.
erh.spr.
bankass.
mekanik.
kontorud.
smed
kv.arb.
spec.arb.
metalarb.

dkomst ved erhvervsindsats
indkomstoverførsler
Årsindkomsternes fordeling
bruttoindkomster overførselseffekt
katter
disponibel indkomst skatteeffekt
værdi af serviceydelser
disp. indk. med tillæg af serviceydelser serviceeffekt

Familietypeberegninger
• Baseret på lovmodellen
• Belyser typisk udvikling i rådighedsbeløb
• Udviklingen er afhængig af det valgte udgangsår
• Det er en familietype, der belyses, mens de fleste
’empiriske’ familier bevæger sig fra type til type over
livsløbet
• Udgiftsstrukturen for typen kan være meget forskellig fra
forholdene i den konkrete familie

Eksempler på familietypeberegning. Enlig i
lejebolig
120
115
110
105
100
95
1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001
LO'er
pension.
efterløn

Marginale fordelingsvirkninger i hhv. livsindkomstog
tværsnitsperspektiv, 1999
Marginal fordelingsvirkning Udgift,
2003
Tværsnit Livsindkomst Ændring
---Omfordelingsindeks--- Pct. Mia. kr.
SU 0,90 0,04 -96 9,3
Kontanthjælp 0,93 0,67 -27 18,6
Arbejdsløshedsdagpenge 0,31 0,25 -20 22,2
Sygedagpenge 0,40 0,30 -25 10,9
Førtidspension 0,35 0,54 53 31,8
Overgangsydelse 0,20 0,32 56 1,5
Efterløn 0,23 0,13 -42 23,3
Folkepension, total 0,51 0,19 -63 61,4
Folkepensionens
grundbeløb
0,46 0,13 -71 37,0
Folkepensionens tillæg 0,60 0,31 -49 24,4
Børnefamilieydelse 0,34 0,17 -52 12,2
Børnetilskud 0,51 0,33 -34 3,8
Boligsikring 0,80 0,51 -36 2,2
Boligydelse,
førtidspensionister
0,41 0,64 58 2,3
Boligydelse,
folkepensionister
0,63 0,43 -31 4,9
Boligydelse, total 0,55 0,51 -8 7,2
Ensartet kronebeløb, alle
voksne
0,21 0,11 -46 -
Anm.: Omfordelingsindekset måler den marginale påvirkning af indkomstfordelingen.
Indekset for de viste overførsler varierer fra 0 til 1: Værdier tæt ved 1 er ensbetydende
med, at en marginal ændring i den pågældende ydelse virker stærkt lighedsskabende.
Omfordelingsindekset er et progressivitetsindeks, der sammenholder koncentrationskoefficienten
for den enkelte ydelse med Gini-koefficienten for disponibel indkomst.
Opdelingen af den samlede udgift til boligydelse imellem folkepensionister og
førtidspensionister er anslået ud fra fordelingen i et tidligere år. Opdelingen på henholdsvis
folkepensionens grundbeløb og tillæg af den samlede udgift til folkepension er ligeledes
anslået ud fra fordelingen i et tidligere år.

Marginale fordelingsvirkninger i hhv. livs-og
årsindkomstperspektiv, 1999
Marginal fordelingsvirkning Provenu,
2002
Tværsnit Livsindkomst Ændring
---Omfordelingsindeks---
Ændret skattesats
Pct. Mia. kr.
Topskat, kapitalindkomster -0,592 -0,529 -11 -
Topskat -0,508 -0,447 -12 14,1
Mellemskat -0,328 -0,252 -23 11,6
Bundskat -0,074 -0,058 -21 38,2
Amts- og kommuneskat -0,071 -0,056 -21 196,7
Kirkeskat -0,052 -0,028 -47 4,5
Befordringsfradrag -0,115 -0,076 -34 -
Fradrag for faglige
-0,003 0,044 -1393 -
kontingenter
Rentefradrag -0,007 -0,020 176 -
Ejendomsværdiskat -0,191 -0,159 -16 10,2
Ejendomsskat 0,070 -0,007 -110 15,6
Ændret progressionstrin
Topskat -0,345 -0,258 -25
Mellemskat -0,112 -0,049 -56
Bundskat 0,189 0,109 -40
Lump-sum skat 0,211 0,114 -46
Anm.: Omfordelingsindekset måler den marginale påvirkning af indkomstfordelingen.
Indekset varierer fra -1 til 1: Værdier tæt ved -1 er ensbetydende med, at marginale
forhøjelser i den pågældende sats eller marginale formindskelser af den pågældende
progressionsgrænse virker stærkt lighedsskabende. Et positivt tal angiver, at
indkomstfordelingen bliver mere ulige, hvis provenuet forøges marginalt ved ændring i den
pågældende sats eller grænse. Omfordelingsindekset er et progressivitetsindeks, der
sammenholder koncentrationskoefficienten for den enkelte ydelse med Gini-koefficienten for
disponibel indkomst.

Rand-, marginal- og socialgruppe, 1996-2001
1.000 personer 1.000 personer
200
200
150
100
50
0
1996 1997 1998 1999 2000 2001
4kv 4kv 4kv 4kv 4kv 4kv
Randgruppe Marginalgruppe
Socialgruppe
Kilde: Finansministeriet (2002b).
150
100
50
0

Randgruppen fordelt efter primær ydelse,
1996-2001
1.000 personer 1.000 personer
200
150
100
50
0
96 97 98 99 00 01
Ledighed Aktivering
Kont. hj. uden AF Revalidering
Sygedagpenge Uddannelsesorlov
Kilde: Finansministeriet (2002b).
200
150
100
50
0