En gruppe hiv-smittede spøger i mørket

En gruppe hiv-smittede
spøger i mørket
1000 mennesker i Danmark
anslås at være hiv-smittede
uden at være blevet testet. De
udgør ´mørketallet` blandt hiv
smittede. Kan man få dem i
behandling, kan man bremse
smittespredningen i Danmark,
mener eksperter. Derfor er det
afgørende, at folk i
mørketalsgruppen bliver
opsporet og lader sig teste.
Tekst og foto: Jakob Bargmann
”Hiv adskiller sig ikke fra andre
alvorlige sygdomme. Vi er smadder
bange for, at vi får konstateret et
eller andet. Der skal formidles en
forståelse for, at du skaber en bedre
situation for dig selv, hvis du bliver
testet tidligt i sygdomsforløbet,”
siger Susan Cowan, læge på
epidemiologisk afdeling på Statens
Serum Institut.
På instituttet vurderer man, at hver
femte hiv-smittede i Danmark endnu
ikke har ladet sig teste.
´Mørketalsgruppen` er
smittefarlig
De hiv-smittede, som ikke er testet
og i behandling, udgør et mørketal.
Statens Serum Institut anslår, at det
drejer sig om cirka 1000 personer i
Danmark. Gruppen udgøres, ifølge
Susan Cowan, for størstedelens
vedkommende af mænd, som har sex
med mænd. Derudover udlændinge
som er smittet, før de kom til
Danmark. En sidste gruppe er
heteroseksuelle, som ikke aner, de er
smittede - for eksempel kvinder gift
med mænd, som har sex med mænd.
”Den sikreste forebyggelse mod seksuelt
overført hiv er fortsat konsekvent
kondombrug,” siger Susan Cowan, læge på
epidemiologisk afdeling på Statens Serum
Institut.
”De folk som udgør mørketallet er
vigtige at få opsporet og i behandling.
Hvis du kan få fat i de her 1000
mennesker, er det begrænset, hvor
mange der vil kunne blive smittet
herhjemme. Det er dem, som potentielt
er de mest smittefarlige” siger Andy
Grysbæk, kommunikationsmedarbejder
i AIDS-fondet.
Den udtalelse bakkes op af Susan
Cowan:
”Hvis man har sex med en, som er i
behandling er risikoen for at blive
smittet meget lille. Man skal være
fuldstændig vanvittig uheldig.”
Som helt nysmittet uden behandling
er man, ifølge Susan Cowan, derimod
ekstremt smittefarlig. Den statistiske
risiko for som mand at blive smittet af
en nysmittet kvinde er en procent,
måske endda mere. Analt samleje er
endnu farligere, fordi den anale
slimhinde er mere modtagelig for
smitte end den vaginale. Der er
risikoen fem til ti procent, vurderer
hun.
”Når man sætter folk i behandling,
bremser man virusformeringen i
kroppen og gør dermed folk mindre
smitsomme. Smitsomheden er ikke nul,
men den er meget lavere,” siger Jens
Lundgren, professor i virussygdomme
ved Københavns Universitet
1

