Nyhedsbrev - Askov Skolekreds

hvor danske unge – meget gerne sammen med unge fra hele verden - de
kommende år kan besinde sig på værdien i Grundtvigs ord om at bruge sit
liv til noget større end selviscenesættende, egocentrisk navlepilleri og
nidkær opmærksomhed på aktieporteføljen og de deraf opsparede
pensionsmidler. At lade sit liv styre af et demokratisk ”vi”, som forpligter.
At bruge sit liv, så man – som Grundtvig ved afslutningen af sit liv – med
vægt kan sige, at det blev til folkegavn, det skabte grøde og menneskelig
vækst blandt de mennesker, der krydsede ens vej.
Fremtiden ligger hos de unge.
Fornyelsen skal, som alle virkelige og bæredygtige fornyelser, komme
nedefra. Fra I unge, der i stigende grad og med god grund sætter
spørgsmålstegn ved vi ældres menneskesyn og samfundssyn.
Så held og lykke, I fremtidens højskoleelever – og alle jeres venner. Jeg
fornemmer, at I er ved at have færten af, at vi andre har fejlet på væsentlige
områder. Gå bare til den og giv den gas. Morgendagens verden tilhører jer.
Dens muligheder er jeres muligheder. Gå frisk til sagen, for I har – modsat
vi andre – ikke noget at skamme jer over, og derfor skal I heller ikke være
bange for noget som helst. Vis empati og medmenneskelig forståelse, men
vis os ikke unødig medlidenhed, for vi har skrabet så rigeligt til os. Vi
klarer os nok.
Thorkild Bjørnvig får det sidste ord, som I kan tage med jer ud i jeres
fremtidige liv. Vi skal tilbage til den blæsende novemberdag i 1959, da
glade og forventningsfulde mennesker på Fyn indviede Båring Højskole,
der i parentes bemærket lukkede for nyligt som ”offer” for den
højskolekrise, I også har fået tudet ørerne fulde af gennem medierne. Måtte
I gøre mediernes hang til sensation til skamme og vende udviklingen. På
alle måder. Dertil kunne I passende synge sammen med Bjørnvig og hele
den håbefulde forsamling i Båring fra dengang:
”Mørk er november og løvfaldet slut,
vandet begynder at fryse,
lyset fra solen og blomsterne brudt –
da må vort hjerte selv lyse.
Synge vil vi, legen er magt,
Mer end beregning, forstand og foragt
Værn mod det sorte og tomme.
Om der svæver dødelig dræ,
Vil vi dog elske – og plante et træ:
Frugter kan uspået komme.”
(HS 210)
5