LEVEVILKÅR BLANDT FOLKEPENSIONISTER UDEN ... - SFI

ophører. Dette fører til, at alderdommen – trods beskedne indkomster
– opleves som god for de fleste: “Alle kvinderne har nu bedre
økonomiske vilkår, end de har haft tidligere. Ingen føler sig rige, men
de fleste føler, at “det strækker fint til”. De udadvendte kvinder med
teaterinteresser eller behov for andre betalte fritidsaktiviteter, kan
have svært ved at få penge til at slå til, og flere må spare sammen i
måneder og halve år for at få et stykke tøj; men kvinderne er født til
fattigdom, og de ved, hvad det er, og føler sig generelt godt tilfreds
med deres objektive levevilkår.” (Due, i: Helset, 1993).
En tilsvarende norsk kvalitativ undersøgelse af ældre kvindelige mindstepensionister
er gennemført (Helset, i: Helset, 1993). Undersøgelsen
– baseret på interview med 18 kvinder i alderen 73-85 år – sætter fokus
på samspillet mellem økonomiske betingelser, sociale kontakter og
helbredsmæssige forhold. At undersøgelsen kun fokuserer på kvinder
begrundes bl.a. ved, at mindstepension er “kvindelig vej” til alderspension.
Kvindernes sociale baggrund er arbejderklasse i større byer
og i smålandbrug. Ifølge forskeren er kvinderne “reelle” mindstepensionister
med pension som eneste økonomiske grundlag, og som ikke
har haft mulighed for at ophobe formuer af nævneværdig betydning.
Kvinderne har haft erhvervsarbejde i over 50 år, men er ikke desto
mindre mindstepensionister. Det skyldes bl.a., at de nærmede sig
pensionsalderen, da Folketrygden blev indført i 1967, at de arbejdede
i kvindeerhverv og fik “kvindeløn”. For disse fungerer økonomien
som “rammebetingelse”. De fleste erkender, at økonomien er knap.
Knapheden indvirker på deres sociale liv og indirekte på deres fysiske
helbed og velbefindende. Alligevel er nogle “rige”, andre “fattige”.
Graden heraf er bestemt af kvindernes faste og variable udgifter, hvor
ikke mindst boligudgifter og udgifter til medicin er afgørende. At klare
hverdagen på mindstepension kræver kyndighed, fx om indkøb, tilberedelse
og opbevaring af fødevarer. Samtidig spiller også holdninger en
rolle for, hvordan kvinderne mestrer deres livssituation: “Idealtypisk
viste materialet to ulike holdninger til egen tilværelse som gammel;
den ene preget av “saktmodighet og takknemlighet”, den andre preget
av “protest og kritikk” (...). Analysen antyder en sammenheng mellom
“veiene” kvinnene hadde gått til minstepensjonen og deres holdning
til egen tilværelse i dag.” (Helset, i: Helset, 1993).
En kvalitativ svensk undersøgelse om økonomisk udsathed og afhængighed
af socialbidrag blandt ældre kvinder skal nævnes (Gunnarsson,
42
L A V I N D K O M S T O G L E V E V I L K Å R