LEVEVILKÅR BLANDT FOLKEPENSIONISTER UDEN ... - SFI

I den svenske pensionsdebat er ét tema, om folkepensionister fik bedre
økonomiske forhold i 1990’erne. Folkepensionisters indkomster øges
selvsagt, når nye årgange af pensionister optjener ret til højere tillægspensioner.
På den anden side er folkepensionen blevet forringet
relativt, når der sammenlignes med lønudviklingen (se fx: Grip, 2000).
Anskuet under ét har ældre over 65 år fået det økonomisk bedre inden
for den seneste halve snes år, men samtidig har nogle folkepensionister
fået lavere disponible indkomster (se fx: Arbetsgruppen för äldrefrågor,
1999). Det skyldes, at 1990’ernes “økonomiske krise” førte til
udhuling af de offentlige pensioners realværdi, herunder at måden,
hvorpå grundbeløbet (basbelopp) beregnes, blev nedjusteret (se fx:
Socialdepartementet, 1999). De folkepensionister, hvis økonomi blev
forringet, var primært ældre, der udelukkende havde grundpension
(inkl. pensionstillæg) som økonomisk eksistensgrundlag (Gustafsson,
1998).
Ligesom i de to andre skandinaviske lande varierer både antallet
og størrelsen af indkomstkilder meget mellem forskellige grupper
af ældre. Nogle pensionister er fx ikke ATP-berettigede. “Ældre”
pensionister med begrænset eller ingen ATP har væsentligt lavere
indkomster end “yngre” pensionister med betydelig ATP (se fx:
Arbetsgruppen för äldrefrågor, 1999). Blandt pensionister med få
ATP-point kan pensionstillæg (PTS) og boligtilskud (BTP) til gengæld
udgøre en stor del af indkomsten. For nogle ældre er yderligere
en indkomstkilde aftalepensioner, der bidrager til en mere ulige indkomstfordeling
(se fx: Grip, 2000).
Formue
Mange danske folkepensionister har betydelige formuer. Således havde
ca. 40 pct. af folkepensionisterne i midten af 1990’erne nettoformuer,
der oversteg 250.000 kr. – og dermed mulighed for at supplere
forsørgelsesgrundlaget ved at forbruge af formue og renteafkast. Over
halvdelen af pensionisternes samlede nettoformue bestod dengang af
aktiver i form af fast ejendom. En mindre del havde betydelige formueafkast
og ca. en tredjedel relativt store formueafkast af størrelsesordenen
10-50.000 kr. (1994). Den øvrige del – omkring halvdelen
– havde ingen eller beskedne formueafkast. For sidstnævnte udgør
afkast af formue ikke et reelt supplement til forsørgelsesgrundlaget.
Selvstændige har generelt større formuer end lønmodtagere (Arbejdsministeriet
et al., 1995).
24
L A V I N D K O M S T O G L E V E V I L K Å R