Registrant for Sundstrup, Ulbjerg sogn

Registrant for Sundstrup, Ulbjerg sogn 

Historie: 

Ved Virksund har der været overfartssted siden middelalderen. Færgestedet mellem Himmerland og 

Nordfjends hørte på daværende tidspunkt under Viborg bispestol. Sundstrup er nævnt første gang i 

1404, og matriklen af 1688 omtaler stedet med kro og færgegård med overfart til Virksund færgehus. 

Omkring 1700 fik Ørslevkloster færgeprivilegierne, men solgte dem i 1794, hvorefter de i en del år 

blev spekulationsobjekt. I 1810 fandtes på stedet en færge – 35½ fod lang og 9 3/4 fod bred – samt 

en kaag. I 1838 ejede færgegården en færge og to mindre både. Privilegiet blev forbedret i 1844, da 

færgegården også fik tilladelse til at drive kro. I 1870 fik amtet tilsyn med den private færgefart og 

ydede tilskud til vedligeholdes af færge og moleanlæg. En ny og større rofærge blev indsat i 1899 

og denne fungerede indtil 1929, hvor man valgte at tage den ud af drift som følge af en stigende 

konkurrence fra jernbanen. I stedet roede færgekarlene passagerne over sundet i mindre både. Den 

ene af de to færger, som sejlede indtil dæmningen blev taget i brug i 1966, kunne dog til nød medtage 

en landbrugsvogn eller en bil. 

Færgegården lå oprindeligt tæt på færgelejet, men rykkede sidst i 1800-årene (1878?) op på den 

nuværende placering. Årsagen skulle være gentagne oversvømmelser efter at havet var brudt igennem 

Agertangen på den jyske vestkyst ved Thyborøn. 

Sundstrup har en struktur, som dels er bestemt af overfartsstedet ved sundet, dels af bondebyen på 

det marine forland umiddelbart øst herfor. Færgegård og kro blev anlagt frit ud mod det åbne færgeleje, 

mens den gamle landsbybebyggelse bestående af fem gårde og en håndfuld gadehuse lå langs 

den nuværende Strandvej. Her lå også landsbyens første skolehus. Ved udskiftningen forblev gårde 

og huse stort set i landsbyen. En anden klynge af huse opstod i første del af 1900-årene mellem 

færgegården og købmandshandelen ved krydset Strandvejen/Sundsvej. Flere af beboerne her var 

fiskere, som lagde deres småbåde ind ved færgelejet. De fleste fjordfiskere havde dog bierhverv 

med lidt landbrug, tangbjergning, teglværksarbejde og lignende. På strandengen syd for færgegården 

findes endnu et tanghus og lidt længere syd herfor lå kroens nu forsvundne teglværk. 

Tangbjergningen var endnu i mellemkrigsårene en god indtægtskilde for mange i Sundstrup. Det 

var lodsejerne langs fjorden, som havde retten til tangen, men høstarbejdet gav arbejde til mange 

lokale familier. Om efteråret – efter en god vestenstorm – drev tangen op på stranden, og folk og 

heste sled med at bjærge tang op på markerne. Her strøede mænd, kvinder og børn tangen ud i tynde 

lag, så regnen kunne skylle den ren for salt, hvorefter den skulle tørre og bringes ind i tanghuse. I 

husene blev den presset og bundet og siden solgt, enten til Tyskland eller til Karl Pedersens fabrikker 

i Gedsted, hvor tangen blev brugt til madrasser eller til at stoppe i møbler. 

Den voksende bydannelse efter 1900, også langs Sundvej betød, at også skolen blev flyttet hertil. 

Især efter at dæmningen blev åbnet i 1966 er der bygget en del villaer i Sundstup, først på nordsiden 

af Strandvejen (fjordudsigt) og senere især syd for Sundvej. Her var der i stigende omfang tale om 

husejere, som arbejdede andensteds, men som på grund af de forbedrede trafikforhold kunne slå sig 

ned i et fredeligt maritimt miljø. 

1

Anlæggelsen af Virksunddæmningen i 1966 betød at færgefarten blev indstillet. For de omkring 40 

fiskere fra Hjarbæk, Sundstrup og Virksund, der indædt men forgæves havde kæmpet for en broløsning, 

fik dæmningen også ret katastrofale følger. Det næsten ferske vand i Hjarbæk Fjord ødelagde 

gydepladserne og den tiltagende forurening fra landbrugene ødelagde efterhånden også fiskebestanden 

i Louns Bredning. De sidste traditionelle fiskere gav op i 1984. I dag er der kun nogle få 

muslingefiskere tilbage i Sundstrup. Deres fartøjer ligger i læ af dæmningen. Endelig er der et meget 

begrænset fritidsfiskeri, hvor fritidsfiskerne endnu benytter de karakteristiske lader og småskure 

langs fjordens nordside. 

