Byøkologi og bæredygtighed i lokalplanlægningen

More documents

Recommendations

Info

1. Baggrund og formål Planlovens § 15 rummer et katalog over de emner, der kan reguleres via lokalplanlægningen (Miljøministeriet 2004). Ud over det helt grundlæggende: Bygningernes anvendelse til f.eks. bolig eller erhvervsformål, bebyggelsesprocenten, bygningernes placering på arealet m.v., drejer det sig om regulering af det visuelle udtryk, tilslutning til kollektive forsyningsnet og etablering af grundejerforeninger. Der er i forskellige sammenhænge sat spørgsmålstegn ved, om de emner, som kan reguleres gennem lokalplanlægningen, fortsat dækker behovet, eller om der er behov for at udvide kataloget med emner, som kan være med til at sikre et større byøkologisk indhold i byggeriet og lokalområdet. Det drejer sig blandt andet om øget brug af miljøvenlige materialer, og om indretning af bygninger med henblik på et reduceret ressourceforbrug af vand, el og varme. Denne diskussion udspringer til dels af den byggeteknologiske udvikling; hvor det tidligere var hensigtsmæssigt for eksempel at indføre en tilslutningspligt i forhold til de kollektive forsyningsnet, kan det i dag være hensigtsmæssigt at undgå en sådan tilslutning gennem skærpede krav til bygningernes tekniske formåen. Et område, der opfylder kravene til passiv-huse (dvs. stort set intet behov for opvarmning), behøver for eksempel ikke nødvendigvis tilslutning til fjernvarmenettet. Ved valg af midler til at gennemføre byøkologiske tiltag i et lokalområde er det blandt andet et spørgsmål om arealernes ejerforhold, og om det drejer sig om ny eller eksisterende bebyggelse. Anvendelse af servitutter er for eksempel betinget af, at kommunen ejer arealerne eller kan komme overens med ejeren om, at der pålægges de ønskede servitutter. I dag giver Planloven mulighed for at kommunen i lokalplanen kan styrke den økologiske tænkning gennem regulering af lokalisering, anvendelse og bebyggelsestæthed. Projektets formål er således at få klarlagt, om det vil være hensigtsmæssigt at udvide mulighederne for at kommunen i lokalplanen kan sikre større bæredygtighed, f.eks. ved at tilføre flere emner der kan reguleres gennem lokalplanen. En sådan vurdering af, om lokalplanens emnekatalog skal udvides med bestemmelser om byøkologi og bæredygtighed, skal ikke alene vedrøre områder for nye boligbebyggelser, men også berøre muligheder for omdannelser i eksisterende byområder, herunder erhvervsområder. Det skal understreges, at selv om adfærd er et væsentligt element på vejen mod bæredygtig udvikling, vil vi i dette notat ikke beskæftige os med adfærd, idet vi ikke betragter lokalplanlægningen som et virkemiddel til at regulere daglig adfærd. Projektet bygger på eksisterende litteratur, interviews med medarbejdere i kommuner der arbejder meget med bæredygtighed i planlægningen, samt drøftelser med fagpersoner inden for udvalgte temaer. Fornyelse af Planlægningen - kvalitet i bydels- og lokalplanlægningen 6
2. Lokalplanens formål En lokalplan tager udgangspunkt i et bestemt sted. En lokalplan bestemmer, hvordan et givet sted, et givet areal, skal anvendes og udformes. En af årsagerne til at kommunerne vil regulere anvendelsen, er den påvirkning, som anvendelsen vil have på omgivelserne. Det er en af de grundlæggende årsager til, at det historisk set har været væsentligt at skelne mellem anvendelse til boliger eller erhverv. Planlovens § 15 rummer et katalog over de forhold, man har hjemmel til at regulere i en lokalplan. Mange hæfter sig ved de bestemmelser, der vedrører bebyggelsens visuelle påvirkning af omgivelserne. Her er det muligt at komme med detaljerede bestemmelser om materiale og farvevalg. Det har været med til at sikre, at bebyggelser har kunnet indgå harmonisk med omgivelserne. Emnekataloget rummer imidlertid også en række emner, der ikke umiddelbart har at gøre med det visuelle, men med adgangsforhold, beskyttelse mod støj, grundejernes organisering m.v. Lokalplanen kan bruges til blandt andet at regulere bebyggelsens anvendelse, højde, farve- og materialevalg, tilslutning til infrastruktur og beplantningen på arealet Foto: Morten Elle Der er dem, der hævder, at grænsen for, hvad en lokalplan kan regulere, går ved bygningens skalmur. Det er imidlertid ikke rigtigt – lokalplanen kan blandt andet regulere, om en bygning anvendes til boliger eller erhverv – og en og samme bygning kan med det samme visuelle udtryk blive anvendt til begge formål. Det grundlæggende må være at regulere, hvordan arealanvendelsen og den lokalplanbestemte tilladte bebyggelsestæthed og bygningshøjde påvirker omgivelserne. Fornyelse af Planlægningen - kvalitet i bydels- og lokalplanlægningen 7
Page 1 and 2: Delprojekt 3: Byøkologi og bæredy
Page 3 and 4: Introduktion Dette notat, ”Byøko
Page 5: Sammenfatning af projektet Gennem e
Page 9 and 10: Lokalplanen indebærer ikke handlep
Page 11 and 12: I 1980’erne var byøkologi ofte f
Page 13 and 14: 4. Fremme af bæredygtighed I dette
Page 15 and 16: Energi til belysning, apparater m.v
Page 17 and 18: forbrug. I forbindelse med energibe
Page 19 and 20: De materialer, der anvendes i bygni
Page 21 and 22: Der skal samtidig træffes en rækk
Page 23 and 24: Planlægningen af Teglmosegrunden h
Page 25 and 26: Lokalplanen rummer to bestemmelser
Page 27 and 28: Minimumskrav for energi handler bl.
Page 29 and 30: 5.6 Ved belysning af veje og fælle
Page 31 and 32: lementet vil typisk have den karakt
Page 33 and 34: I ”Byggeriet i Vidensamfundet”
Page 35 and 36: 7. Forslag til emner i kataloget (P
Page 37 and 38: Litteratur Albertslund Kommune (200
Page 39 and 40: Fornyelse af Planlægningen - kvali

Byøkologi og bæredygtighed i lokalplanlægningen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?