Travelling Danes Rejsebreve fra Down Under

South Australia
Har nu kørt fra delstaten Victoria til South Australia, nu er tidsforskellen til DK 9½ time. Har set
pindsvinemyresluger, echidna, i vejkanten, ingen levende kænguruer, men mange døde i vejsiden.
Ved grænselinien til S.A. måtte vi smide en agurk ud. Man er meget påpasselig med ikke at få
spredt sygdomme og andre ting mellem delstaterne, så frugt og grønt må ikke medbringes, det
husker vi næste gang.
Har overnattet her den 14/1 i Mt.Gambier ved den mest fantastiske blå sø vi nogensinde har set,
sender et billede. Har i dag kørt gennem vinmarker, købt en rigtig god chardonaye, vinen er rigtig
god her. Så kartoner med 15 liter vin, så blegner vores 3 liters kartoner lidt. Havde første uheld i
dag, punkterede, og selvfølgelig knækkede donkraften og selvfølgelig var det første gang vi faktisk
var ude hvor der ikke var beboelse i 50 km.`s omkreds og en bil hver 10 min. Igen oplevede vi
ausiernes hjælpsomhed, så i morgen skal vi finde et sted dækket kan repareres. Der er sparsomt
med internet forbindelse, skriver og læser mail men med flere dages mellemrum.
Kangaroo Island
16. - 20. januar
Det er nye ting man skal forholde sig til her. F.eks. hvad man gør i tilfælde af bush fire. Og det er
ikke for sjov, man skal vide det. Det er så tørt, at der alle steder er forbud mod åben ild. En del
steder er det også forbudt at bruge gasblus, så må vi klare os med kold mad. Vi hører i nyhederne
om områder med brande, holder os selvfølgelig uden for disse områder.
Den 16. overnattede vi for første gang på en primitiv camp site, hvor der kun var toiletter og
rindende vand. Det var et smukt område, men ulidelig varmt, omkring de 35-40 grader. For at
fuldende oplevelsen var der rigtig mange irriterende fluer. Fluerne her har det med at sætte sig i
øjne, næse, mund og ører, ikke så store og lidt dovne, man kan vifte lige så meget man gider med
arme og hænder, lige lidt hjælper det. Så det var på med hatten og myggenettet over hovedet. Jeg
var ved at blive vanvittig, så til sidst sad jeg med lange bukser, sokker, langærmet skjorte og svedte
bravt, der er Karl mere cool. Ved aftenstide forsvandt fluerne, temperaturen blev ok og der viste
sig den mest fantastiske stjernehimmel. Se for jer, os liggende på kølerhjelmen hånd i hånd, hvor
romantisk kan det blive. De dårlige oplevelser med fluerne og varmen, blev opvejet af at vi så
vores første Wallaby, den kom hoppende nok så frejdig tæt på os. Senere skulle det vise sig vi kom
til at se mange flere, også kænguruer. De lokale der så os tage billeder, synes vist ikke vi var rigtig
kloge.
Vi har ikke meget plads at sove på, der er 2 sovepladser oppe under taget, vi kan godt være der
begge to, men loftshøjden er kun ca. 50 cm, så det føles lidt klaustrofobisk, specielt da vi fik lagt os
så hovedet lå længst væk fra bagdøren, da måtte jeg ud i en fart. Man må kravle op en ad gangen,
første manden helt ned i bunden, for at den anden kan komme op og få sig vendt, godt man ikke
er overvægtig. Men der er også en plads nedenunder, som faktisk er den bedste, men ikke bred
nok til to, så nu skiftes vi til den klaustrofobiske plads.
Den 17. besluttede vi os for at tage til Kangoroo Island, en ø der er 155 km lang og 55 km bred.
Ligger i South Australia, syd for Adelaide, havde hørt her skulle være en fantastisk natur og dyreliv.
Sejlturen herover tog 45 min, var noget kostbar (314 $ retur ), men prisen værd. Her er smukt og
vild natur. Fandt en campingplads med faciliteter. Her er både koalaer, kænguruer, wallaby,
4