Generel struktur 

Sundstrups oprindelige vejstruktur med Strandvejen og Sundvej er bevaret og bør bevares fremover. 

Det samme gælder de små vejforgreninger fra den gamle bygade – Strandvejen – mod stranden og 

til Sundvej. Dæmningen og den nye amtsvej fra 1966 ændrede det trafikale kulturmiljø, men der 

ligger en pointe i, at man fra den moderne trafikvej kan overskue det gamle overfartssted. Derfor 

bør den gamle færgebro eller mole sikres en bevaring. Det samme gælder den åbne plads mellem 

havn og kro, hvor Fiskeriforeningen i 1949 opførte en skur/bygning. Her lå tidligere færgegården 

med udskænkning, men gården rykkede som nævnt i 1800-tallet tilbage til nuværende plads. Samme 

tilbagetrækning skete med flere gårde i Sundstrup by som følge af de tilbagevendende oversvømmelser. 

Det første stykke af Sundvej – fra færgelejet og til Sundvej 11 – er med det åbne præg nordud mod 

fjorden fortsat autentisk med fiskernes lader og skure, tjæreplads og bundgarnspæle. Området bør 

fortsat bevares som maritimt miljø, inklusiv hele matrikel nr. 16, der siden matriklen af 1688 blev 

overladt fiskerne til tørreplads og til byen i fællesskab. 

I den oprindelige landsbykerne ligger fortsat en lille håndfuld egnstypiske gårde og huse. Nyere 

tilbygninger ved færgekroen er mindre heldige i stil. Mange nyere parcelhuse på nordsiden af 

Strandvejen virker for så vidt fremmed for landsbymiljøet, men udtrykker til gengæld den generelle 

udvikling i bebyggelse på naturskønne attraktive arealer også i landsbyerne fra 1960’erne og fremefter. 

Syd for amtsvej – ud mod stranden – ligger endnu en af de gamle tanghuse. Også den har en meget 

væsentlig kulturhistorisk værdi for Sundstrup og bør derfor om muligt bevares og istandsættes. 

Klassifikationen af kulturmiljøet 

Begrebsdefinition 

En bygnings bevaringsværdi er, i denne registrant, en sammenfattende vurdering af dens arkitektoniske, 

kulturhistoriske og miljømæssige betydning, dens originalitet og tilstand. 

2

Klassifikation 

Bygningernes bevaringsværdier er fastsat ud fra en tillempet brug af Skov- og Naturstyrelsens Save 

system. Bygninger med bevaringsværdi 1-2, 3-4 og 5-7 markerer således en henholdsvis lav, middel 

og høj bevaringsværdi. 

Bevaringsværdierne kan i nogen grad oversættes til følgende kategorier: 

Bevaringsværdier på 1-2 er miljø-svækkende. 

Bevaringsværdier på 3-4 er miljø-neutral. 

Bevaringsværdier på 5-7 er miljø-styrkende. 

3

Adresse: Strandvejen 27, 29, 31 

Foto: 

Hustyper og tilbygninger Bygningsbeskrivelse (Byggeskik og materialer) Omgivelser Bevaringsværdi 

Små hytter/sommerhuse 

Simple skure/sommerhuse i naturmaterialer. Ældste 

hus opført 1939, de andre få år senere. 

Kystnær, falder godt ind i 

helheden 

Adresse: Strandvejen 33 ”Fjordgården” Foto: 


Stuehus og garage 

Stuehus fra tidl. gård, udhuse nedrevet. I stedet opført 

garage, som er ”miljøfremmed”. Egnstypisk stuehus, 

pudset, m. rødt tegltag, sprosvinduer i opr. vindueshuller, 

gesims. Velux-tagvinduer indsat. 

Andelstiden. (o 1880) 

Ligger tæt på fjorden. 

Gården lå oprindeligt 

endnu tættere på fjorden 

på de lave strandenge, 

men blev flyttet p.g.a. fugt 

Adresse: Strandvejen 14 Foto: 


Gård 

Stuehus fra 1878, velholdt, egnstypisk gesims, hvidkalket 

med grå felter, sprosvinduer, tegltag. Markant 

naturstensokkel. 

Nyere udhuse. 

Aktivt landbrug 

Markant beliggenhed i 

landskabet ned mod eng. 

Have. 

4-5 

5 

5-6 

4



Stuehus 

Hus fra mellemkrigstiden i glat mur, halvvalmet tegltag. 

