Forslag vedr. vand- og naturplaner

Afdelingerne i NORD- OG SYDDJURSLAND
v. Chr. Bundgård
Lykkevej 18
8420 Knebel
86.35.19.40
chrbund@post.tele.dk
21/12 07
Forslag vedr. vand- og naturplaner
DN Nord- og Syddjursland stiller hermed følgende forslag for Djurslands
vandopland:
1) Genopretning af Kolindsund som sø
Jf. medsendte bilag ..//.. er det vor opfattelse at en genopretning af en så stor sø vil få væsentlig betydning
for at begrænse kvælstof- og fosforudledning til kystområdet. Pumperne standses. Evt. kan nordkanalen
uden pumper af hensyn til fiskepassage opretholdes. Dermed kan gives et væsentligt bidrag til opnåelse af
en miljømæssigt god vandkvalitet. Dertil kommer natur- og miljømæssige værdier i almindelighed. Samtidig
vil det sikre bedre fald på vandløbene opstrøms.
Bilag:
Rapporten Kolindsunds fremtid – et debatoplæg om muligheder og konsekvenser.
Projektet om udviklingen af vandplanter udarbejdet af Studenterkomiteen ved Århus Universitet.
Birgit Teigs konklusion om en rapport om vandindsivning udarbejdet af en student ved Århus Universitet.
2) Naturgenopretning af Korup sø, Korup å, Ryum å og de tilløbende vandløb
Genopretning af slyngninger og et bredt dalstrøg med våde enge vil holde mest mulig kvælstof og fosfor
tilbage og sikre en god vandkvalitet med et rigt fiskeliv. Der er i området store problemer med overløb af
forurenet vand fra renseværket i Thorsager og fra motortrafik-vejen. Sygdomme og død blandt græssende
kreaturer synes at være en følge heraf. Kapacitetsudvidelse af overløbs- og opsamlingsbassiner og rensning
ikke bare af spildevand fra Thorsager, men også af overfladevand fra motortrafikvejen er nødvendig.
Samtidig muliggøres en egentlig natur-korridor fra det sandsynligvis kommende nationalpark-område ved
Kalø, området ved Korup sø, Kolindsund og Løvenholm-skovene.
3) Begrænsning af forurening fra svine/husdyrbrug
Det er et problem med de store husdyrudvidelser og etableringer af husdyrbrug inden for
indsatsområder/nitratfølsomme områder. Drikkevandsressourcerne på Djursland er sårbare, kun få søer og
vandløb opfylder kravene og hele det marine område omkring Djursland forventes ikke at kunne opfylde
kravene til vandmiljøet i 2015. Den største påvirkning af vandmiljøet sker fra landbruget.
Den samlede belastning med kvælstof og fosfor via vand og luft er i dag i Djurslands-området så stor i
forhold til de forventede krav til vandløb og kystnære farvande, at den – så vidt vi kan vurdere i DN – bør
begrænses. Der skal ses meget på luftforurening og vandforurening (gennem dræn og grøfter) Bedre sikring
og overdækning af gyldebeholdere og udkørsel fra dem.
Hele området omkring Mols Bjerge ud til Kalø Vig og op til A15 bør af hensyn til Natura 2000-området
friholdes for svinefarme. Det samme gælder områderne langs Natura 2000-udlægningerne ved kysten:
Begtrup vig, syd om Helgenæs, østkysten nord for Øer mv.
En konsekvens er at der heller ikke bør gives nye tilladelser eller udvidelse af de gamle, idet man ellers
risikerer senere erstatningskrav.
4) Herudover har vi en række mindre forslag der alle fremmer en bedre vandkvalitet:
Havmølleå-Stokbæk-Jerlskær(hovedgrøften), og Hyldested bjerge. Hele området, laves der en samlet
naturgenopretning, vandløb føres tilbage til de gamle løb, pumper stoppes, de våde enge føres tilbage, så
udsivning af næringstoffer mm nedbringes væsentlig. I området Havmølle å er Odderen truet, skovene har
måske ynglende Rød glente, Fiskeørnene er der hele året, måske yngler den i området?
Øer Vestensø, der laves naturgenopretning, se gamle kort! Vandløb skal respekteres.

Dråby-Boelslum ”Gunger”, der laves naturgenopretning også selv om omfartsvejen kommer.
Overfladevand fra Ebeltoft by og område omkring løber urenset ud i vigen(særlig efter lang tørkeperiode) og
er kilde til forurening af havmiljøet. Hvis dette renses/opsamles og siver ned kunne det blive et stort plus for
havmiljøet i Vigen. Et nyligt sammenbrud af kloakledningen mellem Ebeltoft og Boeslum rensningsanlæg,
hvor spildevandet i en periode blev ledt urenset ud i Ebeltoft vig, giver anledning til at være særlig
opmærksom på løbende undersøgelser og udbedring af kloaknettet i hele vandoplandet.
Vibæk: Vandet kommer fra et moseområde/sommerhusområde, hvor sivedrænene fra disse er meget tæt på
vandløbet . Området er gammel opfyldning (mose)hvorved sivedrænene ikke er virksomme, særlig ikke i
regnfulde perioder, en kloakerering anbefales hurtigst muligt
Stambækken, Handrup: Hvis den planlagte opførelse af sommerhuse gennemføres skal der kloakeres, så
sivebrøndvand ikke kommer i den p.t. meget rene Stambæk eller i havmiljøet.
Det Grønne Råd i Norddjurs Kommune har udarbejdet et oplæg til kommunen om naturprojekter.
Stenholdt Dammene
Hemmed Kær/Treå
Restaurering af åløb og ådale – bemærkningen om udfladning af åløb støttes ikke.
Afgræsning af strandenge – fortsat afgræsning er vigtig.
Bilag vedlægges./.
Fremtidens Natur – DN-forslag for Norddjurs Kommune.
Bilag vedlægges./.
Århus bugt opland:
Kolå/Egens vig Oust bæk er der også mulighed for naturgenopretning (se planer fra Natur-og
miljøforeningen”Egens vig”, bilag./.)
Knebelbro/Skellerup å er der store muligheder for naturgenopretning gennem hele dalen og en kraftig
forbedring af renseanlæget med tilløb til Skellerup å. Der er badeforbud i Knebel vig på grund af udløbet.
Rosenholm å- Alling å- Mørke Kær og hele området omkring kan også med fordel naturgenoprettes. Der
foreligger planer for Alling å. DN kan støtte planerne, men ser gerne området udvidet.
Kystnære farvande
Råstofindvinding
Vi finder at råstofindvinding er skadeligt for havbunden, fiskelivet og for kysten. F.eks. tyder meget på at
nærliggende råstofindvinding har betydet nedbrydning af skrænter på Helgenæs.
Klapning
Klapning kan ikke undgå at få kraftig indflydelse på det omkringliggende havmiljø. Det opgravede
bundmateriale vil lægge sig som et sort ligklæde over et stort levende havbundsområde.
I stedet foreslår vi at deponering foregår i Århus Havns klapbassin og dermed kan genanvendes.
Fiskeri
Bundtravl er meget skadelige for havbund og fiskeliv. Vi foreslår forbud mod bundtravl, men tilladelse tl
bæredygtigt skånsomt fiskeri.
Genoprettelse af stenrev
De fleste stenrev er opfisket eller udjævnet. Vi foreslår genrettelse af tidligere stenrev som en gavnlig
foranstaltning for et bæredygtigt fiskeri.
På vegne af DN Norddjurs og DN Syddjurs
Chr. Bundgård