LEVEVILKÅR BLANDT FOLKEPENSIONISTER UDEN ... - SFI

højere erhvervsindkomst inden pensionsalderen, end indkomsterne
for ældre med folkeskole- og erhvervsuddannelser.” (Boligministeriet
et al., 1996:21). Blandt de dårligst stillede har mange kun folkeskole
som uddannelsesmæssig baggrund. Også alder spiller en rolle for den
samlede indkomst, eftersom det må forventes, at yngre folkepensionister
har større formue og dermed større renteindtægter. Forskellen
mellem “yngre” og “ældre” pensionister er dog ret beskeden og
skyldes ikke mindst, at “yngre” har større erhvervsindkomster og
supplerende pensioner end “ældre”. De 10 pct. dårligst stillede 67-
74-årige har dog en noget lavere indkomst end de 10 pct. dårligst
stillede 75-årige og derover. Endelig spiller også køn en rolle, idet
ældre kvinder normalt er dårligst økonomisk stillet. Blandt kvindelige
folkepensionister findes den største andel af ældre i den laveste
indkomstgruppe (se fx: Schröder, 1993).
I Norge påpeges det, at Folketrygden har forbedret pensionerne, men
at der samtidig er åbnet op for større indkomstuligheder. De gældende
pensionsregler favoriserer tidligere erhvervsaktive og dermed mænd,
mens mange kvinder “hænger efter”: “Det mest slåande særtrekket ved
dei om lag 290.000 personane som mottok minsteytinga frå folketrygda
i 1996, er at heile 87 prosent var kvinner.” (Helde, 1999). På den anden
side fører den øgede erhvervsaktivitet blandt kvinder til, at færre bliver
mindstepensionister (se fx: Dahl & Vogt, 1996; Koren, 1996).
Over tid er den gennemsnitlige pension vokset mere blandt mænd end
blandt kvinder, hvilket navnlig skyldes, at mænd har længere erhvervsforløb
bag sig og højere indkomster: “Menn har derfor i større grad enn
kvinner opptjent tilleggspensjon, mens økningen i særtillegget særlig
har kommet kvinner til gode.” (Finansdepartementet, 2001:in).
Udbredelsen af arbejdsmarkedspensioner igennem 1990’erne har
bidraget til, at indkomstforskellene er vokset. Forskellene følger
traditionelle “klasseskel”, påpeger norske forskere og varierer blandt
andet med uddannelsesmæssig baggrund. Alderspensionister med
højere uddannelse har fx to en halv gang så høj bruttoindkomst som
pensionister med folkeskole som eneste uddannelsesbaggrund: “Klasseforskjellene
fra tidligere i livet tar en .. med seg over i pensjonsalderen.”
(Daatland & Solem, 2000).
26
L A V I N D K O M S T O G L E V E V I L K Å R