PRESSE - Klang Copenhagen Avantgarde Music Festival

Men deres gennemmusikalske præstationer pegede også på, at Stockhausen måske får et liv blandt
almindelige musikere, når røgen fra hans person har lagt sig. Så direkte og kommunikerende var
det.
Regulært smukt
Indslaget efter den orange verden var en pianist i blå skjorte, der spillede et solidt uddrag af de 24
stykker i klaversamlingen ’Natürliche Dauern’, naturlige varigheder. Her var verden mere hjemlig.
Ekspressivt og stille – og vildt og rullende – blev vi ført igennem flyglets indre verden i ekstremt
kontrolleret form. Som i hornværket i pendulfart mellem det kraftigste og det svageste, men også
med en overraskende omhyggelig fornemmelse for de sartere dele af klangskabelsen på et flygel.
Det var ofte imødekommende og regulært smuk musik.
Man sad med den kætterske tanke, at havde Stockhausen fyldt sine omgivelser med lidt mindre
kosmologisk snak, ville de små klaverstykker befinde sig på alle mulige programmer i helt
almindelige koncertsale.
Social leg
Sidste skud fra musikFabrik var svovlgult: ’Glanz’ for tre musikere plus fire andre tilkomne
undervejs.
Det varede fyrre minutter, men kunne i princippet være holdt i live i evigheder. En klarinettist, en
fagottist og en bratschist gik rundt om tre nodestaver og udfordrede hinanden med små bølgende
fraser. Fra tid til anden dukkede en oboist, en trompetist eller en basunist op som modstykke til den
lille sociale leg.
Formfuldendt kammermusik
Til sidst vandrede tubaisten buldrende over scenen og sluttede festen. Det vilde var, at trods den
mærkelige musikteatralske idé klang det hele også som lækker og formfuldendt kammermusik med
en helt nyklassisk grundtone.
Da de tre musikere på skift begyndte at bukke, mens de spillede og drejede sig mod de fire
verdenshjørner, lignede det et optrin fra en film om tvangstanker. Men nøj, hvor det lød fantastisk.
Man kan prøve at sætte sig ind i Stockhausens skæve hoved, når man støder på hans musik. Men
man kan lige så godt lade være. Når nu manden ikke er her mere til at genere ørerne med alle de
bizarre ord, kan man måske endelig få lov at nyde musikken, som den lyder. Helt selv.
ATHELAS NEW MUSIC FESTIVAL 2011