Folk skal testes
Hos bøssernes hiv organisation
STOP AIDS, har man sat konkrete
tiltag i gang for at få mænd, der har
sex med mænd til at lade sig teste.
”Check Point” hedder et tilbud, hvor
de mænd kan komme ind direkte fra
gaden, lade sig hiv-teste og få svar
indenfor en time. Jes Vitting,
kommunikationsmedarbejder og
projektleder hos STOP AIDS,
fortæller, at man sidste år havde 360
mænd, fra gruppen af mænd som har
sex med mænd, som fik lavet et
check point. Af de 360 mænd, som
var til test, blev ti fundet hivpositive.
”Jo tidligere du får kendskab til din
hiv status, jo bedre kan man sætte
ind med den rigtige behandling.
Grunden til at vi ser regelmæssige
tests er, at det budskab er gået ind
hos folk,” siger Jes Vitting.
”Check Point” kombinerer test og
rådgivning. Ved test skal man også
igennem to sessioner, hvor man taler
om sin seksuelle praksis og sit
sexliv. Rådgiverne er selv en del af
miljøet.
”Der er ingen, der bliver forarget
over, at du måske har haft sex med
25 inden for det sidste år,” siger Jess
Vitting.
Frygten for en positivt svar holder
os tilbage
”Check Point” tilbuddet bakkes op af
Susan Cowan fra Statens Serum
Institut. Hun mener, der er mange,
der frygter at lade sig teste.
”Man har måske en bevidsthed
om, at man har rodet sig ud i noget
risikabelt med noget sex. Så går man
i flere måneder, fordi man skal tage
sig sammen, men man har det i
baghovedet. ”Check point” er et godt
incitament, fordi du kan få svar med
det samme. Jeg tror, det giver mere
lyst til at lade sig teste,” siger Susan
Cowan.
Jan Berntsen blev smittet med hiv i
1987 af en mand. Han tror, at mange
ikke lader sig teste af angst for et
positivt svar. Han mener derfor, det er
vigtigt at fortælle, at der i dag er en
god behandling, så de der frygter, de er
smittede, lader sig teste.
Synspunktet møder opbakning fra
Andy Grysbæk fra AIDS-fondet: ”Når
du ikke lader dig teste, er du ikke nødt
til at blive konfronteret med din
sygdom. Det kan gå rigtig godt, hvis
du bliver testet tidligt,” siger han.
Behandlingen er kraftigt forbedret
Jan Berntsen har været hiv smittet i 22
år og har således oplevet udviklingen i
hiv behandlingen på egen krop. I
starten var der ikke rigtig nogen
behandling. I 1996 kom en medicin,
som han skulle tage med forskellige
intervaller hver ottende time. Noget
skulle tages fastende, noget skulle
tages med mad. Men med tiden er det
blevet sådan, at han tager medicin
morgen og aften.
”Det er ganske ukompliceret,” siger
Jan Berntsen.
Jens Lundgren, professor i
virussygdomme ved Københavns
Universitet, fortæller at behandlingen i
dag er god og effektiv. Behandlingen
fjerner ikke hiv virusset fra kroppen,
men den holder de hiv positive i live.
”I dag er man nede på at kunne give
patienter behandling med en pille én
gang om dagen, hvor behandlingen for
ti år siden var på 30-40 piller om
dagen,” siger Jens Lundgren.
Hiv/aids er stadig en alvorlig sygdom
Hiv smittede Jan Berntsen oplever,
hvordan hiv medicin, dagligt år efter
år, er hårdt for kroppen.
Maveproblemer, hudproblemer og
diabetes har været nogle af
bivirkningerne for ham. Desuden er
medicinen hård ved leveren og
nyrerne, når medicinen skal omsættes i
kroppen.
2

”Vi kan sikkert se frem til en
reduceret levetid,” siger han.
Jens Lundgren fastslår, at hiv/aids
stadig er en alvorlig sygdom.
”Det er en dødelig sygdom, og jeg
kan ikke sige, hvor lang tid
behandlingen virker. Jeg kan ikke
love, at behandlingen virker, fra du
er 25 år til du er 80 år. Det kan godt
være, du er ligeglad med det, når du
er 25 år, men det er ikke sikkert, du
er ligeglad med det, når du er 40
eller 50 år,” siger Jens Lundgren.
Oplysningskampagner skal
gentages igen og igen
Hos AIDS-fondet efterlyser man
omsorgskampagner for hiv smittede,
for eksempel at ”du kan arbejde
sammen med en hiv smittet.”
Kampagnerne skal have fokus på
omsorg og accept. AIDS-fondet
lavede i samarbejde med
Sundhedsstyrelsen en
omsorgkampagne i efteråret 2008,
og de mener, der snart bør laves en
igen.
”Det tager tid at ændre folks
holdninger og adfærd. Det kan man
ikke gøre med en kampagne på to
uger. Kampagner skal laves igen og
igen som en tilbagevendende ting”
siger Andy Grysbæk fra AIDSfondet.
Professor Jens Lundgren mener
også, at det stadig er nødvendigt at
have fokus på hiv/aids i Danmark.
Han mener, det er vigtigt, at
befolkningen oplyses om fremskridt
og problemer og får mere viden og
sygdommen.
”Folk reagerer ikke ud fra nøgtern
viden, men ud fra frygt. Der er
meget frygt omkring hiv,” siger han.
Jan Berntsen er ikke i tvivl om,
hvad hans råd vil være til en, der
bliver konstateret hiv-positiv:
”Lev dit normale liv, tag din
medicin og lad være med at smitte
andre. Hold fast på dit studie, dine
venner og din omgangskreds. Du skal
leve mange år, og du kan ligeså godt
leve så normalt som muligt. Lad være
med at gå i panik. Du skal ikke dø i
morgen,” siger han.
Antal nysmittede pr. år i Danmark
1999 287
2000 260
2001 319
2002 289
2003 270
2004 306
2005 264
2006 246
2007 307
2008 261
Kilde: Statens Serum Institut
Der er cirka 5.000 hiv-positive i
Danmark
Statens Serum Institut skønner, at
ca. 1.000 af disse 5.000 hivsmittede
ikke ved, at de er smittede
(det såkaldte ’mørketal’),
Der findes hvert år mellem 250 og
300 nye personer smittet med hiv i
Danmark. Dette tal har været
stabilt i en række år.
Indtil midten af halvfemserne døde
der mellem 175 og 240 mennesker
af aids om året.
Siden 1996 er behandlingen blevet
bedre, og i dag dør mellem 20 og
30 personer om året af aids
Kilde: Hiv og levekår – en
undersøgelse af hiv-smittedes levekår
og livskvalitet i Danmark, HIV
Danmark 2007
3