Udvidet i længden i nyere tid. 

Vendt mod fjorden 4 - 5 



Stuehus 

Hvidpudset, tag af erstatningsmateriale 



Vandværk 

Rødt tegl typisk 50ér byggeri 3-4 

3 

5



Villa 

Efterkrigsvilla (halvtredserne) i gule sten, asbest tag, 

lidt dominerende entreparti og dominerende terrasse 

mod fjord. 



Stuehus (tidl. skole) 

Ældre langhus – den tidligere landsbyskole, fra o 1850, 

opr. stråtag, i dag pudset m. cementstens tag, nye 

sprosse vinduer i opr. vindueshuller. Fordør tilmuret. 

Skolen flyttet til syd i byen før 1925. 

Typisk beliggenhed til 

bygade, toft. 



Stuehus 

Rødstenshus fra o. 1960. lidt miljøfremmed 2-3 

2-3 

5 

6



Gård 

Nedlagt landbrug. Klassisk og egnstypisk firlænget 

gård, udsmykning i murværk, lade i gule sten ellers 

hvidkalket, udhuse m. asbest tag, stuehus rødt tegl, nye 

sprosse vinduer. 

Tidl. kombination af gårdbrug og tømmerhandel. Aftægtsbolig 

i ladeende. Andelstiden. Ifl. lokalhistoriker 

startede Ambrosius Tømmerhandel her og flyttede til 

Skals. 

Toften mellem skrænt og 

bygade, port i ladefløj 

mod bygade. Have vest 

for stuehus, gårdrum. 



Stuehus 

Rødstenshus m. asbest tag, o. 1940. Nyere vinduer 2-3 



5-6 

7

Villa 

o. 1970-1980. Miljøfremmed 2 



Villa 

o. 1960-1970 miljøfremmed 2 

Adresse: Strandvejen 6B Foto: 


Parcelhus 

1972 Gule sten, miljøfremmed 2 



stuehus 

Tidl. gadehus/fiskerhus uden jord. I dag asbesttag, som 

virker dominerende, opr. stråtag, pudset. Meget ombygget. 

o. 1850?? 

3-4 

8



Villa 

o. 1970-1980 2 



Stuehus 

Opført 1926. Glat mur, røde sten. Asbesttag, nyere 

vinduer 

Have 3 

Adresse: 4 Foto: 


Husmandssted 

Opr. husmandssted fra andelstid, nu total ombygget 

med moderne skalmur, asbesttag og moderne vinduer. 

Smal bygade langs tidl. 

stald 

2 

9



Nyere rødstenshus 



Parcelhus 

Opf. 1966 Have 



Stuehus 

Ældre hus – fra 1931 - med nyere skalmur (1973) 

samt udhus, støbt i natursten og kalket. Udhuset del af 

tidl. ejendom på stedet (fra 1856). Udhuset tidl. stråtag, 

halvvalmet. 

3 

Udhus 4 

10



Stuehus 

Opf. o. 1950. Velholdt. 3-4 

Adresse: Sundvej 13 Foto: 


Stuehus 

Tidl. købmandshandel, lager del inddraget i beboelse, 

dog fritliggende lagerhus, som anvendes til garage. Det 

fritliggende lagerhus tjente også som lager for den forrige 

købmandsgård på stedet. Nuv. bygning i rødt glat 

mur og sort tegltag m. halvvalm. Nyere sprossevinduer, 

delvist i opr. huller, forretningsvinduer erstattet 

med alm. vinduer, dog stort vinduesparti i gavl (fjordvendt). 

Mod nord en uheldig tagkvist indføjet. Naturstenssokkel. 

Bygningen har ”knæk” der følger vejforløbet. 

Åbent areal mod fjorden 4-5 

Adresse: Sundvej 2 Virksund kro Foto: 


11

Kro, mødelokaler 

Adresse: Sundvej 4 Færgegården 

Foto: 

Hovedhuset i rødsten med halvvalmet tag, cementtagsten. 

Harmonisk, dog nye plastvinduer. Tilbygningen 

mindre heldig i stil. 

Åben plads foran kroen 3-4 


Gård (tillige tidl. kro) samt forsamlingssal 

Færgegården daterer sig til 1878 på nuværende plads, 

hovedbygning fra 1893. Velholdt, gesims og egnstypiske 

pynt-forsænkninger, nye sprosvinduer i opr. huller, 

nyere tag, naturstenssokkel. Udhuse fra 1920’erne, 

panpladetag, harmonisk gårdanlæg. 

Forsamlingssal fra o. 1900 forfaldent. 

