PRESSE - Klang Copenhagen Avantgarde Music Festival

En klokketime rent. På minuttet. Det var, hvad det tog at lave et flot afviklet forløb af værker, der
alle handlede om oplevelsen af tid. Sat i gang af en af en sjælden opførelse af mesterkomponisten
Ligetis ’Poème symphonique’ for 100 metronomer i alle mulige tempi.
Lyden var en poetisk pludren. Oplevelsen var en Fluxus-event. Til sidst tikkede en eneste ensom
metronom de sidste sløve slag. Sceneskiftet tillod ikke musikerne, der havde startet eventen, at
komme tilbage, som de egentlig skulle. Lige meget, for det var netop den stramme,
gennemiscenesatte afvikling af et forrygende avantgardeudvalg af stykker fra Ligeti og frem, der
gav kapow-oplevelsen.
Fuldendt servering
Sopranen Sofie Elkjær Jensen blev ikke bare lydligt, men også visuelt tredoblet i amerikaneren
Morton Feldmans enkle ’3 Voices’. Det sneede med bogstaver bag hende.
Steve Reichs ’Pendulum Music’ for mikrofoner, der svinger over højttalere og skaber feedback,
blev det perfekt forløste svar på Feldmans stykke, og en iscenesættelse med cykelrytter og flygel
placerede prikken over i’et i pianisten Kristoffer Hyldings fremragende levering af Per Nørgårds
krævende klassiker for klaver, ’Achilles og skildpadden’.
LÆS OGSÅ Lækker Stockhausen-koncert var barok fra en anden planet
Ved laaaaaangsomt at trække både flyglet og den cyklende pedalatlet hen over scenen blev
musikkens arbejde med Zenons paradoks poetisk illustreret. Hver sin vej blev de trukket,
cykelrytteren og pianisten, i slowmotion. Førstnævnte, mens han trampede paradoksalt hurtigt rundt
i pedalerne!
Efter den time kunne man ikke bede om mere. Det var en fuldendt servering.
Publikum labbede det i sig
Til os, der alligevel ville have mere, var der ren chill out i endnu en god times tid, da seks
elitevokalister fra ensemblet Theatre of Voices roligt gik på scenen i løst, lyst tøj, satte sig i
skrædderstilling omkring et lavt bord med en rund lampe – og leverede det, de før har opført med
stormende succes og også cd-indspillet i deres egen smukke ’Copenhagen Version’: ’Stimmung’ af
Karlheinz Stockhausen.
Også dette er et tresserværk, ligesom György Ligetis pludrende metronomkunst. Og det er ren,
afspændt hippiefryd. Det lød let, mens strubesang og diverse indiske gudenavne samt alle ugens
dage på flere sprog blev flettet sammen i det, der lignede et spontant forløb.
ATHELAS NEW MUSIC FESTIVAL 2011