”Du ved jo ikke om din
partner er utro indenfor
homomiljøet”
Thomas Lolholm Christensen er
homoseksuel. For ham er sikker
sex en vanesag – og et krav!
Tekst og foto: Jakob Bargmann
”Du får ikke lov til at tage et
billede af mig med en Madonna
plade i hånden. Så bliver jeg vist for
karikeret,” griner Thomas Lolholm
Christensen.
Den 26-årige dramaturgistuderende
har lige fundet en indlægsseddel fra
sin Madonna plade ´Like a Prayer`
fra 1989, som advarer om hiv og
aids. Selv om pladen er 20 år
gammel, og meget positivt er sket i
behandlingen af sygdommen siden,
er hiv og aids stadig noget, der fylder
i Thomas Lolholm Christensens
bevidsthed.
Sikker sex, en vanesag og et
ansvar
Allerede inden Thomas Lolholm
Christensen sprang ud som bøsse i
2003, var han bevidst om, at hans
seksuelle interesse for mænd var
forbundet med større risiko for hivsmitte,
end hvis interessen var faldet
på kvinder. Når han går i byen på
Blender og GBAR er bevidstheden
om sikker sex en naturlig
følgesvend.
”Hvis jeg er i byen og møder en
fyr, ved jeg, at jeg skal beskytte mig.
Det er en vanesag. Men jeg er også
opmærksom på, at den jeg er
sammen med beskytter sig – Det er
et krav. Jeg har ikke oplevet nogen,
der ikke ville beskytte sig,” siger
Thomas Lolholm Christensen.
Ansvaret i forhold til familien er
vigtig for Thomas Lolholm
Christensen. Lige siden han som ung
Thomas Lolholm Christensen kender til
vigtigheden af at beskytte sig og fortæller, at
der tit bliver delt gratis kondomer ud, der hvor
han går i byen.
fortalte sin mor, at han er bøsse, har
hun været nervøs for, at han skal blive
smittet. Thomas Lolholm Christensen
har bestemt, at han aldrig nogensinde
vil skulle hjem for at fortælle familien
sådan en nyhed.
Testet flere gange
Thomas Lolholm Christensen har flere
gange fået foretaget en hiv-test.
”Der har aldrig været fare for, at den
var positiv, men det er rart at have et
papir på det,” siger han.
Hans tidligere kærester er også
blevet testet. Thomas opfordrede selv
sin første kæreste til at blive det, så der
var rene linjer fra starten.
”Men du ved jo ikke, om din partner
er utro indenfor homomiljøet,” siger
han.
Tanken om at få lavet en hiv test er
ikke noget, der skræmmer Thomas
Lolholm Christensen længere.
”Hvis man først er blevet testet en
gang, er man ikke så bange for at blive
det igen. Der er noget psykisk i at folk
ikke lader sig teste,” siger han.
Vigtigt stadig at have foks på hiv og
aids
Thomas Lolholm Christensen deltog
for nylig i kampagnen Humor mod
aids. Her var han som frivillig ude med
raslebøssen. Han mener, det er vigtigt
at have fokus på, hvad sygdommen gør
ved kroppen. Det synes han ikke, der
4

er i dag. Han opfordrer folk med
skiftende sexpartnere til stadig at
huske kondomet.
”Jeg har en kvindelig bekendt, som
kun beskytter sig mod at blive
gravid. Det har resulteret i
forskellige kønssygdomme. Det er
egentlig underligt, at man beskytter
sig mod nyt liv, i stedet for at
beskytte sig mod døden,” siger
Thomas Lolholm Christensen.
5