Lukket gårdrum og åben 

toft. 



Parcelhus 

Gulstens bygning fra 1960erne 

5 

12



Parcelhus 

Rødstensbygning fra 1970’erne 

Adresse: Foto: 




Hus 

Rødstenshus fra o 1960, tegltag, harmonisk 3 

13



Hus 

Opr. lille en-familiehus i rødsten og cementstens tag 

fra o 1930. Skændet af dominerende kviste mod både 

nord og syd 

Lille gårdrum og udhus 2-3 



Hus 

Rødstenshus fra o. 1930, glat mur, nyere asbesttag, del 

ombygget. 

Lille fint ”vaskehus” og 

større pakhus, gårdrum 



Stuehus sammenbygget med tidl. 

udhus 

Pudset og malet, stærkt ombygget ældre hus 3 

3-4 

14

Adresse:vSundvej 18 ”Hyttefadet” Foto: 


Sommerhus 

Lille sommerhus i træ, opf. o. 1950 Forhave med flagstang. 

Lukket have. 

Adresse: Sundvej 20, 22, 24, 26 Foto: 


Parcelhuse fra 1980’erne eller 

lidt senere 

Lidt miljøfremmede, især nr. 26 har overdimensioneret 

tagparti 

Adresse: Sundvej 30, 32, 34, 36, 38 Foto: 


Parcelhuse 

Nyere parcelhuse uden lokal miljøpræg 

3 

15



Gadehus m. sammenbygget lille 

udhus/stald. 

Opf. 1902, glatmur, tidl, cementtagsten nu asbest, nyere 

vinduer og døre i gl. huller. 

(Vinduer burde udskiftes med sprosvinduer) 

Fisker/bierhverv 

Græshave og lille toft. 

Nabogrunden et hustomt 

efter tidl,. hus. 



En-familiehus 

Udhuse 

Pudset mur, nyere asbesttag, har tidl. været halvvalmet 

tag. Det nuværende virker lidt dominerende. Nyere 

sprosvinduer. 



En-familiehus 

To små udhuse 

Det lille stuehus pudset, tag med asbest, store vinduer 

af nyere dato 

Huset ”klemt” op mod 

skrænten, lille gårdrum og 

prydhave 

4 

3 

3-4 

16

Adresse: Sundvej 60 A og &0 B Foto: 


Parcelhus 

Miljøfremmed 



Stuehus og lille udhus 

Vandskuret, opr. rødstenshus, i dag tegltag, halvvalmet. 

Indsat kvist og nye (store) vinduer. Det lille udhus 

har pandeplader. Fra . 1920-30. 



Parcelhus 

Fra 1960erne, rødsten 2 

3 –(4) 

17



Hus m. lille fritliggende udhus 

Gadehus – tidl. fiskerhus/bierhverv – opf. 1899. Pudset, 

opr. cementstenstag, nu asbest, nyere sprosvinduer, 

kampstenssokkel. 

Prydhave og gårdhave, 

beliggende ned mod mosehul 

Adresse: 66 B, 68 Foto: 


Parcelhuse 

Nyere stil 



4 

18

Hus 

Ældre gadehus, har fået skalmur og nyt tag. 3 



Hus 

50’er rødstenshus med udestue 2-3 

Adresse: Sundvej 25, 27, 29, 31 Foto: 


Parcelhuse 

Nyere parcelhuse uden stedtypisk miljø 



19

Tidl. landbrug 

De ældre bygninger mod gaden i mådelig stand, 

skæmmet af dominerende vindue i gavl. Nyt parcelhus 

mod syd. 



Hus m. udhus 

Ældre stuehus, pudset m. cementstenstag, nyere sprosvinduer, 

velux tagvinduer. En del ombygget. 

Lille gårdrum 3 

Adresse: Sundvej 42, 38, 34 Foto: 


Nyere parcelhuse 

Adresse: Foto: 

2 

20




Hus m. lille sammenbygget udhus 

Opr. bindingsværkhus med stråtag fra 1800-årene. Fiskerhus/bierhverv. 

I dag kraftigt renoveret med nye 

indermure og nyt, lidt for dominerende rødt tegltag, 

nye vinduer og dørparti. Murene pudset. 

Lille gårdrum 3-4 



Gård 

Lille landbrug. Stuehus m. nyere tag og vinduer, dominerende 

udestue. 

2 

21



Hus m. udhus 

Tidl. fiskerhus/bierhverv fra 1910. I dag ombygget 

med gul skalmur (1970), asbest tag, helglasvinduer i 

opr. huller. 

Græshave 2-3 

22

Registrant for Sundstrup, Ulbjerg sogn

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?